Efter- og videreuddannelse Center for Undervisningsmidler 2010 København Center for Undervisningsmidler Nordsjælland Center for Undervisningsmidler

Transkript

1 årsrapport 2010

2 årsrapport 2010 professionshøjskolen ucc 5 Indledning 6 Forord 7 Hovedtal Professionshøjskolen UCC 14 UCC s organisation 16 Uddannelsesudvalg 17 Regional tilstedeværelse 18 Strategiimplementering Studie- og læringsmiljø 25 Campus 27 Partnerskaber 28 Udviklingskontrakt Strategi for regional uddannelsesdækning 31 Grunduddannelser 32 Syv mellemlange videregående uddannelser 41 Efter- og videreuddannelser 42 Diplomuddannelser og kurser 44 Centre for Undervisningsmidler 47 Udvikling og anvendt forskning 48 Forskning, forandring og forankring 49 Udvalgte projekter igangsat i 2010 under udviklings- og forskningsprogrammerne 53 Årsregnskab 54 Anvendt regnskabspraksis 58 Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse 62 Noter mv. 66 Særlige specifikationer 68 Personaleressourcer 69 Ledelsespåtegning 70 Den uafhængige revisors påtegning

3 4 Årsrapport 2010

4 5 Årsrapport 2010 Indledning

5 forord Det danske velfærdssamfunds fremtid afhænger af de mennesker, der skaber velfærden. At uddanne pædagoger, lærere og sygeplejersker m.fl. er en af UCC s kerneopgaver. UCC har et kvalificeret bud på, hvordan fremtidens opgaver løses i bl.a. folkeskoler, daginstitutioner og på sundhedsområdet. UCC forsyner de centrale velfærdsområder med uddannelse og viden og har en dyb indsigt i, hvordan de fungerer og hvilke udfordringer de slås med. UCC arbejder med andre ord med velfærd i virkeligheden. UCC har siden sin etablering den 1. januar 2008 arbejdet intensivt og målrettet på at realisere visionen bag professions højskoleloven fra UCC har i samarbejde med aftagere og interessenter fastlagt ambitiøse mål for kvalitetsudviklingen af de praksisnære videregående uddannelser med henblik på at sikre udvikling og vækst inden for de erhverv og professioner som uddannelserne retter sig imod. UCC har mobiliseret den nødvendige institutionelle udviklingskraft og har allerede indfriet en række af de fastlagte mål. Det er en kendsgerning, at krav og forventninger til de centrale velfærdsydelser vil stige i de kommende år. Som professionshøjskole har UCC en særlig forpligtelse til at imødekomme denne udfordring - en udfordring, der forudsætter en ambitiøs indsats inden for uddannelse, udvikling og anvendt forskning. den fremtidige uddannelsesudvikling og videnudvikling ved at samle UCC s aktiviteter i én faglig og økonomisk bæredygtig campus centralt i København, der i samspil med UCC s campusløsning i Nordsjælland skal sikre en kvalificeret uddannelses dækning i Region Hovedstaden. Bestyrelsen for UCC skal i løbet af sommeren 2011 tage endelig stilling til UCC s campusplaner i København. Campus skal sikre UCC de optimale fysiske rammer, der kan understøtte udviklingen af en stærk videnprofil inden for alle UCC s kernefagligheder. Større fagmiljøer skal sikre en kvalificeret faglig sparring og nye udviklingsmuligheder bl.a. ved at forbedre samspillet mellem anvendt forskning og UCC s forskellige uddannelsesretninger. UCC skal fremstå som en attraktiv og vigtig samarbejds partner både nationalt og internationalt. Samtidig skal campus give UCC de nødvendige nye læringsrum og uddannelsesfaciliteter, der kan imødekomme og udfordre de kommende studerendes forventninger og behov. Strategiske investeringer i fremtiden afspejles også i det årsregnskab, der fremlægges for Den ordinære virksomhed er i økonomisk balance, men det har også i 2010 været nødvendigt at foretage træk på UCC s egenkapital med henblik på at finansiere en række bygnings- og infrastrukturmæssige tilpasninger. I 2010 tog UCC et væsentligt skridt hen imod realisering af den uddannelsesvision som bestyrelsen fastlagde i strategien fra UCC vil understøtte I 2010 fortsatte aktivitetsfremgangen for stort set alle UCC s uddannelser. Denne fremgang konsoliderer UCC s position som en af de væsentligste uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden, men den forpligter også i forhold til at forsætte uddannelsesudviklingen med uformindsket styrke. Ove E. Dalsgaard Formand for bestyrelsen Laust Joen Jakobsen Rektor UCC er trods mange udfordringer mere parat end nogensinde til at tage sin del af ansvaret for uddannelsesudviklingen på de centrale velfærdsområder i de kommende år. 6 Årsrapport 2010

6 hovedtal 2010 Hoved- og nøgletal mio. kr mio. kr mio. kr Resultatopgørelse Omsætning Driftsomkostninger Resultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle poster Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancesum Egenkapital ultimo Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Pengestrøm, netto Nøgletal Overskudsgrad (%) Likviditetsgrad (%) Soliditetsgrad (%) Finansieringsgrad (%) Årsrapport 2010

7 Årets resultat for Professionshøjskolen UCC viser et underskud på 27,2 mio. kr. Underskuddet skyldes ligesom i 2009 primært en række omkostninger i forbindelse med planlagte tilpasninger af UCC s bygningsmasse til uddannelsesaktiviteten. Alene nedskrivninger og tab på ejendomme udgør 14,5 mio. kr. og hertil kommer bl.a. ombygninger, flytteomkostninger og nødvendige driftsomkostninger på fraflyttede, men endnu ikke solgte ejendomme. Mio. kr. 0 5, ,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Ordinær drift Bygningsmæssige tilpasninger Figur 1. Resultat fordelt på ordinær drift og bygningsmæssige tilpasninger 8 Årsrapport 2010

8 Kun 1,5 mio. kr. af underskuddet hidrører fra ucc s 13% kerneaktiviteter. Den primære årsag til dette resultat 20% 10% 57% mod et forventet overskud er, at en pålagt dispositionsbegrænsning på 6,8 mio. kr. for 2010/11 18% er 13% 12% ucc omsatte i 2010 for i alt 772 mio. kr. Det er en nedgang på 7,1 mio. kr. i forhold til Nedgangen svarer stort set til den foretagne dispositionsbegrænsning. valgt medtaget som indtægtsreduktion i Grunduddannelserne udgør samme andel af omsætningen som i 2009, mens stigningen i Professionsinstitutternes andel opvejer faldet i Øvrige. Finansieringskilderne er her grupperet på samme måde som i 2009 og I årsrapportens noteopstilling følges den foreskrevne gruppering for % Taxameter Særlige Deltagerbet Andre 11% 14% 59% 16% 9% 8% 9% 11% 5% 7% 20% 23% 60% 20% 60% 68% Grunduddannelserne Professionsinstitutterne CFU Øvrige Figur 2. Omsætningen fordelt på kerneydelser På finansieringssiden er andelen af Særlige tilskud øget, mens Andre indtægter er faldet. Taxameterindtægterne og Deltagerbetaling udgør uændrede andele % 12% 14% 13% 13% 11% 20% 57% 18% 57% 16% 59% Taxameter Særlige Deltagerbet Andre Finansieringskilderne er her grupperet på samme måde som i 2009 og I årsrapportens noteopstilling følges den foreskrevne gruppering for Figur 3. Omsætningen fordelt på finansieringskilder 9% 8% 9% 11% 5% 7% 9 Årsrapport % 60% 20% 60% 20% 68%

9 På omkostningssiden er 2010 og 2009 præget af de omtalte tilpasninger i bygningsmassen. Af fire ejendomme, som var sat til salg, er dele af to ejendomme solgt, og en ejendom er udlejet med aftalt overtagelse ultimo Primo 2011 er yderligere en ejendom solgt. Målet er fortsat at afpasse bygningsomkostningerne, så de står i bedre relation til uddannelsesaktiviteterne. Den økonomiske styring har fortsat fokus på den ordinære drift, idet de særlige omkostninger vedrørende tilpasninger i bygningsmassen har været adskilt herfra. Af nedenstående figur, som viser omkostningerne fordelt på formål, fremgår det, at Undervisningens gennemførelse procentuelt er faldende. Baggrunden er vigende STÅ-tal på de ordinære uddannelser, men faldet skal også ses i sammenhæng med, at aktiviteter med særlige tilskud, herunder alle udviklingsaktiviteter knyttet til UCC s udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet, er tilsvarende stigende. Omkostninger, der kan henføres til ledelse og administration, er fortsat procentuelt faldende, mens bygningsdrifts andel er tilbage på 2008 s niveau. Dette skyldes dels en afledet virkning af de mange bygningstilpasninger dels at visse omkostninger til kantinedrift nu henføres til bygningsdrift. Markedsføring ligger fortsat på ca. 1 %. 60% % 40% 50% 47% 56% % 20% 21% 22% 19% 20% 10% 13% 12% 13% 15% 0% 1% 1% 1% 8% Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Figur 4. Omkostningerne fordelt på formål opgjort ekskl. bygningsmæssige tilpasninger. De omkostninger, der kan henføres til UCC s faglige kerneopgaver uddannelse, udvikling og anvendt forskning omfatter såvel undervisningens gennmeføreslse samt i al væsentlighed aktiviteter med særlige tilskud. 10 Årsrapport 2010

10 UCC s egenkapital og økonomiske nøgletal Egenkapitalen udgjorde ultimo ,5 mio. kr. De omkostningstunge tilpasninger af bygningsmassen og det deraf følgende underskud betyder en svækkelse af de økonomiske nøgletal. Væsentligst er forringelsen af likviditetsgraden, som fra et niveau på 90 % i 2008 er faldet til 56 % i Likviditeten er faldet med 13,6 mio. kr. i Hvis ejendommen, som er solgt primo 2011, var blevet solgt i 2010, ville likviditetsgraden være blevet 64 %. Hvis alle overtallige ejendomme sælges til den forventede pris vil likviditetsgraden stige til 78 %. Samlet set fremstår ucc derfor fortsat som økonomisk velkonsolideret og fastholder stort set niveauet på soliditetsgrad og finansieringsgrad. Forventninger til regnskabsåret 2011 UCC arbejder med følgende strategiske fokusområder for : Uddannelsesudvikling Videnudvikling Eksternt samarbejde UCC 2020 Uddannelse, udvikling og vækst, skal sikre ucc s uddannelsesudvikling inden for en langsigtet vision for ucc s uddannelser og uddannelsesudbud frem mod Campus København, som indebærer en samling af ucc s aktiviteter i én faglig og økonomisk bæredygtig campus centralt i København, der i samspil med den igangværende campusløsning i Nordsjælland kan sikre en kvalificeret uddannelsesdækning i Region Hovedstaden. I denne forbindelse er det et vigtigt element at vende de seneste års tilbagegang i optagelsestallene på grunduddannelserne til fremgang. I 2010 konstateres en positiv tendens, som de seneste ansøgertal synes at bekræfte. ucc s budget for forudser samlet set balance på driften for hele perioden. ucc forventer at sælge yderligere to ejendomme i Kombineret med masterplanens omkostningstilpasninger bringer ucc dermed økonomien i balance. Samtidig planlægges der en væsentlig genopretning af likviditeten. Tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer skal realisere ucc s strategiske mål og samtidig sikre, at ucc kan imødekomme de store økonomiske udfordringer: Masterplanen, som gennem besparelser, ændret arbejdstilrettelæggelse og organisatoriske ændringer, skal sikre en sammenhængende økonomi. Med finansloven for 2011 blev ucc pålagt en række besparelser. Besparelserne udgør i mio. kr. Besparelserne stiger i de kommende år, og forventes med virkning fra 2014 at ville udgøre 100 mio. kr. årligt. De 100 mio. kr. svarer til 15 % af UCC s samlede indtægter. 11 Årsrapport 2010

11 Professionshøjskolen UCC UCC er en af i alt syv professionshøjskoler i Danmark. ucc er en selvejende institution for videregående uddannelse med Undervisningsministeriet som ressortministerium. Formål og hovedopgaver I henhold til Lov om Professionshøjskoler for videregående uddannelser er det Professionshøjskolen ucc s formål at: udbyde og udvikle mellemlange videregående uddannelser til og med professionsbachelorniveau og videreuddannelse til og med diplomniveau. Uddannelserne skal på et internationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor udbyde og udvikle efteruddannelse inden for de professionsområder som UCC dækker varetage udviklingsopgaver og fungere som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som ucc retter sig imod varetage opgaver i henhold til Lov om Centre for Undervisningsmidler ucc startede sin virksomhed den 1. januar 2008, som en fusion af en række mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og videncentre. ucc udbyder syv professionsrettede mellemlange videregående uddannelser: uddannelsen til pædagog, lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, tegnsprogstolk og tekstilformidler, samt en række diplomuddannelser inden for ledelse, sundhed og det pædagogisk-didaktiske område. Desuden arbejder ucc målrettet med udvikling og anvendt forskning og er samtidig leverandør af såvel konsulentydelser som individuelt tilrettelagte uddannelses- og udviklingsforløb til skoler, institutioner, kommuner og virksomheder. Studerende i tal I 2010 havde ucc aktive studerende, hvoraf var tilknyttet en af de syv mellemlange videregående uddannelser. Det svarer til en samlet studieaktivitet på studenterårsværk (stå). ucc s diplomuddannelser havde tilmeldte, aktive studerende. Diplomuddannelserne læses fortrinsvis på deltid og aktiviteten kunne i 2010 opgøres til samlet 936 stå studenterårsværk (stå). Yderligere omkring studerende pr. semester deltog i 2010 i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb rundt om i Region Hovedstadens kommuner. 12 Årsrapport 2010

12 13 Årsrapport 2010

13 UCC s organisation Bestyrelse UCC s bestyrelse varetager den overordnede ledelse af professionshøjskolen. Det juridiske grundlag for UCC s virksomhed er beskrevet i Lov om Professionshøjskoler for videregående uddannelser, og de overordnede rammer for UCC s opgaver og organisation er fastlagt i Vedtægt for Professionshøjskolen UCC. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, hvoraf fire er valgt af og blandt medarbejdere og stude- rende, syv repræsenterer aftagere, interesseorganisationer og øvrige samarbejdspartnere og yderligere fire udpeges af bestyrelsen selv. Bestyrelsen har en funktionsperiode på fire år. Alle medlemmer blev i 2010 enten gen- eller nyudpeget, og i maj 2010 tiltrådte UCC s nye bestyrelse. Dagsorden, bilag og referater fra bestyrelsens møder offentliggøres på Formand Ove E. Dalsgaard Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Næstformand Leo H. Knudsen Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Finn Hauberg Mortensen Udpeget af Københavns Universitet Lone Njor Hulth Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Ingo Østerskov Udpeget af Københavns Erhvervsakademi Dorthe Pedersen Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Michael Egelund Udpeget af FTF Morten Vestergaard Hansen Valgt af og blandt de studerende Klaus Nørskov Udpeget af Børne- og Kulturchefforeningen Mathias Christensen Valgt af og blandt de studerende Kit Claudi Udpeget af Foreningen af social-,sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark Boris Eriksen Eidemak Valgt af og blandt medarbejderne Pernille Fendrich Schmidt Udpeget af Region Hovedstaden Gitte Funch Valgt af og blandt medarbejderne Kirsten Jensen Udpeget af KKR 14 Årsrapport 2010

14 Ledelse UCC kan organisatorisk beskrives i en struktur med tre søjler: Udannelsesudvalg Hovedsamarbejdsudvalg De Studerendes Råd UCC s Bestyrelse Rektor Direktion Efter- og videreuddannelse Udvikling og forskning Grunduddannelser Ressourceområdet Udviklingsafdelingen Tre professionsinstitutter Fire centre for undervisningsmidler UCC Biblioteket Fem afdelinger for professionsbacheloruddannelser Fem afdelinger for fælles administrative funktioner: Økonomi, HR, IT, Bygning, drift og service, Studieadministration UCC er organiseret i tre hovedområder eller søjler: Grunduddannelsesområdet, Efter- og videreuddannelsesområdet inkl. udvikling og anvendt forskning samt Ressourceområdet. Ressourceområdet samler UCC s administrative funktioner. De bærende elementer i ledelsessystemet og de organisatoriske kompetenceforhold omfatter primært en fælles, forpligtende udmøntning af UCC s strategi, forpligtende aftaler i tilknytning til UCC s udviklingskontrakt, fælles rammer for den ledelsesmæssige kompetenceudvikling, resultatlønskontrakter for chefer og ledere, fælles kvalitetsudviklingssystemer mv. Den tværfaglige orientering i organisationen understøttes af et særligt fokus på samspil og samarbejde internt mellem grunduddannelsesafdelinger, professionsinstitutter og centre for undervisningsmidler samt eksternt i forhold til aftagere og interessenter. Til understøttelse af dette blev en ny afdeling for udvikling og anvendt forskning etableret i Afdelingen skal bl.a. styrke et mere intensivt og fokuseret samarbejde mellem grunduddannelse og professionsinstitutter samt sikre en stærkere styring og koordinering af UCC s udviklings- og forskningsaktiviteter og et mere målrettet og strategisk samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 15 Årsrapport 2010

15 Uddannelsesudvalg UCC har syv uddannelsesudvalg, der tilsammen dækker de uddannelsesretninger, UCC udbyder. Uddannelsesudvalgene er oprettet af bestyrelsen og rådgiver denne samt UCC s ledelse om forhold vedr. uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver desuden indstillinger om konkrete studieordninger inden for det enkelte udvalgs område til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Hvert uddannelsesudvalg består af 12 medlemmer, der i 2010 alle er enten gen- eller nyudpegede. Uddannelsesudvalgene har en funktionsperiode på fire år. Det er UCC s ambition, at udvalgene er en aktiv medspiller og samarbejdspartner i udviklingen af UCC s kerneopgaver. I kommissoriet for uddannelsesudvalgene er det fastsat, at alle udvalg mødes med UCC s bestyrelse og ledelse to gange årligt til fælles drøftelse af initiativer, der retter sig mod udviklingen af UCC s uddannelser. De gennemgående temaer for udvalgenes arbejde i 2010 har været nye behov i velfærdsprofessionerne, partnerskabsaftaler samt anvendt forskning, udvikling og videnudvikling i UCC. Hver for sig har udvalgene derudover behandlet en række emner relateret til det pågældende udvalgs uddannelse. Oplysninger om udvalgenes arbejde er tilgængelige på UCC s hjemmeside 16 Årsrapport 2010

16 Regional tilstedeværelse UCC skal dække behovet for udbud af professionsuddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i Region Hovedstaden. A. Pædagoguddannelsen Sydhavn København S M J B K B. Pædagoguddannelsen Nordsjælland Hillerød C. Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn (tidl. Højvang/Ballerup) Skovlunde D. Pædagoguddannelsen København Kbh. Ø / Hellerup E. Pædagoguddannelsen Frøbel Frederiksberg F. Pædagoguddannelsen Bornholm Rønne G. Læreruddannelsen Zahle København K C H O E D L N G A H. Læreruddannelsen Blaagaard / KDAS Søborg I. Læreruddannelsen Bornholm Rønne J. Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Hillerød BORNHOLM K. Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland Hillerød L. Center for Tegnsprog - Tolkeuddannelsen København N / Århus ÅRHUS L BORNHOLM M. Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Hillerød F I N. Håndarbejdets Fremme - Tekstilformidleruddannelsen København K O. Efter- og videreuddannelse København N 17 Årsrapport 2010

17 Strategiimplementering 2010 I UCC s første to år har en stor del af den strategiske opmærksomhed været rettet mod etablering af de nødvendige institutionelle rammer som en forudsætning for økonomisk bæredygtighed og fortsat kvalitetsudvikling af UCC s kerneydelser. Også i 2010 har en del af strategiimplementeringen været fokuseret på organisatoriske tilpasninger. Pædagoguddannelsen København, som tidligere var fordelt på to adresser, blev i 2010 samlet på Strandvejen i Hellerup. Ligeledes blev de tidligere pædagoguddannelsessteder Højvang og Ballerup samlet på én ny adresse på Ejbyvej i Skovlunde og ændrede samtidig navn til Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. I 2009 skærpede UCC s bestyrelse strategiens prioritering med formuleringen af det strategiske fokus for 2010 i forhold til de projekter, der direkte sigter på kvalitetsudvikling af UCC s udbud og øvrige kerneopgaver. Prioriteringen i 2010 blev sammenfattet i tre overskrifter, som har været retningsgivende for den konkrete udmøntning af den overordnede strategi. Strategisk Fokus 2010 omfatter følgende områder: Studie- og læringsmiljø Campusvisionen Partnerskaber Strategisk fokus udmøntes gennem afdelingsspecifikke strategiimplementeringsplaner samt en række tværgående, strategiske indsatsområder, som prioriterer den del af strategiimplementeringen, der sker fælles for alle afdelinger i organisationen eller inden for et direktørområde. Sammenfattende vurderes det, at mange strategiske resultater er opnået. Der er gennemført organisatoriske forandringer, ligesom hovedparten af de mål, indsatsområder og projekter, som var indeholdt i de strategiske fokusområder for 2010, er indfriet. Der er dog fortsat udfordringer i forhold til den videre implementering af de initiativer, som er iværksat i forlængelse af de strategiske fokusområder. I det følgende gives mere uddybende beskrivelser af konkrete, strategiske indsatser i BILLEDE 18 Årsrapport 2010

18 Studie- og læringsmiljø Studiecentre Med det særlige strategiske fokus på studie- og læringsmiljøet arbejdede UCC i 2010 på at øge kvaliteten af de studerendes trivsel og læringsudbytte på grunduddannelserne. På den baggrund blev der i 2010 udarbejdet en politik for området, UCC s politik for vejledning og særlige studieunderstøttende indsatsområder i grunduddannelserne, ligesom der blev gennemført en række initiativer på de enkelte grunduddannelsesafdelinger. Fokus for udvikling af området er en professionalisering af vejledningsindsatsen og oprettelse af studiecentre med henblik på at understøtte de studerendes skriftlighed og eksamenskompetencer samt en sproglig, social og kulturel mangfoldighed i uddannelserne. Nyt studiecenter i Afdeling Storkøbenhavn udgør et kvalitativt løft i uddannelsestilbuddet Med sammenlægningen af Pædagoguddannelserne Ballerup og Højvang til Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn blev det muligt at realisere ideen om et centralt placeret studiecenter på Ejbyvej i Skovlunde. Med sin placering i tæt tilknytning til DSR, studieadministration, bibliotek, kantine, itsupport, tæt på kopi og tryk, med adgang til skrivestøtte (skriveværksted), studentertutorer, almen studievejledning og særlig støtte af mere personlig og social karakter, har studiecenteret betydet et kvalitativt løft i det samlede uddannelsestilbud og det er tydeligt, at studerende i højt antal søger studiecentret og bruger det både til koncentreret arbejde og chill out. De studerende bruger studiecentret både inden for den normale undervisningstid og i forlængelse af den. Det har desuden vist sig, at også underviserne ofte foretrækker at opholde sig sammen med de studerende i centret, ligesom de ofte vejleder deres studerende her og de medarbejdere, der dagligt har deres gang i centret er generelt meget positive. 19 Årsrapport 2010

19 Praksisforankring som udviklingsfokus på læreruddannelsen UCC s uddannelser er alle professionsrettede og peger frem mod en bred vifte af erhverv indenfor henholdsvis det pædagogiske, didaktiske og sundhedsfaglige felt. Derfor er det centralt for UCC, at der i alle uddannelser er en tydelig praksistilknytning. Et tæt samspil med praksis foregår ikke alene gennem praktikperioder af kortere eller længere varighed, men også gennem et solidt praksiskendskab hos underviserne, en kvalificeret inddragelse af de studerendes praksiserfaringer og empiriske iagttagelser og ikke mindst et tæt forsknings- og udviklingsfællesskab med aftagere og interesseorganisationer. For at bringe de studerende og deres undervisere tættere på skolens liv har UCC s læreruddannelser i 2010 søsat flere projekter, der skal udvikle læreruddannelsen ved i højere grad at inddrage praksiseksempler fra folkeskolen. Projekter med fokus på praksisforankring på læreruddannelsen Zahle Formålet med projekterne har været at udvikle koblingen mellem undervisningen i læreruddannelsen og praksis i skolen. Projekterne blev til enten på foranledning af de studerende eller underviserne evt. i samarbejde med forskere og/eller folkeskolelærere. Eksempler på projekter er Demokrati- og medborgerskabsopfattelser på tværs af folkeskole og læreruddannelse og Varetagelse af skole-hjem-samarbejdet. Erfaringer fra sidstnævnte indgår nu i læreruddannelsens undervisning i skole-hjem-samarbejde på Zahle og det tilstræbes at organisere praktikken, så de studerende i større omfang får adgang til at få erfaringer med mødedeltagelse. Også andre projekter er på forskellig vis fortsat i skoleåret 2010/2011. Uddannelsesudviklere på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Uddannelsesudviklingsprojektet på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS skal udvikle undervisernes og de studerendes forståelse af praksis og i højere grad indarbejde skolepraksis i selve undervisningen på læreruddannelsen. Dette skal i sidste ende gøre det lettere for de studerende at klare sig i professionen. Projektet blev skudt i gang i studieåret Oprindeligt deltog seks undervisere i projektet som uddannelsesudviklere. Projektet er fortsat i studieåret , hvor antallet af uddannelsesudviklere er oppe på 12. Eksempler på tiltag er indsamling af praksiseksempler i form af videooptagelser af undervisning i folkeskolen og tættere samarbejde med folkeskolelærere i forbindelse med den konkrete undervisning i læreruddannelsen. 20 Årsrapport 2010

20 Udvikling på tværs af grunduddannelserne UCC har i 2010 igangsat en række udviklingsprojekter i alle UCC s grunduddannelser. Et særligt fokus har været udvikling af anderledes undervisningstilbud, der kan bringe studerende sammen på tværs af afdelinger, inspirere dem i deres uddannelse og sidenhen i professionen ruste dem til at samarbejde og dele viden på tværs af professionerne. Tiltagene rummer både muligheder for de studerende, for udvikling af grund-, efter- og videreuddannelser og danner grundlag for nye partnerskabstiltag. Flash kulturelle uger for de studerende på UCC Som noget nyt tilbød UCC i foråret 2010 alle studerende ved UCC s grunduddannelser over 10 uger at folde deres kreativitet ud og møde studerende fra andre professionsbacheloruddannelser i kulturelle workshops. De studerende kunne vælge mellem 15 forskellige workshops, der eksperimenterede med både nye og traditionelle medier og kunstformer. Temaerne spændte vidt, lige fra Hiphop til tips til at føre en blog. Obligatoriske tværmoduler på UCC s grunduddannelser Fra forårssemestret 2011 indføres obligatoriske tværmoduler på UCC s grunduddannelser. De nye tværmoduler bliver tilrettelagt således, at de erstatter væsentlige dele af den undervisning, der hidtil har været det tværprofessionelle element i de enkelte uddannelser. Formålet med projektet var at give et anderledes og inspirerende undervisningstilbud til de studerende og skabe et tværfagligt studiemiljø. I alt får de studerende valget mellem 24 forskellige tværmoduler, hvis temaer spænder fra konfliktforståelse og -håndtering til livskvalitet og sundhed. Den nye ordning gælder for pædagog- og lærerstuderende på 4. semester, sygeplejerskestuderende på 5. modul, studerende ved uddannelsen til psykomotorisk terapeut på 3. semester og studerende ved tekstilformidleruddannelsen på 6. semester. 21 Årsrapport 2010

21 Skarpe faglige profiler UCC har i 2010 fortsat arbejdet med at udvikle grunduddannelsernes særlige faglige profiler med forventning om derved at kunne tiltrække dygtige og dedikerede studerende. På Læreruddannelsen Zahle er det formodentlig en særlig satsning på det naturfaglige område i samspil med praksis, der de senere år har ført til en markant stigning i antallet af ansøgere samt en stigning i andelen af studerende, der består deres eksamener. Som en af få læreruddannelser har Zahle i år to hold førsteårsstuderende med linjefag i naturfag, ialt omkring 42 studerende. Nyt linjefag Medie, kreativitet og digital kultur på Pædagoguddannelsen Sydhavn Som den eneste pædagoguddannelse i Danmark udbød Pædagoguddannelsen Sydhavn fra efteråret 2010 det nye linjefag Medie, kreativitet og digital kultur. Det nye fag kvalificerer kommende pædagoger til at arbejde med medieproduktion og it, og med børn og unges kompetencer til at udtrykke sig i en digital kultur. På Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS satses på det globale aspekt med bl.a. en international linje med undervisning på engelsk samt en Solution Camp, hvor studerende udvikler undervisningsplaner med et globalt perspektiv direkte til folkeskolerne. Også her er erfaringen, at en særlig faglig profil tiltrækker dygtige studerende, hvilket viser sig direkte i karaktergennemsnittet i f.eks. den internationale linje. Også Pædagoguddannelsen Frøbel prioriterer internationalisering som et af sine satsningsområder. Både Blaagaard/KDAS og Zahle har desuden en trainee-ordning, hvor læreruddannelserne samarbejder med Gentofte Kommune om ansættelse af studerende på folkeskolerne. En ny undersøgelse har vist, at både skoler og studerende får stort udbytte af samarbejdet. Blaagaard/KDAS har som en af de eneste læreruddannelser stor succes med at tiltrække og uddanne tosprogede unge. Det har både fået OECD og Dansk Industri til at rose uddannelsesstedet Omkring 30 % af de studerende på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er tosprogede. Det er unikt i Danmark, og det har nu fået Dansk Industri til at etablere et samarbejde med uddannelsesstedet for at finde ud af, hvorfor det har så stor succes med at tiltrække og uddanne lærere med anden etnisk baggrund end dansk. 22 Årsrapport 2010

22 Digitalisering Digitalisering er et af UCC s tværgående indsatsområder, der indgår centralt i UCC s strategi. I løbet af 2010 har der i UCC været igangsat flere digitaliseringsinitiativer. En sharepointbaseret, digital samarbejdsportal for alle medarbejdere og studerende har i 2010 været under opbygning og vil være klar til brug i UCC Portalen rummer redskaber til brug for undervisning, videndeling, samarbejde og administration. På ressourceområdet i øvrigt har en særlig indsats gennem året været rettet mod en professionalisering og effektivisering gennem digitalisering, ligesom der inden for det pædagogiske og didaktiske område gennem bl.a. udviklingsprojekter og konferencer, har været et særligt fokus på udvikling af uddannelsernes kvalitet via digitalisering. Med henblik på at udveksle viden, erfaringer og ideer inden for temaerne digitalisering af uddannelser, undervisning og studiemiljø har UCC s interne forum for medarbejdere med særlig interesse og kompetencer inden for området, mødtes til arrangementer ca. hver anden måned. IT-læringsagenter Som supplement til den fælles it-support blev allerede i 2009 iværksat et kompetenceudviklingsprojekt for undervisere og administrativt personale, IT-læringsagenterne, som blev udfoldet i I alt 35 lokale ildsjæle og itkyndige fra de enkelte afdelinger var i 2010 engageret i projektet. En grundlæggende tanke bag projektet er, at kompetenceudvikling på det it-mæssige område skal integreres i det daglige arbejde. Det er således it-læringsagenternes opgave at understøtte kolleger i anvendelsen af it i hverdagen. It-læringsagenterne planlægges at få en central kompetenceudviklingsfunktion i arbejdet med implementering af UCC s Sharepoint portal og UCC s digitaliseringspolitik. 23 Årsrapport 2010

23 Gennem en længere proces blev UCC s digitaliseringspolitik i 2010 udarbejdet og vedtaget. Politikken forventes implementeret i perioden sammen med bl.a. UCC s nye, digitale portal. UCC s overordnede målsætninger for digitaliseringsindsatsen : UCC vil øge anvendelsen af digitale læringsressourcer som led i kvalitetsudviklingen af de forskellige læringsrum: Undervisning, vejledning, gruppestudier, individuelle studier mv. UCC vil anvende digitalisering til at udvikle mødet og dialogen mellem underviser og den studerende. UCC vil udruste de studerende med stærke, professionsrettede kompetencer på det digitale område, så UCC s dimittender kan blive frontløbere i forhold til digitalisering inden for de erhverv og funktioner, som UCC s uddannelser retter sig imod. UCC vil samarbejde med aftagerne med henblik på en løbende afdækning af nødvendige, digitale kompetencer i professionsfeltet. UCC vil gøre UCC s studie- og læringsmiljø mere attraktivt gennem indførelse og videreudvikling af digitale værktøjer. UCC vil udvikle og effektivisere ledelsesmæssige, administrative og kommunikative processer ved hjælp af digitalisering. UCC vil anvende digitalisering til at styrke dialogen mellem UCC og partnere/andre interessenter. UCC vil stille formelle krav til medarbejdernes digitale indsigt og færdigheder samt kompetence til at gennemføre administrations-, undervisnings- og udviklingsprojekter, der integrerer digitale medier. UCC vil indfri de forventninger til øget digitalisering, der omfattes af Undervisningsministeriets projekt Ambitiøs it. 24 Årsrapport 2010

24 CAMPUS UCC på vej mod campus For at skabe nye og attraktive læringsmiljøer arbejder UCC for at samle institutionens aktiviteter i 2 campusser i regionen i løbet af de kommende år. I foråret 2010 blev visionen om en Campus i København udmøntet i et selvstændigt program. Målsætningerne for programmet er: UCC vil være et nationalt pejlemærke for høj faglig kvalitet i uddannelserne - med globalt udsyn og i en anerkendt international målestok. UCC vil skabe nye og attraktive læringsmiljøer, der skal styrke professionernes anerkendelse og prestige og tiltrække flere og kvalificerede ansøgere til uddannelserne. UCC vil etablere nye fleksible og innovative rammer for udvikling af forskningsbaseret viden og for bedre anvendelse af denne viden. UCC vil skabe rammer for tværfaglig udvikling af uddannelser og viden på tværs af professionerne. UCC vil i nye partnerskaber og samarbejder med kommuner og andre skabe nye rum for stærkere, mere fleksible efter- og videreuddannelsestilbud og kompetenceudvikling. UCC vil sikre økonomisk bæredygtige viden- og uddannelsesmiljøer med en effektiv administration og ledelse, der sikrer UCC robusthed i forhold til udsving i søgning til uddannelserne, og i grundlaget for udvikling af forskningsbaseret viden mv. UCC vil skabe fundamentet for en attraktiv arbejdsplads, hvor der gives plads til kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø. I 2010 har fokus særligt været på de overordnede perspektiver og udfordringer for den konkrete lokalisering, finansiering og proces i tilknytning til en fremtidig campusløsning i København. Januar 2011 besluttede bestyrelsen, med afsæt i UCC s strategiske grundlag, at den fremtidige uddannelsesudvikling og videnudvikling bedst understøttes ved at samle UCC s aktiviteter i én faglig og økonomisk bæredygtig campuskonstruktion centralt i København, der i samspil med en campusløsning i Nordsjælland kan sikre en kvalificeret uddannelsesdækning i Region Hovedstaden. Bestyrelsens endelige beslutning tages i løbet af 2011 og forventes konkret at indebære, at UCC herefter kan tage de næste skridt således, at Campus København kan være en realitet allerede i Udgangspunktet vil være en placering af campus i Københavns centrum. I sommeren 2010 blev den endelige købsaftale for grunden til den kommende Campus Nordsjælland underskrevet og byggeriet ved Hillerød Station dermed igangsat. Det nye campusbyggeri vil rumme alle UCC s uddannelser i Hillerød, i ét fælles moderne læringsmiljø. Med campusbyggeriet fordobles den nuværende lokalekapacitet, bl.a. vil den nye bygning indeholde en stor, centralt beliggende aula i flere etager. Rummet vil også kunne bruges til fx koncerter eller debatarrangementer og dermed åbne uddannelserne mod det omkringliggende bymiljø i Hillerød. Byggeriet påbegyndes i foråret 2011 og forventes at være indflytningsklart i sommeren Fra sommeren 2011 udbyder Professionshøjskolen Metropol en socialrådgiveruddannelse i Hillerød. Uddannelsen placeres på UCC s Campus Nordsjælland og får et tæt fagligt samarbejde med UCC s pædagoguddannelse samme sted. Det forventes, at der optages 35 studerende i sommeren Årsrapport 2010

25 Fakta om Campus Nordsjælland UCC får en ny regional uddannelsescampus centralt i Nordsjælland med plads til flere end studerende og ca. 200 ansatte. Byggeriet påbegyndes i foråret Campus Nordsjælland samler: Pædagoguddannelsen Nordsjælland Fysioterapeutuddannelsen Uddannelsen til psykomotorisk terapeut Sygeplejerskeuddannelsen Socialrådgiveruddannelsen (udbydes af Professionshøjskolen Metropol) Udvikling, forskning og videreuddannelsesaktiviteter inden for det sundhedsfaglige og det pædagogiske område Parallelt med campusplanerne i København og Nordsjælland ansøgte UCC i sommeren 2009 Undervisningsministeriet om en fusion med Bornholms sundheds- og sygeplejeskole. Fusionen afventer fortsat Undervisningsministeriets godkendelse. Bliver sammenlægningen realiseret, er forudsætningerne til stede for, at UCC s uddannelsesaktiviteter i Rønne kan indgå i en uddannelsescampus, der kan huse såvel ungdoms- og erhvervsuddannelser som de mellemlange videregående uddannelser på Bornholm. UCC Nordsjælland opbygger tydelig profil som videncenter inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige område Det er en central vision for den kommende campus i Nordsjælland, at UCC også udadtil bliver opfattet som et lokalt forankret og dynamisk uddannelses- og videncentrum i regionen. Derfor har afdeling Nordsjælland allerede i 2010 taget hul på en række eksternt rettede temaarrangementer, som bringer faglige temaer fra afdelingens centrale videnområder i spil for professionelle og borgere i Hillerød og omegn. Temaarrangementerne har som formål at skabe et forum for kvalificeret videnudveksling mellem lokale borgere, professionsudøvere, videnproduktion og uddannelse. De afholdes to gange om måneden som henholdsvis et dags- og et aftenarrangement. Dagsarrangementerne, som afholdes inden for almindelig arbejds- og studietid, sætter centrale pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver i spil og er primært henvendt til professionelle aktører inden for UCC s professionsområder samt til UCC s medarbejdere og studerende, mens aftenarrangementerne udbyder temaer af mere almen karakter og er målrettet almindelige borgere. 26 Årsrapport 2010

26 Partnerskaber Med henblik på at styrke det eksterne fokus i både uddannelser og videnudvikling satte UCC i 2010 et særligt strategisk fokus på eksternt samarbejde. UCC skal sikre kvalificerede dimittender til velfærdsområder og bidrage til udviklingen af de professioner, UCC uddanner til gennem produktion, udvikling og formidling af viden indenfor UCC s fagområder. Dette sker mest kvalificeret i et tæt samspil med såvel aftagere som eksterne partnere inden for forskning og udvikling, fx kommuner og region samt nationale og internationale forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Udviklingsindsatsen omkring eksternt samarbejde har i 2010 omfattet en systematiseret indsats omkring UCC s partnerskabsprogram med henblik på at sikre professionsrelevante kvalifikationer og kompetencer hos UCC s dimittender, faglig synergi mellem kommunernes velfærdsopgaver og UCC s uddannelser, udvikling af uddannelses- og professionsorienteret forskning og størst mulig videndeling og videnspredning for professionshøjskolens områder. Temaer for partnerskaber indgået med kommuner i Region Hovedstaden i 2010: Processer vedr. strategisk kompetenceudvikling herunder lederudvikling Anvendelse af læse-, matematik- og IT-vejledere i folkeskolen Inklusion og sammenhængende organisations- og kompetenceudvikling Lærerstuderende som undervisningsassistenter, trainees Evaluering af diplomuddannelse for ledere Virkningsevaluering af pædagogiske diplomuddannelser Evaluering af teamsamarbejde Læsevejledning Udvikling af det pædagogiske grundlag i SFO Fagdidaktik og klasseledelse Profilskoler Aktionslæring i dagtilbud Rekruttering af lærere til folkeskolen Der er i 2010 etableret kontakt med alle Region Hovedstadens kommuner og indgået formaliserede partnerskabsaftaler med 14 kommuner i regionen. Det forventes, at alle kommuner i forlængelse heraf vil blive omfattet af egentlige partnerskabsaftaler i løbet af Arbejdet inden for rammerne af partnerskabsaftalerne har typisk karakter af deltagelse i arbejdsgrupper, styringsgrupper, følgeforskning, netværk og formidling af bl.a. forskningsviden. 27 Årsrapport 2010

27 Udviklingskontrakt UCC indgik i 2010 en udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet gældende for perioden 1. juni dec I udviklingskontrakten indgår fire hovedmålsætninger i overensstemmelse med de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger på Undervisningsministeriets område: Høj faglig kvalitet, uddannelse til flere, udviklingsorienterede institutioner og effektiv institutionsdrift. Indenfor de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger indeholder udviklingskontrakten desuden resultatkrav, indikatorer og milepæle for følgende politisk fastsatte indsatsområder: Det har i processen frem mod indgåelsen af udviklingskontrakt og opdatering af UCC s strategi være en ambition at sikre sammenhæng mellem udviklingskontraktens krav og strategiske målsætninger. Det er vurderingen, at det flerårige sigte for begge, gør UCC i stand til at balancere disse krav. En afrapportering til Undervisningsministeriet april 2011 viser foreløbig, at udviklingskontraktens målsætninger i al væsentlighed vil blive nået. Kvalitet, faglighed og sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelserne Øget gennemførelse Udviklingsbasering og produktion af ny viden Internationalisering Anvendelse af IT i uddannelserne Fleksibilitet i det videregående uddannelsessystem Regional uddannelsesdækning 28 Årsrapport 2010

28 Strategi for regional uddannelsesdækning Som en udløber af de udviklingskontrakter, professionshøjskolerne har indgået med Undervisningsministeriet, er professionshøjskolerne forpligtede til at udarbejde en strategi for regional uddannelsesdækning. Professionshøjskolerne Metropol og UCC valgte i 2010 at udarbejde denne strategi i fællesskab for at markere, at det kræver en fælles indsats at styrke uddannelsesdækningen i Region Hovedstaden. UCC og Metropol vil anvende den fælles, regionale strategi som udgangspunkt for at udvide samarbejdet på andre områder, der kan styrke kvaliteten af den regionale uddannelsesdækning og sikre et samlet uddannelsesudbud baseret på høj grad af videndeling, kvalitet og transparens. Det regionale har en særlig betydning i Region Hovedstaden sammenlignet med andre dele af landet. For Metropol og UCC betyder den regionale forpligtelse også en ambition om at fremstå som nationale aktører inden for en række fagområder og dermed gå forrest med at realisere visionen bag professionshøjskoleloven ved at udvikle en sektor for praksisnære, professionsrettede videregående uddannelser baseret på anvendt forskning. For UCC og Metropol er der derfor i høj grad lighed mellem de nationale og de regionale udfordringer i Region Hovedstaden. Ved at samarbejde om en regional strategi for uddannelsesdækning i Region Hovedstaden vil Metropol og UCC: styrke uddannelsesmarkedet i Region Hovedstaden igennem fælles koordinering og profilering af uddannelsestilbud handle strategisk på fælles udfordringer i uddannelsessektoren, særligt i forhold til samarbejdet med aftagere om samspillet mellem teori og praksis og udvikling af uddannelserne fremme samarbejdet med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler i Region Hovedstaden for at sikre uddannelsesudbud baseret på høj grad af videndeling, kvalitet og gennemsigtighed bruge den fælles regionale strategi som løftestang til at udvide samarbejdet på andre områder, som kan styrke kvaliteten af den regionale uddannelsesdækning. UCC s bestyrelse besluttede i 2010 af økonomiske grunde at lukke uddannelsesstedet for tegnsprogstolke i Århus og samle uddannelsen i København. Beslutningen blev omgjort af Undervisningsministeren og forhandlinger mellem UCC og Undervisningsministeriet om en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen i Danmark er igangsat. 29 Årsrapport 2010

29 30 Årsrapport 2010

30 31 Årsrapport 2010 Grunduddannelser

31 Syv mellemlange videregående uddannelser I 2010 var studerende aktivt tilmeldt en af UCC s syv mellemlange videregående uddannelser. UCC s uddannelser retter sig mod især det pædagogiske og sundhedsfaglige område: Pædagog, lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, tegnsprogstolk, tekstilformidler og psykomotorisk terapeut. UCC lægger vægt på at udvikle og værne om de levende studiemiljøer, og uddannelsernes attraktivitet sikres gennem ambitiøse studieordninger med fokus på høj faglighed og studieelementer, som lægger op til fordybelse, engagement og kreativitet. Fakta om læreruddannelsen Læreruddannelsen tager 4 år og omfatter fællesfag, som giver pædagogisk, psykologisk og didaktisk indsigt i det at undervise, specialiserende linjefag samt praktikperioder på 5-7 uger hvert år. Uddannelsen kvalificerer til at arbejde på folkeskoler, privatskoler, højskoler, efterskoler, specialskoler, friskoler og voksenskoler. Færdiguddannede lærere kan specialisere sig ved at tage en diplomuddannelse eller en master og blive fx læsevejledere, skolebibliotekarer, SSP-medarbejdere, it-vejledere, pædagogiske konsulenter eller skoleledere. Læreruddannelsen kan også læses om aftenen. For aftenstuderende er 50 % af undervisningen i fællesfagene og en del linjefag netbaseret. Meritlæreruddannelsen læses som fuldtidsstudium. Det tager to til tre år og består af to af folkeskolens linjefag, tre pædagogiske fag samt praktik. Uddannelsen henvender sig til personer, der allerede har en faglig, akademisk eller pædagogisk uddannelse, og sammensætningen af meritforløbet afhænger af disse forudgående kvalifikationer Antal studerende Zahle Blaagaard/KDAS (+ Bornholm) Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) STÅ STÅ STÅ Ordinær uddannelse (praktik) 364 STÅ 311 STÅ 308 STÅ Ordinær uddannelse i alt STÅ STÅ STÅ Merit- og enkeltfagsstuderende 292 STÅ 393 STÅ 391 STÅ Udvekslingsstuderende 67 STÅ 40 STÅ Antal optagne Antal færdiguddannede Fakta om pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen tager 3½ år og veksler mellem undervisning på uddannelsen og tre praktikforløb på henholdsvis tre måneder og to gange seks måneder. Under uddannelsen vælges specialer inden for arbejde med enten børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer. Færdiguddannede pædagoger kan specialisere sig ved fx at tage en pædagogisk diplomuddannelse eller en master og blive fx institutionsledere, pædagogiske konsulenter eller praktikvejledere. Merituddannelsen til pædagog er tre-årig, delvist netbaseret og læses som fuldtidsstudium første år og deltidsstudium de to sidste. Uddannelsen henvender sig til personer, der har mindst fem års erhvervserfaring som fx pædagogmedhjælper eller dagplejer Antal studerende København Frøbel/Sydhavn Storkøbenhavn (+ Bornholm) Nordsjælland Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) STÅ STÅ STÅ Ordinær uddannelse (praktik) STÅ STÅ STÅ Ordinær uddannelse i alt STÅ STÅ STÅ Meritstuderende 450 STÅ 396 STÅ 454 STÅ Udvekslingsstuderende 237 STÅ 135 STÅ Antal optagne Antal færdiguddannede Årsrapport 2010

32 Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen tager 3½ år og er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teoriforløb og klinisk undervisning, som udgør 43 % af uddannelsen og foregår som praktik på et sygehus. Uddannelsen kvalificerer til arbejde på hospitaler og private klinikker samt til arbejde med sundhedsfremme hos privatpraktiserende læger, i kommunalt regi eller i hjemmeplejen. Desuden giver uddannelsen mulighed for at arbejde internationalt gennem eksempelvis udviklings- og nødhjælpsorganisationer og andre ngo er. Færdiguddannede sygeplejersker kan specialisere sig indenfor specifikke sygeplejefaglige områder eller tage en diplomuddannelse inden for fx klinisk sygepleje, ledelse, undervisning eller anvendt forskning. Uddannelsen til sygeplejerske kan læses som netbaseret fuldtidsstudium. Den kliniske del af uddannelsen er dog obligatorisk. Der udbydes særligt tilrettelagte merituddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter, ligesom der kan søges merit for dele af sygeplejerskeuddannelsen ved besiddelse af kvalifikationer i de enkelte fag Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) 183 STÅ 179 STÅ 212 STÅ Ordinær uddannelse (praktik) 150 STÅ 147 STÅ 138 STÅ Ordinær uddannelse i alt 333 STÅ 326 STÅ 350 STÅ Udvekslingsstuderende 2 STÅ 3 STÅ Antal optagne Antal færdiguddannede Fakta om tekstilformidleruddannelsen Tekstilformidleruddannelsen tager 3½ år og kombinerer det tekstile håndværk med teoretiske fag som kulturanalyse, design, æstetik, kommunikation og formidling. I uddannelsen indgår desuden to praktikophold af hhv. 2 og 13 ugers varighed. De tekstile fag er beklædningsformgivning, broderiformgivning og tekstiltryk. Tekstilformidlere finder beskæftigelse indenfor bl.a. beklædningsdesign, formidling, projektledelse og undervisning fx på teatre, historiske centre og kulturprojekter, højskoler, efterskoler, SFO er og klubber eller som selvstændige. Færdiguddannede tekstilformidlere kan bl.a. fortsætte på kandidatuddannelsen Materielle kulturstudier på DPU, gå videre på IT-Universitetet eller tage meritlæreruddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) 84 STÅ 80 STÅ 94 STÅ Ordinær uddannelse (praktik) 14 STÅ 12 STÅ 13 STÅ Ordinær uddannelse i alt 98 STÅ 92 STÅ 107 STÅ Antal optagne Antal færdiguddannede Fakta om uddannelsen til psykomotorisk terapeut Uddannelsen til psykomotorisk terapeut tager 3½ år. Den består af både teoretiske og praktiske fag med fokus på sammenhængen mellem krop og psyke. Hovedområderne er psykomotorisk behandling og bevægelse med undervisning i bl.a. psykologi, anatomi, fysiologi, pædagogik, samfundsvidenskab og videnskabsteori. I løbet af uddannelsen er der både enkelte dage med observationspraktik og længerevarende praktikforløb på forskellige behandlingssteder. Psykomotoriske terapeuter arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse, bevægelse og rehabilitering bl.a. på private klinikker, i dansestudier og på kommunale arbejdspladser Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) 65 STÅ 76 STÅ 84 STÅ Ordinær uddannelse (praktik) 11 STÅ 12 STÅ 14 STÅ Ordinær uddannelse i alt 76 STÅ 88 STÅ 98 STÅ Antal optagne Årsrapport 2010