Statusseminar om Diskrimination i København hvor stort er problemet og hvad kan vi gøre?
|
|
- Knud Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontoret for Integrationspolitik Statusseminar om Diskrimination i København hvor stort er problemet og hvad kan vi gøre? PH Cafeen på Halmtorvet den 20. juni Indledning 2 2. Processen 3 3. Konkrete løsningsforslag 4 4. Referat fra dialogstande Borgerrådgiveren og brugeroplysning Hadforbrydelser og registrering NGOer og deres lobbyarbejde [til bekæmpelse af diskrimination] Diskrimination på arbejdsmarkedet Har du talt med din politiker i dag? DRC-undersøgelsen samt de svenske erfaringer Anbefalinger fra dialogstande Borgerrådgiveren og brugeroplysning Hadforbrydelser og registrering NGOer og deres lobbyarbejde [til bekæmpelse af diskrimination] Diskrimination på arbejdsmarkedet Har du talt med din politiker i dag? DRC-undersøgelsen samt de svenske erfaringer 17 Bilag 1: Program for dagen 18 Rapporten er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder, juli Kontaktperson Cecilia Decara, cde@humanrigths.dk, tlf
2 1. Indledning Som led i Københavns Kommunes styrkede indsats mod diskrimination, afholdt Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen et Statusseminar om Diskrimination i København. Mødet fandt sted den 20. juni kl på PH Cafeen på Halmtorvet. Der var cirka 150 tilmeldte til arrangementet. Deltagerne var repræsentanter for NGOer, ansatte i forvaltninger, ministerier, Borgerrådgiveren, Kommunen generelt og politiet. Det overordnede formål med statusseminaret var at fremlægge Københavns Kommunes årlige diskriminationsundersøgelser og følge op på de problemer, behov og løsningsforslag, der blev identificeret ved det tidligere afholdte Dialogmøde om Diskrimination. Statusseminaret indledtes med præsentation af to undersøgelser af diskrimination i København. Ud fra begge undersøgelser kan konkluderes, at der eksisterer et betydeligt skel mellem oplevet diskrimination og faktisk diskrimination. Det vil sige mellem den enkelte borgers oplevelse af at blive diskrimineret og de sager, der reelt kan føres som diskriminationssager ved domstolene. Den første undersøgelse var udarbejdet af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination. Rapporten underbygger konklusioner fra andre undersøgelser om ligebehandling og ikke-diskrimination, idet den blandt andet konkluderer, at kønsligestilling er det område, hvor der sammenlignet med de øvrige ligebehandlingsområder findes den mest effektive beskyttelse. I forhold til Københavns Politi og dets indsats på det strafferetlige område, konkluderer rapporten endvidere, at der ikke tidligere har været så mange straffesager vedrørende afvisning ved diskoteker som registreret i Den positive udvikling tilskrives den såkaldte nattelivskampagne, hvor Københavns Kommune var værter for en række møder med blandt andet Københavns politi, restaurationsbranchen og relevante interesseorganisationer. Den anden undersøgelse var en telefonundersøgelse udført af Cartinét. Den viser, at en væsentlig del af beboerne i hovedstaden føler sig udsat for diskrimination. Hvor hver fjerde indbygger med indvandrerbaggrund har oplevet at blive udsat for racisme og/eller etnisk diskrimination inden for det seneste år, er det især kønsdiskrimination, der plager etniske danskere. Det er dog kun hver tiende person med etnisk dansk baggrund, der har følt sig diskrimineret indenfor den samme periode. Fremlæggelserne af de to undersøgelser blev efterfulgt af debat i salen. Dernæst fortalte svenske Kristine Larsson om sine erfaringer med diskriminationsforebyggelse i det multikulturelle Malmö, hvor hun igennem en årrække har arbejdet for Antidiskrimineringsbyrån. Hun tog udgangspunkt i menneskerettighederne som grundlag for lighed for alle mennesker uanset etnicitet, religion, tro, køn, handicap/funktionsnedsættelser, alder, seksuel orientering og politisk overbevisning. Anden halvdel af eftermiddagen fokuserede på inddragelse af borgerne i løsningsforslag samt yderligere identifikation af diskrimination. Det foregik ved, at deltagerne havde lejlighed til at cirkulere mellem seks dialogstande, hvor de kunne debattere og komme med konkrete forslag til løsning af forskellige diskriminationsproblemer i København. 2
3 De seks dialogstande var: 1. Borgerrådgiveren og borgeroplysning. 2. Hadforbrydelser og registrering. 3. NGOer og deres lobbyarbejde [bekæmpelse af diskrimination]. 4. Diskrimination på arbejdsmarkedet. 5. Har du talt med din politiker i dag? 6. DRC-undersøgelsen samt de svenske erfaringer. Statusseminaret fungerede som en uddybning og videre diskussion af de problemer, behov og best practice, der blev identificeret under Dialogmøde om en styrket indsats mod Diskrimination. Dette Dialogmøde blev afholdt på Københavns Rådhus den 30. marts 2007 kl Nærværende rapport fokuserer på diskussionerne og anbefalingerne i de enkelte dialogstande. Den bør læses som en følgerapport til Rapport fra Dialogmøde fra april 2007, ligeledes udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. 2. Processen Processen vedrørende dialogstandene og inddragelsen af borgere i den styrkede indsats mod diskrimination blev forelagt af Beskæftigelses- ogintegrationsforvaltningen. Formålet med processen var at få deltagerne til at komme med input til diskussioner om de forskellige temaer for Dialogstandene og samtidig følge op på de pointer omkring problemer og behov, der blev fremført på Dialogmødet om Diskrimination den 20. juni Temaerne for dialogmødet var dels udvalgt på baggrund af Dialogmødet om Diskrimination den 30. marts 2007, og dels udledt af den forrige rapport udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Standene blev hver ledet af to personer med ekspertise indenfor de respektive temaer og repræsenterede Københavns Kommune, NGOer og Institut for Menneskerettigheder. Deres opgave var at stå til rådighed for spørgsmål og diskussion i forhold til konkretisering og prioritering af de fremførte idéer til, hvad Kommunen fremadrettet kan gøre for at bekæmpe diskrimination i København. Hver dialogstand var forsynet med plancher, hvor de overordnede pointer fra forrige dialogmøde stod beskrevet som spørgsmål. Efter samtaler med repræsentanterne ved dialogstandene blev deltagerne opfordret til at fremføre deres idéer og synspunkter ved at skrive dem ned på gule papirlapper, der blev hængt op på plancherne. Formålet med dette var at nedfælde de mange pointer og forslag vedrørende forebyggelse af diskrimination i Københavns Kommune, som blev fremført af deltagerne ved dialogstandene. Udover nedskrivning af forslag på plancherne, blev der ved fire af de seks dialogstande taget referat af de samtaler, som planchespørgsmål og programmets oplæg gav anledning til. Disse dialogstande var Borgerrådgiveren og brugeroplysninger ; Hadforbrydelser og registrering ; 3
4 NGOer og deres lobbyarbejde [til bekæmpelse af diskrimination] ; samt Diskrimination på arbejdsmarkedet. Disse referater findes under punkt 4 i denne rapport. Metoden illustrerede tillige, at identifikation af indsatsområder og effektiv forebyggelse af diskrimination er en proces der med rette kan foregå i samspil mellem borgere. Som det fremgår på de følgende sider, gav denne dialogmetode anledning til yderligere diskussion af problemstillinger, der blev bragt op på forrige dialogmøde, samt frembringelse af nye forslag til diskriminationsforebyggelse. 3. Konkrete løsningsforslag Som det fremgår af det efterfølgende, foregik flere samtaler ved dialogstandende på tværs af de identificerede emner, idet man havde mulighed for at cirkulere mellem standene og fortsætte de diskussioner, man var optaget af. Et andet gennemgående karakteristikum ved samtalerne var, at flere konkrete løsningsforslag er rettet imod at forhindre diskrimination på tværs af diskriminationsgrundene. Det vil sige alder, køn, handicap, seksuel orientering, race eller etnicitet, religion eller tro, politisk overbevisning og, som noget forholdsvist nyt, socialt udsatte og særligt hjemløse i Københavns Kommune. Det blev fremhævet, at NGOer har positive erfaringer med at samarbejde om diskrimination på tværs af de enkelte organisationers interesseområder. Denne type samarbejde på tværs af diskriminationsgrunde blev anbefalet både som en måde at styrke sagen på, og som en måde at adressere diskrimination af særligt udsatte grupper. F.eks. i forhold til at nå ud til målgruppen af etniske minoriteter med et handicap, eller til den ansatte på et plejehjem, der gentagne gange oplever at blive udsat for strukturel diskrimination på grund af vedkommendes køn og/eller religion. F.eks. fordi ønsket fra en ældre borger på plejehjemmet om ikke at få plejepersonale, der tilhører særlige minoritetsgrupper, bliver imødekommet af plejehjemsledelsen. På den anden side er der hensynet til den ældre borger og dennes selvbestemmelsesret og integritet. Et første skridt på vejen til at komme med konkrete løsningsforslag er at påbegynde samarbejde med NGOer, Kommunen og f.eks. Institut for Menneskerettigheder om at løse konkrete problemer som disse. F.eks. i form af oplysningsmateriale til både borgere og ansatte i kommunen. At diskriminationsbekæmpelse skal foregå rettighedsbaseret var en gennemgående pointe, ud fra et argument om at en rettighedsbaseret tilgang frem for almissepolitik skaber mere respekt om en sag, både fra samfundet og i forhold til den enkelte borgers selvforståelse. På den anden side skal borgeren kende sine rettigheder for at kunne indbringe en klage om sin sag. Et forslag var derfor, at Københavns Kommune skal være mere opsøgende, så borgeren ved, at der er hjælp at hente. Et andet forslag gik i forlængelse heraf ud på, at Københavns Kommune skal målrette informationsmateriale om rettigheder, diskrimination og klagemuligheder specifikt til minoritetsgrupper. Borgerrådgiverens beslutning om oprettelse af en hjemmeside, der skal hjælpe borgerne til at navigere i forhold til klagemuligheder overfor forskelsbehandling, er således et skridt på vejen. 4
5 Vedrørende forebyggelse af diskrimination på arbejdsmarkedet var en konkret idé, at øge arbejdsgiveres incitament til at ansætte mangfoldigt, ved at udvikle et mangfoldighedskorps i Københavns Kommune. Mangfoldighedskorpset skal ifølge forslaget bestå af personer med forskellige baggrunde og funktionsevne der besøger virksomheder for at vise succeshistorierne. Ideen kunne fra Københavns Kommune formidles til flere kommuner. Det blev desuden fremhævet, at arbejdsgiverne ikke kun har ansvar for at ansætte, men også for at uddanne og motivere de ansatte, idet en mangfoldig arbejdspladskultur er afgørende for, om diskrimination finder sted i praksis. I forlængelse heraf blev det fremlagt, at Kommunen med fordel systematisk kan opfordre virksomheder til at formulere et ligebehandlingsværdigrundlag, som virksomhedens ansatte skal trænes i. Et fjerde konkret forslag til at skabe en inkluderende arbejdspladskultur var, at oprette mentorordninger for at sikre introduktion og integration af nye medarbejdere. Vedrørende konkrete forslag om registrering af hadforbrydelser, gik flere pointer igen fra det forrige borgerinddragende møde om diskrimination, og kommunen blev opfordret til at iværksætte en hjemmeside til registrering af hadforbrydelser. Et forslag var blandt andet, at relevante personer i politiet og i Kommunen samarbejder om en styrket indsats, hvad enten det er en kommunal registreringsbase med involvering af NGOer, eller det er uddannelse af ansatte i både Kommunen og hos politiet til at kunne håndtere hadforbrydelser og anmeldelser. Et andet forslag var, at socialrådgivere kan få til opgave at indrapportere hadforbrydelser begået mod ressourcesvage grupper som f.eks. hjemløse, fordi disse ikke selv har det fornødne overskud eller tillid til politiet til selv at gøre det. Det ville dermed blive muligt for politiet at få et reelt overblik over problemets omfang og natur. Udover de mange konkrete forslag var en gennemgående pointe, der gik igen fra forrige møde, at det er nødvendigt at adressere diskrimination på det strukturelle niveau for at forhindre, at det finder sted på det individuelle plan. 4. Referat fra dialogstande 4.1 Borgerrådgiveren og brugeroplysning v/ Klavs Kinnerup Hede (Borgerrådgiveren, Københavns Kommune) og Nader Arian (Task Force, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune) Spørgsmål fra tidligere dialogmøde: Hvordan bliver Borgerrådgiveren synlig, hvordan får vi fat i borgerne, skolebørn og deres forældre m.v.? Emne: Borgerklager over diskrimination Spørgsmål fra borger: Skal en diskrimineret borger henvende sig til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling eller til Borgerrådgiveren? 5
6 Borgeren kan kun klage til Borgerrådgiveren over Københavns Kommunes sagsbehandling, personalets optræden og udførelsen af praktiske opgaver i Københavns Kommune. Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager over kommunens afgørelser, politiske beslutninger (f.eks. om det politisk vedtagne serviceniveau i kommunen), ansættelsesforhold i kommunen eller over forhold, som andre klageinstanser tager sig af. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtager en masse klager som må afvises, fordi de ikke rummer et diskriminationselement, men derimod en indsigelse mod en forvaltningsafgørelse, om sagsbehandlingsmåde etc., hvilket ikke per se er diskrimination. Sådanne klager kan Klagekomitéen i nogle tilfælde henvise til Borgerrådgiveren. Emne: Information om klagemuligheder Spørgsmål fra borger: Hvordan bliver Borgerrådgiveren synlig blandt dem, som har behov for klageadgang? Da der endnu ikke er oprettet et klageorgan, der kan tage sig af diskrimination af samtlige diskriminationsgrunde (jf. den eksisterende Klagekomité for Etnisk Ligebehandling og Ligestillingsnævnet for kønsligestilling), er klageadgangen i dag meget begrænset: Borgerrådgiveren kan i dag kun arbejde ud fra et forvaltningsretligt grundlag; alt skal være sagligt begrundet. Borgerrådgiveren er dog begrænset i sit mandat til kun at kunne behandle klager over episoder, som Københavns Kommune er ansvarlige for. Københavns Kommune har besluttet, at der skal etableres en hjemmeside, der skal hjælpe borgerne med at navigere i forhold til klagemuligheder. Hjemmesiden skal udarbejdes og drives af Borgerrådgiveren. Borgerrådgiveren har også planer om at arrangere borgermøder med samme formål. Emne: Diskrimination som klagegrundlag Spørgsmål fra borger: Modtager Borgerrådgiveren mange klagehenvendelser om netop diskrimination? Siden Borgerrådgiveren fik sit mandat i 2004, har der kun været meget få klager om diskrimination (fem klager i 2005 og fire klager i 2006). Det er oftest ikke diskriminationsaspektet af en sag, som en klagende borger vælger at føre sin sag på baggrund af. Det er desuden svært at vurdere diskriminationssager i den efterfølgende klagebehandling. Det er svært at fastslå noget, med mindre man har et fast grundlag at gøre det på. Borgeren er måske ikke sikker på udfaldet af sin klage, men véd, at Borgerrådgiveren besvarer den indenfor fire uger, hvilket giver en følelse af at blive hørt. Borgerrådgiveren kan behandle sager om diskrimination, men mange af disse hører under de andre klagerorganer. Borgerrådgiveren vil kunne henvise diskriminations- 6
7 klager udenfor sit specifikke område til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling og Ligestillingsnævnet. Emne: Klager over diskrimination i sygehusvæsenet Spørgsmål fra borger: Hvis en klage vedrører diskrimination under Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), nu Region Hovedstaden,, kan den så behandles af Borgerrådgiveren? Klager, der vedrører diskrimination i forbindelse med den sundhedsfaglige virksomhed under HS, hører under Patientklagenævnet. Borgerrådgiveren kan føre tilsyn med plejehjem, bosteder etc., som er under kommunalt regi, og foretager også inspektioner, men sygehusene er udenfor Borgerrådgiverens område. Det er et interessant spørgsmål, hvem der skal behandle klager over diskrimination indenfor sygehusvæsenet vedr. f.eks. sengefordeling, forskelsbehandling af etniske sygeplejere etc., for på nogle områder vil det jo f.eks. være fagforeningerne eller sygehusledelsen på regionens sygehuse. Emne: Borgerrådgivningen som fortaler for borgerens sag Spørgsmål fra borger: Hvad er årsagen til, at Borgerrådgiveren ikke får flere klagesager om diskrimination i Københavns Kommune? Kan de få klager om diskrimination til Borgerrådgiveren skyldes, at der ikke er en diskriminationsdiskurs i Danmark, en mangel på forståelse og stigmatisering, så man ikke ønsker at anvende diskriminationsdiskursen? Jeg vurderer, at de få klager om diskrimination til Borgerrådgiveren skyldes, at der ikke er klare retningslinier for, hvad diskrimination og usaglig forskelsbehandling er. Det er et juridisk spørgsmål og vanskeligt for borgeren at tage stilling til. For at varetage borgerens interesser, er Borgerrådgiveren nødt til hele tiden at understrege sin distance til forvaltningen for derved at vække tillid til Borgerrådgiverens kompetence som uafhængig rådgiver i borgerens sag. Emne: Adressering af strukturel diskrimination Spørgsmål fra borger: Der er forskel mellem den strukturelle og den institutionelle diskrimination. Hvis man i Københavns Kommune adresserer diskrimination på det strukturelle niveau, vil der jo blive ved med at finde diskrimination sted. Har Borgerrådgiveren beføjelser til at adressere diskrimination på det strukturelle niveau? Borgerrådgiveren har svært ved at dokumentere strukturel diskrimination, fordi institutionens arbejde er meget juridisk konkret. Borgerrådgiveren kan dog iværksætte en undersøgelse og komme med anbefalinger, hvis borgere oplever diskrimination i kommunen. 7
8 Emne: Mangfoldighedstænkning Spørgsmål fra borger: Det er et problem i det danske samfund, at minoriteter ikke er tænkt ind i strukturerne, og derfor forekommer strukturel diskrimination. Strukturerne er fokuseret omkring majoriteten og ikke de marginaliserede. Der er behov for at italesætte diskrimination og mangfoldighed på en ny måde. Hvordan tænker Københavns Kommune mangfoldighed? Diskrimination er, når man oplever diskrimination i systemet, ved at ens basale vilkår og interesser ikke bliver varetaget. For at undgå diskrimination er vi f.eks. nødt til at tilrettelægge vores undervisningssystem ud fra en opmærksomhed på minoriteter. Københavns Kommunes integrationspolitik har f.eks. fokus på kontakt med skoler, hvor der er en stor andel af tosprogede elever, for at se på hvordan man kan styrke forældre-skolesamarbejde og fastholde eleverne i skolesystemet. Det er dog ikke Københavns Kommune, der skal gøre dette alene. Der er f.eks. over 50 % frafald af unge med anden etnisk baggrund end dansk på de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket skyldes manglende praktikmuligheder i erhvervslivet. Emne: Etnificering af sociale problemer Spørgsmål fra borger: Der er en tendens til at etnificere sociale problemer. Har Københavns Kommune forholdt sig til dette? Der er både tale om etniske og sociale problemer, og det er vi meget opmærksomme. Fx i forhold til når vi indsamler statistik forsøger vi at korrigere for sociale forhold. Det gælder bl.a. i forhold til præstationsgabet og kriminalitetsstatistik. 4.2 Hadforbrydelser og registrering v/ Cecilia Decara (Institut for Menneskerettigheder) og Jesper Høeg (Københavns Politi) Spørgsmål fra det tidligere afholdte dialogmøde: Hvordan bekæmper vi hadforbrydelser, hvad skal en hjemmeside om emnet indeholde, skal der oprettes en hotline, hvordan skal kommunen og NGOer samarbejde med politiet? Emne: Kommunens rolle i forhold til forebyggelse af hadforbrydelser Spørgsmål fra borger: Hvem har ansvar for at bekæmpe hadforbrydelser? Hverken kommunens eller politiets rolle har hidtil ikke været særlig stor, og man kunne sagtens forestille sig at begge parter går mere aktivt ind i emnet, sådan som kommunen nu signalere den vil gøre i forbindelse med nærværende arrangement. 8
9 Hadforbrydelser er ikke et stort kriminalitetsområde, og derfor har politiet ikke været forpligtet til at arbejde målrettet med det. Men vi kender heller ikke de reelle tal for problemet. Der er nu kommet nyt fokus på emnet, og spørgsmålet er, om politiet har en forpligtigelse til at arbejde proaktivt på området. Tidligere har der ikke været store resurser i politiet til oplysningsarbejde. Til trods for at et stort ansvar ligger hos politiet, er resten af samfundet også forpligtet til at undersøge problemet på den måde er kommunen direkte involveret. Almindeligvis er det politiet, der oplever et generelt problem og derfor involverer kommunen, men vedr. hadforbrydelser har det igennem Institut for Menneskerettigheder været den anden vej rundt. Emne: Hjemløse og hadforbrydelser: Spørgsmål til diskussion: Hvis opgave er det at forhindre hadforbrydelser mod hjemløse? En borgers mening: Ifølge en tællingsundersøgelse af hjemløse oplever til personer om året at være hjemløse personer er brugere af herberger, men det er i forskellige perioder og man ved ikke, hvor de går hen efter herberget. Halvdelen af de hjemløse, som en projektmedarbejder fra Projekt Udenfor har snakket med, oplever vold som følge af det faktum at de er hjemløse. Den vold de beretter om er nedværdigende vold dvs. spytteri, tilråb, spark og slag etc. De mest udsatte er de hjemløse som ligger i det offentlige rum. Ofte er gerningspersonen påvirket af stoffer eller alkohol. Man får ikke hjælp, hvis man ikke har resurser til at søge om hjælp. Ydermere har de hjemløse ikke tillid til systemet. Politiet møder ofte hjemløse, der ligger på gaden, hvorefter de beder dem finde et andet sted at sove, og dermed bliver politiet et organ som de hjemløse fokuserer deres vrede imod. Egentlig burde politiet tage sig af dem. Der er brug for mere oplysning om hjemløses situation og rettigheder i forhold til hadforbrydelser. Opgaven ligger derfor ikke kun hos politiet, men også hos kommunen der gennem kampagner kan opfordre befolkningen til at udvise større forståelse for, hvad det vil sige at være hjemløs, og hvordan alle mennesker potentielt kan ryge ud i lignende livskriser. Når det er sagt, mener jeg, at man i denne kontekst med fordel vil kunne anse hjemløse som en 7. eller 8. kategori af diskriminationsgrund, når det gælder hadforbrydelser. Spørgsmålet er, hvordan registreringerne skal foregå, for at vi kan få et overblik over karakteren og omfanget af hadforbrydelser, og der vil en organisation som Projekt Udenfor kunne spille en væsentlig rolle i at formidle kontakten og tilliden mellem på den ene siden myndighederne (kommunen og politiet) og på den anden siden den hjemløse, der har været udsat for en hadforbrydelse. Registrering Spørgsmål til diskussion: Hvordan kan man samle mere viden om hadforbrydelser mod hjemløse? 9
10 Politiet burde have en særskilt registrering af vold mod hjemløse således, at man kan se, om der er en stigning i antallet af overfald eller anden udvikling i problemet. Registrering skulle ikke kun foretages ud fra de episoder, der bliver politianmeldt. Politiet får ikke mange anmeldelser med hold i, og man er derfor nødt til at fokusere på forebyggende arbejde. Politiet kunne oprette et dialogforum, hvor politiet og hjemløse kunne skabe kontakt. Ved Amager Politi kan sagsbehandlere anmelde vold mod hjemløse, på vegne af den hjemløse selv. Sagsbehandlere kan fungere som bindeled mellem politiet og den hjemløse. Det kan ofte være vanskeligt senere hen at have en bevisførelse, og uden beviser kan politiet ikke gøre noget, men en registrering af episoden kan dog være nyttig i sig selv. Dansk politi foretager i dag registrering af racemæssigt og religiøst motiverede forbrydelser. Registreringen af denne type forbrydelser er nyttige til at kortlægge særligt racistiske tendenser i det danske samfund, men ordningen er mangelfuld fordi registreringerne kun dækker to diskriminationsårsager og ikke er en høj prioritet i de enkelte politikredse. Det bevirker at der er flere eksempler på at registreringerne er mangelfulde. Det vil dog stadig på baggrund af dette register være muligt at påbegynde en målrettet en indsats mod racemæssigt og religiøst betingede hadforbrydelser. Et lignende register kunne med fordel oprettes for også at registre af hadforbrydelser på andre diskriminationsgrundlag som seksuel orientering, køn, alder, handicap, politisk overbevisning og hadforbrydelser mod hjemløse. Et sådant register ville senere hen kunne danne grundlag for en samlet indsats mod hadforbrydelser uanset diskriminationsgrundlag og i tilfælde af hadforbrydelse motiveret af multidiskrimination. I 2007 er Rigsadvokaten sat til at registrere hadforbrydelser på domstolsniveau der er motiveret af ofrets seksuelle orientering, men grundlaget er de sager der når til domstolene. Spørgsmål er om konklusionerne fra ordningen vil være tilstrækkelig til at danne grundlag for en præventiv indsats? 4.3 NGOer og deres lobbyarbejde [til bekæmpelse af diskrimination] v/ Peter Ussing (Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske) og Jørgen Egmand (De Samvirkende Invalideorganisationer). Spørgsmål fra tidligere dialogmøde: Hvad kan NGOer lære af hinanden i forhold til lobbyarbejde til bekæmpelse af diskrimination? Emne: Diskrimination af personer med funktionsnedsættelse Spørgsmål fra borger: Hvorledes kan personer med funktionsnedsættelse bedre integreres på arbejdsmarkedet? Fra dialogstanden bemærkes det hertil svar: Der er stor arbejdsløshed blandt mennesker med funktionsnedsættelse på trods af gode uddannelser. Ved afslag i en jobsøgningssituation er det umuligt at bevise, at man er valgt fra pga. funktionsnedsættelse, når man har lige kvalifikationer. Personer med funktionsnedsættelse er blevet mere bevidste om, at de kan få assistance, og det samme er jobcentrene. Arbejdsgiver- 10
11 ne er det dog ikke, og har en fejlagtig opfattelse af, at det er en meget besværlig proces med en masse papirarbejde fra deres side. Emne: Samarbejde på tværs af NGO erne Spørgsmål fra borger: Hvilke udfordringer er der for samarbejdet på tværs af NGOer? Kampagner på tværs af NGOer giver gode synergieffekter, men sker ikke i tilstrækkelig grad. Et problem i forhold til samarbejde på tværs af NGOer er, at de fleste hovedsageligt drives af frivillige, hvorved der mangler ressourcer såvel i form af såvel arbejdskraft som kapital. Derved er der ikke kræfter til at tage sig af den samlede platform. Men et samarbejde er ønskværdigt. Frivillige organisationer rammes særligt hårdt, når de fratages økonomisk støtte, da visse udgifter f.eks. porto(støtte), ikke kan afløses af flere frivillige. Emne: Multidiskrimination Spørgsmål fra borger: Hvordan kan NGOer arbejde sammen imod multidiskrimination? Der mangler en almindelig forståelse af, hvor ekstremt hårdt det er at tilhøre en multidiskriminationsgruppe. Der er positiv erfaring med samarbejde i f.eks. Bruxelles, hvor en stor gruppe NGOer og virksomheder er gået sammen på nogle områder, hvilket giver meget mere kraft i lobbyarbejdet. Dette bør man også gøre i Danmark. Nogle virksomheder er kun interesseret i en del af foreningerne og ikke hele NGO-platformen. Det er et spørgsmål om, hvorvidt det skal være indenfor specifikke emner eller over et bredt felt. NGOer burde slå sig sammen om visse emner og udpege personer til at køre disse projekter. Der er eksempelvis behov for fokus på homofobi i idrætslivet. Emne: Synlighed Spørgsmål fra borger: Hvilken strategi har NGOer fundet mest effektiv i antidiskriminationsarbejdet? Borgere skal kende deres rettigheder for at kunne klage deres sag. Kommunen bør være mere eksponeret, så man ved, at der er hjælp at hente. Det er ligeledes vigtigt at anvende en rettighedsbaseret diskurs, frem for at bero på almissepolitik, hvor der trækkes på velvilje. Almissepolitik skaber ikke respekt, hverken fra samfundets side eller i den enkeltes selvforståelse. Emne: NGO-samarbejde om ikke-diskrimination i praksis 11
12 Spørgsmål fra borger: Hvilke erfaringer har DSI gjort sig med NGO-samarbejde på ikkediskriminationsområdet? De Samvirkende Invalideorganisationer er sammenlagt af 32 handicapforeninger og har gode erfaringer med synergieffekter ved samarbejde. Der arbejdes ud fra konsensus, hvorfor det er relativt få emner, der samarbejdes om. De enkelte små og mellemstore organisationer er selvstændige. Resultatet er længere levealder for samarbejdet, hvilket f.eks. kan konstateres ved sammenligning med handicaporganisationer i Sverige og Norge. DSI foretager ikke fundraising i konkurrence med medlemsorganisationerne. Midlerne er tipslottomidler og medlemsorganisationernes kontingent (dog ganske beskedent). Der søges dertil midler til konkrete projekter i f.eks. satspuljer og fonde. 4.4 Diskrimination på arbejdsmarkedet v/ Buffy Lundgren (Institut for Menneskerettigheder) og Human Shojaae (Foreningen Nydansker) Spørgsmål fra tidligere dialogmøde: Hvem skal gøre hvad i forhold til bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet? Emne: Hjemmeplejen Spørgsmål fra borger: Der er eksempler på, at ansatte har udviklet racistiske holdninger og nægter at arbejde sammen med personer med anden etnisk baggrund. Hvorledes kan man undgå diskrimination på arbejdspladser? Det er vigtigt at starte en dialog at finde ud af, hvad de implicerede kan acceptere hvilket kan være et spørgsmål om religion og personlig præference, men der kan også være andre årsager. Det er nødvendigt at finde et fælles plateau at arbejde på baggrund af. Emne: Mangfoldig arbejdspladskultur Spørgsmål fra borger: Hvordan sikrer man en mangfoldig arbejdspladskultur? Et forslag kunne være, at der burde være obligatoriske mentorordninger på alle arbejdspladser det tilstræbes ikke kun med uddannelse, derimod er også kultur vigtigt. Dette kan en mentor være med til at sikre ved at introducere og integrere. Mentorerne skal fastholdes gennem motivation og medarbejderfastholdelse og derved undgås svingdørspolitik. Arbejdsgiveren har ikke kun ansvar for at ansætte men også for at uddanne og motivere de ansatte, det er desuden 12
13 de ansattes ansvar at være kritiske og engagere sig for at opnå en velfungerende arbejdsplads og arbejdspladskultur. Emne: Træning i diskriminationspolitik/værdier Spørgsmål fra borger: Skal det være obligatorisk, at alle ansatte bliver trænet i mangfoldighed? Politisk skal der først skabes lovgivning som skal gælde for alle (problem i DK) evt. skal man ikke tale om politik men netop om værdigrundlag alle ansatte skal kunne det. Det er svært at sikre, at de ansatte anvender virksomhedens værdier, men dette kan evt. afhjælpes igennem træning i disse. Det er vigtigt, at f.eks. Københavns jobcenter bliver mere proaktivt, og oplyser virksomhederne om f.eks. mentorordninger, antidiskriminationspolitik og værdigrundlag. Emne: Diskriminationsproblemets ophav Spørgsmål fra borger: Hvor opstår problemerne med diskrimination på arbejdspladsen, og hvordan kan de afhjælpes? Ofte opstår problemerne på arbejdspladserne før jobstart. Man må derfor foregribe problemerne. Et centralt problem er, at der ikke er nogen, der må italesætte problemerne overfor arbejdsgiverne, men dette burde kommunen evt. gøre. Det er nødvendigt at få antidiskrimination/antiracisme mere på banen vigtigt at vi bliver bedre til at erkende, at der er et problem og italesætte det. Jo større mangfoldighed der er på arbejdsmarkedet, desto nemmere vil det være at ansætte mangfoldigt. De fleste jobsøgere, der tilhører en eller flere af diskriminationsgrupperne, er ikke interesseret i at blive ansat pga. en kvoteordning. En måde at behandle problemet med diskrimination i ansættelsessituationen kan være at lokke arbejdsgivere med økonomiske fordele. Ikke diktere hvem arbejdsgiverne skal ansætte men påvirke dem igennem dialog. Dog skal kommunen stille krav om, at virksomhederne skal interessere sig for det og udvise en interesse for mangfoldighed. Succeshistorierne skal fremhæves. Etablering af mangfoldighedskorps: Udvikle mangfoldighedskorps i Københavns Kommune og udbrede ideen til flere kommuner. Korps af personer med forskellige baggrund og handikaps, etc. der tager rundt til virksomheder og viser succeshistorierne. Involvering af sprogkurserne og sprogpraktikpladserne. Mere fokus på de grupper der er ramt af multidiskrimination. Indvandrere med handikap; svært at bruge fortrinsretten for denne gruppe. Afsæt evt. nogle stillinger til de meget udsatte grupper såsom denne bestemte målgruppe. Det er umuligt for denne gruppe at opnå ligestilling. 4.5 Har du talt med din politiker i dag? /ved Jakob Hougaard (Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune) og Signe Goldmann (medlem af Københavns Borgerrepræsentation samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget) 13
14 (intet referat) 4.6 DRC-undersøgelsen samt de svenske erfaringer /ved Niels-Erik Hansen (DRC) og Kristina Larsson (Antidiskrimineringsbyrån, Malmö) (intet referat) 5. Anbefalinger fra dialogstande 5.1 Borgerrådgiveren og brugeroplysning Spørgsmål fra tidligere dialogmøde: Hvordan bliver Borgerrådgiveren synlig? Hvordan får vi fat i borgerne (skolebørn og deres forældre) m.v.? Følgende forslag fra forbipasserende blev noteret på gule post-it notes : Diskriminationsbeskyttelse skal gå på tværs af grunde og grupper, så den bliver: - legitim for alle - grundfæstet som demokratisk princip - juridisk helstøbt Værtshusholdere, der diskriminerer, skal have inddraget spiritusbevillingen. Borgere kan have brug for skub fra deres sagsbehandler i Borgerrådgiveren til at føre en diskriminationssag, frem for at føre en klagesag på et andet klagegrundlag. Der er behov for at målrette Borgerrådgiverens informationsmateriale til etniske minoriteter, således at de gøres bekendt med deres klagemuligheder. Behov for mere oplysning om hvor man kan henvende sig med hvilke diskriminationsklager; klager over diskrimination fra plejere i sygehusvæsenet skal f.eks. henvendes til patientklagenævnet, hvor andre sager hører under Borgerrådgiveren. Der er behov for at afdække, hvilken form for diskrimination der foregår i Københavns Kommune gennem undersøgelse om retningslinier for diskrimination. 5.2 Hadforbrydelser og registrering Spørgsmål fra tidligere dialogmøde: Hvordan bekæmper vi hadforbrydelser? Hvad skal en hjemmeside om emnet indeholde? Skal der oprettes en hotline? Hvordan skal vi samarbejde med politiet? Følgende forslag blev noteret på gule post-it notes : For at målrette indsatsen mod hadforbrydelser bliver vi nødt til at finde ud af, hvem der begår dem. Derfor er registrering nødvendig. 14
15 Registrering er nødvendig. Men det er essentielt, at den skal foregå et neutralt sted så som i kommunalt regi. På den måde undgår man barrierer hos enkelte minoritetsgrupper, som hvis den f.eks. lå hos en NGO. Som vi diskuterede ved tidligere dialogmøde, er et vigtigt redskab oprettelse af en hjemmeside, hvor man kan få oplyst sine rettigheder, og hvad en hadforbrydelse er. Men den skal koordineres, så indberetninger til Kommunen og til Københavns Politi foregår i overensstemmelse med menneskerettighederne og blandt andet ikke overskrider regler for profilering. Behov for udarbejdelse af værktøjer til at navigere i forbindelse med en anmeldelse. Politiet skal hjælpe hjemløse med at anmelde voldstilfælde: f.eks. ved som udgangspunkt at spørge har du behov for at anmelde det, du har været udsat for?. Sagsbehandlere skal opfordre hjemløse til at anmelde voldstilfælde evt. foretage anmeldelse efter drøftelse med den hjemløse. Særskilt registrering hos politiet af vold mod hjemløse, f.eks. med udgangspunkt i spørgsmålet Hvorfor tror du, du er blevet udsat for vold? Det er vigtigt med en kampagne mod hadforbrydelser og med opfordring til registrering i tråd med Københavns Kommunes tidligere kampagne Natteliv for alle. 5.3 NGOer og deres lobbyarbejde [til bekæmpelse af diskrimination] Spørgsmål fra tidligere dialogmøde: Hvad kan NGOer lære af hinanden i forhold til lobbyarbejde til bekæmpelse af diskrimination? Hvordan kan NGOer samarbejde mod diskrimination? Følgende forslag blev noteret på gule post-it notes : Samarbejde mod diskrimination på tværs af NGOer styrker den fælles sag. Der mangler forståelse af, hvor hårdt det er at tilhøre en multidiskriminationsgruppe, og der er derfor behov for mere oplysning og samarbejde på tværs af diskriminationsgrunde. Anvendelse af en rettighedsbaseret diskurs frem for almissepolitik skaber mere respekt omkring en sag både i forhold til samfundet og i forhold til den enkeltes selvforståelse. Det er nødvendigt at oplyse arbejdsgivere, for at aflive fordomme om vanskeligheder ved at ansætte f.eks. personer med funktionsnedsættelse eller anden etnisk baggrund end dansk. 5.4 Diskrimination på arbejdsmarkedet Spørgsmål fra tidligere dialogmøde: Hvem skal gøre hvad i forhold til bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet? Hvordan skaber man en rummelig arbejdsplads? 15
16 Følgende forslag blev noteret på gule post-it notes : Etablér rollemodel-/mangfoldighedskorps i Københavns Kommune og tilskynd andre kommuner til at bruge samme model. Jobcentre kan oplyse virksomheder og borgere om anti-diskrimination. Mentorer til alle nyansatte for at introducere til arbejdspladsen, uanset tidsmangel. Afsæt stillinger til meget udsatte grupper, f.eks. indvandrere med handicap. Kommunen kan stille krav til virksomheder om ansvarlighed (ingen kvoter, men krav om at udvise interesse). Antidiskrimination som en del af værdigrundlag. Redskaber til at imødegå diskrimination i dagligdagen, f.eks. etablering af klare retningslinier for patientpleje. Uddannelse af tillidsrepræsentanter i antidiskrimination. Det offentlige kan finde inspiration hos private virksomheder. Oplysningskampagner om diskrimination i jobcentre/kommuner. 5.5 Har du talt med din politiker i dag? (Ingen spørgsmål fra tidligere dialogmøde). Denne dialogstand skabte rum for dialog mellem borgere og politikere i Københavns Kommune vedr. diskrimination. I politikernes dialoghjørne blev følgende forslag noteret: Vi skal arbejde med diskrimination på klasseværelsesplan. Se f.eks. Der skal udarbejdes en folder, hvori det oplyses, at borgere kan forvente plejepersonale af begge køn. Dette kan være et problem for både etniske og danske ældre, som helst ikke vil have mandligt plejepersonale. Der er behov for en folder, hvori det oplyses, hvordan tillidsrepræsentanter kan henvende sig til kommunen, hvis medarbejdere oplever diskrimination. Københavns Kommune overvejer muligheden for at arbejde med strukturel diskrimination, ligesom man har gjort med Glashuset i Sverige. 16
17 Det blev om selve arrangementet påpeget, at det var strukturel diskrimination, at der ikke var slides på blindskrift, og at der var en svensk oplægsholder. 5.6 DRC-undersøgelsen samt de svenske erfaringer Denne dialogstand dannede rammen for videre diskussion mellem deltagere og de to oplægsholdere, Niels-Erik Hansen fra DRC og Kristina Larsson fra Antidiskrimineringsbyrån i Malmö. (Ingen forslag er noteret). 17
18 Bilag 1: Program for dagen Velkomst samt præsentation af undersøgelsen om oplevet diskrimination i København v/ Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jakob Hougaard Undersøgelsen af den faktiske diskrimination i København v/ Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination Spørgsmål og debat i salen Oplæg v/ Kristina Larsson fra Antidiskriminationsbyrån i Malmö om svenske erfaringer med bekæmpelse af diskrimination Spørgsmål og debat i salen Pause Diskussion og input til tiltag ved forskellige dialogstande. 18
Bilag 1. Forslag til initiativer til bekæmpelse af diskrimination
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontoret for Integrationspolitik NOTAT 12-09-2007 Bilag 1. Forslag til initiativer til bekæmpelse af diskrimination Nedenfor er beskrevet en række forslag til
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereDSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereFLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE
FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereTalepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt T A L E 29-01-2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereNydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereJustitsministeriet. Retsudvalg torsdag den 18. september 2008, kl samrådsspørgsmål AK (Alm. del) fra Folketingets. Samrådsspørgsmål AK:
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 1156 Offentligt Justitsministeriet Dato: 17. september 2008 Dok.: RLI40035 Sagnr.: 2008-154-0145 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse
Læs mereProjektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse
NOTAT Dato: 22. august 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 11/19929 Sagsbeh.: RBP Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse Baggrund Regeringens handlingsplan
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mereFra forskelsbehandling til fælles trivsel
Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012
Læs mereBLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014
BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og
Læs mereBLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK
BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og
Læs mereStatus for 2013 Overordnet har programmet haft gode resultater for de tre indsatsspor.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT 13-02-2014 Sagsnr. 2014-0032164 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Orientering om status
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereBliver du forskelsbehandlet?
HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs mereTEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering
TEMADRØFTELSE 1 B Nøgler til bedre rekruttering Inge-Lisbeth Nygaard, Århus Kommune Astrid Jensen, Sønderborg Kommune Henrik Sønderskov, Forsvaret Jawad Sundoo, Forsvaret Kirstine Østergaard, Undervisningsministeriet
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereMål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereHandlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser
Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereVirksomhedernes Sociale Barometer
Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE
FUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE Indholdsfortegnelse Borgerrådgiverens funktion...2 Formålet med borgerrådgiveren...2 Borgerrådgiverens opgaver...2 Hjælpe og vejlede borgerne der
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen
RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereBLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter
Læs mereUdkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets
Læs mereKommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd
Kommunal handicappolitik Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Vores opgaver er: Rådgive regeringen, Folketinget, myndigheder og andre aktører om, hvordan de
Læs mereGod forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren
God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes
Læs mereDe vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereMangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund
Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mereBedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren
Læs mereHvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?
Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,
Læs merePLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed
PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem
Læs mereNotat om borgerinddragelse
13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning
Læs mereBilag 2. Oversigt over forvaltningernes bemærkninger til høringssvar
Bilag 2 Oversigt over forvaltningernes bemærkninger til høringssvar Handicaprådet i Københavns Kommune Handicaprådet finder det positivt, at der i handleplanen er fokus på, at borgerne skal opleve en helhed
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 10 min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 391 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU alm. del samrådsspørgsmål T og U Dato
Læs mereBESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8
15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder
Læs mereHVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig
Læs mereGrønbech & Sønner - Code of Conduct
Grønbech & Sønner - Code of Conduct Hvorfor har vi en Code of Conduct (CoC)? Vores ry for at være ærlige og fair er fundamental for vores fortsatte succes. For at vi som virksomhed kan agere fair, etisk
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereCPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse
CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse
Læs mereNotat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune
Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-1093/1. Ændringsforslag. Dominique Martin for ENF-Gruppen
27.10.2015 B8-1093/1 1 Punkt A A. der henviser til, at antallet af langtidsledige på grund af den økonomiske krise og dens eftervirkninger er fordoblet siden 2007 og nu udgør halvdelen af alle ledige eller
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mereMangfoldighedens Emma Gad Spørgeskemaundersøgelse om mangfoldighed Foretaget på sociale og psykiatriske institutioner i Region Syddanmark foråret 2007
Mangfoldighedens Emma Gad Spørgeskemaundersøgelse om mangfoldighed Foretaget på sociale og psykiatriske institutioner i Region Syddanmark foråret 2007 regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereRammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren
Rammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren Borgerrådgiverens bemyndigelse, kompetence og opgaver Borgerrådgiveren er ansvarlig for at overvåge og sikre god og korrekt service over for borgerne i overensstemmelse
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereInden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:
Læs mereHøringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 26. april 2017 Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo
Læs mereVedrørende konkret egen driftundersøgelse af multisamtaler i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, forvaltningens j.nr.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Sendt dags dato pr. e-mail til: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Direktion BIF@bif.kk.dk med kopi til: cduklagesager@bif.kk.dk 04-10-2013 Sagsnr.
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereAdvarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først. 13.
2018-12 Advarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først 13. april 2018 En medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereFarvel til floskler og fordomme?
Farvel til floskler og fordomme? MIKS-konference den 8. oktober 2008 Workshop Erfaringer og fortællinger fra minoritetsboardet Helle Stenum MixConsult Minoritetsboard: succeskriterier Bidrager til at generere
Læs mereRapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Læs mereInklusionsradet o R D O MK A E T I
Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,
Læs mereOpfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål
Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG
Læs mereKravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere
Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,
Læs mereBilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mere