STUDIEORDN ING for. Socialvidenskab. Sundhedsfremme & Sundhedss itegier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedss itegier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret pnaktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Titmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 herunder 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Sundhedsfremme a Sundhedsstrategier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Socialvidenskab udgør fag i og Sundhedsfremme h Sundhedsstrategier udgør fag FormåL Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for det socialvidenskabelige og det sundhedsfremme & sundhedsstrategimæssige område i relation til problemstillinger omkring samfundsmæssige forandringsprocesser og de dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring disse. F.eks. i relation til sundhed, sociale forhold, spørgsmål omkring ulighed, stratifikation, marginalisering og stigmatisering af forskellige samfundsmæssige grupper. Herunder grupper baseret på alder, køn, etnicitet og klasse. Uddannelsen giver grundig indsigt i socialvidenskabelige og sundhedsfremme teorier, metoder og begreber og skaber forståelse for deres relevans og betydning i forhold tit menneskers sundhed og sociale vilkår. Endvidere sigtes mod viden om baggrunden for og betydning af sundhedsfremmende indsatser, interventioner, og strategier i relation til menneskers sociokulturelle vilkår, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for den offentlige- og private sektor såvel som inden for selvejende og selvstændige organisationer. Det kan være som konsulent, fuldmægtig, sparringspartner i det politiske eller sociale system eller indenfor sundhedsområdet, eller som analysemedarbejder i analyseinstitutter og i frivillige eller selvejende organisationer. Den studerende vil endvidere kvalificere sig til job som udvikler og igangsætter af- og leder for og evaluator af tværfaglige og tværinstitutionelte tiltag og projekter på det social- og sundhedsfremme videnskabelige område, både nationalt og internationalt. Uddannelsen er baseret på højeste internationale forskningsniveau indenfor det social- og sundhedsfremmevidenskabetige område funderet dels i det samfundsvidenskabelige forskningsmiljø på Institut for Samfund og Globalisering, hvori uddannelsen er forankret, dels i forskningsmiljøer nationalt såvel som internationalt indenfor det socialvidenskabetige område. Kombinationskandidatuddannetsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser baseret på højeste internationale forskning. Viden om sociale og samfundsmæssige mekanismer der skaber social stratificering, marginausering og stigmatisering baseret på højeste internationale forskning inden for det social- og sundhedsfremmevidenskabetige område Viden om ulighed, sundhed, spørgsmål omkring retfærdighed og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper - grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Have indsigt i og forståelse for globalisering og internationatiseringens påvirkning af velfærdsstaten og velfærd ss a m fundet Have indsigt i og forståelse for betydningen at velfærdspolitikker, policies såvel som deres institutionelle rammer (f.eks. beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet) for velfærdsamfund og velfærdsanalyse : i udvælgelse, anvendelse og mestring af relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse af social- og sundhedsfremmevidenskabelige problemstillinger vedrørende dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Såvel som i 3

4 herunder relation tit problemstillinger vedrørende ulighed, sundhed og spørgsmål om retfærdighed og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper - grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. i at tilegne sig, tage kritisk stilling til og diskutere ny forskningsbaseret viden på højeste videnskabelige niveau i relation til social- og sundhedsfremmevidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. til at kunne gennemføre analyser, evalueringer og vurderinger af forskellige samfundsmæssige, politiske, institutionelle eller organisatoriske tiltag, aktiviteter eller praksisformer, i forhold tit tilsigtede og utitsigtede effekter af disse tiltag, aktiviteter og praksisformer overfor en given målgruppe inden for det social- og sundhedsfremmevidenskabelige området. til på baggrund af social- og sundhedsfremmevidenskabelige begreber, teorier, metoder, redeskaber at kunne opstille nye analysestarategier, senarier og løsningsorienterede forslag på et videnskabeligt grundlag. til på baggrund af social- og sundhedsfremmevidenskabelige begreber, teorier, metoder, redeskaber og analysestrategier at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstiltinger og løsningsmodelter med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Kompetencer tit selvstændigt at analysere, tage kritisk stilling til og evaluere komplekse sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Kompetencer til selvstændigt at foretage empiriske analyser af dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse foran-dringsprocesser indenfor det social-, sundheds- og velfærds-området Kompetence til selvstændigt at udvikle, igangsætte, facilitere, varetage og gennemføre opgaver (feks. sagsbehandling, formidling, evaluering, analyse, projektledelse, koordination mf.) i offentlige, private og selvejende institutioner, organisationer og virksomheder i relation til social- og sundhedsområdet. Kompetencer tit at kunne udvikle, igangsætte, facilitere og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller og ikke specialister Kompetencer til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetitknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabetige hovedområde. Uddannelsesetementerne for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannetsen cand.soc. i Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er en 2-årig uddannelse normeret tit 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i SociaLvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier Master of Science (MSc) in SociaL sciences in Social Science and Health Promotion and Strategies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Samfundsstudier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. Uddannelseselementer for Sundhedsfremme h Sundhedsstrategier hører under censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelig og relaterede uddannelser. 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgøretsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselernenter fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd ida tadga ngsbekendtgøre(sen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhå ndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

6 - Videregående - Videregående - Grundkursus 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk tit kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse tit fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI SECTS FAG? IGECTS FAG 2 I5ECTS FAG 2 3OECTS FAG I 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieptantægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester Socialvidenskab: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ETCS) Valgkursus: Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) - Praksisrettede metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS).* Studerende, der optages på grundlag af en ikke samfundsvidenskabelig bacheloruddannetse eller en professionsbache[oruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode jf. afsnit 5.1 6

7 - Videregående - Videregående - Praksisrettede - Grundkursus Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 2. semester Suridhedsfremme og Sundhedsstrategier: Kursus: Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus: Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus: Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) 3. semester Socialvidenskab og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier: Socialvidenska b: Valgkursus: Specialiseringskursus SV (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvautative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS) Sundhedsfremme: Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddanne[sen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skat tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabetige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Uddannelsesetementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS)*. Såfremt dette kursus ikke skal tages, vælges et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller pra ksisrettede metoder (5 ECTS). Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode (5 ECTS). Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de tager i stedet et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). De øvrige studerende vælger blandt de metodekurser (5 ECTS), som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå af kursus.ruc.dk. Titel Problemorienteret formidlingsprojekt (Socialvidenskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bed ø mm elses kriterier Dansk Projekt 15 ECTS Viden 7

8 Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor socialvidenskab, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. dentifikation af socialvidenskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling af videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder, og empiri under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. i at tilegne sig, diskutere og formidle skriftligt såvel som mundtigt fly forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation tit socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kompetencerne til at analyserer, tage kritisk stilling til og diskutere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse. Kompetencerne til selvstændigt at identificere, formidle, diskutere og vurdere teorier, metoder, problemstillinger og resultater relateret til og empiriske analyser indenfor socialvidenskabetige og velfærdsmæssige område. Kompetencer tit selvstændigt at begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold tit belysningen af den valgte problemstilling. Kompetencerne til at forestå problemorienteret projektledelse og projektudvikling i relation til det socialvidenskabelige område, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse af tværfaglig viden, anvendelse af tværfaglig problem ideritificering og igangsættelse af tværfaglig læring og tværfagtig formidling. Kompetencer tit selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri. Kompetencer tit at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og kompetent måde tit både fagfæller og ikke-specialister. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Studienævnet fastsætter hvert semester et antal temaer, som de studerende vælger at skrive projekt inden for. Temaerne kunne fx være ulighed, magt, velfærdsstatens forandring, marginalisering, køn og kønsaspekter, Overordnet indhold. arbejdsmarkedet, byen, sociale bevægelser osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme tema. 8

9 Formidlingsprojektet består af en projektdel og en formidlingsdel Projektdelen består at fire elementer Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 2 normalsider. Et teoretisk notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Et baggrundsnotat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 20 normalsider, der analyserer en given problemstilling. En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Formidlingsdeten består af to eller tre elementer, der udarbejdes med udgangspunkt i projektdelens elementer. Undervisnings- og arbejdsform Grupper på 2-3 studerende skat vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på 4-6 studerende skal vælge 3 af de nedenstående dele: Et litteraturstudie på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Litteraturstudiet kan feks. udarbejdes som 1) et state of the art review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse af den historiske formation af det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling af forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering at to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Artiklen skat være henvendt til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse af samfuridsvidenskabelige og/eller forvattningsmæssige forhold. Et notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formaliseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag inkl, mellemrum svarende tit 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaitningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/anbefaling. Et handlings-eller løsningsorienteret projektforslag på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Projektansøgningen skal skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given problematik. Projektansøgningen skat indeholde og kort skitsere: Titel, Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse at baggrund/ motivation/problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og projektplan inklusiv tidsplan og milepæle. 9

10 En digital formidlingsproduktion på højst anslag inkl., mellemrum svarende til 5 normalsider. Denne kan feks, udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidlingsproduktionen skal henvende sig bredt til personer med interesse for analyse af samfundsvidenskabetige og/eller forvaltningsmæssige forhold i relation til projektet, men som ikke er specialister/ fagfæller. Den digitale formidlingsproduktion skal udarbejdes i A4, AS eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser til de organisatoriske rammer materialet er udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume eller indholdsfortegnelse, kontaktinformation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidtingsproduktionen skal fremgå klart. Formidlingsproduktionen bør endvidere indeholde links til anden relevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidlingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på anslag inkl., mellemrum svarende til 8-10 normalsider. Forskningsartiklen skal udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt tit et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Forskningsartikten kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skal indeholde en introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri. analyse og konklusion. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger projektdetene det tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Studerende, der skal skrive det problemorienterede formidlingsprojekt, må skrive sammen, uanset om de er indskrevet på herværende studieordning eller på studieordningen for ForvaLtning. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvatgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde på grundlag af et handout, der kan være et faktaark, en figur eller lignende. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: Prøveform 2 eksaminander: 45 minutter 3 eksaminander: 60 minutter.4 eksaminander: 75 minutter 5 eksaminander: 90 minutter 6 eksaminander: 105 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Noter, handouts og præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Type Social.e og samfundsmæssige forandringsprocesser /Sociat and societal transformations (Social.videnskab) Obligatorisk kursus 10

11 . og stigmatisering. grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. samfundsmæssige forandringsprocesser relation til det socialvidenskabelige og vetfærdsmæssige område. Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale Viden om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering i udvælgelse og anvendelse af relevante begreber, teorier, Viden 11 reflekterede anvendelse at teorier og metoder. peer feedback og ekskursioner, savel som praktiske aktiviteter, der træner den Overordnet indhold. i socialvidenskabelige område....,.. Undervisnings- og arbejdsform. undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre forskningsfelt. Dels spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og række teorier og analytiske greb for at kunne forstå, analysere og forklarer disse inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner at det socialvidenskabetige -- --t--. Kompetencerne til at anvende og diskutere teorier relateret til og et højt videnskabeligt niveau relation i til socialvidenskabelige problemstillinger. Kompetence fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på til at kunne diskutere og tage stilling til problemstillinger Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere socialvidenskabelige område. velfærdsmæssige område. samfundsmæssige forandringsprocesser; dels spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer, relation til den første dimension samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser relation til kursets anden dimension fokuseres der pa dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets Kurset skitserer en centrale teorier og analytiske greb inden for det Læringsudbytte/ til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale empiriske analyser at konkrete policy områder i relation til det muligheder, betingelser og betydning at modstand, kritik og social køn, klasse og etnicitet. magtforhold mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og bedømmelseskriterier kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug at relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. I socialvidenskabelige område for at kunne forstå, analysere, forklare og perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og sammenhængskraft. metoder og empiri til analyse at socialvidenskabelige problemstil[inger ECTS-normering 10 ECTS

12 Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen Ingen Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave og kursets pensum. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et stillet analytisk spørgsmål inden for, kursets tematik. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til tre normatsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøveform De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke analytiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave. Der vil herefter blive stillet spørgsmål til opgaven af feks, teoretisk, empirisk, metodisk, praksisorienteret eller analytisk karakter og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 25 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter hver med 50 % af karakteren. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern Titel. Grundkursus i kvantitativ metode (SociaLvidenskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 / Quantitative methods Obligatorisk jf. afsnit 5.1 Uddannelseselementer i 1. semester når faget læses Type som fag]. og afsnit 5.2 Uddannelseselementer i 2. semester når faget læses som fag 2. ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse i forhold til forskellige samfundsvidenskabelige problemstiltinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder. Læringsudbytte/ At kunne anvende statistiske test og metoder til at analysere bedømmetseskriterier samfundsvidenskabelige kvantitative data. Præsentere resultater på baggrund af kvantitative analyser. At kunne fortolke og forholde sig kritisk tit eksisterende kvantitative analyser. Kompetencer Udarbejde kvantitative undersøgetsesdesign. Reflektere over forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Overordnet indhold 12

13 forholde sig til signifikans og statistiske test. produkter fastsat at den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes Forudsætninger for at kunne gå til Ingen. eksamen Forudsætning for deltagelse Ingen. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. Overordnet indhold,.. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmader ved brugen at praksisrettede redskaber i henholdsvis forvaltningsmæssige problemstillinger. problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante Kompetencer videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabe[ige og vetargumenteret. Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og konsulent, leder eller forsker. den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, Viden ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus Undervisningssprog Dansk Seneste ændring pr. 1. september 2016 Titet Metodekursus, Praksisrettede metoder Censur Ingen Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. Prøveform Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 13 bliver fortrolige med indsamling at kvantitative data, analysere kvantitative data, Kurset introducerer til kvantitative metoder og statistik. Målet er, at de studerende

14 forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit, eksamen Bedømmelse Censur Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer. til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven ma ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. IndividueL prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titet Metodekursus, Videregående kvatitative metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forva Ltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bedømme Ises kriterier analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. FormidLe og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen Læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvatitativ forskning...,. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den SamfundsvidenskabeLige Bach e Lo rud dannelse. ForeLæsninger, Undervisnings- og arbejdsform øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. 14

15 Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skat rumme en begrundet redegørelse for undersøgetsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold tit den samfundsvidenskabetige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturtiste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksa mensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 LCTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstittinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabetige forskning og dens anvendetsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp Læringsudbytte? af kvantitative analysemetoder. bedømmelseskriterier. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative måtemetoder og analyseteknikker i forhold tit praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabetige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. 15

16 Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning. Overordnet indhold, Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvtdenskabehge Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet at kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget at de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvend elses muligheder. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegne[se, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Formål 2. semester har til formål at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsfremme og sundhedsstrategier, her med fokus på en kontekstuel ramme. Der sigtes mod at opnå en forskningsbaseret viden om sundhed og sundhedsfremme som medbestemt af de sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår i specifikke kontekster. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle, kulturelle og politiske faktorer, der fremmer eller hæmmer sundhed samt viden om teorier og metoder til at analysere disse sammenhænge. Til brug herfor skal semesteret opbygge forskningsbaseret viden om sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner, og epidemiologisk tænkning og grundbegreber i kritisk refleksion at anvendelsen heraf. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus: Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus: Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) 16

17 Tite[ Sundhed Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS i kontekst (Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier) Viden Viden om kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedsforståelser og sundhedsfremme. Indsigt i forhold, der fremmer eller hæmmer sundhed og påvirker forståelser heraf i specifikke kontekster og forståelse for de komplekse baggrunde herfor. Indsigt i teorier og metoder til analyse af sundhed i kontekst.. Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i forskellige kontek-ster, og ud fra forskellige perspektiver. Kunne forstå og anvende teorier om forhold med betydning for sundhed og sundhedsforståelser i specifikke kontekster. Kompetencer Kunne analysere og diskutere sundhedsproblemstillinger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag. 0 veror d ne in dh 0 kl Kurset skal give de studerende en forståelse for kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed og sundhedsfremme. Kontekster forstås ikke blot som et sted eller en særlig setting. Også de menneskelige relationer, de kulturelle, de materielle og de historiske vilkår ses som en del af konteksten for sundhedsfremme og for forståelsen heraf. Dermed får vilkår som fx moderniteten eller globalisering betydning for forståelsen af de komplekse samspil mellem subjekt, samfund, sundhed og ambitioner om at fremme denne. Målet er at give redskaber til forståelse at, hvordan forskellige kontekster påvirker arbejdet med sundhedsfremme og forståelserne at hvad sundhed er. Kurset introducerer til teorier og begreber om sociokulturelle vilkår og processer for sundhed og sundhedsfremme og giver en forståelse af interaktionen mellem subjekter/ sociale grupper og sociokulturelle, materielle og samfundsmæssige vilkår. Undervisnings- og arbejdsform Prøvetorm Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig 48 timers opgave. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. Opgaven er en 48-timers opgave og omtanget er 3-4 normalsider ex. litteraturliste baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Opgaven formuleres at underviser. Opgaven tager udgangspunkt i en case, der er ukendt for den studerende, men i indhold og omfang svarer til de cases, der er arbejdet med på kurset. Hovedvægten i opgaven skal ligge på en kritisk, analytisk udfoldelse og diskussion at, hvilke muligheder, begrænsninger og særlige ramme casens aktuelle kontekst giver for arbejdet med sundhedsfremme. 17

18 erfaringer Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal atspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. norm a Is i de Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bed ø mm elses kriterier Sundhedsfremmepolitik, & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS - ptaner og interventioner (Sundhedsfremme Viden Viden om hvordan sundhedsforståelser, sundhedstiltag i hverdagslivet og i forskellige kontekster forankres i forhold til politik og planlægning. Viden om sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up. Indsigt i teorier og metoder til analyse at strategiske indsatser for sundhedsfremme. Kunne analysere og vurdere forskellige vilkår for kommuners, organisationers, statens og hverdaglivets strategiske indsatser for sundhed sf remme. Kunne opnå en forståelse for væsentlige aspekter at udvikling og implementering at politiske planer, programmer og indsatser med betydning for sundhedsfremme som et socialt politisk projekt. Kende effekterne og konsekvenserne at etablerede sundhedsstrategier. Kompetencer Kunne analysere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner. Via kritisk forståelse kunne analysere og vurdere nutidige sundhedsfremmepolitiske initiativer og forstå konsekvenserne at disse. Kurset har til formål at give de studerende indsigt i baggrunden for sundhedsfremmepolitik og strategier. Herunder hvordan interventioner, planer og politik formuleres, gennemføres og fortolkes. Dette kursus fokuserer på sundhedsfremme i et politologisk/sociologisk perspektiv samt på teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Overordnet indhold I kurset tokuseres der på: 1. Klassiske forståelser at og modeller for sundhedsfremmepolitik og planer som anvendes i praksis. Rationaler bag og effekter at sundhedsfremmepolitikken. 2. Government, governance, empowerment, læring og sundhedsfremme teoretiske afsæt i brug at sundhedstremmepolitikkens styreformer med inddragelse at en række konkrete cases. 3. Sundhedsfremmepolitikkens institutionetle set-up, kapacitet og effekter fra mødet mellem myndighederne, borgerne og professionerne. 4. Forskellige teoretiske traditioner i analyser og evaluering at sundhedstremmepolitik og planlægning. Forelæsninger med gruppearbejde, casearbejde, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform og. plenumdiskussioner. 18

19 Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftligt essay. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse kursets studieaktiviteter. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Skriftligt essay, hvor den studerende er frit stillet til selv at udvælge en problemstilling eller diskussionsspørgsmål. Essayet skat dokumentere indsigt i, forståelse af og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Prøveform Opgaven skal. tage udgangspunkt kursuslitteraturen samt de problemstillinger, som er blevet adresseret undervejs i kursusforløbet. Omfanget at opgaven er 5-6 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Opgaven afleveres 2 hverdage efter sidste kursusgang. Ved overskridelse at maksimum sideantallet afvises opgaven. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Kritisk introduktion Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS til. epidemologi (Sundhedsfremme Viden Forståelse at epidemiotogisk tænkning og metode samt grundlæggende begreber. Viden om statistiske begreber og metoder samt deres anvendelse indenfor epidemiologien. Forståelse af epidemiologien som videnskabeligt værktøj i relation til sundhed. Kritisk at kunne vurdere anvendelsen af epidemiologien i undersøgelser Læringsudbytte/ af befolkningens sundhed. bedømmelseskriterier Kritisk at forholde sig til betydningen af design af epidemiologiske undersøgelser, og efterfølgende anvendelse i relation til sundhedsfremme. Kompetencer At kunne læse, forstå og forholde sig kritisk tit videnskabelige epidemiologiske undersøgelser. At kunne vurdere hvorvidt epidemiologiske undersøgelser bidrager med viden, der bør integreres i en sundhedsfremme kontekst. At kunne retativere epidemiologisk viden i forhold til andre videnskabsfelter indenfor sundhedsfremmefeltet. & Epidemiologien er studiet at sundhed og sygdom i relation Overordnet indhold til befolkninger og. befolkningsgrupper. Det handler fx om sygdomsmønstre i befolkningen, om 19

20 udviklingen i sygdomsmønstre og om befolkningsgrupper, der er særligt belastede. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med kurset er at give de studerende: En introduktion til epidemiologisk tænkning og metode. Kendskab til grundbegreber såsom incidens, prævalens, middellevetid, dedelighed, odds ratio, relativ risiko, bias, normal fordeling, randomisering, population osv. En kritisk forståelse for brugen af epidemiologien i relation til befolkningens sundhed, og til brugen af naturvidenskaben som eksakt videnskab i forhold til beskyttelse af befolkningens sundhed. Forelæsninger, dialog, fremlæggelser og øvelser. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig rapport. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 80 % deltagelse i kursets studieaktiviteter Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser samt i gruppearbejdet med det skriftlige oplæg til den afsluttede prøve. Der udarbejdes en rapport i grupper som baseres på læsning, vurdering og diskussion af en selvvalgt videnskabelig artikel Omfanget af rapporten er 4-5 normatsider baseret pa 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Rapporten afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantal afvises opgaven. Rapporten danner efterfølgende udgangspunkt for mundtlig eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omprøve: En ny rapport på normalsider. Rapporten afleveres 2 uger efter kursets afslutning og mundtlig eksamen afholdes indenfor samme eksamenstermin. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Sundhedsf remme og sundhedsstrategier (Sundhedsfremme Sundhedsstrategier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om sundhed, som medbestemt af en del af de sociokulturelle, politiske og stedbundne vilkår og processer i en specifik kontekst. Læringsudbytte/ Viden om sundhedsfremmestrategier i en specifik kontekst. bedømmelseskriterier Viden om og forståelse af de teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i en specifik kontekst. Et 20

21 i Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder i retation tit den vatgte probtemstilting om sundhed i kontekst. Kompetencer Kompetence tit at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsprobtemstittinger i en specifik kontekst på baggrund af retevante teorier og metoder. Kompetence tit at kunne evatuere procesfortøbet i projektarbejdet og reftektere over egen rotte heri. Projektet skat indehotde en setvstændig afgrænset og motiveret probtemstitting i retation til sundhed, sundhedsstrategier elter sundhedsfremme i en specifik kontekst. Projektet skat betyse psykiske, sociokutturelte, samfundsmæssige etter potitiske vilkår af betydning for denne problemstilling med et setvvatgt og Overordnet indhold. begrundet perspektiv pa den probtemstitting, der undersøges. Der skat gennemføres en setvstændig anatyse, hvor der er reftekteret over videnskabsteoretisk perspektiv samt teoretisk, metodisk og empirisk grundlag for det projekt, og for den vidensproduktion anatysen kan tede frem tit. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Prøveform Der udarbejdes projekt i grupper med 2-6 studerende. For at kvalificere projektet og refteksionsevne indgår der i projektarbejdsfortøbet en intern evatuering, hvor de studerende fremtægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge gruppers vejtedere. Som forudsætning for at dettage i prøven skat den studerende have dettaget i intern evatuering. Ved den interne evatuering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at opkvatificere projektets samtede design, problemformulering og besvaretse af denne. Tit den interne evatuering fremsendes en projektbeskrivetse på mindst 10 og maksimum 20 sider, samt forberedes mundttig feedback tit opponentgruppen. Omprøve: Studerende, der ikke deltager i den interne evatuering, skat i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivetse tit opponentgruppen og egen vejleder. Den skrifttige feedback skal være på min. 1 og max. 2 normatsider. Projektarbejdet bedømmes ved en mundttig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtate mellem de studerende, eksaminator og censor. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedtem et optæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset emne, formuleret af eksaminator, i relation til projektarbejdet. Eksaminator fremsender eksaminationsemner fem hverdage før eksamen. Gruppemedtemmerne fordeter disse imellem sig - titfætde af uenighed om tordetingen foretages lodtrækning. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hete projektrapporten og på en måde så individuel, bedømmelse er mulig. Prøvens længde inkt. votering er: For 2 studerende 60 minutter For 3 studerende 75 minutter For 4 studerende 85 minutter ForS studerende 95 minutter For 6 studerende 100 minutter Bedømmetsen er en samlet bedømmetse at projektrapporten og den mundtlige præstation. 21

22 - Kursus - Vaigkursus Gruppeprøve eller individuet prøve Gruppeprøve Hjætpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Omfanget af projektet: Baseret på 2400 anslag inkl mellemrum pr. side, må projektet maksimalt være 40 sider + 10 sider pr. dettager i gruppearbejdet, ekskl. forside, indhotdsfortegnetse, resumé, referencetiste og bitag. Ved overskridetse at sideantal afvises projektet. ALLe 7trins-skataen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannetsesaktiviter på både Sociatvidenskab og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier. Formål Soci a tvid ens ka b: 3 semester har tit formål at forberede og kvalificere og den studerende til at kunne analysere sociate og samfundsmæssige problemer. Der sættes fokus på sociatvidenskabetige probtemstittinger, der er præget af kompleksitet og sociale forandringsprocesser. Hensigten med undervisningen er, at den studerende på et udvalgt område inden for det sociatvidenskabelige forskningsfett kan speciatisere sig og her opnå viden baseret på højeste internationale forskning. Dermed bliver semesteret også videns- og færdighedsmæssigt speciateforberedende for den studerende. Sundhedsfremme og sundhedsstrategier: FormåLet med 3. semester er at give de studerende viden om betingetser der gør sig gældende i analyse, planlægning, facititering og evatuering at konkrete sundhedsfremmetiltag og strategier. Specifikt vil semesteret handle om, hvordan sundhedsfremmetittag er designet og evatueret i retation tit politiske, institutionette og Ledelsesmæssige betingetser, og hvilken rotte vidensgrundtaget og de hidtidige regutative rationater og virkemidter spiller. Semesteret skat give en forståetse at grundtaget for og rækkevidden af givne sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier. UddanneLseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Socialvidenskab: Vatgkursus: Speciatiseringskursus (10 ECTS). Den studerende vælger btandt de speciatiseringskurser, som udbydes tit Sociatvidenskab i det aktuette semester. Kurserne udbydes inden for rammerne af temaet: Sociat og samfundsmæssig anatyse. Vatgkursus: Metodekursus (5 ECTS). Den studerende vætger blandt de kurser, som udbydes at Studienævnet i det aktuette semester. Kursusudbuddet vit fremgå på kursus.ruc.dk. Aktiviteterne på Socialvidenskab i 3. semester kan efter godkendelse i studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS). Sundhedsfremme: Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS) eller 15 ECTS kurser: i Sundhedstremme i teori og praksis (10 ECTS) i Sundhedstremme i retation tit en specifik tematik (5 ECTS) Praktik kan kun forekomme én gang i løbet at uddannetsen. Tite[ Specia[iseringskursus med portfolio (Socia[videnskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk 22

23 Type ECTS-normering Valgkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau forhold til et udvalgt område inden for Social og samfundsanalytiske problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabebgt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation at centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold tit centrale problemstittinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig Læringsudbytte/ løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. bedømmelseskriterier Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og vela rgumenteret. Færdighed i kunne formidle viden til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Anvende og udforme forskellige anatyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Kompetence til skriftligt at sammenfatte det væsentligste fra en tekst og sætte teksten indhold i relation til et overordnet tema. Ret leksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Den studerende skal i løbet af kurset og ved kursets afslutning aflevere en individuel udarbejdet portfolio bestående af et antal produkter på forhånd fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Der gives én samlet karakter for portfotien. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Specia[iseringskursus med mundtlig prøve (Social.videnskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Valgkursus ECTS-normering 10 ECTS 23

24 Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for sociale og samfundsanalytiske problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold tit centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret tit centrale problemstitlinger inden for kursets Læringsudbytte/ tema.. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets bedømmelseskriterier. tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold tit praktisk og teoretisk relevante problemstiltinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Kombinere skriftlige og mundtlige formidlingsformer. RefLeksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse. Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusfortøb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedetsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund al pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind tit hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedetsestiden tilladt. Den kursusansvartige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern 24

25 Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Specialiseringskursus med skriftlige opgaver (Socialvidenskab) Dansk Vaigkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for Social og samfundsanalytiske problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation at centrale videnskabelige prob[emstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig Læringsudbytte/ løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. bedømmelseskriterier Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstru ktureret og velargumenteret. Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter Kompetence Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et Undervisnings- og arbejdsform spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. Proveform... 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Den ene delopgave er en besvarelse at et spørgsmål, som udleveres ved 25

26 . kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uptoades pâ onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Praksisrettede metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. 26

27 Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat at den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Metodekursus, Videregående kva[itative metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabetige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bedømme Ises kriterier analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabetige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold, Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning..., Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bachetoruddannelse Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Bedømmelse af skriftlig opgave. 27

28 Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendetsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative Læringsudbytte/ analysemetoder. bedømmelseskriterier. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige k o nte kst er. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold 28

29 Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og torvaltningsmæssig kvantitativ forskning. Kurser bygger videre på metodeundervisningen på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse at skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet at kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvend elses muligheder. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang at opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende tit fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) - Opgaver Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfett, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som Læringsudbytte/. praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, bedømmelseskriterier. arbejdsgange og beslutntngsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgavetosning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. 29

30 Overordnet indhold Indsigt den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projektarbejdet. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoder.kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere paralletle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikopgaver. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer til et halvt semester, ca. 400 timer. Undervisnings- og arbejdsform.. Praktikopholdet skal forhandsgodkendes af studienævnet inden det pabegyndes. Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets gensta ndsfelt. Praktikfoløbet afsluttes med en skiftlig opgave bestående af 3 delopgaver. Der udpeges en praktikkoordinator, som har ansvaret praktikken. Praktikkoordinatoren er tillige bedømmer på opgaverne. Individuel skriftlig prøve bestående at 3 delopgaver Delopgave i skal indeholde ret leksioner over (a) brugen af samfundsfaglige metoder på praktikstedet og (b) en diskussion at enten hvorledes praktiskstedet kunne udnytte forskellige metodiske tilgange mere optimalt eller et eksempel på, hvorledes praktikstedet kunne tilrettelægge en arbejdsopgave med brug af forskellige samfundsfaglige metoder og disses styrker og svagheder set i lysets af praktikstedes særlige interesser. Preveform. Delopgave 2 skal indeholde retleksioner over teorier inden for faget, der er særligt relevante for praktikstedet og/eller praktikstedets genstandsfelt. Delopgave 3 skal indeholde et 5-siders notat til praktikstedet. Temaet for notatet vælges frit at den studerende, men skal dog have relevans for praktiskstedet og være inden for fagets genstandsfelt. Som eksempler på notater kan nævnes et policy brief, en begrundet anbefaling til kommende indsatsområder, eller et motiveret forslag til organisationsændring 30

31 Omfang at opgaverne er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve Der gives én samlet karakter for de 3 delopgaver, der vægtes lige. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7trins-skalaen Ingen T t i e, Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Sundhedsf remme Sundhedsstrategier) Dansk Projekt 15 ECTS i teori og praksis (Sundhedsfremme Viden Viden om baggrund og betydning af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier i en specifik kontekst. Viden om og forståelse af de teorier, begreber og metoder, der oftest anvendes i analyser af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Indsigt i forskellige tematiseringer i studiet at forandringsprocesser i mødet mellem borgere/patienter, institutioner, ekspertsystemer, teknologier, professioner eller kulturer Indsigt i etiske aspekter at sundhedsfremmeindsatser... Kunne identificere problemstillinger pa udvalgte sundhedsfremmearenaer hvad angar sundhedsfremmeindsatsernes baggrund, effekter og mulige udviklingsperspektiver Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder i relation til en problemstilling om sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Kompetencer Kompetence til at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsfremmende indsatser i en specifik kontekst på baggrund at relevante teorier og metoder Kompetencer til at kunne forstå politiske og institutionelle aspekter af arbejdet med sundhedsfremmetiltag Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling, der forholder sig til sundhedsfremme i teori og praksis. Der tages udgangspunkt i en konkret sundhedsfremmeindsats, hvis baggrund, effekter og mulige forandringsperspektiver analyseres. Projektet skal belyse politiske, institutionetle eller projektledelsesmæssige aspekter af denne... problemstilling i mødet mellem borgere, institutioner, ekspertsystemer, professioner og kulturer. Der skal gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over videnskabsteoretisk perspektiv samt teoretisk, metodisk og empirisk grundlag for analysen og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til. Der udarbejdes projekt i grupper med 2-6 studerende. For at kvalificere projektet og dets refleksioner indgår der i projektarbejdsforløbet en intern evaluering, hvor. de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons pa en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge vejledere. Et 31

32 Projektrapporten må maksimalt omfatte 40 sider + 10 sider pr. deltager i gruppearbejdet baseret på 2400 anslag inkl, mellemrum, samt forside, indholdsfortegnelse, resumé, referenceliste og bilag. Ved overskridelse af sideantal afvises rapporten. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset emne, formuleret af eksaminator, i relation til projektarbejdet. De studerende eksamineres med udgangspunkt hele projektrapporten og pa en màde, så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Eksaminator fremsender eksaminationsemner fem hverdage før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde af uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ekstern Tt i e Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Projektorienteret praktikfortøb (Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier) Projektorienteret praktik 15 ECTS Viden Viden om sundhedsfremmerelevante forhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i sundhedsfremmeteoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed... ndsgt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med p roj ekta rbejd et. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete, for sundhedsfremme relevante, opgaver bestilt af praktikværten. Kompetencer 32

33 Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojekt, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen at flere paratlelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes at studienævnet inden det påbegyndes. Praktikken udgør halvdelen af semesterets arbejdsindsats. Denne halvdels arbejdsindsats forventes at fordeles med halvdelen til praktikstedet og halvdelen til universitetet (svarer til Ca. 200 timer hos praktikværten og Ca. 200 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for Sundhedsfremmes og også gerne Fagi s genstandsfelt. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Ved praktikperiodens start indgås en kontrakt mellem praktikstedet, universitetet og praktikanten om hvordan praktikopholdet skal forløbe, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal varetage og hvordan praktikværten understøtter praktikantens arbejde. Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis, ved at give og modtage fagfællekritik og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen at praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder og ved deltagelse i projekt- og midtvejsseminar. Undervisnings- og arbejdsform Løbende forpligtelser til Sundhedsfremme Et sundhedsstrategier 1. Deltagelse i projektseminar. Der vil tidligt på semesteret blive afholdt et faciliteret projektseminar, hvor forventninger til praktikforløbet diskuteres. 2. Den studerende skal diskutere praktikforløbets relevans for de overordnede læringsmål samt mulige problemstillinger for det kommende praktikprojekt med vejleder inden praktikforløbet påbegyndes. 3. Deltagelse i midtvejsseminar. Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der rundsendes til de øvrige praktikanter inden midtvejsseminaret. Midtvejsrapporten skal indeholde: Refleksioner over praktikopholdet bestående at én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og at to sides refleksion over, hvilke af sundhedsfremmes teorier hhv. metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) Ved det faciliterede midtvejsseminar vil problemstillinger omkring praktikforløbet blive diskuteret ligesom midtvejsrapporterne vil blive kommenteret at fagfællerne. Praktikprojekt 33

34 Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig tit teoretiske eller empiriske problemstillinger fra Sundhedsfremme Et sundhedsstrategiers og gerne Fagl s genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max anslag inklusive mellemrum (svarende til én normalside), der forholder sig til projektets indhold og tit de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på 2. En hoveddel, som består at problemformulering, metode, empiri, teori, analyse og konklusion 3. En udtalelse fra praktikværten omkring den studerendes faglige og beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. (Udtalelsen tæller ikke med i karakterfastsættelsen.) Omfanget at det samlede projekt (ekskl. resumé, indholdsfortegnelse, litteraturhenvisninger og litteraturliste) må ikke overstige anslag inklusive mellemrum (svarende tit 35 normalsider at anslag). Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Praktikprojektet og refleksionerne kan være på engelsk, hvis arbejdssproget hos praktikværten er engelsk. Den afsluttende mundtlige eksamen er på dansk. Det projektorienterede praktikfortøb skal ligge på 3. semester. Gennemført praktikforløb og afleveret praktikprojekt indeholdende de ovennævnte elementer. Individuel mundtlig eksamen på baggrund at praktikrapporten. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e Type ECIS-normering Sundhedsfremme i teori og praksis (Sundhedsfremme & Sundhecisstrategier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om baggrund og betydning at sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier i en specifik kontekst Viden om og forståelse af de teorier, begreber og metoder, der oftest anvendes i analyser at sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Læringsudbytte/ Indsigt i forskellige tematiseringer i studiet af forandringsprocesser i bedømmelseskriterier mødet mellem borgere/patienter, institutioner, ekspertsystemer, teknologier, professioner eller kulturer Indsigt i etiske aspekter af sundhedsfremmeindsatser Kunne identificere problemstitlinger på udvalgte sundhedsfremmearenaer hvad angår sundhedsfremmeindsatsernes baggrund, effekter og mulige udviktingsperspektiver 34

35 Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder relation til en problemstilling om sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Kompetencer Kompetence til at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsfremmende indsatser i en specifik kontekst på baggrund af relevante teorier og metoder Kompetencer til at kunne forstå politiske og institutionelle aspekter af arbejdet med sundhedsfremmetiltag Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform På kurset introduceres til teorier og metoder i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsfremmetiltag. Kurset skal give baggrund for tværfaglige, helhedsorienterede analyser og kritisk vurdering af grundlaget for sundhedstiltag. De studerende skat gennem kurset arbejde med en selvvatgt case, som tager udgangspunkt i en konkret sundhedsfremmeindsats, hvis baggrund, effekter og mulige forandringsperspektiver analyseres. Casen skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling, der forholder sig til sundhedsfremme i teori og praksis. Casen skat belyse politiske, institutionelle eller projektledelsesmæssige aspekter af denne problemstilling i mødet mellem borgere, institutioner, ekspertsystemer, professioner og kulturer. Der skat gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over det teoretiske, metodiske og empiriske grundlag for analysen og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til Kurset er organiseret i to workshops. En indledende to-dags workshop, hvor der introduceres til teorier og metoder i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsfremmetiltag og hvor der dannes grupper, som skal arbejde med cases gennem hele forløbet. Der udarbejdes en case-opgave i grupper med 2-6 studerende. Der tildeles vejledning i forbindelse med arbejdet med casen. Den anden workshop ligger i slutningen af kurset, hvor hver gruppe fremlægger og en anden gruppe opponerer på den. Alle cases fremlægges. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve med udgangspunkt i case-opgaven. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i case-arbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og medbedømmer. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset emne i relation til casen. Prøvens omfang er 20 minutter per studerende inkl. votering. Prøveform Case-opgaven må maksimalt omfatte 20 sider + 5 sider pr. deltager i gruppearbejdet baseret på 2400 anslag inkl, mellemrum, samt forside, indhotdsfortegnelse, resumé, referenceliste og bilag. Ved overskridelse af sideantat afvises opgaven. 1 studerende = maks. 20 sider 2 studerende = maks. 25 sider 3 studerende = maks. 30 sider Osv. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af case-opgaven og den mundtlige præstation. Omprøve: 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele 35

36 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Sundhedsfremme i relation til en specifik tematik (Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier) Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Indsigt i en specifik tematik i relation til sundhedsfremmeproblemstillinger. Viden om teorier om denne tematik i relation til sundhedsfremmeproblemstillinger. Kunne anvende teorier om kursets specifikke tematik i en sundhedsfremmekontekst.. Kritisk kunne vurdere specifikke tematikkers konsekvenser for og bidrag.. til udviklingen af menneskers livskvalitet og sundhed i hverdagen. Kunne bidrage til at skabe meningsfulde sundhedsfremmende indsatser i relation til en specifik tematik. Kompetencer Kunne diskutere og analysere sammenhængen mellem en specifik tematik fra forskellige sundhedsfremme perspektiver. Kunne håndtere komplekse samspil mellem en specifik tematik i et sundhedsfremmeperspektiv. Hvert semester udbydes 2 kurser med hver sin specifikke tematik. Studienævnet beslutter et år i forvejen, hvilke temaer, der udbydes. Eksempler på temaer kan være: Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Mennesker, teknologi og sundhed Natur og sundhed Fødevarer, bæredygtighed og sundhed Global Health Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Udarbejdelse at et produkt. Begge dele skal være bestået tør prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Prøveform. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Udarbejdelse at et produkt, som udarbejdes i en gruppe og som skal dokumentere indsigt i, forståelse at og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Produktet kan være et design eller en skriftlig opgave. Underviser definerer produktets form og indhold inden kursets start. Produktet afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang og ligger til grund for et mundtligt oplæg. 36

37 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. o rm als de Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. Bestået/Ikke bestået Intern semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i SociaLvidenskab og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Socialvidenskabs undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelsesetementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refteksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholderi sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske må(gruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfælless kab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Omfanget af specialet er. 1 person: anslag svarende til normalsider. 2 eller flere deltagere anslag svarende til normalsider. Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve 37

38 og fastsættes medmindre Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis speciatet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skat der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. GenereLl.e bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 Ti[meklingfframeld ing og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættetse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: Pladserne fyldes op efter først til mølle princippet Studerende som skal tage kurset er sikret plads. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuteringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september

39 En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat at studienævnet. 7.2 Kageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et menitankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering. jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddanrielser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. KLagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbninges for StyreLsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Samfundsstudier d. 19. oktober 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

40 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbachetoruddanne[se på RUC Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Socialvidenskab og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier (cand.soc. i Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Socialvidenskab og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachel.oruddann&.ser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bache[oruddanne(ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bachetoruddannelser Arbejdslivsstudier og Filosofi Et Videnskabsteori Arbejdslivsstudier og Kommunikation Arbejdslivsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstud jer Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og TekSam miljøplanlægning Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier International Studies (et-faglig bacheloruddannelse) International Studies og Geografi International Studies og Journalistik International Studies og Kommunikation International Studies og Kultur- Et Sprogmødestudier International Studies og Politik Et Administration International Studies og Socialvidenskab International Studies og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier International Studies og TekSam miljøplanlægning International Studies og Virksomhedsstudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration 40

41 miljøplanlægning miljøplanlægning miljøplanlægning Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og TekSam miljøplanlægning Politik Et Administration (et-faglig bacheloruddannelse) Politik Et Administration og Historie Politik Et Administration og Informatik Politik Et Administration og Journalistik Politik Et Administration og Kommunikation Politik Et Administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Politik Et Administration og Virksomhedsstudier Socialvidenskab og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning TekSam (et-faglig bacheloruddannelse) TekSam og Geografi TekSam miljøplanlægning og Kommunikation TekSam miljøplanlægning og Miljøbiologi TekSam og Virksomhedsstudier 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bache[oruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt S. Københavns Universitet (KU) Antropologi Samfundsfag Sociologi Statskundskab Syddansk Universitet (SDu) Sociologi og Kutturanalyse Statskundskab Aarhus Universitet (AU) Statskundskab Aalborg Universitet (AAU) Politik Et Administration Samfundsfag Sociologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 41

42 Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bachel.oruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Foroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupp[ering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Professionsbachelor i Socialrådgiver Professionsbachelor som lærer i folkeskolen med Samfundsfag som undervisningsfag Professionsbachelor som Sygeplejerske 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer tit en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannetsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer. 42