CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

Transkript

1 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING

2

3 Udgiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tryk: Trykkeriet v. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk & Papir, Risskov CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Nobelparken, bygning 453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: crf@au.dk

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik... 5 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter... 9 Ph.d.-projekter Nyhedsbrevet Studiebesøg Undervisning og formidling Nationalt og internationalt udvalgsarbejde Konferencer Papers præsenteret ved symposier m.v Redaktionsarbejde...27 Publikationer Centrets medarbejdere... 31

5 Å R E T D E R G I K Center for Rusmiddelforskning har nu siden januar 2000 gennem en finanslovsbevilling været et mere permanent funderet forskningscenter med en tættere tilknytning til det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. I en evaluering af centret gennemført i 2000 forventede man bl.a., at dette ville betyde en højere grad af rettethed mod den akademiske verden, uvægerligt på bekostning af rettetheden mod praksisverdenen. Ganske vist var der ikke hel enighed om, hvor langt denne strategiændring skulle gå hverken på centret eller på universitetet, men der var nok alligevel en vis enighed om, at den ændrede status måtte betyde mere fokus på det universitære og det internationale. Og hvad er der så sket? Der er ingen tvivl om, at der de seneste år har været mere fokus på såvel det universitære som det internationale, og tiden har jo ikke kunnet tages fra andet end det fokus, der har været på praksisverdenen. Konkret har det betydet etablering af et samarbejde med fem universiteter i Europa, hvor vi i fællesskab kører uddannelsesforløbet Studies in Substance Misuse. Det har betydet samarbejde med to universiteter og andre internationale organisationer om afholdelse af foreløbigt én international konference (se Planen er dog her at fortsætte dette samarbejde. Endelig har det betydet en EU ansøgning om etablering af et transatlantisk samarbejde mellem tre europæiske og tre amerikanske universiteter. Det sidste bl.a. med det formål at kunne udveksle ph.d. studerende, så disse mere pr. automatik får mulighed for ophold i udlandet. Derudover har det betydet mere undervisning, vejlednings- og bedømmelsesarbejde for centrets adjunkter og lektorer, herunder undervisning på de institutter som medarbejderne qua deres uddannelser naturligt tilhører, men også undervisning på Master-uddannelser og forhåbentligt også på det tværfag, som er forberedt på det Samfundsvidenskabelige Fakultet med start i efteråret Ligeledes forsøger vi i samarbejde med Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, at få etableret et rusmiddel-modul under Master i Social Integration, som vil give mulighed for, at bachelorer med særlig interesse for rusmidler kan sammensætte en master med særligt fokus på rusmidler. Strategiændringen har også betydet en øget prioritering af ph.d.- uddannelserne, således at alt hvad der såvel økonomisk som fagligt kan bære en ph.d. bliver søgt gennemført som sådan. I øjeblikket er der således syv, der vil aflevere ph.d. afhandling indenfor de næste tre år. Heraf er én lige startet, og tre indleverer afhandling sommeren Det er centrets mål, at dette antal på 6-7 ph.d.-studerende skal holdes konstant, ikke mindst 5

6 gennem samfinansierede projekter hvor dette overhovedet er muligt. Endeligt er det centrets mål i højere grad ar rette sine publiceringer mod internationalt anerkendte tidsskrifter. Dette er måske den største udfordring, men ikke desto mindre en udfordring, som jeg er sikker på, der vil blive levet op til indenfor de kommende år. For at publicere meget internationalt vel og mærket i tidsskrifter der er værd at publicere i er et godt internationalt samarbejde en god platform, samtidig med at vi i Danmark får etableret nogle stabile registre med høj kvalitet. DanRIS (Dansk Registrerings- og Informations-System) er efterhånden ved at udvikle sig til et meget dækkende og stabilt registreringssystem, hvor en række forskningsprojekter med fokus på særlige grupper kan udgøre platformen for internationale publikationer. F.eks. får vi nu mulighed for at følge større grupper af stofmisbrugere med selvmordstanker, med psykiske forstyrrelser, der alene misbruger centralstimulerende stoffer, hvor behandlingen er alternativ til straf med flere. Et sådant system kan publiceringsmæssigt blive guld værd, og vi håber der kommer flere af disse systemer på rusmiddelområdet. Det mere internationale og akademiske fokus har dog ikke betydet en fuldstændig fravælgelse af rettethed mod praksisverdenen og projekter knyttet til denne. År 2003 har således også været præget af en række projekter, som blev igangsat mellem 2000 og 2003, hvoraf nogle blev afsluttet i 2003, mens andre fortsat er i fuld gang. Nedenfor er disse projekter opstillet, efter hvornår de afsluttes: Garvergårdsprojektet (afsluttet 2003) Behandlings af unges misbrug af feststoffer (afsluttet 2003) Ambulant nærbehandling i Fredericia (afsluttet 2003) Efterbehandlingsprojektet (afsluttet 2003, sidste publikationer 2004) Tilbagefaldsbehandlingsprojektet Ribe Amt (afsluttes 2004) Gadeplansprojektet (dele afsluttet 2003, dele afsluttes i 2004, sidste publikationer 2005) Efterbehandlingsprojektet Maribo (afsluttes 2004) Alkoholforebyggelse i lokalsamfundet (afsluttes 2004) Alkoholsurvey - Danskernes holdninger til alkoholbrug og alkoholpolitik (afsluttes 2004) Metadon-projektet (afsluttes i begyndelsen af 2005) Kvinder i fængsel i behandling for misbrug (afsluttes sidst i 2005) DanRIS-alkohol (første fase afsluttes 2005) DanRIS-stof (fortsættes til og med 2006) 6

7 Endelig er to nye projekter startet op i 2004, henholdsvis Kontraktfængsels-projektet som foregår på fire kontraktafdelinger og én kontraktpension og projekt Vejen mod indførelsen af en alkoholbehandlingsgaranti, som gennemføres i samarbejde med Center for Alkoholforskning. Centrets medarbejdere tilbringer derfor fortsat megen tid med at interviewe og formidle på misbrugscentre, døgninstitutioner, væresteder, på gaden, i fængsler og i 2003 fulgte én af medarbejderne også politiets gadepatruljer i København. Vi håber således på trods af ændrede strategier fortsat at kunne bibeholde det god samarbejde med praksis, som vi har haft gennem flere år, samtidig med at vi kan styrke vores position indenfor såvel det nationale som internationale universitære system. Vi vil ikke give slip på noget af det, og vi tror på, at begge dele kan lade sig gøre på samme tid dette er måske fremtidens største udfordring. Mads Uffe Pedersen Centerleder 7

8 8

9 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter DanRIS Dansk Registrerings- og Informations-System Mads Uffe Pedersen, Helle Lindgaard, Leif Vind, Susanne Villumsen og Torben Jølnæs Dansk Registrerings- og Informations-System (DanRIS) er det seneste år blevet udbygget og er i øjeblikket ved at gå ind i en ny fase. For det første er der udviklet et program, som bevirker, at databasen konstant er ajourført, idet data fra institutionerne i princippet opdateres én gang om måneden. Dette afhænger dog af institutionernes størrelse, idet det ikke for alle institutioner er relevant at opdatere én gang om måneden. Samtidig er der i samarbejde med institutionerne og amterne udviklet et interaktivt program, hvor institutionerne selv kan opdatere oplysninger om behandlere (uddannelse, efteruddannelse, anciennitet, køn, alder mm.), faser, priser, målgruppe, metodisk/ideologisk/teoretisk udgangspunkt, kapacitet, fysiske forhold, behandler-klient ratio, de ydelser, som den enkelte institution kan tilbyde, med mere. Derudover er det nu muligt selv at udvælge de perioder, der ønskes statistik på såvel institutions- som amtsstatistikker. Denne interaktive statistikdel forventes udvidet i 2004 og med denne interaktive del håber vi at kunne etablere en database, der altid er opdateret og er så brugervenlig som muligt. Aktuelt er der også kommet otte alkohol-døgnbehandlingsinstitutioner med i projektet, og foreløbigt er mere end 400 alkoholafhængige i døgnbehandling registreret. På stofinstitutionerne er det over 3500 klienter og 34 døgninstitutioner, som er registreret/deltager i DanRIS. Mens DanRISalkohol endnu er forholdsvis ny, synes DanRIS-stof at være kommet ind i en fase, hvor datakvaliteten synes kraftigt forbedret. I øjeblikket krydscheckes antal indskrevne på døgninstitutioner med amternes oplysninger om, hvem de har henvist til døgnbehandling, hvilken institution, hvor mange dage de har været indskrevet, og der, hvor det er muligt, om de har gennemført programmet som planlagt. Ifølge DanRIS indskrives mere end 1300 stofafhængige i døgnbehandling om året. En indskrivning defineres her som et forløb efterfulgt af en udskrivning af mindst én måneds varighed. Der kan således være et ikke ringe antal af gengangere hvor mange, der er tale om, undersøges i øjeblikket. Formålet med DanRIS har bl.a. været at udvikle et redskab, som kan anvendes af såvel institutionerne selv som af amterne i deres henvisning af stofafhængige til døgnbehandling. Mens det løbende forsøges at udvikle DanRIS, så databasen kan besvare så mange af amternes kvalitetskrav som 9

10 muligt, er vi nu gået i gang med at udvikle redskaber til institutionerne, hvor de allerede ved indskrivningen kan identificere de klienter, der har størst sandsynlighed for at afbryde behandlingen. Hermed bliver det muligt at etablere særlige tiltage og indsatsstrategier overfor dem, der ofte dropper tidligt ud af behandlingen. Om et sådant system så også virker efter hensigten vil blive undersøgt i et såkaldt clusterrandomiseret design. En anden undersøgelse, som er ved at blive etableret, er en opfølgningsundersøgelse af alkoholafhængige i døgnbehandling. Her undersøges outcome et halvt år efter afsluttet døgnbehandling. Flere forskningsprojekter knyttet til DanRIS planlægges i øjeblikket, og det er derfor på mange måder en ny fase som DanRIS er på vej ind i. En sammenlignende undersøgelse af stofmisbrugere i substitutionsbehandling i Københavns Kommune, Vestsjællands Amt, Århus Amt og Århus Kommune (Metadon-projektet) Mads Uffe Pedersen, Vibeke Asmussen, Torsten Kolind, Morten Hesse og Helle Balsby I løbet af 2002 startede de fire projekter i hhv. Vestsjællands Amt, Århus Amt, Århus Kommune og Københavns Kommune, der tilsammen udgør det forsøgsprojekt for stofmisbrugere i substitutionsbehandling, som den daværende regering i 1999 besluttede at etablere. Formålet med forsøgsprojekterne er bl.a. at kombinere substitutionsbehandlingen med et mere sammenhængende psykosocialt tilbud end det, der eksisterer i standardbehandlingen i dag, og man ønsker især at få belyst, hvilken betydning den psykosociale del af behandlingen har for den samlede indsats effekt. CRF forestår evalueringen af de fire forsøgsprojekter. En evaluering, der består af både en kvantitativ og kvalitativ del. I løbet af 2003 har alle de fire projekter trods diverse forskellige vanskeligheder fået etableret et forholdsvis konsistent tilbud, og der er til alle projekterne blevet visiteret stort set det antal klienter, man har forventet. Det har således været muligt for CRF at førstegangs interviewe næsten alle indskrevne (med brug af Europ- ASI interview), og vi er nu i gang med at geninterview alle de klienter, der blev interviewet første gang. Dette går foreløbig planmæssigt og geninterview-procenten (den procentvise andel af dem, der blev interviewet første gang, og som det også lykkes at interviewe anden gang) ser ud til at komme over 80%. Endvidere er der indsamlet kvalitative data i form af interviews med relevante aktører i de forskellige forsøgsprojekter samt via kortere observati- 10

11 onsfaser. På baggrund af det indsamlede materiale (i både 2002 og 2003) blev der i december 2003 udgivet en midtvejsrapport (Asmussen, Kolind, og Pedersen (2003): Metadon-projektet. Delprojekterne og brugerne. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet), der skal informere og danne grundlag for den videre evaluering af projekterne til deres udløb i slutningen af 2004 og indtil midten af Rapporten består af to dele. Den første er en beskrivelse af de fire forsøgsprojekter samt deres måde at fortolke en udvidet psykosocial indsats på. Der fokuseres her bl.a. på projekternes organisatoriske forankring, deres metadonpolitik, personalets sammensætning samt arbejdsopgaver, visiteringsprocedurer, det idegrundlag behandlerne italesætter i forhold til behandlingsindsatsen, koordineringen og monitorering af indsatsen, samt en kortlægning af indsatsområder, og de fire projekter sammenlignes på baggrund af opstillede parametre, herunder om deres indsats er gruppe- eller individrettet, om koordineringen foregår på system- eller individniveau, og om indsatsen er rettet primært mod det psykosociale, sundhedsfaglige eller aktivitetsorienterede. Midtvejsrapportens anden del er en karakteristik af brugerne i de fire forsøgsprojekter sammenlignet med brugere i standardsubstitutionsbehandling. Her fokuseres bl.a. på en beskrivelse af tre typer brugere, der er indskrevet i de fire projekter: De svært belastede, Metadon-vedligeholdelses gruppen, og De yngre metadon-modtagere, og det kan konkluderes, at hvert af projekterne har en overvægt af én af de tre beskrevne typer af brugere. Endvidere diskuteres forholdet mellem brug, misbrug, og afhængighed af rusmidler, og der etableres på baggrund heraf fem typer af forbrug af rusmidler: brug, risiko-brug, misbrug, afhængigt misbrug, samt afhængigt forbrug. De klienter, der deltager i undersøgelsen, tilhører først og fremmest den fjerde kategori. Evalueringen af Metadonprojektet fortsætter i 2004 samt i starten af Der vil løbende fremlægges yderligere evalueringsresultater. 11

12 Projekt Mellemrummet Et ambulant efterbehandlings-, aktiveringsog rehabiliteringsprojekt for tidligere stofmisbrugere i Storstrøms Amt ( Maribo) Helle Balsby Center for Rusmiddelforskning indgik i sommeren 2001 en evalueringsaftale med et efterbehandlingsprojekt i Maribo ( Mellemrummet ). Det egentlige evalueringsarbejde begyndte først i december 2001, da optaget af deltagere til projektet i opstartsfasen gik langsommere end forventet. Mellemrummet er et dagtilbud til tidligere stofmisbrugere. Målet for projektet er at resocialisere og fastholde tidligere misbrugere i stoffrihed. Specielt er der fokus på, at kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere i løbet af projektperioden skal få ressourcer til at blive selvforsørgende. Der er i juli 2003 afleveret midtvejsrapport, og efterfølgende har der været afholdt møder og oplæg i forbindelse med rapporten. Midtvejsrapporten viser, at misbrugere efter endt døgnbehandling stadig er socialt og psykisk meget skrøbelige, og at de oplever et behov for et særligt tilbud, idet almindelige aktiveringsprojekter ikke formår at tilbyde den nødvendige opmærksomhed og støtte. Af det kvalitative interviewmateriale fremgår, at de tidligere misbrugere først efter ca. ét til halvandet år med den særlige støtte i Projekt Mellemrummet er i stand til at påbegynde uddannelse, almindelig aktivering og job. Materialet beskriver således, hvilke problematikker og behov en tidligere misbruger efter endt døgnbehandling har. Af de 16 deltagere, der indgår i undersøgelsen, er 10 deltagere fortsat stoffrie og i gang med uddannelse/aktivering eller lignende, to er i ny døgnbehandling, tre er aktive, og der mangler informationer om én. Til den afsluttende rapport er der blevet foretaget både kvalitative og kvantitative geninterview af deltagerne. For at beskrive de organisatoriske barrierer og muligheder i et tværkommunalt projekt er styregruppen for projektet ligeledes kvalitativt blevet interviewet. I den endelige rapport vil disse interview blive anvendt til at vise betydningen af relationerne mellem amter, kommuner, de visiterende myndigheder, projektet og sagsbehandlerne. 12

13 Evaluering af Projekt Menneskes motivations- og behandlingsindsats for kvindelige indsatte i Vestre Fængsel og Horserød Statsfængsel Helle Dahl og Helle Balsby Projekt Menneske har i samarbejde med Kriminalforsorgen og med støtte fra Socialministeriet siden starten på sommeren 2003 kunnet tilbyde afsoning og behandling i en separat, halvåben afdeling i Horserød Statsfængsel. Indsatte kvinder fra hele landet kan henvises til Horserød-afdelingen, der har 14 pladser. Der er tale om et stoffrit behandlingsmiljø med mulighed for en kortere nedtrapning. Projekt Menneskes behandlingskoncept sigter på stoffrihed og er kendetegnet ved en behandlingsform, der går bag om misbruget, giver misbrugeren indsigt i årsagerne til misbruget og forsyner misbrugeren med redskaber til at takle de livssituationer og problemer, som forårsager misbruget. Behandlingen i Horserød tilrettelægges sådan, at den efter endt afsoning kan videreføres også i andre behandlingssystemer end Projekt Menneskes. Projekt Menneske har desuden oprettet en projektenhed i Vestre Fængsels kvindeafdeling, som baserer sig på afklarende og motiverende samtaler, individuelt og i grupper. Formålet er at støtte og fastholde misbrugerens motivation, indtil et behandlingsforløb kan iværksættes under eller efter strafafsoningen. Evalueringen af projektet, der er berammet til at køre frem til juni 2005, baserer sig på en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelsesdel. Den kvantitative del af undersøgelsen bygger på European Addiction Severiy Index (EuropASI) plus en række tillæg, som fokuserer på brug/misbrug af alkohol, forbrug af tobak, faktuelle og oplevede forhold omkring børn, etableringen af sociale netværk, motivation og personlighed. I den udstrækning, det er muligt og metodisk hensigtsmæssigt, anvendes oplysninger fra Kriminalforsorgens eget register BASK. Den kvalitative undersøgelse retter sig primært mod beskrivelse, analyse og erfaringsopsamling dels vedr. de indsatte kvinders sociale situation, deres erfaringer med og vurderede udbytte af de behandlingstilbud, de har fået dels vedr. personalegruppens erfaringer med målgruppen, motivations- og behandlingsindsatsen og samarbejdet med relevante samarbejdspartnere, herunder behandlingssystemer og diverse offentlige instanser. Der vil desuden blive foretaget analyse af skriftligt materiale (handleplaner, behandleplaner, journaler og evt. anden dokumentation samt indsamlet spørgeskemaer til kvinderne og behandlerne med henblik på at undersøge arbejdsalliance og klima/samarbejdsdynamik 13

14 I forbindelse med evalueringen vil der blive opbygget en database over eksisterende litteratur såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser af behandling af kvindelige stofmisbrugere i og uden for fængselsregi. Denne søgning vil pågå gennem hele projektperioden og vil blive et kapitel i den endelige rapport. Internationalt samarbejde omkring undervisning i stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen og Vibeke Asmussen EU-projekt omkring internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling Center for Rusmiddelforskning deltager i et EU-projekt, hvis formål er at udbyde internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem flere forskellige europæiske universiteter (Stirling Universitet, Skotland, Deusto Universitet, Spanien, Maastricht Universitet, Holland, Stockholm Universitet, Sverige og Aarhus Universitet). Projektledelsen foretages af Universitetet i Ghent. Center for Rusmiddelforskning ved Vibeke Asmussen har deltaget i to arbejdsmøder, hvor planen for undervisningsmodulet bl.a. er blevet diskuteret. Undervisningssproget bliver engelsk og kommer til at omfatte kurser i: Community prevention, Diagnosis, Methods in substance abuse treatment, Drug policy, Research methodology, Social networks, The ecological approach, Evaluation of substance abuse treatment. Sidstnævnte kursus kommer Center for Rusmiddelforskning til at stå for. Mads Uffe Pedersen har i efteråret 2003 undervist i dette tema i Ghent og har i sidste halvdel af 2003 været ansvarlig for den danske del af projektet. Pilotprojekt: Treatment Services Review Afprøvning og udvikling af skema til vurdering af modtagne ydelser på misbrugsområdet Leif Vind og Dorte Olesen Hecksher Treatment Services Review er et amerikansk spørgeskema udviklet af McLellan gruppen (der også har stået bag udviklingen af Addiction Severity Index (ASI)) med det formål at vurdere, hvilke ydelser klienter i misbrugsbehandlingen modtager. I pilotprojektet er en oversættelse af det oprindelige spørgeskema indledningsvis blevet afprøvet, og resultaterne her- 14

15 fra præsenteret ved en konference i Stockholm, januar 2003 (se under konferencebidrag). Efterfølgende er skemaet blevet udviklet i retning af et mere ressourceorienteret værktøj. Dette er sket i samarbejde med Vestsjællands Amts Misbrugscenter, Nordhuset i Holbæk. Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet Karen Elmeland Projektet er et 3-årigt kombineret forsknings- og udviklingsprojekt vedrørende udvikling, implementering og evaluering af kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Det har udgangspunkt i drøftelser mellem Center for Rusmiddelforskning og tre kommuner, der har udtrykt interesse for samarbejde omkring iværksættelse af sådanne handlingsplaner: Ikast, Fredericia og Randers. Med henblik på en afdækning af forbrugs- og misbrugssituationen i de tre kommuner samt identificeringen af særlige risikogrupper og risikoområder blev der i efteråret 2000 udarbejdet oversigt over indsatser og indsatsmuligheder på alkoholområdet for hver af de tre områder. I 2001 blev der på grundlag af problemkatalogerne taget beslutning om konkrete indsatser/sociale interventioner i hver af de tre kommuner. I Ikast Kommune blev det besluttet at arbejde med indsatser i forhold til den primære og sekundære forebyggelse, i Fredericia blev indsatsen centreret om den tertiære forebyggelse, mens det i Randers var besluttet at øge indsatsen omkring hjemløse og udstødte ( harm-reduction -konceptet). Samtidig med at disse særlige indsatser fulgtes, gennemførtes særskilte undersøgelser i de tre kommuner. Bl.a. undersøgtes sammenhængen mellem skader indbragt på skadestuerne og alkoholindtagelse, ligesom sammenhængen mellem vold/kriminalitet og alkoholindtagelse i de tre aktuelle politikredse blev analyseret. I 2002 gennemførtes et survey i de tre kommuner med henblik på at belyse borgernes alkoholbrug og holdninger til regulering og kontrol af alkohol og andre rusmidler (1200 personer i hver kommune). Undersøgelsen blev gennemført samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse (v/ Lau Laursen). Det har således været muligt at sammenholde de kommunale data med de landsdækkende. Det overordnede sigte med projektet har været at opstille modeller for problemanalyse og interventionsformer, samt at afprøve og udvikle disse modeller i de tre områder. Dataindsamling i forbindelse med følgeforskningen og de aktuelle del-undersøgelser blev afsluttet medio Projektet, hvor forskningsdelen er finansieret af Socialministeriet, vil blive endelig afrapporteret foråret

16 Befolkningens holdninger til alkoholpolitiske virkemidler og alkoholadfærd Lau Laursen, Svend Sabroe og Knud-Erik Sabroe Undersøgelsen er en gentagelse af et alkoholsurvey fra 1994 om befolkningens holdninger til alkoholpolitiske virkemidler og alkoholadfærd. Baggrunden for undersøgelsen i 1994 med titlen Befolkningens alkoholforbrug, oplevelser af alkoholforbrug og holdninger til regulering og kontrol af alkohol og andre rusmidler var ønsket om en systematisk kombination af data om holdninger til alkoholpolitik og alkoholadfærd med forbrugs-, demografiske og sociale variabler. Resultaterne i 1994 pegede på, at der kan være tvivl om, om der er generel opbakning bag den relativt liberale alkoholpolitik i Danmark. Flertallet af de adspurgte i 1994 havde hverken oplevet belastende negative eller understøttende positive konsekvenser af deres alkoholforbrug i nævneværdig omfang. Et stort flertal mente, at deres omgangskreds havde et passende alkoholforbrug. Til gengæld mente et flertal, at de unge, man kendte, havde et for højt eller lidt for højt alkoholforbrug. Undersøgelsen viste endvidere, at der i spørgsmålet om alkohol og bilkørsel er en klar restriktiv holdning i befolkningen. Data blev i 1994 indsamlet ved hjælp af et postomdelt spørgeskema til et udsnit på 2000 af befolkningen i alderen år. Det samme spørgeskema er blevet anvendt i denne undersøgelse, dog med mindre ændringer og tilføjelse af nye spørgsmål. Spørgeskemaet blev udsendt i foråret 2002 til et udsnit på 3200 af befolkningen i alderen år. Dataindsamling og - bearbejdelse blev afsluttet i efteråret 2002, og der blev opnået en svarprocent på 56,5 %, hvilket er noget lavere end ved undersøgelsen i Det samme spørgeskema er anvendt ved indsamling af data i tre kommuner, Randers, Ikast og Fredericia, jf. Karen Elmelands projekt Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Analysearbejdet blev påbegyndt i omkring årsskiftet 2002/2003, og undersøgelsen forventes afrapporteret i Projektet har opnået en samlet finansiering på kr. fra Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler i årene Projektarbejdet foregår i et samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning og Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. 16

17 Ph.d.-projekter En undersøgelse af en gruppe stofmisbrugeres mestring af en stoffri tilværelse efter døgnbehandling med et særligt fokus på en kvalitativ undersøgelse af individualpsykologiske copingstrategier i forbindelse med forandring af identitet og selvopfattelse Dorte Olesen Hecksher Ph.d.-projektet er en del af et større projekt ved Center for Rusmiddelforskning, hvor man over en årrække har fulgt en gruppe stofmisbrugere som tidligere har været i døgnbehandling over en årrække. Ph.d. projektet fokuserer på den del af undersøgelsespopulationen, der har haft en længere stoffri periode efter døgnbehandling, og dataindsamlingen har primært bestået af en række kvalitative interviews. Disse interviews omhandler den enkelte undersøgelsesdeltagers realisering af en tilværelse uden misbrug af stoffer. Med udgangspunkt i begreber om identitet, selvbegreber og selvopfattelse analyseres de individuelle vidnesbyrd. Projektets kvalitative materiale fokuserer på de psykologiske og til en vis grad de sociale aspekter af tilværelsen efter døgnbehandlingen, mens en række kvantitative data blandt andet giver mulighed for at beskrive undersøgelsesdeltagernes deltagelse i forskellige efterbehandlingstilbud, beskæftigelse, kriminalitetsforhold og lignende. Status for projektet i februar 2004 er, at den endelige afrapportering er under udarbejdelse, både i form af en monografi og fire artikler (tre engelsksprogede og en dansk). Projektet forventes afsluttet marts Vejleder: Lektor, dr.phil. Lars Hem, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sociale organiseringer af stofmisbrug (arbejdstitel) Esben Houborg Pedersen Projektet er en undersøgelse af, hvordan aktive stofmisbrugeres subjektivitet sættes på spil i socialt arbejde og behandlingsarbejde, dvs. hvordan stofmisbrugeres evner, kompetencer og status som myndige og ansvarlige personer bliver genstand for refleksion og handling. Problemstillingen rejses med udgangspunkt i en tilsyneladende modsætning mellem ofte fore- 17

18 kommende problematisering af stofmisbrugeres subjektivitet i misbrugs- og afhængighedsdiskurser på den ene side og på den anden side aktuelle diskurser og metoder i socialt arbejde, som tager klienternes status og kompetencer som myndige og ansvarlige personer som udgangspunkt. Der gives ikke entydige definitioner af, hvad en myndig og ansvarlig person eller det modsatte er. Aktuelt og historisk er det muligt at identificere forskellige opfattelser af, hvilke egenskaber og kompetencer en myndig og ansvarlig person skal have, og hvordan man bliver en sådan person. Dette er ikke kun et spørgsmål om, hvordan man definerer virkeligheden diskursivt, men om hvordan også materielle, sociale og teknologiske forhold skaber mulighedsbetingelserne for eksistensen af bestemte slags subjekter (fx myndige borgere) og objekter (fx misbrug og afhængighed). Ikke nok med det, der etableres også bestemte betingelser for, hvad der kan gælde som gyldige mål og midler. Projektet vil derfor søge at kortlægge disse mulighedsbetingelser i forskellige institutionelle sammenhænge. Sådanne betingelser for eksistensen af subjekter, objekter, mål og midler udgør praksisregimer, som fx organiserer stofmisbrug på bestemte måder. Substitutionsbehandling og Minnesotabehandling kan således betegnes som to forskellige praksisregimer og to forskellige måder at organisere stofmisbrug på. Undersøgelsen er således i særlig grad er interesseret i, hvorvidt og hvordan brugerorientering kan indgå i organiseringen af stofmisbrug og herunder især betingelserne for, hvad der konstituerer en myndig og ansvarlig person. Inspirationen til undersøgelserne kommer fra Michel Foucaults vidensarkæologi, såkaldt materiel semiotik, og nyere forskning indenfor medicinsk sociologi. Det er vigtigt at pointere, at undersøgelsen ikke tager stilling til, hvorvidt forskellige måder at organisere stofmisbrug på er bedre end andre. Ligeledes er der heller ikke kun tale om en konstruktivistisk analyse af, hvem der vinder i kampen om at definere hvad misbrug og ansvarlig subjektivitet er. Det er vigtigt for undersøgelsen at lægge vægt på det sociale arbejdes positive og produktive aspekter, dog uden at negligere at mulighedsbetingelserne både skaber og udelukker muligheder, således at undersøgelsen vil belyse, hvad der udgrænses af bestemte måder at organisere stofmisbrug på, og dermed den pris man betaler. Undersøgelsen beskæftiger sig særligt med forbindelserne mellem gadeplan og institutionsplan eller mangel på samme. Forsøg på at bygge bro mellem gadeplan til institutionsplan bliver analyseret i forsøg på at flytte stofmisbrugere fra et praksisregime til et andet, da gadeplanet også kan ses som praksisregimer. Arbejdet med at bygge bro mellem gadeplan og institutionsplan analyseres således som et ofte møjsommeligt og slet ikke altid succesfuldt arbejde med at etablere mulighedsbetingelser for, at 18

19 stofmisbrugere, på en anden måde end på gaden, kan mestre deres egen tilværelse, og med at svække eller fjerne de betingelser der konstituerer dem som gadenarkomaner. Undersøgelsen foretages på baggrund af klient-journaler, interviews med socialarbejdere og ledere, dokumentarisk materiale og i mindre grad interviews med stofmisbrugere lavet i forbindelse med gadeplansprojektets brugerdel. Vejleder: Professor, Phil. Dr. Margaretha Järvinen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Videnshåndtering i døgnbehandling for stofmisbrugere Leif Vind Projektet, der er er et ph.d.-projekt, er en del af det større DanRIS-projekt, der er selvstændigt beskrevet andetsteds i årsrapporten. Projektet havde oprindeligt to indfaldsvinkler, 1) en undersøgelse af hvorledes behandlingspraksis i døgnbehandlings-institutionerne påvirkes af den systematiske registrering af behandlingsresultater, og 2) en undersøgelse af hvorledes visitationen til døgnbehandling, og især matchningen til de enkelte institutioner, påvirkes af adgangen til opgørelser over døgninstitutionernes behandlingsresultater. Fra 2001 fik projektet endvidere en tredje indfaldsvinkel, nemlig hvordan amternes praksis med at godkende døgninstitutionerne påvirkes af adgangen til DanRIS-resultaterne. Projektet er treårigt og påbegyndtes 1. august I denne undersøgelse, der har nyinstitutionel teori som forståelsesramme, beskrives de enkelte misbrugscentres aktuelle måder at visitere og matche misbrugere til døgnbehandling. Gennem de seneste ti års forskning er der produceret så megen viden om faktorer, der har betydning for matchningen mellem klient og behandlingsform, at det i praksis er umuligt for misbrugscentrenes medarbejdere i de enkelte visitationer at tage højde for alle kendte faktorer; det bliver nødvendigt at foretage en matchning uden at tage al væsentlig viden i betragtning. Ved hjælp af metoderne Grounded Theory, Antropologisk Beslutningstræ samt kvantitative analyser bliver de enkelte misbrugscentres såkaldte visitations- og matchningsstrategier i dette projekt kortlagt, og som en del af kortlægningen undersøges, hvilke former for viden om klient og behandlingsinstitution den enkelte visitator benytter sig af i matchningsprocessen. 19

20 Fra andet halvår af 2001 og ind i 2003 har der overvejende været fokus på dataindsamling i de ca. 40 deltagende døgninstitutioner. Her indhentes der viden om 1) institutionernes bevæggrunde for at deltage i DanRISprojektet. I flere andre lande har man tidligere forsøgt at implementere DanRIS-lignende projekter, men uden nogen særlig lyst fra institutionernes side til at deltage i projektet. I DanRIS-projektet har man derimod en meget høj grad af deltagelse, og det er derfor væsentligt af kortlægge, hvad årsagerne er til denne deltagelse. Herudover indhentes der i institutionerne baseline-data vedrørende 2) institutionernes nuværende niveau for videnshåndtering, samt 3) institutionernes behandlingstilbud. I slutningen af 2002 og ind i 2003 er der fokus på døgninstitutionernes monitorerings- og evalueringskapacitet og -praksis. ****Hvilke måder overvåger døgninstitutionerne om deres behandling fungerer som den skal, og hvad betyder den aktuelle måde at overvåge behandlingen på, i forhold til at adoptere et monitoreringsværktøj som DanRIS programmet? 2003 er sidste år, hvori DanRIS følges i ph.d.-projektet, og der har derfor været fokus på, hvor langt institutionerne er kommet med en egentlig implementering af monitoreringsprogrammet, samt hvilke ændringer og påvirkninger implementeringen har medført. Projektet forventes afsluttet i marts Metadon og hverdagsliv en etnografisk undersøgelse af danske stofmisbrugeres erfaringer med længerevarende metadonbehandling Helle Dahl Projektet er en udløber af Center for Rusmiddelforsknings kvantitativt orienterede undersøgelser af substitutionsbehandling i Danmark. Det igangværende projekt kan ses som et kvalitativt supplement baseret på etnografiske metoder, herunder deltagerobservation, semi-strukturerede interviews og livhistorieinterviews. Helt konkret er det hensigten at forstå behandlingen og hverdagslivet ud fra metadonbrugernes egne betingelser samt deres oplevelse af de betingelser, som behandlingssystemet og det omgivende samfund stiller op. Det empiriske materiale vil desuden blive brugt som fundament i og afsæt til en mere generel teoretisk og kritisk udforskning og diskussion af relationerne mellem stofmisbruger og samfund, klient og behandlingssystem og klient og behandler. Dataindsamlingen har forløbet jævnt hen over forår og sommer og fortsætter ind i Projektet er finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. 20

21 Projekt om depressioner og personlighedsforstyrrelser hos behandlingssøgende stof- og alkoholmisbrugere Morten Hesse I det forløbne år er projektet med undersøgelse af depressioner og personlighedstræk skredet frem. Der er nu foretaget undersøgelser af 78 personer. Af hensyn til rejsetid er undersøgelsesområdet imidlertid indskrænket til institutioner beliggende på Sjælland. I forbindelse med indsamlingen af data vurderer behandlere de deltagende misbrugere med hensyn til personlighedsforstyrrelser, samtidig med at misbrugerne selv udfylder spørgeskemaer, der kan anvendes til at screene for personlighedsforstyrrelser. Disse vurderinger er blevet sammenlignet, og disse sammenligninger dannede grundlag for et paper præsenteret ved det 14. årsmøde for The American Academy for Addiction Psychiatry. Fundene viste overordnet, at selvrapportering fra misbrugere og behandleres vurderinger konvergerer, det vil sige, at der synes at være en rimelig grad af enighed mellem misbrugere og behandlere. Denne enighed er af omtrent samme størrelse som enigheden mellem personer og deres pårørende, hvad enten der er tale om personer med misbrug, psykiatriske patienter eller andre. Enigheden er størst med hensyn til mere udadreagerende adfærd som antisocial personlighed, borderlinetræk og histrionisk personlighed, og mindst med hensyn til mere indadvendte karakteristika som skyhed, tendens til at isolere sig, afhængighed af andre, og tvangspræget personlighed. Denne forskning kan føre frem til en viden om, hvordan kliniske observationer og andre kliniske undersøgelsesmetoder kan supplere hinanden i praksis i undersøgelse af misbrugeres psykiske problemer. På sigt er det hensigten, at disse data kan bidrage til at kortlægge personlighedstræk på en måde, der kan anvendes til at se, hvordan depressioner spiller sammen med personlighedstræk i forhold til deltagelse i og udbytte af behandlingsforløb. 21

22 Nyhedsbrev for Rusmiddelforskning Dorte Hecksher og Helle Dahl (red.) Formålet med Nyhedsbrevet er dels at orientere om CRF s forskningsopgaver og aktiviteter dels indenfor rusmiddelforskningen generelt. Primært i form af beretninger fra nationale og internationale konferencer, gennem anmeldelse af bøger og artikler og via forskellige indlæg både fra medarbejdere på CRF og andre interesserede. Nyhedsbrevet er udkommet fire gange i år 2003 i et oplag på 550. Nyhedsbrevet er desuden lagt på nettet og kan downloades via centerets hjemmeside. Studiebesøg Dorte Hecksher: Kortere studieophold i august 2003 på Centre of Drug Misuse Research, Glasgow University, Scotland Undervisning og formidling Vibeke Asmussen: Intensivkursus i Stockholm, januar, under EU-udviklingsprogrammet European Studies in Substance Misuse. Helle Dahl: Efterår 2003 undervist i Etnografisk metode på 3. semester samt på Jysk Åbent Universitets Suppleringsuddannelse i Medicinsk Antropologi. Karen Elmeland: Forårssemester: Ekstern lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab, AU. Receptionsanalyse (incl. eksamination). Suppleringsuddannelsen. Oktober: Alkohol - kultur og historie. Alkoholuddannelsen, Ringgårdens forsknings- og formidlingscenter. Middelfart. 22

23 Dorte Hecksher: At komme sig uden behandling. alkoholviden.dk, København; 9 (3) p Morten Hesse: Depressioner hos misbrugere. alkoholviden.dk, København; 11, december 2003, 3-5. November: Psykometriske egenskaber ved DIP-Q. Oplæg ved temadag om personlighedsmåling under Fagligt Selskab for Misbrugerbehandling under Dansk Psykolog Forening. Mads Uffe Pedersen: Overdødelighed blandt stofmisbrugere og behandlingsgaranti. I: STOF Tidsskrift for Misbrugsområdet. København:1: Rusmiddeluddannelsernes landskab. I: STOF Tidsskrift for Misbrugsområdet. København: 2: Opslagene: Stofmisbrugsbehandling, Tilbagefaldsforebyggelse, Alkoholbehandling, Minnesotabehandling, Alkoholisme i GADS Psykologi Leksikon. København: Gads Forlag. Har været med til at planlægge første del af Master i Social Integration på Aarhus Universitet og gennemføre første del i efteråret Første del har bestået i 10 undervisningsdage, opgavevejledning og opgavebedømmelse. Januar: Den regionale misbrugsuddannelse, CVU, Esbjerg: Misbrug og afhængighed af rusmidler. April: Randers Kommune: Misbrug og afhængighed af rusmidler. Vejle Amts Sociale Udviklingscenter: Misbrug og afhængighed af rusmidler. Maj: Nordjyllands Amt: Gravide misbrugere. Ringkøbing Amt: Misbrug og afhængighed af rusmidler. September: Den regionale misbrugsuddannelse, CVU, Esbjerg: Misbrug og afhængighed af rusmidler. Oktober: Københavns Kommune: Metadonbehandling i Danmark. 23

24 Fagligt selskab for misbrugsbehandling, Dansk Psykolog Forening: Personlighed og misbrug/afhængighed af rusmidler. November: Metadonbehandling i Danmark. Nyere dansk forskning ved Fagkonference i rusmiddelmedicin. Oslo. Master of Public Health, AU: Misbrug og afhængighed af rusmidler. Den Sociale Højskole i Århus: Misbrug og afhængighed af rusmidler. Johanne Korsdal Sørensen: Rekreativ brug af stoffer. Anmeldelse af: Partydop och Ungdomskultur (2002) by Geir H. Moshuus, Ingeborg Rossow and Viggo Vestel. I: Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift, Helsinki; vol 20. nr. 1, pp Unges rekreative stofbrug og risikovurdering. Oplæg ved informationsmøde om Unge og Rusmidler i Århus Kommune Unge og rusmidler. Hvilke udfordringer er der for det forebyggende arbejde. Temadag om Unge og Rusmidler ved Frederiksborg Amts Misbrugs Center. Unge og rusmidler. Udfordringer for det forebyggende arbejde. Oplæg ved temadag om Unge og Rusmidler i forbindelse med kursusrække om børn og unge med psykiske lidelser. Sygeplejeskolen Vestsjællands Amt, Slagelse. Nationalt og internationalt udvalgsarbejde Vibeke Asmussen er koordinator for den danske del af EU-udviklingsprojekt omkring internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling: European Studies in Substance Misuse, medlem af nordisk arbejdsgruppe under NAD om brugerinddragelse på stofmisbrugsområdet i de nordiske lande samt censor ved Afdeling for Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet. Karen Elmeland er medlem af arbejdsgruppe under Det nationale udviklingsforum for afhængighed (DNU) vedrørende forebyggelsesdelen i den tværfaglige diplomuddannelse inden for rusmiddelområdet. 24

25 Dorte Olesen Hecksher er bestyrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Misbrugsbehandling under Dansk Psykolog Forening. Mads Uffe Pedersen er suppleant i Nordiska Nämnden för alkohol och drogforsknings (NAD) videnskabelige råd, medlem af Social- og Sundhedsministeriets referencegruppe vedr. DNU Det Nationale Uddannelsesinitiativ på rusmiddelområdet samt medlem af Den tværsektorielle rusmiddelarbejdsgruppe i kriminalforsorgen, nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen med det formal at være rådgivende organ for udviklingen af rusmiddelrelaterede indsatser indenfor fængselsvæsenet. Konferencer Centrets medarbejdere har leveret bidrag til og deltaget i følgende konferencer, møder og symposier: Januar (Leif Vind) Measuring 'addiction' in Europe: Clinical sociological, cultural and policy aspects of the Addiction Severity Index (ASI) and other international instruments. Stockholm. Arr.: NAD. (Mads Uffe Pedersen) Metadonassistert rehabilitering. Oslo. Arr.: Oslo Universitet i samarbejde med Oslo Kommune Marts (Vibeke Asmussen, Helle Dahl): Perspektiver på det nye metadoncirkulære. København. Arr.: Dansk Selskab for Addiktiv Medicin. August (Mads Uffe Pedersen) Nordiskt seminar om utbildning av behandlare. Malmø. Arr.: Nordisk Råd. Oktober (Vibeke Asmussen, Helle Dahl): ESSD konference, Gent, Belgien. (Karen Elmeland) Unge og alkohol nye forebyggelsestiltag i en verden i social og kulturel forandring. Christiansborg. Arr.: Scandinavian Medical Alcohol Board & GODA. 25

26 (Dorte Hecksher) Temamøde om: Stofbrugere med børn hvad med de voksne?, København. Arr.: Dansk Selskab for Addiktiv Medicin. November (Dorte Hecksher) Temadag om: Personlighedsundersøgelse i misbrugsbehandling. Arr.: Fagligt selskab for misbrugerbehandling. Et selskab under Dansk Psykolog Forening. (Mads Uffe Pedersen) Fagkonference i rusmiddelmedicin. Oslo. (Mads Uffe Pedersen & Leif Vind ) Treatment Monitoring in the EU and the EU action plan on drugs Arr.: European Monitoring Centre for Drug and Drug Abuse (EMCDDA). December (Morten Hesse) 14. årsmøde for The American Academy for Addiction Psychiatry. New Orleans, USA. Center for Rusmiddelforskning afholdt d. 28. januar på Nyborg Strand et seminar som delvis afrapportering af Gadeplansprojektet. Papers præsenteret ved konferencer, symposier m.v. Asmussen, Vibeke: The legal response to illegal coffee shops in Denmark. Paper præsenteret på den 14ende ESSD konference oktober 2003 i Gent, Belgien Asmussen, Vibeke: Gadeplan interaktion mellem forskellige aktører. Paper præsenteret på Gadeplansseminar 28. januar 2003, Hotel Nyborg Strand. Arr.: Center for Rusmiddelforskning. Hesse, Morten: Correspondence between staff ratings and self-reported criteria for personality disorder. 14. årsmøde for The American Academy for Addiction Psychiatry, december 2003 i New Orleans, Louisiana. Mads Uffe Pedersen: Methadone Treatment in Denmark. Some Preliminary Results from a Danish Methadone Project. Ved konferencen: Metadonassistert rehabilitering januar i Oslo. Arr.: Oslo Universitet i samarbejde med Oslo Kommune 26

27 Mads Uffe Pedersen: Videreuddannelser som fokuserer eller kan fokusere på rusmidler. Nordiskt seminar om utbildning av behandlare august i Malmø. Arr.: Nordisk Råd. Mads Uffe Pedersen: DanRIS (Danish Registration and Information System) and residential treatment of alcohol and drug abusers in Denmark. Treatment Monitoring in the EU and the EU action plan on drugs november i Lissabon. Arr.: European Monitoring Centre for Drug and Drug Abuse (EMCDDA). Sørensen, Johanne Korsdal: Rekreativ brug af stoffer et særligt brugerperspektiv. Konferencen: Stofmisbrugere på Gaden. 28. jan. i Nyborg. Arr.: Center for Rusmiddelforskning. Leif Vind & Dorte Hecksher: Treatment Services Review (TSR) in Denmark - The use of TSR as an instrument for research and evaluation in the Danish substance abuse treatment services - a pilot study. Paper præsenteret ved NAD-konferencen: Measuring "addiction" in Europe: Clinical sociological, cultural and policy aspects of the Addiction Severity Index (ASI) and other international instruments januar 2003 i Stockholm. Arr.: Nordiska nämnden för alkohol- och drogforskning (NAD). Leif Vind: National experiences of the use of ASI and other instruments præsenteret ved NAD-konferencen: Measuring 'addiction' in Europe: Clinical sociological, cultural and policy aspects of the Addiction Severity Index (ASI) and other international instruments januar i Stockholm. Arr.: NAD. Redaktionsarbejde Vibeke Asmussen: Asmussen, V., Bjønness, J. & Bubandt, N. (red.) (2003). Marginalisering. Udvalgte oplæg fra årsmødet i Dansk Etnografisk Forening Dansk Etnografisk Forening. 27

28 Esben Houborg Pedersen: Pedersen, Esben Houborg & Tigerstedt, Christoffer (Eds.) (2003): Regulating Drugs. Between Users, the Police and Social workers, NAD publikation 43. Helsinki: NAD. Publikationer Asmussen, Vibeke (2003): User Participation: extents and limits in Danish social services directed towards drug users. In: E. H. Pedersen & C. Tigerstedt (Eds.), Regulating Drugs. Between Users, the Police and Social workers, NAD publikation 43. Helsinki: NAD, s.??-?? Asmussen, Vibeke, Kolind, Torsten og Pedersen, Mads Uffe (2003): Metadon-projektet. Delprojekterne og brugerne. CRF publikation. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet; 134 s. Dahl, Helle & Pedersen, Mads Uffe (2003): Garvergården, Odense Kommune. Døgnbehandling. Århus: CRF publikation. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 56 s. Dahl, Helle & Pedersen, Mads Uffe (2003): Ambulant stoffri nærbehandling, Fredericia projektet. Århus: CRF publikation. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 81 s. Elmeland, Karen & Villumsen, Susanne (2003): Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen. En undersøgelse ved to danske skadestuer. Århus: CRF publikation. Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet. Hesse, Morten & Thiesen, Henrik (2003): Behandling med buprenorfin i Danmark. Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift, 5(20), , 2003 Pedersen, Esben Houborg (2003): Producing the Voice of socially excluded People. In: E. H. Pedersen & C. Tigerstedt (Eds.), Regulating Drugs. Between Users, the Police and Social workers, NAD publikation 43. Helsinki: NAD, pp Sørensen, Johanne Korsdal (2003): Unges rekreative stofbrug og risikovurdering. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 28

29 Dahler-Larsen, Anne Marie & Sørensen, Johanne Korsdal (2003): Behandling af unges misbrug af feststoffer. En evaluering af dagbehandlingen i Grindsted. Et forsøgsprojekt under Center for Misbrug i Ribe Amt. Århus: CRF publikation. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Sørensen, Johanne Korsdal (2003): Rekreativt stofbrug. Ungdomsforskning, Roskilde: Center for Ungdomsforskning. Årg.2, nr. 4, pp

30 30

31 Center for Rusmiddelforsknings medarbejdere: (Å): Ansat i Århusafdelingen (K): Ansat i Københavnsafdelingen Centrets projektlønnede medarbejdere: Cand.phil, ph.d. Vibeke Asmussen, adjunkt (Å) Cand.mag. Helle Balsby, forskningsassistent (K) Cand.mag. Helle Vibeke Dahl, ph.d.-studerende (Å) Mag.art., ph.d. Karen Elmeland, lektor (Å) Cand.polit. Evy Frantzsen, akademisk udd. medarbejder (K) Mag.art. Regine Grytnes, forskningsassistent (Å) Cand.psych. Dorte Olesen Hecksher, ph.d.-studerende (Å) Cand.psych. Morten Hesse, ph.d.-studerende (K) Cand.scient.adm. Esben Houborg Pedersen, ph.d.-studerende (K) Cand.phil. Torsten Kolind, forskningsassistent (Å) Mag.art. Johanne Korsdal Sørensen, forskningsassistent (Å) Cand.psych. Helle Lindgaard, adjunkt (Å) Cand. comm. Tine Nok, forskningsassistent (K) Cand.psych., ph.d. Mads Uffe Pedersen, lektor, centerleder (Å) Cand.jur., MPH Susanne Villumsen, akademisk udd. medarb.(å) Cand.psych. Leif Vind, forskningsassistent/ph.d.-studerende (Å) Teknisk administrativt personale: Britta Agerskov, afdelingsleder (Å) Lene Amstrup-Jørgensen, bibliotekar (Å) Birgitte Jensen, redaktør af STOF (K) Henrik Jensen, edb-medarbejder (Å) Mai-Britt Johansson, centersekretær (Å) Torben Jølnæs, edb-medarbejder (Å) 31

32