Historie & Samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie & Samfundsfag"

Transkript

1 Historie & Samfundsfag Hvad udad tabes Nr. 1 - Maj 2014 Udgivet af Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag

2 Forord Generalforsamlingen 2014 er veloverstået og i år var ikke en helt almindelig en af slagsen. På dagsordenen var nemlig et forslag til vedtægtsændringer, som betyder, at Falihos kommer til at omlægge sine resourcer i fremtiden. Vores traditionsrige medlemsblad Historie og samfundsfag, som du sidder med i hånden, udkommer nemlig fra og med dette blad, i elektronisk form. Hvorfor nu det kunne man spørge? Det er ingen hemmelighed at tilslutningen til de frivillige foreninger, heriblandt også Falihos, ikke er den samme, som den var for en halv eller en hel generation siden. Vi mener dog stadig, at vores berettigelse ligger i det samme som det altid har gjort, blandt andet i dét at vi kan lave tiltag, arrangementer, kurser og foredrag til medlemmerne som kommercielle pendanter ikke kan konkurrere med, hverken på pris eller praksisnærhed. Det betyder dog ikke at Historie og samfundsfag bliver en mindre vigtig del af foreningen, den får bare et mere tidsnært format. Hvem har i dag ikke sin smartphone eller sin tablet med sig alle vegne, og modsat, hvem husker at tage bladet med sig når man f.eks. skal med toget? I denne første udgave af det elektroniske Historie og samfundsfag kan du f.eks. læse, at DR Gymnasium har lavet en ny samling af korte videoklip om 1864, som også egner sig til de ældste klasser i grundskolen. Dette er et eksempel på dét, jeg ser som den helt store gevinst ved et år, hvor der er mange historiske markeringer vi får adgang til flere nye kilder og materialer, der i sidste ende giver os mulighed for, at lave en bedre og mere varieret undervisning. Ikke fordi vi, som mange politikere mener, skal formidle en eksklusiv dansk historie, men fordi en større diversitet i kilderne giver os mulighed for en mere fokuseret tematisering af begivenhederne er nemlig ikke kun interessant fordi det på mange måder er en begivenhed der har defineret den danske selvforståelse som en lilleputnation. Det er en eksemplarisk begivenhed til at perspektivere selve begrebet nationalstat. Med andre ord; går eleverne ud af Folkeskolen uden at vide, at nationalstater ikke er en selvfølgelig og bestandig størrelse, har vi slået mere fejl end hvis de ikke kan huske at en general i 1864 hed Christian Julius de Meza og at Fredericia blev opgivet d. 28. April. I magasinet kan du blandt andet også læse om det ambitiøse tiltag skolevalg, hvor Folketinget og Undervisningsministeriet inviterer landets 8.- og 9.klasser til at deltage i et prøvevalg i begyndelsen af Skolevalget er et fantastisk initiativ, der giver eleverne mulighed for, at mærke demokratiet på egen krop inden de rigtigt bliver gamle nok til at gøre deres demokratiske pligt. Formand, Dennis Hornhave Jacobsen

3 INDHOLD Se videoklip og udsendelser om 1864 Side : Da Danmark var et puslingeland Side 6-10 Børn på flugt Side Skolevalg Side It-didaktisk Design i historieundervisningen Side Et nyt tværnational historisk produktionssted Side Velfærd på museum Side Formand: Dennis Hornhave Jacobsen Overgade 41, 1 th Odense Tlf.: Mail: Næstformand/Webmaster: Rasmus Helmin Kongstad Welling Sofiendalvej Middelfart Tlf.: / Mail: Kasserer: Tanja Andersen Banevænget 17 Kollemorten 7323 Give Tlf.: Mail: Ansv. Redaktør Ditte Gormsen Killerupvej Kastrup Tlf.: Mail: Bestyrelsesmedlem Heidi Jensen Højstrupvej Vejle Ø Tlf.: Mail: Bestyrelsesmedlem Camilla Nordstrøm Hansen Ole Suhrs Gade 5 1 TH 1354 københavn K Telefon.: Mail: Bestyrelsesmedlem Kristine Traun-Terkelsen Egernleddet Stenløse Tlf.: Mail: Bestyrelsesmedlem Jens Andersen-Mølgaard Hybenvej Horsens Tlf.: Mail: Om Historie & Samfundsfag Tidskriftet udgives elektronisk af foreningen af Historie og Samfundsfag (Falihos). Manuskripter sendes til redaktionen: ISSN Administration: Tanja Andersen - Banevænget 17, Kollemorten, 7323 Give. Bank: Dansk Bank Reg.: konto-nr.: Giro: Abonnement, der inkluderer medlemskab af Foreningen af Lærere i Historieog Samfundsfag, tegnes hos kassereren for 295 kr. årligt for private 375 kr. årligt for institutioner 200 kr. årligt for studerende og pensionister. Medlemskabet giver adgang til vores elektroniske magasiner, rabatter på bøger, adgang til alt materiale på vores hjemmeside, anmeldelser, artikler, undervisningsforslag, prøveoplæg, vejledning til prøver, debatforum, download af materialer, alle elektroniske numre, m.v. Udmeldelse (inden 1/11) samt flytning/navneskift sendes skriftligttil kassereren eller som Få flere informationer om tidsskriftet på vores hjemmeside:

4 SE VIDEOKLIP OG UDSENDELSER OM 1864 DR Gymnasium har lavet en ny samling af korte videoklip og udsendelser om 1864, som også vil være egnet til de ældste klasser i grundskolen. Videoklip og udsendelser om 1864 DR Gymnasium har lavet en ny samling af korte videoklip og udsendelser om 1864, som også vil være egnet til de ældste klasser i grundskolen. Den 18. april var det 150 år siden, at Danmark tabte ved Dybbøl. Men hvad skete der egentligt, hvorfor var vi i krig og hvad betød nederlaget? Det får du svar på i DR Gymnasiums nye gratis tema om Temaet er lavet til historie i gymnasiet og de ældste klasser i grundskolen og du finder det på dr.dk/gymnasium. Det indeholder en række samlinger af korte videoklip, udvalgte hele udsendelser, artikler og quiz, som du kan læse mere om: Klipsamlinger Du finder tre forskellige samlinger af korte videoklip på mellem 3-5 minut: 1. Optakten: Helstaten Danmark var en heksekedel af modsatrettede interesser, der blot ventede på at eksplodere i årene frem mod Slaget om grænsen: Krigen i 1864 kom, fordi danskerne troede, at de var uovervindelige. Resultatet blev, at Danmark reduceres til en ministat og den danske folkesjæl lider et knæk. 3. Med nutidens øjne: Mange har gennem tiden kigget på det blodige slag i 1864 og kommet med forklaringer på, hvorfor det gik, som det gik. I denne klipsamling finder du flere bud på dette. Quiz og baggrundsartikel Prøv også DR Gymnasiums multiple choice-test om slaget ved Dybbøl i Den er lidt svær, så det er en god ide at gemme den, til I har arbejdet med emnet. Du kan også starte undervisningen med artiklen Forstå Dybbøl-nederlaget på 5 minutter, hvor forfatteren Tom Buk-Swienty giver en hurtig introduktion til de historiske begivenheder i tekst, billeder og video. Side 4

5 Hele udsendelser Hvis du i stedet for klip vil bruge hele udsendelser i undervisningen, har du også adgang til en række dokumentarer i fuld længde, der handler om Slagtebænk Dybbøl - historien om Slaget ved Dybbøl 1864 Dokumentarfilm om de to danske brødre og officerer, Ernst og Emil Schau, der deltager i Slaget ved Dybbøl 18.april, Brødrene har koner og børn i København, og gennem deres breve fortælles historien om livet som soldat i det iskolde og undergangsprægede felttog, som den danske hær er ude i i vinteren I krig for Danmark (5:6) - Kampen om Als: Hvad har det krævet at være soldat i de krige, der gennem tiden har formet Danmarks grænser og styreform? DR lader unge mænd prøve kræfter med våben og fysiske udfordringer i en række danske krige gennem historien. I 150 år har de danske politikere og hærens gamle geværer fået skylden for nederlaget Men krigen mod tyskerne er myternes krig (Sendt første gang ). Krigen mod Danmark (Slaget ved Dybbøl): Denne dokumentar af tyske Wilfried Hauke, fortæller baggrunden for krigen, og også årsagen til at det gik så galt, på en ny og anderledes måde. Danmark stod ikke kun overfor en militær stormagt, men vi stod også over for en strategisk mester - den prøjsiske rigskansler Otte Von Bismarck (Sendt første gang ). Steno og Stilling - Dybbøl Banke: Dybbøl Banke. Steno og Stilling er nået til skuepladsen for en af Danmarks største tragedier. En skueplads uden monument. Stilling foreslår at den store tyske kunstner Anselm Kiefer, skal skabe et dansk-tysk håndtryk (Sendt første gang ). Side 5

6 GOLDEN DAYS FESTIVAL 2014 I UNDERVISNINGEN 1914: Da Danmark var et puslingeland Danmark som puslingeland i Europa, originalkort, Holland. Billedet viser soldater og æsel i gasmasker, Tyskland, 1917 I 2014 markeres 100-året for første verdenskrig - og Golden Days festival sætter spot på de turbulente krigsår, bl.a. med masser af undervisningstilbud for både skoler og gymnasier Skrevet af Iben Tandgaard I år er det 100-året for første verdenskrig, et dystert jubilæum, der vil blive markeret over hele verden. I den anledning sætter den danske Golden Days Festival spot på kulturliv, hverdagsliv og mentalitet i de turbulente krigsår, der som et mentalt big-bang vendte op og ned på vores forståelse af verden og af mennesket. For at forstå os selv i dag, må vi begynde i Første verdenskrig førte et uskyldstab med sig, som kickstartede fremtiden - på godt og ondt. Ungdom blev en kvalitet i sig selv, kønsroller vendt op og ned, traditioner brudt og autoriteter forkastet. For selv om kontinentet efter krigen i 1918 var skudt i stykker og kulturelt ruineret, var det på dét grundlag, at ny kunst, ny teknologi, nye idealer og ny tolerance opstod. Kan man lave en festival om krig? Men kan man overhovedet lave en festival om krig? Sammenstillingen har fået nogle til at spærre øjnene op, når begreberne krig og festival sættes sammen. Men Golden Days direktør, historiker Ulla Tofte er ikke i tvivl om vigtigheden af at tage fat på det alvorlige emne: Side 6

7 Selvfølgelig kan man det. En festival er ikke en fejring det er en formidlingsform, der kan bruges til at sætte fokus på et tema eller en kunstform., siger Ulla Tofte, og fortsætter: Lige netop krig er jo et fænomen, vi oftest møder i skolebøger, dokumentarer eller nyhedsudsendelser. Vi vil gerne have de menneskelige dimensioner med og med festivalformen hente historien ned i øjenhøjde og gøre den levende. Krigen havde også konsekvenser herhjemme: Dansk-tyske soldater blev sendt til fronten, sikringsstyrken mobiliserede, der blev bygget skyttegrave og fæstninger, hvis dét værste skulle ske - og bourgeoisiets fine damer syede soldaterskjorter, mens skolepiger strikkede sokker til Sikringsstyrken. Tiden var indadskuende på den måde, der typisk opstår i krisetider - med fokus på det nære: På god mad, på godt håndværk og på idéen om Bedre Byggeskik i arkitekturen. Danmark i rollen som Puslingeland Danmark var neutralt og passede sit eget, og krigens chokbølger slog kun delvist ind i landet. Første verdenskrig er dermed aldrig blevet en del af danskernes selvforståelse men i virkeligheden var den dét springbræt, der svirpede os direkte ind i fremtiden. For trods den ringe plads i danmarkshistorien, gjorde dén krig os til en del af en større europæisk fortælling. Du Puslingeland, som hygger sig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge. Sådan skrev den danske forfatter Jeppe Aakjær i 1916 om Danmarks passive rolle under første verdenskrig. Men den danske neutralitet betød ikke bare tilbagelænet hygge. Festival til september Fra september 2014 sætter Golden Days festivalen fokus på både krigen som urkatastrofe, på Danmark som puslingeland - og på hele den chokbølge af forandringer, krigen medførte, hvad angår kunst, moral og verdensforståelse. Festivalen tager blandt meget andet emner op som ekspressionisme, fri seksualitet, gullaschbaroner, granatchok, krigshaver, folkekøkkener, skyttegrave og kønsroller. På festivalens webside kan man læse meget mere om perioden, festivalen og om hele programmet for markeringen af første verdenskrig. Side 7

8 Tre festival-temaer: Krigen, kulturen og Danmark i Tre festival-temaer: Krigen, kulturen og Danmark i Europa Festivalen er delt ind i tre temaer, der lægger fokus tre steder - på krigen, på kulturen og på Danmark i Europa. Første verdenskrig er blevet beskrevet som en fatal ur-katastrofe, en brutal og kaotisk krig, der tog xx millioner liv og lagde landområder øde. I temaet Urkatastrofen samler festivalen historierne om selve krigen og dens rolle som fælles europæisk fortælling. Men paradoksalt nok blev krigen også det springbræt, der gav plads til en chokerende ny virkelighed. Krigen ryddede så at sige bordet for fortid og gav plads til nyt liv, kulturelt, mentalt og menneskeligt; et tema, der er samlet under sporet Det chokerende nye. Og sidst men ikke mindst samler temaet Puslingeland fortællingen om Danmarks rolle som neutralt og indadvendt nation på randen af krigen, med fokus på det nære. Propaganda-plakat, kvinder arbejder i krigen Under sporet Urkatastrofen samler vi historierne om selve krigen og dens rolle som fælles europæisk fortælling. Det chokerende nye Urkatastrofen Hvad vidste de brede masser i året 1914 om krigen efter næsten et halvt århundredes fred? (Stefan Zweig, østrigsk forfatter). Første verdenskrig regnes for vor tids urkatastrofe. Et enormt tab af mening, liv og kultur, der forandrede Europa for altid. Første verdenskrig blev en tragisk katalysator for moderniteten og for det Europa, vi kender i dag. Katastroferne i første halvdel af det 20. århundrede optræder på rad og række, men første verdenskrig skiller sig ud som den voldsomme overgang fra et delvist fredeligt 19. århundrede til et destruktivt og apokalyptisk 20. århundrede. Side 8 En verden var ved at gå under, en anden opstod, jeg var der, muligheden bød sig, og jeg slog til (Coco Chanel, fransk designer). Som et mentalt Big Bang vendte første verdenskrig op og ned på vores forståelse af verden og af os selv. Nu gjaldt det om at udleve sin ungdom, afprøve alt det nye og sænke de moralske parader. Mens manden var i krig, trådte kvinderne ind på arbejdsmarkedet og blev selvstændige. Og den mand, der vendte tilbage fra krigen, var ikke den samme som ham, der drog ud. Massekulturen gjorde sit indtog samtidig med at avantgardekunsten og ekspressionismen i film, musik og kunst gav udtryk for det tumultariske kaos, mennesket var kastet ud i.

9 Puslingeland Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge (Jeppe Aakjær, dansk forfatter). Vores neutralitet gjorde, at Danmark for alvor blev den lille i skyggen af store omvæltninger. Krigen havde konsekvenser for familierne, ikke som reel krig, men som en angstskabende trussel i det fjerne. Bourgeoisiets damer syede soldaterskjorter, og skolepiger strikkede sokker til sikringsstyrken. Gullaschbaroner, der producerede mad til fronten, drog fordel af krigen, byggede palæer på deres formuer og blev et sindsbillede på vores forståelse af Danmark som passivt puslingeland i krigen. I Danmark kom det gode håndværk i højsædet, når der skulle bygges solide arbejderboliger. Begrebet Bedre Byggeskik introduceredes for at værne om den danske bygningstradition. Danskerne fokuserede på det nære, når det fjerne virkede komplet uoverskueligt. Vi dyrkede nyttehaver og passede vores eget. Emma Gad skrev Takt og Tone og Kolonihaveforbundet skrev artikler om at sylte. For hvad stiller man op med det, man alligevel ikke har herredømme over? Propaganda-plakat, kvinder arbejder i krigen Side 9

10 GUIDE TIL FESTIVALENS UNDERVISNINGSTILBUD: Et bredt udsnit af festivalens 200 samarbejdspartnere byder på både arrangementer for børn og unge, der er rettet mod private - og så på en lang stribe særlige undervisningstilbud, der er rettet mod skoler og gymnasier. Det hele samles fra juli på På Skoletjenestens hjemmeside kan man finde oplysninger om arrangementer, indhold og klassetrin. Skoletjenesten servicerer både gymnasier og skoler. DR SKOLE DR s undervisningsportal DR Skole tilbyder tekster til undervisningsbrug og inspiration, lærervejledning og mediebibliotek. På DR Skole findes et store tema om 1. Verdenskrig: Europa i brand , som løbende vil blive opdateret med nye klip. Læs mere på: Lærernetværk - Golden Days Lærernetværk - Golden Days tilbyder undervisningsmateriale og undervisningstilbud i forbindelse med festivalen om første verdenskrig i september. Meld dig ind i festivalens lærernetværk og bliv opdateret med festivalens tilbud til skoler og gymnasier. Du kan få festivalprogrammer sendt direkte til din arbejdsplads. Skriv en mail til med dit navn og adresse og mærk emnefeltet lærernetværk FAKTA Golden Days Festival Krig N 1 - finder sted september Festivalen sætter spot på hele perioden omkring første verdenskrig - et afgørende politisk og kulturelt vendepunkt og begyndelsen på det Europa, vi kender i dag. Krigen kickstartede fremtiden på både godt og ondt, og på det grundlag opstod ny kunst, ny teknologi, nye idealer og ny tolerance. Festival-tyvstart fra 31. januar morgenforedragene Golden Days Wake-up foregår sidste fredag i hver måned (undtagen juli) kl i Atheneum, Nørregade 6. Golden Days Wake-up er arrangeret i samarbejde med Atheneum Academic Books. der serveres gratis kaffe og croissanter og foredragene foregår på dansk. Find programmet på Side 10

11 Børn på flugt Af Morten Schwarz Lausten, Røde Kors Skoletjeneste Røde Kors udgiver act FLUGT - et relevant og aktuelt undervisningsmateriale om børn på flugt fra krig og katastrofer ude i verden. Og i Danmark. - Jeg hørte skyderier og en eksplosion tæt på vores hus. Jeg blev så bange, at jeg gemte mig under et sengetæppe med min søster. Vi begyndte at læse i Koranen og bad til Allah om, at det måtte stoppe. Men det gjorde det ikke, fortæller ni-årige Maryam fra Syrien i Røde Kors nye undervisningsmateriale act FLUGT. Maryam flygtede med sin familie fra krigen i Syrien til nabolandet Jordan, da kampene i hendes hjemby Daraa, blev hårdere og hårdere. Hun fortæller om den dramatiske flugt og det hun savner allermest fra før krigen brød ud i Tusinder af mennesker har mistet livet, og mere end hver tredje har måttet flygte fra deres hjem. Børn har været forhindret i at gå i skole. Men den humanitære katastrofe i Syrien er som bekendt ikke det eneste sted, der kommer flygtninge fra. act FLUGT vil give eleverne svar på de spørgsmål, der utvivlsomt melder sig, når de ser eller hører om de voldsomme humanitære katastrofer, der udspiller andre steder i verden netop nu: fx det centrale Afrika eller Filippinerne efter tyfonen i efteråret. Aktuelt og kontroversielt Børn på flugt, flygtningelejre og asylansøgere i Danmark er et barskt emne. Men hvis ikke Røde Kors tager det op, er der ingen, der gør. For at mindske fordomme om asylansøgere og skabe forståelse for flygtningenes ulykkelige situationer vil act FLUGT lære danske elever om forskellige typer af flygtninge, om årsagerne til flugt og give eleverne et indblik i jævnaldrende flygtninge og asylansøgeres hverdag på et dansk asylcenter. Vi møder bl.a. 13-årige Mersad, der er bosnisk flygtning i Danmark. Han fortæller bl.a. om, hvordan det var at begynde i en almindelig dansk skole for et halvandet år siden, mens han stadig boede på et asylcenter. Side 11

12 Autentiske fortællinger fra børn Undervisningsmaterialet består af: Gennem stærke, autentiske fortællinger fra hele 20 jævnaldrende børn fra Syrien, DR Congo, Bosnien og en række, andre lande konkretiserer vi det abstrakte tema, og giver eleverne mulighed for at arbejde med fx tryghed/utryghed, venskaber, sorg, savn og lignende begreber, som de danske børn kender. Men vi kommer også omkring det retlige, Flygtningekonventionen, Børnekonventionen, flugtruter og det danske asylsystem. Alt sammen fortalt i børnehøjde og med humor, de steder, det giver mening. Hensigten med act FLUGT det barske emne til trods er at skabe handling. et flot elevmagasin på 24 sider en omfattende, grundig lærervejledning på 55 sider et temasite med billeder, film, spil og quiz aktivitetsforslag til en Røde Kors emneuge i uge 38. Refleksion act FLUGT er målrettet mellemtrinnet, men ældre klassetrin kan naturligvis også være med. Grundig lærervejledning følger med og er spækket med engagerende øvelser og opgaver, der skaber refleksion og vil få eleverne ud på gulvet. Bl.a. skal eleverne selv designe en flygtningelejr. Røde Kors producerer desuden en veltilrettelagt emneuge som skolerne kan afholde i det kommende skoleår. Materialet er gratis og bestilles på Side 12

13 SKOLEVALG De unge skal til stemmeboksen Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt er høj, er den markant lavere blandt unge vælgere. For at styrke de unges deltagelse i demokratiet er Folketinget og Undervisningsministeriet gået sammen om at arrangere et landsdækkende skolevalg for 8. og 9.-klassetrin, inkl. fri- og efterskoler. Det er ifølge lektor i politologi ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen en god ide: Jo mere til stede man er i det demokratiske liv, jo mere alvorligt bliver man taget, og det er blandt andet derfor, det er vigtigt, at vores unge stemmer. En anden årsag er, at det at stemme er at bidrage til de demokratiske normer og værdier i en politisk kultur.. Det bekræfter en tillid til hele systemet, når man afgiver sin stemme. Det har vi en lang tradition for at gøre i Danmark. Landets skoler vil blive inviteret til at deltage i skolevalget, så det kan indgå i planlægningen af undervisningen for skoleåret 2014/15. Skolevalget afholdes torsdag den 29. januar Forud for valgdagen modtager eleverne et valgkort. På dagen bliver der opstillet stemmebokse på valgstedet, de får udleveret stemmesedler osv. Det er skolelederen på hver enkelt skole, der skal tilmelde skolen. Tilmeldingsoplysninger kan findes via Folketingets website Side 13

14 Koncept Skolevalg er et autentisk gennemført valg for elever i 8. og 9. klasse (det besluttes senere, om 10. klasse skal kobles på). Alle skoler er inviteret (fri-, efter- og folkeskoler). Formålet med Skolevalg er at styrke elevernes forståelse af og deltagelse i demokratiet ved at prøve en rigtig valghandling. Alle landets skoler vil i forsommeren 2014 blive inviteret til at deltage i Skolevalg, så det kan indgå i planlægningen af undervisningen for skoleåret 2014/15. Skolevalget afholdes torsdag den 29. januar Det er skolelederen på hver enkelt skole, der skal tilmelde skolen. Tilmeldingsoplysninger kan findes via Folketingets website efter den 23. april.. Undervisningsforløb Forud for valghandlingen tilrettelægges et undervisningsforløb på tre uger, der arrangeres som en valgkamp. På valgkampens første dag udskrives valget af Statsministeren. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i Fælles Mål, der er de fælles pejlemærker for undervisningen, som Undervisningsministeriet har fastsat for samfundsfag. Undervisningsforløbet er delt op i tre moduler à ca. en uges varighed. Udgangspunktet er, at det skal kunne lade sig gøre at gennemføre modulerne udelukkende i samfundsfagstimerne, men at der samtidig er mulighed for at inddrage flere andre fag.. I første modul skal eleverne tage stilling til en række mærkesager og udvælge dem, de synes er vigtigst. Folketinget og Undervisningsministeriet udformer 30 mærkesager, som repræsenterer mange og modsatrettede interesser, så hele det politiske spektrum bliver repræsenteret. Mærkesagerne vil bygge på reelle problematikker, og de bliver udformet som dilemmaer, hvor ethvert valg også indebærer fravalg eller negative konsekvenser. I andet modul skal eleverne argumentere for deres valg og føre kampagner for de mærkesager, de har valgt. I tredje modul inddrages ungdomspartierne, som udformer et partiprogram med de mærkesager, de er mest enige i. I denne del af valgkampen får ungdomspartierne mulighed for at komme ud på skolerne og deltage i debatter. Side 14

15 Om problematikken omkring unges lave valgdeltagelse: Johannes Andersen: Et af problemerne er, at det er de unges mulighed for at gøre sig gældende i et demokrati. Det er en mulighed for at fremføre egne interesser og tilkendegive en holdning, hvis man gerne vil have lavet noget om. Jo mere til stede man er i det demokratiske liv, jo mere alvorligt bliver man taget, og det er blandt andet derfor, det er vigtigt, at vores unge stemmer. En anden årsag er, at det at stemme er at bidrage til de demokratiske normer og værdier i en politisk kultur. Det bekræfter en tillid til hele systemet, når man afgiver sin stemme. Det har vi en lang tradition for at gøre i Danmark. Om konceptet Skolevalg : Johannes Andersen: Jeg sad i den Valgretskommission, der anbefalede afholdelsen af et skolevalg, så jeg synes selvfølgelig helt grundlæggende, at det er en god ide. Bl.a. bliver de bedre i stand til at skelne de enkelte partier, og hvad de står for, fra hinanden. Men der er også masser af udfordringer forbundet med det. Det ligger i formen, at det er for sjov det er jo ikke en rigtig valghandling. Nogle elever kunne måske tolke det som en løftet pegefinger fra systemet, der siger: Vi tror ikke, at I er parate til at stemme, så vi vil gerne have jer til at øve jer. Der handler det for lærerne om at holde fokus på den gode diskussion i klasselokalet og ikke på selve konceptet bag Skolevalg. Jo hurtigere unge mennesker på 15 år kan vise interesse for politik, des hurtigere kan de også gøre sig gældende senere i livet. Om den forventede effekt af Skolevalg : Johannes Andersen: Jeg er en del af et forskerteam, der skal samle op på Skolevalgsprojektet, så vi må afvente, hvad vi kan nå frem til. Men jeg tror, at det først og fremmest kan gøre en forskel for de elever, der i forvejen er interesseret i politik. Det er mere tvivlsomt, om det vil fange de unge, som ikke er interesserede. Men det må tiden vise. Jeg tror på, at et skolevalg vil være med til at styrke de unges viden om og interesse for politik. Og alene spændingen ved at afholde et landsdækkende valg og se, hvordan de politiske partiers styrke blandt unge mennesker fordeler sig, er en interessant øvelse i sig selv. Kontaktpersoner Projektleder Skolevalg Christian Juul Lentz, , Kommunikationskonsulent Jonas Kangas, , Side 15

16 Professionsbachelorprojekt: IT- Didaktisk Design i historieundervisningen Følgende artikel er et uddrag af Jens Andersen-Mølgaards professionsbachelorprojektet fra UCL- Lillebælt, og kan i sin helhed læses på: Bacheloren er præmieret af Gyldendal Uddannelse. Da jeg i min 3. årgangspraktik i 2012 modtog et lærebogsmateriale, som jeg kunne huske fra min egen skoletid, blev jeg skuffet. Materialet var 15 år gammelt og bruges stadig i folkeskolen! Inden min 4. årgangspraktik i historie i 8. og 9. klasse i januar 2013 introducerede min praktiklærer mig til opgaven således: Klasserne er meget socialt velfungerende, specielt 8. klasse. Du skal dog være forberedt på, at vi på skolen har alle skolens sociale og faglige udfordringer. Og det er altså langt fra alle elever, der synes, at historie er et vedkommende fag for dem. I historieundervisningen på læreruddannelsen var jeg inden praktikken blevet opmærksom på, at mange elever stadig oplever historietimerne sådan:... læreren gennemgår stoffet og/eller eleverne Side 16 læser i en grundbog. Bagefter besvarer eleverne skriftligt spørgsmål, der knytter sig til grundbogen en såkaldt: læs og forstå tilgang [Pietras & Poulsen, 2011; Side 115]. Denne form for undervisning i historie har jeg også selv oplevet i folkeskolen og gymnasiet. Det undrer mig virkelig, hvorfor de mange nye digitale medier ikke anvendes mere i undervisningen i dag. Dermed realiserer folkeskolen ikke de potentialer, som en øget anvendelse af it og digitale læremidler giver mulighed for [Baadsgaard Jepsen, 2011]. Derfor er jeg blevet optaget af, hvordan man kan bruge it i skolen og redesigne undervisningen, så den lever op til folkeskolens krav om undervisningsdifferentiering og udfordringer til alle elever.

17 I regeringens udspil fra december 2010: Faglighed og Frihed sætter regeringen fokus på udvikling af it i folkeskolen, og det fremgår, at der i 2013 bevilges 500 millioner kroner dertil. I regeringens strategi: It i folkeskolen står der, at... vi skal blandt andet have fokus på, hvordan vi sikrer en fremadrettet it-infrastruktur, der matcher folkeskolens behov, og på, hvordan it kan anvendes pædagogisk, hvor viden leges ind, og hvor der er skræddersyede tilbud til elever med særlige behov [Regeringen, 2010; Side 10]. Visionen er målrettet, men er den også berettiget? Folkeskoleloven sætter fokus på lærerens rolle, der handler om at kunne:...udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle [UVM, 2009a; Side 1]. I historiefagets formål fremgår det, at undervisningen skal...styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder [UVM, 2009b; Side 3]. Derfor vil jeg med denne opgave sætte fokus på, hvordan it-didaktisk design kan bidrage til at øge elevernes historiebevidsthed og motivere eleverne til selvstændigt arbejde. Historiebevidsthed handler om samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning, og spørgsmålet er, hvordan man som lærer kan skabe en spændende historieundervisning, der gør faget meningsfuldt for alle elever. I sin tilrettelæggelse af undervisningen må læreren søge at gøre det valgte emne/tema vedkommende og dermed motivere eleverne til at beskæftige sig med det. Det forudsætter, at læreren besidder en række kompetencer og kvalifikationer [Pietras & Poulsen, 2011; Side 117]. Hvilke kompetencer skal en lærer skal have for at undervise med it? Er det vision eller virkelighed at anvende it og medier i hverdagens undervisning? Hvordan kan man motivere og aktivere eleverne til aktiv deltagelse? Hvordan kan man i praksis arbejde med it-didaktisk design? Hvilke kompetencer skal man have som lærer? Side 17

18 Samfundet stiller krav om it i folkeskolen Digitale medier rummer både en lang række udfordringer, men også muligheder i lærerens planlægning af undervisning. En af fordelene ved at inddrage digitale medier er, at de gør det muligt at repræsentere den fulde kommunikationsvirkelighed [ ] og afspejler det samfund, vi hører til i, og det liv, vi skal leve uden for skolen [Helm, 2009]. Det er centralt i det moderne videnssamfund, at børn og unge opnår evne til at håndtere de mange nye komplekse digitale kommunikationsformer og tekstformer indenfor web 2.0. Det fremgår også gennem PISA-undersøgelser, at danske elever fejler i test i læsning på elektroniske medier (2009). Countries mean scores on this task were generally closely aligned with their overall means on the digital reading assessment, with only Denmark (performing considerably more weakly on this task [Pisa, 2009; Side 110]. Elever har brug for at kunne udvikle hensigtsmæssige strategier til læsning, kritisk søgning og ansigtsløs kommunikation med it. Trods de unges store forbrug udvikler de ikke deres refleksive og analytiske it-kompetencer af sig selv. Sådanne strategier må derfor udvikles i en faglig kontekst i skolen. I forskningslitteratur kan man læse om ændringer i de traditionelle elevroller og kendte læringsmiljøer i skoler og institutioner. Således aktualiseres eksempelvis begrebet uformel læring i forhold til it, hvilket udløser korrektioner og en udvidelse af vores traditionelle didaktiske kategorier i forhold til undervisningsplanlægning. Elevers kompetencer og ofte intuitive tilgange til ny teknologi og nye tekstformer opfattes i dette elevsyn som en ressource, men hvordan kan det tænkes ind i en overvejende traditionel og formel undervisningssammenhæng, og hvilke implikationer får det for både læreren og eleven som didaktisk designer? [Fink Lorentzen, 2012; Side 1]. Derfor må man som lærer overveje, hvordan man kan inddrage elevernes forskellige it-forudsætninger og kompetencer i undervisningen.. It i skolen I en ny undersøgelse lavet af EVA konkluderes der, at læreren skal blive bedre til at opstille mål for undervisningen. Altså hvorfor skal eleverne lære det, de skal? At læringsmål er underforståede, er ikke ensbetydende med, at eleverne ikke lærer noget, men forskning viser, at elever generelt lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber for både elever og lærer. [Nielsen, 2013; Side 1]. Rapporten er tydelig i forhold til, hvad det betyder at sætte mål for elevernes læring. Eleverne lærer mest uanset deres faglige niveau, hvis de er bevidste om, hvad de skal lære. Forskningsrapporten læner sig op af Hilbert Meyers 10 kendetegn på god undervisning:...klar strukturering af undervisningen med tydelig sammenhæng mellem mål, indhold og metoder [Nielsen, 2013; Side 1]. Det er vigtigt at medtænke i den e-didaktiske model og i arbejdet med it, så eleverne ved, hvad it skal bruges til, hvorfor og hvordan. Jeg har både på 3. og 4. årgang fået indsigt i, at tydelige mål på tavlen har afvejet mange af elevernes tvivlspørgsmål. Som min praktiklærer på 4. årgang kommenterede i et interview: Eleverne er helt bevidste om, hvad de skal det kan man tydeligt mærke. Det er en diskussion i folkeskolen, om it og digitale medier skal være et mål i sig selv, eller om det er et middel som andre læremidler. Side 18

19 Jeg er gennem studiet og praktikken blevet mere bevidst om, at it kun er et redskab og at det aldrig bliver et mål i sig selv- jf. Jeppe Bundsgaards undersøgelser, hvor han til Alineas konference om den digitale strategi for folkeskolen forklarede overfor danske folkeskolelærere at...it hurtigt går hen og bliver mål for den undervisning, hvor tanken skal vendes om; it skal kun bruges som et redskab til at understøtte læring2. It rummer mange muligheder, men hvor meget og hvordan kan it bruges i historie, og hvad betyder digital dannelse?. læring sker fordi interaktionen er så sjov og engagerende, at man ikke kan lade være med at lære [Ibid]. Et nyt perspektiv på læringsdesign og it Jeg er blevet inspireret af Rikke Nørgaard, som forsker og underviser i it-didaktisk designs på DPU Århus. It skal skabe rum for lyst til læring [Nørgaard, 2013: Designteori 3.2]. Hun siger om læring: Gør man indholdet så spændende for eleven, at eleverne slet ikke kan lade være med at spille spillet, så opnår man læring på helt nye måder, som tydeligt motiverer eleven i arbejdsprocessen [Ibid] En stor del af teorien er baseret på læring gennem computerspil, men den indeholder også perspektiver, som kan anvendes i arbejdet med it-didaktisk design. Nørgaard er optaget af, hvordan man bevæger sig fra at lære for at vide til at lære for at kunne praktisere. Det vil sige, at vi i stedet for at lære af medierne skal lære med medier. Så hvad vi i højere grad bør gøre, hvis vi vil udvikle it didaktiske design, der understøtter udviklingen af innovative kognitive kompetencer, er ikke at tænke læring gennem medier, men begynde at tænke læring som interaktion Personligt er jeg dybt optaget af denne teori, da jeg af egne livserfaringer har oplevet, at læringen kommer, hvis drivkraften (motivationen) er til stede. Nørgaard taler i sin kilde om, at et godt didaktisk design indeholder opslugende interaktioner, engagerende invitationer, givende og værdsatte praksisfællesskaber, sammensmeltning af faglig viden med faglig praksis samt kompleksitet, muligheder og åbne valg. Et godt design er opbygget, så opgaven i sig selv for eleven er spændende og vækker lyst til fordybelse [Ibid]. Det er spændende visioner. It-didaktisk design skal altså skabe rum for, at eleverne lærer at anvende viden som udøvende praktikere. Med det mener jeg, at vi ikke skal lære elever begrænsede færdigheder, men at eleverne skal lære, fordi det er livsvigtigt for dem i forskellige kontekster. I undervisningssammenhæng skal det forstås sådan, at undervisningen skal invitere til en praksis, der kræver viden og færdigheder. Side 19

20 Det er det jeg har forsøgt i praktikken gennem arbejdet med bl.a. produktion af billedvideoer.... hvor vi sjældent er motiverede for at lære enkeltstående svar eller fakta, lære gennem repetition og udenadslære, gennem anvisning og påbud eller gennem standardiserede tekster og lektier, er vi ofte dybt engagerede og motiverede, når vi på egen hånd forsøger at lære at mestre og tilegne os viden om digitale designs. [Nørgaard, 2013: Design teori 3.3]. Netop dette er min pointe, og det som hele min vision med it-didaktisk design er. Altså om jeg som lærer kan skabe engagerende, motiverende og aktiverende undervisning, der giver eleverne lyst til at lære mere eller vide mere for at kunne praktisere. På den måde kan man måske gøre op med den klassiske historieundervisning, der hovedsageligt arbejder ud fra en læs og forstå tilgang. Der findes et meget stort antal digitale læremidler online i dag, og en stor del af dem kan anvendes i historieundervisningen. I min praktik både på 3. og 4. årgang valgte jeg at fokusere på de digitale medier, som omhandler billedproduktioner som fx Windows Moviemaker, Photo Story 3 og Movie Cut. Med disse programmer fik eleverne mulighed for at udarbejde deres egne fortællinger med brug af billeder, lydtale, tekst, musik, mv. Eleverne skulle lave it-produkter i mindre grupper (jf. motivering, aktivering, samarbejde, udvikling af kompetencer og historiebevidsthed) fremfor traditionel læs og forstå historieundervisning. Min opgave som lærer var, at målog rammesætte undervisningsforløbet og vejlede eleverne i forhold til at vælge mellem og anvende de forskellige it-og bogmaterialer. Intentionen var, at eleverne på egen hånd inden for nogle givne kriterier skulle udvikle og samarbejde om at producere historiebevidste billedcollager. En af fordelene ved at arbejde med billedcollager i historieundervisningen er, at det kan gøre eleverne historieskabende frem for historielærende. Baggrunden for mit arbejde i praktik på 3. og 4. årgang. Side 20 Projekt har fokuseret på hvilken betydning anvendelse af it didaktisk design har for elevernes motivation, læring og udvikling af historiebevidsthed og hvad det kræver af læreren. Det har været en personlig proces for mig, og min vision har været et opgør med traditionel historieundervisning, der som tidligere beskrevet typisk består af en tekst, spørgsmål og gennemgang. Jeg har i praksis arbejdet med, hvordan ældre læremidler kan bruges på nye måder sammen med internettekster, bl. a. i elevernes produktion af billedvideoer. Der er ofte ikke ressourcer til at købe nye lærebogssystemer på skolerne, og derfor er der også ud over det pædagogiske perspektiv en økonomisk nødvendighed i at arbejde på nye måder med ældre materialer

21 Konklusion og perspektivering Jeg har i dette projekt været optaget af, hvilken betydning anvendelse af it didaktisk design har for elevernes motivation, læring og udvikling af historiebevidsthed og hvad det kræver af læreren. Det har været en personlig proces for mig, og min vision har været et opgør med traditionel historieundervisning, der som tidligere beskrevet typisk består af en tekst, spørgsmål og gennemgang. Jeg har i praksis arbejdet med, hvordan ældre læremidler kan bruges på nye måder sammen med internettekster, bl. a. i elevernes produktion af billedvideoer. Der er ofte ikke ressourcer til at købe nye lærebogssystemer på skolerne, og derfor er der også ud over det pædagogiske perspektiv en økonomisk nødvendighed i at arbejde på nye måder med ældre materialer. I analysen af problemformuleringen har jeg taget udgangspunkt i min 3. og 4. årgangspraktik i 7. og 8. klasse i historie, og jeg har anvendt teori og nyere forskningsundersøgelser koblet med min egen empiri. Min analyse viser, at der ikke er enkle svar på problemstillingen, men at der er mange perspektiver at medtænke, når man arbejder med it didaktisk design. I forhold til spørgsmålet om hvilken betydning it-didaktisk design har haft for elevernes motivation, læring og udvikling af historiebevidsthed har analysen af min empiri vist, at eleverne i høj grad har været motiverede og engagerede i forløbet. Mange af eleverne udtrykker tilfredshed med undervisningen, og det er lykkedes for mig at skabe et godt læringsmiljø og gode relationer til eleverne. I forhold til elevernes læring og udvikling af historiebevidsthed viser empirien, at nogle af eleverne har fået et meget begrænset og problematisk læringsudbytte, og at andre elever har udviklet historiebevidsthed, læring af 2. orden og begyndende digital dannelse. Gennem arbejdet med it-didaktisk design har jeg fået erfaringer med, hvordan man kan undervisningsdifferentiere i praksis, og hvordan man kan tage hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og læringspotentialer samtidig med undervisningen tilrettelægges med vægt på elevernes eget arbejde i sociale praksisfællesskaber. Det var en af mine bedste oplevelser i praktikken. På trods af at min egen empiri er begrænset til 2 klasser mener jeg, at det er nok til at reflektere over betydningen af it-didaktisk design i historieundervisningen, når det kobles med teori og andres forskningsundersøgelser. Jeg har i opgaven redegjort for, hvad it-didaktisk design er, og at det kan opbygges på forskellige måder. Jeg har brugt den e-didaktiske læringsmodel, som jeg også vil anvende i mit kommende virke som folkeskolelærer, fordi den omfatter alle de didaktiske kategorier og integrerer it. Som nævnt indledningsvis er det vigtigt for mig, at historieundervisningen er andet og mere end læs og forstå ud fra fagtekster. Faget skal ikke kun fylde elevernes rygsække med faglig historisk viden, men derimod sætte eleverne i stand til at forstå og forholde sig til historie i et fortidig, nutidigt og fremtidigt dannelses- og samfundsperspektiv. Historieundervisningen skal skabe et læringsrum, så eleverne ikke kan lade være med at fordybe sig og derigennem lære noget. Elevernes personlige og refleksive kompetencer skal sættes i spil i historieundervisningen, og det er det der er succeskriteriet for vurdering af it-didaktisk design i historieundervisningen. Side 21

22 Efter at have arbejdet med it-didaktisk design i denne opgave er jeg blevet bevidst om, at der er mange udfordringer i at undervise med it, så elevernes motivation, læringsudbytte og historiebevidsthed styrkes. Ikke mindst er jeg blevet klar over, at jeg fremover skal have mere fokus på det faglige læringsudbytte, og her er bl.a. arbejdet med at formulere læringsmål en stor udfordring. Jeg tror, det er helt afgørende, at man som lærer tør eksperimentere, tænke innovativt og udvikle undervisningen. Det bliver mit og mine kommende kollegaers ansvar at åbne op for elevernes digitale dannelse, fordi mange af dem i forvejen er fortrolige med it og digitale medier. Udfordringen er at lade eleverne få erfaringer med at blive digitale mestre og dermed udvikle deres digitale kompetencer. Mine erfaringer fra praksis har givet indsigt, hvorfor lærere ofte fravælger at anvende it og medier i folkeskolen. Det er ofte på grund af tidsbesvær, manglende erfaringer med de forskellige webteknologier, problemer med internettet, manglende efteruddannelse og mange andre grunde, hvilket også fremgår af nyere forskningsundersøgelser. Der skal arbejdes på mange niveauer i skolen, hvis lærernes arbejde med it-didaktiske design skal udvikles fra vision til virkelighed. Konkluderende vil jeg sige, at det stiller store krav til læreren at arbejde kompetent med it-didaktisk design i skolen. Man skal have indsigt i samfundets udvikling, skolens dannelsesopgave, historiefagets formål og indhold, didaktisk design, digital dannelse og teorier om motivation, læring og evaluering. Desuden skal man som lærer have faglige, relationelle og klasseledelseskompetencer i praksis i undervisningen. Og man skal turde eksperimentere med it, selvom man kan risikere, at teknikken og internettet ikke altid virker, når man skal bruge det i undervisningen. I mit kommende arbejde som folkeskolelærer vil jeg arbejde videre med didaktisk design, fordi der er så mange muligheder, og jeg er med dette projekt blevet bevidst om, hvad jeg især skal arbejde videre med. Kommentar fra Jens Mølgaard: Med inspiration fra min BA-opgave har jeg valgt at studere videre på IT-didaktisk design på DPU, Århus Universitet, særligt for at gå længere i dybden omkring hele det IT-didaktiske område og på sigt, særligt historiefaget, da jeg mener, at særligt historiefaget er under pres i den danske folkeskole - herunder manglende elev-motivation og deltagelse. På mit website jensmoelgaard#!artikler-og-udgivelser/c14pd kan yderligere oplysninger om BA-projektet findes, samt andre digitale inspirations-materialer. Side 22

23 Nyt tværnationalt historisk produktionssted Historiebevidsthed udvikles i en synkron online undervisning i de 3 nordiske lande Sverige, Norge og Danmark Af Niels Erik Borges, lektor UCSJ I skoleåret 2012/13 skabtes et historisk læringsmiljø, hvor 3 nordiske klasser arbejdede med historiske emner online synkront. Eleverne og lærerne afprøvede en ny måde at skabe læring på og var derved historieskabende. Et nyt produktionssted, det synkrone virtuelle tværnationale læringsrum, kunne føjes til lange række af historiske produktionssteder som fx bøger, film, museer, bedsteforældre, internetsider. De svenske, norske og danske klasser brugte Skype og Adobe Connect til at samarbejde i lyd og billeder tværnationalt. Undervisningsmateriale blev udvekslet via Skype og Adobe Connect. Enkelte elever kommunikerede via mail, hvor kommentarer og forslag uddybede eller fastholdt det virtuelle synkrone produktionssted. Baggrunden for forsøget med grænseoverskridende nordisk undervisning, GNU , er samarbejde mellem 9 nordiske skoler og 18 skoleklasser (600 elever) omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak, som i fællesskab planlægger og gennemfører fælles grænseoverskridende undervisning i bl.a. historie/samfundsfag understøttet af nye teknologier. Målet med undervisningen i de virtuelle klasser er at udvikle eksemplariske modeller for grænseoverskridende undervisningsformer, der vil understøtte en integration af de nordiske skolesystemer. Projektet er da også understøttet af EU s regionale udviklingsfond ERU. Formålet er at sætte fokus på mentale og formelle barrierer for øget hverdagsintegration og udvikle fælles nordiske undervisningsforløb, som fagligt bidrager til at øge elevernes kendskab til de nordiske landes kultur og historie. Netop historie formidles, bruges, omdannes og iagttages mange andre steder end i de bøger/læremidler skolefaget historie anvender. Arbejdet med lyd og billeder over nettet i direkte kontakt med elever fra nabolande kan i mødet med det anderledes medvirke til at skabe og danne en historiebevidsthed. Skabelsen af den livslange historiske bevidsthed er en mental proces, der implicerer et mangfoldigt antal faktorer, der indvirker på personens historiske dannelse. Denne konstatering affødte et forsøg på foruden at indfange elevernes oplevelser af de konkrete erfaringer i samarbejdet også at måle elementer af historiebevidsthed. Dette afstedkom 19 spørgsmål, som eleverne i de 3 klasser besvarede i januar 2013: Rødskog Skole, Drammen, Norge, 17 elever på 12/13 år. Glasbergsskolan, ved Göteborg, Sverige, 23 elever på 12 år og Absalon Skole i Roskilde, 18 elever på 13 år. I alt 58 elever. Spørgsmål 1 3 måler historiske associationer, når de nævner 3 historiske ting fra deres eget land og fra de 2 nabolande. Hvorfra deres historiske oplysninger stammer, historiske produktionssteder, måles i spørgsmål 4. Elevernes syn på GNU samarbejdet; de gode og mindre gode erfaringer foruden forventninger til et fremtidigt samarbejde, spørgsmål 5-8. Side 23

24 Spørgsmål 9 og 10 omhandler hvilke fag eleverne holder mest af og interessen for skolefaget historie. Hvilke historiske emner der kan have elevernes interesse belyses i spørgsmål 11, og hvor denne interesse udspringer af undersøges i spørgsmål 12. I spørgsmål 13 spørges der direkte til produktionsstedet historiske film. Taler eleverne med hinanden om historiske spørgsmål en gang i mellem; spørgsmål 14, og taler de med forældrene eller bedsteforældrene om gamle dage, spørgsmål 15, og om de finder det interessant; spørgsmål 16. Brugen af historiske romaner og/eller tegneserier, spørgsmål 17. Spørgsmål 18 spørger ind til om den viden, der erhverves om historie, kan anvendes i deres fremtidige liv og spørgsmål 19 omhandler om historiske færdigheder er brugbare fremtidsrettet. Nedenstående tal angiver det antal elever, der har svaret. Svarene er behæftet med en lille fejlmargin, da alle svar ikke er lette at tyde og nogle gange må fortolkes. Ydermere er nogle af svarene ganske identiske, hvilket kan afspejle, at nogle har svaret i grupper, mens andre har svaret individuelt. Antallet af besvarelser angives med et ciffer med eller uden parentes. Spørgsmål 1 om svenske historiske forhold er den svenske klasses besvarelse langt mere omfattende og nuanceret end de danske og norske. En del svenske besvarelser tager udgangspunkt i det fælles tema om børns og kvinders rettigheder (20), som er helt er fraværende i de norske og danske besvarelser. Krige og konflikter mellem de 3 lande og krige generelt kendetegner besvarelserne. Danske elever: 30 årskrigen (5), Blodbadet i Stokholm (3). Svenske elever: Upphörden kalmarunionen mellan Sverige och Norge 6, blodbadet i Stockholm ( Kristian Tyrann ) 5, Kung Gustav Vasa åkte skidor runt Sverige för att samla en arme för att få bort danskarna. (6). Norske elever: Unionsopløsningen 1905 (8) og 12 nordmænd nævner d. 6. juni nationaldag. 3 danskere og 8 nordmænd nævner 2. verdenskrig, som er helt fraværende i de svenske besvarelser. 4 danskere nævner vikinger og 2 svensk våbenudvikling. Historiske forhold i Norge handlede spørgsmål 2 om. Hele 17 norske elever nævner Grundloven af 17. maj 1814, 7 unionsopløsningen i 1905 og en enkelt unionen med Danmark og Sverige. Danske elever nævner vikingerne (5) og samme konge/dronning og Norge en del af Danmark (6). De svenske besvarelser er mere begrænsede; indførte 9 års skolepligt før Sverige (2). I spørgsmål 3 om Danmark anføres vikingeemner af 10 elever, besættelsen af 6 og 3 nævner Dannebrog faldt ned fra himlen. 10 norske elever nævner grundloven af 5. juni 1849 og svenskerne anfører Kristian Tyrann /Stocholms blodbad (3) og 2 at Danmark synes, at Skåne tilhørte Danmark. Svarene kredser generelt en del om de 3 landes indbyrdes konflikter gennem historien. Dog er der nationale generelle nationale forskelle som fx at norske og danske elever nævner 2. verdenskrig og vikingerne, som er helt udeladt af svenskerne. Side 24

Professionsbachelorprojekt It- didaktisk design i historieundervisningen

Professionsbachelorprojekt It- didaktisk design i historieundervisningen Professionsbachelorprojekt It- didaktisk design i historieundervisningen Jens Andersen-Mølgaard, University College Lillebælt Følgende artikel er et uddrag af Jens Andersen-Mølgaards professionsbachelorprojektet,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Dagsorden. Indhold Mål (ansvar) Referat. Mødeleder: Dennis Referent: Kristine. Bestyrelsesmøde i Falihos 29/11-14 Højstrupvej 4, 7120 Vejle Ø

Dagsorden. Indhold Mål (ansvar) Referat. Mødeleder: Dennis Referent: Kristine. Bestyrelsesmøde i Falihos 29/11-14 Højstrupvej 4, 7120 Vejle Ø Dagsorden Bestyrelsesmøde i Falihos 29/11-14 Højstrupvej 4, 7120 Vejle Ø Mødeleder: Dennis Referent: Kristine Indhold Mål (ansvar) Referat 1. Orientering Bordet rundt, hvor alle er klar til at fortælle,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Invitation til at bidrage

Invitation til at bidrage Invitation til samskabelse af bogen INNOVATIV UNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE -den første samskabende konference for innovativ undervisning 21.-22. januar 2016 i København Invitation til at bidrage

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Årsplaner i historie i 5. klasse

Årsplaner i historie i 5. klasse Årsplaner i historie i 5. klasse Årsplan for historie i 5. klasse 2014/2015 Formål Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere