Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat 1996-2007"

Transkript

1 Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat Bodil Karlshøj Poulsen Master of Public Health MPH 2010:5 Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap

2 Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap. ISSN ISBN

3

4 Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap Box SE Göteborg Besöksadress: Nya Varvet Byggnad 25 Tel: +46 (0) Fax: +46 (0) E-post:

5 MPH 2010:5 Dnr U12/05:107 Master of Public Health Examensarbete Examensarbetets titel och undertitel Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat Författare Bodil Karlshøj Poulsen Författarens befattning och adress Afdelingschef Kigutaarnat 31, 3900 Nuuk, Grønland Datum då examensarbetet godkändes Handledare NHV/Extern Lene Povlsen, universitetslektor, DrPH Antal sidor 55 Språk examensarbete Dansk Språk sammanfattning Dansk/engelsk ISSN-nummer ISBN-nummer Sammanfattning Baggrund: Kalaallit Nunaat (Grønland) har opbygget en unik organisering af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvor centralt og lokalt niveau er forbundet gennem et forebyggelsesudvalg og en forebyggelseskonsulent i hver kommune. Paarisa, Center for Folkesundhed, havde lederskabet og har udviklet en uddannelse for forebyggelseskonsulenterne. Formål: At samle og analysere indhentede erfaringer fra arbejdet med organiseringen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i perioden 1996 til Metode: Officielle dokumenter blev analyseret ved et retrospektivt, deskriptivt og eksplorativt casestudie. Semistrukturerede interviews med udvalgte nøglepersoner og anbefalinger til det fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som blev givet af forebyggelseskonsulenterne på et seminar i 2007, blev ligeledes inkluderet. Endelig blev der gennemført et litteraturstudie med henblik på at analysere partnerskaber som et redskab til at højne folkesundheden. Dette studie blev anvendt til triangulering af resultaterne. Resultater: For at fremme af folkesundheden lokalt skal der arbejdes tværsektorielt og være vilje til koordinering og samarbejde. Dette kan ske ved netværksarbejde, men formelle partnerskaber anbefales. For at opnå succes, skal der desuden være forbindelse mellem centralt og lokalt niveau. Nyckelord Sundhedsfremme. Forebyggelse. Organisation. Partnerskaber. Uddannelse. Lokalt niveau. Kalaallit Nunaat. Grønland. Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap Box 12133, SE Göteborg Tel: , Fax: +46 (0) , E-post:

6 MPH 2010:5 Dnr U12/05:107 Master of Public Health Thesis Title and subtitle of the thesis Prevention and Health Promotion in Kalaallit Nunaat, Author Bodil Karlshøj Poulsen Author's position and address Head of Department Kigutaarnat 31, 3900 Nuuk, Greenland Date of approval March 19, 2010 Supervisor NHV/External Lene Povlsen, senior lecturer, DrPH No. of pages 55 Language thesis Danish Language abstract Danish / English ISSN-no ISBN-no Background: Kalaallit Nunaat (Greenland) has built a unique organization for prevention and health promotion, linking the central and local levels through a preventive board and a consultant in each municipality. Paarisa, the Public Health Center, provided leadership and developed an education program for local consultants. Aim: To collect and analyze experiences acquired in the process of organizing preventive and health promotive work between 1996 and Method: This case study analyzed official documents in a retrospective, descriptive and explorative manner. Semi-structured qualitative interviews with key personnel were conducted and recommendations for future preventive and health promotion work by the preventive consultants collected at a seminar in 2007 were reviewed. A literature study that analyzed partnerships as a tool for strengthening public health helped triangulate the results. Results: At the local level, preventive and health promotive work requires cross-sectoral work, coordination, and cooperation. Although networking contributes to this process, formal partnerships are recommended. Furthermore, successful outcomes require connections between central and local level. Key words Health promotion. Prevention. Organization. Partnerships. Education. Local level. Kalaallit Nunaat. Greenland. Nordic School of Public Health P.O. Box 12133, SE Göteborg Phone: +46 (0) , Fax: +46 (0) ,

7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Baggrund Samfundsmæssig kontekst Kultur, værdier og sundhedssyn Folkesundhed i en arktisk ramme Folkesundhed i Kalaallit Nunaat Administrationen Paarisa Forebyggelseskonsulenter i kommunerne Teoretisk ramme Det åbne sundhedsbegreb Folkesundhedsbegrebet Centrale begreber i tværsektorielt samarbejde og partnerskaber Samarbejde i et management perspektiv Definitioner Problemformulering og formål Problemformulering og perspektivering Formål Forskningsspørgsmål Metode Design Dataindsamling Analyse Forfatterens for-forståelse Validitet Etiske overvejelser Resultater Politiske målsætninger De overordnede beslutningsprocesser Organisering af samarbejdet mellem centralt og lokalt niveau Uddannelse for forebyggelseskonsulenter Opsummering og diskussion Metode diskussion Resultat diskussion Konklusion Anbefalinger Tak Referencer Bilagsfortegnelse

8 4

9 1. Introduktion Formålet med denne afhandling er at samle og analysere indhentede erfaringer fra arbejdet med organiseringen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat (Grønland) i perioden 1996 til Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har haft stor politisk bevågenhed siden Hjemmestyret hjemtog sundhedsområdet fra den danske stat i Hjemmestyret har i årene sammen med kommunerne opbygget en unik organisation med tydelige ansvarsfordelinger mellem centralt og lokalt niveau på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Afhandlingen dokumenterer og analyserer arbejdets organisering samt de stærke og svage sider ved ordningen, som den var før Kommunalreformen i Den samlede afhandling vil blive givet til kommunerne til inspiration for det videre arbejde. Som leder af Paarisa, Center for Folkesundhed i Kalaallit Nunaat, siden 1996 har jeg været meget optaget af WHO s Ottawa Charter og af hvorledes Paarisa med respekt for charter-teksten Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de til daglig lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at kunne tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår og ved at sikre, at det samfund, man lever i, skaber betingelser, som giver alle mulighed for at opnå sundhed kunne medvirke til, at sundheden fremmes gennem en konkret og effektiv indsats i lokal-miljøet, hvor man prioriterer, tager beslutninger, planlægger og gennemfører strategier for at opnå en bedre sundhedstilstand (citater oversat af forfatteren) (1). Bangkok Charteret fra 2005 var en øjenåbner i forhold til at konkretisere strategierne for det lokale sundhedsfremmende arbejde. I chartret fremhæves, med respekt for Ottawa Chartret, at sundhedsfremme er hjørnestenen, mens partnerskab er redskabet (1, 2). 5

10 2. Baggrund 2.1 Samfundsmæssig kontekst Kalaallit Nunaat er verdens største ø, med en befolkning på knap indbyggere. 85 % af øen er stadig dækket af Indlandsisen men den globale opvarmning smelter isen i et hidtil uset tempo. 20 % af befolkningen bor i hovedstaden Nuuk, og resten er fordelt på 16 mindre byer og ca. 60 bygder (Figur 1). Figur 1. Kalaallit Nunaat (Grønland) Landet har siden 2. Verdenskrig gennemgået en rivende udvikling. Fra kolonistatus til selvstyre og fra at være et isoleret samfund, der primært ernærede sig ved fangst, til et moderne samfund og en del af den globaliserede verden. Kalaallit Nunaat opnåede selvstyre d. 21. juni Dette efter 30 år med hjemmestyre, som fulgte 200 år som dansk koloni. Samtidig med indførelse af selvstyre anerkendtes grønlændere som et folk, set i et folkeretsligt perspektiv, og sproget grønlandsk indførtes som landets officielle sprog. I hjemmestyreårene havde grønlandsk og dansk været ligeværdige sprog. Klimaet er arktisk, men med store forskelle mellem nord og syd, øst og vest. Der er km fra nord til syd, og øen er km bred på det bredeste sted. Næsten sammenfaldende med Polarkredsen ligger grænserne for vinterens mørketid og sommerens midnatssol. I Qaanaaq varer mørketiden fra midten af oktober frem til midten af februar og midnatssolen fra midten af april til slutningen af august. Fiskeriet har siden midten af 1960 erne været landets bærende erhverv. I de senere år har der været stigende interesse for råstofudvinding, og en række udenlandske selskaber har koncessioner på undersøgelse efter olie og mineraler. 6

11 2.2 Kultur, værdier og sundhedssyn Grønlandsk kultur og sprog er bevaret og har udviklet sig på trods af massiv påvirkning udefra gennem de 200 år, hvor landet havde status som koloni. Den danske politik frem til 2. verdenskrig var at isolere grønlænderne, mens der i 1950 erne og 60 erne blev lagt stor vægt på at oplære grønlændere til at opføre sig som danske. Dansk havde en fremtrædende plads i undervisningen i folkeskolen, og grønlandske børn blev sendt til plejefamilier og på skoleophold i Danmark af kortere eller længere varighed (3). Ved Hjemmestyrets indførelse i 1979 skiftede sprogpolitikken i folkeskolen, hvilket medførte, at dansk-undervisningen blev nedtonet. Først i 2002 vedtog Inatsisartut (Landstinget) en folkeskolelov, der udelukkende var udviklet i Grønland. Atuarfitsialak, den gode skole, vægter kultur og sprog højt og hviler på det oprindelige arktiske holistiske livssyn (4). Grønlændere ser et menneske som en sammensætning af lyset (sjælens energi), ånden (kroppens kraft og styrke) og navnet (identiteten). Ordet sila betyder både universet, vejret og forstanden og er udtryk for energier. Sila udtrykker verden og vejret omkring os, samtidig med at ordets betydning går indad mod vor forstand og intellekt (5). Sundhed optræder både på dansk og grønlandsk som et normativt og værdiladet begreb. Sundhed oversættes til Peqqinneq, som dog har et bredere, mere holistisk indhold. Peqqinneq betyder, direkte oversat, at være et menneske som er raskt og friskt, et menneske hvor sjæl, følelser og forstand samt kropsfunktionerne er på rette plads. Hvis der er ubalance, er du syg, napparsimavoq og går på sygehuset, napparsimavik. First Nations i Canada har en tilsvarende holistisk opfattelse af mennesket og verden omkring det. Sundhedsopfattelsen er synliggjort i læren om The Medicine Wheel, som er en fysisk manifestation af åndelig energi. The Medicine Wheel samler alle elementernes kræfter og visualiserer Ånden, Selvet og Naturen (6). Kolonitiden ligger imidlertid ikke langt tilbage, og holdningen, at grønlændere skal oplæres og retledes ud fra europæisk viden og tankegang, ses stadig. En del, som oftest danske, sundhedsprofessionelle arbejder ud fra egne, primært biomedicinske baggrunde. Dette kan skabe misforståelser i mødet med patienterne, fordi begrebet Peqqinneq bygger på forestillingen om det gode liv og således ikke er relateret til en biomedicinsk forståelse. Et sundhedsbegreb der inkluderer lyset, ånderne og den grønlandske identitet opfylder i højere grad dannelsesidealerne. En tidligere centerleder på Peqqissaanermik Ilinniarfik (Center for Sundhedsuddannelser) har udtalt: Den fremmedgørelse, som fulgte med kolonitiden, satte befolkningens egne værdier og eget ansvar på stand by (7). I 1994 blev der oprettet en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse, men på såvel Landshospitalet som på sygehusene i distrikterne er en stor del af personalet fortsat dansk. I kommunerne er der overvejende ansat lokale faguddannede, således er alle forebyggelseskonsulenterne (se side 11) etniske grønlændere. Dansk og grønlandsk kultur, menneskesyn og sundhedsopfattelse er som nævnt væsensforskellige, men der arbejdes målrettet på at bygge bro over kulturkløften og at skabe et fælles sprog og værdisæt (8). 7

12 2.3 Folkesundhed i en arktisk ramme Jordkloden set i perspektiv fra Nordpolen (Figur 2) viser de arktiske lande, som deler klimatiske, geologiske og til dels kulturelle og erhvervsmæssige forhold. Bosætningen er spredt, natur og klima har ekstrem stor betydning for levemuligheder. Figur 2. Jordkloden set med Nordpolen som centrum De arktiske områder er hovedsagelig beboet af inuit, som er et oprindeligt folk. Inuit har sluttet sig sammen i Inuit Circumpolar Council (ICC) og fastslår i sit charter: That we, the Inuit, are an indigenous people, with a unique ancestry, culture and homeland (9). ICC arbejder for udvikling på bæredygtigt grundlag med respekt for, at forfædrene har beboet disse egne i tusinder af år, har overlevet under hårde klimatiske forhold og levet af landets ressourcer. Der er tæt samarbejde inden for forskning og uddannelse omkring folkesundhed, hvor en række ekspertgrupper er nedsat på tværs af landegrænserne. Cirkumpolar sundhed sættes på dagsorden indenfor rammen af International Congress of Circumpolar Health (www.circumpolarhealth.org). Paarisa har gennem årene haft samarbejde med ICC s grønlandske afdeling og har deltaget i konferencer arrangeret af International Congress of Circumpolar Health. 8

13 2.4 Folkesundhed i Kalaallit Nunaat I Kalaallit Nunaat må folkesundheden i dag også ses i lyset af de store samfundsomvæltninger siden begyndelsen af det 20. århundrede. Hyppigste dødsårsager i perioden var tuberkulose og akutte luftvejsinfektioner, suppleret med mange ulykker. Peter Bjerregaard karakteriserer folkesundheden anno 2005 med ordene: faldende spædbarnsdødelighed, faldende antal rygere og mange fysisk aktive børn og unge, men også en høj dødelighed blandt børn og unge, især af selvmord og ulykker, misbrugsproblemer, mange uønskede graviditeter, høj dødelighed af tobaksrelaterede sygdomme og stigende forekomst af overvægt og type 2-diabetes (10). Den hurtige samfundsudvikling, især siden 1950 erne, har fået skylden for de mange psykosociale sundhedsproblemer, som i dag blandt andet viser sig ved høj forekomst af selvmord og omsorgssvigt. Landets første folkesundhedsprogram blev opbygget i en demokratisk proces og i tæt dialog med borgerne. I forbindelse med udformning af folkesundhedsprogrammet lagde Naalakkersuisut (regeringen) vægt på respekten for landets kultur og traditioner samt på, at såvel fysisk som psykisk sundhed skulle prioriteres. Det åbne sundhedsbegreb (se side 13) har inspireret til såvel lovgivning som i argumentationen over for samarbejdspartnere ved implementeringen af det organiserede forebyggelsesarbejde. Inatsisartut vedtog i 2007 et folkesundhedsprogram gældende , heri lægges stor vægt på lokal involvering og partnerskabsopbygning (11). Folkesundhedsprogrammet har fået navnet Inuuneritta, som kort oversat betyder lad os få et bedre liv. 2.5 Administrationen Nuuk er hovedstad og sædet for Inatsisartut, Naalakkersuisut og centraladministrationen. Frem til 31. december 2008 var Kalaallit Nunaat opdelt i 17 kommuner. Disse havde selvstændig status med kommunalbestyrelse og administration. Fra 1. januar 2009 er en kommunalreform indført, som har medført, at der i dag kun er fire kommuner. En kommune havde selvstændig kommunalbestyrelse og administration ledet af en kommunaldirektør. Kommunen havde selvforvaltning inden for bl.a. skolevæsen og det sociale område. Denne afhandling dækker perioden fra 1996 til 2007, hvor kommunerne overtog det fulde økonomiske ansvar for forebyggelsesområdet. Betegnelsen kommune er her ensbetydende med de tidligere kommuner frem til januar I tilfælde, hvor de nye kommuner beskrives, vil det være med betegnelsen storkommuner eller med navn: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Qujalleq Kommunia. I 2008 reorganiseredes Hjemmestyrets centraladministration. Der blev oprettet et departement for hvert landsstyreområde og alle ikke-departementale opgaver blev udskilt til en række styrelser. I perioden for denne afhandling var Sundhedsdirektoratet 9

14 øverste myndighed for sundhedsvæsenet og derfor også for sundhedsfremme og forebyggelse. 2.6 Paarisa Hjemmestyret overtog ansvaret for sundhedsvæsenet i I dag er Departementet for Sundhed landets øverste myndighed på sundhedsområdet. Under departementet ligger Sundheds- og Forebyggelsesstyrelsen, hvor Paarisa er en afdeling, samt Sundhedsledelsen, der leder Landshospitalet, sundhedsdistrikter og tandklinikker. Direkte oversat til dansk betyder Paarisa Lad os passe på hverandre. I 1996 besluttede Naalakkersuisut at intensivere indsatsen inden for forebyggelse (12). Organisatorisk var opgaven for administrationen at opbygge en bæredygtig organisation, således at denne beslutning kunne implementeres i hele landet. Paarisa blev oprettet som det landsdækkende center for fremme af folkesundheden. Opgaven var at udvikle praktisk programvirksomhed til de af Landsstyret vedtagne sundhedspolitiske målsætninger inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Der arbejdes sundhedsfremmende, dvs. at vægten lægges på, hvad der holder folk raske, på deres ressourcer og handlemuligheder og på at understøtte den enkeltes mulighed for at træffe sunde valg (13). Paarisa varetager den sundhedsfremmende og forebyggende indsats gennem oplysning og rådgivning, via partnerskabsaftaler og økonomisk tilskud til lokale projekter samt ved koordinering af centrale og tværsektorielle sundhedsfremmende aktiviteter (13). Forebyggelse og sundhedsfremme er lokalt forankret dels i sundhedsvæsenets primærtjeneste og dels i kommunerne. Projekt Forebyggelses-konsulent, som havde til formål at få ansat en forebyggelseskonsulent i hver kommune, blev igangsat samtidig med oprettelsen af Paarisa. Centralt og lokalt niveau blev forbundet gennem skriftlige aftaler mellem Sundhedsdirektoratet og hver enkelt kommune gennemførtes et treårigt forskningsbaseret udviklingsarbejde Værdier i sundhedsarbejdet i Grønland i samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, Peqqissaanermik Ilinniarfik, Direktoratet for Sundhed og Paarisa. Udviklingsarbejdet var en direkte følge af Landsstyrets politiske målsætninger på området (afsnit 6.1). Skulle disse målsætninger, som fordrede en sundhedsfremmende tilgang, indfries, måtte nye veje udvikles i sundhedsarbejdet. Det overordnede mål for udviklingsarbejdet var health promotion: at fremme befolkningens muligheder for at håndtere eget liv. Et delmål var udvikling af rammer for befolkningens læring og personlige udvikling i en sund retning. Redskaberne var at arbejde med værdier som grundlaget for forebyggelse og sundhedsfremme. Metoden var at gennemføre sundhedspædagogisk kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle, som dels var ansat i Paarisa, dels i Nuuk Kommune og dels ved sundhedsvæsenet. For sikring af forankring og formidling blev udviklingsarbejdet dokumenteret i en bog Værdier og sundhedspædagogik udvikling af forebyggelse og sundhedsfremme i Grønland (7). I forordet skriver sundhedsdirektoratets direktør, det er et ønske at 10

15 projektdeltagernes erfaringer og resultater må sætte sig spor i sundhedsarbejdet,.., spor som andre sundheds-professionelle kan lade sig inspirere af og følge op på. 2.7 Forebyggelseskonsulenter i kommunerne I 1996 havde Det forebyggelsespolitiske Råd en drøftelse om styrkelse af det lokale forebyggende arbejde (14). Her stod det klart, at hvis Projekt Forebyggelseskonsulent skulle blive en succes, måtte der ansættes lokale personer i disse stillinger. Lige så klart var, at der ikke fandtes tilstrækkelig uddannede inden for dette felt. Socialdirektoratet havde i 1991 uddannet én person fra hver kommune inden for forebyggelse af primært alkoholmisbrug, men hovedparten af disse var i 1996 ansat andre steder (15). Valget stod derfor mellem at uddanne personer eller at ansætte personer med anden uddannelse og efterfølgende at opkvalificere disse. Den sidste model blev valgt (16). Oplæring i forebyggelse og sundhedsfremme blev primært forestået af Paarisa s konsulenter, hvor modellen peer-education blev valgt af både praktiske og økonomiske årsager (17). Dette første stadie kom til at vare ni år, idet der først blev bevilget midler til en egentlig uddannelse af forebyggelseskonsulenter i 2006 (18). Uddannelsen for forebyggelseskonsulenter i er analyseret i afsnit 6.4. Fra 1997 til 2006 afholdt Paarisa årligt møde for forebyggelseskonsulenterne med enten indbygget kursus eller deltagelse i en konference (Tabel 1, side 12). Kurserne har omhandlet: projektstyring, evaluering, brug af elektroniske medier, sagsbehandling, økonomistyring, netværksopbygning, udformning af handleplaner, sundhedspædagogik og metoder, etik samt faglige kurser inden for alkohol og rusmidler, rygning, seksuelt misbrug af børn. Forebyggelseskonsulenterne deltog i 1999 i en konference om seksuelt misbrug af børn, arrangeret af Paarisa og i Nordisk Rusmiddelkonference, begge afholdt i Nuuk. I 2006 i en temadag om projektet Værdier i sundhedsarbejdet i Nuuk (7), samt i Nordisk Rusmiddelkonference i Kangerlussuaq. Projekt Forebyggelseskonsulent har modtaget et fast årligt beløb gennem Finansloven. I tilfælde af, at stillinger i kortere eller længere tid havde været vakante, blev det overskydende beløb anvendt til afholdelse af regionale møder. Under disse blev muligheden for sidemandsoplæring udnyttet, og erfarne forebyggelseskonsulenter oplærte sammen med en konsulent fra Paarisa den eller de nyansatte. De regionale møder tog udgangspunkt i de for regionen aktuelt største udfordringer, og var derfor meget forskellige. Paarisa s konsulent, med særlige konsulentopgaver for regionen, deltog i de fleste regionale møder. 11

16 Tabel 1. Opkvalificeringen af forebyggelseskonsulenter arrangeret af PAARISA År Sted Formål/Tema 1997 Sisimiut Projektplanlægning. Rapportskrivning. Evaluering af projekter. Mediebrug i dagligdagen. Konfliktløsning. Varetagelse af projekter i bygderne Nuuk Træning i systematisk sagsarbejde og formidling. Input om metoder i forebyggende arbejde. Indsigt i egne styrker og svagheder. Intro til viden om tab og traume Nuuk Konference om seksuel misbrug af børn 1999 Nuuk Opkvalificering, udvikling, udveksling af erfaring og metoder på forebyggelsesområdet. Simple teknikker til praktisk brug for mission, vision og aktion, der udspringer af faktiske forhold i lokalsamfundet inkl. feltarbejde 1999 Nuuk 15. Nordiske rusmiddel konference 2000 Sisimiut Handlingsplaner, målsætninger, segmentering og formidling. Fagligt: Alkohol, Tobak, Rusmidler 2001 Qaqortoq Kommunernes driftsøkonomi. Arbejdsmetoder i forebyggelse af rusmidler. Etik i forebyggelsesarbejdet Nuuk Sundhedspædagogiske kompetencer. Problemorienteret arbejde. Den sundhedsfremmende skole. Netværk og tværfaglige samarbejder 2003 Intet fælles 2004 Nuuk Regionsdelt med 1 fællesdag Nordregion: sundhedspædagogik Syd- og Midtregion: Konsulentrollen. Unge. Brugergrupper. Normdannelse 2005 Nuuk Cafémetoden Workshops ud fra egne indsatser 2006 Nuuk Kangerlussuaq Uddannelse Modul I og II Nordisk Rusmiddelkonference 2007 Nuuk Uddannelse Modul III og IV 12

17 3. Teoretisk ramme 3.1 Det åbne sundhedsbegreb Sundhed blev af Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1948 defineret som en tilstand af komplet fysisk, psykisk og socialt velbefindende, og ikke bare fravær af sygdom og svagelighed (egen oversættelse) (19). Denne definition kan ses som en understregning af, at sundhed har psykiske og sociale aspekter foruden de umiddelbare fysiske og dermed som et første skridt på vejen frem mod Ottawa Chartret og målrettet fokus på folkesundhed. Ottawa Chartret bygger videre på definitionen fra 1948 og ser sundhed som en tilstand, der gør det muligt at leve et socialt og økonomisk produktivt liv (1). Sundhed bliver derved ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå målet. Sundhed opfattes i denne afhandling som en vedvarende proces, der er et positivt resultat af samspillet mellem genetiske faktorer, personlige ressourcer og risikofaktorer, individets netværk samt faktorer i omgivelserne, og politikker lokalt, nationalt og globalt. Sundhed set i social sammenhæng er illustreret af Dahlgren og Whitehead (20), som vist i Figur 3. Figur 3. Model for sundhed i social sammenhæng Retten til sundhed er en fundamental menneskeret (21). De allerfleste lande har opbygget et sundhedsvæsen, hvor syge behandles. Der er dog globalt en stigende 13

18 erkendelse af, at vi ikke kan behandle os til sundhed. Sundhedsfremmetanken vinder derfor politisk indpas i trit med at Ottawa Chartret implementeres og sundhedsfremme bliver set som en strategi til at højne sundhed og livskvalitet (1). Sundhedsfremme fordrer politisk vilje og sektoroverskridende samarbejde, men også en klar ansvarsfordeling, struktur og ledelse (22). Land efter land indser og synliggør dette med Folkesundhedsprogrammer. Sundhedsfremme - Health Promotion er ikke et nyt begreb. Allerede de græske filosoffer påviste tæt sammenhæng mellem kroppen, forstanden og sjælen. Forebyggelse vandt frem i begyndelsen af 20. århundrede, hvor forståelsen for hygiejne slog igennem (23). Professionel sundhedsfremme kom på den internationale arena i 1986 med Ottawa Chartret, hvor Canada var førende land (1). Chartrets fem strategier og dets definition af forebyggelse som den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand har haft så stor betydning for udformning af praksis og sundhedspolitikker i hele den vestlige verden, at der kan tales om en før-orientering med fokusering på sygdomme og risikofaktorer og en efter-orientering med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb med et salutogent perspektiv (24). 3.2 Folkesundhedsbegrebet Folkesundheden omhandler sundheden på populationsniveau eller hos grupper af individer. Acheson definerer folkesundhed som videnskaben og kunsten at forebygge sygdom, forlænge liv og fremme sundheden gennem organiserede anstrengelser i samfundet (egen oversættelse) (25). Ved arbejdet med organisering af anstrengelserne for forbedring af folkesundheden må der bygges på den enkeltes kompetencer. Det forebyggende arbejde bygger på det personlige møde med individer eller grupper af individer. For sikring af succes anbefaler Tones & Tilford en model, hvor sundhed sættes i centrum og vises afhængig af såvel individuel empowerment som direkte indflydelse fra nærsamfundets sociale, økonomiske og miljø forhold (26). Omkransende den nære arena er samfundets sundhedspolitik og empowerment, samt uddannelser i sundhed og et sundhedsvæsen, der er orienteret mod sundhedsfremme. Antonovsky introducerer en salutogen model som en teori til fremme af folkesundhed (27). Heri indgår begrebet Sence of Coherence (SOC), der er sammensat af tre begreber: meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Antonovsky fremhæver, at kun et menneske, som føler sammenhæng i tilværelsen, er i stand til at mestre livets udfordringer. Et menneske med en stærk SOC vil forstå meningen med en udfordring og tro på egne ressourcer til at mestre den. Antonovsky anbefaler, at der fokuseres på sundhed frem for på risiko og på at se hele mennesket: a salutogenic orientation, then, as the basis for health promotion, directs both research and action efforts to encompass all persons, where ever they are in the continuum, and to focus on salutary factors (27). 14

19 3.3 Centrale begreber i tværsektorielt samarbejde og partnerskaber Folkesundheden kan ikke løftes af sundhedsvæsenet alene, dét understreges allerede i Ottawa Chartret (1). Beagelhole fremhæver tilsvarende, at der er behov for sikring af rammerne for de praktikere, der arbejder på lokalt niveau (28). Mange forskellige organisationer er involveret i folkesundhed. Disse kommer ikke kun fra sundhedssektoren men også fra andre samfundssektorer. En af de store udfordringer er, at bringe alle disse organisationer fra forskellige sektorer sammen i fælles stræben efter højnelse af folkesundheden (29). Ottawa Chartret fremhæver, at der er stort behov for intersektorielt samarbejde for sundhedsfremme (1). Dette samarbejde beskrives i litteraturen med termer som, lokale sundhedsfremme-partnerskaber, sunde alliancer eller en socioøkonomisk tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme. Højnelse af folkesundheden nødvendiggør samspil mellem en række sektorer og fordrer både nedbrydning af grænser og af den traditionelle hierarkiske opbygning af organisationer. I folkesundhedens tværsektorielle felt er der en funktionel forskel på roller og opgaver inden for sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme, medicinsk behandling, rehabilitering osv., skriver Axelsson & Axelsson (egen oversættelse) (29). Der er også strukturelle forskelle på organisationernes håndtering af arbejdet med sundhedsfremme. Involverede parter er naturligvis sundhedssektoren, men også andre offentlige sektorer så som uddannelsessektoren, socialforvaltninger, miljøbeskyttelsen, arbejdsmarkedet, politiet og det kriminalpræventive område er aktører. Frivillige organisationer og private virksomheder er ligeledes ofte involveret i arbejdet med fremme af folkesundheden. Alle disse organisationer har forskellige formelle strukturer og forskellige organisationskulturer (29). Ifølge Axelsson & Axelsson er der gennem de seneste 15 år, i lighed med andre velfærdsområder, sket en stigende specialisering og professionalisering af roller og opgaver inden for public health. Dette har medført en øget funktionel differentiering som også har medført en øget strukturel differentiering mellem organisationer, der arbejder med folkesundhed (egen oversættelse) (29). Stigende differentiering medfører stigende behov for integrering i folkesundhedsfeltet. I modsat fald kan der opstå fragmentering af ansvar mellem de forskellige organisationer. Denne øgede specialisering og professionalisering fordrer klare og veldefinerede rammer for samarbejdet på tværs af de implicerede organisationer. Ikke mindst er en fælles vision og et fælles mål nødvendigt Interorganisatorisk samarbejde eller partnerskaber, skal opbygges omkring klare aftaler om fordeling af ledelse, magt og ressourcer. Vigtigt er også at være opmærksom på tidsfaktoren: opbygning af partnerskaber er en proces, der tager tid. Axelsson & Axelsson angiver med reference til Godfrey Structures can be changed by political fiat, but values change much more slowly (30). Skal et partnerskab bestå, er det vigtigt at undgå overbureaukratisering og at skabe enkelhed og klarhed i partnerskabets formalia. I litteratur om netværk konstateres, at tillid mellem parterne er et helt afgørende integrerende element. Child og Faulkner definerer tillid som en parts villighed til at indgå i en relation med en anden part i troen på, at den andens handling vil være fordelagtig for den pågældende, uden at der gives garanti (31). 15

20 3.4 Samarbejde i et management perspektiv Samarbejde beskrives i managementlitteratur også med betegnelsen integration, at føre sammen (29). Tværsektorielt samarbejde opstår ikke af sig selv. Det fordrer en fælles vision, som kan være et politisk udmeldt mål, og det fordrer accept og støtte fra topledelserne. Personer, der skal udføre et tværsektorielt projekt eller en opgave, skal være vidende om visionen, have et klart mandat og være rustede til opgaven. Axelsson & Axelsson har udviklet en model (Tabel 2), der er velegnet til at forklare sammenhæng mellem vertikal og horisontal grad af integration (29). Forfatterne henviser til Lawrence & Lorsch, der skriver at en lav grad af integration kan opnås gennem vertikal integration, mens højere grader af integration kræver mere horisontal integration (egen oversættelse) (32). Vertikal integration sker mellem forskellige hierarkiske niveauer i organisationen mens horisontal integration sker mellem enheder på samme hierarkiske niveau. I denne afhandling anvendes modellen (Tabel 2) også til at vurdere samarbejde mellem flere organisationer, dersom der findes en formel samarbejdsaftale eller et lovkrav om samarbejde. Det kan her dreje sig om samarbejde mellem centralt og lokalt niveau, for eksempel når kommuner samarbejder med Selvstyret i faste udvalg og arbejdsgrupper med givet kommissorium. Axelsson & Axelsson fremhæver, at når det gælder intersektorielt samvirke findes der ikke noget fælles hierarki for de samvirkende organisationer, hvilket gør det vanskeligt at fremme vertikal integration (egen oversættelse) (29). Dette betyder i praksis, at ledelsesansvaret skal være placeret. Tabel 2. Integration and collaboration in public health (29). Vertikal Integration + Co-ordination Samordning Contracting Kontraktstyring Horisontal integration + Co-operation Samvirke Collaborating Samarbejde Modellen består af følgende elementer: Kontraktstyring har lav grad af både vertikal og horisontal integration. Dette laveste niveau er nærmest ikke-integration, mens den integration, som eventuelt finder sted, sker via kontrakt. Samordning har høj grad af vertikal integration med lav horisontal integration. Integration gennem samordning findes i hierarkiske organisationer hvor beslutningen om integrering tages på højt niveau og implementeres på et lavere niveau. 16

21 Samarbejde kendetegnes af høj horisontal integration med lav vertikal integration. Det betyder, at hovedparten af integration er udrettet ved frivillige aftaler og gensidig tilpasning mellem de involverede organisationer. Denne type af integration findes i netværk og bygger på fælles vilje til at arbejde sammen gennem intensive kontakter og kommunikation. Samvirke er en kompleks integrationsform som kendetegnes af både høj vertikal og horisontal integration. Denne integrationsform er sædvanligvis baseret på hierarkisk ledelse, men kombineret med frivillige aftaler og gensidig tilpasning mellem de involverede organisationer Dette betyder at beslutninger taget i den hierarkiske ledelse er tilstrækkelig bred til også at give plads til mere uformelle kontakter og kommunikation mellem forskellige organisationer. Nutbeam & Harris har opstillet en anden model for samarbejde mellem forskellige organisationer (Figur 4), hvor samarbejdet ses som et kontinuum mellem netværk, alliancer, partnerskab, koalitioner og højt struktureret samarbejde (33). Inden et formelt samarbejde igangsættes, er det nødvendigt at reflektere over, hvilken form for samarbejde eller grad af integration der stræbes efter. Når organisationer samarbejder, bliver arbejdet mere komplekst. Modellen indgik i analysen i denne afhandling som en checkliste, når det skulle afklares, på hvilket organisatorisk niveau et tværsektorielt samarbejde befandt sig. Full collaboration (Højt udviklet samarbejde) Nedskrevne overenskomster, delt vision, konsensus i beslutninger, formelle mål, arbejdsopgaver og ansvar Coalition (Koalition) Formelle overenskomster, alle medlemmer deltager i beslutninger, nye ressourcer, fælles budget Partnership (Partnerskab) Formel kontrakt, nye ressourcer, deler risiko og belønning Alliance (Alliance) Semiformelle koblinger, koordination af spørgsmål, eventuelt nye ressourcer Network (Netværk) Løse koblinger, krav ikke udtalte Figur 4. Måder som organisationer kan samarbejde på (33). 17

22 3.5 Definitioner Afhandlingen bygger på nedenstående definitioner: Forebyggelse er én eller flere aktiviteter, der forhindrer udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer, vold, seksuelle overgreb eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden (34). Sundhedsfremme er aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og dermed folkesundheden (34). Evaluering defineres som en systematisk retrospektiv vurdering af gennemførsel, præsentation og udfald af offentlig virksomhed, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer (34). Tværfagligt samarbejde defineres som sociale former af interorganisatorisk aktivitet omkring udveksling af information, koordineret handling og fælles opgaveløsning mellem enheder fra legalt separate organisationer som udgør ikke-hierarkiske systemer (35). Partnerskab som anbefales af WHO i Bangkok Chartret. Defineres her som et formaliseret samarbejde mellem to eller flere ligeværdige parter (2). 18

23 4. Problemformulering og formål 4.1 Problemformulering og perspektivering Organiseringen af det lokale forebyggende arbejde i Kalaallit Nunaat med en centralt støttet forebyggelseskonsulentordning er på mange måder unik. Dette gælder såvel organisering og strukturering af opgavefordelingen som den nyudviklede uddannelse målrettet til de ansatte forebyggelseskonsulenter. En analyse af det forebyggende arbejde i Grønland vil derfor dels kunne optimere det hjemlige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og dels inspirere udlandet. Her tænkes ikke mindst på andre arktiske områder, hvor bosættelsen ligeledes er spredt, som i selvstyreområderne Nunavut og Nunavik samt inuitbefolkningen i Nunatavut og Inuvialuit-regionen i Canada, Inuit og First Nations i Canada og Alaska, men også tyndt befolkede områder andre steder i Norden. Samtidig er det vigtigt at få beskrevet og analyseret organiseringen i for at sikre, at den opnåede viden bevares også efter kommunesammenlægningerne. 4.2 Formål At analysere baggrunden for og organiseringen af det lokale forebyggende arbejde i Kalaallit Nunaat i årene , hvor Paarisa var ansvarlig for implementeringen af forebyggelseskonsulentordningen. Analysen gennemføres for at sikre overførsel af opnået erfaring og viden til de nye storkommuner. Afhandlingen vil primært fokusere på den organisatoriske opbygning, på det tværsektorielle samarbejde og på den nyudviklede uddannelse af forebyggelseskonsulenterne. 4.3 Forskningsspørgsmål Afhandlingens struktur kan konkretiseres via følgende forskningsspørgsmål: - Hvilke ændringer er sket i organiseringen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i perioden og hvorfor? - Blev målet med Forebyggelseskonsulentordningen, herunder med uddannelsen, opnået? - Er den lokale virkelighed i overensstemmelse med de centralt udmeldte krav og forventninger? - Hvorledes fungerede det tværsektorielle samarbejde? - Kunne de teoretiske fordele med partnerskaber i det sundhedsfremmende arbejde overføres til virkeligheden? 19

24 5. Metode 5.1 Design Analyse af historien er essentiel for opnåelse af indsigt i samfundet og forståelse af relationer mellem begivenheder. I historiske analysemetoder er kvalitative narrativer inkluderet (36). Kvalitativ forskning handler ikke om at kvantificere objektive data, men om at tolke meningsfulde relationer. Dermed står den i modsætning til den kvantitative forskning, der netop har kvantificerbarheden som sit formål. Den kvalitative forskning kan give et alternativt syn på social viden, mening, virkelighed og sandhed (36). Den kvalitative tilgang placerer undersøgelsesfeltet inden for det hermeneutiske og forståelsesorienterede paradigme, som har fokus på de enkelte dele i forhold til den helhed, de indgår i (37). Hensigten er at komme dybere ind i en forståelse af det fænomen, man undersøger. I forlængelse af dette paradigme er case study design valgt som den metodiske ramme omkring analysen af organiseringen af det centrale og lokale forebyggende arbejde i Kalaallit Nunaat. Ifølge Bowling er et retrospektivt, deskriptivt og eksplorativt casestudie en værdifuld metode til studier af komplekse sociale sammenhænge og brugbar til at generere hypoteser (17). Metoden anses derfor at kunne give konkret viden om et afgrænset område. Case studie er en forskningsmetode, som fokuserer på den enkelte case, dens omgivelser, dynamik og kompleksitet (17). Derved undersøges organiseringen af det forebyggende arbejde i relation til det omgivende samfund, det foregår i. Helt konkret er der anvendt dokumentanalyse for at undersøge den samfundsmæssige og offentlige kontekst for organiseringen. Dokumentanalysen er foretaget med baggrund i Bowling, der skriver at analyse af historie og politik er essentiel, når der skal opnås indsigt i samfundet og begivenhedernes sammenhæng (egen oversættelse) (17). Ligeledes inddrages viden opnået gennem samtaler og interviews samt et litteraturstudie. Det empiriske grundlag for case studiet består således af følgende fire delelementer: 1. Oplysninger fra tilgængelige officielle dokumenter 2. Erfaringer indsamlet under et mini-seminar for forebyggelseskonsulenterne 3. Interviews med udvalgte nøglepersoner 4. Litteraturstudie 5.2 Dataindsamling Officielle dokumenter Inkluderet blev officielle dokumenter så som lovgivningstekster, landstingsbeslutninger, landstingsdebatter og landsstyreoplæg. Som dokumenter er ligeledes anvendt mødereferater, interne evalueringer, års-indrapporteringer fra kommuner samt informations- 20

25 breve. Ekskluderet blev dokumenter omhandlende sundhedstilstanden generelt, epidemiologiske og demografiske ændringer og områdespecifikke indsatsområder som rygning, alkohol, kost etc Miniseminar i Nuuk 2007 Formålet med miniseminaret var at opsamle deltagernes erfaringer og fremkomme med anbefalinger til det sammenhængende forebyggelses- og sundhedsfremmende arbejde i henholdsvist byer, bygder og kommuner, samt at fremkomme med anbefalinger til fremtidigt tværsektorielt samarbejde. Deltagere var samtlige landets forebyggelseskonsulenter, Paarisa s konsulenter samt medlemmer af Følgegruppen for Forebyggelseskonsulenter. Referatet fra miniseminaret blev udsendt til samtlige deltagere og efterfølgende overgivet til KANUKOKA (De grønlandske kommuners landsforening) (38). Referatet indgår i analysen på lige fod med ovenfor nævnte dokumenter Kvalitative interviews Et begrænset antal semistrukturerede kvalitative interviews blev udført med udvalgte nøglepersoner, der selv var eller havde arbejdet sammen med eller tæt på forebyggelseskonsulenterne (36). Variation blev opnået ved at udvælge informanter fra flere kommuner og interviewpersoner med både lang og mellemlang erfaring inden for området. Interviewpersonerne var desuden udvalgt, således at både centralt og lokalt niveau repræsenteredes. Interviewguiden er vedlagt som Bilag 1. Interviewene var oprindelig planlagt til gennemførelse primo 2008, men blev først gennemført i Antallet blev begrænset til fire interviews, da der ikke fremkom væsentligt nyt i forhold til de analyserede dokumenter, blandt andet fordi de interviewede allerede havde afgivet deres meninger og anbefalinger under miniseminaret i Alle interviews blev optaget på bånd og efterfølgende transskriberet af forfatteren Litteraturstudie Et litteraturstudie blev gennemført med henblik på at analysere partnerskaber som et redskab til at højne folkesundheden. Formålet var at undersøge og analysere om, og i givet fald hvorledes, partnerskaber kunne organiseres, således at anbefalingerne i Bangkok Chartret kunne efterleves i Kalaallit Nunaat (2). Litteraturstudiet gav således en teoretisk ramme for organiseringen af forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på centralt og lokalt niveau. Der blev søgt i databaserne PubMed, Cinahl, Social Services Abstracts for årene samt i Nordiska högskolan för folkhälsovetenskaps biblioteks artikelsamling efter udgivelser i omkring management. Der blev søgt efter artikler, som rummede en kombination af nøgleordene public health, partnership*, organization, multidisciplinary og management. 5.3 Analyse Dokumenter og interviews er analyseret ved hjælp af narrativ indholdsanalyse med fokus på lederskab, struktur og organisering af det lokale forebyggende og sundhedsfremmende arbejde (39). Kvale skriver, at narrativ strukturering indebærer, at en tekst 21

26 organiseres tidsligt og socialt for at afsløre sin mening og at de narrative strukturer i litteratur/dokumenter kan udnyttes til at spejle og analysere de fortællestrukturer som interview-personerne benytter sig af (36). I afhandlingen søges klarlagt, om den lokale virkelighed, som fremkom under interviewene og via analysen af indberetningerne fra kommunerne, er i overensstemmelse med de centralt udmeldte krav og forventninger. De fleste dokumenter som indgik i analysen forefindes såvel elektronisk som i papirform. Om muligt er papirudgave med underskrifter foretrukket. Forarbejdet til mini-seminaret er gennemgået i elektronisk form, mens referat fra Følgegruppen og den afsluttende opsamling foreligger i papirform. Under de kvalitative interviews kom informanterne vidt omkring. Til denne analyse er udelukkende inddraget, hvad der blev betragtet som relevant i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålene, dvs. synspunkter omkring organisering, ledelse og tværfagligt samarbejde før, nu og i fremtiden, samt omkring uddannelsen af forebyggelseskonsulenterne. Resultater belyses primært via citater. Litteraturstudiet blev anvendt til triangulering af resultaterne fra interviews og dokumentanalysen. Triangulering forklares af Elsass som, at man hos navigatører og landmålere kan bestemme en position nøjagtigt, hvis man måler fra flere positioner (39). I forskningssammenhæng er princippet det samme, idet man anvender flere metoder eller inddrager flere forskere i bestræbelserne på en præcis indkredsning af det problem, der undersøges. For eksempel taler man om metodetriangulering, hvis både observationer og interviews peger på den samme konklusion (39). 5.4 Forfatterens for-forståelse Som fagperson og forsker er man, ifølge det hermeneutiske paradigme, præget af sin for-forståelse. Denne består af personlige og professionelle erfaringer; forestillinger om, hvordan tingene er, og hvad der skal undersøges; den enkeltes motiver for og kvalifikationer til at undersøge feltet; samt de perspektiver og interesser vi har (37). I det følgende gøres rede for forfatterens forståelse for organiseringen af forebyggende arbejde for dermed at klargøre de underliggende opfattelser, som har indflydelse på tilgangen til den aktuelle undersøgelse. Jeg har været leder af Paarisa i hele perioden fra 1996 til i dag og har i perioden skrevet en del af de politiske oplæg, som der refereres til, har besøgt samtlige kommuner og deltaget i hovedparten af møderne for forebyggelseskonsulenterne inkl. udformningen af deres uddannelse. Jeg har selvfølgelig overvejet, om dette kunne udgøre et problem i forhold til undersøgelsens resultater, men vurderer, at dette ikke vil være en bias; primært fordi lederskabet for forebyggelseskonsulenterne formelt ophørte ved udgangen af Som leder af Paarisa har mine overordnede visioner været at bringe ejerskab for egen og familiens sundhed tilbage til borgerne, samt at arbejde for udligning af social ulighed i sundhed. Det har gennem årene været mig magtpåliggende at gå forrest i oplysnings- 22

27 arbejdet omkring nedbrydelse de fordomme, der eksisterer i Danmark og udlandet omkring Kalaallit Nunaat, som et land der er tilbagestående og udelukkende præget af alkoholmisbrug og omsorgssvigt. Min tilgang til sundhedsfremmearbejdet er præget af Ottawa Chartret, som jeg løbende reflekterer over og stadig vender tilbage til, når beslutninger skal tages (1). Både Ottawa og det opfølgende Bangkok Charter fremhæver med stor tydelighed, at en befolknings sundhed ikke er en sag for sundhedsvæsenet alene, men må ses i sammenhæng med en række andre faktorer. Desuden understreges, at sundhed for alle ikke blot den enkeltes ansvar, men et fælles samfundsansvar (2). 5.5 Validitet Et studies validitet afhænger af forskerens hæderlighed og evner, altså af hendes karakter, moralske integritet og faglige kompetence. Kvale anfører, at analysen er en balance mellem at lade teksten tale og hvad forskeren lægger til fra sit perspektiv og at bias derfor er uundgåelige og kritisk selvrefleksion essentiel (36). Validering af resultaterne er søgt sikret ved at sammenligne analyseresultater fra de enkelte delstudier, dvs. ved triangulering (39). Fordi afhandlingen desuden er en form for selvevaluering følger principperne for evalueringen anbefalinger fra Peter Dahler- Larsen for sikring af neutralitet og redelighed ved blandt andet at sammenholde de valgte dokumenter med udsagn fremkommet under møder og ved interviews (40). Kvale betegner begreberne realibilitet, validitet og generaliserbarhed som videnskabens hellige treenighed (36). Trianguleringen sikrer validiteten, realibiliteten er sikret ved udvælgelse af dokumenter samt ved objektiv overvågning af dokumentation for interviews. Formålet med denne afhandling er at sikre overførsel af erfaring og viden. I kvalitativ forskning anvendes termen overførbarhed, mens kvantitativ forskning taler om generaliserbarhed. I det afsluttende afsnit er generaliserede resultater fra analysen anvendt til en række anbefalinger. Desuden har læge, DrPH Birgit V. Niclasen fra Departementet for Sundhed i Nuuk bidraget til studiet ved at overvåge realibilitet og objektivitet i analysen af såvel dokumenter som interviews. 5.6 Etiske overvejelser Fordi der i undersøgelsen udelukkende er anvendt offentligt tilgængelige dokumenter og gennemført interviews med professionelle var en etisk godkendelse af studiet gennem Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, der indtil 2008 stod for den videnskabsetiske godkendelse af sundhedsvidenskabelige projekter i Kalaallit Nunaat, ikke nødvendig. 23

28 I WHO s vejledning angående forskning med oprindelige befolkninger understreges, at forskning inddragende oprindelige folk skal være baseret på samarbejde; være organiseret, designet og udført på en måde, der tager hensyn til kulturelle forskelle; være baseret på gensidig respekt; og medføre fordele for begge parter (41). Det blev for interviewpersonerne gjort klart, at de ikke ville blive refereret under navn, men med stillingsbetegnelse og ansvarsområde. Interviewpersoner blev ligeledes informeret om, at resultaterne ville blive publiceret. 24

Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat 1996-2007. af Bodil Karlshøj Poulsen. MPH uppsats Nordic School of Public Health, 2010

Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat 1996-2007. af Bodil Karlshøj Poulsen. MPH uppsats Nordic School of Public Health, 2010 Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Kalaallit Nunaat 1996-2007 af Bodil Karlshøj Poulsen MPH uppsats Nordic School of Public Health, 2010 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 5 2. Baggrund...

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15.

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15. UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE Niels Sandø Projektleder Center for Forebyggelse 15. marts 2010 Baggrund Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Deltagere: Masoum Moradi, Bo Hansen, Ulrik Sand Larsen Afbud: Ulla Larsen, Gert Rasmussen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Formalisera eldsjälarna!

Formalisera eldsjälarna! Formalisera eldsjälarna! Huvudresultatet från en utvärdering af nio grönlänska familjecentraler Christina W. Schnohr, M.Sc. folkhälsovetenskab, PhD Grønland 56.749 (pr. 1. januar 2012) Det 13. største

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere