Omtale 6/1 (fuldt gengivet)

Transkript

1 Omtale 5/1 (fuldt Gengivet) Postvæsenet havde Stigning i sin Trafik. Juleposten ved Nykøbing Sj. Postkontor synes denne Gang at have været noget større end hidtil. Der er i Juleugen afsendt 1864 Postpakker fra Nykøbing mod 1658 Stk. i samme Uge det foregaaende Aar, og Antallet af ankomne Postpakker var henholdsvis 3495 og 3526 Stk. At der ogsaa er tænkt paa de Syge fremgaar af, at der til Sindssygehospitalet indgik 1327 Stk. Jule-Postpakker. I hele December Maaned har Postkontoret solgt Frimærker m. v. for 22,307 Kr. mod for 20,573 Kr. i samme Maaned i Julemærkesalget er gaaet frem fra 34,000 Stk. i 1936 til 39,175 Stk. i Juleperioden Da Vejr og Føre var gunstigt, kom Posten frem uden andre større Forsinkelser end den, der ligger i, at Pakker fra og til Fyn og Jylland i hele Juleperioden transiterer København til Sortering i direkte Vognladninger til større Byer og til Banestrækninger. Omtale 6/1 (fuldt gengivet) Nykøbing for 100 Aar siden. Interessant Skildring fra den gamle Bog. Af Dr. I. H. Larsens Skildring af Nykøbing i hans Bog fra 1832 tillader vi os her at give et Uddrag. Det vil vise, at nogen Forandring er der sket i Løbet af de sidste 100 Aar. Dr. Larsen skriver bl. a.: lngen Havn - Nykøbing Kirkesogns Totalareal udgør 2164 Tdr. Land, hvoraf 14 a 1600 Tdr. Land kommer paa det saakaldte Lyng. Ca. 100 Tdr. Land er Skov. Paa Lyngen findes nogle Steder under Jordskorpen nogen, skønt ubetydelig Ahl, der næppe er et Par Tommer tyk. Byen har smuk Beliggenhed ved Skov, Strand og veldyrkede Marker. Der er ingen Havn, ikke engang en Skibsbro, men mærkelige Levninger af en Gangbro, hvorunder endnu for Aar siden fandtes Levninger af Pæleværk og Rammer af Eg, der viser, at der engang har været en inddæmmet Bro, hvortil i det mindste Baade kunde lægge an. Af den øverste Rad Sten op imod Byen ser man, at Havet ogsaa her har trukket sig langt tilbage, thi de Iigger nu paa aldeles tørt Land, der ikkun ved overordentlig Højvande overskylles, og henviser paa en Indgang til Byen, som der nu ej engang findes Spor af. Strandbredden er lav, flak og sandig langt ud. Ingen Pram, men Baade paa 25 a 30 Tdr. Byg, der fører varene ud og ind, hvortil udkøres med Vogne forsynede med høje Vognbunde indtil over Hestebringen. Tømmer flaades i Land, Brædder føres ind paa Baade. En yderlig besværlig og kostbar Skibningsmaade. Da Skibsbro til Kørsel vilde blive altfor kostbart, varet Par passelige pramme de bedste her paa Stedet. Kirke og Skole Kirken er temmelig anselig, indvendig lav og mørk. 3 Rader Stole, umalede Temmelig indskrænket Kirkegaard, som i Nødstilfælde kan udvides mod Syd ved derunder at indtage Holtet, en Plads udenfor, der for Aar siden var begroet med Bøgeskov. Paa Kirkegaarden den gamle Latinskole (Munkebygning), der 1744 blev forvandlet til en dansk Skole og da fik en Tilbygning, der nuer Byens egentlige Skole, 1823 endnu mere udvidet og forbedret. I Munkebygningen bor Kordegnen, hvis Kone haret Pigeinstitut. Enelærer, 150 skolepligtige Børn. Nyt og velbygget Raadhus, 2 Etager, afsides nede i Byen. De gamle Gader. Købstaden har en lang, noget bugtet, i Øst-Vest henløbende Hovedgade, Adelgaden En Bigade, Nørrefjerdingen kaldet, i Syd-Nord, der fører til Rørvig og Toldstedet. Adskillige andre for størstedelen ubeboede Stræder og Gyder, saasom Grønnehaugestrædet til Grønnehauge Skov, Vallentinsstrædet til Rheden, Strandstrædet eller Byens ældre Udskibningsvei, endnu i Brug for omtrent 100 Aar siden, Kirkestræderne, der forbinde Byen med Nørrefjerdingen, og nogle andre aldeles ubetydelige

2 Stræder, hvori kun faae eller ikkun smaae og ringe Huse forefindes. God Brolægning. I Byen og paa Byens Grund, samt paa Lyngen 155 Gaarde og Huse, Indvaanere (1740 = 87 Huse og Gaarde, 90 Famileier og 350 Indvaanere 1769 c. 500 Indvaanere ; 1801 = 600 Indvaanere) 7 Embedsmænd, 7 Kjøbmænd, Districts og practiserende Læge, Apotek, der tillige er Gjestgiversted, Poststation, Vognmandslaug, omtrent 40 Prosessionister, ligesaa mange, som drive borgerlig Næring, i alt omtrent 200 Familier, en stor Hollandsk Mølle, 2 Hestemøller, 2 Vandstæder, 2 offentlige Brønde, god Broelægning i de mest brugte Gader. Der fødes aarlig ca. 30 Børn, ægtevies 8 Par, dør 20 mennesker. Ældre end Roskilde? Om Byens ældste Skæbne bemærkes, at den nævnes blandt Sjællands ældste Købstæder, og da det utvivleligt er her i Nærheden, at Kongevalget skete i de ældste historiske Tider, er den gamle Købing endnu ældre end Roskilde. Byen har fra først af ligget noget nordligere, og den del deraf, som nu kaldes Nørrefjerdingen, og hvori Kirken ligger, har sandsynligvis været Pladsen for dens første Anlæg. - Dr. Fortsætter bl. A. med Beretningen om, at Nykøbing var pantsat til Roskilde Bispestol, men blev indløst af Dronning Margrethe. Omtale 7/1 (fuldt gengivet) Telefoncentralen i Nykøbing har i Dag taget sine nye Lokaler og Apparater i Ejendommen paa Grundtvigsvej i Brug og er flyttet fra 1. Sal ned i Stuen. Kl. 12,15 fandt Omstillingen Sted. Tidligere, faldt en Klap ned ved Telefondamens Bord, naar en Abonnent ringede. Herefter viser Signalet for Opringning sig som et lille Blinklys ved Numeret. Dette giver behageligere Arbejdsforhold. Man har ogsaa faaet mere Plads. Omtale 25/1 (fuldt gengivet) Mange Hunde bliver skudt. Odsherreds Destruktionsanstalt modtager i denne Tid hver Dag Hunde til Aflivning. Foreløbig er her Hunde blevet skudt og gaaet i Dummepeteren. Det er jo den nye Hundelov, der virker. En Del Vovser maa afslutte Tilværelsen, fordi Ejerne ikke vil opfylde de skærpede Bestemmelser for Hundehold. Omtale 26/1 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad diskuterer Byvaaben og underjordisk. Der var Stemning for at beholde Byvaabnet i dets nuværende Form og at undersøge Mulighederne for en underjordisk Anstalt. Nykøbing Byraad holdt Møde i Aftes med en ret mager Dagsorden, paa hvilken rene Efterretningssager indtog en dominerende Plads.

3 Fra det nedsatte Udvalg til Udarbejdelse af en Skattevedtægt for Nykøbing forelaa Indstilling om at akceptere det fra Indenrigsministeriet fremsendte Udkast til Normalvedtægt med enkelte uvæsentlige Ændringer. Minimumsgrænsen for Skat ansattes til 2 Kroner. Skattens Forfaldsterminer bliver 1. Juni, 1. September, 1. December og 1. Marts. Udvalgets Formand, Fr. Petersen: Endnu en Ændring ønsker Udvalget indført, nemlig at Børnefradraget forhøjes fra 200 til 300 Kr. Nybjerg: Nej, det er forkert. Vi var i Udvalget enige om at bibeholde Normalvedtægtens Ordlyd om, at Fradraget efter Byraadcts Skøn kunde forhøjes til 300 Kroner. Men det er først, naar Ligningsskalaen vedtages, at Byraadet kommer til at tage Stilling hertil. Jakob Jensen bekræftede dette. Vi har netop ønsket, at Byraadet skulde staa frit heroverfor. Fastsætter vi et Beløb I Vedtægten, kan vi aldrig fravige dette, uden at Vedtægten først skal ændres og stadfæstes af Ministeriet. Fr. Petersen: Ja, saa maa jeg have misforstaaet mine Kolleger. Hermed blev Udvalgets Indstilling akcepteret, og Vedtægten gaar derefter ind for at faa ministeriel Sanktion. Hvor mange Takker skal der i Byens Vaaben? Mellem Byraadet og de Lærde er opstaaet Uenighed om, hvorledes Nykøbing Byvaaben skal se ud. Anledningen er, at Byraadet har modtaget Indenrigsministeriets Tilbud om at faa Byens Vaaben og Segl indregistreret og beskyttet. Byraadet havde derfor indsendt Vaabenmærket, den smukke Nymaane, omgivet af fem Stjerner. Indenrigsministeren sendte Sagen tilbage med Bemærkning om, at Ministeriets Specialist paa dette Omraade, Rigsarkivar Grandjean, ikke mente, at den tilsendte Tegning og Kliche var historisk korrekt. Dels havde Skjoldet en anden Form, og dels var Afstanden mellem Stjernerne ikke korrekt angivet, og dels skulde Stjernerne være forsynet med Seks Takker og ikke med fem. Borgmesteren satte sig derefter I Forbindelse med Rigsarkivaren, overfor hvem han gjorde gældende, at den ældste Afstøbning, man havde af Byens Vaaben, var fra et Signet fra Aar 1706, og deri var Stjernerne femtakket, hvorfor mam maatte antage, at dette i var korrekt. Rigsarkivar Grandjean oplyste, at Nalionalmusæet er i Besiddelse af et Vaabenaftryk, der er endnu ældre, nemlig fra 1519, og der var Stjernerne sekstakket, hvorfor dette maatte formenes at være det helt rigtige. Han lod Gravør Britze aftegne de sekskantede Stjerner, og denne Tegning var nu fremlagt til Byraadets Sanktion. Paulus Nielsen fandt, at Byraadet burde holde paa den Form for Byvaabnet, som vor Tid kender, idet baade Skjoldet og de femkantede Stjerner var det smukkeste. Ved Afstemningen sluttede Borgmesteren og Nybjerg sig hertil, medens de øvrige Medlemmer forholdt sig passive. For Interesserede vil det herefter være spændende, hvilken af de to Former, der vil kunne opnaa officiel Anerkendelse.

4 Skal Nykøbing have underjordisk Nødtørfts anstalt? Anmodningen herom var anonym, hvilket affødte en skarp Protest fra Sagfører Jensen. Borgmesteren oplæste en anonym Skrivelse, undertegnet Flere Landmænd, hvori man beklagede, at Nykøbing ikke har noget offentligt Nødtørftshus til Afbenyttelse for Folk, der gæster Byen, og henstillede, at man indrettede et underjordisk Apardement. Borgmesteren: Det kan ikke nægtes, at Brevet rører ved en Sag, der er paakrævet. Jakob Jensen: Jeg maa nedlægge en skarp Protest imod, at anonyme Skrivelser opføres paa Byraadets Dagsorden. Man aner intet om, hvem der staar bag en saadan Henvendelse, og det er under Byraadets Værdighed at tage anonyme Henvendelser op til Drøftelse. Jeg har ikke noget imod, at Bvraadet tager Problemet op, f. Eks. at Gade- og Vejudvalget undersøger Mulighederne. Som Turistforeningens Formand er Tanken mig ikke fremmed. Men det bør ikke ske paa Basis af en anonym Brevskriver. Borgmesteren: I Almindelighed kan jeg give Jakob Jensen Ret i hans Betragtninger. Men her drejer det sig om et Spørgsmaal, som tidligere har været fremme, bl. a. samtidigt med, at vi anlagde den ny Gadebelægning, og derfor fandt jeg ikke Anledning til at ignorere Skrivelsen selv om den er anonym. Forøvrigt kan jeg godt slutte mig til Jacob Jensens Tanke om at lade Gade- og Vejudvalget prøve at finde en Lønning. Jakob Jensen: Ja, men det skal ikke værre paa Grundlag af denne Henvendelse. Vi kan selv rette en Henstilling til Udvalget. Men Skrivelsen bør henlægges. Jobs. Olsen: Dette er dog vist en Strid om Kejserens Skæg Vi kan jo godt henlægge Skrivelsen, men tage Sagen op efter Henstilling fra Turistforeningens Formand. Jakob Jensen: Ja, det har jeg ikke noget imod. Efter denne formalistiske Diskussion blev Skrivelsen henlagt, men det Tema, den omhandlede, blev - paa Byraadets Initiativ - lagt i Hænderne paa Gade- og Vejudvalget. At Udvalgets Overvejelser skulde ende i underjordiske Saloner vil vi dog se, før vi tror det. Udgiften vil sikkert vise sig afskrækkende, men en overjordisk Løsning vil vel ogsaa være at finde. Omtale 31/1 (fuldt gengivet) Afdelingslæge Frøkjær Thomsen, Nykøbing, Overlæge i Viborg. I Gaar modtog Afdelingslæge A. Frøkjær Thomsen, Sindssygehospitalet i Nykøbing, kgl. Udnævnelse til Overlæge ved Statens Sindssygehospital i Viborg. Dette Embede har været vakant i tre Maaneder, siden Overlæge Vagn Askgaard blev forflyttet ti Oringe. Som tidligere omtalt var der flere Favoriter til Embedet, men det blev altsaa Frøkjær Thomsen, der løb af med Sejren. Den nye Overlæge er 44 Aar gl. Han er født i Thy, i Nærheden af Thisted, hvor hans Forældre var Gaardmandsfolk. Hans halvfemsaarige Fader, And. Thomsen fra Sendels, lever endnu. Som tyveaarig blev Frøkjær Thomsen i 1913 Student fra Lang-Hjorts Skole i København. Han startede sin Universitets uddannelse med at studere Jura, men efter halvandet Aars Forløb fandt han dette Stadium for tørt og gik over til Medicinen. Han blev cand. med For at kunne gennemføre sine Studier maatte Frøkjær Thomsen - samtidig med at han passede sin Læsning - erhverve sig Indlægter. I Tiden fra Januar 1920 til Februar 1921 gjorde han saaledes Tjeneste som Student-Kandidat ved Sindssygehospitalet i Nykøbing, og fra 1921 til 1923 gjorde han en tilsvarende Tjeneste paa Frederiksberg Hospital, hvorfra han havde Lejlighed til at følge Universitetets Forelæsninger. I 1924 fik han som nævnt sin afsluttende Eksamen. Han vendte derefter tilbage til Hospitalet i Nykøbing, hvor han i de følgende halvandet Aar virkede som Lægekandidat. I 1925 blev han ansat som Reservelæge ved Frederiksberg Hospitals Afdeling for Nerve- og Sindssygedomme og havde denne Stilling til Han var her tillige lægelig Leder af den Klinik, som Sindsygehospitalernes Hjælpeforening Broen opretholder i København. Derefter tog han en Tur til Søs som Skibslæge paa Ø. K.s berømte Skib Fiona med en Tur til Bangkog.

5 Herfra vendt han i April 1928 tilbage til Frederiksberg Hospital som fast Kandidat til September 1929, først paa den kirurgiske og siden paa den medicinske Afdeling. I 1929 blev Frøkjærr Thomsen kaldet til Afdelingslæge i Nykøbing, hvor han siden har haft sin Gerning. Under Overlæge Krarups Fraværelser har han ofte været konstitueret son Overlæge. Det vil af dette Generalieblad ses, at den nye Overlæge er en Mand. der ikke er ræd for Arbejde. Han er kort og godt en Slider af Rang. Hans Eksamensbevis er naturligvis i fineste Orden, og desuden har han gennem sine forskellige Virksomheder skabt sig en praktisk Viden, som sikkert vil komme ham til god Nytte ogsaa i hans nye og saare ansvarsfulde Stilling. Dertil kommer, at han fremdeles er den jævne og bramfri Thybo, der gør ham det let at skabe et godt Forhold mellem sig og et stort Hospitals Personale. Men først og sidst har han Evne til at kunne vinde Patienternes ubetingede Tillid. En Evne, der navnlig for en Psykiater af den allerstørste Betydning. Det er da heller ikke for meget sagt, at paa Hospitalet i Nykøbing har Overlæge Frøkjær Thomsen kun Venner, og selv om disse vil forene sig i at lykønske ham til Forfremmelsen, vil mange føle det som et Savn, at han forlader i Hospitalet her. Udnævnelsen gælder fra i Morgen, den 1. Februar, saa ret lang Tid levnes der ikke den nye Overlæge til at faa flyttet sine Teltpæle. Sindssygehospitalet i Nykøbing synes at være et stærkt benyttet Gennemgangsled for vordende Overlæger. Overlægerne Thune Jacobsen, Aarhus, Helmer, Rødby, Vagn Askgaard, Oringe, og nu Frøkjær Thomsen har alle været Afdelingslæger her, og den nysudnævnte Professor Helweg har gjort Tjenenste her som Reservelæge og var siden Afdelingslæge paa Set. Hans og Overlæge i Oringe. Omtale 17/2 (fuldt gengivet) Samariterne arbejder. Beretning om det første Aars Virksomhed. Nykøbing Samariterforening under Røde Kors holdt i Aftes Generalforsamling paa Vilh. Nielsens Hotel. Der var et halvt Hundrede Mennesker til Stede. Til Dirigent valgtes Inkassator Frederiksen, og Fru Ebba Møller oplæste Forhandlingsprotokollen. Formanden, Frøken Else Jensen, aflagde nærmere Beretning. Man havde haft 15 Søndagsvagter, de fleste ved Skærby Strand. Ialt 32 Patienter var behandlet her, men der forelaa ialt 76 Nødhjælpsrapporter fra Samariterne, saa nogen Gavn gjorde de. Ved Stranden havde man haft Livredningsøvelse, ved Høve en Demonstration, og saa var der jo den store Udrykningsøvelse til Annebjærg med Bistand af Ambulancer. Det var Afdelingens første Aar, og man havde 32 aktive Medlemmer. Det vedtoges at melde sig ind i Samariterforeningernes Sammenslutning. Kassereren, Repræsentant H. Schilling, oplæste Regnskabet. Mindste Aarskontingent er 2 Kr., der gaar ind til Røde Kors Amtsforening. Betaler et Medlem mere, bliver det til Fordel for den stedlige Afdeling. Formanden genvalgtes. Ligeledes genvalgtos Læge Lind og Kassereren. Revisorer blev Inkassator Frederiksen og Frøken Nauta. Under Eventuelt vedtoges det at forhøje 2 Kr.s- Kontingenlet med 50 Øre pr. Medlem, der skal betales til den ovennævnte Sammenslutning. Formanden nævnte, at man ved Høve gerne vilde have en Søndagsvagt, men en Ordning var strandet paa

6 Spørgsmaalet om at faa Samariterne hentet pr. Bil i Nykøbing. Der var Tale om at oprette en rigtig Redningspost ved Skærby Strand, som man havde det ved Høve og ved Kabelhuset. Men Anskaffelser vilde koste 150 Kr., hvoraf de 100 Kr. skulde skaffes andre Steder fra. Man tænkte sig at søge Nykøbing Byraad om 50 Kr. og Turistforeningen om 50 Kroner. Dermed sluttede Genoralforsamlingen, men efter denne foreviste Direktør Kai Vejlsgaard en udmærket Film fra Røde Kors. Billederne viste Forbindingsøvelser ved Skrammer og Brandsaar, Barnepleje, Udstyr for Spædbørn, en stor Katastrofeøvelse ved Statsbanerne m. v. Ved et fælles Kaffebord opfordrede Formanden til at tegne passive Medlemmer for at faa lidt flere Midler at raade over. Der var tilsidst Dans til Musik fra en Grammofon. Omtale 28/2 (fuldt gengivet) Forretningsjubilæum. I Morgen, den 1. Marts, er det 25 Aar siden, at Købmand Frederik Rodian overtog Forretningen Engelsk Beklædnings-Magasin i Nykøbing, den Forretning, som han har drevet paa samme Plads siden. Frederik Rodian var en ung Mand, nylig fyldt 25 Aar, da han kom hertil og etablerede sig som selvstændig Forretningsmand ved at overtage en Virksomhed, som i hvert Fald ikke var i alt for god Gænge. Men han tog fat med sammenbidt Energi; underkastede sig en meget spartansk levevis, indtil han havde faaet drejet Skuden den rette Vej. To Ting var der, som kendetegnede Købmd. Rodian fra første Færd. Hans udprægede Ordenssans. Kun faa har en Orden i sin Butik som Rodian, og han har Orden i sit Regnskab, saa han altid har haft et klart Overblik over Forretningens Bæreevne. Tillige er Soliditet et af Jubilarens Kendetegn. Han er en Mand, man kan stole paa. Han hører ikke til dem, der pranger med stor Veltalenhed overfor Kunderne, er nærmest tilbageholdende, men hvad han siger, har man Tillid til. Dette gælder i Forretningsanliggender som i alle andre Forhold. Heller ikke udadtil er Rodian meget talende. Han trænger sig absolut] ikke frem; men selvfølgelig har en Mand af hans solide Støbning ikke kunnet undgaa at blive taget i Brug i et lille Samfund som det I Nykøbing. Han har saaledes været Formand for Handelsstandsforeningen. Han har været Medlem af og Formand for Ligningskommissionen, og han har været Medlem af Byraadet, begge Steder valgt af de Konscrvative. Men saa snart hans Valgperiode er udløbet, har han trukket sig tilbage. Han ønsker ikke offentlig Virksomhed, men dette forhindrede ikke at hans medfødte Soliditet og Samvittighedsfuldhed ogsaa prægede hans Virksomhed paa disse Omraader, hvorfor den Agtelse han nyder er yderst velfortjent. Omtale 28/2 (fuldt gengivet) Banen har solgt Ledvogterhuset. Fra i Morgen er del jo Meningen, at bl. a. Banebommene ved Havnegade og ved Nyled ikke mere skal lukkes. Blinklys og Klokkesignal sættes i Virksomhed. Bommene vil snart blive helt fjernet. Ledvogter Aage Nielsen. Nyledsbakken, har købt Ledvogterhuset af Banen. Han vil vedblivende have Beskæftigelse som Banearbejder.

7 Bommene ved Havnegade er blevet betjent af en Portør fra Nykøbing Station. Man sparer herefter Traveturene hen til Overkørslen. Omtale 10/3 (fuldt gengivet) Den nye Socialfuldmægtig. Nykøbing Byraad vedtog i sit lukkede Møde i Forgaars at ansætte Frk. Karen Bendixen som Socialfuldmægtig. Frk. Bendixen var jo i Forvejen beskæftiget paa Kommunekontoret. Ansættelsen regnes fra 1. December Omtale 12/3 (fuldt gengivet) Borgerlig Forening i Nykøbing holdt i Aftes Generalforsamling paa Hotel Phønix. Formanden, Købmand Valdemar Hansen, aflagde Beretning og nævnte Sommerfesten med Harmonika- Orkester, Gaasegildet i Efteraaret og Julefesten. Lærer Andersen forelagde Regnskabet, som sluttede med en Beholdning paa 316 Kr. Der var kommet ca. 560 Kr. ind i Kontingent, og fra Grønnehaveselskabet havde Foreningen som sin Overskudsandel faaet 200 Kr. Til Bestyrelsen genvalgtes Købmand Vald. Hansen, Lærer Andersen og Lærer Eilertsen. Købmand Rodian og Redaktør Hagelsten genvalgtes som Revisorer. Der forhandledes noget om den forestaaende Foraarsfest og om maaske at stryge Sommerfesten. I et Bestyrelsesmøde blev Formanden genvalgt. Landsretssagfører Gideon fortsætter som Sekretær, mens Bødkermester Laursen afløser Lærer Andersen som Kasserer. Omtale 24/3 (fuldt gengivet) Turisterne lægger 500,000 Kr. i Odsherred hvert Aar. Turistforeningen har atter udfoldet en omfattende og gavnlig Virksomhedt men Medlemstallet bør øges yderligere. Odsherreds Turistforening holdt i Aftes Generalforsamling paa Hotel Phønix. Formanden, Sagfører Jakob Jensen, aflagde en fyldig Beretning for det forløbne Aar: Der er anskaffet et nyt Oplag af Dybtrykpjecen, udsendt en Hotel- og Pensionatsfortegnelse for de paagældende Virksomheder, der staar som Medlemmer af Turistforeningen. Det plastiske Kort har i to Maaneder været udstillet i København. I Poststemplet, der benyttes paa Nykøbing Postkontor, er indsat en Reklame for Odsherred. Der har i Forbindelse med Højby Sogns historiske Samfund været holdt et interessant Møde paa Næsholm-Ruincn, der med Tiden vil kunne blive en meget betydelig Turistattraktion. Der er foretaget Restaureringer af Kæmpehøjene i Kongsøre og Grevinge Skove. Behjælpelig med dette Arrangement var Skovrider Vestergaard, der er en god Ven af Turistsagen, og som har ydet os mange Tjenester. Til Sogneraadene er rettet Henvendelse om Bevaring i videst muligt Omfang af de gamle smukke og karakteristiske Stengærder. Ved Henvendelse til D. S. B. er det lykkedes at faa ændret det saaledes, at man i hvert Fald for eet Togs Vedkommende slipper for at skifte i Roskilde under Jernbanerejsen fra København til Holbæk. Under Postmester Jensens Medvirken er det lykkedes at faa opstillet en Frimærkeautomat ved

8 Nykøbing Postkontor, og dermed er et Savn afhjulpet. En stor og betydningsfuld Sag er Turist- og Trafikudstillingen i Forum og Optagelsen af en Amtsfilm. Vi har ogsaa Planer om Optagelse af en speciel Odsherreds - Smalfilm. Turistforeningens Rundspørge til Sommergæsterne har lige været udførligt omtalt i Bladene. Angaaende en Ordning til en bedre og værdigere Begravelse af Jarlen af Bothwell har der været holdt et Møde, og et nedsat Udvalg arbejder nu med denne Sag. Turistforeningens Medlemstal er nu 182 mod 169 Aaret forud. Men dette Tal burde være større. Turistbesøget betyder en Fordel for alle, der driver selvstændig Virksomhed. Det oplystes forleden, at Turisterne hver Sommer lægger mindst en halv Million Kroner i Odsherred. Dette betyder ikke alene noget for dem, der direkte faar disse Penge, men Pengene kommer i Omløb og gavner saaledes mange andre. Endelig udtalte Formanden en Tak til Institutioner og Autoriteter samt til Pressen, der er Turistsagens gode Forbundsfælle i Agitationen. Borgere kunde faa Lejlighed til at være med at give Tilbud paa Filmsoptagelsen. Sagfører Jensen besvarede de fremsatte Spørgsmaal, og Stationsforstander Windeløv meddelte, at der vilde blive givet Lejlighed til at fremsætte Tilbud af den nævnte Art. Kassereren, Stationsforstander Windeløv, oplæste derefter Regnskabet, som balancerede med 2023 Kr. og godkendtes. Til Bestyrelsen genvalgtes Sagfører Jensen, Stationsforstander Windeløv, Boghandlerne Helms og Gunnar Rasmussen og Gdr. Engelbrecht Nielsen, Stenstrup, og til Suppleanter Købmand Werner-Hansen og Bestyrer Henningsen, Rørvig, til Revisorer Købmand Buurgaard Jensen, Nykøbing, og Vognmand N. Nielsen, Rørvig, med Planlør Aasklint, Faarevejle, som Suppleant. Efter Generalforsamlingen holdt Bestyrelsen konstituerende Møde. Ogsaa her var Valgene Genvalg. Forhandlingen. I Tilknytning til Beretningen udtalte Skovkasserer Jeberg sig mod Beplantninger, der kan genere de smukke Udsigtspunkter. Han nævnede i saa Henseende et Eksempel fra Rørvig. Iøvrigt udtalte han sig meget anerkendende om den aflagte Beretning. Fotograf Fischer fremsatte nogle Bemærkninger vedrørende Amtsfilmen. Han stolede ikke paa Garantien for, at den vilde blive fremvist i saa mange Biografer, som der havde været nævnt. Han mente, at en mindre Film til Fremvisning indenfor Foreningers Kreds vilde virke bedre, og han ønskede, at Byens

9 Omtale 29/3 (fuldt gengivet) Eksamen ved Nykøbing Skole. Almindelig: Forberedelseseksamen afsluttet. De indstillede 13 Elever bestod alle med følgende Resultater: Ruth Andersen (Fru A., Egebjærggaard) 1132/3 Points. Henry Christensen (Bilhandler C.) 114 ½. Karen Dalgaard {Førstelærer D. Mørkøv) 90. Agnete Eilschou (Apoteker E.) 76½. Aina Hostrup Hansen (Købm. Vald. H.) 90. Edmond Hansen (Møller H. Hølkerup) 101. Inger Holm (Mejeribestyrer H. Højby) 105. Margit Ivarsen (Borgmester L) 762/3. Erna Jørgensen (Plejer 1.) 88½. Ove Madvig (Agent M. 87½S. Gertrud Madsen (Gdr. M.) 86. Ib Nielsen (Urmager N.) 92½. Ellen Petersen (Murer Fr. P.) 94½. Til bestaaet Eksamen kræves 65 Points og til Udmærkelse 112½. Omtale 31/3 (fuldt gengivet) Ny Fodboldbane i Nykøbing? Idrætsforeningen forhandler med Byraadet. Henimod en Snes Medlemmer havde Tirsdag Aften givet Møde til Nykøbing Idrætsforenings Generalforsamling. Formanden, Direktør Ingvard Hansen bød velkommen og oplæste Forhandlingsprotokollen. Der var i Vinterhalvaaret ikke sket væsentlige Ting. Omtalt blev Bestyrelsesmødet i Idrætsunionen, hvor Idrætsdagen blev drøftet, men man var blevet enig om ikke at afholde nogen, da forskellige Grene ikke saa sig i Stand til at deltage. Regnskabet godkendtes med et Underskud paa 315 Kr. Kassereren, Prokurist Kaj Frederiksen, omtalte, at det kneb med at faa Kontingentet ind. Til Bestyrelsen genvalgtes Kaj Frederiksen og Skolepedel Børge Brinkløv. Af Spilleudvalget afgik Eiler Jørgensen, og i Stedet valgtes Helge Nielsen. Under Eventuelt omtalte Formanden en Forhandling med Byraadet angaaende en ny Opvisningsbane paa den gamle Træningsbane. Den Bane, der nu bruges til Kampbane, skulde da anvendes til Træningsbane. Man haabede, dette Projekt skulde gaa i Orden, da Byen ellers ikke ofrede meget paa Sporten. Formanden foreslog en Revision af Loven, og et Udvalg nedsattes. Sluttelig meddeltes, at der i Paasken kom Besøg af et Hold fra Malmø Boll- og Idrotlsforeningen. Disse Svenske Spillere vilde man gerne have indkvarteret i Byen, og enhver Indkvartering blev modtaget med Tak. Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle Leve. H. n.