Internationale udviklingsstudier

Transkript

1 STUDIEÖRDN ING for Internationale udviklingsstudier og Politik og admin ition CAN D.SOC. 7 ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen ti Formàl 1.2 Kompetenceprofit 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Tite 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktiktorløb 3.4 SpeciaLe 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 TilmeLding/framelding og omprøve 6.2 Særlige provevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 KLageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddanne[ser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser 2

3 1. Om uddann&.sen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Politik og administration er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Internationale udviklingsstudier udgør fag i og Politik og administration udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannetsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Politik og administration er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for et avanceret teoretisk og anvendt fundament i de sammenhængende politiske, kulturelle og økonomiske processer, der retaterer sig til offentlig styring, udviklingsprocesser og uligheder i forbindelse med det Globate Syd. Der lægges vægt på forståelsen at udvikling på tværs af lokale, nationale, regionale og internationale sammenhænge. De studerende opfordres til at udforske udviklingsprocessernes forankring i værdier, socio-økonomiske uligheder, magtrelationer og international politik. Kombinationskandidatucidannetsen er tværfaglig, baseret på samfundsvidenskab, politisk økonomi, geografi, sociologi, antropologi, område-, miljømæssige og juridiske studier. De studerende lærer at analysere udviktingsprocesser samt politiske og offentlige forvaltningsprocesser på grundlag at disse faglige perspektiver for at kunne udforske udviklingsprocesser, udfordringer og mulige fremtidige veje. Efter endt uddannelse vil de studerende forstå udvikling på nye måder og have erhvervet sig de nødvendige tværfaglige redskaber for at kunne arbejde med og forstå den stadig mere komplekse verden, vi lever i. Kombinationen giver specifikke kompetencer med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udviklingsorganisationer (nationale og NGO er), den private sektor, konsulentvirksomheder, universiteter og ministerier. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofi[ Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i studerende følgende kompetencer: Internationale udviklingsstudier og Politik og administration giver den : om sammenhængen mellem de politiske, kulturelle og økonomiske processer, der er forbundet med uligheder og udviklingsprocesser i forhold til det Globate Syd med særligt fokus på de politiske systemer og deres styring. Tværfaglig viden om, hvordan relationerne til ulighed er konstrueret og udfordret og, hvordan den internationale politiske økonomi fungerer samt dens samspil med lokale, nationale og regionale udviklinger i det Globale Syd om offentlig organisation og styring, herunder samspillet mellem den offentlige, private og civile sektor i det Globale Syd og Nord Teoretisk og anvendt forståelse at de sammenhængende politiske, økonomiske og kulturelle processer, der karakteriserer særlige udviklingsveje og interventioner. : i at analysere og forstå den faglige litteratur om Internationale Udviklingsstudier. Deriblandt at identificere, sammenligne og kontrastere de teoretiske og metodiske tilgange benyttet til et bestemt akademisk arbejde inden for internationale udviklingsstudier og offentlig administration for at udpege deres underliggende forudsætninger og konceptuelte rammer samt at forstå deres betydning. i at gennemføre komplekse opgaver (fx ledelse og policy analysis) og vurdere, vælge og anvende relevante teorier og metoder til at løse opgaverne 3

4 i at vælge og anvende passende kommunikation og formidlingsstrategier til videnbaseret kommunikation til forsknings og praksisfællesskaber (feks. klar og præcis mundtlig og skriftlig kommunikation) Kompetencer: Kompetencer tit selvstændigt at håndtere komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer, der kræver nye og ofte tværfaglige tilgange Kompetencer til at arbejde effektivt med andre i et team Kompetencer til at anvende specialiseret faglig viden tit at forstå udviklingsmæssige udfordringer Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum samt fagfæller Kompetencer tit at tage ansvar for egen tæring og specialisering inden for Internationale Udviklingsstudier og evnen til, kritisk, at reflektere over egen professionelle stilling og rolle. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Politik og administration hører under det samfundsvidenskabetige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannetsen cand.soc. i uddannelse normeret til 120 ECTS. Internationale udvik[ingsstudier og Politik og administration er en 2-årig 1.5 Titel cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Politik og administration Master of Science (MSc) in Social sciences in International Development Studies and Politics and Administration 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Internationale studier. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale udviklingsstudier. Uddannelseselementer for Politik og administration hører under censorkorpset for forvattningsuddannelserne og global studies. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 22 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannetseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka ndidatadgangsbekendtgøretsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.]. Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikfor[øb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studlearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I speciatet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 - undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt SIaIe 3OECTS FAGI - FAGI 5ECTS IOECYS FAG 2 30 EC TS FAG I 3OECTS 4.2 AnbefaLet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester på Internationale UdvikUngsstudier Kursus i Teori i Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 2. semester på Politik og Administration (Kurserne er på dansk). Kursus i Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS). Hvis dette ikke er obligatorisk jf. afsnit 5.1, vælges et af de øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 3. semester på Internationale Udviklingsstudier og Politik og Administration Internationale Udviklingsstudier Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) Politik og Administration Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) 4. semester Speciale (30 ETC) 6

7 5. Uddannelsen semester Formål Formålet med det første semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale Udviklingsstudier, svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabelige diskussioner, der udgør Internationale Udviklingsstudiers tværfagbge område. De studerende får en stringent og kritisk introduktion til Internationale Udviklingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med uligheder og udviklingsprocesser gennem to obligatoriske kurser og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale Udviklingsstudiers faglige område. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviklingsstudier og evnen til i fælleskab at skrive en kort og koncis analyse indenfor et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Pr. 1. september 2015 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Pr. 1. september 2016 Kursus i Teori i Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Redigeret bogprojekt (Edited book project - IU) (InternationaLe Udviklingsstudier) Engelsk Projekt 15 ECTS Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor Internationale Udviklingsstudier. Indgående kendskab til faglige diskussioner fra den relevante faglitteratur. Kendskab til kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med forsk nin gste m a et. Læringsudbytte/ i selvstændigt og kritisk at udvælge, afgrænse og analysere bedømmelseskriterier et delemne og placere dette i forhold til den overordnede kontekst for bogens forskningstema. i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om delemnet, der skal undersøges. i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en empirisk analyse. i at vurdere relevansen og pålideligheden af den valgte empiri. i at formidle forskningsresultaterne i et akademisk format. 7

8 Kompetencer Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemstilhnger i teams. Kompetencer til at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs af delemner og teams. Kompetencer til at planlægge og udarbejde avancerede akademiske opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage til dannelsen at viden. Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskellige bogkapitler om et fælles tema, hvilket resulterer i en redigeret bog som deres fælles produkt. Hvert semester vil der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Konflikt Ulighed Migration Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og to-the-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard projekt. Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger i de to første uger af semesteret, som introducerer de studerende til dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannelsesproces og hver gruppe vælger en bestemt vinkel på temaet, som vil komme til at udgøre et kapitel i slutproduktet. De enkelte grupper skal bidrag med deres del til en fælles indledning. En lille gruppe af vejtedere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire Undervisnings- og arbejdsform halve dages workshops i løbet af semesteret. I forbindelse med disse workshops, er der faste frister for udkastet til kapitlerne, som grupperne er forpligtede til at indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan give yderligere feedback og vejledning til grupperne. Vejlederne forbereder også korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag for diskussion af vigtige aspekter af bogprojektet, som f.eks.: Hvad er komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig litteraturgennemgang? Hvordan skal empiriske data præsenteres i et kapitel? Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier Preveform Mundtlig eksamen. Mundtlig eksamen er primært baseret på kapitlet samt introduktionen, men studerende forventes at besvare spørgsmål, der dækker hele bogen. Hver studerende skal fremlægge en præsentation af en selvvalgt problemstilling re[ateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. Hvert kapitel må ikke overstige anslag inklusiv mellemrum svarende til 25 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag. Kapitlet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Afvisning at ét kapitel vil ikke påvirke de andre gruppers mulighed for eksamen. Prøvens varighed inkl. votering er følgende: 2 eksaminander :45 min 3 eksaminander: 60 min 8

9 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 4 eksaminander :75 min 5 eksaminander: 90 min Der gives én karakter. Ved fastsættelse af karakteren vægter den skriftlig opgave og den mundtlige prøve hver 50%. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Studerende vil få mulighed for at revidere kapitlet og komme til mundtlig eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering NY: Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (Course in Theory in International Development Studies) (Internationa[e Udviklingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været grundlæggende for Internationale Udviklingsstudiers faglige område samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt i at sammenligne og analysere kerne bidrag til den akademiske litteratur via læsning af originale tekster i kritisk at evaluere, vurdere anvendeligheden at, og anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Læringsudbytte/ i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og bedømmelseskriterier diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og nutidigt perspektiv. Kompetencer Kompetencer til at kategorisere, forklare og udlægge de faglige diskussioner i Internationale Udviklingsstudier Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til læringsmiljøet Kompetencer til at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale udvik[ingsstudier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse af de teorier, argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale Udviklingsstudier. Derved har det til, formål at udvikle de studerendes evne til at læse kritisk, forstå og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og,. relaterede emner med særlig fokus pa teori og dens operationalisering; typer at argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviklingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. De studerende udarbejder en teoretisk opgave i løbet af semesteret. 9

10 Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international udvikling svarende til det der undervises I på bacheloruddannelsen Internationale Studier. Eksamen består af en skriftlig teoretisk opgave kombineret med en case. På baggrund af den grundlæggende litteratur skal opgaven diskutere en række udvalgte bidrag til de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave, som er en kombination af den teoretiske opgave og et casestudie, skal afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, [itteraturliste og evt, bilag. Der gives en samlet karakter for opgaven. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøve: Omprøve: Der udleveres ét spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Ny: Udviktingspraksis og udfordringer (Course in Devetopment Practices and Chatlenges)(InternationaLe Udvik[ingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS om centrale diskussioner og begreber i Internationale Udviklingsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resultater Dybere forståelse af de sammenhængende processer, som karakteriserer udviklingsindsatser fra deres planlægning til deres gennemførelse og resultater Indsigt i udviklingsrelaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale. organisationer, multinationale selskaber, og NGO Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og tilbagevendende strategier benyttet af både udviklingsaktører og målgrupper (eller modtagerne ), der er berørt af virkningerne afudviklingstiltag; Færdighed i at foretage policy analysis og formulere relevante policy anbefalinger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner relateret til globale udviklingsprob[emer; Kompetence 10

11 Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer til at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Overordnet indhold Kurset i udvik[ingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståetser at aktuelle udviklingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk økonomiske. sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder relateret tit arbejdet med internationale udviklingssporgsmål og diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på tredje semester ved at fokusere på sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier af litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber til at analysere udviklingspolicys og projekter. Policy Analysis består at en systematisk empirisk undersøgelse af projekt og policy-cykler, herunder problemformulering, målsætning, po[icy- og projektformutering, implementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse at styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udvikungsinitiativer og interventioner. Undervisnings- og arbejdsform Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanalyse, et værktøj til at analysere udformningen, implementeringen og evalueringen at forskellige udviklingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeovelser ved hjælp af cases. Endelig bliver en eller to aktuelle udviklingsmæssige udfordringer introduceret fra forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktorer fra et ministerium, en international organisation, et multinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse. Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om internationale..... udvikling svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består at en mundtlig prøve uden forberedelse. Prøveform Eksamensspørgsmålene besluttes af eksaminator. Eksaminationens varighed er 30 minutter inklusive votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Noter samt kursusmateriale må medbringes 7-trins-skalaen Intern Titel Vaigku rsus: Metodekursus I Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Engelsk Valgkursus

12 ECTS-normering 5 ECTS om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargu menteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse at globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt felt. 4. International komparativ metode. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består at en 48-timers skriftlig opgave, som udleveres efter sidste kursusgang. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normalsider). Ompreve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Formål Andet semester har tit formål at den studerende skal tilegne sig dybdegående viden om policy-analyse i form af teoretiske modeller for policy-analyse, forskellige policy-områder og tværgående policy-problematikker. Desuden fokuseres på en række politiske og administrative emner, hvoraf de studerende vælger ét, med henblik på det selvstændige projektarbejde, hvor der også opnås videregående viden om den akademiske genre og kompetencer til formidling at akademisk arbejde tit forskellige målgrupper. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus i Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) 12

13 Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS)*. Hvis dette ikke er obligatorisk jf. afsnit 5.1, vælges et af de øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) *Studerende der ikke har haft Fagmodulkurset Offentlig økonomi og regulering (5 ECTS) på bacheloruddannelsen, skal tage kurset i Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS) på første semester. Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de skal i stedet vælge et metodekursus blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester indenfor områderne: Videregående kvantitative metoder Videregående kvalitative metoder Praksisrettede metoder Metodekursus med internationalt fokus Kursusudbuddet fremgår af kursus.ruc.dk. Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Probtemorienteret formidlingsprojekt (Politik h Administration) Dansk Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor samfundsvidenskab, politik og administration, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Identifikation af samfundsvidenskabetige og forvaltningsmæssige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling af videnskabelig viden. om den akademiske genre og formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder.. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på formidling til akademiske og andre målgrupper. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og bredspektret måde Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Overordnet indhold. Studienævnet fastsætter hvert semester et antal temaer, som de studerende.. vælger at skrive projekt inden for. Temaerne kunne fx være demokrati, ulighed, 13

14 embedsmænd, innovation, globalisering osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme tema. Formidlingsprojektet består at en projektdel og en formidlingsdel Projektdelen består at fire elementer Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 2 normalsider. Et teoretisk notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Et baggrundsnotat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 20 normalsider, der analyserer en given problemstilling. En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl mellemrum svarende til 5 normalsider. Formidlingsdelen består af to eller tre elementer, der udarbejdes med udgangspunkt i projektdelens elementer. Undervisnings- og arbejdsform Grupper på 2-3 studerende skal vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på 4-6 studerende skal vælge 3 af de nedenstående dele: Et litteraturstudie på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Litteraturstudiet kan f.eks. udarbejdes som 1) et state of the art review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse at den historiske formation at det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling at forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering at to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Artiklen skal være henvendt til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse at samfundsvidenskabe[ige og/eller forvaltningsmæssige forhold. Et notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formaliseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne at notatets indstilling/anbefaling. Et handlings-eller løsningsorienteret projektfors[ag på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden for det samfundsvidenskabelige og/eller torvaitningsmæssige område. Projektansøgningen skal skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given problematik. Projektansøgningen skal indeholde og kort skitsere: TiteL Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse at baggrund! motivation/problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets 14

15 målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og projektplan inklusiv tidsplan og milepæle. En digital formidlingsproduktion på højst anslag inkl., mellemrum svarende til 5 normatsider. Denne kan feks, udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidlingsproduktionen skal henvende sig bredt til personer med interesse for analyse at samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold i relation til projektet, men som ikke er specialister! fagfæller. Den digitale formid[ingsproduktion skal udarbejdes i A4, AS eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser til de organisatoriske rammer materialet er udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume eller indholdsfortegnelse, kontaktinformation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidlingsproduktionen skal fremgå klart. Formidlingsproduktionen bør endvidere indeholde links til anden relevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidlingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på anslag inkl., mellemrum svarende til 8-10 normalsider. Forskningsartiklen skal udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt tit et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Forskningsartiklen kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skal indeholde en introduktion, en kontekstuatisering, teori, metode og empiri, analyse og konklusion. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteratu rliste og evt, bilag. Overstiger projektdelene det tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Studerende, der skat skrive det problemorienterede formidlingsprojekt, må skrive sammen, uanset om de er indskrevet på herværende studieordning eller på studieordningen for Forvaltning. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde på grundlag af et handout, der kan være et faktaark, en figur eller lignende. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: Prøveform 2 eksaminander: 45 minutter 3 eksaminander: 60 minutter.4 eksaminander: 75 minutter 5 eksaminander: 90 minutter 6 eksaminander: 105 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Noter, handouts og præsentationsudstyr. 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Policyområder i et moderne demokrati: teori, anal.yse og organisation (Politik & Administration) 15

16 Type ECTS-normering Obligatorisk kursus 10 ECTS baseret på højeste internationale forskning om analysen af policy områder i et moderne demokrati. om policy-områders rolle i det politiske system og betydning for samfundsforhold og -dynamikker. om udvalgte policy-områders problemfelt, historik og nutidige sty ring og konfiguration, herunder kompetencefordelingen i et governance system, hvor mange niveauer indgår og påvirker hinanden. om samfundsforhold, aktører og dynamikker, der har betydning for policy-områders udvikling. Læringsudbytte/. Færdighed i at analysere og begribe udviklingen på centrale bedømmelseskriterier og. illustrative policy-omrader. i at sammenligne (komparere) policy-områder. i at formidle og diskutere policy-analyser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Kompetence til at kunne vurdere og vælge mellem forskellige policy analyser. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset består af tre blokke. Første blok præsenterer og diskuterer væsentlige teoretiske modeller for policy-analyse. Anden blok præsenterer forskellige policy områder. Der lægges vægt på at dække områder, der dels er væsentlige i omfang og betydning for samfundet og dels illustrative ft. at være hhv. reguleringstunge, servicetunge og påvirket mere end gennemsnitligt at EU og internationale dynamikker. Gennemgangen af de forskellige policy-områder vil følge den samme skabelon, således det komparative aspekt træder tydeligt frem. Tredje og afsluttende blok tilbyder et tværgående blik på policy-områderne ved at diskutere tværgående temaer, som fx ulighed eller indflydelse. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer fx gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback, ekskursioner og arrangementer med deltagelse fra eksterne ressourcepersoner. For at gå til eksamen skal de studerende i løbet af semesteret aflevere to opgaver. Den første er en skriftlig opgave (en policy brief) på baggrund af et stillet spørgs mål relevant for kursets tema. Opgaven udarbejdes individuelt og må max. fylde anslag inklusive mellemrum svarende til tre normalsider. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge tit at udfærdige opgaven. Forudsætninger for at kunne gå til,.. Den anden opgave bestar i at udarbejde en skriftlig e bedømmelse (feedback) ksamen af en af de medstuderendes opgaver. Denne feedback må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum svarende til to normalsider. Den studerende, der skrev opgaven, som bedømmes, modtager sin medstuderendes skriftlige feedback via underviseren. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opga-ven. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eks klusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises 16

17 fra godkendelse, hvis de overstiger det maksimale omfang. Studerende, der ikke får godkendt den første opgave skal aflevere en ny opgave på 7200 anslag inkl. mllemrummellemrum, der skal godkendes af underviseren. Studerende, der ikke får godkendt den anden opgave (feedback en) skal aflevere en ny feedback på anslag inkl, mellemrum, der skal godkendes at undervisere n Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave. Prøveform De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave (en policy brief) belyse et stillet spørgsmål inden for et eller flere af de policy-områder, kurset har gennemgået. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 3 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres ef ter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave (policy brief en). Der vil herefter blive stillet overvejende teoretiske spørgsmål til opgaven og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 30 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter ligeligt ved bedømmelsen. Der gives én samlet karakter for den mundtlige og skriftlige prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Type Offentlig økonomi: teori og metode (PoLitik & Administration) Kursus Obligatorisk jf. afsnit 5.1 Uddannelseselementer i 1. semester når faget læses som fag og afsnit 5.2 Uddannelseselementer i 2. semester, når faget læses som fag 2. i ECTS-normering 5 ECTS om den offentlige sektors samfundsmæssige rolle i et økonomisk perspektiv. om den økonomiske politiks påvirkning at samfundsøkonomisk effektivitet, velfærdsfordeling og makroekonomisk Læringsudbytte/ stabilitet.. om metodiske redskaber til at analysere effekter bedommelseskriterier at. samfundsøkonomiske politikker Kendskab til økonomiske metoders anvendelse og relevans. Færdighed i at analysere væsentlige samfundsøkonomiske forhold og økonomisk politik 17

18 Færdighed i at fremlægge og diskutere konsekvenser af økonomisk politik og forskellige velfærdsøkonomiske design mht. effektivitet, fordeling og stabilitet. i at gennemføre kvantitative økonomiske analyser. Kompetencer Kompetence til at vurdere anvendeligheden af økonomiske metoder. Forelæsninger vil behandle centrale teorier om offentlig økonomi og reguleringen heraf. Herunder bla. den offentlige sektor samfundsøkonomien, offentlige goder og private goder, markedsfejl, indkomstfordeling, samfunds- og privatøkonomiske Overordnet indhold. aspekter inden for forskellige policy omrader. øvelsestimerne vil præsentere og træne metoder, hvormed aspekter af offentlig økonomi kan beregnes. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger efterfulgt af øvelsestimer. Forelæsningerne vil overvejende rettet mod teoretiske og beskrivende aspekter af kursets indhold, mens øvelsestimerne vil i højere grad fokusere på de metodiske og anvendelsesmæssige aspekter. Studerende anbefales at have tilegnet sig basal viden om samfundsøkonomi (fx Forudsætning for deltagelse ved at studere indholdet af Grundkursus i samfundsøkonomi ) samt have kendskab til anvendelse af regneark (fx fra programmet Excel ). Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 40 minutter eksklusiv votering, fordelt på 20 minutters forberedelsestid og 20 minutters mundtlig eksamination, eksklusiv votering. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål, som danner udgangspunkt for eksaminationen, Efter forberedelsestiden (20 minutter) præsenterer og diskuterer den studerende det udtrukne spørgsmål på baggrund af pensum, hvorefter der spørges ind til hele kursets pensum. Alle. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedem melsesk riterier Metodekursus, Pra ksisrettede metoder Dansk Va(gkursus 5 ECTS om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer 18

19 Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen at praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster, Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer. til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven ma ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmutigheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bed ø mm elses kriterier analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser..... Fremgangsmader ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig 19

20 og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning. Kurser bygger videre på metodeundervisningen på Den Samfundsvidenskabelige Bach e loru dda nn else Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skat rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold tit den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål tit besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl mellemrum svarende tit fem normatsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnetse, titteraturtiste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvattningsmæssige problemsti[linger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder. indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. 20