CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

Transkript

1 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING

2

3 Udgiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tryk: Trykkeriet v. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk & Papir, Risskov CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Jens Baggesens Vej Århus N Tlf.: crf@au.dk

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik... 5 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter... 7 Ph.d.-projekter Nyhedsbrevet Studiebesøg Undervisning og formidling Nationalt og internationalt udvalgsarbejde Konferencer Papers præsenteret ved symposier m.v Publikationer Centrets medarbejdere Appendix I Center for Rusmiddelforsknings bestyrelse II Center for Rusmiddelforsknings vedtægter 3

6 4

7 Å R E T D E R G I K 2002 blev lidt et år i venteposition. Et spørgsmål var bl.a., hvornår vi kunne få afgjort, hvem der ville tiltræde stillingen som professor på Center for Rusmiddelforskning. Så længe vi ikke havde nogen afklaring på dette spørgsmål, var det ret så vanskeligt at formulere en ordentlig bemandingspolitik. Desværre måtte vi vente til 15. juni 2003 med afgørelsen. Vi regner derfor med, at sidste del af 2003 bliver den store omorganiseringsperiode, hvor nye stillinger opslås og den nye professor introduceres. Ellers var vi som sædvanligt fristes man til at sige i 2002 optaget af at gennemføre projekter, undervise og pleje vores kontakter såvel nationalt som internationalt. Af projekter der har været i fuld gang kan nævnes følgende: Gadeplansprojektet herunder politiindsatsen overfor stofmisbrugere på gadeplan (afsluttes delvist 2003, én ph.d. dog først 2004) Metadon-projektet (afsluttes 2005) Efterbehandlings/opfølgnings-projektet (afsluttes delvist 2003, én ph.d. dog først 2004) DANRIS (afsluttes i sin nuværende form 2004) Alkoholforebyggelse i lokalsamfundet (afsluttes 2003) Alkohol-survey Danskernes holdninger til alkohopolitiske virkemidler og alkoholadfærd (afsluttes 2004) Ambulant stoffri behandling i Fredericia Kommune (afsluttes 2003) Garvergården visitation til stoffri døgnbehandling (afsluttes 2003) Eftersom hele misbrugsområdet i mange år ikke har fået tilført samfundsvidenskabelige forskere på ph.d. niveau, har vi set det som en vigtig del af vores arbejde at uddanne flere ph.d. ere med særlig fokus på rusmiddelområdet. I løbet af 2002 har vi haft fem ph.d. studerende tilknyttet (seks i 2003): et kriminologisk ph.d. projekt som forventes afsluttet i 2003, et institutionsteoretisk projekt som forventes afsluttet omkring årsskiftet 2003/4, et sociologisk og et psykologisk ph.d. projekt i 2004 og et etnografisk projekt i Endelig vil et psykologisk ph.d. projekt kunne afsluttes i 2005/6. Efter aftale med Aarhus Universitet blev vi ved evalueringen af centret i 2001 enige om, at adjunkter og lektorer ved centret skulle bruge ca. 20% af deres tid til at undervise, vejlede og censurere universitetsstuderende. Det har vi naturligvis overholdt. Der er således blevet undervist på afdelingen for Etnografi og Socialantropologi, Psykologisk Institut og på Institut for Informations- og Medievidenskab på såvel bachelor- som kandidatniveau. 5

8 Derudover har vi sammen med fem andre universiteter i Europa planlagt et e-learnings forløb med titlen European studies in substance abuse. Forløbet startede i 2002 og første forløb afsluttes sommeren Desværre har vi gennem 2002 kun haft fire adjunkter/lektorer tilknyttet centret, den ene adjunkt endog først fra april Derudover har der dog heldigvis været knyttet en række forskningsassistenter og studentermedhjælpere til forskellige projekter og selvfølgelig også den mere permanente stab af administrativt personale, bibliotekar mv. Vi ser dog frem til 2003 og de forventelige flere ressourcer. Mads Uffe Pedersen Centerleder 35

9 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter DANRIS - Dansk Rehabiliterings og Informations-System/stofmisbrug Mads Uffe Pedersen, Leif Vind og Susanne Villumsen døgninstitutioner, som behandler stofmisbrugere, har nu i 1-1½ år indsamlet data til DANRIS basen. Opgørelserne kan læses på Det har været afgørende for projektet, at såvel institutionerne som de visiterende myndigheder på sigt og på forskellig måde ville få glæde af de data, der blev indsamlet. Der har været flere problemer forbundet med dette. For det første var opdateringen af data alt for dårlig. Gennem udviklingen af et program er der nu rådet bod på dette, således at data nu opdateres én gang om måneden. For det andet har data om institutionerne (behandlernes uddannelse, anciennitet mv., deres tilbud, klientbehandler ratio mv.) været for mangelfulde. Også dette problem er nu ved at blive løst gennem udviklingen af et interaktivt program, som samtidig kan checkes af de godkendende myndigheder. For det tredje har datakvaliteten ikke været god nok. Mange institutioner har således ikke registreret mere end 50-60% af de stofmisbrugere, de fik i døgnbehandlingen. Også her bliver der nu muligheder for de enkelte amter at checke, hvorvidt alle de stofmisbrugere, de har visiteret til en given institution, også er blevet registreret. Der bliver altså nu taget fat på at forbedre datakvaliteten. Dette gøres bl.a. ved afholdelse af møder/temadage med såvel institutionerne som de visiterende myndigheder. DANRIS afsluttes i sin nuværende form i Vi håber, det vil være muligt at lade det fortsætte og under alle omstændigheder fortsætter det, indtil det fungerer. DANRIS Dansk Rehabiliterings- og Informations-System/alkohol Mads Uffe Pedersen og Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning begyndte juni 2002 implementeringen af DANRIS på døgnbehandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere i Danmark. Ved udgangen af året deltog 10 institutioner for alkoholmisbrugere i DANRIS. Data fra de første institutioner forventes i løbet af foråret og vil fremgå af web-siden 7

10 Efterbehandlingsprojektet og to og fire års opfølgningsundersøgelse af stofmisbrugere i stoffri døgnbehandling Mads Uffe Pedersen, Helle Dahl, Vibeke Asmussen. I 2002 påbegyndte CRF en opfølgningsundersøgelse af 326 stofmisbrugere fire år efter, de havde afsluttet et stoffrit døgnbehandlingsforløb. Vi nåede ikke inden årets udgang at afslutte opfølgningen. Det viste sig som sædvanligt vældigt svært at få lavet holdbare interviewaftaler, ikke mindst med dem der aktuelt var aktive. Ikke desto mindre nåede vi op på at interviewe tæt ved 70% af de, der stadig er i live. De sidste 30% var enten i aktivt stofmisbrug og ville egentlig godt interviewes, men formåede ikke at overholde de aftaler, der blev indgået, eller interviewet kunne ikke gennemføres. En anden gruppe var for syge til at kunne interviews. De var således enten svært psykisk syge eller havde fysiske sygdomme, som hindrede dem i at kunne gennemføre et interview. Endelig var der en mindre gruppe, som ikke ønskede at deltage i opfølgningsundersøgelsen. Foreløbig er der kommet én publikation fra denne undersøgelse med titlen Pedersen, MU. (2001): Substitutionsbehandling: Organiseringer, stofmisbrugere, effekter, metoder. Del 1. Der vil komme endnu to publikationer fra projektet i 2004, henholdsvis en ph.d. afhandling med fokus på de (tidligere) stofmisbrugere, som gennem mindst to år har været stoffri (fokus på integration, identitetsudvikling mv.) og en afsluttende publikation med arbejdstitlen: Afhængigt misbrug af illegale stoffer behandling i et socialpsykologisk perspektiv. Evaluering af væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere Regine Grytnes, Susanne Villumsen og Mads Uffe Pedersen. Værestedsevalueringen blev afsluttet i foråret med udgivelse af rapporten Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere i Danmark. En del af resultaterne blev præsenteret på Amtsrådsforeningens Konference om status og nye udfordringer på stofmisbrugsområdet i workshoppen Alle skal være et sted. Derudover bidrager Regine Grytnes med en artikel om væresteder i en antologi, som udkommer sommeren 2003 fra Aarhus Universitetsforlag. 35

11 Gadeplansprojektet Stofmisbrugernes hverdag i tre danske byer mellem hjælp og kontrol 1. Politi-indsatsen Regine Grytnes & Evy Frantzsen Som et led i Gadeplansprojektets intention om at bidrage med en større forståelse for stofmisbrugernes dagligdag i relation til de interventioner, der rettes imod dem, belyses politiets rolle. Analysen tager udgangspunkt i forholdet mellem politiets strategiske målsætninger og intentioner og det praktiske politimæssige arbejde på gadeplan. Udover hermed at få et indtryk af hvordan indsatsen virker, vil dette udgangspunkt også kunne fremkomme med viden om, hvordan politiet organiserer deres arbejde i lys af lovgivningen. Derigennem vil fremkomme aspekter af politiets fortolkning, både af lovgivningen, stofscenen, og egen rolle. Undersøgelsen foregår i København, Odense og Randers. København Evy Frantzsen I løbet af året er 100 afsluttede sager, dømt etter Straffelovens 191, blevet kodet. Alle disse sager i dette materialet er fra årene 1998, 1999 og Det er foretatt kvalitative intervjuer av lederen for Mariakirken, gatesykepleiere, stoffbrukere rundt og på Maria Kirkeplads, og der er gjennomført flere observasjonsstudier av situasjonen i og rundt stoffscenene, når politiet ankommer. Det totale materialet er under bearbeiding og utskriving. Randers og Odense Regine Grytnes I 2002 er undersøgelserne i Odense og Randers blevet afsluttet. Den sidste del af dataindsamlingen bestod dels af en gennemgang af et antal udvalgte domme om narkotikabesiddelse eller salg, og dels interviews med betjente i uropatruljen. I Randers blev der udvalgt ca. 130 tilfældige sager efter Lov om euforiserende stoffer og Straffelovens 191, fra perioden I Randers og Odense blev der gennemført kvalitative interviews med fem betjente fra uropatruljen. I efteråret blev det samlede materialet bearbejdet, og resultatet publiceres del i en artikel, der udkommer i foråret 2003 (NAD publikation), og dels forefindes et paper om politiindsatsen i Odense og Randers på CRF s hjemmeside. 9

12 2. Brugerperspektiver på stofmisbrugeres hverdag i tre danske byer Vibeke Asmussen, Tine Nok, Johanne Korsdal Sørensen & Charlotte Siiger Brugerperspektiver på stofmisbrugeres hverdag i tre danske byer er den ene af de tre dele i Gadeplansprojektet. Brugerdelen har set på stofbrugeres hverdag gennem to forskellige optikker. Det ene har været at undersøge, hvordan relationen mellem forskellige aktører på gadeplan udspilles, dvs. relationerne mellem stofbrugere, politiet og de forskellige former for sociale indsatser, der er rettet mod stofbrugere. Dette felt fokuserer både på, hvordan stofbrugere oplever de indsatser, der er på området, både den sociale og den politimæssige, men også på, hvordan stofbrugere i deres hverdag udsættes for den politik og regeringsførelse (government), som den danske stat udøver over sine borgere, og i dette tilfælde de udsatte grupper. Denne optik står Charlotte Siiger for i sin undersøgelse af mødet mellem gadesygeplejerske og stofbruger. Tine Nok har ligeledes fokuseret på, hvordan relationen mellem stofbrugere, politiet og de sociale indsatser på Vesterbro udspiller sig. Mere overordnet har Vibeke Asmussen undersøgt, hvordan både brugerinddragelse og skadesreduktion som former for regeringsførelse på stofmisbrugsområdet, præger stofbrugeres hverdag. Den anden optik, som brugerdelen har set stofbrugeres hverdag igennem, er de subjektive erfaringer stofbrugere har fra det levede liv. Her har der været fokus på de forskellige forhold, praksisser og rationaliteter, der udtrykker den sociale orden, forskellige stofbrugere lever i. Tine Nok har undersøgt den sociale orden, som eksisterer blandt stofbrugere på og omkring Maria Kirkeplads på Vesterbro. Johanne Korsdal Sørensen har i sin undersøgelse fokuseret på den logik, der etableres i forhold til brugen af feststoffer, og som er forskellig fra myndighedernes logik, f.eks. den logik der kommer til udtryk i Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner. Vibeke Asmussen har i en undersøgelse af hashklubber fokuseret på brugernes erfaringer med og opfattelse af klubberne. De perspektiver, som unge feststofbrugere har, som gæster i hashklubber har, eller som er udtryk for fællesskabet blandt stofbrugere på, i og omkring Maria Kirkeplads, er legitime i sig selv. Brugernes perspektiv er én indfaldsvinkel, ét afsæt for at få indsigt i den sociale virkelighed, brugerne er en del af. Denne optik giver derfor et indblik i den sociale orden, som stofbrugere eller stofforbrugere lever i. Pointen er at videreformidle den på sine egne præmisser og med en egen legitimitet. Fokus i dette undersøgelsesfelt er at vise den heterogenitet og de nuancer, der er, når vi taler om stofbrug. 35

13 3. Den sociale indsats i København Morten Nissen, Esben Houborg Pedersen og Christine Vinum Den tredje del af Gadeplansprojektet fokuserer på interventionen overfor stofmisbrug som socialt problem, som undersøges med fokus dels på dets brugerflade, navnlig i relation til brugernes hverdagsliv og miljøer på 'gadeplan', dels på magtudøvelse og ordensdannende processer i det sociale arbejde selv og i dets forhold til politi og retsvæsen. I disse berøringsflader træder især fire problemstillinger frem: a) Forholdet mellem skadesreduktion og behandling/resocialisering; b) Former for inddragelse og ansvarliggørelse af brugere; c) Håndtering af og bevægelser i grænserne omkring hvad der bestemmes som stof(mis)brug; d) Betydningen af steder, pladser, rum, planer, rammer m.v. altså fysiske afgrænsninger i regulering af indsatsen. Arbejdet er i hovedsagen fordelt på to undersøgelser: 1. Esben Houborg Pedersen: Den sociale indsats for stofmisbrugere på gadeplan. Se s Morten Nissen og Christine Vinum: Indsatsen for unge stofbrugere i København Undersøgelsen kortlægger indsatsen og anvender materiale fra aktionsforskningssamarbejde med embedsfolk og projekter i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Christine Vinums rapport om det sociale systems hjælpeindsats for unge stofmisbrugere i København kan læses på følgende internetadresse: docs/christinevinum.pdf. En sammenlignende undersøgelse af stofmisbrugere i substitutionsbehandling i Københavns Kommune, Vestsjællands Amt, Århus Amt og Århus Kommune (Metadon-projektet) Mads Uffe Pedersen, Vibeke Asmussen, Morten Hesse og Helle Balsby Gennem 2002 kom Metadon-projektet endeligt rigtigt i gang. Flere af projekterne havde haft større eller mindre problemer med fremskaffelse af lokaler, men medio 2002 var de sidste hindringer ryddet af vejen. Vi har derfor haft projektet til at stå på stand-by uden dette ville få konsekvenser for hverken projektet eller de personer, der er blevet ansat på projektet. Dette er lykkedes, og data-indsamlingen er nu i fuld gang. Vi har foreløbigt interviewet omkring 400 metadonmodtagere første gang. Fra gruppen af metadonmodtagere, som har modtaget en udvidet psykosocial støtte, er der interviewet ca. 100, og vi forventer at interviewe mere første gang. 11

14 Af gruppen, der har modtaget standard psykosocial støtte, er ca. 200 blevet gen-interviewet. Opfølgningsinterviewene fortsætter ind i 2004, og projektet forventes endeligt afsluttet i 2005/6. Til projektet er i dag knyttet én ph.d. studerende (fra 2003 yderligere en), én adjunkt, én lektor og to forskningsassistenter. Derudover anvendes der ad hoc studerende fra forskellige institutter på Aarhus Universitet. En undersøgelse af stofmisbrugere i døgnbehandling visiteret fra Garvergården Mads Uffe Pedersen og Helle Dahl Center for Rusmiddelforskning indgik i foråret 2000 aftale med Odense Kommune om at foretage en evaluering af effekten af den døgnbehandling, der tilbydes stofmisbrugere i Odense Kommune via Garvergården. Evalueringen, der skulle foregå over en periode på 2 2½ år, startede i juni Første skridt var etableringen af en undersøgelsesgruppe af stofmisbrugere, som var bevilliget døgnophold, og som var indstillet på at lade sig førstegangsinterviewe omkring visitationstidspunktet med henblik på opfølgning 1 1½ år senere. Opfølgningen blev iværksat i efteråret 2001 og afsluttet først på efteråret Evalueringsmetoderne har omfattet interviews med stofmisbrugere, ledelse og sagsbehandlere. Der vil blive udarbejdet statistiske opgørelser, som baserer sig på en række forskellige spørgeskemaer. For stofmisbrugernes vedkommende drejer det sig om EuropASI, tids- og forløbsskemaer samt personligheds- og symptomtests. Der er overvejende tale om en resultatevaluering, som vil blive sammenholdt med CRF s tidligere og nuværende undersøgelser af døgnbehandling, ambulant stoffri behandling og metadonbehandling. Rapport vil være afsluttet i løbet af foråret

15 Projekt Mellemrummet Et ambulant efterbehandlings-, aktiveringsog rehabiliteringsprojekt for tidligere stofmisbrugere i Storstrøms Amt ( Maribo) Helle Balsby Center for Rusmiddelforskning indgik i sommeren 2001 en evalueringsaftale med et efterbehandlingsprojekt i Maribo ( Mellemrummet ). Det egentlige evaluerings-arbejde begyndte først i december 2001, da optaget af deltagere til projektet i opstartsfasen gik langsommere end forventet. Dette gør, at den endelige rapport først ligger færdig i december Da Mellemrummet er et 3-årigt forsøgsprojekt, er amtet allerede i gang med at søge om midler til forlængelse, derfor udarbejdes snarest en midtvejsrapport, som kan bruges i forbindelse med det videre afsøgningsarbejde. Idegrundlag Mellemrummet er et dagtilbud til tidligere stofmisbrugere. Målet for projektet er at resocialisere og fastholde tidligere misbrugere i stoffrihed. Specielt er der fokus på, at kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere i løbet af projektperioden skal få ressourcer til at blive selvforsørgende. Projektet fokuserer på, at deltagerne skal fastholdes i en fortsat udviklingsproces gennem det fællesskab og den spejling, som de øvrige deltagere udgør (hjælp til selvhjælp) samt via individuelle samtaler, praktikforløb, ugentlig sport og oplevelsesture. Projektet sigter således, efter eget udsagn, mod at sprænge hinden til den omlæggende verden og invitere den omgivende verden indenfor. Mellemrummet har tre fastansatte medarbejdere og på nuværende tidspunkt 10 indskrevne deltagere. Fra sommeren 2001 og frem til i dag har 24 personer været indskrevet i kortere eller længere tid i projektet. Ud af de 24 indgår 16 i både den kvalitative og den kvantitative del af undersøgelsen. Metode Evalueringen består af en kvalitativ og en kvantitativ del. Det kvantitative er en før efter undersøgelse. Deltagerne interviewes, når de indskrives og igen ca. to år efter første interview. I dette arbejde inddrages DANRIS. Metoden, der anvendes til interviewene, er primært den såkaldte EuropASI metode (European Addiction Severity Index). Denne måler, i hvor høj grad stofmisbrugeren er belastet på områderne stof- og alkoholmisbrug, krimina- 13

16 litet, familie og andet socialt netværk, arbejde/beskæftigelse, psykisk og fysisk velbefindende. Den kvalitative del består af interview med ansatte og deltager, både individuelle og fokusgruppeinterview, samt deltagerobservation. Således foreligger der på nuværende tidspunkt, foruden ASI-skema interviews med alle deltagerne, 16 kvalitative interview af ca. 1½ times varighed, samt et ca. 20 minutters opfølgningsinterview et år efter første interview. Yderligere foreligger ligeledes fokusgruppeinterview med de seks deltagere, der har været længst tid indskrevet i projektet, samt individuelle interviews med de daglige ansatte og eksternt tilknyttede faglærere. Alle interviewene er blevet transskriberet og kommer til at spille en fremtrædende rolle i afrapporteringen. Yderligere viden om projektet er indsamlet under deltagelse i supervisionsmøder af personalet, styregruppemøder og i projektets hverdag. Centralt i rapporten vil være: Deltagernes egne beskrivelser af de ændringer, der har fundet sted i forløbet. Her vil fokus primært være på: selvværd, selvforståelse og nye muligheder og begrænsninger i forhold til tilhørsforhold. Overgangen fra behandling til efterbehandling og ud i den virkelige verden. Om hvilke udfordringer og barriere projektet har mødt i dets ambition om at gå på tværs af systemer og være brobygger mellem tidligere klienter og det omgivende samfund. Hvilke organisatoriske og indholdsmæssige ændringer er der sket i projektforløbet og hvorfor. Hvilken betydning og funktion fællesskabet i Mellemrummet og i NA har for denne gruppe. Endelig vil undersøgelsen forsøge at sætte Mellemrummet ind på landkortet for efterbehandlings- og behandlingstilbud i DK generelt. 35

17 Internationalt samarbejde omkring undervisning i stofmisbrugsbehandling (European Studies in Substance Abuse) Vibeke Asmussen og Mads Uffe Pedersen European Studies in Substance Abuse er et internetbaseret uddannelsesprogram om stof(mis)brug. Uddannelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem fem europæiske universiteter og støttet af EU's udviklingsfond omkring uddannelse. De deltagende universiteter er foruden Aarhus Universitet: Stirling Universitet, Skotland, Gent Universitet, Belgien, Stockholm Universitet, Sverige og Deusto Universitet, Spanien. Kurset retter sig både mod praktikere i rusmiddelfeltet og mod studerende på bachelorniveau, der er interesseret i at få et bredere kendskab til de forskellige aspekter af rusmiddelbrug og -misbrug. Kurset er på engelsk, og al kommunikation vil foregå på engelsk. Formålet med kurset er at stimulere udviklingen af evidensbaserede forebyggelses-, evaluerings- og behandlingsstrategier samt udveksle og diskutere viden om de aktuelle tendenser og metoder indenfor forebyggelse, diagnosticering og behandling i forhold til specifikke grupper. Kurset består af tre dele: et intensivt program på én uge, et internetbaseret kursus på otte moduler og et individuelt projekt baseret på en empirisk undersøgelse med efterfølgende afrapportering. Hele kurset kommer til at forløbe over ét år. Kurset svarer til en diplomuddannelse, og de tre moduler dækker tilsammen 30 ECTS point, svarende til ca. et halvt års forløb. Det vil være muligt kun at følge de to første dele, det intensive program og de internetbaserede moduler. Det intensive program er en introduktion til de otte moduler i kurset, men også til brugen af computerprogrammet som bruges til det internetbaserede kursus. Det internetbaserede kursus består af otte moduler af hver to ugers varighed: Module 1. European drug policy (Rowdy Yates, Stirling University) Module 2: Prevention (Luis Pantoja, Universidad de Deusto) Module 3: Diagnosis (Juan Antonio Abeijon, Universidad de Deusto) Module 4: Community as treatment-method (Eric Broekaert, Gent Universiteit) Module 5: Harm reduction approaches (Rowdy Yates, Stirling University) Module 6: Social networks (Thomas Lindstein, Stockholm Universitet) Module 7: Continuity of care (Wouter Vanderplasschen, Gent Universiteit) Module 8: Evaluation of treatment (Mads Uffe Pedersen & Vibeke Asmussen, Aarhus Universitet). 15

18 Det intensive program og de internetbaserede moduler kommer til at køre som pilotprojekt i foråret For flere oplysninger se: m. Denne hjemmeside vil blive udbygget i sommerens løb og holdt løbende opdateret. Pilotprojekt: Afprøvning af skemaet Treatment Services Review i forhold til den danske stofmisbrugsbehandling Leif Vind og Dorte Olesen Hecksher Treatment Services Review er et spørgeskema udviklet af McLellan gruppen, der også har stået bag udviklingen af Addiction Severity Index (ASI). I 2002 iværksatte CRF et pilotprojekt til afprøvning af skemaet i forhold til den danske stofmisbrugsbehandling, både ambulant og døgnbehandling. Skemaet bruges til registrering af klientens vurdering af, hvilke behandlingsmæssige ydelser han eller hun har modtaget. Skemaet er oversat til dansk og blev i løbet af efteråret 2002 afprøvet i forhold til klienter i døgnbehandling. I foråret 2003 afprøves det i forhold til en række stofmisbrugere indskrevet i ambulant misbrugsbehandling. Pilotprojektet forventes afsluttet med en engelsksproget publikation i Projekt om depressioner og personlighedsforstyrrelser hos behandlingssøgende stof- og alkoholmisbrugere Morten Hesse I de seneste årtier har opmærksomheden på psykiske vanskeligheder hos misbrugere været stigende. Det gælder både de alvorlige psykiske vanskeligheder som skizofreni og bipolær lidelse og vanskeligheder som depressioner, angstlidelser og personlighedsforstyrrelser. Nærværende projekt omhandler disse mindre alvorlige psykiske vanskeligheder hos misbrugere af stoffer og alkohol. Projektet er et samarbejdsprojekt imellem Center for Rusmiddelforskning og foreløbig tre behandlingsinstitutioner for misbrugere af stoffer eller alkohol: Døgnbehandlingen i Århus Amt beliggende i Hadsten, hashtilbuddet under Rådgivningscenter Indre for Stofafhængige i Københavns Kommune, og Netværket i Københavns Kommune. 35

19 Formålet med projektet er at kortlægge symptomerne og undersøge deres betydning for behandlingsforløb i de deltagende institutioner. Det er primært et dybdegående udviklingsprojekt i forhold til både kortlægning og klinisk arbejde, mens den kvantitative side er sekundær. Projektet udføres ved, at behandlere på de enkelte institutioner interviewer klienterne ved hjælp af strukturerede interviewguides. De strukturerede interviews opgøres derefter af M.H., der så giver behandlerne en tilbagemelding og drøfter resultaterne af de strukturerede interviews i forhold til de kliniske observationer. De strukturerede interviews indbefatter følgende: EuropASI DSM and ICD Personality Questionnaire The Readiness Ruler The Beck Depression Inventory Screening efter ICD-10 kriterier for depression Endelig udformes en personlig feedback til den enkelte bruger i samarbejde med behandleren. Tilbagemeldingen er omformuleret, sådan at personlighedsforstyrrelsesdiagnosen er omskrevet i retning af, hvad der ser ud til at optage klienten meget. Eksempelvis beskrives en person, der er diagnosticeret som havende en paranoid personlighedsforstyrrelse som en person, der er meget optaget af, hvad der er retfærdigt og rimeligt her i verden, og hvilke intentioner, der ligger bag de ting, som andre gør. Status for projektet. Dataindsamlingen til et pilotprojekt er gået i gang, og de første 25 klienter er blevet interviewet. 10 af disse var i døgnbehandling i Århus Amt, 11 i behandling i Netværket, Københavns Kommune, og fire i behandling for hashmisbrug i Rådgivningscenter Indre. Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet Karen Elmeland Projektet er et 3-årigt kombineret forsknings- og udviklingsprojekt vedrørende udvikling, implementering og evaluering af kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Det har udgangspunkt i drøftelser mellem Center for Rusmiddelforskning og tre kommuner, der har udtrykt interesse for samarbejde omkring iværksættelse af sådanne handlingsplaner: Ikast, Fre- 17

20 dericia og Randers. Med henblik på en afdækning af forbrugs- og misbrugssituationen i de tre kommuner samt identificeringen af særlige risikogrupper og risikoområder blev der i år 2000 udarbejdet oversigt over indsatser og indsatsmuligheder på alkoholområdet for hvert af de tre områder. I år 2001 blev der på grundlag af problemkatalogerne taget beslutning om konkrete indsatser/sociale interventioner i hver af de tre kommuner. I Ikast Kommune blev det besluttet at arbejde med indsatser i forhold til den primære og sekundære forebyggelse, i Fredericia koncentreres indsatsen om den tertiære forebyggelse, og i Randers blev det valgt at satse på harmreduction -konceptet. Samtidig med at disse indsatser følges, analyseres og evalueres, gennemføres der særskilte undersøgelser i de tre kommuner. Bl.a. undersøges sammenhængen mellem skader indbragt på skadestuerne og alkoholindtagelse, ligesom sammenhængen mellem vold/kriminalitet og alkoholindtagelse analyseres i de tre aktuelle politikredse. I foråret 2002 gennemførtes et survey i de tre kommuner med henblik på at belyse borgernes alkoholbrug og holdninger til regulering og kontrol af alkohol og andre rusmidler (1200 personer i hver kommune). Undersøgelsen blev gennemført samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse (v/ Lau Laursen & Knud-Erik Sabroe) og med anvendelse af samme surveyinstrument. Det vil således være muligt at sammenholde de kommunale data med de landsdækkende. Det overordnede sigte med projektet er at opstille forskellige modeller for problemanalyse og interventionsformer, samt at afprøve og udvikle disse modeller i de tre områder, hvor problemerne dels tager sig forskelligt ud, dels har forskellige determinanter. Projektet udføres i tæt samarbejde med de relevante organisationer/institutioner. Der er tale om et komparativt, aktionsorienteret forskningsprojekt med en vægtning af de deskriptive, analyserende, modeludviklende og procesevaluerende delelementer. Projektet, hvor forskningsdelen er finansieret af Socialministeriet, blev iværksat medio 2000 og forventes endelig afrapporteret ultimo Befolkningens holdninger til alkoholpolitiske virkemidler og alkoholadfærd Lau Laursen, Svend Sabroe og Knud-Erik Sabroe Undersøgelsen er en gentagelse af et alkoholsurvey fra 1994 om befolkningens holdninger til alkoholpolitiske virkemidler og alkoholadfærd. Baggrunden for undersøgelsen i 1994 med titlen Befolkningens alkoholforbrug, oplevelser af alkoholforbrug og holdninger til regulering og kontrol 35

21 af alkohol og andre rusmidler var ønsket om en systematisk kombination af data om holdninger til alkoholpolitik og alkoholadfærd med forbrugs-, demografiske og sociale variabler. Resultaterne i 1994 pegede på, at der kan være tvivl om, om der er generel opbakning bag den relativt liberale alkoholpolitik i Danmark. Flertallet af de adspurgte i 1994 havde hverken oplevet belastende negative eller understøttende positive konsekvenser af deres alkoholforbrug i nævneværdig omfang. Et stort flertal mente, at deres omgangskreds havde et passende alkoholforbrug. Til gengæld mente et flertal, at de unge, man kendte, havde et for højt eller lidt for højt alkoholforbrug. Undersøgelsen viste endvidere, at der i spørgsmålet om alkohol og bilkørsel er en klar restriktiv holdning i befolkningen. Data blev i 1994 indsamlet ved hjælp af et postomdelt spørgeskema til et udsnit på 2000 af befolkningen i alderen år. Det samme spørgeskema er blevet anvendt i denne undersøgelse, dog med mindre ændringer og tilføjelse af nye spørgsmål. Spørgeskemaet blev udsendt i foråret 2002 til et udsnit på 3200 af befolkningen i alderen år. Dataindsamling og - bearbejdelse blev afsluttet i efteråret 2002, og der blev opnået en svarprocent på 56,5 %, hvilket er noget lavere end ved undersøgelsen i Det samme spørgeskema er anvendt ved indsamling af data i tre kommuner, Randers, Ikast og Fredericia, jf. Karen Elmelands projekt Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Analysearbejdet blev påbegyndt i omkring årsskiftet 2002/2003, og undersøgelsen forventes afrapporteret ved udgangen af Projektet har opnået en samlet finansiering på kr. fra Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler i årene Projektarbejdet foregår i et samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning og Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. 19

22 Ph.d.-projekter En undersøgelse af en gruppe stofmisbrugeres mestring af en stoffri tilværelse efter døgnbehandling med et særligt fokus på en kvalitativ undersøgelse af individualpsykologiske copingstrategier i forbindelse med forandring af identitet og selvopfattelse Dorte Olesen Hecksher Ph.d.projektet er en del af et større projekt ved Center for Rusmiddelforskning, hvor man over en årrække har fulgt en gruppe stofmisbrugere, som tidligere har været i døgnbehandling. Ph.d. projektet fokuserer på den del af undersøgelsespopulationen, der har haft en længere stoffri periode efter døgnbehandling, og dataindsamlingen har primært bestået af en række kvalitative interviews. Disse interviews omhandler den enkelte undersøgelsesdeltagers realisering af en tilværelse uden misbrug af stoffer. Med udgangspunkt i begreber om identitet, selvbegreber og selvopfattelse analyseres de individuelle vidnesbyrd. Projektets kvalitative materiale fokuserer på de psykologiske og til en vis grad de sociale aspekter af tilværelsen efter døgnbehandlingen, mens en række kvantitative data blandt andet giver mulighed for at beskrive undersøgelsesdeltagernes deltagelse i forskellige efterbehandlingstilbud, beskæftigelse, kriminalitetsforhold og lignende. Status for projektet i februar 2003 er, at dataindsamlingen i form af interviews er afsluttet og delvist analyseret. I forbindelse med et studieophold ved University of Glasgow i 2002 modtog jeg vejledning i relation til analyse af de kvalitative data af professor Neil McKeganey fra Centre for Drug Misuse Research. De kvantitative data fra opfølgningsundersøgelsen er bearbejdet og beskrevet og kommer til at indgå i afhandlingen, der indleveres til bedømmelse i marts Vejleder: Lektor, dr.phil. Lars Hem, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 35

23 Udvikling af socialt arbejde med tunge stofmisbrugere Esben Houborg Pedersen Forskningsprojektet, som er et ph.d.-projekt, er en analyse af, hvordan en af de centrale styringsproblematikker i narkotikapolitikken siden midten af 1970erne, nemlig: hvordan skal man forstå og hvad skal man gøre med de tunge stofmisbrugere?, artikuleres i praktisk socialt arbejde i dag. Der er tale om en styringsproblematik, som byder på ontologisk, epistemologisk, moralsk og handlingsmæssig usikkerhed, og som på den baggrund har givet og fortsat giver anledning til mange diskussioner og eksperimenter (man behøver blot nævne de aktuelle diskussioner om heroinforsøg og fixerum). Forskningsprojektet analyserer, hvordan man i forbindelse med socialt arbejde på gadeplan og langvarig metadonbehandling i Odense og København søger at forstå og håndtere tunge stofmisbrugere, og hvilke konsekvenser det har med hensyn til produktionen og reproduktionen af denne del af narkotikaproblemet, herunder særligt stofmisbrugernes position i det narkotikapolitiske felt. Projektet tager specielt sigte på at belyse, hvorvidt og hvordan bruger- og livsstilsorienterede strategier, som man har kunnet iagttage i forhold til andre socialpolitiske målgrupper, giver sig udslag i det sociale arbejde med udstødte stofmisbrugere og deres hverdagsmiljø. Et centralt spørgsmål er, hvorvidt der sker forskydninger i forståelsen af (nogle) misbrugere og deres problemer, og dermed også i handlestrategier og løsningsmodeller, fra primært at tage udgangspunkt i begreber som afhængighed og misbrug til at operere med begreber som risici og skader? Hvilke konsekvenser har det, ikke mindst med hensyn til stofmisbrugernes sociale positioner og sociale identiteter som aktører eller deres mulige subjektpositioner i det narkotikapolitiske felt? Her spiller særligt spørgsmålene om, hvordan man skal forstå og håndtere sidemisbrug og stofmiljøer og evt. sammenhængene derimellem en vigtig rolle. Det kan antages, at der opstår spændinger og konflikter mellem forskellige rationalitetsformer i det sociale arbejde med stofmisbrugere, som enten kan være repræsenteret af forskellige indsatser eller optræde som interne modsætninger i den enkelte indsats, og som måske netop bliver synlige i forhold til problemstillinger vedrørende sidemisbrug og stofmiljø. Forskningsprojektets analyser af det sociale arbejde på gadeplan og den langvarige metadonbehandling vil belyse dette arbejdes eksperimentelle og konfliktuelle karakter, hvor konstruktion af aktører, problemer, mål og midler ses som en del af arbejdet og som et produkt af de magtrelationer, der etableres gennem det. Projektet består af diskursanalyser, som med udgangspunkt i litteraturen om politisk styringsrationalitet ( governmentality ), kortlægger og beskriver den diskursive orden, der gør sig gældende på det narkotikapoliti- 21

24 ske felt i forhold til tunge stofmisbrugere. Disse diskursanalyser kombineres med praksisanalyser, som tager udgangspunkt i den såkaldte oversættelsessociologi eller aktør-netværkteori, hvor det analyseres, hvordan diskursive, sociale, materielle og tekniske forhold bliver til ressourcer og kombineres i netværk eller alliancer, som gør det muligt at handle ved at konstituere aktører, mål, midler osv. i givne sammenhænge. Metoder i socialt arbejde og sociale foranstaltninger bliver på den baggrund betragtet som sådanne netværk, der har opnået en sådan form og karakter, at de kan flyttes i tid og rum såkaldte immutable mobiles, således at metoder i lige så høj grad ses som et produkt af, som en forudsætning for socialt arbejde, jf. belysningen af arbejdets eksperimentelle aspekter. Datamaterialet består af interview med socialarbejdere og brugere, som deltager i de undersøgte sociale indsatser, interview med nøglepersoner som repræsenterer forskellige positioner i de lokale narkotikapolitiske kontekster, samt dokumentarisk materiale om såvel de enkelte sociale indsatser som den lokale kontekst. Afhandlingen forventes færdig ultimo Videnshåndtering i døgnbehandling for stofmisbrugere Leif Vind Projektet, der er er et ph.d.-projekt, er en del af det større DANRIS-projekt, der er selvstændigt beskrevet andetsteds i årsrapporten. Projektet havde oprindeligt to indfaldsvinkler, 1) en undersøgelse af hvorledes behandlingspraksis i døgnbehandlings-institutionerne påvirkes af den systematiske registrering af behandlingsresultater, og 2) en undersøgelse af hvorledes visitationen til døgnbehandling, og især matchningen til de enkelte institutioner påvirkes af adgangen til opgørelser over døgninstitutionernes behandlingsresultater. Fra 2001 har projektet endvidere fået en tredje indfaldsvinkel, nemlig hvordan amternes praksis med at godkende døgninstitutionerne påvirkes af adgangen til DANRIS-resultaterne. Projektet er treårigt og påbegyndtes 1. august I 2002 er der blandt andet blevet arbejdet videre med undersøgelsen af DANRIS-registreringens mulige påvirkning på visitations- og matchningspraksis i misbrugscentrene. I denne undersøgelse, der har nyinstitutionel teori som forståelsesramme, beskrives de enkelte misbrugscentres aktuelle måder at visitere og matche misbrugere til døgnbehandling. Gennem de seneste ti års forskning er der 35

25 produceret så megen viden om faktorer, der har betydning for matchningen mellem klient og behandlingsform, at det i praksis er umuligt for misbrugscentrenes medarbejdere i de enkelte visitationer at tage høje for alle kendte faktorer; det bliver nødvendigt at foretage en matchning uden at tage al væsentlig viden i betragtning. Ved hjælp af metoderne Grounded Theory, Antropologisk Beslutningstræ samt kvantitative analyser bliver de enkelte misbrugscentres såkaldte visitations- og matchningsstrategier i dette projekt kortlagt, og som en del af kortlægningen undersøges, hvilke former for viden om klient og behandlingsinstitution den enkelte visitator benytter sig af i matchnings-processen. Når misbrugscentrene i en periode har haft adgang til DANRISregistreringens opgørelse over døgninstitutionernes behandlingsresultater, vil undersøgelsen blive gentaget med henblik på at afdække mulige ændringer i visitations-/matchningsstrategierne, eller i anvendelsen af specifikke typer viden. Dataindsamlingen i denne del af ph.d.-projektet vil således fortsætte de næste ca. 2 år. Fra andet halvår af 2001 og ind i 2003 har der overvejende været fokus på dataindsamling i de ca. 40 deltagende døgninstitutioner. Her indhentes der viden om 1) institutionernes bevæggrunde for at deltage i DANRISprojektet. I flere andre lande har man tidligere forsøgt at implementere DANRIS-lignende projekter, men uden nogen særlig lyst fra institutionernes side til at deltage i projektet. I DANRIS-projektet har man derimod en meget høj grad af deltagelse og det er derfor væsentligt af kortlægge hvad årsagerne er til denne deltagelse. Herudover indhentes der i institutionerne baseline-data vedrørende 2) institutionernes nuværende niveau for videnshåndtering, samt 3) institutionernes behandlingstilbud. I slutningen af 2002 og ind i 2003 er der fokus på døgninstitutionernes monitorerings- og evalueringskapacitet og praksis. Hvilke måder overvåger døgninstitutionerne om deres behandling fungerer som den skal, og hvad betyder den aktuelle måde at overvåge behandlingen på, i forhold til at adoptere et monitoreringsværktøj som DANRIS programmet? 23

26 Metadon og hverdagsliv en etnografisk undersøgelse af danske stofmisbrugeres erfaringer med længerevarende metadonbehandling Helle Dahl Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har med en bevilling over 2 1/2 år gjort det muligt at udføre et kvalitativt studie af metadonbehandling med henblik på at undersøge, hvordan behandlingen påvirker klienternes dagligdag og tilværelse. Mere specifikt er det hensigten at belyse og forstå behandlingen og hverdagslivet ud fra metadonklienternes egne betingelser samt deres oplevelse af de betingelser og muligheder, som behandlingssystemet og det omgivende samfund opstiller. Også ansatte i behandlingssystemet og deres holdninger til behandlings- samt behandlingspraksis vil blive inddraget og sat i spil med klienternes. Det empiriske materiale vil desuden blive brugt som fundament i og afsæt til en mere generel teoretisk og kritisk udforskning og diskussion af relationerne mellem stofmisbruger og samfund, klient og behandlingssystem og klient og behandler. Projektet kan ses som en udløber af og et kvalitativt supplement til CRF s kvantiativt baserede forløbsundersøgelse af metadonbehandlingens funktioner og effekter. Nyhedsbrevet Dorte Hecksher, Helle Dahl og Tine Nok Nyhedsbrevet er udkommet de planlagte fire gange i år 2002, hver gang med et oplag på 550. I løbet af året kom nyhedsbrevet ligeledes til at ligge på centrets hjemmeside, således at man nu kan downloade nye som gamle numre. Formålet med Nyhedsbrevet er stadig at orientere om, hvad der foregår indenfor rusmiddelforskningen såvel i Danmark som i udlandet, samt at videreformidle kommentarer til aktuelle emner indenfor rusmiddelområdet generelt. Dette er primært sket gennem beretninger fra nationale og internationale konferencer, gennem anmeldelse af bøger og artikler og via forskellige indlæg både fra medarbejdere på CRF og andre interesserede. Nyhedsbrevet blev i 2002 redigeret af de tre ovennævnte medarbejdere. 35

27 Studiebesøg Dorte Hecksher: I august/september kortere ophold ved Centre for Drug Misuse Research, University of Glasgow, Skotland. Undervisning og formidling Vibeke Asmussen: Underviser på 4. semesterkurset Etnografisk metode i foråret Underviser på 7. semesterkurset Etnografisk metode og feltøvelse, september 2002 januar Karen Elmeland: Alkohol kultur og historie. Undervisning i februar, august og oktober på alkoholuddannelsen, Ringgårdens forsknings- og formidlingscenter, Middelfart. I efterårssemestret ekstern lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab. Undervisning i receptionsanalyse på suppleringsuddannelsen.. Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Et projekt i 3 danske kommuner. Statusrapport (32 sider). Arbejdspapir. Center for Rusmiddelforskning. Dorte Hecksher: Misbrug i livsforløbsperspektiv. Anmeldelse af konference i Nordisk Alkohol og Narkotikatidsskrift (5-6) Helle Lindgaard: Juni: DANRIS-seminar I for døgnbehandlingsinstitutionerne for alkoholmisbrugere i Danmark September: DANRIS-seminar II for døgnbehandlingsinstitutionerne for alkoholmisbrugere i Danmark. April og november: Voksne børn fra familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed som led i fordybelsesaktivitet ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 25

28 November: Voksne børn fra familier med alkoholproblemer en teoretisk vinkel, temadag for faggruppen af alkoholbehandlere, Odense. Mads Uffe Pedersen: Forårs- og efterårssemestret: Opgaveseminar for psykologistuderende. Opgavevejledning for bachelor- og specialestuderende. Maj: Indsatsen overfor stofmisbrugere i Danmark, Socialpædagogernes Landforbund. Juni: Behandling af de sværest belastede stofmisbrugere, Vejle Amt. Substitutionsbehandling, Københavns Amt. August: Undervist på uddannelsen for værestedsmedarbejdere, Korsør. September: Christiansborg: Væresteder for misbrugere i Danmark. Oktober: Status over indsatsen overfor stofmisbrugere i Danmark, Aalborg, Amtsrådsforeningen. November: Misbrug af rusmidler i Danmark, undervisning på MPH, Aarhus Universitet. Behandling af stofmisbrugere i Danmark i Fagligt Selskab for Misbrugsbehandling. December: Indsatsen overfor stofmisbrugere i Danmark, Den Sociale Højskole i Århus. Standarder for behandling af stofmisbrugere, Københavns Kommune, Nationalt og internationalt udvalgsarbejde Vibeke Asmussen er koordinator for den danske del af EUudviklingsprojekt omkring internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling: European Studies in Substance Misuse samt medlem af Narkotikarådets arbejdsgruppe om skadesreduktion (januar marts 2002). Karen Elmeland er medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Alkoholforskning samt medlem af Nordisk arbejdsgruppe under NAD om komparativ restaurantforskning. 35

29 Dorte Olesen Hecksher er bestyrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Misbrugsbehandling under Dansk Psykolog Forening. Mads Uffe Pedersen er suppleant i Nordiska Nämnden för alkohol och drogforsknings (NAD) bestyrelse og videnskabelige råd samt medlem af Social- og Sundhedsministeriets refencegruppe vedr. DNU Det Nationale Uddannelsesinitiativ på rusmiddelområdet. Konferencer Centrets medarbejdere har leveret bidrag til og deltaget i følgende konferencer, møder og symposier: Januar (Evy Frantzsen) KROM-konference, Norsk forening for kriminalreform, Synnseter, Norge. Marts (Vibeke Asmussen, Helle Dahl) 13 th International Conference on the Reduction of Drug Related Harm, Ljubljana. April (Vibeke Asmussen, Helle Dahl) Årsmøde i Dansk Etnografisk Forening: Hvem er de andre - et tværfagligt møde om marginalisering, Århus. (Helle Dahl) Seminar om livshistoriske fortællinger som læreproces, Århus. Arr.: Åstedet arkiv og kulturværksted for den oversete historie. Maj (Vibeke Asmussen, Karen Elmeland, Evy Frantzsen, Regine Grytnes, Tine Nok) Nordisk samhällsvetenskapligt rusmedelforskarmöte. Not in my backyard om offentligt rum, marginalisering och interventioner. Helsinge. Arr: Nordiska nämnden för alkohol- och drogforskning (NAD). (Mads Uffe Pedersen) EASAR konference, Amsterdam. 27

30 (Mads Uffe Pedersen) ESPAD konference, Oslo. Juni (Evy Frantzsen) Third Network Meeting: Medical Prescriptions of Heroin, CCBH, Utrecht, Holland. August (Evy Frantzsen, Regine Grytnes) Netværksmøde for Nordiske Politiforskere, Reykjavik. (Evy Frantzsen, Regine Grytnes) Nordic Conference of Sociology, Reykjavik. (Vibeke Asmussen) EASA (European Association of Social Anthropologists), biannual conference, København. September (Helle Dahl) 13th annual ESSD conference, Helsinki, Finland. Arr: ESSD, European Society for Social Drug Research. (Helle Lindgaard) Alkoholmisbrug og personlighedsforstyrrelser, Vejle. Oktober (Dorte Hecksher) A thematic meeting of the Kettil Bruun Society for Social and Epidemiological Research on Alcohol: Addiction in a life course perspective: entry and exit processes. Konferencen arrangeredes i samarbejde med NAD. (Helle Dahl) Kickstart en konference om metadon og arbejde, København. Arr.: Københavns Kommune. (Mads Uffe Pedersen) Treating addictions in special populations, Binghamtom, USA. (Regine Grytnes, Mads Uffe Pedersen) Status over indsatsen overfor stofmisbrugere i Danmark, Aalborg. Arr.: Amtsrådsforeningen. November (Helle Lindgaard) Voksne børn af alkoholmisbrugere, temadag for faggruppen af alkoholbehandlere, Odense. 35

31 Papers præsenteret ved konferencer, symposier m.v. Vibeke Asmussen: Hvem er de andre? En introduktion til marginalisering. Årsmøde i Dansk Etnografisk Forening. Vibeke Asmussen: Harm reduction as a treatment ideology in Danish methadone clinics an ethnographic approach, 13 th International Conference on the Reduction of Drug Related Harm, Ljubljana, Slovenien. Helle Dahl: Harm Reduction in a Danish 12 Step Dominated Community. 13 th International Conference on the Reduction of Drug Related Harm, Ljubljana, Slovenien. Karen Elmeland: The Cuckoo s Nest. Paper præsenteret ved Nordisk samhällsvetenskapligt rusmedelforskarmöte. Not in my backyard om offentligt rum, marginalisering och interventioner maj Helsinge. Arr.: Nordiska nämnden för alkohol- och drogforskning (NAD). Evy Frantzsen: Konkrete tiltak i forhold til skadereduksjon. KROMkonference, januar, Synnseter, Norge. Evy Frantzsen: Politiets innsats overfor stoffbrukere på Vesterbro ved Nordisk samhällsvetenskapligt rusmedelforskarmöte. Not in my backyard om offentligt rum, marginalisering och interventioner maj Helsinge. Arr.: Nordiska nämnden för alkohol- och drogforskning (NAD). Regine Grytnes: Paper præsenteret ved workshop om Politi forskning ved Nordic Conference of Sociology, august 2002, Reykjavik. Regine Grytnes: Resultaterne af værestedsevalueringen ved workshop ved Amtsrådsforeningens konference Status over indsatsen overfor stofmisbrugere i Danmark, 29. oktober Aalborg. Dorte Hecksher: Managing a life without substance abuse a qualitative follow-up study. A thematic meeting of the Kettil Bruun Society for Social and Epidemiological Research on Alcohol: Addiction in the life course perspective: entry and exit processes. Stockholm. Konferencen arrangeredes i samarbejde med NAD. Mads Uffe Pedersen: The DANRIS project. EASAR konference, maj Amsterdam. 29

32 Mads Uffe Pedersen: The Danish Methadone Project. ESPAD konference, maj 2002, Oslo. Mads Uffe Pedersen: The Danish Rehabilitation and Information System. Treating addictions in special populations, oktober 2002, Binghampton, USA. Publikationer Asmussen, V. & Dahl, H.: Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet. I: Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift, Helsingfors; 19(4): , Asmussen, V., Dahl, H., Elmeland, K., Grytnes, R., Hecksher, D., Lindgaard, H., Pedersen, M.U. & Vind, L.: Dansk behandlings- og forebyggelsesforskning på rusmiddelområdet Rapport fra en forskningskonference, december Statens Institutt for Rusmiddelforskning (SIRUS), Oslo: 111 s., Elmeland, K.: Alkoholens hva, hvor, hvordan og når. I: Rus & Avhengighet, Oslo; 5(4): 27-29, Elmeland, K. & Villumsen, S.: Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Center for Rusmiddelforskning, Århus: 73 s., Frantzsen, E.: Dreper vi de narkomane? Universitetet i Bergen, Bergen: 12 s., Frantzsen, E.: Skadereduksjon - konkrete tiltak. I: Kromnytt. Tidsskrift for norsk forening for kriminalreform, Oslo; (1), Grytnes, R., Villumsen, S. & Pedersen, M.U.: Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere i Danmark. Center for Rusmiddelforskning, Århus: 159 s., Hesse, M.: Metaanalyser som grundlag for evidensbaseret misbrugsbehandling. En diskussion af fem metaanalyser af behandlingseffekter. I: Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift, Helsingfors; 19(5-6): ,