Trafikdage på AUC 2009 Special Session

Transkript

1 Trafikdage på AUC 2009 Special Session Pulje for nye teknologiske muligheder (ITS) Charlotte Vithen Leder af Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet

2 Program Indledning Status for igangsatte ITS projekter Trafikstyring på Helsingørmotorvejen Styring af den overordnede trafik i Aalborgområdet med særlig vægt på sikring af tunneltrafikken Forprojekt Digitalt Vejnet Udmøntning af puljen

3 Indledning Charlotte Vithen Leder af Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet

4 Baggrund En grøn transportpolitik Pulje til nye teknologiske muligheder 600 mio. kr. til ITS projekter

5 ITS puljen Vejdirektoratet udarbejder én gang om året forslag til mulige projekter Projekterne indgår i de politiske drøftelser Projekterne udmøntes i form af midler til anlæg og drift af ITS systemer

6 Status for ITS puljen Der er i aftalen for 2009 afsat 125 mio. kr. til følgende projekter: Trafikstyring på Helsingørmotorvejen (75 mio. kr.) Styring af den overordnede trafik i Aalborgområdet med særlig vægt på sikring af tunneltrafikken (50 mio. kr.) Forprojekt Digitalt Vejnet (20 mio. kr.) Vejdirektoratet arbejder i øjeblikket med en række forslag til nye puljeprojekter

7 Trafikstyring på Helsingørmotorvejen Kasper Rosenstand Projektleder Vejdirektoratet

8 Baggrund Indhold Historie Trafikale problemer Udbygningsforslag Puljeprojektet Projektets rammer Prioritering af delstrækninger Forventede funktionaliteter Hensyn til evt. udbygning

9 Historie Helsingørmotorvejen er en af landets ældste motorveje Strækningen Jægersborg - Kokkedal er fra midten af 1950 erne Strækningen Jægersborg Gl. Holte blev udvidet til 6 spor i 1997

10 Trafikale problemer Kødannelser i retning frem mod denne flaskehals (Gl. Holte) Belastningsgrad over 100 % i myldretiden Væsentlig nedsat hastighed og øget rejsetid En del eneuheld, bagendekollisioner og trængningsuheld

11 Udbygningsforslag Udbygning fra 2 til 3 spor i hver retning Mellem Isterød og Øverødvej (Gl. Holte). Tidligst klar til brug om 6-7 år

12 Projektets rammer Økonomi 10 % reserve - 7 mio. kr 4 års drift - 22 mio. kr Etablering - 46 mio. kr Sum - 75 mio. kr Tid Overdragelse til drift 2011 Målsætning Reduceret trængsel Mere miljøvenlig kørsel Mere sikker trafik

13 Prioritering af delstrækninger Udgangspunktet: Trafikstyring på Helsingørmotorvejen mellem Kokkedal og Lundtofte Nytteoptimering: Prioriteret delstrækninger i forhold til de trafikale problemer Vigtigste strækninger er: Lundtofte Gl. Holte (nordgående) Kokkedal Gl. Holte (sydgående)

14 Forventede funktionaliteter Hastighedsregulering Køvarsling Informationstavler med tekst Videokameraer

15 Hensyn til evt. udbygning Udstyr skal med rimelighed kunne flyttes senere Kameramaster placeres så langt væk fra vejen som muligt, inden for VD s nuværende arealer Langsgående lyslederkabler nedgraves, øvrige kabler bestræbes placeret således, at genanvendelse ved udbygning muliggøres

16 Spørgsmål?

17 Styring af den overordnede trafik i Aalborg-området Jens Toft Wendelboe Projektleder Vejdirektoratet

18 Disposition Baggrund og formål Eksisterende systemer Forventede tiltag Overordnede rammer Status og videre arbejde Evt. spørgsmål

19 Baggrund og formål Projektet gennemføres jf. Aftale om en grøn transportpolitik af 29. jan Projektet skal supplere/opgradere eksisterende systemer i området

20 Eksisterende systemer - Variable hastighedsbegrænsninger - Automatisk køvarsling - Variable teksttavler - Vognbaneregulering (tunnel) - Videoovervågning og AID - Aalborg Trafikkort (web, trafiktilstande) - m.m. (dataopsamling, styresystemer etc.)

21 Forventede tiltag - Opgradering af eksisterende systemer - Bedre dataopsamlingsfaciliteter - Rejsetidsvisning på variable tavler - Bedre hastighedstilpasningsmuligheder - Evt. rampedosering - Evt. supplerende variable teksttavler - Evt. (videre)udvikling af dynamisk trafikkort i samarbejde m. Kommunen

22 Overordnede rammer Økonomi Etablering 30 mio. kr. 4 års drift 15 mio. kr. Reserve 5 mio. kr. Sum 50 mio. kr. Tidsperspektiv Klar til prøvedrift primo 2011

23 Status og videre arbejde Overordnede projektrammer fastlagt P.t. konkretisering af systemforslag: - Analyse af behov og muligheder - Forberedelse af dispositionsforslag - Belysning af koordineringsbehov - Grænseflader til andre projekter = Etablering af implementeringsgrundlag Implementering i marken forventes påbegyndt medio 2010

24 Spørgsmål?

25 Forprojekt Digitalt Vejnet Sven Krarup Nielsen Chefkonsulent Vejdirektoratet

26 Forprojekt Digitalt Vejnet Det findes næsten og dog!! Visionen om et digitalt vejnet En bevilling til et forprojekt Valg af projektområde Opgaver i forprojektet Tidsplan Udfordringer Mere viden

27 Hvad er et digitalt vejnet? Et digitalt vejnet er en digital beskrivelse af det samlede danske vejnet samt stier med tilknyttede egenskaber som kørespor, svingmuligheder, brohøjder, hastighedsgrænser etc. Det findes ikke i dag!

28 Ikke en ny kæmpe datasamling men udveksling af informationer FOT Landsdækkende, standardiserede geodata. Private udbydere af services til trafikanterne. Navteq Definerer vejog stinettet. Etablering og vedligehold af FOT veje. GDF Tele Atlas XML (SOAP interface). CVF Digitalt vejnet P.t. envejs. vejman.dk GIS og andre Rosy Andre datakilder, herunder dynamiske data. Stedfæstelse fx TMC. Vejforvaltning Offentlig vejforvaltning. Rosy Rosy Rosy Navigationssystemer Standard for udveksling af informationer om referencesystem og data.

29 Digitalt vejnet datamæssigt fundament Eksempler på nytte Miljø Fremkommelighed Sikkerhed Service Navigere Beregne kørselsafgift Eksempler på anvendelse Regulere hastighed Vejforvaltning Planlægge cykelruter Grundlaget Landsdækkende, digitalt vejnet som indeholder aktuelle og kvalitetssikrede data og som er alment accepteret.

30 Visionsmodel for digitalt vejnet Mål Det er det langsigtede mål at etablere et landsdækkende, aktuelt og kvalitetssikret digitalt vejnet. Dette skal være alment accepteret til en række anvendelser som f.eks. beregning af kørselsafgifter, hastighedskort, rutevejledning og øvrig service til trafikanterne, samt planlægning og vejforvaltning. Data om vejnet hos myndigheder, Vejman.dk og Rosy. Leverandører af systemer, data og GPS. Forprojekt. Resulterer i beslutningsgrundlag. Fase 1 Udviklng Fase 2 Afprøvning Videre udvikling Hovedprojekt Fase 3 Landsdækkende implementering Vision Nu-situation Landsdækkende digitalt vejnet. Indsatsområder Anvendelser Data og systemer Mål Styring og drift Principper Landsdækkende. Alle vejtyper. Inddragelse af private parter. På tværs af de forvaltningsmæssige skel. Baseret på velafprøvede teknologier og standarder for software og hardware. Baseret på samspil mellem eksisterende løsninger og samarbejder frem for nyudvikling. 30 Copyright

31 Vision 2020 for digitalt vejnet 1. Digitalt vejnet er landsdækkende, aktuelt og kvalitetssikret og omfatter alle veje og stier. 2. Digitalt vejnet er det alment accepterede datagrundlag for anvendelser, der bidrager til bedre miljø, fremkommelighed, sikkerhed og services til trafikanterne. 3. Vejmyndighederne, andre offentlige myndigheder og private parter samarbejder om og anvender fælles digitale data og services, der bidrager til effektiv forvaltning og anvendelse af vejnettet.

32 Transportaftalen: 20 mio. kr. til inden udgangen af 2011 at gennemføre en forundersøgelse vedrørende etablering af et digitalt vejnet, som kan forbedre grundlaget for trafikantservice, herunder mulighederne for inddragelse af private parter.

33 I 2011 skal forprojektet: Levere beslutningsgrundlag for landsdækkende udbredelse, herunder: IT-infrastruktur og samspil Modeller for organisering Drift og vedligeholdelse Indsamling og vedligehold af data Egnethed til udvalgte anvendelser Samlet økonomi

34 Geografisk afgrænsning Forprojektet gennemføres i et afgrænset og sammenhængende geografisk område omkring motorring 3. Det skal omfatte Et antal kommuner, både vejman.dk og Rosy. Både statsveje, kommuneveje, private veje og stier.

35 Forprojekt omkring M3 Ballerup Herlev Gladsaxe Gentofte Glostrup København Albertslund Rødovre Frederiksberg Ishøj Brøndby Vallensbæk Hvidovre

36 Forprojektet skal belyse: Muligheden for at inddrage data fra forskellige offentlige og private leverandører Kvaliteten af eksisterende data Hvilke data der kræver ny indmåling Hvorledes data vedligeholdes Adgangen til dynamiske data

37 Mulige anvendelser Forprojektet skal demonstrere et antal anvendelser, som digitalt vejnet skal kunne understøtte. Anvendelserne er ikke en del af digitalt vejnet. Eksempler: Beregning af kørselsafgifter afhængig af sted mm. Navigation med aktuel information til trafikanterne. Regulering af hastighed (ISA). Planlægning af cykelruter. Multimodalitet. Trafikmodeller. Vejforvaltning.

38 Tidsplan Forår sommer 2009: Beskrivelse af forprojekt Efterår 2009: Prækvalifikation og dialog Vinter : Udbud og valg af leverandør Efterår 2010: Første leverance Forår 2011: Anden leverance Efterår 2011: Indstilling om fremtiden efter forprojektet

39 Udfordringer Problemer med at vedligeholde data. Kan kommuner og Vejdirektoratet levere opdaterede data? Kan vi blive enige om datadefinitionerne og udvekslingsformaterne? Manglende ressourcer fra nøglepersoner. For få overbevisende demonstrationer. Kan vi overbevise beslutningstagerne.

40 Dynamiske data! VENSTRE SPOR SPÆRRET 300 m

41 Et nationalt, digitalt vejnet. Forprojekt: Behovet beskrives Interessenter Risici afklares Data vedligeholdelse IT løsninger Business case

42 Læs mere på

43 Spørgsmål?

44 Udmøntning af ITS puljen Steen M. Lauritzen Projektleder Vejdirektoratet

45 Forsøg med dynamisk overhalingsforbud Fast Dynamisk

46 Forsøg med kørsel på nødspor

47 Kørsel på nødspor mellem Værløse og Bagsværd i myldretiden Eksempel på mulig udformning og lokalitet Tilkørsel fra Værløse Nødspor åben

48 Trafikstyring

49 Rejsetidsmåling

50 Køvarsling ved motorvejsafslutninger Eksempel på mulig udformning på Holbækmotorvejen Nuværende faste hastighedstavler M3 Variable hastighedstavler