BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET
|
|
- Tina Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON / Hans Jørgen Larsen BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET SAMMENFATNING Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 908 Telefon vejdirektoratet.dk SE
2 2 af 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 3 BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET Scenarieoverblik Tre scenarier for realisering af Digitalt Vejnet Høringssvar... 0
3 3 af 2 SAMMENFATNING BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET Denne sammenfatning udgør kapitel 2 i rapporten Beslutningsgrundlag for Digitalt Vejnet og er et kort resume af hovedpunkterne i rapporten. Folketinget bevilgede i mio. kr. til finansiering af et forprojekt, der skulle undersøge hvordan man kunne etablere et Digitalt Vejnet til forbedring af grundlaget for trafikantservice, Mulighederne for inddragelse af private parter skulle herunder undersøges. Forprojektet blev gennemført i perioden 2009 til 20 til den aftalte tid ligesom den bevilligede budgetramme blev overholdt. Projektet har udarbejdet et beslutningsgrundlag, der indeholder et antal scenarier for evt. etablering af et landsdækkende Digitalt Vejnet i Danmark. Forprojektet har demonstreret, at det tekniske koncept kan gennemføres hvilket er eftervist i et antal demonstrationseksempler. Den tilknyttede Referencegruppe med repræsentanter fra offentlige og private interessenter har i høringssvar generelt givet udtryk for interesse for de opstillede modeller for et Digitalt Vejnet, bl.a. ved at pege på behovet for adgang til kvalitetssikrede data. Interessen kommer også fra de private aktører, som allerede er på markedet med digitale kort til GPS enheder. Fra kommuneside er der også opbakning til ideen. Der peges bl.a. på, at anvendelsen af digital information om vejene er i vækst både hos den private borger og den professionelle trafikant. Behovet for en retvisende viden om vejene og trafikken er vigtig for trafikanterne i det daglige, og for at det offentlige kan træffe de mest effektive beslutninger i planlægning af eksempelvis logistik og vejinfrastruktur. Dertil kommer, at et Digitalt Vejnet er relevant for at undgå dataøer og skabe en sammenhæng i anvendelsen af data på tværs af aktører og anvendelser. Dette er særlig relevant i det offentlige, hvor validitet i informationer er væsentlig når udvalgte data benyttes i eksempelvis offentlig information om vejene og i sagsbehandlingen. Hvis blikket rettes mod den strategiske relevans af Digitalt Vejnet, så er der en kobling til perspektivet ved en mere aktiv integrering til Intelligente Transportsystemer (ITS) i Danmark. Et Digitalt Vejnet er ikke en forudsætning for ITS, men vil understøtte en bredere anvendelse og udvikling af ITS, fordi et validt og sammenhængende datagrundlag for vejene er et centralt element for, at ITS-systemer kan fungere effektivt. Det er også hvad ITS-strategien, som ITS Udviklingsforum netop har udgivet, beskriver. Digitalt Vejnet skal betragtes som en digital infrastruktur, der er grundlag for en række anvendelser. Vejbestyrelser og andre offentlige myndigheder vil få effekter i form af nemmere adgang til valide fælles data om vejene til administration, planlægning og trafikledelse. Effekten for trafikanterne opstår gennem anvendelse af data fra Digitalt Vejnet, eksempelvis via GPS-navigation, smartphones eller logistiksystemer.
4 4 af 2 Arbejdet med beslutningsgrundlaget har vist, at det er vanskeligt at foretage en direkte økonomisk kobling mellem investeringen i Digitalt Vejnet som en digital infrastruktur, og de potentielle kvantitative effekter, der kan opstå gennem anvendelsen af et Digitalt Vejnet. Som høringssvarene viser, så er fordelene fordelt på mange, men hver for sig mindre nyttevirkninger. Et Digitalt Vejnet vil kunne genere en række effekter både for offentlige og private aktører. Dette er uddybet under hvert scenarie, fordi der vil være forskellige effekter afhængig af hvilket scenarie, der er i spil. Figur Overordnet tidsplan for forprojektet med hovedaktiviteter. Forprojektet har vist, at det er teknisk muligt at etablere et demonstrationssystem med data for vejnettet (referencesystem og attributdata) og en it-løsning til Digitalt Vejnet. Samtidig er der gennemført 7 demonstrationsanvendelser, der viser, hvordan data fra Digitalt Vejnet kan vedligeholdes og anvendes af trafikanter og vejbestyrelser. Projektforløbet er vist ovenfor. I forprojektet er der belyst forskellige forretningsmodeller spændende fra rent privat finansiering over blandingsfinanciering til rent offentligt finansiering. Der er opstillet en ramme for, hvordan forretningsmodeller bliver forstået og anvendt i analysen af mulige scenarier. I forhold til de valgte scenarier er der opstillet økonomi for etablering og drift, ligesom der er foretaget en vurdering af de mulige indtægter. Der er eftervist en række ikke uvæsentlige samfundsøkonomiske gevinster, men ikke identificeret én åbenlys finansieringskilde. Der er anslået resulterende besparelser ved kortanvendelse i den offentlige sektor, men det vil dog bero på en nærmere analyse hvilket omfang disse kan få, og hvorvidt de i givet fald kan indhentes. Høringsrunden har også vist, at det vil være hensigtsmæssigt sammen med de kommunale parter at gennemføre en yderligere kvalificering af gevinster ved etablering af et digitalt vejnet. Det er hensigten, at beslutningsgrundlaget skal kunne benyttes som en ramme for at vurdere mulighederne for evt. etablering af et Digitalt Vejnet i Danmark. Der er derfor opstillet forskellige scenarier herfor. De kan anskues som en trinvis udvikling af Digitalt Vejnet, men hvert scenarie repræsenterer også en selvstændig tilgang. Indenfor det enkelte scenarie kan der justeres på omfanget af løsningselementerne i eksempelvis dataindhold. Den endelige udformning skal ses i forhold til de ønskede effekter.
5 5 af 2. SCENARIEOVERBLIK Scenarie omhandler etablering af de grundlæggende standarder med henblik på anvendelse i et Digitalt Vejnet og kommunikation mellem dataleverandører. Scenarie er en forudsætning for og indeholdt i scenarie 2 og 3. Scenarie 2 omhandler implementering af et landsdækkende Digitalt Vejnet og kan implementeres uafhængigt i den forstand, at der ikke er et krav om at gå til scenarie 3, fordi man påbegynder scenarie 2. Scenarie 3 adskiller sig fra scenarie 2 primært ved at scenariet også omfatter de private veje og stierne, samt yderligere attributter. Det medfører en større kompleksitet, men giver også mulighed for at realisere flere af de ønskede effekter. Se oversigten nedenfor. Scenarieoversigt Figur 2 Illustration af løsningsmodellerne til de tre scenarier. De grønne elementer er løsningen til Digitalt Vejnet med it-løsning og data. Den gule boks illustrerer opgaven med standardisering af data og governance. De blå elementer er mulige tillægsregistre til Digitalt Vejnet hos 3. part. Øverst er anvendelser og gevinster hos interessenterne vist med ovaler.
6 6 af 2.2 TRE SCENARIER FOR REALISERING AF DIGITALT VEJNET Scenarie : Standardisering og governance Scenarie med datastandardisering uden it-løsning er estimeret til i alt 6.0 mio. kr. Et alternativ med it- løsning og incl. drift i 2 år er estimeret til i alt 0.0 mio. kr. Scenariet har fokus på at skabe de nødvendige standarder og rammer, for at kunne arbejde frem mod etablering af en sammenhængende digital infrastruktur på tværs af aktører. I dag findes der offentlige og private digitale vejnet i flere udgaver. Det skaber en usammenhængende anvendelse og et utilsigtet ressourceforbrug omkring etablering og drift af disse vejnet særligt i det offentlige. Digitalt Vejnet vil i scenarie blive en samarbejdskonstruktion, hvor det er elementer som standarder der er i fokus. Samarbejdskonstruktionen skal understøtte at standarder faktisk bliver fulgt af både offentlige og private aktører. I dette scenarie vil vejbestyrelserne kunne få en reduktion i fremtidige omkostninger til ITSsystemer og datavedligehold på grund af billigere udvikling, større konkurrence mellem leverandører og bedre samspil mellem it-løsninger. Leverandører af it-løsninger, fx vejforvaltningssystemer, vil have et bedre grundlag for udvikling af it-løsninger til vejsektoren, samt større marked for de enkelte produkter. En fælles standard vil samtidig give private aktører større sikkerhed for deres langsigtede investeringer i eksempelvis slutbrugerløsninger eller ITS-udstyr. Det skyldes, at grundlaget for vejnettet ligger fast uden hyppige ændringer, som ellers vil gøre deres løsninger utidssvarende. For forbrugeren vil det potentielt betyde, at det er brugervenlighed og funktionalitet, produkterne konkurrer på og ikke hvilket Digitalt Vejnet, der ligger i løsningerne. Dette vil dog i højere grad komme til udtryk i scenarie 2 og 3. Scenariet vil kræve et samarbejde mellem vejbestyrelserne om at etablere både de indholdsmæssige elementer, men også den organisering, der er nødvendig for, at effekten af standarderne bliver realiseret. Dette passer godt i forhold til den øgede fokus på et bredt samarbejde i vejsektoren om bedre fremkommelighed på vejene og bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur. Risikoanalysen for dette scenarie peger på, at der er opbakningen til at implementere standarder. Både fordi en manglende implementering vil betyder manglende effekt, men også fordi der skal skabes incitamenter, som underbygger implementeringen i både den offentlige og private sektor. Som nævnt kan det private have fordele i, at det offentlige skaber en ramme for udviklingen af løsninger. Det offentlige skal involveres for at sikre, at eksisterende data og systemer, eksempelvis i vejbestyrelserne og FOTdanmark, følger standarder i Digitalt Vejnet. En mulighed for at skabe denne involvering er at etablere et fællesoffentligt samarbejde, hvor det er fælles beslutninger, der skal bære en forpligtigelse til at følge standarder. Scenarie 2: Digitalt Vejnet som grunddata med udvalgte fælles data Scenarie 2a med data for det rutenummererede vejnet er estimeret til 98.2 mio. kr. for etablering med drift på 24.4 mio. kr. pr. år efter gennemført etablering. Direkte indtægter for scenarie a er: mio. kr. pr. år. Besparelser pr. år: mio. kr. pr. år Scenarie 2b med hele det offentlige vejnet er estimeret til 9.2 mio. kr. for etablering og 28.2 mio. kr. for efterfølgende drift pr. år efter etableringen. Direkte indtægter er: 0.6 mio. kr. pr. år. Besparelser er:0 25 mio. kr.pr. år.
7 7 af 2 Scenarie 2 omfatter udvikling af et Digitalt Vejnet med begrænset omfang. Scenariet inkluderer de samme standardiseringsaktiviteter, som er beskrevet under scenarie. På indholdssiden suppleres med udvikling af en fælles it-løsning og udvalgte historiske data om uheld og trafiktal, samt ruter. Der opereres med to trin i scenarie 2 et 2a, hvor der etableres data for det rutenummererede vejnet 2, og et 2b, der dækker hele det offentlige vejnet. Dermed kan der etableres et fælles Digitalt Vejnet, frem for flere konkurrerende. Dermed er scenarie 2 med til at løfte de strategiske målsætninger for et landsdækkende Digitalt Vejnet omkring deling og genbrug af data om veje og trafik, som er centrale for både ITSstrategien og den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Scenarie 2 vil bl.a. give vejbestyrelserne bedre og nemmere adgang til data, fx til støjkortlægning og trafikplanlægning. Desuden forventes en reduktion af tidsforbruget til registrering af uheld til uheldsstatistikken. Derudover kan det være grundlag for en bedre ruteplanlægning for eksempelvis tung transport. Den kan blive dirigeret til veje, der beregnet for tung transport og dermed giver det mindre slid på veje, der ikke kan tåle det. Det er desuden tanken, at private aktører, med afsæt i standarder og data i Digitalt Vejnet, kan udvikle egne forretningsmodeller omkring egne data og slutbrugerløsninger. Det kunne eksempelvis være data for hastighedsgrænser eller dynamisk trafikinformation. På den måde er der mulighed for at trække på innovationskraften i det private, hvilket anses for væsentligt (den teknologiske udvikling taget i betragtning). Trafikanterne vil have bedre adgang til ajourførte data om vejnettet, og kan have gavn af, at der skabes nye innovative udbud af it-løsninger, som kan lette eksempelvis ruteplanlægning og navigation. Dette gælder særlig transporterhvervet. En række af de data, som skal indgå i scenarie 2, ligger i dag hos vejbestyrelserne og FOTdanmark. Det bliver derfor centralt, at forretningsmodellen omkring scenarie 2 kan skabe de rette incitamenter til at sikre ajourførte og nøjagtige data fra disse aktører. Omvendt er der en række fordele for disse aktører ved at medvirke til at realisere målsætningerne for et Digitalt Vejnet, eksempelvis lettere adgang til grunddata og data om ruter og trafiktal. Der bør derfor etableres en fællesoffentlig organisering, hvor disse aktører indgår i såvel finansiering som beslutninger om Digitalt Vejnet. Dermed tages der højde for parternes behov og samtidig forpligtiger samarbejdet. Det kan overvejes at lave en blanding mellem den klassiske fordeling af udgifter til de fælles løsninger, og supplere med samarbejdsaftaler mellem myndigheder. Udgangspunktet kunne være, at hver myndighed løser de opgaver, som ligger lige for, og at der er en udveksling af ydelser baseret på myndighedssamarbejde uden gensidig betaling. Ruter på vejnettet er Rutenummererede veje, Tungvognsnettet, Farligt gods, Modulvogntog, Frihøjder og Margueriterute. Er eksklusiv omfangsrige transporter. 2 Det rutenummererede vejnet er et overordnet vejnet med ca km af de ca km offentlige veje. Det kunne omfatte tre typer: Europavejsruter, primærruter og sekundærruter. Mere end 50 % af trafikarbejdet skønnes at blive afviklet på dette vejnet.
8 8 af 2 Det bliver væsentligt at skabe en afklaring af de kommercielle vilkår for anvendelse af data og tjenester fra Digitalt Vejnet. Dette gælder både i forhold til rettigheder til at inddrage og videregive data i Digitalt Vejnet, og prismodeller for eksempelvis private aktørers anvendelse af data i kommercielle løsninger. Her er der brug for klare aftalemodeller, der skaber transparens for de involverede parter og som overholder gældende lovgivning om adgang til offentlige data. Risikoanalysen peger på, at evnen til at skabe et bæredygtigt samarbejde mellem vejbestyrelserne, FOTdanmark og Digitalt Vejnet i forhold til kommercielle vilkår, datavedligeholdelse og distribution, vil være væsentlig. Derudover er der elementer som professionel håndtering af it-udvikling og -drift i et multipartsprojekt, løbende kommunikation med eksterne interessenter. Der er endvidere risiko for, at markedsudviklingen går stærkere end Digitalt Vejnet kan følge med til. Scenarie 3: Digitalt Vejnet med fælles forretningsdata Scenarie 3 med alle veje og stier i Danmark er estimatet til 77. mio. kr. for etablering og 36.4 mio. kr. for efterfølgende drift pr. år efter gennemført etablering. Direkte indtægter: 2 3 mio. kr. pr. år. Besparelser: mio. kr. pr. år. Scenarie 3 har samme fokus som 2, men er suppleret med, at der fra begyndelsen vil være et bredere datagrundlag. Det betyder, at Digitalt Vejnet udover det offentlige vejnet, også vil omfatte det private vejnet og stier og relevante attributdata som fx dynamiske trafikinformationer og hastighedsgrænser. Digitalt Vejnet vil dermed have en større anvendelsesgrad, idet det bliver relevant for flere brugere. Dermed er scenariet udtryk for en større ambition end i scenarie 2, og vil kunne generere flere effekter. Eksempelvis vil det blive nemmere at overholde hastighedsgrænserne til gavn for trafiksikkerheden og brændstofforbruget vil kunne mindskes. I scenarie 3 stilles der større krav til at følge markedsudviklingen, idet det netop er omkring attributdata, at der må forventes at være den største udvikling i de kommende år. På den måde er der flere risici ved at inddrage flere attributdata set i forhold til scenarie 2, der lægger op til at samarbejde med den private sektor og udnytte innovationskraften i et åbent marked. Scenarier - sammenfatning I oversigten på næste side, er de tre scenarier sammenlignet med hensyn til potentielle effekter for interessenter, omkostning til etablering og besparelser. Oversigten viser, at den samlede omkostning til etablering af data og it-løsning til et landsdækkende Digitalt Vejnet i scenarie 2 og 3 vil være mellem 98 og 77 mio. kr. og en løbende årlig drift på mellem 24 og 36 mio. kr. Dette er et sammenligneligt niveau i forhold til erfaringerne i Norge og Sverige. Scenarie kan etableres for mellem 6 og 0 mio. kr Det har som nævnt ikke været muligt at identificere en enkelt kilde, privat eller offentlig, der kan finansiere etablering og drift af et landsdækkende Digitalt Vejnet. Indførelsen af Digitalt Vejnet vil derfor i givet fald skulle begrundes ved summen af en hel række bidrag og hertil de ikke uvæsentlige samfundsmæssige gevinster fx mht. reduktion i antallet af tilskadekomne i trafikken mv.
9 Salg af data pr. år. Økonomiske besparelser pr. år Omkostninger Effekter for interessenter Omfang Indhold i løsning SIDE 9 af 2 Scenarie Scenarie 2a og 2b Scenarie 3 Udarbejdelse og vedtagelse af standarder for data til et referencesystem for vej- og stinettet, og for udveksling af data om vej- og stinettet. Etablering af en fælles it-løsning, som etablerer det grundlæggende digitale vejnet, og rummer udvalgte attributdata om trafik og uheld, samt det rutenummererede vejnet, tungvogns vejnettet, vejnet til farligt gods og modulvogntog, frihøjder under broer og Margueriteruten. Hertil kan forskellige offentlige eller private operatører knytte andre data eller applikationer. Som for scenarie 2b, men med et større udvalg af attributdata, herunder alle skiltede hastigheder og information om dynamiske hastighedsgrænser, advarsler om tabt gods mv. hvor sådanne oplysninger foreligger. Udbygges over tid med flere attributter. Standarder for alle veje og stier. 2a: Det rutenummererede vejnet med ca km 2b: Det offentlige vejnet på ca km Det offentlige og private vejnet på ca km, samt stier. Vejbestyrelserne: Reduktion i fremtidige omkostninger til ITSsystemer og datavedligehold pga. af billigere udvikling, større konkurrence og bedre samspil mellem løsninger. Systemleverandører: Bedre grundlag for eksterne leverandørers udvikling af it-systemer til brug i vejsektoren. Større marked for de enkelte producenter, men også mindre binding af kunder til samme leverandør. Trafikanter, transporterhvervet og samfundet i øvrigt: Ingen direkte effekter. Indirekte gavn af evt. udvikling af navigation og ITS-systemer. Som Scenarie plus: Vejbestyrelserne: Reduktion i arbejdet med at vedligeholde data om vejnettet. Fælles referencesystem som støtte til bl.a. arbejdet med bedre fremkommelighed på vejene og bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur. Bedre planlægning og forvaltning pga. nemmere adgang til bedre datagrundlag, fx ved støjkortlægning og trafikmodeller. Reduktion i arbejdet med at stedfæste og indberette uheld til uheldsstatistikken. Mulig reduktion i slid fra tunge køretøjer på uegnede veje som følge af bedre adgang for chauffører til ruteinformation. Systemleverandører: Digitalt Vejnet kan være afsæt for helt nye applikationer til vejsektoren eller andre markeder. Trafikanter: Bedre adgang til ajourførte data om vejnettet. Indirekte gavn via evt. udvikling af nye navigations og ITS-systemer. Transporterhvervet: Reduceret arbejde med ruteplanlægning for specialtransporter og mere effektivt rutevalg. Samfundet i øvrigt: Mindre emission pga. mere effektiv ruteplanlægning. Bedre planlægning af vejnettet pga. bedre adgang til trafiktal og bedre uheldskortlægning. Som Scenarie 2b plus: Vejbestyrelserne: Endnu større fordel ifm. bedre planlægning og forvaltning pga. nemmere adgang til bedre datagrundlag. Trafikanter: Hjælpes til i højere grad at overholde hastighedsgrænser, og dermed færre uheld og mindre brændstofforbrug. Samfundet i øvrigt: Mindre emission pga. lavere hastigheder. Reduktion på 4 mio. tons CO2 pr. år. Færre uheld og mindre uheldsomkostninger. Estimeret besparelse på 80 mio. kr. pr. år. Større tryghed ved udsatte veje (fx skoleveje). Bedre planlægning af vejnettet pga. bedre adgang til trafiktal. Her udover sparer den enkelte billist brændstof. Scenarie Scenarie 2a Scenarie 2b Scenarie 3 Etablering over 2 år: 2,7 mio. kr. Drift pr. år i 3 år: 2,6 mio. kr. Ingen. Etablering over 2 år: 98,2 mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 24,4 mio. kr. Rapportering af uheld: 0,2-0,8 mio. kr. Etablering over 4 år: 9,2 mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 28,2 mio. kr. Rapportering af uheld: 0,3- mio. kr. Indkøb af kort: 0-25 mio. kr. Etablering over 6 år: 77, mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 36,4 mio. kr. Som Scenarie 2b: Rapportering af uheld: 0,3- mio. kr. Indkøb af kort: mio. kr. 0 kr. 0,5-0,8 mio. kr. 0,6- mio. kr. 2-3 mio. kr.
10 0 af 2.3 HØRINGSSVAR Der er generelt positive tilbagemeldinger på ideen om at etablere et landsdækkende Digitalt Vejnet baseret på det foreliggende koncept med genbrug og sammenkobling af eksisterende systemer, hvor data allerede i et vist omfang er til stede i dag og ajourføres. Flere peger på god overensstemmelse med den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Stort set alle peger på betydningen af at få sat gang i udarbejdelsen af egentlige standarder på området. Sammenkoblingen af stationerede vejdata i vejadministrationssystemerne og de koordinatbaserede data i alle øvrige geodatasystemer foreslås indbygget i landsdækkende løsninger hurtigst muligt. Der peges på, at nytten stiger i takt med omfanget af vejnet og mængden af attributdata, men det gør omkostningerne også. Derfor taler flere om en trinvis udbygning, som kunne tage udgangspunkt i scenarie 2a, men hvor et flertal peger på scenarie 2b. Scenarie 3 med stier og private veje er naturligt nok især af interesse for den kollektive trafik og cykeltrafik. KL udtrykker sympati for ideen med at skabe et Digitalt Vejnet som grundlag for optimering af de mange funktioner, som der er fokuseret på i projektet. KL bakker op om ideen og ønsker yderligere beskrivelse af kommunernes rolle. Mht. finansieringen peger KL og nogle af kommunerne på behovet for en sektoropdelt analyse af det offentliges omkostninger og gevinster. I et par af høringssvarene foreslås, at et digitalt vejnet ikke baserer sig på at genanvende og integrere eksisterende systemer og at vejmyndighederne og FOT forpligtes til at stille data gratis til rådighed for alle interesserede i standardiseret kvalitet. Flere peger på Digitalt Vejnet som grundlag for anvendelser, der kan leveres af private leverandører. Der peges på, at Vejdirektoratet som sektormyndighed bør påtage sig det ledende ansvar og mange giver tilsagn om at ville deltage i et videre forløb. Udkast til beslutningsgrundlag vedr. Digitalt Vejnet har været i høring hos Referencegruppen for Digitalt Vejnet og ITS udviklingsforum, samt i gruppen af kommuner, der har deltaget i den praktiske del af forprojektet, samt enkelte andre. En mere uddybende sammenfatning af høringsrunden findes i bilag 4. Nedenfor er i tabelform vist en oversigt over de modtagne anbefalinger mht. scenarierne. Hvis der i høringssvaret er peget på flere scenarier, så er de angive i prioriteret rækkefølge med som førstevalg. Første tabel omfatter medlemmerne af Referencegruppen, ITS-udviklingsforum og enkelte andre. KL Høringspart Scenarie 2a 2b 3 Bemærkning KL peger ikke på et konkret scenarie, men giver udtryk for, at tiden er til fælles standardisering. KL anbefaler, at man som grundlag for en beslutning iværksætter en målrettet analyse af det offentliges omkostninger og gevinster, samt kommunernes andel heraf.
11 af 2 Høringspart FOTdanmark KMS Beredskabsstyrelsen Trafikstyrelsen Scenarie 2a 2b 3 Erhvervs- og Byggestyrelsen () Movia Rejseplanen A/S DI DTL Dansk Erhverv ITS Danmark FDM Forsikring & Pension Teknologisk Institut 2 2 () Bemærkning Størst potentiale i Scenarie 3 med private veje og stier (cykelruter mv.) Foreslår et modificeret scenarie, der ud over standardiseringsarbejdet som beskrevet i scenarie fra starten omfatter et referencesystem og en it systemunderstøttelse. Omfanget bør være alle offentlige og private veje, samt stier. Forslaget omfatter i første omgang ikke trafikdata, som anses værende meget omkostningstunge. Observatørstatus. Enig i samfundsmæssige fordele. Afhængig af de kommercielle kortleverandørers anvendelse af data. Bør omfatte hele vejnettet uanset vejens myndighed eller status. Nævner ikke konkret scenarie. Behov for information om adresser, holdepladser og stier. Behov for information om adresser, holdepladser og stier. Trinvis opbygning med start hvor trafikomfanget er størst. Behov for bedre information om kørselsforhold på kommunale veje. Fremmende for samfundets generelle mobilitet. Myndighederne skal være forpligtet til at stille data gratis til rådighed. Mener ikke at tidsplan og økonomi er tilfredsstillende. Ser dog ikke behov for at udbrede Digitalt Vejnet til stier og private områder. Interesse for data om de enkelte køretøjer. Peger ikke på konkret scenarie. Forventer, at en stor del af de fremtidige ITS services vil blive baseret på Digitalt Vejnet. NAVTEQ 2 Kan spare tids- og omkostnings-
12 2 af 2 Høringspart Aalborg universitet, Trafikforskningsgruppen Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet (tidligere DMU) Scenarie 2a 2b 3 Bemærkning krævende henvendelser til den enkelte kommune. Peger ikke på konkret scenarie. Uenig i konceptet med at genanvende og integrere eksisterende systemer. Myndighederne skal være forpligtet til at stille data gratis til rådighed. Stor interesse. Peger ikke på konkret scenarie. Nytten øges med omfanget af vejnettet. Nedenstående omfatter de syv kommuner, der har deltaget i det praktiske demonstrationsprojekt. Rødovre kommune deltog kun med FOT-data, men ikke data fra deres vejforvaltningssystem. Høringspart Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Rødovre Scenarie 2a 2b Bemærkning Et komplet vej- og stinet giver den maksimale nyttevirkning for samfundet. Får ikke selv nytte af Digitalt Vejnet. Behov som vejbestyrelse er tilgodeset med brugen af vejman.dk. På overordnet plan ses fordele ved at man i Danmark får ét fælles referencesystem for vejdata. Scenarie 2a, 2b og 3 fremstår som trin i et udviklingsforløb. Først i scenarie 3 kommer alle veje med og systemet kan bruges til kommunal vejadministration. Standardisering af data er strategisk vigtigt. Der er en fordel ved, at private stier og veje er med, men det er en myndighedsmæssig gråzone. Størst fordel, såfremt det er landsdækkende. Peger ikke på konkret scenarie. Svar udestår. Rødovre Kommune deltog kun med FOT-data.
BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. december 2011 11/13063-7 Nils Holm, Hans Jørgen Larsen nh@vd.dk, hjl@vd.dk 7244 3336 BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET HOVEDRAPPORT Niels Juels Gade 13
Læs mereDIGITALT VEJNET PÅ VEJ
DIGITALT VEJNET PÅ VEJ Hans Jørgen Larsen Chefkonsulent Vejdirektoratet Vejdirektoratet har fået til opgave at gennemføre et forprojekt vedrørende etablering af et Digitalt Vejnet i Danmark. Det langsigtede
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET
BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET HOVEDRAPPORT MARIA KJÆR JEPSEN - MEDIEGRAFIKER ELEV 4 INDLEDNING 5-13 SAMMENFATNING Tre scenarier for realisering af Digitalt Vejnet Scenarieoverblik Høringssvar
Læs mereTænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata
Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede
Læs mereDigitalt vejnet på vej
Digitalt vejnet på vej - Forprojekt Trafikdage i Aalborg 24.08.2010 5. linie, Auditorium A Hans Jørgen Larsen, chefkonsulent HJL@VD.dk Agenda Baggrund og formål med forprojekt Digitalt vejnet Vilkår for
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereVejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet
Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet DTU, 5. okt. 2010 1 05-10-2010 Intelligent brug af trafikale datakilder Baggrund Politisk aftale om En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske
Læs merePå vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22
På vej mod et Digitalt Vejnet FOT årsmøde 2010-04-22 En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske muligheder (ITS) Forundersøgelser vedr. etablering af et Digitalt Vejnet, som kan forbedre
Læs mereITS fagområdets behov for digitalt vejnet: ITS ejernes forventninger. v/vej- og Trafikchef, Charlotte Vithen
ITS fagområdets behov for digitalt vejnet: ITS ejernes forventninger v/vej- og Trafikchef, Charlotte Vithen Hvad er Vejdirektoratet? Mission Vejbestyrelse for ca. 3.800 km vej Vejsektorfunktion for det
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereDigitalt vejnet på vej
Digitalt vejnet på vej - Forprojekt VEJFORUM 9.12.2010 Trafik 2 13.00 14.30 Hans Jørgen Larsen Vejdirektoratet Rasmus Albrink, COWI A/S Agenda Baggrund og formål med forprojekt Digitalt vejnet Grundprincipper
Læs mereDigitalt vejnet på vej
Digitalt vejnet på vej - Forprojekt vejman.dk årsmøde Nyborg Strand 7. oktober 2010 Hans Jørgen Larsen, chefkonsulent HJL@VD.dk Agenda Baggrund og formål med forprojekt Digitalt vejnet Vilkår for projektet
Læs mereBilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.
Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente
Læs mereI den første GPS var der en indbygget humoristisk funktion
I den første GPS var der en indbygget humoristisk funktion Medlemmer af ITS Danmark Vi har digitale vejnet nok, Vi mangler digitale vejdata! Jens Peder Kristensen ITS Danmark Der er mange leverandører
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereBetydningen for transportbranchen Herning den 7. april 2011
Digitalt Vejnet - et forprojekt Betydningen for transportbranchen Herning den 7. april 2011 Nils Holm Projektleder nh@vd.dk Beslutning om forprojekt Tanken om et digitalt vejnet har bl.a. sin rod i Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereSide 2. Disposition. > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning
22-11-2011 Side 2 Disposition > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning FOTdanmark 2011 22-11-2011 Side 3 FOTdanmark Det Fællesoffentlige
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereAgenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik
Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs merePolitisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter
Læs mereJustering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering
Læs mereTrafikdage på AUC 2009 Special Session
Trafikdage på AUC 2009 Special Session Pulje for nye teknologiske muligheder (ITS) Charlotte Vithen Leder af Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet Program 10.45 11.00 Indledning 11.00 12.00 Status
Læs mereTættere offentligt, digitalt samarbejde
Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereHVAD SKER DER I DANMARK - KORT OVERBLIK
ESDH - 13/03063-51 HVAD SKER DER I DANMARK - KORT OVERBLIK NVF IKT UDVALGETS HØSTMØDE DEN 24. 25. OKTOBER 2013. - DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI (FODS) Digitaliseringsstrategi 2011-2015 STRATEGIENS
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereIndstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.
Indstilling Til Magistraten Den 6. november 2012 Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Denne indstilling indeholder forslag til tids- og procesplan
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereVejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer
Dato 29. juni 2017 Sagsbehandler Søren Madsen Mail snm@vd.dk Telefon Dokument 17/09032 Side 1/7 Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer Krav til oplysninger der skal indgå i en
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. marts 2013 13/04457-5 MLP/HJL/NH mlp@vd.dk 7244 3309 PROJEKTPLAN STANDARDISERING AF VEJ- OG TRAFIKDATA 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN
Læs mereHøringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har
Læs mereRAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION
RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018 2 af 6 KRAVSPECIFIKATION Mindstekrav
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereAnalyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor
Opgavebeskrivelse Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor November 2014 Dato 19. november 2014 Sagsbehandler Hans-Carl Nielsen Mail hcn@vd.dk Telefon 7244 3652
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereBusiness case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde
Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereCitydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik
Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for
Læs mereGovernance for standardisering. trafikdata. Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen. Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18
Governance for standardisering af vej- og trafikdata Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen Mail hjl@vd.dk Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18 Guldalderen 12 2640 Hedehusene
Læs mereB U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K
B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger
Læs mereSanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts. Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget
Udveksling af data om veje og trafik Sanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget Hvis man spørger et barn i børnehavealderen
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereTrafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet
Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereRejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen
Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereKort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella
Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen
Læs mereINGER TÆLL OR TIDSF FREM
FREMTIDSFORTÆLLINGER Når jeg står i en særlig livssituation, får jeg automatisk information, råd og vejledning fra min kommune, så jeg ikke behøver kontakte kommunen unødigt. FREMTIDSFORTÆLLING BORGEREN
Læs mereAalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag
Aalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag August 2018 Charlotte Vithen Områdechef i Vejdirektoratet Områdechef for Trafikledelsesområdet med afdelinger
Læs mereArkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede
Læs mereTilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. august 2017 Nyt vinterregulativ 2017 Tilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien.
Læs mereMovias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2013 Peter Henriksen 12 Digitaliseringsstrategi for Flextrafik Indstilling: Direktionen indstiller, At arbejdet med digitaliseringsstrategien
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereNY VEJREFERENCEMODEL, GRUNDDATA OG STANDARDER FOR VEJ- OG TRAFIKDATA
ESDH - NY VEJREFERENCEMODEL, GRUNDDATA OG STANDARDER FOR VEJ- OG TRAFIKDATA VEJMAN.DK ÅRSMØDET 10. OKTOBER 2013 I NYBORG Hans Jørgen Larsen & Lise Gerd Pedersen. - DAGSORDEN 1. Politik og proces Den fællesoffentlige
Læs mereFordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata
NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mere9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in
Side 1 af 5 9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Målsætning I forlængelse af etableringen af den nye NemLog-in, ses en betydelig efterspørgsel på yderligere funktionalitet og services, der ikke er finansieret
Læs mereIndstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
Læs merePROJEKTPLAN STANDARDISERING AF VEJ- OG TRAFIKDATA februar / Hans Jørgen Larsen
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 17. februar 2014 14/00108-4 Hans Jørgen Larsen hjl@vd.dk 7244 7436 PROJEKTPLAN STANDARDISERING AF VEJ- OG TRAFIKDATA 2014 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning
Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereTrafikomlægninger. Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst
Trafikomlægninger Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst 2 Hvorfor skal vi tale om det igen og igen? Store gener for trafikanterne for billister, cyklister, buspassagerer, gående på
Læs mereUDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Oktober 2011 11/16307 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE OKTOBER 2011 Niels
Læs mereSamarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune
Dato: 11. April 2011 Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål: Baggrund og formål 2. Projektbeskrivelse 3. Projektets organisering
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereSamarbejdsaftale om en letbane i Ring 3
[Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden
Læs mereFÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereVejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereIntroduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller
Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereFormand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune
Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereSærtransportruter til vindmølletransporter
Særtransportruter til vindmølletransporter Indledning Danmark er i dag storproducent og eksportør af vindmøller. Mange af møllerne, der skal opsættes på havet eller eksporteres til andre lande, udskibes
Læs mereVejforum. Trængselskommissionens arbejde
Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening
Læs merePRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR
PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER
Læs mereUDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereStrategisk Indkøb i ledelsesperspektiv
4. Marts 2014 Den effektive indkøbsorganisation Strategisk Indkøb i ledelsesperspektiv v/ Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 2 Fakta om Region Syddanmark Offentligt indkøb : 290 mia. kr. Regionernes samlede
Læs mereSociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje
Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer
Læs mereVirksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder
Virksomhedsordning for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordningen for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Dato: Januar 2014 Oplag: 300 Tryk: Vejdirektoratet
Læs mereDHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.
DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen
Læs mereRUTE 18 HERNING - HOLSTEBRO
- AKT 131834 - BILAG 1 - [Rute18kommissorium udkast 2011-1 ] DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. april 2011 11/01297- Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 RUTE 18 HERNING - HOLSTEBRO KOMMISSORIUM
Læs mere