Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelse. Praktikvejledning af ernæringsassistentelever
|
|
- Ella Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 til arbejdsmarkedsuddannelse Praktikvejledning af ernæringsassistentelever Nr Udviklet af Hanne Hyldgaard Langager og Maj-Britt Duus Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Februar 2008
2 Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er Uddannelsesmålet hører til i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr.2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. Uddannelsesmålet er relevant for flere målgrupper i FKB en, idet vejledning af ernæringsassistentelever varetages af en bred faglig målgruppe. Her tænkes først og fremmest på ernæringsassistenter/køkkenassistenter, men også andre faggrupper er vejledere for ernæringsassistentelever, f.eks. økonomaer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kokke samt ufaglærte og disse kan derfor være en del af målgruppen for Praktikvejledning af ernæringsassistentelever. Uddannelsesmålet er relevant for de personer i virksomheden, som har praktikvejlederfunktionen, men også arbejdspladsens øvrige personale kan have gavn af uddannelsen, idet hele køkkenets personale i større eller mindre omfang medvirker til oplæringen af elever. Kompetenceudvikling af vejledere inden for ernæringsassistentuddannelsen er knyttet til praktikpladser i institutionskøkkener. Dette område spænder fra store institutionskøkkener f.eks. på sygehuse og private virksomheder med mange ansatte til helt små institutionskøkkener f.eks. daginstitutioner med en enkelt faglært medarbejder. Deltagerne kan derfor have meget forskellige praksiserfaringer, men udvikling af de grundlæggende vejlederkompetencer vil være fælles for alle deltagere. Arbejdsfunktioner Uddannelsesmålet er rettet til følgende TAK i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende: Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener Deltageren skal kunne vejlede ernæringsassistentelever ud fra de rammer og vilkår, der findes samt ud fra elevens individuelle behov og læringsstil. Praktikvejlederne skal dels, kunne medvirke til elevens læring i praktiktiden gennem anvendelse af diverse pædagogiske redskaber, samt kunne medvirke til løsning af praktiske og administrative forhold omkring elevens ansættelsesforhold. Det må forventes, at flere elever har merit/fritagelse for dele af uddannelsen, da såvel formelle kompetencer som realkompetencer danner grundlag for merit/fritagelsesvurderinger. Disse ændringer stiller krav til vejlederen om at have fokus på elevens ressourcer og potentialer, så netop den enkelte elev støttes ud fra de konkrete læringsbehov. Uddannelsesvejene udvides til stadighed enten for at tilgodese den enkeltes behov, eller for at få flere virksomheder i spil som uddannelsessteder. Her kan nævnes mesterlæreordningen, kombinationsaftaler og voksenlærlingeløn. Veluddannede praktikvejledere på virksomheden vil øge udbredelsen af de forskellige uddannelsesveje. Ernæringsassistentuddannelsen er primært en ungdomsuddannelse, men tiltrækker også voksne og elever med anden etnisk baggrund end dansk. Dette stiller yderligere krav til vejlederen, da nutidens danske unge formentlig ikke har husmoderkvalifikationer og praksisfærdigheder på området. De uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk, ikke desuden ikke altid de fornødne 2
3 færdigheder i dansk og i dansk madkultur. Flere kompetencer skal derfor læres i praktikken og praktikuddannelsen skal differentieres i forhold til elevens kompetencer. I vejlederuddannelsen lægges vægt på, at deltagerne opnår kompetencer, så de selvstændigt og i samarbejde med andre kan planlægge og medvirke til et udviklende og fagligt funderet uddannelsesmiljø. Deltagernes nye funktion som praktikvejledere vil være omdrejningspunktet i vejlederuddannelsen. Det har vist sig, at frafald i ernæringsassistentuddannelsen hovedsageligt finder sted, mens eleven er i praktik. Det kan begrunde en udvikling af vejlederens kompetencer med fokus på faglige vejlederredskaber, herunder kommunikative og pædagogiske redskaber. Ydermere foregår ca. 2/3 af ernæringsassistentuddannelsen i praksis, hvilket stiller krav om kvalificeret vejledning, så praktikken bliver en uddannelsespraktik med fokus på læring i praksis. Der forventes et øget behov for kost-og ernæringsfaglige medarbejdere, der har fokus på kunde- og brugerkontakt samt kontakt til andre faggrupper herunder faglig vejledning og formidling. Hermed er der et forventeligt øget behov for kost- og ernæringsfaglige medarbejdere og derfor også for uddannelse af flere elever og velkvalificerede vejledere. Deltagerforudsætninger Arbejdsmarkedsuddannelsen tilrettelægges således at både erfarne, og andre med relevant faglig baggrund kan deltage. Det vil dog være en fordel at have erfaring med vejledning, da deltageren så vil kunne overføre egne erfaringer til de emner der undervises på uddannelsen Struktur Kurset tilrettelægges således at både erfarne, og andre med relevant baggrund kan deltage. Det vil dog være en fordel at have erfaring med vejledning, da deltageren så vil kunne overføre egne erfaringer til de emner, der undervises i. 2.0 Ideer til tilrettelæggelse Uddannelsesmål: Deltageren kan på baggrund af gældende bekendtgørelser og uddannelsesordninger for uddannelsen, som en del af sit daglige arbejde, tilrettelægge uddannelsesforløb for elever, som er i praktikuddannelse som ernæringsassistent/ernæringshjælper. Herunder kan deltageren motivere elever til aktivt at indgå i planlægningen og gennemførelsen af praktikforløbet og opsætte egne læringsmål. Ligeledes kan deltageren på baggrund af skolens lokale uddannelsesplaner m.m. medvirke til at skabe sammenhæng for elever mellem uddannelsens skole- og praktikdel. I uddannelsesplanlægningen kan deltageren anvende relevante it-værktøjer som Elevplan m.m. Deltageren kan vejlede elever i praktikken, således at eleverne udvikler de i erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent/ernæringshjælper beskrevne færdigheder, viden og holdninger i forhold til jobbets krav. Deltageren kan foretage vejledning ud fra elevernes læringstile og deres faglige og personlige forudsætninger. Deltageren kan vejlede elever med anden kulturel baggrund end dansk. 3
4 Deltageren kan vejlede og støtte elever i selvrefleksion i forbindelse med praktikken samt i brug af Ernæringsassistentbogen. Deltageren kan afholde anerkendende og professionelle samtaler, der er med til at sikre progressionen i elevens uddannelse. Deltageren kan evaluere elever mundtligt og skriftligt ud fra kompetencemålene for hovedforløbet og praktikmålene ifølge uddannelsesordningen. Kurset foreslås inddelt i 5 temaer. De 5 temaer er: Uddannelsesplanlægning, mål og bedømmelser Den gode vejleder vejlederens roller Pædagogik og læring Elevtyper unge/voksne/danskere med anden kulturel baggrund end dansk Kommunikation og den professionelle samtale På kurset sættes deltagerne i elevens sted. Tilrettelæggelsen af kurset kan med fordel give deltagerne mulighed for at afprøve forskellige pædagogiske metoder og værktøjer, som de senere kan anvende overfor eleverne i praktiktiden. Deltagerne er gennem hele uddannelsen ansvarlige for egen læring at opstille egne læringmål og forfølge egne læringbehov, under hensyntagen til den enkeltes læringsstil. Deltageren formulerer forventninger til kurset ved kursusstart, og kan efterfølgende opstille egne læringsmål på den baggrund. Deltagerne reflekterer dagligt, gerne i forhold til flere forskellige metoder for derigennem at blive fortrolige med refleksion som et vigtigt læringsredskab. Gennem kurset kan deltagerne skrive logbog eller udarbejde en porto folio, både for deres egen lærings skyld, men også for senere at kunne anvende denne metode overfor eleverne. Tilrettelæggelsen af kurset kan med fordel skabe rum for erfaringsudveksling mellem deltagerne, da praktikvejledere ofte er alene om opgaven i det daglige. Det er væsentligt at der gives rum for deltagerne til fordybelse i materialet som anvendes af praktikvejledere, f.eks Ernæringsassistentbogen, således at deltagerne føler sig fortrolige med materialet efter kurset og føler sig klædt på til at anvende det i nye sammenhænge. Deltagerne skal stilles i situationer, hvor de skal transformere den viden, de har opnået på kurset til deres dagligdag. Her er refleksionen en del af redskabet. Gennem hele kurset tages der med respekt for uddannelsesmålsætningen - udgangspunkt i deltagernes forudsætninger, ønsker og behov Undervisningen kan differentieres i forhold til deltagernes rolle og funktion som praktikvejleder. Nogle praktikvejledere er både ansvarlige for de administrative og planlægningsmæssige opgaver samt den praktiske oplæring i køkkenet. Der vil være praktikvejledere der overvejende har administrative og planlægningsmæssige opgaver, og andre der overvejende har den praktiske oplæring i køkkenet. 4
5 Mellem de enkelte kursusmoduler kan deltagerne ud fra deres egen læringsbehov og deres rolle som vejleder opstille egne læringsmål, og efterfølgende handlinger for at nå målet. Tema 1: Uddannelsesplanlægning, mål og bedømmelser Deltagerne skal kunne skabe progression i det samlede uddannelsesforløb for eleverne. Forudsætninger for det er, at praktikvejlederne kender til og forstår de sammenhænge, der er relevante i forhold til at kunne planlægge og tilrettelægge et uddannelsesforløb, der tager afsæt i den enkelte elev. Følgende emner kan derfor med fordel indgå i undervisningen: Uddannelsen opbygning og indhold vekseluddannelse, hvad betyder det for planlægningen af elevernes oplæring? Uddannelsesveje trindeling, mesterlære, kombinationsaftaler, udstationering, GVU, merit osv. Læse og forstå love, bekendtgørelser, studieordningen (for området) Kompetencemål og praktikmål for hovedforløbet herunder kunne omsætte mål til handlinger i praktikken i forhold til evaluering og bedømmelse af eleverne. Ernæringsassistentbogen indhold - opgaver. Praktisk administration løn, AER, ferie, opsigelse, prøvetid osv. IT- undervisning så deltageren får erfaring med diverse it-værktøjer elevplan, praktikpladsen m.m. Svendeprøve, censorvejledning Videreuddannelses muligheder for ernæringsassistentelever. Skolens lokale Uddannelsesplan. SP-støtte - hjælpemidler til elever med specielle behov også til brug i køkkenet Deltagere som ikke før kurset har arbejdet med området, finder det måske vanskeligt at komme i gang med. De enkelte emner kan derfor med fordel tilrettelægges med afsæt i deltagerens egen hverdag, hvor de kan arbejde med f.eks: Bekendtgørelser og studieordning o Kompetencemål og praktikmål for hovedforløbet deltagerne kan 2 og 2 finde mål for skolendelen og drøfte, hvordan hænger det sammen med praksis. Deltagerne kan arbejde med at omsætte praktikmålene til handlinger. Ernæringsassistentbogen o Indhold - deltagerne får tid til at se bogen igennem samtidig skriver de f.eks. 4 spørgsmål ned, som man kan finde svar på. Deltageren arbejder herefter sammen i mindre grupper og svarer på hinandens spørgsmål. o Opgaverne deltagerne kan 2 og 2 drøfte, hvilke opgaver eleverne er i stand til løse i de enkelte praktikperioder. Herefter kan deltagerne prøve at besvare nogle af opgaverne i Ernæringsassistentbogen. Deltagerne kan i plenum drøfte, hvordan opgaverne anvendes på det enkelte praktiksted. It-værktøjer 5
6 o Elevplan m.m. deltagerne arbejder selvstændigt med fokus på, hvordan kan hjemmesiderne bruges i planlægningen af elevernes praktikperiode. Praktisk administration o Inviter gerne en gæstelærer en erfaren uddannelseskoordinator, der kan fortælle om praksis. Litteraturliste: Lokale uddannelsesordninger, læreplaner og uddannelsesplaner. Ernæringsassistentbogen, Fagligt udvalg for ernæringsassistenter Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 ABC til ernæringsassistentelever og deres praktiksteder. Din ret din pligt og dit praktiksteds. Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen 2005 Uddannelsesaftale en sund investering i fremtiden, UVM 2003 Lærebøgerne for uddannelsen til Ernæringsassistent AER findes på: Uddannelsesguiden, Hjemmesider til uddannelsesplanlægning: Tema 2: Den gode vejleder vejlederens roller Deltagerne skal gennem kurset blive bevidste om deres forskellige roller som praktikvejledere, samt med hvor trygge de føler sig i de forskellige roller. Vejlederne har mindst følgende roller: Støtteperson for eleven som jo ifølge sagens natur hele tiden skal udfordres til at lære, og derfor godt kan være sårbar. Frafalds truede elever har særligt brug for denne tryghed Underviser. Vejlederen skal iscenesætte situationer, som eleven kan lære noget af samt kunne forklare og begrunde egen og evt. andres handlinger. Vejlederne skal udvikle sin rolle som den teoretiserende praktiker, og derved hjælpe eleven med at skabe sammenhæng imellem teori og praktik. Vejlederne skal beherske en spørgeteknik, som fremmer læring hos den enkelte elev. Kontrollør Vejlederen har ansvaret for, at eleven opnår målene for praktiktiden, og skal derfor kunne give eleven feed back på en konstruktiv måde. Vejlederen deltager ved evalueringsamtalerne både på praktikstedet og med skolen Rollemodel som den gode ernæringsassistent og som bærer af fagidentiteten og den faglige stolthed Gennem selvevaluering udfra de forskellige roller en vejleder har, kan deltagerne forholde sig til deres egen identifikation med de enkelte roller Prøv på en skala fra 1-10 at finde ud af hvor de finder sig til rette /trygge i forhold til egne kompetencer, og evt. finde ud af hvilke de gerne vil udvikle. Et valg kunne være et emne der relaterer til en situation fra praksis. 6
7 Gruppearbejde omkring: Hvad kan den gode vejleder? Kan evt. laves som en mind- map Det er vigtigt, at deltagerne bliver bevidste om, i hvilket omfang de forskellige elevtyper efterspørger forskellige vejlederkompetencer. Om der er forskel på, hvad elever i dag opfatter som den gode vejleder, frem for hvad deltagerne selv i sin tid som elev, opfattede som den gode vejleder. Litteratur: Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Tema 3: Pædagogik og læring Livslang læring er et mantra, alle på arbejdsmarkedet skal forholde sig til. Hvilke faktorer i samfundet nødvendiggør at man lære hele livet? Elever på en erhvervsuddannelse skal lære at lære. Det betyder bl.a. at deltagerne skal kender deres egen læringsstil og kunne identificere elevens læringstil. På baggrund af viden om egen og elevens læringstil skal praktikvejlederen kunne tilrettelægge læringssituationer, som passer til den måde eleven lære på. Teorier om de mange intelligenser kan yderligere underbygge elevernes forskelligheder. Refleksion er en vigtig forudsætning for, at kunne lære i praksis. Refleksion gør forskellen mellem oplevelse og erfaring. Man lærer kun af sine fejl, hvis man reflekterer over dem og ændre adfærd til næste gang. Refleksion kan deles op i Refleksion før handling Refleksion i handling Refleksion efter handling Logbogen kan være et redskab til at støtte elevens refleksion og læring. Logbogen i sin udformning tilpasses den enkelte elevs behov og læringsstil På baggrund af en definition af forskellen mellem læring og undervisning kan praktikvejlederens rolle som underviser foldes ud. Deltagerne kan inspireres til at konstruere nogle læringssituationer i deres dagligdag. Som praktikvejleder møder man både hos unge og voksne barrierer mod læring. For unge som er i den identitetsopbyggende fase, bliver læringen holdt op imod spørgsmål som hvad betyder dette for mig og min identitet. Den voksne elev som har erkendt at man umuligt kan lære alting, er mere selektiv og udvælgende i sine læringsmetoder. 7
8 Modstand mod læring kan være en forsvarsmekanisme, som personen sætter op, for at beskytte sin identitet mod krav og forventninger, der lægger op til, eller nødvendiggør identitetsændringer. Deltagerne skal have viden om disse forsvarsmekanismer og redskaber til at lukke eleven- som blokerer for læring - op. Industrisamfundet krævede kvalifikationer nutidens virksomheder og uddannelsesinstitutioner efterspørger personer med kompetencer. Kompetencebegrebet defineres som: At en person er kvalificeret i bredere forstand. Det drejer sig ikke kun om at personen behersker et fagligt område, men også om at personen kan anvende den faglige viden og mere end det: Anvende den i forhold til de krav der ligger i situationen, der måske er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår også i kompetencen personens vurderinger og holdninger og evnen til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger ( Christian Helms Jørgensen, 1999) Situeret læring Hvordan lærer man? En model for læring er Kolbs læringscirkel Praktikvejlederen skal have særligt fokus på tavse viden som findes i faget og finde metoder til så vidt det er muligt, at formidle den til eleven. Tavs viden er defineret af Michael Polanyis som den viden som man enten ikke ved at man besidder eller som kan være svær at sprogliggøre Som praktikvejleder hvor læringen foregår i praksis, er der meget tavs viden, som skal formidles til eleverne Som praktikvejleder skal man finde eleven, der hvor hun/han er og starte arbejdet derfra. Eleven kan lære inden for hendes nærmeste udviklingszone NUZO. NUZO er defineret som afstanden mellem det vi kan, og det vi kan lære under kyndig vejledning fra en mere erfaren person Transfer er et begreb, som beskriver den udfordring det er for elever at overføre viden fra en sammenhæng til en anden sammenhæng. Hvordan kan det man lære på skolen overføres til læringen på praktikpladsen. Deltagerne skal ved at kunne optræde som den teoretiserende praktikker medvirke til, at eleverne oplever sammenhæng mellem skole og praktik Litteraturliste: Teori i praksis, Bjarne Wahlgren og Vibe Åkrog Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Hvordan lærer du bedst? Peter Andersen og Michael Schelde, Dafolo forlag 2005 Læringsguide, Erhvervsskolernes Forlag og DEL 8
9 De mange intelligensers pædagogik, Gardner, Howard, Gyldendal Undervisning Redigeret af Per Fibæk Lauersen. Mange intelligenser i klasseværelset, Thomas Armstrong, Adlandia 2000 Bedre oplæring i virksomheden, UVM og DEL 2006 Praktikuddannelse med elevens læring i fokus, UVM temahæfte Læring, Knud Illeris, Roskilde Universitets forlag 2. udgave 2006 Viden og forandring, Søren Voxted et al. Gyldendal 2003 Mesterlære læring som social praksis, Klaus Nielsen, Steinar Kvale. Hans Reitzels forlag 2000 Tema 4: Elevtyper unge/voksne/ danskere med anden baggrund end dansk Eleverne er forskellige forskellighederne kan bl.a. tilskrives deres alder, men også deres etniske og kulturelle baggrund. Eleverne forventer ikke den samme oplæring som vejlederen selv, da denne var under uddannelse. Disse forskelle afspejler samfundets udvikling og forventninger og krav til borgerne. Emner som uddannelsen til praktikvejleder kan indeholde er derfor: Generelt om ungdomskultur Elevtyper Voksnes læringsstrategier i forhold til unges Elever med anden etnisk baggrund end dansk I forhold til elever med anden etnisk baggrund kunne følgende emner være relevante: Fokuspunkter i multikulturel vejledning Skab en fælles forståelse af din rolle som vejleder: Vær opmærksom på, om du har den fornødne indsigt i elevens kulturelle værdier og forståelser: Hvilken betydning har elevens kulturelle baggrund for dennes opfattelse af at lære, og for hvad eleven forstår ved vejledningssituationen? I Danmark er der tradition for, at vejlederen er en hjælper, som forventer, at eleven selv arbejder for at lære og finde de rigtige svar. I andre kulturer er vejlederen en autoritær person, som giver de rigtige svar. Hvordan kan du som vejleder styrke din egen kulturelle forståelse? Vær opmærksom på dine egne kulturelle værdier og forståelser: Hvordan påvirker din egen kultur vejledningssituationen? Er der forhold vedrørende vejledning, som du tager for givet, men som måske ikke er naturligt givne? Hvordan reagerer du på andre kulturelle værdier og forståelser end dine egne? 9
10 Som et led i vejlederens forståelse af elevens kultur og forståelsesramme kan vejlederen i sit arbejde med eleven udarbejde et kulturgram ( efter ide af Marianne Skytte, side 53 i Sådan undgår man frafald A Z af Manu Sareen) Elever fra andre kulturelle baggrunde end danske kan vælge forskellige strategier til at mestre denne splittelse mellem 2 kulturer. De forskellige strategier kan beskrives som Bindestregs kultur Blandingskultur Fastholdelse af en ren etnisk kultur I undervisningen kan underviseren gøre brug af rollemodeller, enten i form af tidligere eller nuværende elever eller ved brug af Integrationsministeriets rollemodeller. Litteratur: Sådan undgår man frafald A Z af Manu Sareen, Erhvervsskolernes forlag 2006 Sosu værktøj til vejledere, pdf Værktøj til vejledere pdf Pædagogik der virker, Marianne Clausen, Erhvervsskolernes forlag 2007 kap 2-3 Fra frafald til fastholdelse god praksis i erhvervsskolerne UVM temahæfte Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Kulturforskelle kulturmøder i praksis. Eriksen, Thomas Hylland og Sørheim, Torunn Arntsen: Munksgaard Danmark 2002 Hold fast, Undervisningsministeriets temahæfte nr Tema 5: Kommunikation og den professionelle samtale. Gennem elevens praktiktid skal vejlederen gennemføre en række samtaler med eleven. Vejlederne skal derfor kende til samtalens grundlæggende elementer, forløb og virkemidler såsom: Forholdet imellem afsender og modtager Verbal og nonverbal kommunikation Samtaleprocessen Girafsprog ikke voldelig kommunikation At give konstruktiv feedback Aktiv lytning Bevidst spørgeteknik ved brug af åbne og lukkede spørgsmål Vejlederen skal kunne identificere, planlægge og gennemføre forskellige typer af samtaler herunder den svære samtale. Vejlederen har ansvaret for samtalens forløb, og at samtalen leder hen til det ønskede mål. Den professionelle samtale er karakteriseret ved en styring, og at den der leder samtalen, hele tiden har samtalens mål for øje. 10
11 Den anerkendende tilgang som den er beskrevet i principperne om Appreciative inquiry, kan være en af måderne praktikvejlederen vælger at benytte i sine samtaler med eleven. Undervisningen i planlægning og afholdelse af professionelle samtaler kan tilrettelægges med praktiske øvelser og rollespil. I løbet af elevens praktiktid kan der opstå konflikter mellem eleven og andres af køkkenets ansatte. Praktikvejlederen har her en mæglende rolle. Kendskab til konflikthåndtering og en konflikts optrapning Konflikttrappen, kan derfor også indgå i kurset. En del elever skal udover den faglige oplæring i køkkenet også arbejde med mere personlige læringsmål. Praktikvejlederen vil også overfor nogle elever, skulle kunne støtte elevens personlige udvikling. I den forbindelsen kan følgende emner indgå i kurset: Personlighedstyper Motivationsfaktorer Personlig fremtræden Spejlinger og positioneringer, din og min model af verdenen Assertionstræning For at kunne vejleder og lære andre noget, skal man som bekendt vide noget om sig selv. Derfor vil undervisningen i kommunikation overfor praktikvejledere med fordel kunne tilrettelægges med udgangspunkt i deltagerne selv, og således stimulere deres egen personlige udvikling, som derved også vil gøre dem mere kompetente i deres vejledning af andre. Litteraturliste: Kunsten at løse konflikter - Redskaber og overvejelser. Center for konfliktløsning. Kompendium Ikke voldelig kommunikation Girafsprog Rosenberg, Marshall B. Borgen Tilhørende video: Words are windows or they re walls. A presentation of nonviolent communication. By Marshall Rosenberg. Girafsprog- empatisk Kommunikation Et sprog fra hjertet. Skab dit liv, Claus Bulow Forlaget, Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne, Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinther Schmidt, Lissi Hansen, Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2003 Kommunikation, psykologi og pædagogik, Marianne Clausen, Erhvervsskolernes forlag 1998 Slip anerkendelsen løs- appreciative inquiry i organisationsudviklingen, Mads Ole Dall, Frydenlund 2001 Coaching, Sofie Manning, Aschehoug, Opgaver, undervisningsmaterialer 11
12 Undervisningen på kurset tilrettelægges så praksisnært som muligt. Opgaverne kan med fordel tage afsæt i konkrete eksempler og cases, som deltagerne medbringer fra deres erfaringer som praktikvejleder. Undervisningen kan med fordel skabe rum og mulighed for, at deltagerne fordyber sig i noget af det materiale, som er til rådighed for praktikvejlederne både i papirform og som ITværktøjer. 4. Afholdelsesformer Kurset foreslås afholdt som splitkursus evt. 2x4 dage eller 3x3x2 dage. I forhold til implementering af den nyerhvervede viden vil det være hensigtsmæssigt, at undervisningen er praksisnær (det vi sige, at der er et stort overføringselement mellem den teoretiske undervisning og den praksis, som deltagerne arbejder i). Ved at tage afsæt i deltagernes konkrete hverdag og afgrænsede problemstillinger og perspektivere dette sammen med deltagerne, kan der være en høj grad af overføring mellem undervisning på kurset og deltagernes praksis. Det betyder, at der ikke skal være mange (dybere) teoretisk oplæg, men omvendt heller ikke mangle tilstrækkelig ny viden. 5. Litteraturliste og nyttige links Litteraturhenvisninger er anført under de enkelte temaer I afsnit 2, Ideer til tilrettelæggelse. 12
Grundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Praktikvejledning af PGU- og sosuelever 45864 Udviklet af: Else
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereInspirationsmateriale til AMU-uddannelsen
Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 40845 Udviklet af 2009 Mette Pilegaard og Grethe Esbensen Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10 9600 Aars 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereSocial- og sundhedsassistentuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereSocial- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,
Læs mereI praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.
Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden
Læs mereSocial- og sundhedshjælperuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.
Læs merePraktikvejlederuddannelsen Modul 1
Praktikvejlederuddannelsen august 2017 Praktikvejlederuddannelsen Modul 1 Dato Dage Tema for dagen Underviser Mandag d. 4/9 Dag 1 Velkommen Kendskab til SOSU uddannelserne og uddannelsestænkning Tirsdag
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereSide 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen
AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen Lene Halberstadt og Jette Lohse Studieunit Indre by/østerbro, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedsassistentuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs merePraktikvejledning af ernæringsassistentelever
Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen 40423 Praktikvejledning af ernæringsassistentelever Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereSkemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k
P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Jf. Bekendtgørelse nr.1518 af 13/12/07 om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) Lov om bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring
Læs merePraktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold
Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereHåndbog til praktikvejledere PA elever
Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereUddannelsesordning for Generel kontoruddannelse
Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs mereOplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereKvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.
Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet
Læs mereUddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse
Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mereApril RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE
April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING
Læs mereKollegiet er en selvejende institution under WeShelter med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Praktikpolitik for Kollegiet Gl. Køge landevej Sidst opdateret den 16. juni 2016 Kollegiet modtager studerende i 2. og 3. praktikperiode. Nedenfor følger information om Kollegiet, se endvidere hjemmesiden.
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
til arbejdsmarkedsuddannelsen Innovativ gastronomi Nr. 40521 Udviklet af: Alex Nielsen, Frank Larsen & Peter Skotting Dalum UddannelsesCenter Landbrugsvej 55 5260 Odense S April 2008 1. Uddannelsesmålets
Læs mereMange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus
Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus + Uddannelsesaftaler Uddannelsesvej -under 25 år ingen Under 25 år 9. Klasse Ingen Grundforløb mad
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Links - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. Til undervisere og praktikvejledere VEJLEDNING - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereKompetenceprogram for praktikvejledere i SUF
Kompetenceprogram for praktikvejledere i SUF Indhold: Formål side 3 Organisering af uddannelsesopgaven side 4 Eksempler på organiseringer side 6 Uddannelsesplan side 8 Kompetencekatalog side 9 Rollebeskrivelser
Læs mereRAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
Læs mereHvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...
Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereLogbog Personbefordring med bus
Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereRammekontraktbilag K Uddannelse af elever
Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereUndervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse
Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 43745 Den professionelle betjening af kirkens brugere Materialet har til formål at give inspiration
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs merePraktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009
Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik SOSUASSISTENT
Links - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. Til undervisere og praktikvejledere SKOLEVEJLEDNING - samarbejde mellem skole og praktik SOSUASSISTENT
Læs mere