Tema: Modus Vivendi. Nr. 2 / professional dental care. Side 6. Övervikt och karies Side 3. Spiseforstyrrelser. og tannhelse Side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Modus Vivendi. Nr. 2 / 2009. professional dental care. Side 6. Övervikt och karies Side 3. Spiseforstyrrelser. og tannhelse Side 4"

Transkript

1 Nr. 2 / 2009 Övervikt och karies Side 3 Spiseforstyrrelser og tannhelse Side 4 Tema: Modus Vivendi Syreholdige fødevarers erosive potentiale og spyttes tandbeskyttende rolle Side 6 professional dental care

2 Lena Krok, Lene W. Heilskov og Torbjørn Wilhelmsen Kære læser, Influenzaen A1N1 er vist verdens bedst varslede katastrofe. Langt sjældnere hører vi varslinger om de problemer, som kommer snigende men som også spreder sig meget hurtigt i dele af befolkningen. Denne gang har vi i redaktionsgruppen valgt at fokusere på livsstil og mulige konsekvenser for både den generelle sundhed og tandsundheden. Indhold Övervikt och karies... 3 Spiseforstyrrelser og tannhelse... 4 Syreholdige fødevarers erosive potentiale og spyttes tandbeskyttende rolle... 6 Nye europæiske studier viser, at cirka 20 % af børn og unge har forekomst af erosioner på tænderne. Dette har atter sat skub i debatten om forbruget af kulsyreholdige drikkevarer og frugtjuicer. Men det er selvsagt også vigtigt både for den enkelte og for samfundsøkonomien, at tandlæger og tandplejere er opmærksomme på fænomenet og igangsætter forebyggelsesprogrammer målrettet til børn, inden de når puberteten. Læskedrikke smager godt og er en del af en moderne livsstil. Spørgsmålet er hvordan patienterne selv kan forebygge erosionsskader og hvad producenter af læskedrikke kan gøre for at reducere den negative effekt af deres produkter. Her findes endnu uopdyrkede muligheder og forskerteams har derfor arbejdet på at modificere syreholdige fødevarers erosive potentiale med fx. kalcium-og fosfatsalte, fluorid eller mælkeproteiner. God læselyst! Lene Krok, Torbjørn Wilhelmsen og undertegnede Lene Heilskov Med venlig hilsen Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/ klinisk konsulent Oral Care Ansvarshavende redaktør zendium professional dental care Layout og produktion: liat hansen REKLAME Her træffes zendium i september Tannpleierseminar Førde, N september Dental Fair Vejle, DK september Barntandvårdsdagarna Uppsala, SE 1. oktober zendium prisen København, DK 8. oktober DSSO Odense, DK oktober Nordental Lillestrøm, N 16. oktober zendium prisen 2009 Lillestrøm, N november Swedental Stockholm, SE april Scandefa København, DK 2

3 Övervikt och karies Dowen Birkhed Anita Alm Dowen Birkhed, professor, Avdelningen för cariologi, Institutionen för Odontologi, Göteborgs universitet, Sverige. E-post: Anita Alm, övertandläkare, Specialistkliniken för Barn- och Ungdomstandvård, Kärnsjukhuset, Skövde, Sverige. E-post: Både karies och fetma är multifaktoriella sjukdomar associerade till bland annat kostvanor och socioekonomiska faktorer. Vissa studier tyder på att det finns ett samband mellan övervikt och kariesförekomst, även om resultaten inte är entydiga. Kostråden för en god tandhälsa är till stora delar desamma som för att förebygga övervikt och fetma, där måltidsordning, intagsfrekvens och ett minskat intag av läsk och godis utgör en central del. Sedan början av 80-talet har förekomst av övervikt och fetma ökat mycket påtagligt bland barn internationellt. Ökningen de senaste decennierna har varit större hos barn än hos vuxna (1). Fetma i befolkningen varierar geografiskt. På landsbygden är förekomsten högre än i städer och tätorter. Idag är cirka 18 procent av svenska tioåriga barn överviktiga och mellan 3-5 procent har fetma (2). Det finns dock tecken som tyder på att denna trend håller på att stanna upp. Samband BMI karies Sambandet mellan kost och karies har påvisats i ett stort antal studier under senare hälften av 1900-talet. Samband mellan övervikt/ fetma och karies har däremot inte uppmärksammats förrän under senare år. Relativt få studier avseende samband mellan BMI (Body Mass Index) och karies har publicerats och en översiktsartikel från 2006 visade motsägelsefulla resultat (3). Bland nya studier som inte har uppvisat några samband kan nämnas Kopycka-Kedzierawski et al. (4). Det finns dock även några nyligen publicerade studier som visar ett samband (5-7). Ett exempel är en studie med ungdomar som behandlades för fetma, där man fann ett samband mellan BMI och förekomst av karierade tänder (6). I en nyligen publicerad svensk studie visades också att ungdomar med övervikt och fetma hade signifikant högre förekomst av approximalkaries jämfört med normalviktiga (7). En möjlig förklaring kan vara högre förekomst av kariesframkallande bakterier hos personer med övervikt och fetma. En svensk studie visade nämligen att kvinnor som hade fetma i medeltal hade tio gånger mer kariesbakterier än normalviktiga (8). Kariesbakterierna gynnas av frekvent intag av sockerrika produkter, vilket i sin tur ger en sur miljö i munnen. Sammantaget leder detta till ökad kariesrisk. Det finns också vissa belägg för att salivsekretionen är något lägre hos individer med högt BMI (9). Eftersom saliven har en skyddande effekt på tänderna skulle även detta kunna vara en förklaring till högre förekomst av karies hos personer med fetma. Multifaktoriella sjukdomar Både karies och fetma är multifaktoriella sjukdomar med en komplex etiologi och båda är associerade till kostvanor och socioekonomiska faktorer. Framförallt intag av söta kaloririka drycker har uppmärksammats som en risk för både sämre tandhälsa och ökad kroppsvikt (10, 11). I Sverige har konsumtionen av läskedrycker under en knapp 30-årsperiod ökat från 30 liter per person och år till 86 liter. Förebyggande insatser viktiga Det är viktigt att arbeta med förebyggande och hälsofrämjande strategier för att på lång sikt och på populationsnivå begränsa problemen kopplade till ökande fetma. Huvudsakliga orsaken till den ökning av övervikt och fetma vi sett de sista åren är den fetmabildande miljön, varför fokus riktas mot denna. Samarbete över gränserna, till exempel mellan kommun, hälsovård, sjukvård, tandvård och olika intresseorganisationer behöver prioriteras (2). Målet måste vara att tidigt etablera goda matvanor. De kostråd som ges för god oral hälsa och viktreduktion är till stora delar lika, i båda fallen ligger stort fokus på en bra måltidsordning och minskad sötsakskonsumtion. Referenser 1. Neovius M, et al. Prevalence of obesity in Sweden. Obes Rev 2006; 7: Kantovitz KR, et al. Obesity and dental caries--a systematic review. Oral Health Prev Dent 2006; 4: Kopycka-Kedzierawski DT, et al. Caries status and overweight in 2- to 18-year-old US children: findings from national surveys. Community Dent Oral Epidemiol 2008; 36: Gerdin EW, et al. Dental caries and body mass index by socio-economic status in Swedish children. Community Dent Oral Epidemiol. 2008; 36: Bailleul-Forestier I, et al. Caries experience in a severely obese adolescent population. Int J Paediatr Dent 2007; 17: Alm A, et al. Body adiposity status in teenagers and snacking habits in early childhood in relation to approximal caries at 15 years of age. Int J Paediatr Dent 2008; 18: Barkeling B, et al. Intake of sweet foods and counts of cariogenic microorganisms in relation to body mass index and psychometric variables in women. Int J Obes Relat Metab Disord 2002; 26: Flink H, et al. Prevalence of hyposalivation in relation to general health, body mass index and remaining teeth in different age groups of adults. Community Dent Oral Epidemiol 2008; 36: Harrington S. The role of sugar-sweetened beverage consumption in adolescent obesity: a review of the literature. J Sch Nurs 2008; 24: Marshall TA, et al. Dental caries and childhood obesity: roles of diet and socioeconomic status. Community Dent Oral Epidemiol 2007; 35:

4 Spiseforstyrrelser og tannhelse Ann-Katrin Anne Nordrehaug Johansson Åstrøm Foto: Torbjørn Wilhelmsen Ann-Katrin Johansson er 1.amanuenis ved Det medisinsk-odontologiske fakultet ved Universitet i Bergen hvor hun leder Seksjon for kariologi ved Institutt for klinisk odontologi. E-post: Anne Nordrehaug Åstrøm er professor ved Det medisinsk-odontologiske fakultet ved Universitet i Bergen, Institutt for klinisk odontologi, Seksjon for samfunnsodontologi. E-post: Spiseforstyrrelsenes epidemiologi Hvor vanlig forekommende er spiseforstyrrelser i befolkningen? Spiseforstyrrelsenes epidemiologi kan gi svar på dette spørsmålet. Epidemilogi er læren om sykdommers årsak, forekomst, og utvikling over tid. Insidens og prevalens brukes når man vil beskrive sykdomstilvekst og sykdomsforekomst. Med prevalens (punktprevalens) mener vi den andel av en gitt befolkning som har en sykdom ved et gitt tidspunkt, mens insidens måler sykdomstilvekst, for eks. andelen av en gitt befolkning som rammes av spiseforstyrrelse i løpet av et år (1). Noen ganger måles livstidsprevalens, eller andelen av en gitt befolkning som svarer ja på spørsmålet Har du noen gang i ditt liv hatt spiseforstyrrelse? Alle epidemiologiske data er avhengig av at man bruker standardiserte diagnosekriterier for tilstanden som beskrives (2). Et problem med tilgjengelige diagnostiske systemer er at kriteriene forandrer seg over tid. Et tidlig kriterium for anorexia nervosa var vekttap på 25%. Dette ble justert til 15%. Et annet problem er at forskere bruker ulike spørreskjema for å måle spiseforstyrrelser. Valg av målemetode får dermed følger for hvilken type informasjon man får og dermed for hvilke konklusjoner man kan trekke. Varierende kriterier og undersøkelsesmetoder gjør forskningsresultater vanskelig sammenlignbare. Dette har slått ut i overdrevne beregninger om forekomsten av spiseforstyrrelser så vel som antagelser om en epidemi. I virkeligheten er det mye som taler for at sykdomstilveksten av anorexia nervosa har vært relativt stabil de senere 25 år med en mulig svak økning av bulemia nervosa. Det er også forskjell mellom forekomsten av spiseforstyrrelser i befolkningen og påtrykk av henvisninger til behandling. Anslagsvis kommer bare 30 prosent av alle som har anorexia og 6 prosent av alle som har bulimia til behandling. De fleste epidemiologiske studier er det vi kaller sykehusbaserte og henter informasjon fra pasientregistre. Mange forskere har for eksempel gjort undersøkelser av forekomst blant psykiatriske pasienter. Bare et fåtall undersøkelser er foretatt i befolkningen generelt. Statens Helsetilsyn (2) antyder en insidens av anorexia nervosa på ca nye tilfeller pr kvinner /år mens prevalensen ligger på prosent. Nye årlige tilfeller av bulemia nervosa er beregnet til 5-65 nye tilfeller per kvinner per år. Prevalensen varierer fra 1-2 prosent. De fleste undersøkelser gjelder kvinner i alderen år. Når det gjelder sykelig overspising, antydes en prevalens mellom 1.5 og 3.2 prosent. En selvrapporteringsundersøkelse blant norske kvinner fant en livstidprevalens og punktprevalens på henholdsvis 8.7% og 3.8% for spiseforstyrrelser generelt (3). Studier fra USA og Europa viser en livstidsprevalens av anorexi, bulemi og sykelig overspising på henholdsvis 0.9, 1.5, og 3.5 prosent blant kvinner og 0.3, 0.5 og 2.0 prosent blant menn (4). Spiseforstyrrelser har ulik alvorlighetsgrad. Sammenlignet med andre psykiatriske lidelser har anorexia høy dødelighet; risikoen er fire til ti ganger høyere enn i befolkningen for øvrig (2). Sosiokulturelle, biologiske og psykologiske faktorer spiller en viktig rolle i utviklingen av spiseforstyrrelser. Tradisjonelt har man karakterisert spiseforstyrrelser som kvinnesykdommer, da 95% av de som rammes er kvinner. Sannsynligvis er det mange kvinner og kanskje enda flere menn som lider av en spiseforstyrrelse uten å ha blitt diagnostisert. Spiseforstyrrelser debuterer typisk i ungdomsog tidlig voksen alder og knyttes gjerne til miljøer der utseende, vekt og figur spiller en viktig rolle så som dans og ulike sportsmiljøer og til modellyrket. Det er funnet høyere prevalens innenfor disse miljøer sammenliknet med befolkningen generelt. Den vestlige kultur kan på mange måter sies å være en risikokultur med tanke på tynnhetsideal og slankepress (2). Selv om spiseforstyrrelser tradisjonelt er betraktet som en vestig sykdom, viser nyere studier at særlig sykelig overspising og bulemia nervosa også forekommer i tradisjonelle kulturer og i utviklingsland. Tannhelsetjenesten og pasienter med spiseforstyrrelser En pasient med spiseforstyrrelser forbinder ofte munnen med uro, skyld, skam og smerte. Studier har vist at omtrent en tredjedel av disse pasienter har tannbehandlingsskrekk og at dette ofte er årsaken til uregelmessig bruk av tannhelsetjenester (5). En tidlig diagnose av spiseforstyrrelser ansees å redusere risikoen for at pasienten låser seg i et anorektisk og eller bulemisk atferdsmønster og er fordelaktig ikke bare for den psykologiske behandlingen men også med tanke på å forebygge odontologiske og medisinske komplikasjoner forbundet med sykdommene (6). Symptomer både i og utenfor munnen (intraog ekstra symptomer) kan forekomme som en konsekvens av spiseforstyrrelser (7,8). Noen av disse symptomer er reversible (og følger sykdomsforløpet) mens andre er irreversible (Tabell 1). Vanlige årsaker er hyppig inntak av mat- og drikkevarer rike på kullhydrater og eller sure produkter ofte i sammenheng med regelmessig selvprovosert oppkast. Omfanget av erosjonskader (etseskader på tennene) forbundet med oppkast varierer avhengig av den kjemiske sammensetningen av magesyre (ph 1) men også avhengig av det vi spiser og drikker. Hvor mye og ofte man kaster opp er Tabell 1. Eksempel på orale symptomer ved spiseforstyrrelser (Johansson AK, Carlsson GE (eds). Dental erosion. Bakgrund och kliniska aspekter. Stockholm: Förlagshuset Gothia Munntørrhet Forandring i spyttets sammensetning Tørre lepper Munnvinkelragader Karies Erosjonsskade på tennene Tannkjøttbetennelse Bakteriebellegg Halsbetennelse Sår i munnslimhinnen Munnblemmer Hovne spyttkjertler/ Spyttkjertelbetennelse Bittfysiologiske problemer (kjeveleddproblemer) Hodepine 4

5 individuelt og varierer med sykdomsforløpet. I forbindelse med oppkast føles munnen ofte uren. Det er derfor vanlig at pasienter utfører grundig tannrengjøring etter oppkast. I enkelte tilfeller utføres tannpuss i forkant av munnskylling med brus/leskedrikk, i beste fall med vann. Tannemaljen mykner og eroderer som en konsekvens av sur påvirkning fra mageinnhold og munnskylling. Påfølgende tannbørsting medfører at tennene ikke bare rengjøres men også brytes ned, abraderes. Risikoen for øket slitasje av tennene er derfor større ved kombinasjonen oppkast og minutiøs tannhygiene sammenlignet med om bare mageinnholdet påvirker tannen (9). Pågående (egne) studier har påvist en kraftig øket forekomst av bittfysiologiske problemer hos en gruppe relativt unge pasienter med spiseforstyrrelser sammenlignet med friske kontrollpasienter. Omtrent halvparten av pasientene hadde denne type av problemer bestående hovedsakelig av muskulære smerter i ansikt og hoderegionen. Det er ikke uvanlig at pasienter under eller etter episoder med aktiv spiseforstyrrelse har (tann og kjeveleddsproblemer) orale problemer. Dersom pasienter under spisetrening, en terapi som ofte anvendes ved spiseforstyrrelser, har problemer med isninger fra tennene, munntørrhet eller redusert tyggekapasitet, innebærer dette at spisetreningen blir enda vanskeligere. Det er derfor viktig at også helsepersonell utenfor tannhelsetjenesten har kunnskaper om de munnhelseproblemer som kan forekomme i forbindelse med spiseforstyrrelser. En undersøkelse utført i 2003 ved 40 spesialenheter for spiseforstyrrelser i Sverige viste at 60 prosent av enhetene mente at tannhelsen var et hyppig problem for pasientene. I tillegg mente over 80 prosent av enhetene at tannhelsen hadde stor betydning for den totale rehabiliteringen av spiseforstyrrelser. Dette til tross, bare 280 av de totalt pasienter som startet behandling for spiseforstyrrelser på daværende tidspunkt ble henvist til tannhelsetjenesten. På sin side hadde tannhelsetjenesten henvist bare seks pasienter til behandling for spiseforstyrrelser (6). Helsepersonell føler ofte usikkerhet i forhold til pasienter med mistenkt spiseforstyrrelse (10). Studier av svenske tannleger har vist at til tross for mistanke om spiseforstyrrelser velger en tredjedel av tannlegene å ikke ta opp spørsmålet med hverken sine pasienter eller pasientens foreldre. En tredjedel velger å ta opp spørsmålet og har dermed fått diagnose om spiseforstyrrelse bekreftet. En annen tredjedel av tannlegene som velger å konfrontere pasient/foreldre med mistanke om spiseforstyrrelse, oppgir imidlertid at de ikke får sine mistanker bekreftet (10). Selvrapportert kunnskap om spiseforstyrrelser blant tannlegene som deltok i denne studien var lav og var tilegnet via media som for eksempel aviser og TV. Ca 90 prosent av tannlegene mente at de trengte mere opplæring og informasjon hva gjelder den odontologiske behandlingen av pasienter med spiseforstyrrelser. Studien konkluderte med mangelfull kunnskap og klinisk erfaring hos tannleger når det gjelder pasienter med spiseforstyrrelser. Et opplyst og forståelsesfullt tannhelsepersonell har en unik mulighet å være blant de første som oppdager en spiseforstyrrelse. Økte kunnskapsnivå hos denne yrkesgruppen kan resultere i øket engasjement når det gjelder forebygging og behandling av spiseforstyrrelser (11). Forebygging og behandling rettet mot barn og unge er spesielt etterspurt i Sosial- og helsedepartementets strategiplan mot spiseforstyrrelser. Referenser 1. Magnus P, Bakketeig LS. Epidemiologi. Revidert utgave. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, Statens Helsetilsyn. Alvorlige spiseforstyrrelser. Retningslinjer for behandling i spesialisthelsetjenesten, Gøtestam KG, Agras WS. General population based epidemiological study of eating disorders in Norway. Int J Eat Disord 1995;18: Hudson JI,.Hiripi E, Pope HG Jr, Kessler RC.. The prevalence and correlates of eating disorders in the national comorbidity survey replication Biol Psychiatry 2007; 61: Willumsen T, Graugaard, PK. Dental fear, regularity of dental attendance and subjective evaluation of dental erosion in women with eating disorders. Eur J Oral Sci 2005;113: Johansson AK, Norring C. Tandvårdsrutiner och munhälsans betydelse för behandling av ätstörningspatienter uppskattad av specialiserade ätstörningsenheter i Sverige. Abstract. The 6th Nordic Conference on Eating Disorders, Oslo, Norway, Öhrn R, Enzell K, Angmar-Månsson B. Oral status of 81 subjects with eating disorders. Eur J Oral Sci 1999;107: Svenska psykiatriska föreningen. Ätstörningar kliniska riktlinjer för utredning och behandling. Svensk Psykiatri nr. 8. Stockholm, Svenska Psykiatriska Föreningen och Förlagshuset Gothia AB, Kjældgaard M, Van der Ster G, Lago C, Angmar-Månsson B, Johansson AK. Ätstörningar. In: Johansson AK, Carlsson GE (eds). Dental erosion. Bakgrund och kliniska aspekter. Stockholm: Förlagshuset Gothia 2006, pp DeBate RD, Shuman D, Tedesco LA. Eating disorders in the oral health curriculum. J Dent Educ 2007;71: Johansson AK, Nohlert E, Johansson A, Norring C, Tegelberg Å. Dentists and eating disorders knowledge, attitudes, management and experience. Swed Dent J 2009;33:1-9. 5

6 Syreholdige fødevarers erosive potentiale og spyttes tandbeskyttende rolle Thorbjörg Jensdóttir Thorbjörg Jensdóttir, Ph.D. Adjunkt. Afdeling for Oral Medicin. Odontologisk Institut, Københavns Universitet. E-post: Det syreholdige indhold i kulsyreholdige drikkevarer og frugtjuice er årsagen til, at disse drikkevarer i høj grad forbindes med den stigende udbredelse af tanderosion. Dog er drikkevarer ikke alene om at fremprovokere tanderosion for også indtagelse af faste syrlige fødevarer kan medføre syreskader og tanderosion. Syreholdig fast føde er meget effektiv som spytsekretionsstimulans, og derfor spiser patienter, der lider af tørhed i munden, ofte sådanne produkter for at lette de orale symptomer. Mens denne artikel fremhæver, hvilke indikatorer der skal benyttes, når man har fokus på det ætsende potentiale i drikkevarer, omhandler den også syreholdig, fast fødes ætsende virkning som har vist sig at have et væsentligt erosivt potentiale. Derudover behandler artiklen spørgsmålet om, hvorvidt modifikation af syreholdige fødevarer er muligt med henblik på at mindske det erosive potentiale samt forsøger at forklare, hvorfor patienter, der lider af tørhed i munden, har større risiko for at udvikle tanderosion end personer med normal spytsekretion. Dental ætsning Tanderosion hører klassifikationsmæssigt til under tandslid. Tanderosion defineres således som kemisk slitage på dentalt hårdtvæv uden involvering af bakterier og tanderosion er dermed forskellig fra caries både med hensyn på ætiologi og patogenese [Eccles, 1979]. Mens udbredelsen af dental caries er for nedadgående, stiger udbredelsen af dental ætsning gradvist og forekommer inden for alle aldersgrupper, især hos børn og teenagere [Downer, 2005]. Udefrakommende faktorer som indtag af syreholdige fødevarer anses for at være den primære kausale faktor bag dental ætsning. Det primære symptom af denne uoprettelige dentale lidelse er øget følsomhed over for varme og kulde og kan i alvorlige tilfælde medføre smerte. Tanderosion og relaterede sygdomme Tanderosion er tæt forbundet med to andre former for tandslid nemlig attrition som er slitage af en tandoverflade mod en anden tandoverflade (ved tyggebevægelser med tanden), og abrasion som er slitage på tænder forårsaget af andre genstande end tænder f.eks. grov føde. Et identisk element mellem de tre former af tandslid er, at de er kronisk ødelæggende for dentalt hårdtvæv og omfatter ødelæggelse af tandoverflade, hvilket forårsager uopretteligt tab af tandemalje og efterfølgende dentin. Der er ofte et væsentligt sammenspil mellem de tre former for tandslid. Syreholdige fødevarers ætsende potentiale Det erosive potentiale er enhver væskes potentiale, herunder spyt, til at opløse tandens overflade. Forskellige målinger er blevet benyttet til at fastslå det erosive potentiale i læskedrikke og andre fødevarer. Generelt anses lav ph-værdi, høj bufferkapacitet, fødevarens evne til at fæstne sig på tandens overflade [Ireland et al., 1995] og undermætning med hensyn til hydroxylapatit (den primære uorganiske komponent i tænder) at indikere højt erosivt potentiale. Dog er ph-værdien og bufferkapaciteten de mest anvendte, indirekte målinger for det ætsende potentiale i syreholdige fødevarer [Lussi et al., 1995]. Drikkevarers ætsende potentiale Forskellige laboratorieundersøgelser har vist, at frugtjuice har et højt erosivt potentiale [Larsen and Nyvad, 1999; Jensdottir et al., 2005], mens adskillige epidemiologiske undersøgelser har fastslået, at kulsyreholdige drikkevarer frem for frugtjuice er tæt forbundet med ætsning af tænderne [Johansson et al., 1997]. Som konsekvens heraf opfattes kulsyreholdige drikkevarer som den primære ætiologiske faktor bag dental ætsning forårsaget af udefrakommende faktorer. Uoverensstemmelsen mellem laboratorieundersøgelser og kliniske undersøgelser kan primært forklares af det faktum, at det erosive potentiale i drikkevarer ofte er vurderet indirekte baseret på målinger af drikkevarernes bufferkapacitet frem for deres ph-værdier. Tabel 1. ph-værdi, titrerbar syre (TA 5,5) og tandsubstans mistet efter 24 timers nedsænkning i udvalgte læskedrikke [Jensdottir et al., 2005]. ph TA 5,5 er mængden (µl) af nødvendig base til at titrere drikkevaren fra den oprindelige ph-værdi til ph-værdien 5,5 Tandsubstans mistet efter 24 timers nedsænkning i læskedrik Ren appelsinjuice 3,83 3,75 1,30 Ren æblejuice 3,59 2,43 1,20 Ren grapefrugtjuice 3,36 5,92 1,90 Appelsinjuice fra koncentrat 3,49 1,94 1,10 Malt (drikkevare med maltekstrakt) 4,51 0,59 0,10 Mælkeafledt mælkesyre 3,46 8,40 3,10 Magic energidrik 2,90 3,56 1,80 Gatorade sportsdrik 3,28 1,66 1,50 Destilleret vand 5,25 0,20 Coca cola 2,59 0,76 0,70 Mælk 6,78 0,00 0,00 Mineralvand (med citrus) 4,17 0,54 0,40 Citronkoncentrat 2,54 30,91 9,90 Korrelation med Δ Ca 24-0,69c ns. ns. Korrelation med vægttab 24-0,78b 0,94a 1,00a Korrelationskoefficienter opnået ved hjælp af Spearmans rangeringskorrelationsanalyse. Ns. angiver ikke-signifikant, a p<0,001, b p<0,01 og c p<0,05. 6

7 Tabel 1 viser relationen mellem ph-værdi, bufferkapacitet (her: mængden af base for at titrere en syreholdig drikkevare til ph-værdi 5,5, også kaldet TA 5,5) og mistet tandsubstans efter nedsænkning i en drikkevare i 24 timer. Nok så interessant korrelerede mistet tandsubstans efter 24 timers nedsænkning i læskedrikke positivt med læskedrikkens bufferkapacitet (TA 5,5) men negativt med drikkevarens ph-værdi. Disse resultater bekræfter derfor tidligere undersøgelser, der antyder, at frugtjuice er mere ætsende end colalæskedrikke [Jensdottir et al., 2005]. På den anden side var dette i uoverensstemmelse med epidemiologiske undersøgelser i laboratoriet og krævede mere forskning. En mere nylig undersøgelse viste, at bufferkapaciteten og en nedsænkning af tænder i timevis og endda dagevis var klinisk irrelevant, da drikkevarerne sjældent forbliver i munden i så lange perioder. Da det umiddelbare erosive potentiale var målt (det erosive potentiale i de første 60 sekunder), korrelerede resultaterne positivt med ph-værdien og ikke bufferkapaciteten i drikkevarer og stemte overens med resultater fra epidemiologiske undersøgelser fundet i litteraturen (figur 1). Desuden viste samme undersøgelse, at beskyttelsen fra tand pellikelen, som er det lag af spytproteiner der sidder uden på tænderne i munden, var betydeligt bedre mod colalæskedrikke sammenlignet med frugtjuice. Det betyder, at jo mere syreholdig drikkevaren var, jo mere beskyttende var pellikelen, indtil det blev vasket af [Jensdottir et al., 2006]. Under normale omstændigheder og hos raske personer med normal spytsekretion (0,2-0,5 ml/min) passerer drikkevaren hurtigt gennem munden. I løbet af den korte gennemløbstid vil drikkevarens ph-værdi forblive relativt konstant, og derfor spiller bufferkapaciteten en mindre vigtig rolle. ph-værdien vil på den anden side have en øjeblikkelig virkning på tandens overflade og er dermed klinisk en bedre indikator på det erosive potentiale i drikkevaren hos størstedelen af befolkningen. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere syreholdig en drikkevare er, jo mere ætsende er den. Faktisk stiger den erosive virkning 10 gange for hvert fald i ph på en enhed. Derfor vil en kulsyreholdig drikkevare med en ph-værdi på 2,5 teoretisk være ti gange mere ætsende end frugtjuice med en ph-værdi på 3,5 og 100 gange mere end en ph-værdi på 4,5. Dog kan drikkevaren hos patienter, der lider af tørhed i munden med lav spytsekretion <0,1 ml/min., forblive i munden i længere tid, og i dette tilfælde kan drikkevarens bufferkapacitet spille en større rolle. Således kunne man tænke sige at appelsinjuice med ph over 4 kunne forårsage syreskader hvis juice var i kontakt med tandoverfladen i længere tid hos en mundtør patient. HAp opløslighed (mg/l drik) Sekunder Det erosive potentiale af faste fødevarer Litteraturen viser, at personer, der spiser fast føde med højt syreindhold, f.eks. indtagelse af citrusfrugter mindst to gange om dagen, har 37 gange forøget risiko for tanderosion, i forhold til personer der ikke har en lignende risikoadfærd. Til sammenligning er risikoen for syreskader ved indtagelse af læskedrikke 4-6 gange om ugen kun 4 gange højere i forhold til personer som ikke har en risikoadfærd [Jarvinen et al., 1991]. Dermed synes de kemiske effekter ved lav ph-værdi kombineret med de mekaniske effekter ved at tygge (dental abrasion) at være den værst tænkelige kombination for udviklingen af dental ætsning. I denne henseende kan fast føde, f.eks. syreholdigt tyggegummi, blive betydeligt mere destruktivt for tanden end meget anden syreholdig fast føde, eftersom det både opløser emaljen med det syreholdige indhold samt inkorporerer abrasions effekten fra via tygningen. Denne proces gnubber den demineraliserede og blødgjorte yderste del af emaljen væk, der ellers kunne have haft en chance for at blive remineraliseret, hvis man bare lod den være i fred. Af lignende årsager anbefales det ikke at børste tænder mindst en time efter at have indtaget syreholdige fødevarer. Det er svært at afgøre syreholdig, fast fødes erosive potentiale sammenlignet med drikkevarer, da de skal opløses, før man kan fastslå deres ætsende potentiale. Dette opstår ofte i spyt, men det er kompliceret at måle spyttes ætsende potentiale. Ikke desto mindre har nylige undersøgelse fastslået det ætsende potentiale i syreholdige bolsjer som en testmodel for anden syreholdig, fast føde. Disse resultater har vist, at når syreholdig, fast føde har en ph-værdi på under 3,5, er fødevaren helt klart erosiv i menneskeligt spyt, medmindre den er modificeret [Jensdottir et al., 2007]. 1) Diet Coca-Cola 2) Pepsi Max 3) Coca-Cola 4) Pepsi Cola 5) Diet Cola-Cola med citron 6) Appelsinjuice 7) Appelsinjuice fra koncentrat 8) Sur appelsinjuice 9) Økologisk appelsinjuice 10) Sød appelsinjuice ikke erosive Figur 1. Det umiddelbare ætsende potentiale i kulsyreholdige colalæskedrikke (ph 2,5-2,8) er betydeligt højere i de første sekunder og minut sammenlignet med det ætsende potentiale i forskellige appelsinjuicer (ph 3,8-4,3) [Jensdottir et al., 2006]. Modifikation Mange forskellige substanser er potentielt interessante i forbindelse med modificering af syreholdige fødevarer. Nogle af dem er: kalcium- og fosfatsalte, fluorid- og mælkeproteiner. Dog omfatter modifikation af syreholdige fødevarer generelt brug af kalcium, fosfat og komplekse fosfatforbindelser (polyfosfater). Modifikation af syreholdige drikkevarer for at mindske deres erosive potentiale er velkendt og er blevet vurderet i betydelig grad at mindske det erosive potentiale i drikkevarer med en ph-værdi på helt ned til 3,5. Modifikation samt kliniske test af fast, syreholdig føde er mere nylig i litteraturen. Ikke desto mindre er det blevet dokumenteret, at modifikation af syreholdig, fast føde med en ph-værdi på helt ned til 2,2 er muligt ved hjælp af kalciumforbindelser hos både raske personer og patienter med tørhed i munden. Spyttes rolle Menneskeligt spyt har vist sig at have en beskyttende virkning mod mineraltab af tandsubstans og anerkendes som en meget vigtig faktor i forhold til at beskytte tandoverfladen imod dental ætsning. En tidligere undersøgelse viser, at patienter med tørhed i munden med reduceret spytsekretion (<0,1 ml/min) har fem gange større sandsynlighed for at opleve dental ætsning end personer med normal spytsekretion (0,2-0,5 ml/min), og dermed kan spytsekretion være særdeles vigtige i beskyttelsen imod tanderosion da oral udrensning og dermed udrensning af syre er betydeligt mindsket med reduceret spytsekretion [Jarvinen et al., 1991]. Personer med lav spytsekretion har ofte også en lav spytbufferkapacitet, hvilket påvirker buffereffekten mod syreholdig fast føde. Derfor har personer med lav bufferkapacitet vist sig at være mere udsat med henblik på at udvikle tanderosion [Meurman et al., 1994]. Således kan undersøgelser af spytsekretionsstatus sammenholdt med en kostanamnese hjælpe med at afgøre individuel disposition for at udvikle tanderosion [Jarvinen et al., 1991]. 7

8 Resumé Vigtigheden af at fastslå det erosive potentiale i drikkevarer og andre syreholdige fødevarer er stigende, da adskillige undersøgelser indikerer, at indtag af visse syreholdige fødevarer er den primære, kausale faktor bag dental ætsning i den industrialiserede del af verden. Generelt er ph-værdien den bedste tommelfingerregel, når man screener for det erosive potentiale i syreholdige fødevarer. Når man dog bedømmer ud fra den stigende popularitet af syreholdige fødevarer, er større bevidsthed om, hvilke fødevarer muligvis kan være ætsende, måske ikke nok til at modvirke den stigende udbredelse af tanderosion. Derfor kan modifikation af syreholdige fødevarer være et vigtigt strategisk værktøj i forebyggelsen af dental ætsning hos både raske personer og personer med tørhed i munden. Faktaboks ph-værdi er en bedre indikator på det erosive potentiale i drikkevarer end bufferkapaciteten. Drikkevarer med en ph-værdi på 2,5 er ti gange mere ætsende end drikkevarer med en ph-værdi på 3,5 og 100 x så ætsende som drikkevarer med en ph-værdi på 4,5. Kulsyreholdige coladrikke er generelt mindst ti gange mere ætsende end frugtjuice. Tand pellikelen yder væsentlig beskyttelse imod tanderosion. Syreholdige, faste fødevarer er generelt mere erosive end drikkevarer, eftersom førstnævnte har en ætsende effekt via deres syreindhold og en slibende effekt via tygning. Syreholdigt tyggegummi er både kemisk ætsende og mekanisk slidende og bør derfor opfattes som en betydelig trussel mod tænderne, selvom det er sukkerfrit. Syreholdige drikkevarer med en ph-værdi på helt ned til 3,5 kan modificeres og dermed få nedsat deres erosive potentiale. Syreholdigt, fast føde med en ph-værdi på helt ned til 2,2 kan modificeres og dermed få nedsat dets erosive potentiale. Spyt er den naturlige beskyttelse mod tanderosion. Patienter med mundtørhed har op til fem gange større risiko for at udvikle dental ætsning. Det foreslås ikke at børste tænder i mindst en time efter indtagelse af syreholdige fødevarer, da det kan accelerere tab af tandsubstans via den slidende effekt fra tandbørste og tandpasta. Litteratur Downer MC: The 1993 national survey of children s dental health. Br Dent J 1995;178: Eccles JD: Dental erosion of nonindustrial origin. A clinical survey and classification. J Prosthet Dent 1979;42: Ireland AJ, McGuinness N, Sherriff M: An investigation into the ability of soft drinks to adhere to enamel. Caries Res 1995;29: Jarvinen VK, Rytomaa II, Heinonen OP: Risk factors in dental erosion. J Dent Res 1991; 70: Jensdottir T, Bardow A, Holbrook P. Properties and modification of soft drinks in relation to their erosive potential in vitro. J Dent 2005; 33: Jensdottir T, Holbrook P, Nauntofte B, Buchwald C, Bardow A. Immediate Erosive Potential of Cola Drinks and Orange Juices. J Dent Res 2006; 28: Jensdottir T, Nauntofte B, Buchwald C, Bardow A. Erosive potential of acidic candies in saliva and effects of calcium. Caries Res 2007; 41: Johansson AK, Johansson A, Birkhed D, Omar R, Baghdadi S, Khan N, Carlsson GE: Dental erosion associated with soft-drink consumption in young Saudi men. Acta Odontol Scand 1997;55: Larsen MJ, Nyvad B: Enamel erosion by some soft drinks and orange juices relative to their ph, buffering effect and contents of calcium phosphate. Caries Res 1999;33: Lussi A, Jaeggi T, Jaeggi-Scharer S: Prediction of the erosive potential of some beverages. Caries Res 1995;29: Meurman JH, Toskala J, Nuutinen P, Klemetti E: Oral and dental manifestations in gastroesophageal reflux disease. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1994;78: ZENDIUM Syreforsvar indeholder beskyttende proteiner som hjælper med at modvirke syreskader ZENDIUM Syreforsvar er specielt udviklet til at hjælpe med at modvirke syreskader og caries. Sammen med din professionelle rådgivning om hvordan både caries forebygges og syreskader modvirkes, samt hvilke risikofaktorer dine patienter bør forholde sig til, er de godt hjulpet på vej. Produktegenskaber: Indeholder casein og colostrum - særlige mælkeproteiner, der hjælper til at modvirke syreskader Indeholder 1450 ppm natriumfluorid der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries Medium koncentration af silica (RDA: 80), der reducerer risiko for unødig slidtage a/s blumøller healthcare Nyvang 16, 5500 Middelfart Denmark Tlf Fax Opus Health Care AB Box 50208, SE Malmö , Sara Lee Household & Bodycare Sverige AB Box 50585, SE Malmö , Sara Lee Household & Body Care, Norge A/S Trollåsveien 4, N 1414 Trollåsen, Norge Tlf Fax

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Erosioner Tæt på Grænsen

Erosioner Tæt på Grænsen Erosioner Tæt på Grænsen Forekomst og behandling i Tønder Kommune Tandlæge Mette Lyngs Tønder kommunale tandpleje 2013 Vejleder Lene Esmark Overtandlæge Emeritus 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3

Læs mere

Erosion og andet tandslid ajourført viden og forebyggelse

Erosion og andet tandslid ajourført viden og forebyggelse Erosion og andet tandslid ajourført viden og forebyggelse Allan Bardow, Ulla Pallesen & Merete Bakke Slid af tænderne Ved tandslid forstås fysisk og kemisk betinget tab af hård tandsubstans, der ikke er

Læs mere

Aktivstoffer i tandpasta TEMA: Nr. 2 / 2011. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se.

Aktivstoffer i tandpasta TEMA: Nr. 2 / 2011. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se Nr. 2 / 2011 Halitose, side 3 Functional foods och oral hälsa något för framtiden?, side 5 Syreskader og tanderosion årsager og forebyggelse, side 7 TEMA: Aktivstoffer

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

DOM. Colgate-Palmolive A/S. (Advokat Søren Stenderup Jensen) mod. (Advokat Dorte Wahl)

DOM. Colgate-Palmolive A/S. (Advokat Søren Stenderup Jensen) mod. (Advokat Dorte Wahl) DOM Afsagt den 30. januar 2014. V-114-06 Colgate-Palmolive A/S (Advokat Søren Stenderup Jensen) mod Unilever Danmark A/S (tidl. a/s Blumøller) (Advokat Dorte Wahl) Indledning Sagen handler om, hvorvidt

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

ph-værdier og mælkesyrekoncentration i saliva efter indtag af Castus

ph-værdier og mælkesyrekoncentration i saliva efter indtag af Castus ph-værdier og mælkesyrekoncentration i saliva efter indtag af Castus frugtstænger og frisk frugt Projektleder: Lisa Twetman, Stud. Med. Clinical Research Center, Malmö University Hospital, Malmö, Sweden

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Odontofobi TEMA: Nr. 1 / 2014. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se

Odontofobi TEMA: Nr. 1 / 2014. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se Nr. 1 / 2014 Musikk demper angst også ved besøk hos tannlegen Side 3 Tandvårdsrädsla hos vuxna Side 4 Ny kampagne skal reducere tandlægeskræk og styrke egenindsatsen

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Blev du fanget af denne for mig ukarakteristiske overskrift? Det var i hvert fald meningen.

Blev du fanget af denne for mig ukarakteristiske overskrift? Det var i hvert fald meningen. 52 24 10 14 "Hurtigere, højere, stærkere, længere og sundere, og gladere" "Faster, higher, stronger, longer and healthier, and happier" Olympiske idealer med sundhedstwist, "leg fitness og lev livet" Kære

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

www.zendium.dk Varekatalog www.liathansenreklame.dk professional dental care a/s blumøller healthcare Nyvang 16, DK-5500 Middelfart

www.zendium.dk Varekatalog www.liathansenreklame.dk professional dental care a/s blumøller healthcare Nyvang 16, DK-5500 Middelfart www.zendium.dk Varekatalog www.liathansenreklame.dk a/s blumøller healthcare Nyvang 16, DK-5500 Middelfart Kære tandplejeteam, På opfordring fra tandklinikkerne, har vi valgt at øge koncentrationen af

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

guide Få et sider Undgå syreskader Sunde tænder - 10 gode råd Gode råd om tandblegning OKTOBER 2011 - Se flere guides på bt.

guide Få et sider Undgå syreskader Sunde tænder - 10 gode råd Gode råd om tandblegning OKTOBER 2011 - Se flere guides på bt. OKTOBER 2011 - Se flere guides på bt.dk/plus 16 sider guide smukt Få et smil Gode råd om tandblegning Undgå syreskader Sunde tænder - 10 gode råd Få et smukt smil INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-7 Syreskader

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

Tandsundhed i Norden. Sundhed og de sociale medier. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011

Tandsundhed i Norden. Sundhed og de sociale medier. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011 Tandsundhed i Norden Sundhed og de sociale medier Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011 Kost og tandsundhed i 2000-tallet Trods forbedret tandsundhed i Norden er der fortsat store udfordringer,

Læs mere

SCAN NEWS KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED TEMA: ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / 2015. ARTIKEL // Børn, mad og sundhed... s.

SCAN NEWS KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED TEMA: ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / 2015. ARTIKEL // Børn, mad og sundhed... s. SCAN NEWS ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / 2015 TEMA: KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED ARTIKEL // Børn, mad og sundhed.... s. 3 ARTIKEL // Melk er mat og D-vitamin viktig for tanndannelsen...

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat BUCADOG Mundhygiejne til hund BUCACAT Mundhygiejne til kat Mundhygiejne HAR HUNDEN ELLER KATTEN DÅRLIG ÅNDE? Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, kan det have flere årsager, f.eks infektioner

Læs mere

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft 16. april 2013 Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Tandlægeskolen

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Børne- og ungdomstandplejen i Norden

Børne- og ungdomstandplejen i Norden ORGANISATION AF PÆDODONTISK SERVICE VETENSKAP Organisation af pædodontisk service i de nordiske lande Sven Poulsen, Anna-Karin Holm, Nina J Wang og Harri Torppa Denne artikel beskriver tandplejesystemerne

Læs mere

Tema: Oral helse. Nr. 1 / 2011. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se. Fra tannhelse til munnhelse Side 3

Tema: Oral helse. Nr. 1 / 2011. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se. Fra tannhelse til munnhelse Side 3 www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se Nr. 1 / 2011 Fra tannhelse til munnhelse Side 3 Orala sjukdomar och allmän hälsa Side 6 Tema: Oral helse Bivirkninger af lægemidler og dentalmaterialer i mundhulen

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Lykken er en sund mund - for både mor og barn

Lykken er en sund mund - for både mor og barn Lykken er en sund mund - for både mor og barn Forord Denne lille opslagsbog er lavet som en hjælp til selvhjælp. Den giver gode råd om tænder og mund under graviditeten og mindre børns tandsundhed I kan

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Pædodonti 2014. særnummer november 2014. DaniSh DenTal Journal. TaNdlægEfORENiNgENs MEdlEMsBlad

Pædodonti 2014. særnummer november 2014. DaniSh DenTal Journal. TaNdlægEfORENiNgENs MEdlEMsBlad særnummer november 2014 TaNdlægEfORENiNgENs MEdlEMsBlad DaniSh DenTal Journal Pædodonti 2014 Cariesrisikovurdering Primære tænder Permanente tænder Tidlig caries Forebyggelse minimal invasiv behandling

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Protemp Crown. Espertise

Protemp Crown. Espertise Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Energidrikke. www.bryggeriforeningen.dk

Energidrikke. www.bryggeriforeningen.dk Energidrikke www.bryggeriforeningen.dk Hvad er? Energidrikke er læskedrikke, der indeholder koffein og evt. vitaminer og stofferne taurin og glucuronolacton Energidrikke er godkendte og testet af såvel

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Koordineret behandlingsindsats ved ADHD hos børn og voksne i Danmark?

Koordineret behandlingsindsats ved ADHD hos børn og voksne i Danmark? Koordineret behandlingsindsats ved ADHD hos børn og voksne i Danmark? Christiansborg 23 sept. 2009 Marianne Breds Geoffroy Speciallæge i psykiatri, PhD form. Dansk Selskab for Klinisk Neuropsykiatri Skal

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat

Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Per Møller Institut for Fødevarevidenskab Københavns Universitet pem@life.ku.dk Determining

Læs mere

Tandpasta nye indholdsstoffer?

Tandpasta nye indholdsstoffer? Tandpasta nye indholdsstoffer? alan richards I lighed med i de andre skandinaviske lande er tandpastamarkedet i Danmark domineret af nogle få internationale producenter. Nye produkter kommer på markedet

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere