1. Om uddannel.sen. 1.2 Kompetenceprofil.

Transkript

1 0 I m X0 -I. 0 - i. i) 0 m (ti 0 9 c LJ III 0 L) z z I

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 CensorkorpstiLknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskritenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og ktageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. I krafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 herunder 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Socialvidenskab udgør fag i og Historie udgør fag Formå[ Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Historie er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for det socialvidenskabelige område i kombination med historiefaget i relation til problemstillinger omkring social og samfundsmæssige forandringsprocesser og de dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring disse F.eks. i relation til længere historiske udviklingslinjer i en dansk, nordisk, europæisk eller global kontekst, til arbejdsmarkedet, sociale forhold samt spørgsmål omkring ulighed, stratifikation, marginalisering og stigmatisering af forskellige samfundsmæssige grupper, aktuelt og historisk - herunder grupper baseret på alder, køn, etnicitet og klasse. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for den offentlige og private sektor såvel som inden for selvejende og selvstændige organisationer. Det kan være som konsulent, fuldmægtig, gymnasielærer, voksenunderviser, formidler, sparringspartner i det politiske system, eller som analysemedarbejder i analyseinstitutter og i frivillige eller selvejende organisationer. Den studerende vil endvidere kvalificere sig til job som udvikler og igangsætter af og leder for og evaluator af tværfaglige og tværinstitutionelle tiltag og projekter på det socialvidenskabelige område og inden for historie og kulturarvsforvaltning, både nationalt og internationalt. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fo rske rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Historie giver den studerende følgende kompetencer: : om dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser baseret på højeste interntionale forskning. a om sociale og samfundsmæssige mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering, baseret på højeste internationale forskning inden for det socialvidenskabelige område. om ulighed, spørgsmål omkring retfærdighed og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper - grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Have indsigt i og forståelse for betydningen af velfærdspolitikker, policies såvel som deres institutionelle rammer (feks. beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet) for velfærdsamfund og velfærdsanatyse. Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæ-isk/global historie. Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenska-ber. Har forståelse af forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug af fortid i samfund og kultur. : i udvælgelse, anvendelse og mestring af relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse at socialvidenskabelige og historiske problemstillinger vedrørende dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige foran-dringsprocesser. Såvel som i relation tit 3

4 herunder problemstillinger vedrørende ulighed og spørgsmål om retfærdighed og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper - grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. i at tilegne sig, tage kritisk stilling til og diskutere ny forskningsbaseret viden på højeste videnskabelige niveau i relation til socialvidenskabelige og historiske problemstillinger. til at kunne gennemføre analyser, evalueringer og vurderinger af forskellige samfundsmæssige, politiske, institutionelle eller organisatoriske tittag, aktiviteter eller praksisformer, i forhold til tilsigtede og utilsigtede effekter af disse tiltag, aktiviteter og praksisformer overfor en given målgruppe inden for det socialvidenskabelige område. til på baggrund af socialvidenskabelige og historiske begreber, teorier, metoder, redeskaber at kunne opstille nye analysestara-tegier, senarier og løsningsorienterede forslag på et videnskabeligt grundlag. til på baggrund af socialvidenskabelige og historiske begreber, teorier, metoder, redskaber og analysestrategier at kunne for-midte forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger og løsningsmodeller med både fagfæller og ik-ke-specialister. i at kunne placere og fortolke aktuelle samfundsmæssige problemstitlinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et histo-risk perspektiv Kompetencer: Kompetencer til selvstændigt at analysere, tage kritisk stilling til og evaluere komplekse sociale, samfundsmæsssige og historiske foran-dringsprocesser. Kompetencer til selvstændigt at foretage empiriske analyser af dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse forandrings-processer indenfor det socialvidenskabelige, historiske område. Kompetence til selvstændigt at udvikle, igangsætte, facilitere, varetage og gennemføre opgaver (feks. sagsbehandling, formidling, evalue-ring, analyse, projektledelse, koordination mf.) i offentlige, private og selvejende institutioner, organisationer og virksomheder i relation til det socialvidenskabelige område og tit kutturarvsforvaltning. Kompetencer til at kunne udvikle, igangsætte, facilitere og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller og ikke specialister. Kompetencer til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kompetencerne til at anvende, formidle og diskutere teorier relateret til og empirisk analysere konkrete policy områder: Eksempelvis ar-bejdsmiljø, beskæftigelsespolitik, social mobilitet, udsatte botigområder, integration, social innovation, ligestilling og køn, ældreomsorg, ud-satte grupper, børn og unge. Kompetencerne til at forestå fagligt og tværfagligt problemorienteret projektledelse og projektudvikling i relation tit social innovation, bor-ger- og brugerinddragelse samt organisatorisk og planlægningsmæssig forandring inden for et eller flere policy-områder, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse af tværfaglig viden, anvendelse af tværfaglig problem identificering og igangsættelse af tværfaglig tæring. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabetige hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Historie er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Socia[videnskab og Historie Master of Science (MSc) in Social sciences in Social Science and History 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Samfundsstudier. 4

5 1.7 Censorkorpstilknytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset for historie. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbeken dtgø retsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmenit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhå ndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. 5

6 - Videregående - Videregående Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforleb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Specal.e Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tit studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende travigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester ved Socialvidenskab Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ETCS) Valgkursus: Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) 6

7 - Videregående - Videregående - Praksisrettede - Grundkursus - Videregående - Videregående - Praksisrettede - Praksisrettede - Grundkursus metoder (5 ETCS) kvantitativ metode (5 LCTS). Studerende, der optages på grundlag at en ikke samfundsvidenksabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode jf. afsnit 5.1 Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ETCS) 2. semester ved Historie: Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) 3. semester integreret semester ved Sociavidenskab og Historie: Soda lvidenska b: Vaigkursus: Specialiseringskursus SV (10 ETCS) Valgkursus: Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ETCS) Historie: Projekt i historie, selvvalgt periode (15 ECTS) 4. semester SpeciaLe (30 ETCS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har tit formål at den studerende skal tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabelige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS) *, Studerende, der optages på grundlag af en ikke samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode Probtemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenskabe[ig bacheloruddannelse eller en professionsbachetoruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode (5 ECTS). Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende ti[ ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de tager i stedet et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). De øvrige studerende vælger blandt de metodekurser (5 ECTS), som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå at kursus.ruc.dk. Titel Problemorienteret formidlingsprojekt (Socialvidenskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk 7

8 ... Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor socialvidenskab, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige område. om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Identifikation af socialvidenskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling af videnskabelig viden. om den akademiske genre og formidling at akademisk arbejde til forskellige målgrupper. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder, og empiri under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. i at tilegne sig, diskutere og formidle skriftligt såvel som mundligt fly forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kompetencerne til at analyserer, tage kritisk stilling til og diskutere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse. Kompetencerne til selvstændigt at identificere, formidle, diskutere og vurdere teorier, metoder, problemstillinger og resultater relateret til og empiriske analyser indenfor socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen at den valgte problemstilling. Kompetencerne til at forestå problemorienteret projektledelse og projektudvikling i relation til det socialvidenskabelige område, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse at tværfaglig viden, anvendelse af tværfaglig problem dentificering og igangsættelse at tværfaglig tæring og tværfaglig formidling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri. Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og kompetent måde til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Studienævnet fastsætter hvert semester et antal temaer, som de studerende vælger at skrive projekt inden for. Temaerne kunne fx være ulighed, magt, velfærdsstatens forandring, marginatisering, køn og kønsaspekter, 8

9 Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. Et teoretisk notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 Et baggrundsnotat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 20 mellemrum svarende til 2 normalsider. normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Projektdelen består af fire elementer Formidlingsprojektet består af en projektdel og en formidlingsdel. Undervisnings- og arbejdsform. Grupper på 2-3 studerende skat vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på historiske formation af det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer historiske udvikling af forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et skitsere: Titel, Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse af baggrund/ Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en adressere en given problematik. Projektansøgningen skal indeholde og kort begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understotter disse samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formatiseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en Projektansogningen skal skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse af den for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold. for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaitningsmæssige område. en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden mellemrum svarende tit 5 normatsider. Projektforslaget skal være udformet som tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsomrade, eller den svarende til 5 norma[sider. Artiklen skal være henvendt til begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/anbefaling. til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering af to eller forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre normalsider. Litteraturstudiet kan f.eks. udarbejdes som 1) et state of the art område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller perspektiver. 4-6 studerende skal vælge 3 af de nedenstående dele: udgangspunkt i projektde[ens elementer. Formidtingsde[en består af to eller tre elementer, der udarbejdes med normalsider, der analyserer en given problemstilling. mellemrum svarende til 5 normalsider. tema. arbejdsmarkedet, byen, sociale bevægelser osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme -- - i En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl. Et litteraturstudie på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5.. En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl. mellemrum Et notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. inkl, mellemrum svarende til 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder Et handtings-etler løsningsorienteret projektforslag på højst anslag inkl. 9

10 udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en svarende til 5 normalsider. Denne kan feks, udarbejdes som en folder/brochure, et fagfæller. Den digitale formidlingsproduktion skal udarbejdes i A4, AS eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser til de organisatoriske rammer materialet er til personer med interesse for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidlingsproduktionen skat henvende sig bredt En digital formidlingsproduktion på højst anslag inkl., mellemrum projektplan inklusiv tidsplan og milepæte. forvaltningsmæssige forhold i relation til projektet, men som ikke er specialister! Censur Ekstern 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Noter, handouts og præsentationsudstyr Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve eksaminationen, der tillægges prøvens længde. En kort forskningsartikel på anslag inkl., mellemrum svarende til 3 eksaminander: 60 minutter 5 eksaminander: 90 minutter 6 eksaminander: 105 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i.4 eksarninander: 75 minutter Prøveform 2 eksaminander: 45 minutter Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: der kan være et faktaark, en figur eller lignende. præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde på grundlag af et handout, Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt studieordningen for Forvaltning. sammen, uanset om de er indskrevet på herværende studieordning eller på Studerende, der skal skrive det problemorienterede formidlingsprojekt, må skrive tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. indhoidsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger projektdelene det Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, og konklusion. kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skal projektets faste dele og være henvendt til et videnskabeligt tidsskrift inden for det 8-10 normalsider. Forskningsartiklen skal udarbejdes med udgangspunkt i koder, audio og eller video mv. information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidlingsproduktionen bør endvidere indeholde links til anden relevant Formidlingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR indhoidsfortegnelse, kontaktinformation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidlingsproduktionen skal fremgå klart. samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Forskningsartiklen indeholde en introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri, analyse overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume eller 10 målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og motivation/problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets

11 om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale samfundsmæssige forandringsprocesser relation i til det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. ECTS-normering 10 ECTS Type Obligatorisk kursus 11 Overordnet indhold. række teorier og analytiske greb for at kunne forstå, analysere og forklarer disse sammen hæ ngs kraft. samfundsmæssige forandringsprocesser; dels spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer, relation til den første dimension fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser relation til kursets anden dimension fokuseres der pa dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. socialvidenskabetige område for at kunne forstå, analysere, forklare og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. I perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner af det socialvidenskabelige Kurset skitserer en centrale teorier og anatytiske greb inden for det muligheder, betingelser og betydning af modstand, kritik og social inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en forskningsfelt. Dels spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og empiriske analyser at konkrete poticy områder i relation til det vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale til at kunne diskutere og tage stilling til problemstillinger Læringsudbytte/ til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale Kompetencer køn, klasse og etnicitet. magtforhol.d mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger. metoder og empiri til analyse af socialvidenskabelige problemstillinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og bedømmelseskriterier kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug af relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet, forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og socialvidenskabelige område. velfærdsmæssige område. socialvidenskabelige område. og stigmatisering. Tt, transformations (Socialvidenskab) i e i udvælgelse og anvendelse af relevante begreber, teorier, i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere Kompetencerne tit at anvende og diskutere teorier relateret tit og..., Social.e og samfundsmæssige forandringsprocesser /Social. and societal

12 Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, Undervisnings- og arbejdsform, peer feedback og ekskursioner, savel som praktiske aktiviteter, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og metoder. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen Ingen Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund at en skriftlig opgave og kursets pensum. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et stillet analytisk spørgsmål inden for, kursets tematik. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til tre normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøveform De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke analytiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave. Der vil herefter blive stillet spørgsmål til opgaven at feks, teoretisk, empirisk, metodisk, praksisorienteret eller analytisk karakter og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 25 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige og den mundtlige del at eksaminationen vægter hver med 50 % at karakteren. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen ntern Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Grundkursus i kvantitativ metode I Quantitative methods (Socialvidenskab) Obligatorisk jf. afsnit 5.1 Uddannelseselementer i 1. semester når faget læses Type som fag 1 og afsnit 5.2 Uddannelseselementer i 2. semester, når faget læses som fag 2. ECTS-normering 5 ECTS om kvantitative metoder, deres anvendelse i forhold til forskellige samfundsvidenskabe[ige problemstitlinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier At kunne anvende statistiske test og metoder til at analysere samfundsvidenskabelige kvantitative data. Præsentere resultater på baggrund at kvantitative analyser. At kunne fortolke og forholde sig kritisk til eksisterende kvantitative analyser. Kompetencer 12

13 Udarbejde kvantitative undersøgelsesdesign. Reflektere over forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Kurset introducerer til kvantitative metoder og statistik. Målet er, at de studerende bliver fortrolige med indsamling af kvantitative data, analysere kvantitative data, forholde sig til signifikans og statistiske test. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Ingen. Ingen. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen at et antal produkter fastsat at den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer., til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven ma ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omtang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsog. Individuel Alle. Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Praksisrettede metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og torvattningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk ret le ksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige protession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden tor den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetence Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. 13

14 Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer. til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven ma ikke overstige anslag inkl mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturtiste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Dansk Vatgkursus 5 ECTS om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltn ingsmæssige problemsti Llinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bedømme [ses kriterier analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabe[ige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante prob[emsti[linger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen Læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabe[ig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning.,..,. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige BacheloruddanneLse 14

15 Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i Løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgetsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltn ingsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfuridsvidenskabelige forskning og dens anvendetsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante 15

16 problemstillinger i samfundsvidenskabetige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabetig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bach e b rud dannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvende ses muligheder. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhobdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normabsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Formål 2. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillin-ger og historiefaglige teorier og tilgange. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) 16

17 Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange Linjer før 1750 (5 ECTS)* og AktueL historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange Liner før 1750 (10 ECTS)*, jf. overgangsreglerne i afsnit 8.2. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskiLde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange Linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før GæLdende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *etler kurset Lange Linjer efter 1750 (10 ECTS) VaLgkursus: Historie og teori (5 ECTS). ALternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets Liste over godkendte vaigkurser for Historie (Listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodutet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskiLde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange Linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange Linjer før Disse studerende kan vælge at Lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Titel Lange [injer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskeu.ige titgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Læringsudbytte/.... Kan analysere og forsta historiske begivenheder og problemstiltinger i bedømmelseskriterier deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Overordnet indhold... Kurset Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og.. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en Længere periode for tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. HjæLpemidler til eksamen Censur MundtLig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: IndividueL bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl. votering. AlLe Bestået/Ikke bestået Ingen 17

18 Titet Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Læringsudbytte/. Kan forsta og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder bedømmelseskriterier.. tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner Undervisnings- og arbejdsform. den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmader Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel. Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Projekt ECTS-normering 15 ECTS 18

19 . Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater al egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse a rb ej dssi tu a tio n er Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig.. sparring om udvikling og afgrænsning at problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektiogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling 19

20 under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår projektrapporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprove Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Censur Ekstern bedømmelsen af Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Lange Linjer efter 1750 (Historie) Dansk Kursus 10 ECTS har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle Læringsudbytte/. begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global bedømmelseskriterier historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. Kompetencer kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen Bestået/Ikke bestået Censur Ingen Tite[ Historie efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Projekt ECTS-normering 15 ECTS 20

21 Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater at egne undersøgelser levende og præcist. Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse arbejdssituationer. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk... problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig.. sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter... Projektrapportens maksimale omfang i normalsider a 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sideta[, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling 21

22 under projektarbejdet. Resumé og togbog indgår p rojektra ppo rten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Censur Ekstern bedømmelsen at semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Socialvidenskab og Historie. Formål 3.semester har til formål at forberede og kvalificere og den studerende til at kunne analysere sociale og samfundsmæssige problemer. Der sættes fokus på socialvidenskabelige problemstillinger, der er præget af kompleksitet og sociale forandringsprocesser. Hensigten med undervisningen er, at den studerende på et udvalgt område inden for det socialvidenskabelige forskningsfelt kan specialisere sig og her opnå viden baseret på højeste internationale forskning. Dermed bliver semesteret også videns- og færdighedsmæssigt er specialeforberedende for den studerende. For histories vedkommende har semesteret til formål at indføre den studerende i anvendelsen at historiefaglige arbejdsmåder i professionsrettede og forskningsmæssige sammenhænge. Der lægges vægt på brug af fortid og historie i professioner udenfor universitetet og på udvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med afdækning og beskrivelse at historiefaglige forskningsfelter Uddannetseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Aktiviteter på Socialvidenskab: Specialiseringskursus (10 ECTS). Den studerende vælger blandt de specialiseringskurser, som udbydes til Socialvidenskab i det aktuelle semester. Kurserne udbydes inden for rammerne at temaet: Social og samfundsmæssig analyse. Metodekursus (5 ECTS). Den studerende vælger blandt de kurser, som udbydes at Studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå på kursus.ruc.dk. Aktiviteterne på Socialvidenskab i 3. semester kan efter godkendelse i studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Aktiviteter på Historie: Projekt i historie, selvvalgt periode (15 ECTS) Alternativt kan den studerende vælge at tage kurserne Praktisk historiografi (10 ECTS) og Anvendt historie (5 ECTS) hvis de vælger at tage et projektorienteret praktiktorløb på Socialvidenskab eller Et projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS) på Historie efter ansøgning i studienævnet Praktik kan kun forekomme én gang i løbet at uddannelsen. Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier, Special.iseringskursus med mundtlig prøve (Socialvidenskab) Dansk Valgkursus 10 ECTS..... baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt.... omrade inden tor sociale og samfundsanalytiske problemstillinger. 22

23 Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation at centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold tit centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret tit centrale problemstillinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante probtemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder. Kompetence Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Kombinere skriftlige og mundtlige formidtingsformer. Refleksion over egen Læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse. Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen at komplekse videnskabelige problemstiltinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstitlinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundt[igt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed at 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind tit hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Specialiseringskursus med skriftlige opgaver (Socialvidenskab) 23

24 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 10 ECTS baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for Social og samfundsanalytiske problemstitlinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation at centrale videnskabelige problemstiwnger inden for området, Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig Læringsudbytte/ løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. bedømmelseskriterier Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og vetargumenteret. Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser at socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstiltinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse at et Undervisnings- og arbejdsform spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. Prøveform 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers 24

25 sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. og der er brugt et eksamensforsøg. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig Færdighed i kunne formidle viden til både fagfæller og ikke-specialister. Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i Kompetence til skriftligt at sammenfatte det væsentligste fra en tekst og Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger Kompetencer politiske og administrative problemstillinger. Overordnet indhold Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, og samfundsmæssig analyse udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af Læringsudbytte/ løsningsorienteret til centrale problemstiltinger inden for kursets tema. Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social sætte teksten indhold i relation til et overordnet tema. kursets tema. velstru ktureret og vela rgumenteret. forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. bedømmelseskriterier Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets område inden for Social og samfundsanalytiske problemstitlinger. tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, ECTS-normering 10 ECTS Type Valgkursus Undervisningssprog Dansk Seneste ændring pr. 1. september 2016 Titet SpeciaLiseringskursus med portfotio (SociaMdenskab) Censur ingen 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve reeksaminationsperioden. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i onlineeksamen.ruc,dk. opgaven må overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. De to delopgaver samles ét i dokument, som uptoades på 25

26 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Censur på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstitlinger. Kursusforlob tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Den studerende skal i løbet af kurset og ved kursets afslutning aflevere en individuel udarbejdet portfolio bestående af et antal produkter på forhånd fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Der gives én samlet karakter for portfolien. Omprøve er den samme som deri ordinære prøveform. Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Metodekursus, Praksisrettede metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 5 ECTS om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold tit forskellige socialvidenskabe[ige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabetige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kom petencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refteksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. 26

27 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål tit besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Metodekursus, Videregående kva[itative metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp at kvalitative bedømme [ses kriterier ana lys em etod er. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refteksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning.,.. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Ba che b rud dannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. at skriftlig opgave. Prøveform Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet at kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersogelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i 27

28 forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Opgaven må ikke overstige anslag inkl mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Censur IndividueL prøve ALle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk VaLgkursus 5 ECTS om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refteksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative Læringsudbytte/ analysemetoder. bedømmelseskriterier. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og anatyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den SamfundsvidenskabeLige BacheLoruddanneLse 28

29 Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvende Is es muligheder. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. HjælpemidLer til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) - Projekt Dansk Projektorienteret praktikforlob 15 ECTS om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den Læringsudbytte/. organisation, hvor praktikken foregår. bedømmelseskriterier.... Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med proj e kta rbejdet. 29

30 Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse tit praktiske probtemstittinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget tit praktiske probtemstiltinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence tit selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence tit at relatere praksisviden og -erfaring tit fagets faglige teorier, begreber og metoder.kompetence tit at retatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere parattetle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver tit universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold. Læringen i praktikfortøbet foregår ved en blanding at praktisk arbejde, refteksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige.. udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikting at praktikfortøbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forptigtigetser overfor universitetet gennemføres. Praktikophotdet skat forhåndsgodkendes at studienævnet inden det påbegyndes. Praktikophotdets samlede arbejdsomfang svarer tit et halvt semester, Ca. 400 timer (forventetig Ca. 300 timer til praktikværten og Ca. 100 timer tit universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og Ligge inden for fagets genstandsfelt. Den studerende skat udarbejde en midtvejsrapport, der skat indhotde Undervisnings- og arbejdsform 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af pra ktikstedets opgaver/a ktiviteter og centrale problemstitlinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og at to sides refleksion over, hvilke at fagets teorier hhv, metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets probtemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skat relatere sig til teoretiske eller empiriske probtemstitlinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. Se iøvrigt beskrivelsen at praktikprojektet under prøveform. Individuel mundtlig eksamen på baggrund at praktikprojektet. Prøveform... Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skat indeholde 30

31 1. Et executive summary på max anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider at anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det faglige område, praktikprojektet behandler (state of the art-litteraturreview). Litteraturen til projektet består at i alt 650 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Omfanget at det samlede projekt må ikke overstige anslag inklusive mellemrum (svarende til 25 normalsider at anslag) Alt undtagen standardforside og bilag/apendiks tæller med i omfanget. Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Individuel prøve Ingen 7-trins-skalaen Intern Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Anvendt historie (Historie) Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om brug af historie og fortid i professioner, samfund og kultur Har viden om historiefaglige professioner og deres praksis Læringsudbytte/ Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid bedømmelseskriterier anvendes i professionsmæssige sammenhænge Kan anvende historie og fortid i professionsmæssige sammenhænge Kompetencer Kan se og anvende sin historiefaglighed i en samfunds- og/eller professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Kurset indfører de studerende i brug af historie og fortid i forskellige samfundssfærer og professioner uden for universitetet, f.eks. i uddannelsessystemet, i journalistik, i turisme og byplanlægning, på arkiver,... museer og oplevelsescentre, i film, medier, reklamer og politisk kommunikation, i forbindelse med festivaler og events, i private virksomheder (konstruktion at varemærker og virksomhedsidentitet), mv. Kurset er case-orienteret og praksisrettet og kombinerer forelæsninger, ekskursioner og studenteroplæg inkl. peer feedback. Skriftlig portfolie-eksamen, afleveres ved kursets afslutning. Indholdet at portfolien bestemmes af kursusholder og kan feks. bestå at øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation og feedback, refleksion over de gennemførte kursusaktiviteter og egen faglighed i forhold til en professionspraksis, overvejelser.... over hvordan den studerende vil kunne kvalificere sig i forhold til et professionsfelt, eller analyser af fortidsbrug i samfund og kultur. Omprøve: Skriftlig bunden hjemmeopgave, 48 timer, 5 normalsider à 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetat, afvises opgavebesvarelsen. 31

32 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Praktisk historiografi (Historie) Dansk Seminar 10 ECTS Har viden om metoder og fremstiltingsformer ved udarbejdel.se af forskningsoversigter Har dybtgående viden om et specifikt se[vvalgt forskningsfett Kan finde, analysere og vurdere forskningsbidrag med relevans for et givent historiefagligt emne eller problem Læringsudbytte/. Kan læse og give fagligt funderet kritik pa historiefaglige bedømmelseskriterier forsk ni ngs bidrag Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et givent historisk forskningsfelt i overensstemmelse med fagets formkonventioner Kom petencer Kan selvstændigt finde, overskue og sammenfatte viden og store mæn gderi nformation Kan give og modtage kritisk feedback Overordnet indhold Seminaret er et specialeforberedende forløb, der lærer den studerende at afdække og beskrive et historiefagligt forskningsfelt. Seminaret handler således om at kunne finde, læse, evaluere og systematisere forskningsbidrag (videnskabelige artikler, monografier, rapporter mv.) med relevans for et se[vvalgt historisk emne eller problem, som den studerende ønsker at arbejde med i specialet, og om at kunne formidle dette materiale i kritisk diskuterende skriftlig oversigtsform (historiografisk / debatreview artikel). Seminaret kombinerer oplæg fra underviser med væsentlige elementer af aktiv Undervisnings- og arbejdsform studenterdeltagelse i form af workshops, øvelser, skriftlige og mundtlige fremlæggelser og peer feedback Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Skriftlig bunden hjemmeopgave: affattelse af historiografisk oversigtsartikel, som skrives undervejs og afleveres senest en uge efter seminarets afslutning... Omfang: normalsider a 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Alle 7-trins-skalaen Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt (Historie) Dansk Projekt 15 ECTS 32

33 .... Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan selvstændigt formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Kan selvstændigt indsamte, bearbejde og kritisk analysere relevant Læringsudbytte/ forskningslitteratur og kildemateriale bedømmelseskriterier Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et historisk forskningsfelt relateret til projektets problematik Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadtines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse a rbej d ss itu at i one Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende yderligere udbygger og dokumenterer deres færdigheder i selvstændigt og reftekteret at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordnirigens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsform: gruppemoder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparririg om udvikling og afgrænsning at problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøveform Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: i studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 33

34 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektiogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af p rojektra p porten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret praktikforløb (Historie) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Har viden om praktikstedet som en historiefaglig arbejdsplads Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis Har forståelse at brug at fortid i en professionsorienteret sammenhæng Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid anvendes i professionsmæssig sammenhæng Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng Kompetencer Kan se og anvende sin historiefaglighed i professionsmæssig sammenhæng I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold tit arbejdsfunktioner, som dem han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt historiefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets historiefaglige praksis, reflekterer over forholdet mellem den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til praktikstedet. Som led i forløbet udarbejder den studerende en praktikprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Arbejdsform: vejtedermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningstitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering med deltagelse at den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder. Deltagelse i intern evaluering. tilfælde af, at man er forhindret i at deltage i den Forudsætninger for at kunne ga til... interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siders eksamen. skriftligt feedback pa opponentgruppens oplæg Prøveform. Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der... udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregar 34

35 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område. n er en samlet bedømmelse at praktikprojektrapporten og den studerendes mundtlige præstation. Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en projektlogbog, og (c) refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsættes 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester - specia let Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Socialvidenskab og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Socialvidenskabs undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuteringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Speciatearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en [ængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsprogtige udvikling og specialisering. Omfanget at specia let er. i person: anslag svarende til normalsider. 2 eller flere deltagere anslag svarende til normalsider. 35

36 og fastsættes medmindre Omfang at speciatet er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, [itteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få speciatet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generell.e bestemmetser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege lsa mli ng/u d dannelse! 6.1 TiLmeLding/frame[ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og ompreve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge [ses kriterier: Pladserne fyldes op efter først til mølle princippet Studerende, som skal tage kurset er sikret plads. 36

37 6.4 Beståe[seskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2, og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kanclidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 OvergangsregLer Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) 37

38 Kandidatstuderende, der har gennemført bachetormodutet efter studieordning af 31. august 2006 pà RoskiLde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skat på 1. semester gennemføre kursus i Lange Linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange Linjer før Disse studerende kan vælge at Lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Samfundsstudier d. 19. oktober 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabetigbachetoruddannetse på RUC i Sociatvidenskab og Historie, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Sociatvidenskab og Historie (cand.soc. i Sociatvidenskab og Historie). For at udnytte dit retskrav tit at blive optaget på en kandidatuddannetse i Sociatvidenskab og Historie, skat du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannetse. Det vil sige, du skat søge optag i Løbet af dit sidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er Ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RUC Humanistiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknotogiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabe[ige bachetoruddannetser Arbejdstivsstudier og Filosofi Et skabsteori Arbejdstivsstudier og Sociatvidenskab 38

39 International Studies (et-faglig) International Studies og Geografi International Studies og Journalistik International Studies og Kommunikation International. Studies og Kultur- Et Sprogmødestudier International Studies og Politik Et Administration International Studies og Socialvidenskab International Studies og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier International Studies og TekSam - miljøplanlægning International Studies og Virksomhedsstudier Politik Et Administration (et-faglig) Politik Et Administration og Historie Politik Et Administration og Informatik Politik Et Administration og Journalistik Politik Et Administration og Kommunikation Politik Et Administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Politik Et Administration og Virksomhedsstudier Geografi og Historie Geografi og Kommunikation Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Geografi og Miljøbiologi Geografi og Socialvidenskab 9.3 Adgangsgivende bache[oruddanne[ser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Statskundskab Samfundsfag Sociologi Antropologi Syddansk Universitet (SDU) Statskundskab Sociologi og Kulturanalyse Aarhus Universitet (AU) Statskundskab Samfu ndsfag Aalborg Universitet (AAU) Politik Et Administration Samfundsfag 39

40 Sociologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designsko[en Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Professionsbachelor som lærer i folkeskolen med Samfundsfag som undervisningsfag 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bi[ag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer. 40