BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET"

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. december / Nils Holm, Hans Jørgen Larsen BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET HOVEDRAPPORT Niels Juels Gade København K EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 94 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING SAMMENFATNING AF BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET Scenarieoverblik Tre scenarier for realisering af Digitalt Vejnet Høringssvar BAGGRUND OG FORMÅL MED DIGITALT VEJNET Nuværende situation uden Digitalt Vejnet Vision og formål for Digitalt Vejnet Forprojekt for Digitalt Vejnet TRAFIKPOLITISKE, STRATEGISKE OG MARKEDSMÆSSIGE RAMMER De trafikpolitiske rammer De strategiske rammer Intelligente transportsystemer Grunddata Markedsmæssig udvikling Internationale erfaringer Digitalt Vejnet i Norge Digitalt Vejnet i Sverige Digitalt Vejnet i Holland POTENTIELLE FORDELE VED DIGITALT VEJNET Kortlægning af potentielle fordele ved Digitalt Vejnet Grundlæggende fordele ved et Digitalt vejnet Digitalt Vejnet som del af den digitale infrastruktur Digitalt vejnet som grundlag for vej- og trafikorienterede systemer Fordele i forvaltningen af vejnettet Fordele i den løbende vejforvaltning Digitalt vejnet som grundlag for grønne kørselsafgifter Salg af data Trafikantservices på grundlag af Digitalt Vejnet Indledning Reduceret hastighed, færre uheld og reduceret emission Færre gener af manglende fremkommelighed på vejene Mere effektiv ruteplanlægning og navigation LØSNINGSMODELLER FOR DIGITALT VEJNET Forudsætninger for løsningsmodeller Erfaringer fra forprojektet Omkostninger til dataetablering Indhold i løsningsmodeller Trinvis opbygning af Digitalt Vejnet FORRETNINGSMODELLER FOR DIGITALT VEJNET Forudsætninger for forretningsmodeller Roller og opgaver i en digital infrastruktur... 45

3 3 af Arketyper for organisationsformer i en digital infrastruktur SCENARIER FOR LANDSDÆKKEDNE DIGITALT VEJNET Introduktion til scenarier Business case for scenarier Risikoanalyse for scenarier Scenarie 1: Standardisering og governance Løsningsmodel for scenarie Forretningsmodel for scenarie Business case for scenarie Risikoanalyse for scenarie Scenarie 2: Digitalt Vejnet som grunddata med udvalgte fælles data Løsningsmodel for scenarie Forretningsmodel for scenarie Business case for scenarie Risikoanalyse for scenarie Scenarie 3: Digitalt Vejnet med fælles forretningsdata Løsningsmodel for scenarie Forretningsmodel for scenarie Business case for scenarie Risikoanalyse for scenarie SCENARIEOVERSIGT BILAG 1. MEDLEMMER AF REFERENCEGRUPPEN BILAG 2. OMKOSTNINGSESTIMAT FOR DIGITALT VEJNET BILAG 3. RISIKOANALYSE FOR DIGITALT VEJNET BILAG 4. HØRINGSSVAR... 85

4 4 af 94 1 INDLEDNING Vejdirektoratet indledte i 2009 et forprojekt, som skulle afklare, hvordan et Digitalt Vejnet eventuelt kunne etableres i dansk regi. Et fremtidigt Digitalt Vejnet vil bestå af en let adgang til digitale informationer (data) om både vejnettet og trafikken. Digitalt Vejnet kan dermed fungere som et omdrejningspunkt for en række brugere af vejnettet, hvilket kan give et bedre samspil mellem det offentliges planlægning og vedligehold af vejene, og trafikanternes ønsker til sammenhængende information om vej- og trafikforhold. Anvendelsen af digitale informationer om vejene og trafikken er stigende i både offentlig og privat kontekst. Det ses bl.a. i takt med udbredelsen af navigationsenheder i personbiler og erhvervstransporter. Det bliver derfor mere og mere vigtigt, at information om vejene og trafikken er nøjagtig og ajourført. Et digitalt vejnet vil understøtte en række anvendelser og effekter, eksempelvis en forbedret trafiksikkerhed gennem visning af den aktuelle hastighedsgrænse på vejnettet - og dermed bedre mulighed for, at føreren overholder hastighedsgrænserne. I figur 1 vises eksempler på potentielle nytteværdier, som kan realiseres via anvendelsen af et Digitalt Vejnet. NYTTE Miljø Fremkommelighed Sikkerhed Service ANVENDELSER Navigere Beregne kørselsafgift Regulere hastighed Trafikplanlægning Vejforvaltning GRUNDLAG 1 Figur 1 Grundlaget i form af et Digitalt Vejnet med eksempler på nytte og anvendelse Et Digitalt Vejnet findes allerede i både Norge og Sverige, og det var derfor ambitionen i forprojektet at trække på de erfaringer, der allerede er gjort i andre lande. Forprojektet afsluttes i En væsentlig leverance fra forprojektet er denne afrapportering i form af et beslutningsgrundlag. Beslutningsgrundlaget skal bruges som en samlet vurdering af hvilke udviklingsmuligheder, der vil være med et Digitalt Vejnet i Danmark. Beslutningsgrundlaget er udarbejdet af Devoteam i samarbejde med Vejdirektoratet i perioden april-august 2011.

5 5 af 94 Beslutningsgrundlaget har baseret sig på erfaringerne i forprojektet og en bred involvering af både offentlige og private aktører i vejsektoren. Fokus for analysen har været at afklare, hvilke muligheder der er for at opstille løsningsmodeller, set i forhold til både tekniske og forretningsmæssige elementer, samt i forhold til potentielle effekter for private og offentlige aktører. Beslutningsgrundlaget er opbygget sådan, at der indledes med en gennemgang af erfaringer fra forprojektet. For at sætte Digitalt Vejnet i perspektiv, gennemgås mulige koblinger til de trafikpolitiske, strategiske og markedsmæssige rammer, samt internationale erfaringer. Herefter beskrives effektkortlægningen, og resultaterne af dette arbejde. I kapitlerne omkring løsningsmodeller og forretningsmodeller beskrives dels de forudsætninger, der er identificeret igennem analysen, dels hvilke parametre, der vil indgå i opbygningen af tre udvalgte scenarier. Kapitlet om scenarierne er udtryk for forskellige ambitionsniveauer for, hvordan et Digitalt Vejnet kan realiseres i Danmark. Scenarierne er opbygget sådan, at de kan benyttes som en ramme for en vurdering af, hvilken udstrækning af vejnet og omfang af beskrivende data et Digitalt Vejnet skal have set i forhold til de effekter, som er identificeret. Dette kapitel behandler også de potentielle effekter, der kan etableres som et resultat af et Digitalt Vejnet. Til dette hører også en business case og en risikoanalyse for hvert scenarie. Slutteligt er der lavet en oversigt, der summarisk præsenterer forholdet mellem effekter, omkostninger og risici for hvert scenarie.

6 6 af 94 2 SAMMENFATNING AF BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET Denne sammenfatning udgør kapitel 2 i rapporten Beslutningsgrundlag for Digitalt Vejnet og er et kort resume af hovedpunkterne i rapporten. Folketinget bevilgede i mio. kr. til finansiering af et forprojekt, der skulle undersøge hvordan man kunne etablere et Digitalt Vejnet til forbedring af grundlaget for trafikantservice, Mulighederne for inddragelse af private parter skulle herunder undersøges. Forprojektet blev gennemført i perioden 2009 til 2011 til den aftalte tid ligesom den bevilligede budgetramme blev overholdt. Projektet har udarbejdet et beslutningsgrundlag, der indeholder et antal scenarier for evt. etablering af et landsdækkende Digitalt Vejnet i Danmark. Forprojektet har demonstreret, at det tekniske koncept kan gennemføres hvilket er eftervist i et antal demonstrationseksempler. Den tilknyttede Referencegruppe med repræsentanter fra offentlige og private interessenter har i høringssvar generelt givet udtryk for interesse for de opstillede modeller for et Digitalt Vejnet, bl.a. ved at pege på behovet for adgang til kvalitetssikrede data. Interessen kommer også fra de private aktører, som allerede er på markedet med digitale kort til GPS enheder. Fra kommuneside er der også opbakning til ideen. Der peges bl.a. på, at anvendelsen af digital information om vejene er i vækst både hos den private borger og den professionelle trafikant. Behovet for en retvisende viden om vejene og trafikken er vigtig for trafikanterne i det daglige, og for at det offentlige kan træffe de mest effektive beslutninger i planlægning af eksempelvis logistik og vejinfrastruktur. Dertil kommer, at et Digitalt Vejnet er relevant for at undgå dataøer og skabe en sammenhæng i anvendelsen af data på tværs af aktører og anvendelser. Dette er særlig relevant i det offentlige, hvor validitet i informationer er væsentlig når udvalgte data benyttes i eksempelvis offentlig information om vejene og i sagsbehandlingen. Hvis blikket rettes mod den strategiske relevans af Digitalt Vejnet, så er der en kobling til perspektivet ved en mere aktiv integrering til Intelligente Transportsystemer (ITS) i Danmark. Et Digitalt Vejnet er ikke en forudsætning for ITS, men vil understøtte en bredere anvendelse og udvikling af ITS, fordi et validt og sammenhængende datagrundlag for vejene er et centralt element for, at ITS-systemer kan fungere effektivt. Det er også hvad ITS-strategien, som ITS Udviklingsforum netop har udgivet, beskriver. Digitalt Vejnet skal betragtes som en digital infrastruktur, der er grundlag for en række anvendelser. Vejbestyrelser og andre offentlige myndigheder vil få effekter i form af nemmere adgang til valide fælles data om vejene til administration, planlægning og trafikledelse. Effekten for trafikanterne opstår gennem anvendelse af data fra Digitalt Vejnet, eksempelvis via GPS-navigation, smartphones eller logistiksystemer.

7 7 af 94 Arbejdet med beslutningsgrundlaget har vist, at det er vanskeligt at foretage en direkte økonomisk kobling mellem investeringen i Digitalt Vejnet som en digital infrastruktur, og de potentielle kvantitative effekter, der kan opstå gennem anvendelsen af et Digitalt Vejnet. Som høringssvarene viser, så er fordelene fordelt på mange, men hver for sig mindre nyttevirkninger. Et Digitalt Vejnet vil kunne genere en række effekter både for offentlige og private aktører. Dette er uddybet under hvert scenarie, fordi der vil være forskellige effekter afhængig af hvilket scenarie, der er i spil. Figur 2 Overordnet tidsplan for forprojektet med hovedaktiviteter. Forprojektet har vist, at det er teknisk muligt at etablere et demonstrationssystem med data for vejnettet (referencesystem og attributdata) og en it-løsning til Digitalt Vejnet. Samtidig er der gennemført 7 demonstrationsanvendelser, der viser, hvordan data fra Digitalt Vejnet kan vedligeholdes og anvendes af trafikanter og vejbestyrelser. Projektforløbet er vist ovenfor. I forprojektet er der belyst forskellige forretningsmodeller spændende fra rent privat finansiering over blandingsfinanciering til rent offentligt finansiering. Der er opstillet en ramme for, hvordan forretningsmodeller bliver forstået og anvendt i analysen af mulige scenarier. I forhold til de valgte scenarier er der opstillet økonomi for etablering og drift, ligesom der er foretaget en vurdering af de mulige indtægter. Analysen har ikke for nogen af scenarierne kunnet dokumentere, at der er en åbenlys og tilstrækkelig finansieringskilde, ligesom det i scenarierne ikke har været muligt at opstille et forløb med et cashflow, der sikrer en fornøden intern finansiering. Der er dog eftervist en række ikke uvæsentlige samfundsøkonomiske gevinster. Høringsrunden har også vist, at det vil være hensigtsmæssigt sammen med de kommunale parter at gennemføre en yderligere kvalificering af gevinster ved etablering af et digitalt vejnet. Det er hensigten, at beslutningsgrundlaget skal kunne benyttes som en ramme for at vurdere mulighederne for evt. etablering af et Digitalt Vejnet i Danmark. Der er derfor opstillet forskellige scenarier herfor. De kan anskues som en trinvis udvikling af Digitalt Vejnet, men hvert scenarie repræsenterer også en selvstændig tilgang. Indenfor det enkelte scenarie kan der justeres på omfanget af løsningselementerne i eksempelvis dataindhold. Den endelige udformning skal ses i forhold til de ønskede effekter. 2.1 SCENARIEOVERBLIK Scenarie 1 omhandler etablering af de grundlæggende standarder med henblik på anvendelse i et Digitalt Vejnet og kommunikation mellem dataleverandører. Scenarie 1 er en forudsætning for

8 8 af 94 og indeholdt i scenarie 2 og 3. Scenarie 2 omhandler implementering af et landsdækkende Digitalt Vejnet og kan implementeres uafhængigt i den forstand, at der ikke er et krav om at gå til scenarie 3, fordi man påbegynder scenarie 2. Scenarie 3 adskiller sig fra scenarie 2 primært ved at scenariet også omfatter de private veje og stierne, samt yderligere attributter. Det medfører en større kompleksitet, men giver også mulighed for at realisere flere af de ønskede effekter. Se oversigten nedenfor. Scenarieoversigt Figur 3 Illustration af løsningsmodellerne til de tre scenarier. De grønne elementer er løsningen til Digitalt Vejnet med it-løsning og data. Den gule boks illustrerer opgaven med standardisering af data og governance. De blå elementer er mulige tillægsregistre til Digitalt Vejnet hos 3. part. Øverst er anvendelser og gevinster hos interessenterne vist med ovaler. 2.2 TRE SCENARIER FOR REALISERING AF DIGITALT VEJNET Scenarie 1: Standardisering og governance Scenarie 1 med datastandardisering uden it-løsning er estimeret til i alt 6.0 mio. kr. Et alternativ med it- løsning og incl. drift i 2 år er estimeret til i alt 10.0 mio. kr.

9 9 af 94 Scenariet har fokus på at skabe de nødvendige standarder og rammer, for at kunne arbejde frem mod etablering af en sammenhængende digital infrastruktur på tværs af aktører. I dag findes der offentlige og private digitale vejnet i flere udgaver. Det skaber en usammenhængende anvendelse og et utilsigtet ressourceforbrug omkring etablering og drift af disse vejnet særligt i det offentlige. Digitalt Vejnet vil i scenarie 1 blive en samarbejdskonstruktion, hvor det er elementer som standarder der er i fokus. Samarbejdskonstruktionen skal understøtte at standarder faktisk bliver fulgt af både offentlige og private aktører. I dette scenarie vil vejbestyrelserne kunne få en reduktion i fremtidige omkostninger til ITSsystemer og datavedligehold på grund af billigere udvikling, større konkurrence mellem leverandører og bedre samspil mellem it-løsninger. Leverandører af it-løsninger, fx vejforvaltningssystemer, vil have et bedre grundlag for udvikling af it-løsninger til vejsektoren, samt større marked for de enkelte produkter. En fælles standard vil samtidig give private aktører større sikkerhed for deres langsigtede investeringer i eksempelvis slutbrugerløsninger eller ITS-udstyr. Det skyldes, at grundlaget for vejnettet ligger fast uden hyppige ændringer, som ellers vil gøre deres løsninger utidssvarende. For forbrugeren vil det potentielt betyde, at det er brugervenlighed og funktionalitet, produkterne konkurrer på og ikke hvilket Digitalt Vejnet, der ligger i løsningerne. Dette vil dog i højere grad komme til udtryk i scenarie 2 og 3. Scenariet vil kræve et samarbejde mellem vejbestyrelserne om at etablere både de indholdsmæssige elementer, men også den organisering, der er nødvendig for, at effekten af standarderne bliver realiseret. Dette passer godt i forhold til den øgede fokus på et bredt samarbejde i vejsektoren om bedre fremkommelighed på vejene og bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur. Risikoanalysen for dette scenarie peger på, at der er opbakningen til at implementere standarder. Både fordi en manglende implementering vil betyder manglende effekt, men også fordi der skal skabes incitamenter, som underbygger implementeringen i både den offentlige og private sektor. Som nævnt kan det private have fordele i, at det offentlige skaber en ramme for udviklingen af løsninger. Det offentlige skal involveres for at sikre, at eksisterende data og systemer, eksempelvis i vejbestyrelserne og FOTdanmark, følger standarder i Digitalt Vejnet. En mulighed for at skabe denne involvering er at etablere et fællesoffentligt samarbejde, hvor det er fælles beslutninger, der skal bære en forpligtigelse til at følge standarder. Scenarie 2: Digitalt Vejnet som grunddata med udvalgte fælles data Scenarie 2a med data for det rutenummererede vejnet er estimeret til 98.2 mio. kr. for etablering med drift på 24.4 mio. kr. pr. år efter gennemført etablering. Direkte indtægter for scenarie a er: mio. kr. pr. år. Besparelser pr. år: mio. kr. pr. år Scenarie 2b med hele det offentlige vejnet er estimeret til mio. kr. for etablering og 28.2 mio. kr. for efterfølgende drift pr. år efter etableringen. Direkte indtægter er: mio. kr. pr. år. Besparelser er:10 25 mio. kr.pr. år. Scenarie 2 omfatter udvikling af et Digitalt Vejnet med begrænset omfang. Scenariet inkluderer de samme standardiseringsaktiviteter, som er beskrevet under scenarie 1. På indholdssiden sup-

10 10 af 94 pleres med udvikling af en fælles it-løsning og udvalgte historiske data om uheld og trafiktal, samt ruter 1. Der opereres med to trin i scenarie 2 et 2a, hvor der etableres data for det rutenummererede vejnet 2, og et 2b, der dækker hele det offentlige vejnet. Dermed kan der etableres et fælles Digitalt Vejnet, frem for flere konkurrerende. Dermed er scenarie 2 med til at løfte de strategiske målsætninger for et landsdækkende Digitalt Vejnet omkring deling og genbrug af data om veje og trafik, som er centrale for både ITSstrategien og den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Scenarie 2 vil bl.a. give vejbestyrelserne bedre og nemmere adgang til data, fx til støjkortlægning og trafikplanlægning. Desuden forventes en reduktion af tidsforbruget til registrering af uheld til uheldsstatistikken. Derudover kan det være grundlag for en bedre ruteplanlægning for eksempelvis tung transport. Den kan blive dirigeret til veje, der beregnet for tung transport og dermed giver det mindre slid på veje, der ikke kan tåle det. Det er desuden tanken, at private aktører, med afsæt i standarder og data i Digitalt Vejnet, kan udvikle egne forretningsmodeller omkring egne data og slutbrugerløsninger. Det kunne eksempelvis være data for hastighedsgrænser eller dynamisk trafikinformation. På den måde er der mulighed for at trække på innovationskraften i det private, hvilket anses for væsentligt (den teknologiske udvikling taget i betragtning). Trafikanterne vil have bedre adgang til ajourførte data om vejnettet, og kan have gavn af, at der skabes nye innovative udbud af it-løsninger, som kan lette eksempelvis ruteplanlægning og navigation. Dette gælder særlig transporterhvervet. En række af de data, som skal indgå i scenarie 2, ligger i dag hos vejbestyrelserne og FOTdanmark. Det bliver derfor centralt, at forretningsmodellen omkring scenarie 2 kan skabe de rette incitamenter til at sikre ajourførte og nøjagtige data fra disse aktører. Omvendt er der en række fordele for disse aktører ved at medvirke til at realisere målsætningerne for et Digitalt Vejnet, eksempelvis lettere adgang til grunddata og data om ruter og trafiktal. Der bør derfor etableres en fællesoffentlig organisering, hvor disse aktører indgår i såvel finansiering som beslutninger om Digitalt Vejnet. Dermed tages der højde for parternes behov og samtidig forpligtiger samarbejdet. Det kan overvejes at lave en blanding mellem den klassiske fordeling af udgifter til de fælles løsninger, og supplere med samarbejdsaftaler mellem myndigheder. Udgangspunktet kunne være, at hver myndighed løser de opgaver, som ligger lige for, og at der er en udveksling af ydelser baseret på myndighedssamarbejde uden gensidig betaling. Det bliver væsentligt at skabe en afklaring af de kommercielle vilkår for anvendelse af data og tjenester fra Digitalt Vejnet. Dette gælder både i forhold til rettigheder til at inddrage og videregive data i Digitalt Vejnet, og prismodeller for eksempelvis private aktørers anvendelse af data i kom- 1 Ruter på vejnettet er Rutenummererede veje, Tungvognsnettet, Farligt gods, Modulvogntog, Frihøjder og Margueriterute. Er eksklusiv omfangsrige transporter. 2 Det rutenummererede vejnet er et overordnet vejnet med ca km af de ca km offentlige veje. Det kunne omfatte tre typer: Europavejsruter, primærruter og sekundærruter. Mere end 50 % af trafikarbejdet skønnes at blive afviklet på dette vejnet.

11 11 af 94 mercielle løsninger. Her er der brug for klare aftalemodeller, der skaber transparens for de involverede parter og som overholder gældende lovgivning om adgang til offentlige data. Risikoanalysen peger på, at evnen til at skabe et bæredygtigt samarbejde mellem vejbestyrelserne, FOTdanmark og Digitalt Vejnet i forhold til kommercielle vilkår, datavedligeholdelse og distribution, vil være væsentlig. Derudover er der elementer som professionel håndtering af it-udvikling og -drift i et multipartsprojekt, løbende kommunikation med eksterne interessenter. Der er endvidere risiko for, at markedsudviklingen går stærkere end Digitalt Vejnet kan følge med til. Scenarie 3: Digitalt Vejnet med fælles forretningsdata Scenarie 3 med alle veje og stier i Danmark er estimatet til mio. kr. for etablering og 36.4 mio. kr. for efterfølgende drift pr. år efter gennemført etablering. Direkte indtægter: 2 3 mio. kr. pr. år. Besparelser: mio. kr. pr. år. Scenarie 3 har samme fokus som 2, men er suppleret med, at der fra begyndelsen vil være et bredere datagrundlag. Det betyder, at Digitalt Vejnet udover det offentlige vejnet, også vil omfatte det private vejnet og stier og relevante attributdata som fx dynamiske trafikinformationer og hastighedsgrænser. Digitalt Vejnet vil dermed have en større anvendelsesgrad, idet det bliver relevant for flere brugere. Dermed er scenariet udtryk for en større ambition end i scenarie 2, og vil kunne generere flere effekter. Eksempelvis vil det blive nemmere at overholde hastighedsgrænserne til gavn for trafiksikkerheden og brændstofforbruget vil kunne mindskes. I scenarie 3 stilles der større krav til at følge markedsudviklingen, idet det netop er omkring attributdata, at der må forventes at være den største udvikling i de kommende år. På den måde er der flere risici ved at inddrage flere attributdata set i forhold til scenarie 2, der lægger op til at samarbejde med den private sektor og udnytte innovationskraften i et åbent marked. Scenarier - sammenfatning I oversigten på næste side, er de tre scenarier sammenlignet med hensyn til potentielle effekter for interessenter, omkostning til etablering og besparelser. Oversigten viser, at den samlede omkostning til etablering af data og it-løsning til et landsdækkende Digitalt Vejnet i scenarie 2 og 3 vil være mellem 98 og 177 mio. kr. og en løbende årlig drift på mellem 24 og 36 mio. kr. Dette er et sammenligneligt niveau i forhold til erfaringerne i Norge og Sverige. Scenarie 1 kan etableres for mellem 6 og 10 mio. kr Det har som nævnt ikke været muligt at identificere en enkelt kilde, privat eller offentlig, der kan finansiere etablering og drift af et landsdækkende Digitalt Vejnet. Indførelsen af Digitalt Vejnet vil derfor i givet fald skulle begrundes ved summen af en hel række bidrag og hertil de ikke uvæsentlige samfundsmæssige gevinster fx mht. reduktion i antallet af tilskadekomne i trafikken mv.

12 Salg af data pr. år. Økonomiske besparelser pr. år Omkostninger Effekter for interessenter Omfang Indhold i løsning SIDE 12 af 94 Scenarie 1 Scenarie 2a og 2b Scenarie 3 Udarbejdelse og vedtagelse af standarder for data til et referencesystem for vej- og stinettet, og for udveksling af data om vej- og stinettet. Etablering af en fælles it-løsning, som etablerer det grundlæggende digitale vejnet, og rummer udvalgte attributdata om trafik og uheld, samt det rutenummererede vejnet, tungvogns vejnettet, vejnet til farligt gods og modulvogntog, frihøjder under broer og Margueriteruten. Hertil kan forskellige offentlige eller private operatører knytte andre data eller applikationer. Som for scenarie 2b, men med et større udvalg af attributdata, herunder alle skiltede hastigheder og information om dynamiske hastighedsgrænser, advarsler om tabt gods mv. hvor sådanne oplysninger foreligger. Udbygges over tid med flere attributter. Standarder for alle veje og stier. 2a: Det rutenummererede vejnet med ca km 2b: Det offentlige vejnet på ca km Det offentlige og private vejnet på ca km, samt stier. Vejbestyrelserne: Reduktion i fremtidige omkostninger til ITSsystemer og datavedligehold pga. af billigere udvikling, større konkurrence og bedre samspil mellem løsninger. Systemleverandører: Bedre grundlag for eksterne leverandørers udvikling af it-systemer til brug i vejsektoren. Større marked for de enkelte producenter, men også mindre binding af kunder til samme leverandør. Trafikanter, transporterhvervet og samfundet i øvrigt: Ingen direkte effekter. Indirekte gavn af evt. udvikling af navigation og ITS-systemer. Som Scenarie 1 plus: Vejbestyrelserne: Reduktion i arbejdet med at vedligeholde data om vejnettet. Fælles referencesystem som støtte til bl.a. arbejdet med bedre fremkommelighed på vejene og bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur. Bedre planlægning og forvaltning pga. nemmere adgang til bedre datagrundlag, fx ved støjkortlægning og trafikmodeller. Reduktion i arbejdet med at stedfæste og indberette uheld til uheldsstatistikken. Mulig reduktion i slid fra tunge køretøjer på uegnede veje som følge af bedre adgang for chauffører til ruteinformation. Systemleverandører: Digitalt Vejnet kan være afsæt for helt nye applikationer til vejsektoren eller andre markeder. Trafikanter: Bedre adgang til ajourførte data om vejnettet. Indirekte gavn via evt. udvikling af nye navigations og ITS-systemer. Transporterhvervet: Reduceret arbejde med ruteplanlægning for specialtransporter og mere effektivt rutevalg. Samfundet i øvrigt: Mindre emission pga. mere effektiv ruteplanlægning. Bedre planlægning af vejnettet pga. bedre adgang til trafiktal og bedre uheldskortlægning. Som Scenarie 2b plus: Vejbestyrelserne: Endnu større fordel ifm. bedre planlægning og forvaltning pga. nemmere adgang til bedre datagrundlag. Trafikanter: Hjælpes til i højere grad at overholde hastighedsgrænser, og dermed færre uheld og mindre brændstofforbrug. Samfundet i øvrigt: Mindre emission pga. lavere hastigheder. Reduktion på 14 mio. tons CO2 pr. år. Færre uheld og mindre uheldsomkostninger. Estimeret besparelse på 180 mio. kr. pr. år. Større tryghed ved udsatte veje (fx skoleveje). Bedre planlægning af vejnettet pga. bedre adgang til trafiktal. Her udover sparer den enkelte billist brændstof. Scenarie 1 Scenarie 2a Scenarie 2b Scenarie 3 Etablering over 2 år: 2,7 mio. kr. Drift pr. år i 3 år: 2,6 mio. kr. Ingen. Etablering over 2 år: 98,2 mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 24,4 mio. kr. Rapportering af uheld: 0,2-0,8 mio. kr. Etablering over 4 år: 119,2 mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 28,2 mio. kr. Rapportering af uheld: 0,3-1 mio. kr. Indkøb af kort: mio. kr. Etablering over 6 år: 177,1 mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 36,4 mio. kr. Som Scenarie 2b: Rapportering af uheld: 0,3-1 mio. kr. Indkøb af kort: mio. kr. 0 kr. 0,5-0,8 mio. kr. 0,6-1 mio. kr. 2-3 mio. kr.

13 13 af HØRINGSSVAR Der er generelt positive tilbagemeldinger på ideen om at etablere et landsdækkende Digitalt Vejnet baseret på det foreliggende koncept med genbrug og sammenkobling af eksisterende systemer, hvor data allerede i et vist omfang er til stede i dag og ajourføres. Flere peger på god overensstemmelse med den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Stort set alle peger på betydningen af at få sat gang i udarbejdelsen af egentlige standarder på området. Sammenkoblingen af stationerede vejdata i vejadministrationssystemerne og de koordinatbaserede data i alle øvrige geodatasystemer foreslås indbygget i landsdækkende løsninger hurtigst muligt. Der peges på, at nytten stiger i takt med omfanget af vejnet og mængden af attributdata, men det gør omkostningerne også. Derfor taler flere om en trinvis udbygning, som kunne tage udgangspunkt i scenarie 2a, men hvor et flertal peger på scenarie 2b. Scenarie 3 med stier og private veje er naturligt nok især af interesse for den kollektive trafik og cykeltrafik. KL udtrykker sympati for ideen med at skabe et Digitalt Vejnet som grundlag for optimering af de mange funktioner, som der er fokuseret på i projektet. KL bakker op om ideen og ønsker yderligere beskrivelse af kommunernes rolle. Mht. finansieringen peger KL og nogle af kommunerne på behovet for en sektoropdelt analyse af det offentliges omkostninger og gevinster. I et par af høringssvarene foreslås, at et digitalt vejnet ikke baserer sig på at genanvende og integrere eksisterende systemer og at vejmyndighederne og FOT forpligtes til at stille data gratis til rådighed for alle interesserede i standardiseret kvalitet. Flere peger på Digitalt Vejnet som grundlag for anvendelser, der kan leveres af private leverandører. Der peges på, at Vejdirektoratet som sektormyndighed bør påtage sig det ledende ansvar og mange giver tilsagn om at ville deltage i et videre forløb. Udkast til beslutningsgrundlag vedr. Digitalt Vejnet har været i høring hos Referencegruppen for Digitalt Vejnet og ITS udviklingsforum, samt i gruppen af kommuner, der har deltaget i den praktiske del af forprojektet, samt enkelte andre. En mere uddybende sammenfatning af høringsrunden findes i bilag 4. Nedenfor er i tabelform vist en oversigt over de modtagne anbefalinger mht. scenarierne. Hvis der i høringssvaret er peget på flere scenarier, så er de angive i prioriteret rækkefølge med 1 som førstevalg. Første tabel omfatter medlemmerne af Referencegruppen, ITS-udviklingsforum og enkelte andre. Høringspart Scenarie 1 2a 2b 3 Bemærkning KL KL peger ikke på et konkret scenarie, men giver udtryk for, at tiden er til fælles standardisering. KL anbefaler, at man som grundlag for en beslutning iværksætter en målrettet analyse af det offentliges omkostninger og gevinster, samt kommunernes andel heraf. FOTdanmark 2 1 Størst potentiale i Scenarie 3 med

14 14 af 94 KMS Høringspart Beredskabsstyrelsen Trafikstyrelsen Scenarie 1 2a 2b 3 Erhvervs- og Byggestyrelsen (1) Movia Rejseplanen A/S DI DTL Dansk Erhverv ITS Danmark FDM Forsikring & Pension Teknologisk Institut NAVTEQ (1) Bemærkning private veje og stier (cykelruter mv.) Foreslår et modificeret scenarie, der ud over standardiseringsarbejdet som beskrevet i scenarie 1 fra starten omfatter et referencesystem og en it systemunderstøttelse. Omfanget bør være alle offentlige og private veje, samt stier. Forslaget omfatter i første omgang ikke trafikdata, som anses værende meget omkostningstunge. Observatørstatus. Enig i samfundsmæssige fordele. Afhængig af de kommercielle kortleverandørers anvendelse af data. Bør omfatte hele vejnettet uanset vejens myndighed eller status. Nævner ikke konkret scenarie. Behov for information om adresser, holdepladser og stier. Behov for information om adresser, holdepladser og stier. Trinvis opbygning med start hvor trafikomfanget er størst. Behov for bedre information om kørselsforhold på kommunale veje. Fremmende for samfundets generelle mobilitet. Myndighederne skal være forpligtet til at stille data gratis til rådighed. Mener ikke at tidsplan og økonomi er tilfredsstillende. Ser dog ikke behov for at udbrede Digitalt Vejnet til stier og private områder. Interesse for data om de enkelte køretøjer. Peger ikke på konkret scenarie. Forventer, at en stor del af de fremtidige ITS services vil blive baseret på Digitalt Vejnet. Kan spare tids- og omkostningskrævende henvendelser til den en-

15 15 af 94 Høringspart Aalborg universitet, Trafikforskningsgruppen Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet (tidligere DMU) Scenarie 1 2a 2b 3 Bemærkning kelte kommune. Peger ikke på konkret scenarie. Uenig i konceptet med at genanvende og integrere eksisterende systemer. Myndighederne skal være forpligtet til at stille data gratis til rådighed. Stor interesse. Peger ikke på konkret scenarie. Nytten øges med omfanget af vejnettet. Nedenstående omfatter de syv kommuner, der har deltaget i det praktiske demonstrationsprojekt. Rødovre kommune deltog kun med FOT-data, men ikke data fra deres vejforvaltningssystem. Høringspart Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Rødovre Scenarie 1 2a 2b Bemærkning Et komplet vej- og stinet giver den maksimale nyttevirkning for samfundet. Får ikke selv nytte af Digitalt Vejnet. Behov som vejbestyrelse er tilgodeset med brugen af vejman.dk. På overordnet plan ses fordele ved at man i Danmark får ét fælles referencesystem for vejdata. Scenarie 2a, 2b og 3 fremstår som trin i et udviklingsforløb. Først i scenarie 3 kommer alle veje med og systemet kan bruges til kommunal vejadministration. Standardisering af data er strategisk vigtigt. Der er en fordel ved, at private stier og veje er med, men det er en myndighedsmæssig gråzone. Størst fordel, såfremt det er landsdækkende. Peger ikke på konkret scenarie. Svar udestår. Rødovre Kommune deltog kun med FOT-data.

16 16 af 94 3 BAGGRUND OG FORMÅL MED DIGITALT VEJNET Dette kapitel beskriver baggrunden for beslutningsgrundlaget i form af den nuværende situation uden et Digitalt Vejnet samt det gennemførte forprojekt. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af vision og formål med Digitalt Vejnet. 3.1 NUVÆRENDE SITUATION UDEN DIGITALT VEJNET I dag er data om veje og trafik registreret i vejbestyrelsernes forskellige it-systemer og data er tilknyttet forskellige vejnet eller vejadministrative identifikationer hos Vejdirektoratet og i de 98 kommuner, samt Sund og Bælt. Der findes ikke en standardiseret indsamling af data på tværs af kommunerne, ligesom der anvendes to forskellige vejforvaltningssystemer, samt GIS-systemer, regneark mv. med data struktureret på forskellig måde. Anvendelsen af forskellige vejnet og vejadministrative identifikationer medfører at vedligeholdelse af data om fx vejændringer skal ske flere steder eller at data i nogle it-systemer ikke bliver ajourført. Det medfører også risiko for en upræcis geografisk placering af data om vejnettet, trafikuheld mv. I dag bliver entydigheden af de administrative vejidentifikationer vedligeholdt i ét system (den centrale vej- og stifortegnelse, CVF), mens den geografiske placering af vejen typisk findes i flere forskellige systemer, både vejforvaltningssystemer og geografiske informationssystemer. Kommunerne og staten har etableret et fælles geografisk administrationsgrundlag (FOT), der bl.a. indeholder vejmidter, men det anvendes i dag meget begrænset 3 inden for vejsektoren. Samlet set er det svært eller umuligt, at dele data og sammenstille data på tværs af vejbestyrelser i forbindelse med analyser til trafikmodeller eller støjkortlægning. Det betyder også, at eksterne aktører skal tilgå data om trafik og veje i forskellige it-systemer og hos flere aktører for at få landsdækkende data til fx ruteplanlægning eller anden service til trafikanter. Der findes ikke et sted i offentligt regi, hvor der er digital adgang til data om hele vejnettet. 3.2 VISION OG FORMÅL FOR DIGITALT VEJNET Visionen for Digitalt Vejnet fra forprojektet: 3 I dag er der kun etableret kobling mellem FOT og vejforvaltningssystemer i syv kommuner og hos Vejdirektoratet i forbindelse med forprojektet, samt i Herning Kommune.

17 17 af 94 Vision 2020 for Digitalt Vejnet Digitalt Vejnet er det alment accepterede datagrundlag for anvendelser, der bidrager til bedre miljø, fremkommelighed, sikkerhed og services til trafikanterne. Digitalt Vejnet er landsdækkende, aktuelt og kvalitetssikret og omfatter alle veje og stier. Vejmyndighederne, andre offentlige myndigheder og private parter samarbejder om og anvender fælles digitale data og services, der bidrager til effektiv forvaltning og anvendelse af vejnettet. Målet med et Digitalt Vejnet er at være det datamæssige fundament for anvendelser, som kan medvirke til at realisere en række overordnede mål for transportsektoren. Det Digitale Vejnet vil således levere en væsentlig del af referencedatagrundlaget til Intelligente Transport Systemer (ITS) og skal udgøre det landsdækkende, aktuelle og kvalitetssikrede datagrundlag, der er alment accepteret som grundlag for en række anvendelser. Blandt disse anvendelser er nedenstående væsentlige: digitalt hastighedskort i køretøjerne rutevejledning til professionelle og almindelige trafikanter trafikplanlægning hos myndighederne støjkortlægning hos myndighederne multimodal transportplanlægning 4 til trafikanter effektiv vejadministration hos vejbestyrelserne service til trafikanter med dynamiske trafikinformation transport/ruteplanlægning hos professionelle transportører beregning af kørselsafgifter ud fra køretøjets faktiske kørte rute Ved at understøtte disse anvendelser er det hensigten, at Digitalt Vejnet derigennem kan medvirke til at nå effekter for trafikanter, vejbestyrelser og nogle overordnede samfundsmæssige effekter. Opgaven for Digitalt Vejnet som det datamæssige fundament kan bedst illustreres som i figur 4. 4 Multimodal transport er defineret som transportformer, der omfatter mindst to forskellige transportmidler, fx transport, som omfatter skift mellem cykel, tog og bus.

18 18 af 94 NYTTE Miljø Fremkommelighed Sikkerhed Service ANVENDELSER Navigere Beregne kørselsafgift Regulere hastighed Trafikplanlægning Vejforvaltning GRUNDLAG 1 Figur 4 Grundlaget i form af et Digitalt Vejnet med eksempler på nytte og anvendelse Det Digitale Vejnet bliver bygget op ved at skabe en harmonisering mellem udvalgte administrative vejdata (registerdata) og et geografisk baseret referencesystem for vejmidterne, der beskriver geometri, stedfæstelse, topologi og administrativ vejnummer. 3.3 FORPROJEKT FOR DIGITALT VEJNET I perioden 2009 til 2011 bliver der gennemført et forprojekt for Digitalt Vejnet 5. Formålet med projektet er: At skabe grundlag for beslutning om valg mellem relevante anvendelser og løsningsmuligheder At skabe grundlag for budget for endelig løsning og bevilling heraf At etablere og afprøve et demonstrationssystem At give erfaringer med samarbejde mellem de forskellige mulige aktører med henblik på valg af model til den endelige implementering. Indholdet og omfanget af forprojektet er vist i nedenstående figur. 5 Jævnfør Vejdirektoratets kommissorium for projekt digitalt vejnet fra den 12. marts 2009 og Transportministeriets skrivelse fra den 23. april 2009 med godkendelse af forprojekt Digitalt Vejnet.

19 19 af Strategisk og overordnet behovsafklaring. Udarbejdelse af Det beskrivende dokument Kravspec. Del lev. 2 Kobling. Demo 1 Del lev. 4 Data. Demo Del lev. 3 Attrib. Data. Demo 2+4 Del lev.1 Grundsystem med data fra FOT Beslutnings grundlag til TRM Drift oktober K09 2K09 3K09 4K09 1K10 2K10 3K10 4K10 1K11 2K11 3K11 4K TRM godkendelse af projektbeskrivelse Modtagelse af tilbud fra 5 prækvalificerede konsortier Underskift. Kontrakt med COWI A/S Business case udkast Devoteam a/s Driftsprøve gennemført af COWI A/S Udbudsbekendtgørelse. Konkurrencepræget dialog Opfordring til 5 prækvalificerede. Konkurrencepræget dialog Udsendelse af udbudsmateriale Modtagelse af løsningsforslag Evalueringsrapport. fra COWI A/S Overtagelsesprøve gennemført af COWI A/S Beslutningsgrundlag fremsendes til TRM Uge 51 Slutrapportering. Afslutning af forprojektet Figur 5 Indhold og omfang af forprojekt for Digitalt Vejnet. Milepæle er vist nederst med grønt og leverancer i projektet er vist øverst med lyseblåt. Forprojektet har været gennemført af Vejdirektoratet i et samarbejde med syv kommuner 6, som har deltaget i praktiske afprøvninger af en række demonstrationsanvendelser, samt FOT, der bidrager med geometrien. Derudover har der været en bred involvering af interessenter i vejsektoren i både offentlig og privat regi gennem en referencegruppe (se bilag 1). Det har været en væsentlig faktor omkring kvalificeringen af både demonstrationsprojekter og beslutningsgrundlaget. COWI har været leverandør på den praktiske gennemførelse af forprojektet med levering af demonstrationssystem, etablering af data og afprøvning af demonstrationsanvendelser. COWI har desuden gennemført en evaluering 7 af de udviklede løsninger, processerne og demonstrationsanvendelserne. Evalueringen er et væsentligt input til nærværende beslutningsgrundlag, og vil indgå i både udvikling af løsningsmodeller og økonomivurderinger. 6 Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre og Rødovre, 7 Evalueringsrapport for Vejdirektoratet, version 2, juni 2011, COWI

20 20 af 94 4 TRAFIKPOLITISKE, STRATEGISKE OG MARKEDSMÆSSIGE RAMMER I dette kapitel beskrives de trafikpolitiske, strategiske og markedsmæssige rammer, samt internationale erfaringer, i forhold til en beslutning om at etablere en landsdækkende udbredelse af et Digitalt Vejnet. Dette er væsentligt, dels fordi Devoteam igennem arbejdet med beslutningsgrundlaget har identificeret en række eksempler på, at Digitalt Vejnet er efterspurgt i politiske og strategiske sammenhænge, dels fordi markedsudviklingen og udviklingen i andre lande er central for, hvordan et Digitalt Vejnet bedst kan udfolde sig i praksis. Kapitlet indledes med en gennemgang af de trafikpolitiske rammer, set i forhold til det Trafikpolitiske forlig fra 2009 og Færdselssikkerhedskommissionen i Herefter relateres Digitalt Vejnet til ITS-stratregien og ITS-direktivet, den øgede fokus på bedre fremkommelighed og udnyttelse af den samlede infrastruktur, samt den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Endelig afrundes kapitlet med en kort status på markedsudviklingen omkring digitale tjenester og løsninger inden for vej- og trafikinformation og omkring geografisk information generelt, samt erfaringer med Digitalt Vejnet fra Norge og Sverige. 4.1 DE TRAFIKPOLITISKE RAMMER De overordnede mål med at etablere et Digitalt Vejnet er formuleret på politisk niveau og fremgår af forskellige aftaler og dokumenter. Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan fra 2007 omhandler følgende med relation til Digitalt Vejnet: Delmål: Der skal ansvarsplaceres og etableres et digitalt hastighedskort. Anbefalet indsats nr. 67: Der oprettes et landsdækkende digitalt hastighedskort. Det er en forudsætning for bl.a. indførelse af ISA (Intelligent Speed Adaption) 8. Anbefalet indsats nr. 68: Intelligent hastighedstilpasning (ISA). Regeringens udspil om Bæredygtig transport bedre infrastruktur fra 2008 peger på behov for ITS og digitalt vejnet som grundlag for styring af trafikken. Under overskriften Mere intelligente veje står, at mobiliteten ikke skal fastholdes alene ved at bygge større og flere veje. Udspillet nævner bl.a.: Den grønne kørselsafgift skal indrettes, så taksten gøres afhængig af tid og sted for kørslen på et givent vejstykke. En trængselsbetaling i myldretiden vil kunne bidrage til at sprede trafikken mere hen over da- 8 ISA (Intelligent Speed Adaption) eller intelligent hastighedstilpasninger er det grundlæggende princip er, at bilen ved, hvor hurtigt der må køres på det pågældende sted, og at føreren får en advarsel, hvis hastighedsgrænsen overskrides. Systemerne kendes i mange udgaver, der dels karakteriseres ved måden, hvorpå bilen får kendskab til den gældende hastighedsgrænse, dels ved hvor indgribende de er i forhold til førerens valg af hastighed. Bilen kan fx være udstyret med en GPS til stedbestemmelse og et digitalt kort, hvor der til hver vejstrækning er knyttet information om den gældende hastighedsgrænse.

BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET

BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3.0.202 0/0874-33 Hans Jørgen Larsen hjl@vd.dk 7244 3336 BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET SAMMENFATNING Niels Juels Gade 3 022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET

BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET HOVEDRAPPORT MARIA KJÆR JEPSEN - MEDIEGRAFIKER ELEV 4 INDLEDNING 5-13 SAMMENFATNING Tre scenarier for realisering af Digitalt Vejnet Scenarieoverblik Høringssvar

Læs mere

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22 På vej mod et Digitalt Vejnet FOT årsmøde 2010-04-22 En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske muligheder (ITS) Forundersøgelser vedr. etablering af et Digitalt Vejnet, som kan forbedre

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Betydningen for transportbranchen Herning den 7. april 2011

Betydningen for transportbranchen Herning den 7. april 2011 Digitalt Vejnet - et forprojekt Betydningen for transportbranchen Herning den 7. april 2011 Nils Holm Projektleder nh@vd.dk Beslutning om forprojekt Tanken om et digitalt vejnet har bl.a. sin rod i Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. marts 2013 13/04457-5 MLP/HJL/NH mlp@vd.dk 7244 3309 PROJEKTPLAN STANDARDISERING AF VEJ- OG TRAFIKDATA 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION

RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018 2 af 6 KRAVSPECIFIKATION Mindstekrav

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Governance for standardisering. trafikdata. Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen. Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18

Governance for standardisering. trafikdata. Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen. Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18 Governance for standardisering af vej- og trafikdata Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen Mail hjl@vd.dk Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18 Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende:

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 02.12.2013 Indkøb af testsystem Jens Ole Nielsen joni@vd.dk 7244 3035 ANNONCERING AF INDKØB I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

STATUS OG PLANER NYBORG STRAND 11. OKTOBER 2012

STATUS OG PLANER NYBORG STRAND 11. OKTOBER 2012 STATUS OG PLANER NYBORG STRAND 11. OKTOBER 2012 INDLEDNING Vejdirektoratet siden sidst Nyt i vejman.dk siden sidst På vej i vejman.dk Den lidt længere bane Konvertering af data Brugerundersøgelse 2012

Læs mere

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA Vejman.dk: Status og Planer Nyborg Strand 13. oktober 2011 INDLEDNING vejman.dk: Nye moduler siden sidst Kommende udbygning af vejman.dk Status på konvertering af data Det daglige samarbejde Brugerundersøgelse

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier Præsentation af og kategoristrategier Agenda Formål med en Fremgangsmåde og involvering Præsentation af overordnet Præsentation af kategoristrategier Almindelig rutekørsel Servicebuskørsel Telebuskørsel

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Fremtidens transportsystem kan blive langt mere intelligent gennem brug af Intelligente Transport Systemer (ITS), der integrerer informations- og kommunikationsteknologier

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 15 Kommunikationsplan for trafikinformation i 2013 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager den

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere