Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Transkript

1 Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi opnå? Hvad vil vi undgå med en voldspolitik? Vores værdier Center for Mental Sundheds handleplan for håndtering og forebyggelse af vold og trusler s. 6 Kriseplan hvad gør vi når uheldet er ude? Forebyggelse hvad gør vi for at undgå vold? Årsplan Anmeldelsesprocedure/intern registrering.. s. 9 Bilag 1 Velfærdstjeneste s. 10 (skema) Bilag 2 Inspiration til samtale med tilskadekomne s 11(skema) Bilag 3 Samarbejdsplan for nattjenesten på Hybenvang og ungekollegiet. s.12 1

2 Forord: I Center for Mental Sundhed ønsker vi at forebygge og imødegå alle former for psykisk og fysisk vold under arbejdet. Koncepterne Det Forsvarlige Relationsarbejde og Voldspolitikken sigter til at vi alle hele tiden er bevidste om vores professionelle rolle og virke og hvordan vi sammen kan forebygge og forhindre voldsepisoder af både psykisk og eller fysisk karakter. Desværre kan alle situationer ikke forebygges men vi kan ved fælles hjælp hele tiden lære af de episoder som opstår for fremover at gøre vores arbejdsmiljø endnu bedre. Derfor skal denne voldspolitik både ses som et redskab, hvor vi alle kan tænke forebyggende og være opmærksom på næsten og ligeved ulykker/begivenheder. Voldspolitikken skal dog også kunne anvendes som et nemt og gennemskueligt redskab, når skaden er sket. Her er det vigtigt at der er synlighed omkring proceduren og opfølgning på voldsepisoder. Den enkelte medarbejder skal i situationen opleve at modtage optimal støtte, hjælp og omsorg efter et hændelsesforløb. Derfor indeholder voldspolitikken også klare beskrivelser af proceduren efter en voldsepisode og eller trusler om vold herunder en beskrivelse af ledelsens og medarbejdernes ansvarsområde. Enhver trussel om psykisk eller fysisk vold kan være medvirkende til at den enkelte medarbejder bliver personlig påvirket som igen kan berøre den professionelle og faglige tilgang i relationsarbejdet. Det er her der skal være plads og rum til at være i dialog med kolleger/ledelse om hændelsesforløbet og for at forhindre forværring af tilstanden. Hvordan den enkelte medarbejder hjælpes videre må altid bero på en konkret vurdering af hændelsesforløbet. Det altafgørende er at der hurtig bliver taget hånd om situationen og der træffes de rigtige valg efter en dialog mellem medarbejder og leder. Procedure for akut krisehjælp henvises til kommunens intranet arbejdsmiljøhåndbogen afsnittet akut krise. Under Center MED vil vi løbende følge både anvendelsen af voldspolitikken med henblik på hele tiden at gøre politikken nærværende og anvendelig. Men vi vil samtidig også være opmærksomme på om hvorvidt politikken faktisk har et forebyggende aspekt og at den løbende bliver en del af personalemøderne. Som en del af Center MED samlet arbejdsmiljø indsats vil vi løbende have fokus på følgende målsætninger som understøttes via voldspolitikken: At forebygge og nedbringe antallet af episoder med vold og trusler om vold på arbejdspladsen. At sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. At sikre, at alle medarbejdere er klar over, hvordan vold og trusler skal forebygges, håndteres og registreres. At sikre, at medarbejderne får akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder. At sikre, at praktikanter og nye medarbejdere får information om arbejdspladsens politik for at forebygge og håndtere vold og trusler. At inddrage brugerne i arbejdet med at forebygge vold. På Personalemøder eller lignende skal der være et etisk kodeks omhandlende: Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem. Vi er åbne om vold og trusler. Vi forebygger vold og trusler. Vi registrerer vold og trusler. Vi kan regne med hinandens opbakning. 2

3 Vi kan regne med ledelsens opbakning Hovedelementerne i konceptet omkring Det Forsvarlige Relationsarbejde tager udgangspunkt i de udfordringer alle kan komme i, når der i arbejdet arbejdes med kontaktpersonbegrebet og en ligeværdig og etisk tilgang i relationsarbejdet. Derfor er konceptet tænkt som et løbende arbejdsredskab for den enkelte medarbejder teams m.fl. for til stadig at tilvejebringe en professionel og faglig tilgang til arbejdet med den enkelte borger. Det er altid refleksions- og handlingsdomænet som skal være det bærende element i arbejdet. Det stiller nogle krav til ledelsen om at angive retningerne for arbejdet finde rum til faglig refleksion stille supervision og faglig sparring til rådighed. Det stiller også nogle krav til den enkelte medarbejder om at tage et medansvar for retningen og rammen for arbejdet. Hele tiden selv være i stand til at reflektere over egen handlinger og virkemåder både overfor borgere i relationsarbejdet men også i forhold til ansvarligheden for teamets opgaveløsning generelt. Det er mit håb at disse koncepter kan finde optimal anvendelse i det daglige arbejde. Materialet skal være brugbart og løbende være genstand for drøftelser i de respektive enheder. Dette her er grundkoncepterne det bliver først levende og brugbart når disse koncepter suppleres med de daglige udfordringer og fokusområder som råder i de respektive afdelinger. Held og lykke med de koncepter som nu er søsat for at vi sammen kan begive os i retning af til stadighed at fokusere på gode og optimale arbejdsvilkår som jo netop er grundlaget for at yde optimal service overfor de borgere vi servicerer. Jan Adrian Centerchef 3

4 Voldspolitik i fokus! Ifølge nyt EU-direktiv skal alle arbejdspladser have en voldspolitik. I den nye aftale mellem KL, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte; Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne siger 10: Indsats mod vold, mobning og chikane: Der skal i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet eller samarbejdssystemet aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndterer problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane i tilknytning til udførelse af arbejdet. Voldspolitik i Holbæk Kommune Holbæk kommune ønsker at alle medarbejdere skal føle sig trygge under udførelsen af deres arbejde uanset om det foregår på en fast base, hotelarbejdspladser eller ude hos borgerne. En medarbejder har ret til at sige fra, når man føler at de personlige eller sikkerhedsmæssige grænser er nået. Derfor tilstræber Holbæk kommune, at alle arbejdspladser er fysisk indrettet på en sådan måde, at regler for flugtveje etc. overholdes. I planlægningen af arbejdet tilstræbes ligeledes, at medarbejdere ikke er alene i situationer, hvor borgere kan forventes at optræde truende/voldeligt. Ved vold forstås: en påtvungen, krænkende og overskridende handling. Dette kan enten være i form at fysisk overlast: slag, spark, bid samt tilbageholdelse eller i form af psykisk overlast: verbale trusler/overfald, kritik, negativ omtale etc. Udsættes en medarbejder for vold eller trusler af ovennævnte karakter i arbejdstiden kontaktes Holbæk kommunes samarbejdsparter vedr. psykologisk rådgivning (i dagtimerne arbejdsmiljøafdelingen), der så sørger for den relevante hjælp til medarbejderen. Den enkelte leder sikrer, at episoder anmeldes til de relevante myndigheder afhængig af hændelsens karakter. 4

5 Voldpolitikken i Center for Mental Sundhed Hvad er vold og trusler? I Center for Mental Sundhed vil henvendelse om vold, trusler og lignende blive taget seriøst. Center for Mental Sundhed har 0-tolerence i forhold til vold og trusler om vold. Alt hvad der i henhold til straffeloven er ulovligt, vil blive politi anmeldt. Alle arbejdsskader indberettes. Der skelnes mellem arbejdsskader eller ligeved hændelser. Eksempler på fysisk vold: Slag, spark, skub, bid, kvælertag, kast med genstande, førergreb, benspænd, trusler med knive, våben er fysiske overgreb og skal ifølge straffeloven straffes Eksempler på psykisk vold/krænkelser. Verbale udfald og nonverbale trusler, mobning, chikane, nedsættende bemærkninger, reaktioner på konstante risici for vold og trusler, være vidne til vold og trusler, trusler rettet imod medarbejderen og dennes familie eller andre nærtstående personer, at blive spyttet på, seksuel chikane. Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi opnå? at skabe sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen at blive gode til at forebygge vold at alle medarbejdere ved hvad de skal gøre - hvis en voldsepisode opstår at der bliver taget hånd om en traumatiseret kollega at der foretages indberetning til Easy arbejdskadestyrelsen og anmeldelse til politiet af voldsepisoder (se yderligere side 8) at vi undgår sygemeldinger at alle tager medansvar for at identificere, forebygge og tackle vold Hvad vil vi undgå med en voldspolitik? at en kollega går hjem og er traumatiseret at arbejdspladsen bliver præget af usikkerhed, utryghed og utilfredshed at der kommer sygemeldinger Vores værdier vi anser vold og trusler for at være et fælles problem vi er åbne om vold og trusler vi har alle et ansvar for at udtrykke vores egen usikkerhed vi respekterer at vores tolerancetærskler er forskellige vi forebygger vold og trusler vi kan regne med kollegial opbakning vi kan regne med ledelsens opbakning vi arbejder løbende med voldspolitikken og laver hvert år en årsplan for indsatsen Vi har kendskab til indholdet i Magtanvendelsescirkulæret i Serviceloven 5

6 Center for Mental Sundheds handleplan for håndtering og forebyggelse af vold og trusler Kriseplan hvad gør vi når uheldet er ude Sikkerhedsgruppen/CenterMed har udarbejdet en detaljeret kriseplan, der trin for trin gennemgår håndteringen af en opstået krise. Formålet med kriseplanen er: at sikre at en voldsramt medarbejder får akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder at sikre at alle medarbejdere ved hvordan vold/krænkelser skal håndteres og registreres Kriseplanen omhandler: en guide til kollegial førstehjælp retningslinjer for hvem der skal kontaktes: leder, velfærdstjeneste evt. psykologhjælp, indkaldelse af vikar retningslinjer for afholdelse af gruppemøder/personlemøder m.h.p. den fælles bearbejdning og erfarings opsamling guide og skemaer til den formelle registrering retningslinjer for sikkerhedsgruppens opfølgning på episoden 6

7 Kriseplan TRIN 1 Kollegial førstehjælp Hvis en medarbejder bliver udsat for vold eller trusler om vold, skal medarbejderen have hjælp så hurtigt som muligt. o o Hjælpen skal gives straks i form af samtaler med den kollega, der er til stede på det pågældende tidspunkt (eller spørg medarbejderen om en af de personer, de har valgt som velfærdstjeneste skal tilkaldes). Den voldsramte afgør hvornår den akutte hjælp skal stoppe. Når man arbejder alene (SKP eller nattjeneste) er der i sagens natur ingen anden kollega tilstede i egen enhed, der kan opdage, at man har brug for hjælp. For at få akut krise hjælp er man nødt til selv at tage den første kontakt. For at bane vejen for den første vigtige kontakt er der udarbejdet faste rutiner for: 1: Samarbejdet mellem nattjenesten på Hybenvang og Ungekollegiet (se bilag 4) 2: SKP er der udsættes for vold eller trusler, skal altid kontakte afdelingsleder eller fungerende afdelingsleder/centerchef. o Kontaktpersonen, den voldsramte og evt. leder vurderer, om den voldsramte har brug for lægehjælp eller psykologhjælp. Ved psykolog hjælp kontakter leder arbejdsmiljøafdelingen i Holbæk Kommune og arbejdsmiljøafdelingen formidler kontakten mellem den voldsramte og psykologen. En rigtig første reaktion fra de nærmeste kollegaer er et vigtigt grundlag for at overvinde hændelsen. Det er vigtigt at: Lytte og rumme også selv om det er de samme ting der bliver sagt om og om igen Anvende fysisk kontakt hvis den voldsramte har brug for det Spørge til situationen Vise omsorg og nærvær Følge den voldsramtes behov Acceptere alle følelser Imødegå bebrejdelser og selvkritik Undgå at: Tale selv, styre samtalen Fortælle om egne oplevelser Bagatellisere, analysere og forklare Blive forlegen over følelser Bebrejde eller kritisere den voldsramte Vær opmærksom på: At den voldsramte må ikke være alene og er måske ikke i stand til at se hvad der skal gøres at den voldsramte kan have en ændret tidsfornemmelse, at den voldsramte kan have mistet vurderingsevnen generelt, vær opmærksom på dine egne reaktioner på episoden og hvad disse betyder for samtalen. Inden den voldsramte forlader stedet skal følgende huskes: 7

8 o Hvordan skal hjemtransporten forløbe? Sørg for at familien bliver underrettet, få aftaler om evt. sygemelding TRIN 2 Nærmeste leder underrettes umiddelbart efter voldsepisoden. TRIN 3 Kollega eller nærmeste leder sørger for at indkalde en afløser, hvis det er nødvendigt. TRIN 4 Leder sørger for at voldsepisoden kommer på dagsorden ved først givne lejlighed, så det bliver en fælles opgave at bearbejde og drage erfaringer af hændelsen. TRIN 5 Sikkerhedsgruppen sikrer i samarbejde at der følges op på hændelsen. TRIN 6 Sikkerhedsgruppen støtter skadesramte i at få meldt vold/overgreb til politiet. Dette skal gøres personligt af den skadesramte. Sikkerhedsgruppen har ansvaret for sammen med den skadesramte - at få lavet arbejdsskadeanmeldelsen. Sikkerhedsgruppen vurderer sammen med hele personalegruppen, om der skal iværksættes tiltag til at forebygge, at en lignende situation opstår. 8

9 Forebyggelse hvad gør vi for at undgå vold? Alle har kendskab til voldspolitikken og kriseplanen Introduktion af nye medarbejdere, elever og studerende til voldspolitikken. Sikkerhedsgruppen har ansvaret for introduktionen, der skal foregå som en del af introduktionen til huset. Alle har kendskab til Center for Mental Sundheds retningslinjer for Det forsvarlige relationsarbejde Introduktion af nye medarbejdere, elever og studerende om regler og retningslinjerne for hvordan man som medarbejder indgår i relationer på en sikker og værdig måde såvel for medarbejderen som for borgeren man samarbejder med. Se koncept Det forsvarlige relationsarbejde. Alle medarbejdere har lavet en velfærdstjeneste/ambulancetjeneste Som en fast del af introduktionen til arbejdspladsen skal den nye medarbejder udfylde et skema, hvorpå det bl.a. oplyses hvem medarbejderen ønsker der skal kontaktes i forbindelse med en krise/voldsepisode på arbejdspladsen. Se bilag 1 Fast punkt på møder vold er et fælles problem Bearbejdelse, forebyggelse og håndtering af vold er fast punkt på gruppemøder/personalemøder med jævne mellemrum. Der skal orienteres og sørges for kollektiv bearbejdning af konkrete episoder Sikre muligheder og rum til at få talt om personlige grænser, udveksle erfaringer mv. Medinddragelse af borgere o Det er vigtigt at borgerne kender til grænserne. o Efterbearbejdning af episoder sammen med borgerne, såvel implicerede som andre i beboergruppen. Årsplan prioriteret indsats til forebyggelse og håndtering af vold På årets første CenterMed kan deltagerne komme med forslag og ønsker til det aktuelle års indsats til forebyggelse og håndtering af vold. Det kan være ønsket om afholdelse af kurser, foredrag, fokusområder til medarbejdermøder ect. De enkelte afdelinger udarbejder årsplan med hensyn til lokale forhold Sikkerhedsgruppen/Med-udvalget udarbejder forslag til endelig plan. På årets første personalemøde evalueres det forgangne års indsats. Anmeldelsesprocedure/intern registrering Alle episoder politianmeldes o Sender et signal om, at vold/krænkelser ikke tolereres Alle episoder anmeldes som arbejdsskade o Anmeldelsen laves sammen med sikkerhedsrepræsentanten. 9

10 Bilag 1 Eksempel på velfærdstjeneste/ambulancetjeneste Tilkaldeliste: Ved længerevarende sygdom krise/vold på arbejdsplads o.l. I tilfælde af krise/vold skal kontaktpersonen tilkaldes omgående. Jeg ønsker nedenstående ansatte i gruppen som kontaktpersoner: Navn: Telefon: 1: 2: Følgende pårørende kan kontaktes: Navn: Telefon: 1: 2: Husk, at ledelsen skal underrettes, hvis det er krise/vold 10

11 Kan bruges som inspiration ved samtale med tilskadekomne Bilag 2 Skemaet udfyldes af skadelidte og sikkerhedsgruppen Skadelidtes stilling og navn Ansat på arbejdspladsen i antal år Skadevolders navn Hvornår skete voldsepisoden? Dato/årstal/klokkeslæt Hvor skete episoden? I hvilken situation skete episoden? Voldens karakter Beskriv episoden Hvordan var din umiddelbare reaktion? Beskriv dine følelser efter episoden Er der taget forholdsregler efterfølgende? Hjælp til daglige gøremål Afslag på ønske/krav Trøst/omsorg Konfliktløsning mellem brugere Andet, hvad Verbale trusler Trusler med krop eller genstande Fysisk vold med krop (fx nap, krads, bid, spark, slag med hånd) Fysisk vold med genstand (fx med inventar, bestik) Hvad skete inden? Hvem var involveret? Hvem var vidne? Hvordan foregik det? Hvad skete der bagefter? Var du alene, da episoden skete? Ja Nej Var der mulighed for at tilkalde en kollega? Ja Nej Upåvirket (sæt ring om tallet) stærkt chokeret (angst, magtesløs, vred, utryg, irriteret, anspændt, træt, ligeglad ) Havde du fysiske følger af volden? (brækkede lemmer, forstuvning/forstrækning, bøjede ribben ) Gik du hjem på grund af episoden? Ja Nej Følte du behov for at gå hjem, men kunne ikke Ja Nej Var du sygemeldt på grund af episoden? Ja Nej Hvis ja mindst 1 dag mere end 3 dage (sæt kryds) Lægehjælp Intern supervision Samtale med leder/kolleger Psykologhjælp Andet, hvad Er der planlagt opfølgning? Ja Nej Hvis ja, hvem er ansvarlig for denne Episoden er anmeldt Sikkerhedsgruppens forslag til forebyggelse Til Arbejdstilsynet Til Arbejdsskadestyrelsen (forsikring) Til politiet Som magtavendelse 11

12 Skemaet er udfyldt af Bilag 3 Samarbejdsplan for nattjenesten på Hybenvang og Ungekollegiet Som en del af kriseplanen er der en fast rutine vedr. kontakt mellem nattevagterne på Hybenvang og Ungekollegiet to gange i hver vagt. Kontakten skal sikre, at en nattevagt aldrig kommer til at føle sig ladt alene: - Det forudgående kendskab til hinanden gør det lettere at kontakte hinanden i forbindelse med en krisesituation. - I den rutinemæssige kontakt man får rettet opmærksomhed på nærved-episoder, får talt dem igennem og får dem registreret, efterfølgende gives der besked til SR-gruppen RUTINEN Nattevagten på Hybenvang ringer til nattevagten på Ungekollegiet umiddelbart efter at begge er mødt ind - inden kl.24. Nattevagten på Ungekollegiet ringer til nattevagten på Hybenvang senest mel kl. 3 4 I perioder kan der være behov for oftere kontakt. Tidspunkt for kontakt noteres i sikkerhedsmappe for nattevagten. Det kan være hensigtsmæssigt at gå over til hinanden I forbindelse med voldsepisoder, følger kollegaen planen for krisehjælp 12