Afrapportering af FoU projekt nummer Pulje EUD6419 FOU Didaktik i praktik. koblingspunkter mellem skole og praktik

Transkript

1 Afrapportering af FoU projekt nummer Pulje EUD6419 FOU-2010 Didaktik i praktik koblingspunkter mellem skole og praktik Katarina Held Projektleder Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser Dato:

2 Indhold Resumé... 3 Projektets formål... 3 Projektets mål... 3 Projektets resultater... 4 Projektets faser... 4 Fase 1: Elevfrafald og samspillet mellem skole og praktik... 4 Baggrund - frafaldsundersøgelse... 4 Projektet... 5 Forskelle på læringsrummet i skole og praktik... 5 Koblingspunkter mellem skole og praktik... 6 Udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem skole og praktik... 7 Fase 2: Metodeudvikling... 9 Didaktik... 9 Besøg og overvejelser Refleksioner inden metoden udvikles Skabelon til at beskrive metoderne Dagens produkt Fase 3: Opsamling på metoder Refleksion og praktikdidaktik De udviklede redskaber Produkter og formidling Produkter Formidling konference og video Bilag Charlotte Wegeners powerpoints fra konferencen den Pernille Bottrups powerpoints fra konferencen den Ingeborg Nielsens tegninger af Kamma 2

3 Resumé Det overordnede formål med projektet har været at øge antallet af elever, som gennemfører social- og sundhedsuddannelsen, ved at lærere på skoler og praktikansvarlige fra virksomheder sammen udvikler metoder til at styrke koordineringen af praktiksamarbejdet mellem skole og virksomhed. Gennem gensidige besøg udforskede lærerne og de praktikansvarlige, hvilke læreprocesser eleverne bliver bragt i, når de er i hhv. praktik og på skoleophold. På basis af denne gensidige udforskning og forskellige oplæg drøftede og udviklede lærerne og de praktikansvarlige metoder og didaktiske redskaber til at styrke sammenhængen mellem skole og praktik til gavn for eleverne. De udviklede redskaber er beskrevet i Redskaber til at styrke samspillet mellem skole og praktik Der blev afholdt en konference for de lokale uddannelsesudvalg med oplæg om hhv. fælles koblingspunkter for skole og praktik og fælles redskaber til læring - erfaringer fra FoUprojekt Didaktik i praktik. Redskaber til at styrke samspillet mellem skole og praktik blev udleveret til alle deltagere. Der er desuden optaget en film, der præsenterer et konkret eksempel på et samarbejde mellem en kommune og en skole om at styrke sammenhængen for eleverne mellem det, der læres på skolen, og det, der læres i praktikken. Projektets formål Det overordnede formål med projektet var at øge antallet af elever, som gennemfører social- og sundhedsuddannelsen, ved at lærere på skoler og praktikansvarlige fra virksomheder sammen udvikler metoder til at styrke koordineringen af praktiksamarbejdet mellem skole og virksomhed. Projektets mål Gennem gensidige besøg på henholdsvis skole og virksomhed udforsker lærerne og de praktikansvarlige, hvilke læreprocesser eleverne bliver bragt i gennem praktikken og på skoleophold. På basis af denne gensidige udforskning skal skolen og de praktikansvarlige: 1. reflektere over og koordinere didaktiske metoder, så sammenhængen mellem skole og praktik styrkes til gavn for eleverne. 2. udvikle metoder til, hvordan samarbejdet mellem skole og virksomheder kan koordineres bedre. 3. beskrive, hvad der er relevant at lære eleverne forud for henholdsvis et praktikophold og et skoleophold. 3

4 Projektets resultater På baggrund af deltagernes fælles refleksion er der udarbejdet lister over udfordringer og løsninger i forhold til at styrke sammenhængen mellem skole og praktik til gavn for eleverne. Der er derudover udviklet og afprøvet redskaber, der kan benyttes i skole og praktik, og som kan styrke de læreprocesser, eleverne bliver bragt i. Disse redskaber er beskrevet i materialet Redskaber til at styrke samspillet mellem skole og praktik og et par af dem er filmet og bliver lagt på emu.dk sammen med andet materiale fra projektet. Projektets resultater er desuden videreformidlet på en konference for de lokale uddannelsesudvalg Der er ikke beskrevet, hvad der er relevant for eleverne at lære forud for hhv. et praktikophold og et skoleophold, da både praktikmål og de faglige mål for social- og sundhedsuddannelsen blev revideret i løbet af projektperioden, og en beskrivelse ud fra de gamle mål derfor ikke ville blive brugt. Projektets faser Styregruppen bestående af en repræsentant fra hhv. KL, FOA og Danske Regioner, 2 konsulenter fra KUBIX samt en konsulent fra PASS sekretariatet planlagde de tre workshops og formidlingen af projektet. Deltagerne i projektet var derudover 2 uddannelseskoordinatorer fra Silkeborg Kommune, en klinisk uddannelsesansvarlig fra Næstved Kommune, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske fra Psykiatri og Social, Region Midtjylland, en uddannelseskonsulent fra Region Sjælland og 2 undervisere fra hhv. SOSU Sjælland og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. Fase 1: Elevfrafald og samspillet mellem skole og praktik Den første workshop blev afholdt i KL s lokaler. Deltagere var styregruppen og deltagerne fra praktikken og skolerne. Efter workshoppen blev der udsendt en opsamling, som nedenstående bygger på. Baggrund - frafaldsundersøgelse Ursula Dybmose, KL, PASS, fortalte, at KL og FOA for nyligt har gennemført projektet Praktik der virker. I den forbindelse gennemførte Rambøll en frafaldsundersøgelse. På baggrund af den anbefaler Rambøll bl.a.: 1. Skab en fælles sigtelinje for uddannelsen. 2. Styrk sammenhæng og sammensmeltning af skole og praktik. 3. Afstem forventningerne. 4. Imødekom den differentierede elevgruppe, fx de unge, der vil være elever, og de ældre, der vil være kolleger. Materialer til inspiration - Undersøgelse af frafald blandt elever på social- og sundhedsuddannelsen, Rambøll, februar Praktik der virker. Inspirationskatalog, KL og FOA, marts 2011 Find materialet her: Et af Rambølls forslag er øget fokus på sproglige og kulturelle udfordringer for elever med anden etnisk baggrund end dansk. I Region Hovedstaden har der været et projekt om dette: 4

5 På denne hjemmeside er der en henvisning til Håndbog om sprogstøtte fra SOSU C: Den kan findes her: Projektet Pernille Bottrup, KUBIX, fortalte, at målet med projekt Didaktik i praktik er at øge antallet af elever, der gennemfører SOSU-uddannelsen, ved at - udvikle metoder til at styrke koordinering af samarbejde mellem skole og praktik, - styrke sammenhæng mellem og opmærksomhed på didaktiske metoder i hhv. skole og praktik, - beskrive forventninger til elever og forberede dem forud for skole- og praktikophold. Projektelementer: Projektet består af nogle seminarer: Seminar 1 i KL s lokaler 12. maj, 2011 Seminar 2 i PASS lokaler 25. august, 2011 Seminar 3 i FOA lokaler 23. november, 2011 Imellem seminarerne skal deltagerne arbejde sammen om at udvikle metoder. Forskelle på læringsrummet i skole og praktik Ifølge Pernille Bottrup er der stor forskel på det læringsrum eleven møder i hhv. skolen og praktikken. Læringsrummene skal ikke være ens, men spille godt sammen og have fælles sigtelinjer. Skolens læringsarena: Pensumstyret Fokus på faget Fokus på individet Primært teoribåret Praktikkens læringsarena: Arbejdsopgavestyret Fokus på løsninger der virker i praksis Fokus på arbejdsfællesskab Primært erfaringsbåret 5

6 Koblingspunkter mellem skole og praktik Charlotte Wegener, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, fortalte om koblingspunkter mellem skole og praktik. Koblingspunkter er et begreb, der er hentet hos Lene Tanggaard. Koblingspunkter: Organisatoriske: Institutionelle, fx forskellige samarbejdsfora, Hvem ejer virkeligheden? Hvem ejer eleverne? Vidensmæssige: Fx cases fra praktikken inddrages i undervisningen, teoretisk viden omsættes i praktiske situationer, refleksion, billeder af praksis 6

7 Identitetsmæssige: Fx forholdet mellem elevidentitet og fagidentitet Rollemodeller på skolen, i praktikken eller i privatlivet Døden, motivation, møderum og frirum Udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem skole og praktik Deltagernes bud på udfordringer: - Skole og praktik taler ikke samme sprog - Bruger skole og praktik de fælles møder rigtigt? - Praksiserfaringerne bruges på skolen men der er tidspres. - Relationen mellem elev og praktiksted vigtig og de skal derfor kobles. - Koblingen mellem faglige mål og praktikmål Elevplan er måske svaret. - Skolen understøtter praktik - Skabe sammenhæng - Tættere samspil mellem lærere og praktikvejledere - Løbende opdateringer på hinandens verdener - Hvordan tænker praktikvejelederen didaktik? - Hvordan implementeres resultaterne af de mange projekter i en travl hverdag? - Elevers forudsætninger bl.a. pga. sprogproblemer, og at de ikke ved, hvad arbejdet indebærer. - Få eleverne til at se borgerne som arbejdsgivere og aflæse borgerens behov Gode erfaringer - Den uddannelsesansvarlige fra praktikken møder eleverne på skolen - Samtaler mellem elev, kontaktlærer og praktikvejleder - Sætter tegn på den adfærd eleverne skal udvise, for at de har nået praktik-målene (SMITTE), så eleverne får et billede af målene. - Praksisnære projekter - Eleverne besøger praksis i forbindelse med emner og ser fx genoptræning - Personer fra praksis underviser i hverdagsrehabilitering på skolen - Kontaktlæreren oplever eleverne i arbejde under deres praktikuddannelse (i forbindelse med midtvejssamtalen) 7

8 - Elevernes erfaring fra praktikuddannelsen inddrages i undervisningen, bl.a. for at eleven lærer, at det er borgerens behov, der bestemmer, hvordan der handles (der kan være forskel på en konkret borgers sygdom, og det, eleven har læst om sygdommen). - Uddannelseskonsulenterne støtter og vejleder praktikvejlederne - Et aktivt LUU kan beskrive samarbejdet mellem skole og praktik - Idékatalog til hvordan eleverne kan arbejde med praktikmålene - Logbog, hvor eleverne selv beskriver, hvordan de arbejder med praktikmålene - Personliggøre praktikmålene - Praktikvejlederne fortæller på skolen eleverne, hvad de skal ud i - Praktik og skole samarbejder om optag - Læringsrum på praktikstedet med elever fra andre uddannelser - Eleverne sender et brev om sig selv til praktikstedet, og praktikstedet sender et brev til eleven. Ønsker til skolerne - udveksling af viden om særlige behov hos eleven, før de placeres i praktikken - Fælles refleksionsmetoder med afsæt i praksis - At kontaktlærerne er knyttet op på faste praktiksteder/nøglepersoner - Temamøder på tværs, fx om skolelogik og praktiklogik - Fælles ejerskab - Kendskab til de cases som skolerne benytter, så praktikken kan henvise til dem Ønsker til praktikken - Italesætte teorier/understøtte eleven i at tænke, hvorfor de gør det, de gør, når eleverne udfører arbejdet så eleverne bliver bevidste om den viden, de benytter til at løse opgaverne Deltagernes bud på foreløbige mål: - Styrke kendskabet til hinanden - Svare på spørgsmålene om, hvilken viden de/vi har brug for, fx om elevens forudsætninger og fravær og eventuelle tiltag, og hvordan denne viden kan formidles, fx gennem konkrete personer eller Elevplan.dk - Finde det fælles i praktikmålene og de faglige mål - Systematisere anvendelsen af praksisser, fx bruger praktik og skole forskellige modeller, og der arbejdes muligvis forskelligt med refleksion og logbøger og sygeplejeprocessen. Hvad vil I gerne undersøge nærmere? - Følge en elev under vejledning og midtvejssamtalen i praktikken - Følge studieunit København og se en praktikvejleder få vejledning - Se det materiale, skolen ofte bruger, så praktikken kan henvise til det - Ejerskab/koblingspunkter mellem faglige mål og praktikmål - Undersøge hvordan refleksion understøttes i de forskellige rum Workshoppen sluttede med, at repræsentanterne fra de to skoler og fra de to kommuner og de to regioner aftalte, hvordan de kunne arbejde sammen om at undersøge ovenstående nærmere. Inden workshoppen i august skulle skole og praktik have besøgt hinanden, undersøgt problemstillingen, så der på næste workshop kunne udvikles metoder. 8

9 Fase 2: Metodeudvikling Den anden workshop blev afholdt i PASS lokaler. Deltagere var styregruppen og deltagerne fra praktikken og skolerne. Efter workshoppen blev der udsendt en opsamling, som nedenstående bygger på. Didaktik En måde at beskrive didaktik på er, at didaktikken beskæftiger sig med følgende ni spørgsmål? 1. Hvem skal lære? 2. Hvad skal de lære? 3. Af hvem? 4. Hvornår? 5. Med hvem? 6. Hvor? 7. Hvordan? 8. Ved hjælp af hvad? 9. Hvorfor? Disse spørgsmål kan besvares for hver time, og de kan besvares på et meget generelt plan, fx i forhold til en uddannelse eller i lyset af livslang læring. En anden definition er, at didaktik beskæftiger sig med, hvad der skal læres herunder viden, færdigheder og holdninger samt planlægningen af forløbet. Mens metodik beskæftiger sig med måden at lære viden, færdigheder og holdning samt tilrettelæggelse og udførelse af hver enkel gang. Af uddannelsesbekendtgørelsen fremgår de slutkompetencer eleven skal opnå ved at have nået de faglige mål på skolen og praktikmålene i praktikken. Disse mål fremgår af uddannelsesordningen. I den lokale undervisningsplan, som skolen udarbejder i samarbejde med repræsentanter fra praktikken (LUU), står der bl.a. hvilke læringsaktiviteter der vil være i skoleforløbet. Den fælles didaktiske udfordring er, hvordan man skaber sammenhæng for eleven mellem det, der læres i praktikken, og det, der læres i skolen. Som det blev nævnt på sidste workshop er skolens og praktikkens læringsarenaer forskellige, men som det også fremgik, kan nogle metoder være de samme. En forudsætning for at kunne skabe en bedre sammenhæng kan være, at skole og praktik bliver synlige for hinanden. Ønsker til at skabe bedre sammenhæng mellem skoleundervisning og praktik: - Metodekoordinering, blande sig? - Informationsudveksling; fx fælles møder, LUU - Styrke refleksion på tværs - Søge koblingspunkter i mål m.v. Gode erfaringer med at skabe sammenhæng mellem skoleundervisning og praktik: - Blande verdener, fx eleven fortæller på skolen om en opgave, eleven har løst i praktikken og omvendt; - Bruge ældre elever - Koordinering og dialog på tværs, fx om elevernes forudsætninger og forløb - Brug eleverne - Koble identitet og faglighed 9

10 Besøg og overvejelser Repræsentanterne fra hhv. skole og praktik har besøgt hinanden. Skolernes repræsentanter har: - overværet en uddannelsessamtale i Næstved Kommune, - fulgt en elev på geriatrisk afdeling, Næsted Sygehus, en formiddag samt fået introduktion til materialet, som anvendes i dagligdagen. - overværet ugesamtale mellem elev og praktikvejleder - fulgt en uddannelseskoordinator en dag og overværet slutevalueringer i Silkeborg Kommune. Praktikkens repræsentanter har: - overværet undervisningslektioner i refleksion og læring på SOSU-skolen i Slagelse. - overværet introduktion af elever på SOSU-skolen i Næstved. - fulgt undervisningen i 2 dage, hvor eleverne arbejdede med Kamma- casen. - overværet at skolen introducerede den pædagogiske samarbejdsmodel på et hold - deltaget i et møde med lærerteamet om den pædagogiske samarbejdsplan. Besøgene har resulteret i følgende overvejelser: - Fælles refleksionsredskab: logbog, uddannelsesbog og elevplan. Uddannelsesbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem skole og praktik. Logbog bliver benyttet mange steder både i praktik og skole, men det er usikkert, om det er det rette redskab. Der blev derfor også nævnt mindmap og billeder. - Forberedelse til praktikken: Besøg af næsten færdiguddannede elever (hvordan er det at være i praktik), besøg af repræsentanter fra praktikken (ansættelsesforhold, forventninger), eleven besøger praktikstedet på forhånd. - Eleven som koblingspunkt: Praktikkens og skolens opfattelse af eleven og det eleven lærer (deltagelse i forventningssamtaler, information om fravær osv.) - Fælles metoder på baggrund af praktikkens viden om, hvad der undervises i på skolen: Den praktikansvarlige kan henvise til en bestemt case fra skolen, hvor eleven skulle lære en bestemt metodisk tilgang, som eleven også skal bruge i 1. praktik. Det kunne være interessant med erfaringer om: - Viden fra skolen i praktikken: Vil nødvendigheden af transfer tydeliggøres, ved at eleven skal arbejde videre med sit skoleprojekt i praktikken? - Fælles kompetenceudvikling: Kontaktlærer er med eleven og praktikvejleder på besøg hos en borger. Kontaktlæreren lærer, hvilke opgaver elever i dag skal løse, og ved at kontaktlæreren stiller spørgsmål til eleven, som skal få eleven til at reflektere over sin praksis, lærer praktikvejlederen at stille den type spørgsmål. - Færre personer omkring eleven: Der kan være mange personer involveret i elevens uddannelsesforløb. Det kan give problemer med koordinerings- og videndeling. - Fælles materialer og cases: Der kunne arbejdes mere med, at praktik og skole henviser til det samme materiale og udvikler fælles eksemplariske cases. - Fælles metoder til refleksion: Der kunne arbejdes mere med at udvikle redskaber til refleksion, som både kunne benyttes i praktik og skole. 10

11 - Fælles inspirationsmateriale til hvordan eleverne forberedes til hhv. skoledelen, når de er i praktik, og til praktikken, når de er i skolen. Refleksioner inden metoden udvikles 1. Hvordan kan de metoder, vi udvikler, bidrage til, at grænseflader bliver klarere eller at opmærksomhed på, at de skal afklares, styrkes? 2. Hvordan bidrager det tiltag, den metode vi planlægger, mere konkret til, at elever vil opleve en bedre sammenhæng og progression i uddannelsen? 3. Hvordan bliver elevernes erfaringer (fra praktik og fra skole) inddraget og anvendt i de tiltag, vi planlægger? Sker det i tilstrækkelig grad? 4. Hvordan udnytter vi med disse tiltag de særlige styrker som hhv. skole og praktiksted har som læringsarena? 5. Hvordan bidrager de planlagte metoder/tiltag til at skabe rum for et mere fælles sprog eller en mere fælles forståelse af centrale begreber og elementer i uddannelsen? 6. Hvordan bidrager vores tiltag til at skabe og styrke synlige fælles mål på tværs af undervisning på skole og praktikken? Skabelon til at beskrive metoderne Formål: Hvad håber du/i at få ud af det? Hvad skal redskabet/metoden bidrage til? Målgruppe: Hvem er målgruppen? Ser de behovet? Hvordan vil de modtage metoden? Hvad skal der gøres for at skabe motivation/interesse? Beskrivelse af metode/redskab: Beskrivelse af afprøvningsforløbet: Resultatet/evaluering: Hvornår skal det testes? Hvordan skal det testes? Hvem deltager? Hvad skal vi forsøge at være opmærksomme på under afprøvningen? Afsæt tid til at evaluere afprøvningen Dagens produkt Begrundede forslag til, hvad man kan gøre i hhv. skole og praktik, som kan koble de to. Forslagene skal afprøves inden 3. workshop. Fase 3: Opsamling på metoder Den tredje workshop blev afholdt i FOA s lokaler. Deltagere var styregruppen og deltagerne fra praktikken og skolerne. Efter workshoppen blev der udsendt en opsamling, som nedenstående bygger på. 11

12 Refleksion og praktikdidaktik Pernille Bottrup holdt et oplæg om refleksion og praktikdidaktik, fordi deltagernes projekter i de fleste tilfælde handler om at styrke elevers refleksion. Der findes forskellige typer af refleksion, som kan være egnede til forskellige typer af situationer. Oplægget kom desuden ind på, hvilke mere generaliserede erfaringer om praktikdidaktik på hhv. skole og arbejdsplads projektet giver anledning til. Refleksion kan foregå: Individualt, alene Kollektivit, i grupper, team En variant af det kollektive en del af en organisatorisk praksis og proces. Refleksion kan have forskellige formål: Problemløsning Erfaringsbearbejdning knytte læring til eksisterende erfaringer, gøre os i stand til at handle Validering af erfaringer rette op på tillærte fejl og uhensigtsmæssig praksis Undersøgelse af præmisser kritisk refleksion 12

13 I den efterfølgende drøftelse kom der bl.a. følgende bemærkninger: Praktikvejlederne bør have samme redskaber som eleverne, så de kan gribe situationerne til refleksion, når de er der. Praktikvejlederen kan være vant til at svare på spørgsmål. Det kan derfor være udfordrende at skulle stille spørgsmål. Hvis man gentagende gange præsenterer eleverne for de samme spørgsmål, så kan det være, at de til sidst stiller sig selv de samme spørgsmål. For en del elever kan det være svært at foretage springet mellem den fælles refleksion, der foregår på skolen (i et praksisfællesskab), til den mere individuelle refleksion, som de forventes at kunne i praktikken. Arbejdspladserne oplever flere elever, som er usikre på, hvad det her med refleksion overhovedet er for noget: Det har vi da ikke prøvet før formentlig fordi det har en anden form end på skolen. De udviklede redskaber Deltagerne præsenterede deres redskaber og de erfaringer, de havde gjort med dem. Det gik det meste af dagen med. Da samme skabelon er brugt i materialesamlingen vil deltagernes gennemgang ikke blive refereret her. Deltagerne skulle beskrive deres metode i KUBIX s skabelon og sende det til KUBIX senest den 16. januar Skabelon til beskrivelse af metoden 1. Kort beskrivelse af formålet og den konkrete metode. 2. Beskriv i hvilke situationer den kan anvendes? a. Hvilke forudsætninger skal være på plads? b. Hvilke situationer er den tænkt ind i? 3. Beskriv særlige opmærksomhedspunkter? Er der særlige forhold man skal være opmærksom på når man anvender metoden 13

14 4. Oversigt over evt. tilknyttede materialer (en model, et refleksionsark, opmærksomhedspunkter til vejleder mv.) Produkter og formidling Produkter Redskaber til at styrke samspillet mellem skole og praktik, 2012, er en samling af de redskaber, som blev udviklet i forbindelse med projektet. Redskaberne er beskrevet i forhold til formål, mål, metode, målgruppe og opmærksomhedspunkter. De udviklede og afprøvede redskaber er: - et værktøj til refleksion nemlig non-stopskrivning, som kan benyttes både i skolen og i pratikken. - fælles læringsredskaber på tværs af skole og praktik - Kamma-opgaven og pædagogiske samarbejdsplan - Elevens formidling af skoleprojektet i efterfølgende praktik - Medvejleder fra praktikken i skoleprojektet - Gamle elever introducerer nye elever til første praktik - Redskaber i praktikken til forventningssamtale og til arbejdet med praktikmål. Formidling konference og video Projektet, dets problematik og dets resultater blev formidlet på en konference den 6. marts Konferencen havde 160 deltagere bestående af medlemmer af skolernes lokale uddannelsesudvalg, dvs. der var repræsentanter fra både skolerne og praktikvirksomhederne. Formålet med konferencen var i forbindelse med revisionen af social- og sundhedsuddannelsen at inspirere de lokale uddannelsesudvalg til at samarbejde om udarbejdelsen af en god lokal undervisningsplan. Formiddagens program omhandlede den reviderede social- og sundhedsuddannelse, mens eftermiddagen omhandlede den lokale undervisningsplan herunder koblingen mellem skole og praktik. Charlotte Wegener, som bl.a. deltog som oplægsholder i projektet, holdt oplæg om fælles koblingspunkter for skole og praktik, og Pernille Bottrup, konsulent på projektet, fortalte om fælles redskaber til læring - erfaringer fra FoUprojekt Didaktik i praktik. Der er desuden optaget film, der præsenterer et konkret eksempel på et samarbejde mellem en skole og en kommune om at styrke sammenhængen for eleven mellem det, der læres på skolen, og det, der læres i praktikken. Der er 4 små film: 1. En præsentation af formålet og redskaberne. 2. Præsentation af, hvordan der arbejdes med en case vedr. sundhedsfremme i første skoleperiode på uddannelsen til social- og sundhedshjælper vha. skolens Kammacase og den pædagogiske samarbejdsplan, der er udarbejdet af praktikken. Selve Kamma-casen er ikke en del af projektet og kan derfor ikke downloades, men det kan tilgengæld tegninger, der illustrerer Kamma-casen. 3. Præsentation af, hvordan der arbejdes med sundhedsfremme i første praktikperiode med udgangspunkt i Kamma-casen. 4. En elev fortæller om sine erfaringer med hhv. Kamma-casen, Kamma-opgaven og den pædagogiske samarbejdsplan. Filmene kan ses på passinfo.dk og emu.dk, samme sted kan resten af materialet downloades. 14

15 Bilag Charlotte Wegeners powerpoints fra konferencen den Pernille Bottrups powerpoints fra konferencen den Ingeborg Nielsens tegninger af Kamma 15

16 4/24/2012 Koblingspunkter Vertikal læring Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, marts 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Forebyggelse af frafald på praktikstedet Horisontal læring Skabe koblingspunkter Binde knuder Det har stor betydning, om eleverne føler sig godt modtaget på praktikstedet, og om de oplever, de får tildelt en klar rolle og et passende ansvar. Det afgørende er således ikke de konkrete arbejdsopgaver. Det handler mere om, at eleven bliver taget godt imod og bliver en del af praktikstedet, og at eleven har følelsen af at blive taget alvorligt. Rambøll, 2011 Forebyggelse af frafald på skolen Skaber gode elev lærer relationer. Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne. Arbejder med at skabe inklusion gennem socialt faglige fællesskaber i den daglige undervisning. Samarbejder med andre aktører, fordi den ved, at der ikke findes enkeltløsninger på frafaldsproblemet AKF, 2009 Indhold Mennesker Ting Steder 1

17 4/24/2012 Døden Reduktion af sygefravær Høj indflydelse, høj ledelseskvalitet og et godt socialt klima i arbejdsgruppen fører til en signifikant formindsket risiko for langtidssygefravær. Indflydelse er den faktor, som i stærkest grad har en sammenhæng med langvarigt sygefravær. NFA, side 7 Indhold Jeg spurgte på skolen, om vi kunne snakke om døden, inden vi skulle i praktik, men min lærer sagde: Det sker næsten aldrig. Så havde jeg været der en uge, og vi stod og vendte en beboer og så: bang! Vend hende om på ryggen, sagde min vejleder. Men hun var død. Min vejleder sagde: Gå lige ud og træk vejret, ryg lidt og saml dig. Det er så vigtigt, man skal ikke sløse med det, men når man ikke ved hvordan, er man på Herrens mark. Jeg har aldrig set en død, mine bedsteforældre lever stadig, og jeg var så bange for at gøre Rollemodeller Tilhørsforhold Selvtillid noget forkert. Det er jo den eneste gang, og det kan ikke gøres om over for de pårørende, og hvordan gør man lige med at synge ud og sådan noget. Min vejleder talte med mig bagefter, men det var en træls dag. At undre sig Hjælp til selvhjælp Jeg skal lære at formulere mig anderledes. Jeg er her for at stikke fingeren i jorden og lære en ny måde at kommunikere på. Jeg er måske kommet til at træde nogen over tæerne, fordi jeg har sagt, at der var noget, jeg ikke kunne forstå, fordi der stod noget andet i bogen. Til den fælles introduktion i går fik vi et forslag til en formulering, som jeg må øve mig i: At undre sig. Jeg har skrevet det ned, så jeg kan gå og få det til at lyde rigtigt, og så vil jeg prøve at sige: Jeg undrer mig. Det er vist vigtigt, at jeg lærer at formulere mig sådan lidt mere feminint. Vejleder: Elev: Vejleder: Elev: Vejleder: Gudrun sagde i dag: Jeg kan godt selv. Og det er jo godt, så skal hun selvfølgelig vaske sig selv i ansigtet. Det har vi lært rigtig meget på skolen: Hjælp til selvhjælp Hvad så, hvis hun i morgen siger, at det vil hun ikke? Jeg kan jo ikke så godt sige: Det gjorde du i går, så det skal du. Nej, det kan være, hun har en dårlig dag, og så er det lige netop det, at du gør det, der hjælper hende videre. Det lærer man at vurdere efterhånden. En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Indhold Ting 2

18 4/24/2012 Informationer Der er en introduktion til medicinhåndtering og til dokumentationssystemet, et organisationsdiagram for kommunen, nogle foldere om etik, personalepolitik og et hæfte om regler for praktik i kommunen samt et skema med praktikmålene. Hun fisker organisationsdiagrammet op af bunken og siger, at den er god, når hun Refleksion skal til at søge job. Hun har ikke læst noget af det Relevans andet. Hun har ikke tænkt sig at læse noget af det, Erfaring der er alt for meget. Hun har det sådan, at hun skal prøve tingene og få det forklaret. Logbogen Jeg synes ikke, jeg har oplevet nogen, der har en god oplevelse med logbogen. De synes den er træls. Jeg har nogen gange prøvet at snakke med dem om: Er det fordi du føler, du bliver fanget, når du har noget skrevet ned? Det er tit det, for så er det lige som om, puh ha. Når først de har det skrevet ned, så kan jeg jo se alt det, der står, og så skal de ligesom forsvare det eller Refleksion i hvert fald fortælle om det og have begrundelser. Det er Relevans sjældent jeg har oplevet, at nogen de kan lide at skrive i den. Og jeg synes, Erfaring det er dejligt, fordi så kan man sidde sådan og læse og nåh har du tænkt på, hvorfor du gjorde sådan Musik Vi havde haft et emne i psykiatri. Jeg spiller tit noget musik. Og så kom han næste dag og sagde, at han var sådan kommet til at tænke på den der med Gnags: Ridser og revner og buler, du er hvad du skjuler. Så den havde han spillet over til mig på en cd, og så havde han også kopieret teksten til mig. Så kommer han og giver mig sådan en cd, og den passede perfekt Refleksion til det emne. Og så starter vi selvfølgelig med at sætte den Relevans i, så vi alle sammen kan høre den. Og der var jo Erfaring rigtig mange, der kendte den. En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Indhold Ting Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk Møderummet Hvis man fx har en midtvejsevaluering, så synes jeg nogen gange eleverne sidder sådan: hvad er det hun vil have? De er for meget fokuserede på, at det skal være det rigtige. Det behøver jo ikke altid være det rigtige, altså: det handler ikke om, hvad det er, jeg vil have side 17 Steder 3

19 4/24/2012 Hos præsten Klassen er på besøg i kirken. Præsten viser rundt og vi synger nogle salmer. Præsten åbner et lille transportabelt alter og tager indholdet frem, mens hun fortæller om, hvordan det foregår, når hun tager på besøg på et plejecenter eller et sygehus. Eleverne stiller mange spørgsmål. De vil gerne vide, hvad hun taler med en døende om, og om hun kan lægge sorgen fra sig, når hun har fri. En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Indhold Ting Steder Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk Arbejdsrum Klasserum Møderum Frirum Den første dag praktikken Den første dag var der ingen der vidste, at jeg skulle komme. Alle ville ligesom gerne slippe for mig. Pludselig var næsten alle kørt, og den sidste der var tilbage sagde: så må jeg jo tage dig med. Det var ikke særlig rart. Mennesker Der var lagt en plan for hvad jeg skulle den første uge. Hvis min vejleder ikke er der, er der en af de andre, der har ansvaret for at hjælpe mig. Jeg har allerede fået mine egne borgere. Det er fedt. Praktikbesøg Jeg får en hel masse ting serveret på et sølvfad. Altså hvordan er det eleven taler til borgeren, åbner døren, sætter sig på hug for at komme i øjenhøjde med en borger, der sidder i en stol, tager sig tid, af sig selv åbner et vindue og lufter ud, kommenterer, at der er kommet blomster på bordet. Eller hvad det nu er. En hel masse små ting, som man ikke sådan umiddelbart ville tale om. Det vil sige, at jeg får sådan et rigtig godt helhedsbillede af eleven. Hvordan eleven kommunikerer og elevens personlige kompetencer. Det samarbejde, der er imellem eleven og borgeren. En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Netværk Lytte spørge Være i hinandens verdener Være ny - høre til Indhold Mennesker Ting Steder Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk Arbejdsrum Klasserum Møderum Frirum 4

20 Center for Stress Projektdeltagere Fælles redskaber til læring Erfaringer fra projektet Didaktik i praktik Næstved Kommune Silkeborg Kommune Region Sjælland, Uddannelsesenheden Region Midtjylland, Psykiatri og Social SOSU Sjælland Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg PASS som projektansvarlig Kubix som konsulenter 2 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup Formål med projektet Skole og praktik - forskellige læringsarenaer Overordnet mål: Forebygge frafald, øge antallet af elever der gennemfører sosu-uddannelser; styrke samspil mellem skole og praktik Hvordan: Udvikle metoder til at styrke koordinering af samarbejde mellem skole og praktik Styrke sammenhæng mellem og opmærksomhed på didaktiske metoder i hhv skole og praktik (fx gensidige besøg) Beskrive forventninger til elever og forberede dem forud for skole- og praktikophold Skole Pensumstyret Fokus på faget Fokus på individets læring Primært teoribåret Praktik Arbejdsopgavestyret Fokus på løsninger der virker i praksis Fokus på arbejde og læring; individ og arbejdsfællesskab Primært erfaringsbåret 3 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup 4 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup Sammenhængende læringsforløb Gode erfaringer med at skabe sammenhæng Skole og praktik skal ikke være ens, men spille godt sammen og have fælles sigtelinjer Fokus på tematiske kroge som bygger bro mellem de to arenaer Redskaber og metoder som kan bruges på tværs; didaktiske greb Skoleundervisning Blande verdener Bruge ældre elever Koordinering, dialog på tværs Bruge elever selv Koble identitet og faglighed Praktik 5 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup 6 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup 1

21 Center for Stress Ønsker til at skabe bedre sammenhæng Udviklede metoder og redskaber Skoleundervisning Metodekoordinering; blande sig? Inf.udveks -ling; former? Styrke refleksion på tværs Praktik Brug af fælles læringsredskab (casemateriale) Brug af fælles redskab til refleksion (pædagogisk samarbejdsplan) Brug af fælles metode til at inddrage livserfaring og skabe refleksion (nonstop-skrivning, brug af billeder) Brug af ældre elever til at skabe koblinger Skabe rammer for formidling af skoleprojekt i praktikken Få medvejleder fra praktikken ind i skoleprojekt Metode til fælles refleksion mellem elev og praktikvejleder om praktikmål Søge koblingspunkter - i mål mv 7 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup 8 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup Fælles læringsredskab Fælles redskab til refleksion Samme case bruges i tilpasset form i hhv skole og praktik Den velkendte metode skal gøre det lettere for eleven at inddrage teori i arbejdet i praktikken gøre teorien relevant og konkret; skabe genkendelighed og tryghed Samme redskab, Den pædagogiske samarbejdsplan, bruges til refleksion på skolen og i praktikken Nogle elever kan i praktikken være usikre på, hvad refleksion er: Det har vi ikke prøvet før skyldes bl.a. at refleksionsform er anderledes (individuel) end på skolen (i fællesskab); redskab kan bygge bro 9 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup 10 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup Fælles metode til anvendelse af livshistorie og refleksion Bruge billeder som afsæt for nonstop-skrivning, fx om erfaringer fra praktikperiode eller værdier/holdninger til borger/patient Andre skriftlige refleksionsformer giver ofte fokus på fejl, det der blev glemt i en plejeopgave Billeder giver anledning til livsfortællinger kobling til eget liv; historier som kan lette refleksionen 11 LUU-konference SOSU Pernille Bottrup 2

22

23

24