Forskningsstrategi 2013 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden

Transkript

1 Forskningsstrategi 2013 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Den endelige version af strategidokumentet med input fra centerchefen og de forskningskoordinerende overlæger har været sendt i høring hos alle medlemmer af BUCs forskningsudvalg og var til drøftelse på mødet Strategidokumentet bliver derefter sendt i høring til alle aktive forskere og centerledelsen. Forskningsplanen sendes også til kommentering til RHPs direktion og til Institut for Klinisk Medicin. På næste forskningsforum i oktober skal implementering af strategien i centeret, både i forskning og i klinikken, diskuteres og planlægges..

2 Indledning Ca. hvert 10. barn har en psykisk forstyrrelse, som nedsætter deres funktionsevne i skolen, derhjemme eller sammen med venner, på mindst ét tidspunkt før de fylder 18 år. Psykisk sygdom medfører lidelse og store samfundsmæssige udgifter. Tidlig identifikation og forebyggende indsats er derfor helt central. Internationale studier påviser, at mange behandlingstilbud i børne-og ungdomspsykiatrisk behandling, hverken i Danmark eller i udlandet, er tilstrækkeligt evidensbaserede, ensartede eller effektive. Disse forhold gør det presserende at videreudvikle effektive behandlingsmetoder og implementere disse i klinikken, også i Danmark. Både nationalt og internationalt er der gennem årtier blevet afsat relativt få ressourcer til forskning i vores fag sammenlignet med andre medicinske specialer, og forskning på det børne- og ungdomspsykiatriske område er ikke aktivt blevet prioriteret. Dette har medført, at forskningen mange steder endnu ikke er veletableret, hvilket gør det svært at promovere specialet i den åbne konkurrence om forskningsmidler. Det er derfor yderst vigtigt, at vi i Region Hovedstaden parallelt med de processer, der foregår andre steder i verden fokuserer vores forskning på afgrænsede områder, og opbygger en effektiv infrastruktur med det formål at gøre forskning inden for vores område både mere professionel og bæredygtig. Det nye Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden (BUC-RH) har i juni 2013 sat følgende pejlemærker for sin kliniske virksomhed det kommende år: 1. Ensartede tilbud om udredning og behandling til patienter med samme sygdomsbillede 2. Styrkelse af empowerment-tænkning og aktiv familieinddragelse 3. Udveksling af erfaringer og udvikling af best practice og synergi - for patienter på alle tre specialiseringsniveauer 4. Udvikling af en løbende forbedringskultur Der ses gode synergieffekter mellem disse punkter (især punkt 1 og 4), og forskningsmiljøet på BUC og centerledelsen har konkrete planer om at styrke klinisk forskning på centeret fremover. Samtidig prioriteres udviklingen af et stærkt forskningsmiljø i centerets resultatkontrakt. Målgruppen for dette dokument er Børne-og ungdomspsykiatrisk Center (BUC), primært forskergruppen, men også direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) og ledelsen for Institut for Klinisk Medicin (IKM) ved Københavns Universitet. Region Hovedstadens Psykiatri er i gang med en proces, hvor man for og sammen med alle dele af hospitalet (børne-og ungdomspsykiatri og psykiatri) skal udforme en ny forskningsstrategi. Den nye strategi vil så afløse dette dokument. En strategi vil hjælpe den forskningsansvarlige professor til, sammen med centerledelsen og seniorforskerne, at foretage fremtidige strategiske prioriteringer med henblik på at skabe en international profil for forskning af høj faglig kvalitet, med stor tværfaglighed og god 2

3 brugerrelevans for vores patienter og deres familier. Dette mål forudsætter, at alle medarbejdere i centeret bidrager til processen - både seniorforskere, andre medarbejdere i forskningsenheden og klinikere, og at strategien har opbakning fra centerledelsen. Satsningsområderne afspejler en holdning om at undgå opstart af for mange enkeltstående forskningsprojekter. Det vil være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at bruge de eksisterende ressourcer til at styrke omfanget og kvaliteten af allerede eksisterende forskningsprojekter, og at resultaterne fra igangværende projekter bliver publiceret. På længere sigt bliver der tale om at igangsætte større forskningsprogrammer baseret på de områder, der er identificeret som satsningsområder. Vi har i regionen flere fordele i national og international sammenhæng, som denne strategi tager udgangspunkt i: Der findes allerede flere store, internationale projekter i centeret, som er blevet udviklet og implementeret i løbet af de sidste 10 år Centerledelsen og direktionen i RHP bakker op om forskningen Universitetet ønsker mere forskning i faget Børnene og deres familier er interesserede i at deltage i kliniske og epidemiologiske projekter Organiseringen af børne- og ungdomspsykiatrien i regionen gør det relativt overskueligt at kunne inkludere repræsentative stikprøver i kliniske projekter Der er mulighed for at følge børn, familier og patienter i registre gennem deres opvækst Godt netværk i børne- og ungdomspsykiatrien på tværs af regioner, nationalt og internationalt Samarbejde med vores tilgrænsende fag, voksenpsykiatri og pædiatri, er godt etableret København er et attraktivt sted at komme hen for både danske og internationale forskere Med de engagerede ledere og medarbejdere, som allerede arbejder klinisk og forskningsmæssigt på centeret, en god forskningsstrategi, de nødvendige ressourcer og opbakning fra Region Hovedstadens Psykiatri og Institut for Klinisk Medicin, vil der være god mulighed for en stærk udvikling af forskningen i vores fag de kommende år. København, juli 2013 Kerstin J. Plessen Professor, overlæge, Ph.d. Anne-Rose Wang Centerchef 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Fokusere vores forskning - videnskabelig kvalitet og klinisk betydning Videreføre forskning inden for epidemiologi, tidlig diagnose og forebyggelse Udbygge fokus på translationel forskning og dimensional neuropsykiatri for at undersøge underliggende mekanismer og kompensationsprocesser Skabe resultater inden for behandlingsforskning, både i forhold til psykofarmakologi og ikke-farmakologisk behandling Fokus på psykometri for at sikre at vi bruger instrumenter af høj kvalitet til at måle psykopatologiske fænomener Miljødannelse for forskning Etablere synergieffekter mellem de forskellige kerneområder regionalt i BUC og i samspil med andre fag Sikre tæt samarbejde med klinikken i alle projekter og gøre forskning mere synlig i klinikken Engagere den bredere offentlighed ved at øge det gensidige kendskab til og samspil mellem forskning, patienter og klinikere Skabe en afbalanceret forskningsportefølje inden for vores fire kerneområder Skabe en organisation med den nødvendige og mest effektive administration for at kunne holde fokus på indhold af forskning Sikre at interne midler til forskning bruges på den mest hensigtsmæssige måde og øge andelen af eksterne midler Identificere og få adgang til de vigtigste nye metoder og opbygge en infrastruktur, der sikrer det markante fremskridt i børne-og ungdomspsykiatrisk forskning Løbende revidere om forskningsstrategien er effektiv, og om vi har den bedste organisering og finaniering til at indfri vores forskningsstrategi Identificere de rigtige mennesker til at drive forskning i udvikling Øge antallet af nationale og internationale forskere i børne- og ungdomspsykiatrien, som arbejder i Region Hovedstaden Resultatbaserede aftaler for forskere ansat i BUC Udvikle ordninger for uddannelse og karriereudvikling med fokus på Ph.D.-studerende, post.doc. og seniorforskere Øge investeringen i at fremme nationale og internationale samarbejdsnetværk for at levere forskningsoutput af høj kvalitet Resumé

5 1. Fokusere vores forskning - videnskabelig kvalitet og klinisk betydning 1.1 Videreføre forskning inden for epidemiologi, tidlig diagnose og forebyggelse Epidemiologiske undersøgelser måler, hvor hyppigt psykiske forstyrrelser optræder hos børn og unge, og hvor tidligt de debuterer, samt identificerer prædiktorer, som går forud for udvikling af symptomer. I international sammenhæng er der sket en udvikling og præcisering af de metoder, som bruges til at undersøge og klassificere psykiske forstyrrelser, og dermed er forudsætningerne for epidemiologisk forskning blevet forbedret. En stor longitudinel undersøgelse vedrørende psykopatologi både tidligt og senere i barndommen har været i gang siden år 2000 i regionen med det formål at studere risikofaktorer og sygdomsforløb vedrørende børnepsykiatriske sygdomme (Copenhagen Child Cohort CCC2000). Denne undersøgelse har også fokus på et andet beslægtet område, nemlig tidlig opsporing og behandling af psykiske forstyrrelser, da forebyggelse af psykiske forstyrrelser kan vise sig værdifuld i forhold til at forbedre den psykiske og sociale funktion senere i livet. Registerstudier er en enestående måde, hvorpå man kan følge kohorter og patienter over tid for at se på deres funktion i hverdagen ud fra nogle overordnede variable. Dette kan eksempelvis være hvilke komorbide psykiske forstyrrelser, der udvikles frem til voksenalderen, eller hvilke andre sociale komplikationer, som optræder. Registerdata tillader også at identificere specifikke patientgrupper og se på korrelationer med data, som enten er dokumenteret i de officielle registre i Danmark, eller som er samlet ind som en del af kohortestudier. Mulighederne inden for dette forskningsområde er pga. de veludbyggede registre langt bedre i de skandinaviske lande sammenlignet med andre lande. Registerstudier bør også fremtidigt inddrages i vores forskning i børne-og ungdomspsykiatri, da de kan skabe resultater, som har relevans for faget langt ud over en lokal sammenhæng. 1.2 Udbygge fokus på translationel forskning og dimensional neuropsykiatri for at undersøge underliggende mekanismer og kompensationsprocesser Mange sygdomme er relateret til en underliggende genetisk sårbarhed. Det er derfor relevant at kunne måle biologiske faktorer, som befinder sig tættere på de genetiske forhold end selve de kliniske symptomer. Efterhånden står det klart, at genetikken i flere psykiatriske forstyrrelser overlapper.. Det betyder, at der kan være tale om en øget forekomst af flere forskellige psykiske lidelser i belastede familier. Det gør det relevant at studere psykisk sygdom transdiagnostisk, på tværs af diagnoser, og fokusere på de underliggende processer, der kan være forstyrret hos børn med forskellige diagnoser. En sådan proces er eksempelvis selvregulering, som vi ved er forstyrret hos børn med flere forskellige neuropsykiatriske sygdomme (ADHD, Tourettes Syndrom, spiseforstyrrelser). Sammen med voksenpsykiatrien er der startet et stort studie for netop at kortlægge dimensioner af psykiske symptomer i en gruppe børn, som har en høj risiko for at udvikle psykisk sygdom (The Danish Study of High Risk and Resilience VIA 7). Her fokuserer man på dimensioner af adfærd og symptomstyrke 5

6 frem for kategoriske diagnoser. Et andet aspekt ved denne tilgang er muligheden for at studere resiliens. Dette vil bidrage til en bedre kortlægning af, hvilke underliggende kompensationsprocesser, som gør sig gældende hos personer med høj risiko for at blive syge, og som måske allerede har enkelte symptomer, men ikke udvikler en diagnose. Denne tænkning forventes fremover i højere grad at præge udviklingen af nye behandlingsmetoder, idet man på den måde kan udvikle mere kausalt relevante metoder baseret på underliggende neurobiologi og med udgangspunkt i relevante domæner for psykisk sygdom og sundhed ( Research Domain Criteria fra NIMH). Denne forskning, som allerede nu er fremtrædende i voksenpsykiatrien, er om end endnu mere relevant i børne-og ungdomspykiatrien, hvor udviklingsdimensionen og betydningen af hjernens plasticitet forventes at betyde mulighed for både større og mere målbare effekter af processerne. Man sigter mod at måle både endofænotyper (objektivt målbare genetisk betingede markører for en sygdom) og andre biomarkører, som kan bidrage til at validere diagnoser, identificere subgrupper og i nogle tilfælde forudsige det kliniske forløb. Helt konkret anvendes der ud over symptommålinger oftest neuropsykologiske metoder, afbildning af hjernen (enten anatomisk magnet resonans MR-undersøgelse eller funktionel MR-undersøgelse fmri) og elektrofysiologiske metoder (elektroencefalografi - EEG og eventrelaterede potentialer - ERP). Et samarbejde med Danish Center for Research in Resonance Imaging (DCRMR) på Hvidovre gør det muligt at gennemføre denne type undersøgelser. 1.3 Skabe resultater inden for behandlingsforskning, både i forhold til psykofarmakologi og ikke-farmakologisk behandling Hovedfokus i vores virksomhed er at forebygge og behandle psykiske forstyrrelser hos børn og unge. Derfor er en central opgave i forskningen rettet mod at udvikle, måle effekt af og implementere evidensbaserede behandlingsmetoder. Der er allerede med stor entusiasme og succes startet et stort nationalt multicenterstudie vedrørende psykofarmakologisk behandling af unge. Projektet har en vigtig plads i børne-og ungdomspsykiatrisk behandling og har, ud over vigtige forskningsmæssige implikationer, bidraget til at løfte den kliniske standard i behandlingen på psykosebehandlingsområdet (Tolerabilitet og Effekt af Antipsykotika på børn og unge med psykose TEA projektet). Denne type studier vil i fremtiden kunne gennemføres endnu mere effektivt, når organisationen er moden til dette - dvs. når forskning i højere grad er integreret i børne-og ungdomspsykiatrisk behandling, når psykometrisk måling med valide instrumenter er en del af den kliniske rutine, og når målingerne kan gennemføres reliabelt for den enkelte patient over tid. Denne udvikling er i tråd med hele organisationens ønske om en mere evidensbaseret og kvalitetssikret tilgang til udredning af børn og unge henvist til BUC-RH. Endvidere er der brug for en god forskningsinfrastruktur, herunder lokaler, IT-udstyr (databaser) og højt kvalificerede medarbejdere. Denne infrastruktur skal helst opbygges først for at lette gennemførelsen af behandlingsstudier på sigt. Ud over psykofarmakologiske studier vil der være fokus på studier, som måler ikkemedikamentel behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Disse behandlingsmetoder benytter sig ofte af de principper og den evidens, som udvikles inden for vores andet 6

7 satsningsområde,dimensional neuropsykiatri. Her kan man forestille sig multicenterstudier, som indebærer samarbejde med de øvrige børne-og ungdomspsykiatriske centre i Danmark. Der findes allerede nogle eksempler på dette (New Forest Parenting Programme - NFPP). Der vil være fokus på at inddrage metoder, som måler kliniske symptomer, neuropsykologi og underliggende neurobiologi. 1.4 Fokus på psykometri for at sikre at vi bruger instrumenter af høj kvalitet til at måle psykopatologiske fænomener Der er behov for at videreudvikle og oversætte diagnostiske metoder, spørgeskemaer, diagnostiske interviews og psykologiske tests, der er valide, reliable og helst afprøvede i Danmark. Psykometriske metoder af høj kvalitet til brug i børne-og ungdomspsykiatrisk behandling og forskning er nødvendige for at kunne måle symptomer, psykopatologi og effekt af interventioner i børne- og ungdomspsykiatri. Der anvendes kategoriske instrumenter til diagnostik (typisk kliniske interviews), dimensional måling af symptomer (typisk spørgeskemaer til forældre, børn eller lærere) og tests, som direkte måler børn og unges evne til at gennemføre neuropsykologiske eller andre konkrete opgaver. 7

8 2. Miljødannelse for forskning 2.1 Etablere synergieffekter mellem de forskellige kerneområder regionalt i BUC og i samspil med andre fag Forskning er i stigende grad afhængig af samarbejde på tværs af forskergrupper, både inden for et enkelt fag og på tværs af faggrænser. De eksisterende forskermiljøer i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen egner sig i høj grad til at skabe forskning, som kan fokusere på aktuelle spørgsmål inden for faget og vil kunne tackle nogle udfordringer og forhindringer, som mange internationale miljøer har svært ved at håndtere - eksempelvis rekruttering af repræsentative stikprøver. Hvis det lykkes at skabe longitudinelle studier, som inddrager både epidemiologi og undersøgelser af underliggende mekanismer med dimensional neuropsykiatri, og på baggrund af disse udvikle adækvate behandlingsmetoder, vil det skabe et fælles fokus i vores forskningsmiljø, som kan sætte børne- og ungdomspsykiatrisk forskning i regionen på det internationale landkort. Udfordringen vil være at skabe og vedligeholde et internationalt niveau på alle fire satsningsområder. Derfor skal nye projekter vurderes med omhu og med et realistisk blik for finansiering for at undgå for stor spredning på for mange forskningsområder. 8

9 Forskningskvaliteten øges gennem gode samarbejdsnetværk, og i fremtiden vil mange fondsansøgninger og finansiering være afhængige af et godt funderet tværfagligt netværk. Der tilstræbes derfor en høj grad af samarbejde med andre fag og forskningsafdelinger, og der er allerede etableret et vidtgående samarbejde med fagene voksenpsykiatri, pædiatri, neurologi, genetik samt andre forskningscentre på Københavns Universitet og nationale aktører. 2.2 Sikre et tæt samarbejde med klinikken i alle projekter og gøre forskning mere synlig i klinikken Forskning og klinik har i børne- og ungdomspsykiatrien traditionelt haft en udtalt to-deling. Dette er heldigvis ved at ændre sig. Der bruges i stigende grad standardiserede instrumenter til udredning af patienterne på BUC, og på det seneste er der kommet flere projekter (f.eks. TEA og INDICES -Individualiseret behandling med fokus på carboxylesterase 1), som i deres design har lænet sig op ad den kliniske udredning og har udvidet den ved at introducere flere nye standardiserede instrumenter. Dette har givet gode synergieffekter. Forskerne har i praksis kunnet give en tilbagemelding efter udredning af patienterne og har ofte været i tæt dialog med klinikerne i forbindelse med komplicerede patienter. Omvendt kan klinikernes erfaringer og feedback inspirere forskerne. For at kunne få udbytte af synergien mellem klinik og forskning er det centralt, at organisationen gennem alle led, og især i ledelsen, formidler et fokus på forskning og uddannelse og budskabet om, at den gode klinik netop skabes i et samspil med forskningen. På den anden side er det også vigtigt, at forskerne selv er synlige i både centerledelsen (dette gælder primært professoren, som deltager i centerledelsens møder flere gange årligt) og i de enkelte afsnit (alle forskere). Allerede i introduktionen for - nye medarbejdere skal forskning præsenteres som en vigtig del af organisationen med et mål om dels at vække en interesse for forskning tidligt hos klinikerne, og dels om at synliggøre fokus på tværfaglig forskning på vores center. Den nye strategi for centeret støtter standardiseret udredning i alle dele af klinikken. Dette kan være med til at sikre, at forskningsprojekternes rutiner læner sig op ad klinikernes. Her er afsnitslederne vigtige medspillere, som kan videreformidle viden om projekterne og støtte op om rekruttering af patienter. Det er vigtigt at sørge for at tilgodese den ekstra indsats, som ydes i klinikken, når patienter bliver inkluderet i forskningsprojekter. Forskerne skal være synlige i klinikken og give feedback, f.eks. fra kliniske databaser. Endvidere skal forskerne også støtte afsnits- og centerledelsen i at implementere nye evidensbaserede metoder, så børne-og ungdomspsykiatrisk behandling i stigende grad kan dokumentere, at den baserer sig på forskning. Hvert klinisk projekt skal kunne bidrage med noget specifikt til børne-og ungdomspsykiatrisk behandling, enten i form af indførelse af nye metoder, anden form for oplæring eller kliniske ressourcer. I fremtiden tilstræbes det i endnu højere grad at involvere klinikere i nye kliniske projekter allerede i planlægningsfasen. I dag er der allerede gode eksempler på samarbejde mellem forskning og klinik i samratingsgrupper for udvalgte kliniske instrumenter (PANSS, K-SADS), som både bruges i 9

10 børne-og ungdomspsykiatrisk behandling og i forskning. Forskning skal således skinne igennem i den kliniske hverdag og komme vores patienter til gode. 10

11 2.3 Engagere den bredere offentlighed ved at øge det gensidige kendskab til og samspil mellem forskning, patienter og klinikere Det er nødvendigt at investere mere i børne- og ungdomspsykiatrisk forskning. I dag er vores patienter endnu ikke prioriteret hos politikere og policymakers. Det er derfor vores egen opgave at formidle til politikerne og medierne, at vi kan gøre en forskel for børn, familier og samfundet som helhed. Det er kun gennem kvalitet og velstrukturede oplæg, at vi kan formidle vores forskningsresultater udadtil med henblik på bedre finansiering og synlighed. Således har vi et stort kommunikationsansvar, som er en opgave, der skal prioriteres højt i fremtiden. Forskningsenheden skal tilrettelægge ekstern oplæring og sparring vedrørende generel formidling om faget, men også vedrørende helt konkrete forskningsresultater. 2.4 Skabe en afbalanceret forskningsportefølje inden for vores fire kerneområder Forskning på BUC kan og skal være fokuseret på flere områder, der er relevante for børne-og ungdomspsykiatrisk behandling. Det er dog på nuværende tidspunkt vigtigt også at kunne fravælge områder for at sikre en høj kvalitet og gennemførlighed i de projekter, som centeret allerede er i gang med. Endvidere er det at foretrække, at der forskes inden for de områder, som seniorforskerne kan vejlede i, da det er omkostningstungt og mindre attraktivt at placere ledelse af forskningsprojekter uden for centeret. Dog kan dette nogle gange være tilfældet, når 11

12 der er tale om multicenter projekter. I disse tilfælde skal der enten være en rummelig finansiering og/eller en god sikring af publikationsrettigheder for de involverede forskere. Patienterne på vores center skal i første omgang tilbydes deltagelse i projekter, som udgår fra BUC, eller hvor forskere fra BUC-RH meriteres videnskabeligt. Sådanne projekter vil typisk ligge inden for de skitserede satsningsområder. 2.5 Skabe en organisation med den nødvendige og mest effektive administration for at holde fokus på forskningens indhold Den forskningsansvarlige professor og centerchefen har, med input fra de forskningskoordinerende overlæger og efter høring i forskningsudvalget, udarbejdet et dokument, som skitserer den nuværende organisation af forskningen på centeret efter fusionen Det skal dog nævnes, at den nye organisationsstruktur skal tages op til revurdering ét år efter fusionen, dvs. 6 måneder efter, at dokumentet er udarbejdet. Forskningens organisering BUC-RHhar én forskningsenhed, som ind til videre er lokaliseret på tre afdelinger/matrikler (Bispebjerg, Glostrup, Hillerød). Forskningsansvarlig for hele centeret og leder af forskningsenheden er professor, ph.d. Kerstin J. Plessen. Derudover er der indtil videre lokale forskningskoordinerende overlæger på de tre afdelinger (overlæge, post.doc, ph.d.,pia Jeppesen på afd. Glostrup, overlæge, post.doc, ph.d. Susanne Vinkel Koch på afd. Bispebjerg, og overlæge Jørgen Dyrborg på afd. Hillerød). For en uddybende beskrivelse af forskningens organisering, se Bilag 1. 12

13 2.6 Sikre at interne midler til forskning bruges på den mest hensigtsmæssige måde og øge andelen af eksterne midler Der er ved at blive udarbejdet en oversigt over, hvor stor en andel af budgettet, som i dag bruges til forskning. BUC arbejder på i stigende grad at afsætte økonomiske midler til forskning. Flere stillinger finansieres allerede i dag direkte eller indirekte med midler afsat til forskning: Alle akademikere har ret til at bruge en del (nøjagtig stillingsandel må skrives ind senere) af deres arbejdstid til forskning, hvis projektet er godkendt i centerets forskningsudvalg, og der er truffet aftale om det 5-årig eksternt finansieret professorstilling samfinansieres mellem centeret og RHP Overlægestillinger finansieres delvist af centeret Centeret finansierer to stillinger som klinisk assistent og to stillinger som ACmedarbejder Forskningssekretær (professorsekretær) 20 timer om ugen finansieres af centeret Centeret afsætter et årligt afgrænset budget til driftsmidler til forskning, som den forskningsansvarlige professor disponerer over Størstedelen af forskningsfinansieringen i dag stammer fra konkurrenceudsatte midler fra RHP, der lige nu finansierer tre post.doc/forskningslederstipendier over tre år og to Ph.d.- stipendier. Ud over disse finansieringskilder blev en stor andel af forskningsfinansieringen i 2012 indhentet gennem konkurrenceudsatte eksterne midler fra Trygfonden, Lundbeckfonden og andre nationale ressourcer, samt NIMH og EU-midler internationalt. Størstedelen af to forskningslederstillinger (begge delvist finansieret af centeret) er blevet egenfinansieret, idet forskerne selv har sikret bevilling af eksterne midler. Der er ikke på nuværende tidspunkt universitetsfinansierede kliniske forskningslektorater, vejledningslektorater eller et lærestolsprofessorat inden for børne-og ungdomspsykiatri i Region Hovedstaden. Forskningsfinansiering fremadrettet Der stiles mod at øge både andelen af mere langsigtede interne midler via centeret/rhp og universitetet og af andelen af eksterne midler for at skabe en slagkraftig organisation, der bygger på kvalitet, også i national og international sammenhæng. Der er ud over veletablerede kernekompetencer også brug for en vis fleksibilitet for at kunne indhente midler, som bliver opslået med kort varsel,(f.eks. satspuljemidler. Dette kræver, at vi skaber en smidig og forandringsparat organisation. Projekternes finansiering skal helst være på plads inden projektopstart, da det er langt sværere, nogle gange næsten umuligt, at finansiere allerede påbegyndte projekter. 13

14 2.7 Identificere og få adgang til de vigtigste nye metoder og opbygge en infrastruktur, der sikrer markante fremskridt i børne-og ungdomspsykiatrisk forskning Vi kan som forskningsenhed på et universitetshospital kun konkurrere med andre forskningsmiljøer, hvis vores infrastruktur i virksomheden understøtter voresarbejde. Der er behov for en velfungerende kontorsituation og for hjælp til optimale IT-løsninger samt oprettelse af databaser. Forskningsenheden har brug for tilstrækkeligt med kontorpladser til medarbejderne, og der skal være plads til at vokse samt gode muligheder for at kommunikere med hinanden. Helst skal enheden samles på én matrikel og i nærheden af andre stærke samarbejdspartnere. Forskningen har helt specifikke behov for kommunikation og for at kunne installere og vedligeholde IT-programmer, som går langt ud over de sædvanlige rutiner på en klinisk arbejdsplads. Der skal derfor etableres særlige aftaler om IT-støtte til for forskningsområdet. 2.8 Løbende revidere om forskningsstrategien er effektiv, og om vi har den bedste organisering og finansiering til at implementere vores forskningsstrategi Som en del af vores forbedringskultur vil vi løbende måle effekten af vores nye forskningsstrategi fra forskellige perspektiver. Forskningsaktiviteten i RHP bliver målt i form af publikationer, videnskabelige grader og opgørelse af eksterne fondsmidler ved brug af PURE. Som samlet center har vi det mål om få år at være godt på vej til at kunne sammenligne os med nogle af de forskningsaktive eliteforskingsmiljøer inden for voksenpsykiatrien. Vi har primært sat os dette mål for at kunne øge andelen af eksterne midler til forskning og for at forbedre udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Dog er vilkårene anderledes for vores fag og situationen noget sværere. Eliteforskningsmiljøerne har typisk et samlet fagligt fokus, mens den forskningsansvarlige inden for børne-og ungdomspsykiatri skal lede flere områder opbygget i forskellige miljøer og som beskæftiger sig med langt flere temaer. Ud over mere traditionelle målinger kan man øge fokus på forskning ved at indgå resultataftaler med ledelsen eksempelvis om, hvor mange patienter, som skal inkluderes i projekter. Eksempelvis kan man tilstræbe at invitere mindst 50 % af alle patienter på de enkelte afsnit til at være med i et projekt. Dette kan kun gennemføres ved at identificere de afsnit, som allerede har fokus på forskning. På sigt, om nogle år, kan man dog forestille sig, at alle afsnit har mindst én protokol, som rekrutterer, og at mindst 50 % af medarbejderne på denne måde kommer i kontakt med forskning. Konkret stiles der mod at måle på nogle variable før og efter implementering af strategien, f.eks. medarbejdertilfredshed med forskning før og efter strategien, bedre rekruttering, 14

15 kortere udrednings- og behandlingstid, højere reliabilitet ved diagnoser, øget cost-effektivitet, øget patienttilfredshed og øget synlighed i medierne. 15

16 3. Identificere de rigtige mennesker til at drive forskning i udvikling 3.1 Øge antallet af nationale og internationale forskere i børne- og ungdomspsykiatrien, som arbejder i Region Hovedstaden Forskningsmiljøerne kan kun vinde i konkurrencen om midler, hvis de både har nok kompetente seniormedarbejdere til at drive relevante projekter og en fordel mht. til kernekompetencer i gruppen. Vi skal derfor forsøge at udvide disse kernekompetencer, og derudover etablere gode vilkår for de seniorforskere, som allerede arbejder i regionen samt målrettet arbejde for at øge antallet af seniorforskere. Kernekompetencerne kan udvides og opbygges i eget miljø ved langsigtet karriereplanlægning, og dette vil klart være at foretrække. I dag mangler der dog medarbejdere med forskningsspecifikke spidskompetencer i miljøet (f.eks. statistik, psykofysiologi, neuropsykologi). Selv om der gennem samarbejde med andre miljøer kan igangsættes projekter på disse områder allerede nu, er det at foretrække at kunne tiltrække medarbejdere med disse kernekompetenceområder, som vil kunne drive egne projekter, bidrage med vejledning af yngre forskere og aktivt komme med inspiration til forskningsmiljøet. 3.2 Resultatbaserede aftaler for forskere ansat i BUC De fleste ansatte i forskningen i dag er klinikere, som er midlertidigt ansat til at arbejde med forskning efter endt forskningsuddannelse, ofte kombineret med en stilling som lektor og som regel i kombination med egen ekstern finansiering (fondsmidler, post.doc.-stillinger). Den forskningsansvarlige professor ønsker at fremme resultatorienteringen af sådanne stillingsandele gennem en drøftelse af mål for hver enkelt forsker ved de årlige MUS-samtaler. Her skal der tages stilling til vedkommendes opgaver ud over forskning og deres muligheder for publicering i resultatbaserede aftaler. Disse samtaler vil også hjælpe forskningslederen til at danne sig et overblik over forskernes evt. særlige behov,, vejledningsopgaver og muligheder for, hvordan forskningsafsnittet konkret kan understøtte forskernes hverdag. 3.3 Udvikle ordninger for uddannelse og karriereudvikling med fokus på Ph.d.-studerende, post.doc. og seniorforskere I samarbejde med RHP, Institut for Klinisk Medicin og Ph.d.-skolen kan der udvikles bedre muligheder for, at dygtige Ph.d.-studerende vil kunne fortsætte med post.doc.-stipendier. Endvidere er der behov for, at seniorforskere og ledere for de enkelte satsningsområder kan ansættes videre i forskningsenheden ud over deres post.doc.-periode. Der arbejdes konkret på at etablere eksternt finansierede kliniske forskningslektorater. Desuden er det målet at arbejde for oprettelsen af mindst ét lærestolsprofessorat og på sigt flere professorater i 16

17 børne-og ungdomspsykiatri. Dels for at skabe et større miljø og dels for at løse alle opgaver inden for forskning, vejledning, samarbejde med klinikken og undervisning, som ligger i det at repræsentere børne- og ungdomspsykiatrien i regionen og på KU. Dette er nødvendigt for at sikre, at forskningsenheden kan skabe et miljø for fremtidig udvikling, levere relevant forskning af international standard til Region Hovedstadens Psykiatri som universitetshospital samt at levere en uddannelse af høj kvalitet på KU. Internt skal der holdes regelmæssige møder for Ph.d.-studerende og parallelt hermed et forum for vejledere for at sikre et godt flow i alle Ph.d.-forløb i enheden. Den forskningsansvarlige professor skal inddrages og informeres om planlagte Ph.d.-forløb og projekter inden opstart. På denne måde ønskes det på bedst mulig måde at fremme en åben kultur og en lærende organisation og samtidig sørge for, at de Ph.d.-studerende ikke føler sig alene i enheden. Det at kunne henvise til tilfredse Ph.d.-studerende, som bliver færdige inden for normeret tid, vil være en effektiv investering i at kunne rekruttere de bedste unge forskerspirer til vores fag. 3.4 Øge investeringen i at fremme nationale og internationale samarbejdsnetværk for at levere forskningsoutput af høj kvalitet Der sigtes mod at oprette og videreføre bestående samarbejdsnetværk med andre stærke forskningsmiljøer. Dette kan ske gennem specifikke forskningsophold for at udveksle eller tilegne sig særlige metoder, eller gennem invitation af nationale og internationale forskere til foredrag, seminarer og diskussion af planlagte forskningsprojekter eller foreliggende resultater i BUC-RH. Forskningsenheden vil prioritere at understøtte denne form for videreuddannelse højere end at sende medarbejdere ud til kongresser, med mindre medarbejderne selv skal præsentere deres arbejde. Andre muligheder for at opbygge stærke netværk er fælles Ph.d.-forløb med andre fagmiljøer i udlandet, som der opmuntres til fra KUs side. Det samme gælder også mht. at igangsætte fælles Ph.d.-forløb regionalt og nationalt med andre forskningsmiljøer. 17

18 4. Resumé Psykisk sygdom blandt børn og unge er meget udbredt. Derfor er det vigtigt at opdage og forebygge psykiske forstyrrelser så tidligt som muligt og at udvikle mere effektive behandlingsmetoder. Forskningsstrategien for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden (BUC-RH) beskriver udvalgte satsningsområder og hvordan forskningen i regionen bør organiseres for at levere forskning og behandling af høj kvalitet. Strategien er en foreløbig plan og et internt dokument, som også skal bidrage til den kommende fælles forskningsstrategi for Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Institut for Klinisk Medicin ved KU. 1. Fokusering af forskningen i BUC-RH inden for 4 kerneområder a. Epidemiologi, tidlig opdagelse og forebyggelse Epidemiologiske undersøgelser måler bl.a., hvor ofte psykiske forstyrrelser optræder, og hvor tidligt de starter med det mål at udvikle forebyggende intervention. Der er i øjeblikket en stor undersøgelse i gang, som undersøger risikofaktorer og sygdomsforløb for børnepsykiatriske sygdomme i regionen. Der pågår også undersøgelser baseret på informationer fra registre, hvor man kan følge patienter over tid. b. Translationel forskning og dimensional neuropsykiatri Undersøgelser inden for dimensional neuropsykiatri undersøger de underliggende biologiske mekanismer, som kan være årsag til psykiske forstyrrelser, eller som kan være udtryk for tilpasning og kompensation for sygdom. F.eks. er et stort forskningsprojekt i øjeblikket ved at kortlægge psykiske symptomer hos børn, som er i høj risiko for at udvikle psykisk sygdom. Til forskning inden for dette område bruges oftest klinisk kortlægning af symptomer, neuropsykologiske tests og billeddiagnostiske undersøgelser af hjernen. c. Behandlingsforskning Studier indenfor behandlingsforskning omhandler måling af effekten af enkelte interventioner med fokus på både medicinsk og ikke-medicinsk behandling af psykisk sygdom. Forskningen skal sikre, at udredning og behandling af børn og unge henvist til BUC-RH bliver endnu mere evidensbaseret og af endnu højere kvalitet. Der er et stort multicenter studie i gang, som afprøver effekten af psykofarmakologisk behandling. d. Psykometri Psykometriske instrumenter bruges til at måle f.eks. sværhedsgraden af symptomer ved en psykisk forstyrrelse og effekten af behandling. Inden for dette område er der fokus på kliniske interviews, spørgeskemaer og tests, som direkte måler børn og unges evne til at gennemføre neuropsykologiske eller andre opgaver. På sigt skal flere af sådanne instrumenter oversættes til dansk og testes i en dansk sammenhæng i samarbejde med andre børne-og ungdomspykiatriske afdelinger i Danmark. Aktuelt arbejdes der med flere psykometriske instrumenter, som for nylig er oversat til dansk og pt. afprøves i regionen. 18

19 2. Etablering af et stærkt og professionelt forskningsmiljø Der skal videreudvikles et godt samarbejde på tværs af fag og forskermiljøer både i Danmark og internationalt, da gode forskningsnetværk forbedrer kvaliteten af forskningen. Derudover skal der være et tæt samspil mellem forskning og klinik, så børne-og ungdomspsykiatrisk behandling altid er baseret på den nyeste forskning, og så forskningen kan komme patienterne til gode. En tæt relation mellem forskning og klinik er af væsentlig betydning i udvikling af forskningsmodeller, der afspejler den kliniske virkelighed, og ved tolkning af forskningsresultater. Klinikerne bør have en central rolle, idet formidling af deres erfaring kan inspirere, informere og oplyse forskningen. Det er også en central opgave at formidle vigtigheden af børne- og ungdomspsykiatrisk forskning til politikere, medier og finansieringskilder. En optimal organisering af forskningsmiljøet og en god infrastruktur er nødvendig for at kunne gennemføre forskning på internationalt niveau. 3. Rekruttering og fastholdelse af kompetente og engagerede medarbejdere For at skabe et forskningsmiljø i udvikling er det vigtigt at øge antallet af stillinger til forskning, samt at rekruttere forskere til BUC-RH med netop de kernekompetencer, som understøtter centerets satstningsområder. Derudover skal der være gode fysiske rammer og vilkår for de ansatte forskere, herunder effektiv IT-og økonomistyringsfunktion. Der skal udvikles ordninger for uddannelses- og karriereudvikling for både Ph.d.-studerende, post.doc.- og seniorforskere, og der skal investeres flere ressourcer i både danske og internationale samarbejdsnetværk. 19