Gadeforskønnelse med privat medfinansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gadeforskønnelse med privat medfinansiering"

Transkript

1 Gadeforskønnelse med privat medfinansiering - Erfaringer fra projekt Den grønne forbindelse i Øresundsvejkvarteret i København Den grønne forbindelse 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 1. Indledning 4 Områdefornyelse og borgerinddragelse i Øresundsvejkvarteret 2. Projekt Den grønne forbindelse 6 3. Inddragelse og motivation Økonomi Gode råd og anbefalinger Bilag 40 Forslag til projektforløb for vejforskønnelsesprojekter 7. Litteraturliste 41 Den grønne forbindelse 2

3 FORORD I kvarterer med mange private grundejere og private fællesveje er der i forhold til gadeforskønnelse et særligt potentiale, som kan bringes i spil i forbindelse med områdefornyelsesprojekter. Denne pjece handler dels om forankring af gadeforskønnelsesprojekter, som igangsættes i forbindelse med tidsbegrænsede indsatser som områdefornyelse, og dels om hvordan man kan skaffe privat medfinansiering i forbindelse med renovering og forskønnelse af offentlige byrum. Pjecen baseres primært på er faringer uddraget af forsøgs- og udviklingsprojektet Den grønne forbindelse under områdefornyelsesindsatsen i Øresundsvejkvarteret i København. Den Grønne Forbindelse udgør en alternativ rute for de bløde trafikanter parallelt med Amagerbrogade i Øresundsvejkvarteret på Amager i København. Arbejdet med etableringen af Den grønne forbindelse har givet en række erfaringer med at udvikle og afprøve en ny type organisering baseret på samarbejde mellem berørte beboere, grundejere og boligforeninger samt mobilisering af privat medfinansiering og forankring af projekter hos beboerne. Disse erfaringer er i pjecen suppleret med erfaringer fra lignende projekter på Nørrebro og i Nordvest- kvarteret i København. Det er håbet, at pjecen kan fungere som hjælp og inspiration for byplanlæggere og projektledere i kommuner - særligt i forbindelse med områdefornyelsesindsatser og lignende lokalt forankrede projekter - der arbejder med gadeforskønnelse, herunder borgerinddragelse samt privat medfinansiering. I pjecen præsenteres indledningsvist områdefornyelsesindsatsen i Øresundsvejkvarteret, og hvordan der arbejdes med forankring via borgerinddragelse. Derefter præsenteres gadeforskønnelsesprojektet Den grønne forbindelse. Dernæst behandles to hovedtemaer som har vist sig at være helt afgørende i arbejdet med Den grønne forbindelse, henholdsvis temaerne Inddragelse og motivation og Økonomi. For hvert tema er der eksempler på konkrete projektforløb beskrevet med overvejelser og udfordringer. Afslutningsvis i pjecen præsenteres nogle Gode råd. Pjecen er skrevet af sekretariatet for områdefornyelsesindsatsen i Øresundsvejkvarteret og er støttet af Indenrigs- og Socialministeriets forsøgs- og udviklingsmidler under lov om byfornyelse og udvikling af byer. Den grønne forbindelse 3

4 1. INDLEDNING Områdefornyelse og borgerinddragelse i Øresundsvejkvarteret Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret er et 5-årigt ( ) byfornyelsesprojekt på Amager, finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet og Københavns Kommune. Formålet med indsatsen er via en helhedsorienteret indsats at fremme en positiv udvikling af området. Områdefornyelsesindsatsen i Øresundsvejkvarteret består således ikke kun af forbedringer af boliger og byrum men også af sociale og kulturelle indsatser samt idræt og events i kvarteret. De samlede indsatser skal medvirke til at give kvarteret en positiv identitet, som bl.a. kan fastholde og tiltrække nye beboere. Borgerinddragelse i Øresundsvejkvarteret Borgerinddragelse er et afgørende element i områdefornyelsesindsatsen i Øresundsvejkvarteret og har flere niveauer og former. Organisatorisk refererer områdefornyelsens sekretariat til en valgt styregruppe, som repræsenter kvarterets boligformer, institutioner og organisationer. Der er herunder projektgrupper, hvor andre beboere inddrages på grundlag af specifikke interesser. I projektgrupperne arbejdes der med de konkrete projekter eller temaer. Med borgernes deltagelse sikres, at områdefornyelsesindsatsen målrettes de lokale behov og ønsker og er endvidere med til at skabe ejerskab og motivation blandt beboerne og derved lette en forankring af de enkelte projekter. I områdefornyelsesindsatsen i Øresundsvejkvarteret er det ofte de aktive borgere, der involverer sig i projektets styregruppe. Mange af disse er i forvejen involveret i lokalpolitik og i brugerbestyrelser og foreninger. Det er derfor vigtigt, at der i områdefornyelsesprojekterne inddrages de beboeres holdninger, som ikke umiddelbart deltager i styregruppen. Dette sker ofte i forbindelse med et konkret projekt som eksempelvis Den grønne Forbindelse, og i forbindelse med de netværk som områdefornyelsesprojekterne skaber. Opbygge netværk og skabe rum Områdefornyelsens borgerinddragelse skaber netværk mellem enkeltpersoner, institutioner og foreninger, der ellers ikke ville være bragt sammen. Områdefornyelsen har eksempelvis gjort det ved at skabe visionen om Øresundsvejkvarteret som et Musik- og Kulturkvarter, og med idéen om en Grøn forbindelse gennem kvarteret. Udover visionerne fremmes projekter ved, at områdefornyelsen tager de første konkrete initiativer, Den grønne forbindelse 4

5 Fredensborggade Nørrebro Park kvarteret fungerer som tovholder, lægger lokaler til, bibringer ressourcer i form af penge og arbejdskraft til at udforme dagsordener, skrive referater med videre. Det er væsentligt fra begyndelsen at se borgerinddragelsen i et forankringsperspektiv. Jo mere styring fra forvaltningen og sekretariat, jo mindre levedygtighed og jo mindre ejerskab bliver der, når denne styring falder bort. Områdefornyelsen skal fungere som igangsætter, tage initiativer, skabe visioner, men samtidig skal områdefornyelsen kunne give slip samt skabe plads og rum til de lokale og de frivillige kræfter, fordi det er dem, der skal holde fast og videreudvikle de resultater, der opnås under områdefornyelsen. Om områdefornyelse Områdefornyelse blev indført i lov om byfornyelse og udvikling af byer, der trådte i kraft den 1. januar Det overordnede formål med områdefornyelse er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder og derigennem gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Indenrigs- og Socialministeriet kan via byfornyelsesloven yde refusion af udgifter til områdefornyelse af nedslidte byområder i større og mindre byer, nyere boligområder med store sociale problemer og ældre erhvervs- og havneområder. Områdefornyelse kan bl.a. anvendes til fysiske tiltag, f.eks. forbedring af torve og pladser, trafikale foranstaltninger samt sociale og kulturelle indsatser. Der kan læses mere om områdefornyelse på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, Den grønne forbindelse 5

6 2. projekt Den grønne forbindelse Ved opstarten af områdefornyelsen i Øresunds vejkvarteret i 2005 blev der dannet en styregruppe bestående af repræsentanter fra kvarterets beboere, der henholdsvis bor til leje, i andelsbolig, i ejerbolig samt repræsentanter fra kvarterets foreningsliv, institutioner med videre. Styregruppen havde til opgave at opsamle kvarterets ønsker og på denne baggrund formulere en samlet plan for kvarteret. Vejstrækningen Den grønne forbindelse var et af de projekter, som områdets beboere ønskede igangsat. DEN GRØNNE FORBINDELSE - din sikre genvej FORBINDELSE TIL PRAGS BOULEVARD Amager Centeret 1 Belgiensgade Brysselsgade Reberbanegade Oliebladsgade Frankrigsgade Amager Brogade Frankrigshusene Spaniensgade Lyongade Tyrolsgade Lyongade Øresundsvej Amager Kulturpunkt Wittenberggade 2 Øresundsvej Kirkegårdsvej Lillegrund Kastrupvej 1. Krydset ved Brysselsgade og Reberbanegade Det er ikke trygt at krydse hér og omgivelserne er generelt nedslidte. Hvordan skabes en sikker forbindelse for bløde trafi kanter? Hvordan bliver området dejligt at opholde sig i? 2. Det kommercielle område Her er masser af liv og aktivitet, men meget trafik og få opholdssteder. Hvordan forener vi dejlige opholdssteder, liv omkring butikkerne med en trafi ksikker krydsning af Øresundsvej? Formålet med projekt Den grønne forbindelse er at skabe en grøn rute for bløde trafikanter gennem Øresundsvejkvarteret parallelt med den stærkt trafikerede Amagerbrogade. Forbindelsen strækker sig fra Reberbanegade, Spaniensgade, Kirkegårdsvej og ned gennem Grækenlandsvej. Strækningen er ca. 2 km lang og involverer både private fællesveje og offentlige veje. Byrummene langs Den grønne forbindelse fremstår nedslidte og er ikke særligt grønne og indbydende. Et vigtigt projekt langs strækningen er byrummet ved Sundby Kirkegård på Kirkegårdsvej - en kirkegård som skal åbnes visuelt og fysisk. 4. pladsen ved Højdevej Pladsen er ikke i særlig god stand og bliver ikke brugt meget. Hvordan skal parken indrettes? Hvad skal parken bruges til? 5. krydset Elbagade og Grækenlandsvej Trafi kken i krydset er på bilernes præmisser, men krydset benyttes af mange skolebørn. Hvordan løser vi mødet mellem hårde og bløde trafi kanter så skolevejen opleves sikker? 6. Grækenlandsvej Grækenlandsvej er i dårlig stand og ikke særligt tryg at færdes ad. Hvordan gør vi Grækenlandsvej til en sikker og attraktiv forbindelse? Middelgrundsvej Hveensvej Augustsgade Tycho Brahes Allé Amager Brogade Højdevej Lombardigade Elbagade 3 Sundby Kirkegård 4 5 Parmagade 6 Grækenlandsvej Kastrupvej Kretavej 3. Sundby Kirkegård Kirkegården er gemt væk bag et hegn og en kraftigt beplantning. Hvordan skaber vi sammenhæng mellem Kirkegårdens grønne rum og Den grønne Forbindelse? FORBINDELSE TIL KASTRUP FORT RUTEN HVAD MENER DU OM DEN GRØNNE FORBINDELSE? 50 m 50 m 100 m se mere på Den grønne forbindelse 6

7 Reberbanegade Øresundsvejkvarteret. Hjørne der skal omdannes. En række forhold gjorde projektet egnet til at udvikle og afprøve en ny type projektorganisering og forankringsstrategi: Ambitionen om at få et markant privat finansielt medspil i projektet. Projektet er finansieret af statslige og kommunale midler og beløb sig til 3,2 mio. kr., da projektet blev påbegyndt i Da de bevilgede midler ikke er tilstrækkelige til at renovere den fulde strækning, har strategien fra starten været at søge at skabe motivation blandt grundejerne på de private strækninger til selv at bidrage med midler til renovering af vejene, samt at få grundejerne til at forskønne og begrønne deres ejendomme på hele strækningen. For at fremme inddragelsen blev der valgt en borgerinddragelsesstrategi baseret på en ressourcebaseret empowerment-metode fra projektets begyndelse. Beboerne skulle kontaktes direkte, og de skulle selv være projektejere. Som en del af denne strategi skulle der skabes en lokal bæredygtig organisering, således at projektet kunne blive forankret og dermed videreført efter områdefornyelsens afslutning. De sammensatte ejerforhold med både offentlige og private fællesveje, hvor sidstnævnte lægger op til privat medfinansiering. Den grønne forbindelse er i modsætning til en navngiven vej eller et kendt banetracé ikke en kendt navngiven rute, hvilket derfor kræver en indsats for at skabe forankring og ejerskab. Den begrænsede offentlige finansiering bevirker, at grundejerne skal motiveres til at blive projektejere fra begyndelsen. Projektet er derfor mere end en traditionel borgerinddragelse, forstået som borgernes påvirkning og ønsker til et fuldt finansieret projekt. Ideen er, at projektet delvist skal gennemføres af borgerne og grundejerne selv. Den grønne forbindelse 7

8 Kirkegårdsvej Øresundsvejkvarteret De første initiativer inddragelse af boligforeninger og grundejere Indledningsvis blev der udarbejdet en præsentationsfolder, der beskrev de overordnede visioner for Den grønne forbindelse. Alle strækningens 70 grundejere blev inviteret pr. brev til et møde med områdefornyelsen. Grundejerne blev ind kaldt i hold afhængigt af, hvor de boede på strækningen. Det blev til i alt 10 møder i oktober og november I et typisk projektforløb vil man invitere bredt til borgermøder gennem dagspressen. Her vil de aktive bor gere, som ofte deltagere i det lokale foreningsliv møde og give deres holdninger til kende. I projektet Den grønne forbindelse blev der valgt en strategi, hvor man gennem personlige invitationer specifikt indbød repræsentanter for boligforeninger og grundejere med beslutningskompetence (boligformænd eller ejere). Vores erfaring fra kvarteret er, at de travle medlemmer af boligbestyrelser sjældent møder op på offentlige møder. Det var derfor helt nødvendigt, at henvendelsen til denne gruppe var direkte og personlig, således at deres engagement i størst mulig omfang kunne sikres. Resultatet blev, at ca. 60 % af boligforeningerne langs Den grønne forbindelse mødte op, hvilket ud fra områdefornyelsens erfaringer med borgermøder er et højt fremmøde. På møderne blev grundejerne opfordret til at komme med initiativer, der kunne bidrage til at skabe et bedre byrum og skabe en trafiksikker forbindelse. Det kunne være mindre forbedringer, som ny belysning over gadedøren, nye cykelstativer eller espalier. Ideen var, at de enkelte ejendomme blev motiveret og eventuelt gik sammen med deres naboer om at forbedre strækningen. Projektet var baseret på en dominoeffekt-tankegang, hvor de enkelte små tiltag, som de forskellige boligforeninger igangsatte, tilsammen ville skabe Den grønne forbindelse. De mange forskellige planer som de enkelte ejendomme havde, blev præsenteret på et borgermøde i marts På mødet blev der dannet to foreninger: Støtteforeningen for Den grønne forbindelse, der er for beboerne, der bor langs forbindelsen samt foreningen Den grønne forbindelses venner, som er for interes- Den grønne forbindelse 8

9 Augustagade Øresundskvarteret serede, der ikke bor langs forbindelsen. Ca. 20 % svarende til 11 foreninger langs forbindelsen gik med i Støtteforeningen for Den grønne forbindelse. I begyndelsen af september 2007 blev der afholdt en inspirationstur for medlemmerne af støtteforeningen og andre interesserede. Det var en bustur rundt i København til forskellige typer af gade- og byrum for at hente inspiration og lære af andres erfaringer. Der blev set på mange projekter. Fra de enkle og billige til de helt store projekter, der ikke nødvendigvis kunne overføres direkte til Øresundsvejkvarteret, men som kunne inspirere og igangsætte den kreative proces blandt beboerne. På turen mødte deltagerne fra Øresundsvejkvarteret andre beboere, som havde gennemført forskellige typer af gaderenoveringer/gadeforskønnelser, og der blev skabt kontakt til personer med erfaringer og viden, som der senere er blevet draget nytte af. Inspirationsturen virkede motiverende for deltagerne. INSPIRATIONSTUR I KBH Ørnevej Asminderødvej Søllerødgade Gammeltoftsgade Solbjerg Plads Saxoparken Prags Boulevard Prismen Sønder Boulevard Holmbladsgade Amager Kulturpunkt Borgbjergvej Stubmøllevej Den grønne forbindelse 9

10 Reberbanegade Øresundsvejkvarteret. De første udfordringer Ved de første møder med bolig- og andelsforeninger var der en positiv stemning, men møderne førte til få konkrete bud på, hvilke initiativer foreningerne faktisk ville sætte i gang, især fordi det var vanskeligt at overskue, hvad projekterne ville koste. Tilbagemeldingen fra bolig- og andelsforeningerne var typisk, at foreningerne stod overfor omfattende renoveringsprojekter i selve ejendommen. Desuden huser mange af boligforeningerne studerende og andre, som kun bor i lejlighederne en kortere årrække, og som ønsker at bibeholde en billig husleje. Det er derfor ikke umiddelbart attraktivt for disse beboere at investere penge i projekter på udendørsarealerne, og hvis de gør det, vil gårdmiljøet ofte prioriteres højere end gadesiden. Strattegien rettes til På baggrund af den manglende opbakning fra grundejerne og boligforeningerne, i forhold til en konkret for pligtelse til projektet, samt problemer blandt grundejerne med at forestille sig, hvad de kunne iværksætte af projekter, valgte områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret at igangsætte udviklingen af et konkret fysisk projekt. Det var forventningen, at et konkret projekt ville være et bedre grundlag at opsøge boligforeningerne på. Den nye målsætning var derfor, at få projektet overført til kommunens anlægsafdeling og få koblet landskabsarkitekter på projektet, så de i samarbejde med borgerne kunne udvikle et konkret projekt. Kirkegårdsvej Ørresundsvejkvarteret Den grønne forbindelse 10

11 3. Inddragelse og motivation Forventningsafstemning mellem kommune og borgere Erfaringerne fra Den grønne forbindelse samt andre vejprojekter i København - henholdsvis Kvarterløft Nørrebro Park og Kvarterløft Nordvest - har givet erfaringer om mødet mellem kommunen og borgerne. Det er vigtigt, at kommunens lokale repræsentant har viden om myndighedsgodkendelse, så borgerne tidligt i forløbet kan få en fornemmelse af, hvad der kan lade sig gøre i forhold til hvilke typer og størrelse af projekter, der kan igangsættes. Det fører til frustration, hvis man udvikler projekter, der ender med at blive kasseret eller bliver helt anderledes, end borgerne havde tænkt sig. Det optimale er, at borgerne i det kreative udviklingsforløb løbende kan få tilbagemeldinger på, hvad der rent trafikalt og lovgivningsmæssigt er muligt. Kvarterløft Nord-vest foreslog derfor, at der nedsættes et fast projektteam i kommunen i forhold til gadeforskønnelse, der både er igangsættende, rådgivende og myndighedsgodkendende. Dette ville kunne sikre en smidig, direkte og løbende dialog mellem kommunen og lokalområdet. Den grønne forbindelse 11

12 Provstevej Nordvestkvarteret Projekt vejforskønnelse Tinget i Københavns Nordvest Kvarter Eksempel på kommunens organisering i forbindelse med vejforskønnelse Fakta Vejstatus: Private Fællesveje Gader i projektet: Thoravej, Provstevej, Krydset Rentemestervej/Provstevej Budget: 1 mio. kr. Støtte: Københavns Kommunes Byudviklingspulje og Kvarterløft Nord Vest, København Gennemførsel af projektet Initiativet til projektet bliver taget, da Kvarterløft Nord Vest udmelder På Vej Puljen. Kvarterløftet og Københavns Kommunes byudviklingspulje giver reservation af støtte til forskønnelsesprojektet. Muligheden for at få økonomisk støtte, skubber projektet om vejforskønnelse rigtigt i gang, efter Tinget i et års tid forinden har startet den lokale dialogproces mellem beboerforeningerne og Kvarterløftet. Pengene er med til at skærpe den lokale opmærksomhed på projektet og er en væsentlig faktor Den grønne forbindelse 12

13 Baggrund I 2002 etableres et lokalt netværk Tinget i området nord for Frederikssundsvej, hvor Provstevej udgør den nord-sydgående rygrad i kvarteret. Tinget er et netværk for beboere, grundejere og brugere i kvarteret omkring Provstevej, der er organiseret i et stort fællesting. Tinget har med det konkrete projekt ønsket at skabe et mønstereksempel på, hvordan man kan forskønne vejene og derigennem skabe grobund for, at projektet kan betyde flere forskønnelsesprojekter i kvarteret, flere vejlav og endnu bedre netværk. Thorasvej Provstevej Nordvestkvarteret for grundejernes villighed til at medfinansiere. På dette tidspunkt er projektet på idéstadiet, og der er ikke tilknyttet nogen rådgiver. Problemet for Tinget er betalingen af arkitekten for det indledende arbejde. På dette tidspunkt er der ikke givet en garanti for, at grundejerne vil være med, og dermed ingen garanti for, at projektet kan gennemføres. Tinget indgår en aftale med en arkitekt om, at han får betaling for det indledende arbejde, hvis grundejerne vil være med, og at tegnestuen derefter får opgaven frem til realisering. Projektet tager udgangspunkt i kvarterløftets Trafikplan og Grøn Plan Nord Vest. Projektet finansieres af grundejerne omkring vejene efter en særlig fordelingsnøgle, som blandt andet tager udgangspunkt i facadelængder ud til vejen og antal beboelsesenheder, og om hvorvidt det er erhverv, institution eller bolig. Projektet er enkelt og letforståeligt, tilegnet vejens mange forskellige behov og ønsker samt har en overkommelig pris. Det lykkes for Tinget at fremskaffe fuld opbakning blandt grundejerne og medfinansiering fra de fleste. Dette skyldes blandt andet god information/dialog fra Tinget, vejgruppen til grundejere, ligesom der har været en fin sparring mellem Kvarterløftet og vejgruppen bl.a. omkring formalia ved henvendelser og oplysning generelt. Den største barriere i projektet har været, at kommunens sagsbehandling tager meget lang tid. Dette skyldes primært en uklar rådgivning og en ikke forankret dialog mellem lokalområde og kommunens vejmyndighed. Resultatet af sagsbehandlingen blev Den grønne forbindelse 13

14 imidlertid en godkendelse af projektet med ganske få korrektioner, især i forbindelse med trafikdæmpende foranstaltninger. Kommunens lange sagsbehandlingstid er en udfordring i forhold til, at mange og forskellige grundejere kræver entydige og letforståelige løsninger og hurtig sagsbehandling, hvis interessen for et projekt skal fastholdes. Værd at bemærke i projektet er, at projektet ikke blev udviklet i en løbende dialog med kommunen, men blev udviklet af lokalområdet med rådgiver og derefter fremsendt til godkendelse. Kommunen har i dette tilfælde ikke haft tilstrækkelig konkret erfaring med enkle og billige løsninger og har derfor ikke kunne komme med konkrete eksempler på løsninger i forhold til projektet. Konklusion Udfordringen er en samarbejdsmodel, der kan understøtte og tilgodese de lokale kræfter og den kommunale organisationsmodel. Desuden en metodik og procesmodel samt én eller flere finansieringsmodeller, der tilsammen kan motivere og igangsætte konkrete fornyelses- og udviklingsprojekter på kort og på lang sigt, og som kan understøtte en udvikling, hvor finansieringen søges samordnet mellem offentlige og private parter. Mødet med borgerne og eksemplets magt Erfaringerne fra Den grønne forbindelse viste, at det er lettere at få beboerne til at forholde sig til de helt nære projekter, frem for det samlede projekt for Den grønne forbindelse. Det gav mening at opdele projektet i mindre dele, hvor boligforeningerne kunne se, at projektet ville gavne netop deres forening, samtidig med at de ville bidrage til en større sammenhæng. Erfaringerne viser desuden, at små hurtige synlige resultater er lettere at forholde sig til for boligforeningerne end planer, som realiseres om flere år. Projektet Den grønne forbindelse er derfor delt op i mindre delprojekter, hvoraf åbningen af Sundby Kirkegård er det største delprojekt. Delprojektet har i en selvstændig borgerinddragelsesfase fokuseret på de nærmeste beboere rundt om parken. Det grønne byrum skal etableres på Kirkegårdsvej, hvor en del af Sundby Kirkegård skal gennemgå en forandring til park og blive til en grøn oase i kvarteret. I samspil med dette grønne byrum, er det tanken at markere vejstykket som en opholds- og legezone og få de private grundejere til at begrønne vejrummet og de tilstødende bygninger. Erfaringer fra projektet viser, at det er vigtigt at kunne eksemplificere projekterne, f.eks. via inspirationsture så beboerne kan forestille sig effekten af forbedringerne. På den anden side skal kommunen ikke komme med for færdige forslag, der bare skal have foreningernes accept for at blive realiseret. Det kan tage pusten fra borgernes egne initiativer og mindske deres medejerskab til projektet. I denne balance er det afgørende, at der fra begyndelsen er en klar udmelding om, hvordan rollefordelingen er: Hvordan kan områdefornyelsen hjælpe boligforeningerne? Hvad forventes der af boligforeningerne? Hvornår der er tale om udvikling af projektet? Og hvornår der er tale om myndighedsgodkendelse? Kvarterløft Nørrebro Park i København gennemførte i perioden 2001 til 2007 en række gadeforskønnelser med privat medfinansiering. Det drejer sig bl.a. om Stefansgadekvarteret i København, der ifølge journalisten Peter Olesen nu har fået en næsten parisisk karakter med mange træer, cafeliv og småbutikker. Eksemplets magt har her haft en afgørende betyd ning. Det har helt klart haft en motiverende effekt, når en gade kan se, hvor flot nabogaden er blevet. Renoveringen af Stefansgade har således skabt en dominoeffekt hvor der nu er planer om renovering af de tilstødende gader: Jægersborggade og Kronborggade. Den grønne forbindelse 14

15 Stefansgade Nørrebro Park kvarteret Inspiration og eksemplets magt Projekt: Stefansgade, Nørrebro Park, København Fakta: Vejstatus: Offentlig vej - med 600 blandede boliger (andel, ejer, udlejning, almen) Gader i projektet: Stefansgade Gadelængde: 800 m. Budget: 2,7 mio. kr. Støtte: kr. fra kvarterløft og kr. fra Danske Bank Gennemførsel af projektet Kvarterløft Nørrebro Park tager i efteråret 2006 initiativ til et opstartsmøde med oplæg af den kendte byrumsdebattør Peter Olesen. Projektet har fokus på det lokale erhvervsliv, liv i tomme butikker og forskønnelse og har til formål at lave en helhedsplan for gaden. Processen kører parallelt med en trafikomlægning af gaden. Kvarterløftet laver en informationsindsats (særnr. af en lokalavis, der husstandsomdeles i gaden, annoncer, direct mail og en opsigtvækkende plakat). Den grønne forbindelse 15

16 Baggrund Grundejerne, andelsforeninger og forretningsdrivende i gaden blev inspireret af forskønnelse af Søllerødgade og Julius Bloms Gade samt udviklingen af forretningslivet i den tilstødende Jærgersborggade. Desuden blev den tilstødende Nørrebro Park renoveret og gaden trafikdæmpet. Et par lokale ildsjæle kommer med ideen om at skabe liv i Stefansgade. Det drejer sig ikke kun om fysiske ændringer, men også om events, udendørs servering, kunstudstillinger, loppemarkeder, musikkoncerter osv. Sammen med kvarterløftet udvikles ideen. Cykelruten gennem Nørrebro Park Processen planlægges til at være kort og intensiv og hurtigt selvkørende. Der er kun økonomi til processen, som indledes med en brainstormworkshop ledet af et konsulentfirma, samt til en skiltepulje, hvor butiksejerne kan søge midler til nye skilte. Arbejdsgruppen består af ca. 20 personer, heraf 3 fra det lokale erhvervsliv (en bankdirektør, en vinhandler og en restauratør). Der etableres et vejlav, hvor de fremmødtes ejendomme deltager. Vejlavets bestyrelse består af 5 meget aktive personer, som arbejder på at skabe liv i de tomme butikker, forskønne gaden og lave kulturelle arrangementer. Status Gadelavet er i dag (juni 2009) stadig aktivt. De arbejder på at få delebiler i gaden, at få jazzfestivalen til gadens caféer/værtshuse, afholde loppemarked og der opsættes espalier langs facaderne og plantes blomster (sponsoreret af Opzoomerne). For restmidler i kvarterløftet blev der i 2008 etableret up lights på gadens træer. Der har været artikler om gaden i Politiken, Berlingske Tidende og lokalavisen. Derudover er gaden omtalt i AOK. Konklusion: En tidligere trist gennemkørselsgade fremstår i dag som smuk og indbydende. Den forbinder yderlig en række andre forskønnede gader, således at et lille nyt indbydende kvarter - Stefansgadekvarteret - er opstået. Den grønne forbindelse 16

17 Stefansgade Nørrebro Park kvarteret ILDSJÆLE Det er Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarterets erfaring fra både projekt Den grønne forbindelse, vejlav og andre borgerdrevne omdannelsesprojekter i kvarteret, at det afgørende for projekternes succes er, at der er et par ildsjæle, der tager fat om projektet, og bærer det igennem. Områdefornyelsen kan støtte op med rådgivningen og bane vejen i den kommunale forvaltning, men det er ildsjælene i eksempelvis en boligforening, som har den største troværdighed og derfor kan overbevise de andre beboere og boligforeninger om målet med at gå sammen i et fælles projekt. I begyndelsen af projektet vil det således være givtigt at kortlægge de foreninger, hvor der er sådanne ildsjæle og få projektet forankret hos dem, frem for at bruge meget tid på de boligforeninger, der ikke har det nødvendige overskud. Vejrenoveringsprojektet i Julius Bloms Gade, jf. nedenstående case 1, er et eksempel på ildsjæle, som bærer et projekt igennem. Den grønne forbindelse 17

18 Fakta Vejstatus: Privat fællesvej, andel/ejer/udlejning/almene ejendomme - ca. 450 boliger samt en folkeskole og lidt erhverv. Gadelængde: 330 m Budget: kr. Støtte: kr. fra Københavns Kommunes Byudviklingspulje, kr. fra Kvarterløft Nørrebro Park og egenfinansiering kr. (- ca kr. pr. bolig). Julius Bloms Gade Nørrebro Park kvarteret Ildsjæles betydning case 1 Projekt: Julius Bloms Gade, Nørrebro Park kvarter, København Baggrund En borger henvender sig i 2001 til Kvarterløft Nørrebro Park med et ønske om en gaderenovering/ gadeforskønnelse af Julius Bloms Gade. Vedkommende får råd og vejledning fra sekretariatet, om hvordan man griber det an, men er ellers selv i stand til at gå videre med realiseringen af projektet. Gennemførelse I den indledende fase er der problemer med at få penge til en rådgiver, da kvarterløftets vejpulje ikke giver støtte til tegninger men gruppen får selv rejst et mindre beløb til en rådgiver. De søger i 2003 penge hos byudviklingspuljen og Kvarterløftets vejpulje. I foråret 2004 dannes et vejlav for gaden. Projektet godkendes politisk i foråret 2005 og anlægget står færdigt i efteråret Den grønne forbindelse 18

19 Konklusion: Forskønnelsen af Julius Bloms Gade blev således gennemført med lokale ildsjæle som tovholdere. Kvarterløft Nørrebro Park fungerede udelukkende som støtte og backup. Asminderødgade Nørrebro Park kvarteret Den grønne forbindelse 19

20 Søllerødgade Nørrebro Park kvarteret Den grønne forbindelse 20

21 Netværk eller vejlav? Områdefornyelses- og kvarterløftprojekterne arbejder i forbindelse med vejforskønnelsesprojekter typisk med to typer organisering; netværk eller vejlav. Når der skal igangsættes et renoveringsprojekt på en privat vejstrækning, er den typiske måde for grundejerne at organisere sig på at etablere et vejlav. Et vejlav er en frivillig formel organisering med vedtægter, som berører de organisatoriske forhold; bestyrelse, generalforsamling samt de økonomiske forhold vedrørende fordeling af udgifter til forskønnelse og vedligehold. Erfaringerne fra områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret samt Kvarterløft Nordvest er imidlertid, at dannelsen af et vejlav er en vanskelig og meget tidskrævende proces - særligt hvis der er tale om en vejstrækning med mange grundejere. Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret har arbejdet med en del vejlav (vejlav udenfor Den grønne forbindelse ), og fokus bliver ofte på formalia, da man har udgangspunkt i vedtægter og fordelingen af udgifter for vedligeholdelse og renovering mellem de forskellige boligforeninger. Derved mister mange ildsjæle motivationen. Mange boligforeninger er desuden bange for at melde sig ind i et vejlav, fordi de frygter at binde foreningen til noget. Fokus forsvinder derved fra projektet; omdannelsen af deres vej - til diskussioner af form; dvs. jura og økonomi. Desuden er der typisk en række ejendomme, der ikke er interesseret i at deltage i et vejlav, som man kan bruge lang tid og mange ressourcer på at få overtalt til at blive medlemmer. I forbindelse med de fleste vejprojekter er der dog før eller siden brug for et vejlav, når de økonomiske aftaler skal indgås. En etablering af et vejlav har også den fordel, at man har en formaliseret organisering, som kan træffe beslutninger for hele vejen. Desuden har man med det samme diskuteret fordelingen af økonomien. Sidst men ikke mindst har en række kommunale puljer et krav om, at ansøgerne skal have etableret et vejlav. Så diskussionen om vejlav vs. netværk handler i høj grad om, hvor man er henne i projektet. I begyndelsen er det vigtigt at have fokus på selve projektet - de fysiske forandringer - og det er lettere med en noget løsere organisering - et netværk. Derefter kan netværket formaliseres ad hoc til et vejlav i takt med, at vejforskønnelsesprojektet nærmer sig realisering. I de tilfælde hvor der er tale om lange strækninger, der både består af offentlige og private veje anbefales det i endnu højere grad at udvikle projektet i et netværk. Det skyldes, at det er meget ressourcekrævende at få samlet alle grundejere i ét vejlav, og hvis vejstrækningerne består af både offentlige og private veje, vil der gælde forskellige regler for vedligeholdelse og fordeling af udgifter. Støtteforeningen for Den grønne forbindelse samt Tinget i Nordvest-kvarteret er begge eksempler på netværk bestående af mange grundejere og boligforeninger beliggende på forskellige vejstrækninger. Den grønne forbindelse 21

22 Fredensborggade Ildsjæles betydning case 2 Projekt: Forskønnelse af Esromgade/Fredensborggade, Nørrebro Park kvarter, København Fakta: Vejstatus: Offentlig vej Gadelængde: 330 m. Budget: 1,03 mio. kr. Støtte: Byudviklingspuljen, Kvarterløft Nørrebro Park, København Gennemførsel af projektet Kvarterløft Nørrebro Park tager i efteråret 2003 sammen med Grønne Gader - en kommunal projektpulje, initiativ til et møde med de to gader. Her fremlægges planerne for en forskønnelse. Kvarterløftet laver en omfattende informationsindsats for at skaffe opbakning hos gadernes boligforeninger. En arkitekt, der har tegnestue i gaden, tilbyder at tegne et skitseprojekt gratis mod at få projektet, hvis det realiseres. På Kvarterløftets initiativ nedsættes en arbejdsgruppe, som består af 4 personer, hvoraf en er tidligere aktiv fra renoveringen af en privat fællesvej, en ansat i agenda 21 centeret og en aktiv borger fra kvarterløftets vejgruppe. Det viser sig dog svært at skabe opbakning til projektet både økonomisk og engagementsmæssigt bl.a. vil en stor erhvervsejendom og flere foreninger ikke støtte vejprojektet økonomisk. De øvrige foreninger støtter efter evne typisk mellem kr. pr. opgang, dvs kr. pr. bolig. Den grønne forbindelse 22

23 Fredensborggade Baggrund Gadeforskønnelse indgår som element i kvarterløft. Hvilke gader der udvælges er dels et spørgsmål om, hvor nedslidte de er, og dels et spørgsmål om lokalt initiativ. Behov for renovering er ikke nok. Hvis der ikke er aktiv lokal opbakning til projektet, er det vanskeligt at realisere det med succes. Kvarterløftet trækker sig efter at have igangsat projektet, søgt støtte og været med til at danne arbejdsgruppen til et vejlav. Projektet reduceres fra at omfatte to gader til at bestå af en pladsdannelse, beliggende hvor de to gader møder hinanden. Pladsdannelsen godkendes politisk efterår 2006 og står færdig sommeren Den grønne forbindelse 23

24 Konklusion Værd at bemærke i projektet er, at det lykkedes at motivere grundejerne til medfinansiering på trods af vejstrækningens status som offentlig. Desuden at man kan gennemføre et projekt selvom de enkelte grundejere ikke alle bidrager lige meget økonomisk. Asminderødgade Den grønne forbindelse 24

25 Asminderødgade Fredensborggade Ildsjæles betydning case 3 Projekt: Forskønnelse af Asminderødgade, Nørrebro Park kvarter, København I 2002 får Kvarterløft Nørrebro Park en henvendelse fra en beboer i Asminderødgade med et ønske om at skabe en aktiv og smuk gade. Kvarterløftet bringer projektet ind i e-kvarteret (digitalt forsøgsprojekt med elektronisk borgerinddragelse), hvor beboerne via en hjemmeside kan komme med kommentarer og konkrete forslag til gaden. En lille gruppe aktive beboere (3-4 stk.) får kontakt med en landskabsarkitektstuderende og får hende til at tegne et meget organisk forslag. Gruppen afholder åbent hus over en weekend. De låner en tom butik i gaden og laver udstilling og serverer kaffe og kage. Beboerne kontakter også lokalavisen og får en artikel Den grønne forbindelse 25

26 Fakta: Vejstatus: Privat fællesvej Gadelængde: 140 m Sammensætning: Andels-/ejer-/udlejningsejendomme ca. 230 boliger. Derudover erhverv. Budget: 3,2 mio. kr. Støtte: kr. fra Byudviklingspuljen, kr. fra Kvarterløft Nørrebro Park samt egenfinansiering på kr. ( ca pr. bolig). Konklusion: Gaden fremstår i dag smuk og funktionel. Næsten samtlige boligforeninger har efterfølgende investeret i facaderenovering inspireret af gadeforskønnelsen, hvilket yderligere har bidraget til et flot resultat. i avisen. De laver deres egen pjece med forslaget og søger støtte i Københavns Kommunes Byudviklingspulje i 2002 og i kvarterløftets egen vejpulje. Det var et krav fra byudviklingspuljen og kvarterløftet, at en forudsætning for støtte var, at der blev dannet et vejlav. De enkelte boligforeninger gav skriftligt tilsagn om, at de ville støtte projektet økonomisk, men først i 2003 blev der dannet et formelt vejlav. Da projektet begynder at blive mere konkret med detailprojektering, kontrakt med rådgiver, forhandling med kommune osv. kommer der en udskiftning blandt de aktive beboere. Initiativtageren træder bl.a. ud af gruppen, men nye kommer til således at dynamikken opretholdes. Der var mange forhandlingsrunder med myndighederne pga. af udformningen (det slyngede forløb), og projektet stod først færdigt i oktober Hele forløbet har været kendetegnet ved, at det har været beboerne, der har taget initiativet, og kvarterløftet har kun fungeret som støtte og backup. Den grønne forbindelse 26

27 4. ØKONOMI De seneste år har der været fokus på at skaffe mere privat finansiering i byfornyelsesprojekterne. Den grønne forbindelse er et typisk eksempel. Den oprindelige finansiering var på 3,15 mio. kr. Det forventes, at når Den grønne forbindelse er etableret i , vil der være mindst 1 mio. kr. privat finansiering i projektet. Der er i denne forbindelse skabt dialog med 3 grundejere om konkrete projekter. Selv om beløbet til en medfinansiering umiddelbart kan lyde stort for den enkelte boligejer, betyder det kun en beskeden reel månedlig stigning i boligudgiften. I orienteringsfasen er det derfor vigtigt at give regneeksempler på, hvad en given medfinansiering faktisk vil koste den enkelte lejlighed ved en langtidsfinansiering. Det kan evt. være en idé at få en ejendomsmægler, der kan argumentere for at gadens eller vejens udseende, beplantning, attraktive parkeringsforhold for biler og cykler også har betydning for værdien af boligen, således at medfinansieringen ikke ses som en udgift, men som en investering for grundejerne. I løbet af arbejdet med projektet har områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret omprioriteret midler fra kvarterplanen samt modtaget ekstra midler fra en intern byfornyelsespulje i Københavns Kommune, således at der nu er i alt 6,6 mio. kr. til Den grønne forbindelse. Det muliggør, at man kan gå i gang med at realisere en central del af projektet, nemlig omdannelse af en del af Sundby Kirkegård til rekreativt område. Desuden er der midler til at skabe en bedre organisering af parkering på hele forløbet, samt mindre tiltag på udvalgte gadehjørner for at skabe en form for visuel sammenhæng på ruten. Dette skal være en kickstarter til at sætte de privat finansierede projekter i gang. Områdefornyelsens puljer For at få sat gang i boligforeningernes mindre forskønnelsesprojekter er der blevet afsat en pulje på ( kr.) indenfor områdefornyelsen i Øresundsvejkvarterets budget, som kan søges af grundejerne. Puljen skal sætte gang i de mindre projekter, som grundejerne let kan håndtere, og som kan etableres på både offentlige Den grønne forbindelse 27

28 Asminderødgade og private veje, eksempelvis espalier og blomsterkrukker. Særligt i forbindelse med et byrum ved Sundby Kirkegård er det målsætningen at få mange boligforeninger ind i projektet som en aktiv del bl.a. ved at boligforeningerne opsætter espalier på deres facader. Dette vil udgøre en grøn væg, der spiller op imod det eksisterende grønne område, som Sundby Kirkegård allerede udgør. Dermed bliver det en oplevelse at køre igennem et intenst grønt rum på strækningen. Det grønne rum vil langsomt blive etableret, og projektet vil dermed leve videre efter, at områdefornyelsen er lukket ned. Dette tiltag har boligforeningerne givet en positiv tilbagemelding på, og en række foreninger er påbegyndt planteprojektet. Interessen for Den grønne pulje er til dels blevet skabt af, at alle formænd for boligforeningerne langs Den grønne forbindelse er blevet kontaktet telefonisk. Efter samtalen har de interesserede formænd modtaget en , hvor de nærmere bestemmelser omkring puljen beskrives, og hvor der er vedhæftet et ansøgningsskema. Et par måneder efter har der været opfølgende kontakt til de interesserede boligforeninger. Derudover har der været afholdt en grøn event for at skabe opmærksomhed om puljen. To medarbejdere fra sekretariatet har delt blomster ud og fortalt om puljen til forbipasserende beboere, hvilket efterfølgende blev omtalt i den lokale avis. Gennem disse initiativer er der skabt en positiv kontakt til en række boligforeninger, hvilket har afspejlet sig i en stigende interesse for Den grønne pulje. Indtil videre er der blevet tildelt støtte i 6 projekter. Fordeling af udgifter mellem ejendomme Hvis der er flere ejendomme, som går sammen om at realisere et samlet vejprojekt, kan man som udgangspunkt anvende de kommunale fordelingsnøgler vedr. finansiering til vejrenoveringsprojekter. Erfaringerne fra blandt andet Søllerødgade, jf. nedenstående eksempel, viser dog, at de forskellige ejerformer og boligforeningers økonomi betyder, at der skal indgås kompromiser blandt grundejerne så fordelingsnøglen ikke nødvendigvis følges til punkt og prikke. På en vej med mange foreninger vil der ofte være enkelte ejendomme, som ikke er i stand til at afsætte penge til et vejrenoveringsprojekt. Den grønne forbindelse 28

29 Søllerødgade Fordeling af udgifter til vejrenovering og ildsjæles betydning Projekt: Søllerødgade i Nørrebro Parkkvarter, København Fakta: Vejstatus: Privat fællesvej Gadelængde: 400 m Budget: 6,5 mio. kr. Støtte: Københavns Kommunes byudviklingspulje kr. og Kvarterløft Nørrebro Park kr. Gennemførsel af projektet Projektet bliver primært gennemført ved, at et par beboerildsjæle lægger flere års hårdt arbejde i projektet. Ildsjælene deltager i bestyrelsesmøder for hver enkelt boligforening og præsenterer projektet og derved lykkes det at få foreningerne med på idéen. Vigtigt i den sammenhæng er, at der tidligt i forløbet har været en arkitekt på projektet, som har visualiseret ideerne og skabt materiale, der kan fremvises. Gaderenoveringen bliver primært finansieret gennem Den grønne forbindelse 29

30 Søllerødgade egenbetaling fra beboerforeningerne og gennem fondsmidler, som beboerne selv søger. Der udvikles en økonomisk forståelse beboerforeningerne imellem, hvor man fraviger et solidarisk princip; foreninger der ikke har mulighed for at bidrage med det påkrævede beløb pga. store poster på ejendomsvedligeholdelse, kan bidrage med et beløb, der for den enkelte ejendom er overskueligt. Projektet støttes af den dengang eksisterende Byudviklingspulje med et betydeligt beløb. Herudover giver Kvarterløftet et tilskud og er behjælpelige med formidling og kontakt til offentlige myndighed Baggrund I 2000 modtager andels- og ejerforeningerne i Søllerødgade et påbud fra Københavns Kommune om at forbedre asfalten på deres meget nedslidte gade. Gadens beboere har tidligere gennemgået et generationsskifte, og beboersammensætningen består nu hovedsageligt af permanentsiddende beboere, som har interesse i at forbedre forholdene på deres vej. De ser en mulighed for ikke blot at få lagt ny asfalt, men at lave en decideret renovering og forskønnelse af vejarealet. Den grønne forbindelse 30

31 Søllerødgade Den grønne forbindelse 31

32 Søllerødgade Værd at bemærke i projektet er, at der fra start arbejdes med et konkret projekt, og en konkret økonomi for de enkelte boligforeninger, beregnet efter Københavns Kommunes fordelingsnøgle. Denne fordeling af udgifter er udgangspunktet for forhandlingerne om fordelingen af økonomien. Konklusion Ved at have en pragmatisk tilgang til fordelingen af udgifterne lykkedes det at få projektet realiseret. Det var væsentligt, at det var en kompetent lokal ildsjæl, der stod for informationsmøderne med gadens boligforeninger. Vedkommende havde en stor troværdighed over for boligforeninger og kunne dermed skaffe opbakningen. Den grønne forbindelse 32

33 Søllerødgade Den grønne forbindelse 33

34 Søllerødgade Den grønne forbindelse 34

35 Skitseforslag til hjørne på Den grønne forbindelse, Peter Holst Arkitekter Spaniensgade Frankrigsgade OFFENTLIG ELLER PRIVAT VEJ Projekter med privat medfinansiering kan lade sig gøre på både offentlige og private fællesveje. Det er dog lettest at motivere grundejere på private fællesveje, da de i forvejen er forpligtet til at afholde udgifter til vedligeholdelse af vejen. Esromgade/Fredensborggade projektet fra Nørrebro Park Kvarter er dog et eksempel på, at det er muligt at få private grundejere til at medfinansiere renoveringsprojekter på offentlig vej. I eksemplet kom størstedelen af finansieringen dog fra en kommunal pulje, og den private medfinansiering var derfor ikke så stor. At skaffe privat medfinansiering på offentlig vej kræver i endnu højere grad et godt tilbud fra kommunen om midler og rådgivning end renoveringsprojekter på private veje. Erfaringerne fra Øresundsvejkvarteret er, at mange grundejere på offentlige strækninger principielt synes, at det er kommunens opgave at istandsætte de offentlige veje, og derfor er de ikke interesseret i komme med medfinansiering. I arbejdet med Den grønne forbindelse har fokus først og fremmest været på vejrenoveringsprojekter på de strækninger af Den grønne forbindelse, som er private fællesveje. På de offentlige strækninger er der først og fremmest forsøgt at motivere grundejerne til begrønning og belysning op ad og på selve bygningerne. Konklusioner I projektet Den grønne forbindelse i Øresundsvejkvarteret i København viste det sig, at forholdet mellem den manglende offentlige finansiering til projektet og behovet for privat medfinansiering er ganske komplekst. Motivation, forankring og ildsjæle Ved opstarten af Den grønne forbindelse har områdefornyelsen lagt op til, at grundejerne selv skal komme med medfinansiering til projektet samt varetage projektledelsen med bistand fra områdefornyelsen. Der har dog været en tendens til, at boligforeningerne forventer at inddragelsen handler om, hvad beboerne kan tænke sig, og så vil kommunen udføre det. Områdefornyelsen er kommet i kontakt med mange beboere og private grundejere langs strækningen, som Den grønne forbindelse 35

36 Skitseforslag til hjørne på Den grønne forbindelse, Peter Holst Arkitekter Spaniensgade Lyonsgade har været positive overfor projektet, men det er ikke lykkedes at skabe kontakt til beboere, som har villet investere tid og kræfter i at være tovholdere på dele af strækningen. Denne pjece afsluttes med en mængde gode råd, som vil kunne understøtte den efterlyste motivering og empowerment af beboerne, men i sidste ende skal man gøre sig klart, at man af ressourcemæssige begrænsninger og for at få ejerskab og forankring er afhængig af beboere som tovholdere. Sammenlignet med de mange eksempler fra Nørrebro og Nordvest i København har der i projektet Den grønne forbindelse ikke været nogen beboere, der har kontaktet områdefornyelsen som tovholdere med ønsket om få hjælp til at realisere et fællesareal/vej. Derimod har processen været omvendt. Det har været områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret, som har taget kontakt til beboerne og forsøgt at motivere dem - få dem til at være tovholdere. Opgaven med at forankre projektet i et stort netværk Støtteforeningen for Den grønne forbindelse kræver ligeledes, at der efter områdefornyelsens afslutning er en række beboere i netværket, som fortsat vil mødes og udveksle erfaringer og fortsat vil gøre Københavns Kommunes politikere opmærksomme på de delstrækninger, som mangler midler. Denne netværkssamt forankringsmodel vil områdefornyelsen fortsat arbejde hen imod, ved at arrangere inspirationsture og indkalde til arrangementer. Hvorvidt netværket reelt vil forankre projektet vil først vise sig, når områdefornyelsen afsluttes. Økonomi Projektet Den grønne forbindelse - og i særdeleshed de andre eksempler i denne publikation - viser, at det er muligt at genere en væsentlig privat medfinansiering i byfornyelsesprojekterne. Dette er afhængigt af, at der skabes en fornuftig balance mellem, at lokale ildsjæle støttes økonomisk i deres initiativer, uden at kommunen tager over, så beboerne får et indtryk af, at kommunen alene kan realisere projektet. Derudover har det vist sig, at det skal være helt tydeligt, hvad projektet vil koste beboerne, og hvilken værdi, forbedringerne kan tilføre ejendommen. På den måde kan en udgift til begrønning synes mindre end først antaget, set i forhold til den værdi, som der kan skabes. Alle eksemplerne viser, at det ofte er stærke ildsjæle, som arbejder hårdt for, at projekterne kan realiseres. Den grønne forbindelse 36

37 Nyt byrum ved Sundby Kirkegård, Peter Holst Arkitekter Ofte kan én ejendom skabe en dominoeffekt i forhold til de andre ejendomme på strækningen. Det kan derfor overvejes, om der skal afsættes midler til en særlig pulje, hvor midlerne fordeles efter først til mølle princippet. Det kan føre til, at særligt aktive beboere hurtigt kan skabe forbedringer, der kan inspirere de andre beboere i kvarteret. Ligeledes er det en god idé, at områdefornyelsen/kommunen tager initiativ til at etablere en række projekter, som kan fungere som motivation og udstilling og derved vise private grundejere, hvordan det kan komme til at se ud. I bilag 1 er der beskrevet, hvordan et forløb kunne tilrettelægges ud fra erfaringerne med projekt Den grønne forbindelse. Den grønne forbindelse 37

38 5. gode råd Motivation Sæt billeder på hvordan resultatet kan blive fra start! Det motiverer til udvikling og gør det muligt for beboere og boligforeninger at kunne forestille sig mulige renoveringer. Kom med konkrete eksempler, men ikke for konkrete forslag. Er det større projekter der består af mange grundejere med mange små delprojekter, der skal udgøre en samlet indsats, er det vigtigt at have en klar plan for, hvordan de mindre projekter kan indgå. Det er en god idé hurtigt i forløbet at etablere et eksempel man skal kunne se, at der sker en forandring, som man gerne vil være del af. Hvis målet er at få grundejere og borgere på en privat fællesvej aktiveret og til at tage ansvar, er det vigtigt, at kommunen eller områdefornyelsen ikke tager for meget plads fra starten. Hellere bistand og rådgivning end projektledelse. Hvis der ikke umiddelbart er nogen ildsjæle, der tænder på projektet skal man ikke bruge for meget krudt som professionel på at holde liv i projektet. Projektet skal have beboernes ejerskab og støtte, hvis ambitionen er at skaffe privat medfinansiering og ejerskab. Projektet må ikke tage for lang tid fra idé til realisering, da motivationen forsvinder. Den grønne forbindelse 38

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET C Livingwalls (også omslag) Indhold: Introduktion side 0 Til dit fortov side 09 Kort A-E side - Priser og pakker side 8-9

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget - Dagsorden 18. november 2014 PRINT Ældre- og Handicapudvalget Åben Dagsorden 2. Driftsaftale med Bolbro Brugerhus (Åbent) Tirsdag den 18-11-2014 kl. 08:30 Lysningen, Østerdalen

Læs mere

Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse

Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse I dette notat er mulige anvendelse af Pulje til landsbyfornyelse beskrevet. Da puljen kan kombineres med andre statslige tilskudsordninger, gennemgås

Læs mere

1. Baggrund og metode

1. Baggrund og metode ER STØTTEN VÆK? 1. Baggrund og metode Denne sammenfatning er udarbejdet af Lisbeth Snoager Sloth og John Niensen på grundlag af Socialministeriets udmelding af byfornyelsespulje 2009, hvor et af temaerne

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område Bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 / pkt. 6 / bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler JF Direkte +45 36 13 16 70 Fax - jf@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 06.1 Forslag til administrationsgrundlag

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Det samlede budget for udviklingsfasen er på 1.125.000 kr. og strækker sig over ca. ½ år. Der er udarbejdet en plan for finansieringen af dette

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Perspektivplan 2. forslag

Perspektivplan 2. forslag Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen?

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen? Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Holbæk Kommune og alle andre offentlige myndigheder kan kun påtage sig en udgift, hvis der er hjemmel i loven, dvs. hvis

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Hvordan du søger midler? Den følgende beskrivelse har til formål at forklare lidt om Turismeudviklingspuljen, hvem der kan søge, og hvordan søgningen

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen)

Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen) Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen) Inden du går i gang med at udfylde ansøgningsskemaet, bør du læse denne vejledning og puljens retningslinjer igennem. Vær opmærksom på, hvornår der

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft

Læs mere

Generalforsamling referat

Generalforsamling referat Generalforsamling referat Omkring 40 lejere var mødt op til den lovligt varslede generalforsamling i Mikkelborg Park tirsdag den 12. marts 2013. Efter at deltagerne havde forsynet sig med øl, vin, vand

Læs mere