Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelse. Praktikvejledning af ernæringsassistentelever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelse. Praktikvejledning af ernæringsassistentelever"

Transkript

1 til arbejdsmarkedsuddannelse Praktikvejledning af ernæringsassistentelever Nr Udviklet af Hanne Hyldgaard Langager og Maj-Britt Duus Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Februar 2008

2 Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er Uddannelsesmålet hører til i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr.2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. Uddannelsesmålet er relevant for flere målgrupper i FKB en, idet vejledning af ernæringsassistentelever varetages af en bred faglig målgruppe. Her tænkes først og fremmest på ernæringsassistenter/køkkenassistenter, men også andre faggrupper er vejledere for ernæringsassistentelever, f.eks. økonomaer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kokke samt ufaglærte og disse kan derfor være en del af målgruppen for Praktikvejledning af ernæringsassistentelever. Uddannelsesmålet er relevant for de personer i virksomheden, som har praktikvejlederfunktionen, men også arbejdspladsens øvrige personale kan have gavn af uddannelsen, idet hele køkkenets personale i større eller mindre omfang medvirker til oplæringen af elever. Kompetenceudvikling af vejledere inden for ernæringsassistentuddannelsen er knyttet til praktikpladser i institutionskøkkener. Dette område spænder fra store institutionskøkkener f.eks. på sygehuse og private virksomheder med mange ansatte til helt små institutionskøkkener f.eks. daginstitutioner med en enkelt faglært medarbejder. Deltagerne kan derfor have meget forskellige praksiserfaringer, men udvikling af de grundlæggende vejlederkompetencer vil være fælles for alle deltagere. Arbejdsfunktioner Uddannelsesmålet er rettet til følgende TAK i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende: Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener Deltageren skal kunne vejlede ernæringsassistentelever ud fra de rammer og vilkår, der findes samt ud fra elevens individuelle behov og læringsstil. Praktikvejlederne skal dels, kunne medvirke til elevens læring i praktiktiden gennem anvendelse af diverse pædagogiske redskaber, samt kunne medvirke til løsning af praktiske og administrative forhold omkring elevens ansættelsesforhold. Det må forventes, at flere elever har merit/fritagelse for dele af uddannelsen, da såvel formelle kompetencer som realkompetencer danner grundlag for merit/fritagelsesvurderinger. Disse ændringer stiller krav til vejlederen om at have fokus på elevens ressourcer og potentialer, så netop den enkelte elev støttes ud fra de konkrete læringsbehov. Uddannelsesvejene udvides til stadighed enten for at tilgodese den enkeltes behov, eller for at få flere virksomheder i spil som uddannelsessteder. Her kan nævnes mesterlæreordningen, kombinationsaftaler og voksenlærlingeløn. Veluddannede praktikvejledere på virksomheden vil øge udbredelsen af de forskellige uddannelsesveje. Ernæringsassistentuddannelsen er primært en ungdomsuddannelse, men tiltrækker også voksne og elever med anden etnisk baggrund end dansk. Dette stiller yderligere krav til vejlederen, da nutidens danske unge formentlig ikke har husmoderkvalifikationer og praksisfærdigheder på området. De uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk, ikke desuden ikke altid de fornødne 2

3 færdigheder i dansk og i dansk madkultur. Flere kompetencer skal derfor læres i praktikken og praktikuddannelsen skal differentieres i forhold til elevens kompetencer. I vejlederuddannelsen lægges vægt på, at deltagerne opnår kompetencer, så de selvstændigt og i samarbejde med andre kan planlægge og medvirke til et udviklende og fagligt funderet uddannelsesmiljø. Deltagernes nye funktion som praktikvejledere vil være omdrejningspunktet i vejlederuddannelsen. Det har vist sig, at frafald i ernæringsassistentuddannelsen hovedsageligt finder sted, mens eleven er i praktik. Det kan begrunde en udvikling af vejlederens kompetencer med fokus på faglige vejlederredskaber, herunder kommunikative og pædagogiske redskaber. Ydermere foregår ca. 2/3 af ernæringsassistentuddannelsen i praksis, hvilket stiller krav om kvalificeret vejledning, så praktikken bliver en uddannelsespraktik med fokus på læring i praksis. Der forventes et øget behov for kost-og ernæringsfaglige medarbejdere, der har fokus på kunde- og brugerkontakt samt kontakt til andre faggrupper herunder faglig vejledning og formidling. Hermed er der et forventeligt øget behov for kost- og ernæringsfaglige medarbejdere og derfor også for uddannelse af flere elever og velkvalificerede vejledere. Deltagerforudsætninger Arbejdsmarkedsuddannelsen tilrettelægges således at både erfarne, og andre med relevant faglig baggrund kan deltage. Det vil dog være en fordel at have erfaring med vejledning, da deltageren så vil kunne overføre egne erfaringer til de emner der undervises på uddannelsen Struktur Kurset tilrettelægges således at både erfarne, og andre med relevant baggrund kan deltage. Det vil dog være en fordel at have erfaring med vejledning, da deltageren så vil kunne overføre egne erfaringer til de emner, der undervises i. 2.0 Ideer til tilrettelæggelse Uddannelsesmål: Deltageren kan på baggrund af gældende bekendtgørelser og uddannelsesordninger for uddannelsen, som en del af sit daglige arbejde, tilrettelægge uddannelsesforløb for elever, som er i praktikuddannelse som ernæringsassistent/ernæringshjælper. Herunder kan deltageren motivere elever til aktivt at indgå i planlægningen og gennemførelsen af praktikforløbet og opsætte egne læringsmål. Ligeledes kan deltageren på baggrund af skolens lokale uddannelsesplaner m.m. medvirke til at skabe sammenhæng for elever mellem uddannelsens skole- og praktikdel. I uddannelsesplanlægningen kan deltageren anvende relevante it-værktøjer som Elevplan m.m. Deltageren kan vejlede elever i praktikken, således at eleverne udvikler de i erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent/ernæringshjælper beskrevne færdigheder, viden og holdninger i forhold til jobbets krav. Deltageren kan foretage vejledning ud fra elevernes læringstile og deres faglige og personlige forudsætninger. Deltageren kan vejlede elever med anden kulturel baggrund end dansk. 3

4 Deltageren kan vejlede og støtte elever i selvrefleksion i forbindelse med praktikken samt i brug af Ernæringsassistentbogen. Deltageren kan afholde anerkendende og professionelle samtaler, der er med til at sikre progressionen i elevens uddannelse. Deltageren kan evaluere elever mundtligt og skriftligt ud fra kompetencemålene for hovedforløbet og praktikmålene ifølge uddannelsesordningen. Kurset foreslås inddelt i 5 temaer. De 5 temaer er: Uddannelsesplanlægning, mål og bedømmelser Den gode vejleder vejlederens roller Pædagogik og læring Elevtyper unge/voksne/danskere med anden kulturel baggrund end dansk Kommunikation og den professionelle samtale På kurset sættes deltagerne i elevens sted. Tilrettelæggelsen af kurset kan med fordel give deltagerne mulighed for at afprøve forskellige pædagogiske metoder og værktøjer, som de senere kan anvende overfor eleverne i praktiktiden. Deltagerne er gennem hele uddannelsen ansvarlige for egen læring at opstille egne læringmål og forfølge egne læringbehov, under hensyntagen til den enkeltes læringsstil. Deltageren formulerer forventninger til kurset ved kursusstart, og kan efterfølgende opstille egne læringsmål på den baggrund. Deltagerne reflekterer dagligt, gerne i forhold til flere forskellige metoder for derigennem at blive fortrolige med refleksion som et vigtigt læringsredskab. Gennem kurset kan deltagerne skrive logbog eller udarbejde en porto folio, både for deres egen lærings skyld, men også for senere at kunne anvende denne metode overfor eleverne. Tilrettelæggelsen af kurset kan med fordel skabe rum for erfaringsudveksling mellem deltagerne, da praktikvejledere ofte er alene om opgaven i det daglige. Det er væsentligt at der gives rum for deltagerne til fordybelse i materialet som anvendes af praktikvejledere, f.eks Ernæringsassistentbogen, således at deltagerne føler sig fortrolige med materialet efter kurset og føler sig klædt på til at anvende det i nye sammenhænge. Deltagerne skal stilles i situationer, hvor de skal transformere den viden, de har opnået på kurset til deres dagligdag. Her er refleksionen en del af redskabet. Gennem hele kurset tages der med respekt for uddannelsesmålsætningen - udgangspunkt i deltagernes forudsætninger, ønsker og behov Undervisningen kan differentieres i forhold til deltagernes rolle og funktion som praktikvejleder. Nogle praktikvejledere er både ansvarlige for de administrative og planlægningsmæssige opgaver samt den praktiske oplæring i køkkenet. Der vil være praktikvejledere der overvejende har administrative og planlægningsmæssige opgaver, og andre der overvejende har den praktiske oplæring i køkkenet. 4

5 Mellem de enkelte kursusmoduler kan deltagerne ud fra deres egen læringsbehov og deres rolle som vejleder opstille egne læringsmål, og efterfølgende handlinger for at nå målet. Tema 1: Uddannelsesplanlægning, mål og bedømmelser Deltagerne skal kunne skabe progression i det samlede uddannelsesforløb for eleverne. Forudsætninger for det er, at praktikvejlederne kender til og forstår de sammenhænge, der er relevante i forhold til at kunne planlægge og tilrettelægge et uddannelsesforløb, der tager afsæt i den enkelte elev. Følgende emner kan derfor med fordel indgå i undervisningen: Uddannelsen opbygning og indhold vekseluddannelse, hvad betyder det for planlægningen af elevernes oplæring? Uddannelsesveje trindeling, mesterlære, kombinationsaftaler, udstationering, GVU, merit osv. Læse og forstå love, bekendtgørelser, studieordningen (for området) Kompetencemål og praktikmål for hovedforløbet herunder kunne omsætte mål til handlinger i praktikken i forhold til evaluering og bedømmelse af eleverne. Ernæringsassistentbogen indhold - opgaver. Praktisk administration løn, AER, ferie, opsigelse, prøvetid osv. IT- undervisning så deltageren får erfaring med diverse it-værktøjer elevplan, praktikpladsen m.m. Svendeprøve, censorvejledning Videreuddannelses muligheder for ernæringsassistentelever. Skolens lokale Uddannelsesplan. SP-støtte - hjælpemidler til elever med specielle behov også til brug i køkkenet Deltagere som ikke før kurset har arbejdet med området, finder det måske vanskeligt at komme i gang med. De enkelte emner kan derfor med fordel tilrettelægges med afsæt i deltagerens egen hverdag, hvor de kan arbejde med f.eks: Bekendtgørelser og studieordning o Kompetencemål og praktikmål for hovedforløbet deltagerne kan 2 og 2 finde mål for skolendelen og drøfte, hvordan hænger det sammen med praksis. Deltagerne kan arbejde med at omsætte praktikmålene til handlinger. Ernæringsassistentbogen o Indhold - deltagerne får tid til at se bogen igennem samtidig skriver de f.eks. 4 spørgsmål ned, som man kan finde svar på. Deltageren arbejder herefter sammen i mindre grupper og svarer på hinandens spørgsmål. o Opgaverne deltagerne kan 2 og 2 drøfte, hvilke opgaver eleverne er i stand til løse i de enkelte praktikperioder. Herefter kan deltagerne prøve at besvare nogle af opgaverne i Ernæringsassistentbogen. Deltagerne kan i plenum drøfte, hvordan opgaverne anvendes på det enkelte praktiksted. It-værktøjer 5

6 o Elevplan m.m. deltagerne arbejder selvstændigt med fokus på, hvordan kan hjemmesiderne bruges i planlægningen af elevernes praktikperiode. Praktisk administration o Inviter gerne en gæstelærer en erfaren uddannelseskoordinator, der kan fortælle om praksis. Litteraturliste: Lokale uddannelsesordninger, læreplaner og uddannelsesplaner. Ernæringsassistentbogen, Fagligt udvalg for ernæringsassistenter Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 ABC til ernæringsassistentelever og deres praktiksteder. Din ret din pligt og dit praktiksteds. Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen 2005 Uddannelsesaftale en sund investering i fremtiden, UVM 2003 Lærebøgerne for uddannelsen til Ernæringsassistent AER findes på: Uddannelsesguiden, Hjemmesider til uddannelsesplanlægning: Tema 2: Den gode vejleder vejlederens roller Deltagerne skal gennem kurset blive bevidste om deres forskellige roller som praktikvejledere, samt med hvor trygge de føler sig i de forskellige roller. Vejlederne har mindst følgende roller: Støtteperson for eleven som jo ifølge sagens natur hele tiden skal udfordres til at lære, og derfor godt kan være sårbar. Frafalds truede elever har særligt brug for denne tryghed Underviser. Vejlederen skal iscenesætte situationer, som eleven kan lære noget af samt kunne forklare og begrunde egen og evt. andres handlinger. Vejlederne skal udvikle sin rolle som den teoretiserende praktiker, og derved hjælpe eleven med at skabe sammenhæng imellem teori og praktik. Vejlederne skal beherske en spørgeteknik, som fremmer læring hos den enkelte elev. Kontrollør Vejlederen har ansvaret for, at eleven opnår målene for praktiktiden, og skal derfor kunne give eleven feed back på en konstruktiv måde. Vejlederen deltager ved evalueringsamtalerne både på praktikstedet og med skolen Rollemodel som den gode ernæringsassistent og som bærer af fagidentiteten og den faglige stolthed Gennem selvevaluering udfra de forskellige roller en vejleder har, kan deltagerne forholde sig til deres egen identifikation med de enkelte roller Prøv på en skala fra 1-10 at finde ud af hvor de finder sig til rette /trygge i forhold til egne kompetencer, og evt. finde ud af hvilke de gerne vil udvikle. Et valg kunne være et emne der relaterer til en situation fra praksis. 6

7 Gruppearbejde omkring: Hvad kan den gode vejleder? Kan evt. laves som en mind- map Det er vigtigt, at deltagerne bliver bevidste om, i hvilket omfang de forskellige elevtyper efterspørger forskellige vejlederkompetencer. Om der er forskel på, hvad elever i dag opfatter som den gode vejleder, frem for hvad deltagerne selv i sin tid som elev, opfattede som den gode vejleder. Litteratur: Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Tema 3: Pædagogik og læring Livslang læring er et mantra, alle på arbejdsmarkedet skal forholde sig til. Hvilke faktorer i samfundet nødvendiggør at man lære hele livet? Elever på en erhvervsuddannelse skal lære at lære. Det betyder bl.a. at deltagerne skal kender deres egen læringsstil og kunne identificere elevens læringstil. På baggrund af viden om egen og elevens læringstil skal praktikvejlederen kunne tilrettelægge læringssituationer, som passer til den måde eleven lære på. Teorier om de mange intelligenser kan yderligere underbygge elevernes forskelligheder. Refleksion er en vigtig forudsætning for, at kunne lære i praksis. Refleksion gør forskellen mellem oplevelse og erfaring. Man lærer kun af sine fejl, hvis man reflekterer over dem og ændre adfærd til næste gang. Refleksion kan deles op i Refleksion før handling Refleksion i handling Refleksion efter handling Logbogen kan være et redskab til at støtte elevens refleksion og læring. Logbogen i sin udformning tilpasses den enkelte elevs behov og læringsstil På baggrund af en definition af forskellen mellem læring og undervisning kan praktikvejlederens rolle som underviser foldes ud. Deltagerne kan inspireres til at konstruere nogle læringssituationer i deres dagligdag. Som praktikvejleder møder man både hos unge og voksne barrierer mod læring. For unge som er i den identitetsopbyggende fase, bliver læringen holdt op imod spørgsmål som hvad betyder dette for mig og min identitet. Den voksne elev som har erkendt at man umuligt kan lære alting, er mere selektiv og udvælgende i sine læringsmetoder. 7

8 Modstand mod læring kan være en forsvarsmekanisme, som personen sætter op, for at beskytte sin identitet mod krav og forventninger, der lægger op til, eller nødvendiggør identitetsændringer. Deltagerne skal have viden om disse forsvarsmekanismer og redskaber til at lukke eleven- som blokerer for læring - op. Industrisamfundet krævede kvalifikationer nutidens virksomheder og uddannelsesinstitutioner efterspørger personer med kompetencer. Kompetencebegrebet defineres som: At en person er kvalificeret i bredere forstand. Det drejer sig ikke kun om at personen behersker et fagligt område, men også om at personen kan anvende den faglige viden og mere end det: Anvende den i forhold til de krav der ligger i situationen, der måske er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår også i kompetencen personens vurderinger og holdninger og evnen til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger ( Christian Helms Jørgensen, 1999) Situeret læring Hvordan lærer man? En model for læring er Kolbs læringscirkel Praktikvejlederen skal have særligt fokus på tavse viden som findes i faget og finde metoder til så vidt det er muligt, at formidle den til eleven. Tavs viden er defineret af Michael Polanyis som den viden som man enten ikke ved at man besidder eller som kan være svær at sprogliggøre Som praktikvejleder hvor læringen foregår i praksis, er der meget tavs viden, som skal formidles til eleverne Som praktikvejleder skal man finde eleven, der hvor hun/han er og starte arbejdet derfra. Eleven kan lære inden for hendes nærmeste udviklingszone NUZO. NUZO er defineret som afstanden mellem det vi kan, og det vi kan lære under kyndig vejledning fra en mere erfaren person Transfer er et begreb, som beskriver den udfordring det er for elever at overføre viden fra en sammenhæng til en anden sammenhæng. Hvordan kan det man lære på skolen overføres til læringen på praktikpladsen. Deltagerne skal ved at kunne optræde som den teoretiserende praktikker medvirke til, at eleverne oplever sammenhæng mellem skole og praktik Litteraturliste: Teori i praksis, Bjarne Wahlgren og Vibe Åkrog Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Hvordan lærer du bedst? Peter Andersen og Michael Schelde, Dafolo forlag 2005 Læringsguide, Erhvervsskolernes Forlag og DEL 8

9 De mange intelligensers pædagogik, Gardner, Howard, Gyldendal Undervisning Redigeret af Per Fibæk Lauersen. Mange intelligenser i klasseværelset, Thomas Armstrong, Adlandia 2000 Bedre oplæring i virksomheden, UVM og DEL 2006 Praktikuddannelse med elevens læring i fokus, UVM temahæfte Læring, Knud Illeris, Roskilde Universitets forlag 2. udgave 2006 Viden og forandring, Søren Voxted et al. Gyldendal 2003 Mesterlære læring som social praksis, Klaus Nielsen, Steinar Kvale. Hans Reitzels forlag 2000 Tema 4: Elevtyper unge/voksne/ danskere med anden baggrund end dansk Eleverne er forskellige forskellighederne kan bl.a. tilskrives deres alder, men også deres etniske og kulturelle baggrund. Eleverne forventer ikke den samme oplæring som vejlederen selv, da denne var under uddannelse. Disse forskelle afspejler samfundets udvikling og forventninger og krav til borgerne. Emner som uddannelsen til praktikvejleder kan indeholde er derfor: Generelt om ungdomskultur Elevtyper Voksnes læringsstrategier i forhold til unges Elever med anden etnisk baggrund end dansk I forhold til elever med anden etnisk baggrund kunne følgende emner være relevante: Fokuspunkter i multikulturel vejledning Skab en fælles forståelse af din rolle som vejleder: Vær opmærksom på, om du har den fornødne indsigt i elevens kulturelle værdier og forståelser: Hvilken betydning har elevens kulturelle baggrund for dennes opfattelse af at lære, og for hvad eleven forstår ved vejledningssituationen? I Danmark er der tradition for, at vejlederen er en hjælper, som forventer, at eleven selv arbejder for at lære og finde de rigtige svar. I andre kulturer er vejlederen en autoritær person, som giver de rigtige svar. Hvordan kan du som vejleder styrke din egen kulturelle forståelse? Vær opmærksom på dine egne kulturelle værdier og forståelser: Hvordan påvirker din egen kultur vejledningssituationen? Er der forhold vedrørende vejledning, som du tager for givet, men som måske ikke er naturligt givne? Hvordan reagerer du på andre kulturelle værdier og forståelser end dine egne? 9

10 Som et led i vejlederens forståelse af elevens kultur og forståelsesramme kan vejlederen i sit arbejde med eleven udarbejde et kulturgram ( efter ide af Marianne Skytte, side 53 i Sådan undgår man frafald A Z af Manu Sareen) Elever fra andre kulturelle baggrunde end danske kan vælge forskellige strategier til at mestre denne splittelse mellem 2 kulturer. De forskellige strategier kan beskrives som Bindestregs kultur Blandingskultur Fastholdelse af en ren etnisk kultur I undervisningen kan underviseren gøre brug af rollemodeller, enten i form af tidligere eller nuværende elever eller ved brug af Integrationsministeriets rollemodeller. Litteratur: Sådan undgår man frafald A Z af Manu Sareen, Erhvervsskolernes forlag 2006 Sosu værktøj til vejledere, pdf Værktøj til vejledere pdf Pædagogik der virker, Marianne Clausen, Erhvervsskolernes forlag 2007 kap 2-3 Fra frafald til fastholdelse god praksis i erhvervsskolerne UVM temahæfte Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Kulturforskelle kulturmøder i praksis. Eriksen, Thomas Hylland og Sørheim, Torunn Arntsen: Munksgaard Danmark 2002 Hold fast, Undervisningsministeriets temahæfte nr Tema 5: Kommunikation og den professionelle samtale. Gennem elevens praktiktid skal vejlederen gennemføre en række samtaler med eleven. Vejlederne skal derfor kende til samtalens grundlæggende elementer, forløb og virkemidler såsom: Forholdet imellem afsender og modtager Verbal og nonverbal kommunikation Samtaleprocessen Girafsprog ikke voldelig kommunikation At give konstruktiv feedback Aktiv lytning Bevidst spørgeteknik ved brug af åbne og lukkede spørgsmål Vejlederen skal kunne identificere, planlægge og gennemføre forskellige typer af samtaler herunder den svære samtale. Vejlederen har ansvaret for samtalens forløb, og at samtalen leder hen til det ønskede mål. Den professionelle samtale er karakteriseret ved en styring, og at den der leder samtalen, hele tiden har samtalens mål for øje. 10

11 Den anerkendende tilgang som den er beskrevet i principperne om Appreciative inquiry, kan være en af måderne praktikvejlederen vælger at benytte i sine samtaler med eleven. Undervisningen i planlægning og afholdelse af professionelle samtaler kan tilrettelægges med praktiske øvelser og rollespil. I løbet af elevens praktiktid kan der opstå konflikter mellem eleven og andres af køkkenets ansatte. Praktikvejlederen har her en mæglende rolle. Kendskab til konflikthåndtering og en konflikts optrapning Konflikttrappen, kan derfor også indgå i kurset. En del elever skal udover den faglige oplæring i køkkenet også arbejde med mere personlige læringsmål. Praktikvejlederen vil også overfor nogle elever, skulle kunne støtte elevens personlige udvikling. I den forbindelsen kan følgende emner indgå i kurset: Personlighedstyper Motivationsfaktorer Personlig fremtræden Spejlinger og positioneringer, din og min model af verdenen Assertionstræning For at kunne vejleder og lære andre noget, skal man som bekendt vide noget om sig selv. Derfor vil undervisningen i kommunikation overfor praktikvejledere med fordel kunne tilrettelægges med udgangspunkt i deltagerne selv, og således stimulere deres egen personlige udvikling, som derved også vil gøre dem mere kompetente i deres vejledning af andre. Litteraturliste: Kunsten at løse konflikter - Redskaber og overvejelser. Center for konfliktløsning. Kompendium Ikke voldelig kommunikation Girafsprog Rosenberg, Marshall B. Borgen Tilhørende video: Words are windows or they re walls. A presentation of nonviolent communication. By Marshall Rosenberg. Girafsprog- empatisk Kommunikation Et sprog fra hjertet. Skab dit liv, Claus Bulow Forlaget, Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Kommunikation, psykologi og pædagogik, Marianne Clausen, Erhvervsskolernes forlag 1998 Slip anerkendelsen løs- appreciative inquiry i organisationsudviklingen, Mads Ole Dall, Frydenlund 2001 Coaching, Sofie Manning, Aschehoug, Opgaver, undervisningsmaterialer 11

12 Undervisningen på kurset tilrettelægges så praksisnært som muligt. Opgaverne kan med fordel tage afsæt i konkrete eksempler og cases, som deltagerne medbringer fra deres erfaringer som praktikvejleder. Undervisningen kan med fordel skabe rum og mulighed for, at deltagerne fordyber sig i noget af det materiale, som er til rådighed for praktikvejlederne både i papirform og som ITværktøjer. 4. Afholdelsesformer Kurset foreslås afholdt som splitkursus evt. 2x4 dage eller 3x3x2 dage. I forhold til implementering af den nyerhvervede viden vil det være hensigtsmæssigt, at undervisningen er praksisnær (det vi sige, at der er et stort overføringselement mellem den teoretiske undervisning og den praksis, som deltagerne arbejder i). Ved at tage afsæt i deltagernes konkrete hverdag og afgrænsede problemstillinger og perspektivere dette sammen med deltagerne, kan der være en høj grad af overføring mellem undervisning på kurset og deltagernes praksis. Det betyder, at der ikke skal være mange (dybere) teoretisk oplæg, men omvendt heller ikke mangle tilstrækkelig ny viden. 5. Litteraturliste og nyttige links Litteraturhenvisninger er anført under de enkelte temaer I afsnit 2, Ideer til tilrettelæggelse. 12

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Praktikvejledning af PGU- og sosuelever 45864 Udviklet af: Else

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus

Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus + Uddannelsesaftaler Uddannelsesvej -under 25 år ingen Under 25 år 9. Klasse Ingen Grundforløb mad

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse PAU 2010 PAU Pædagogisk Assistentuddannelse Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommune Indledning Velkommen som elev på uddannelsen som pædagogisk assistent i Vejle Kommune, hvor vi ønsker at sikre den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Fra strategi til praksis i institutionskøkkener Nr. 46 942 Udviklet af: Lone Algayer Per Dam Hansen Uddannelsescenter Holstebro 1. Uddannelsesmålet og

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Januar 2010 Forord I Sydslesvig er der i alt 11 Fritidshjem. I dag ligger fire institutioner i Flensborg (Sortevej, Nystadens Børne-

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA)

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Værd at vide som praktiksted Juli 2015 Indhold Uddannelsen 3 Prøvetid 3 Praktik og evaluering 3 Arbejdstidsplanlægning

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 -

Indholdsfortegnelse - 1 - Indholdsfortegnelse Fakta om kommunen... 2 Visioner og værdigrundlag... 2 Center for Skole og Dagtilbud... 2 Vigtige telefonnumre i Center for Skole og Dagtilbud... 2 Den gode praktik... 2 Optagelse...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

Praktikvejledning inden for industrislagteruddannelsen

Praktikvejledning inden for industrislagteruddannelsen Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen 45543 Praktikvejledning inden for industrislagteruddannelsen Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Praktikvejleder inden for detailslagteruddannelse

Praktikvejleder inden for detailslagteruddannelse Undervisningsmateriale til 1B arbejdsmarkedsuddannelsen 40537 Praktikvejleder inden for detailslagteruddannelse Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA)

Center for Social & Beskæftigelse Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Center for Social & Beskæftigelse Center for Børn & Familie Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Værd at vide som elev i Faxe Kommune August 2014 Indhold Uddannelsen 3 Prøvetid 3 Praktik og evaluering

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere