3 kandidater til LO toppost 28

Transkript

1 NR. 3 EFTERÅR 2015 Overenskomst Forhandlinger brudt sammen Fysiske krav og test Reportage fra test i Oksbøl 5 TEMA Soldater og straf Om Krigen og militært straffesystem 3 kandidater til LO toppost 28 Fælles indkvartering HBU: Kvinder og mænd på samme stue 24

2 Indhold s.10 4 Siden sidst 8 Overenskomst Forhandlinger brudt sammen 10 Du hører fra os næste år På sjette år venter Jonas på svar på sin arbejdsskadesag 13 Fysiske test Sådan klarede centerstab HKIC sig 16 5 TEMA Soldater og straf Om filmen Krigen, militær straffelov og disciplinarlov 22 Ny minister garanterer Ikke flere besparelser under dette forlig 24 Fælles indkvartering HBU: kvinder og mænd på samme stue 26 Morten fik tilbage i løn Hold øje med lønsedler og arbejdstid 28 Valg til LO-formandspost Hvem kan forhandle, samle og sælge LO? s Flere fejlmeldinger ønskes Fortæl om fejl og forslag til materiel 34 Kort nyt 36 Er flagdagen stadig relevant? s.22 s.16 Udgiver: Hærens Konstabel- og Korporalforening Forbundet: A-kasse og bogholderi: Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming Vinther Journalistisk redaktør: Tine Nørholtz, tin@hkkf.dk, Forsidefoto: Astrid Dalum Design og produktion: Datagraf Communications Redaktionen er afsluttet: 23. september Næste nummer: Udkommer december 2015 Meld flytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs officielle holdninger. 2 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

3 Lederen Hæren i tal! Skuffende og uforståeligt 250 reklamationer over materiel i 2014 s % søger ud af forsvaret s HBU er startede i Skive i august s.24 Mænd: 261 Kvinder: 53 Med baggrund i forsvarsforliget fra 2013 har forsvaret besluttet ikke længere at anvende kontrakter med ret til civiluddannelse eller kontrakter, som fører til tjenestemandsansættelse. Begge dele er værdsatte elementer i rekruttering og fastholdelse af konstabelgruppen. Når arbejdsgiver tager så vidtrækkende beslutninger, skulle man tro, at de havde tænkt over, hvad de ville sætte i stedet for, før forhandlingerne med HKKF om ny overenskomst og kontrakter. Men nej. Ikke en eneste gang er temaer som rekruttering, fastholdelse eller udvikling af hærens konstabler og korporaler blevet rejste af vores arbejdsgiver under forhandlingerne. Til gengæld har vi mange gange hørt om fleksibilitet (læs: kontraktfastsættelse uden indblanding af HKKF), forenkling, at der ikke er nogen penge, og at forsvaret ikke vil forpligte sig i forhold til uddannelse til alle det vil sige, man er villig til at drøfte alt muligt, men man vil ikke love noget som helst. I en tid hvor andre arbejdsgivere overvejer, hvordan man kan rekruttere og fastholde medarbejdere med de rigtige kompetencer, er det skuffende og uforståeligt, at dette overhovedet ikke optager vores arbejdsgiver! Og det er lige så uforståeligt, at de kan forestille sig, at vi skulle betale for ændringer, som deres beslutninger udløser. Det er forsvaret, som suverænt og uden så meget som at drøfte konsekvenserne med os har besluttet at stoppe med at anvende civiluddannelse og tjenestemandsansættelser. At træffe så vidtgående beslutninger i en politisk aftale (forsvarsforliget) og efterfølgende gå til forhandlingsbordet med en ide om, at de nye kontrakter - som forsvaret ønsker - skal finansieres ved, at vi forringer vilkårene for nuværende eller kommende kollegaer, det er ikke bare uforståeligt, det er faktisk en fornærmelse mod vores aftalesystem. HKKF ved, at vi lever i en politisk styret virksomhed, og det accepterer vi. Vi bidrager endda til at implementere de politiske aftaler, så ulemperne for vores medlemmer minimeres, uagtet at vi ofte har svært ved at se det geniale i de politiske beslutninger. Vi ved, at vi ofte bare må leve med de forringelser, man fra politisk side beslutter. Men derfra og så til at forestille sig, at vi skal betale for dem med lønkroner, det er længere, end HKKF nogen sinde kommer til at bevæge sig! Jeg håber inderligt, at vores arbejdsgiver kommer til fornuft, og at vi ved overenskomstforhandlingerne i 2018 møder en mere visionær og ambitiøs modpart. Ellers er jeg slemt bange for, at fremtiden for konstabelgruppen i hæren ser dyster ud. Flemming Vinther Forbundsformand Man er villig til at drøfte alt muligt, men man vil ikke love noget som helst FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

4 SIDEN SIDST FOTO: KIM VIBE MICHELSEN Skydeøvelse under Red Lion II Aftale om honorering under deltagelse i aktiviteter i udlandet De faglige organisationer HOD, CS og HKKF og Forsvarsministeriets Personalestyrelse har indgået en aftale om honorering under deltagelse i aktiviteter i udlandet, som i form og indhold svarer til aktiviteterne Red Lion I/Red Knight 2014/Branch Training 2014 (NATO Assurance Measures, kapacitetsopbygning mv.). Aftalen sikrer, at honorering under aktiviteterne svarer til honorering ved øvelse. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at få en god aftale på plads, og vil gerne kvittere for godt samarbejde på begge sider af bordet. Det har været vigtigt for os alle at kunne fortælle om aftalen forud for Red Lion II, og det lykkedes heldigvis FLEMMING VINTHER, FORMAND FOR HKKF Hvornår dækker aftalen? Det særlige ved aktivitet erne er, at de kombinerer øvelse og daglig tjeneste i en længere periode væk fra det normale tjenestested i Danmark. Den nye aftalte honorering dækker de perioder, hvor der ikke er tale om øvelse. Øvelsesperioder samt forskydning til og fra aktiviteten er ikke dækket af aftalen og afregnes efter normale vilkår/satser. Hvorfor skelne mellem øvelse og ikke-øvelse? Selv om aftalen betyder, at ikke-øvelsesperioder afregnes som øvelse i forhold til arbejdstid og ydelser, vil der i øvelsesfri perioder være tale om daglig tjeneste. Det betyder, at personellet aftrædes, at kosten er som under daglig tjeneste, og at arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelse følges. Hvad gives honoreringen for? Med aftalen får medarbejderne en kompensation for de særlige vilkår, som ofte vil gøre sig gældende, fx begrænsninger i bevægelsesfrihed, velfærdsfaciliteter og andre ulemper forbundet med den geografiske placering. Samtidig sikrer aftalen en enkel registrering af arbejdstid, da al tid under aktiviteterne registreres som øvelse. Dette er muligt, fordi aftalen indebærer, at honoreringen for perioder uden øvelse svarer til honorering ved øvelse. Aftalen gælder fra den 19. august 2015 og dækker derfor også personellet, som deltager på Red Lion II i Letland. Chefgruppen Chefgruppen honoreres i form af et fast vederlag pr. dag, og registrering af arbejdstid skal ske som hidtil (dvs. øvelse, hvor der er øvelse, og tjeneste i øvrige perioder). 55Læs mere Læs hele aftalen på hkkf.dk Red Lion I HKKF, CS og HOD har med Forsvarsministeriets Personalestyrelse aftalt at se på den samlede honorering for dem, der var af sted på Red Lion I. Dette arbejde er i gang og foregår i tæt samarbejde parterne imellem. 4 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

5 FOTO: CECILIE MONGGAARD FOTO: CECILIE MONGGAARD FOTO: CECILIE MONGGAARD Tillidsrepræsentant Henrik Bording (th) viser HKKFs næstformand Michael T. Jensen rundt. Medlemmer i Letland glade for aftalen 14. og 15. september var HKKFs næstformand Michael T. Jensen på besøg hos Red Lion II i Letland. Her fortalte han medlemmer fra 4. panserinfanterikompagni fra Jydske Dragonregiment om den nye aftale for honorering og registrering af arbejdstid og så på medlemmernes arbejdsforhold: Aftalen blev taget rigtig godt imod, og det er vi selvfølgelig glade for. Det har været en fantastisk tur, og det er utrolig positivt at møde medlemmerne i de omgivelser, de arbejder i. Det er vigtigt at få sat billeder på, så vi fremadrettet kan drøfte disse øvelser derhjemme, siger Michael T. Jensen. 55Læs mere Læs mere om besøget i Letland på hkkf.dk Indendørs er kasernen i Adazi godt nedslidt. Soldaterne har selv bygget stativer til våbendepot og sko, så tingene ikke ligger på gulvet. Mange foretrækker at blive på kasernen i fritiden, for eksempel til at slag RISK. Medalje for International Tjeneste Det var på høje tid. Vi har været udsendt mange gange, og indtil i dag er der ingen af mine medaljer, som er givet af forsvaret eller vores fædreland for det". Overkonstabel Birger Milling Eriksen fra HKIC i Oksbøl Det er rigtig fint at blive værdsat, og det var en god fornemmelse at være sammen med de andre veteraner. Jeg blev næsten helt rørt, da de fremmødte klappede af os". Korporal Per Fox Nielsen fra Livgarden var udsendt første gang på Cypern i Tekst og foto: Morten Fredslund Medaljen uddeles til over veteraner. Frem til 30. oktober kan du søge medaljen og tilmelde dig medaljearrangementer i hele landet på forsvaret.dk Flagdagen i København blev i år indledt med en særlig parade for godt 50 veteraner, der har været udsendt i perioden De fik som de første overrakt den nyslåede Medalje for International Tjeneste Fagligt Forsvar har talt med tre af dem: Det er altid rart at få anerkendelse. Jeg synes, det er fint at anerkende de veteraner, der har været udsendt for år tilbage. Man kunne godt have brugt pengene på noget andet, men jeg er sikker på, at man finder penge til de ting andre steder". Bjarne Frandsen, aftrådt til civil efter knap 40 år som overkonstabel ved Livgarden og felthospitalet. Han har været udsendt til Kosovo, Irak og seks gange Cypern Forsvaret med til Copenhagen Pride Det at have retten og friheden til at være den, man vil, er nogle af de samme værdier, som forsvaret kæmper for. Chefen for Forsvarsakademiet, kontre admiral Niels Wang, der som den første officielle repræsentant fra forsvaret deltog ved Copenhagen Pride FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

6 SIDEN SIDST FOTO: POLFOTO Tilfredsheden falder i forsvaret Ifølge den nyeste HR-måling er 68 pct. af de ansatte i forsvaret tilfredse med deres job mod 81 pct. i den første måling, der blev gennemført i foråret Knap halvdelen (48 pct.) føler sig motiveret i deres arbejde, og hver fjerde (23 pct.) søger aktuelt job udenfor forsvaret. 89 pct. er tilfredse med kollegerne. Det er den suværene topscorer og har som det eneste været uændret i alle fire målinger. I bunden skiller tilfredshed med løn sig lige så suverænt ud kun 14 pct. svarer, at de er tilfredse med deres løn. Målingen bekræfter, at der er travlt i forsvaret. Næsten hver fjerde (22 pct.) svarer, Faldende tilfredshed Tilfredse med deres job 2013 Tilfredse med deres job % 68% at de har været stressede i de seneste 4 uger. Godt hver tredje (34 pct.) mener, at arbejdet går ud over deres privatliv, og hver fjerde (25 pct.) fortæller, at de ikke når alle arbejdsopgaver. HR-målingen er foretaget blandt alle ansatte indenfor forsvarsministeriets område og bygger på besvarelser, hvilket svarer til 38 pct. af de ansatte. Tilfredshed, motivation og fastholdelse er markant lavest for ansatte under Værnsfælles Forsvarskommando. Kun 18 pct. i M100-gruppen har besvaret undersøgelsen. Konkret ser jeg, at den nuværende dybde og bredde samt udholdenhed i bemanding og udrustning af det danske forsvars strukturer som udfordret Tidligere forsvarschef og chef for NATOs militærkomite general Knud Bartels i et brev til forsvarsministeren den 26. juni 2015 Dyrt at spare på arbejdsmiljø Arbejdstilsynet står til at skulle spare 77 mio. kr. om året fra Samtidig viser en undersøgelse fra LO, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet mellem 60 og 80 mia. kroner om året. Arbejdstilsynet mangler 77 mio. kr. om året fra 2017 Dårligt arbejdsmiljø koster 60 mia. kr. om året Arbejdstilsynet mangler 77 millioner En midlertidig bevilling på 77 millioner kroner til Arbejdstilsynet løber ud i HKKF opfordrer politikerne til at finde pengene i de kommende finanslovsforhandlinger. Ellers vil det betyde dårligere tilsyn med arbejdsmiljøet også i hæren. De medlemmer, som bliver syge af dårligt arbejdsmiljø, betaler en høj pris, og også for samfundet er det dyrt. Desværre er det nogle gange først, når Arbejdstilsynet har været på besøg, at problemer med arbejdsmiljøet i hæren bliver løst. Derfor vil det også ramme HK- KFs medlemmer, hvis Arbejdstilsynet mister 77 millioner kroner om året, og jeg vil kraftigt opfordrer politikerne til at finde pengene i de kommende finanslovsforhandlinger, så Arbejdstilsynet som minimum kan fastholde det niveau, vi kender i dag", siger Kurt Brantner, forbundssekretær i HKKF. 6 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

7 DINGO 2 HD The next generation of APC 6 user nations rely on DINGO 2 proven life saver for dozens of soldiers more than 16 variants for different missions based on a Mercedes-Benz Unimog (U5000) chassis highest level of protection in its class PROTECTS YOUR MISSION

8 Overenskomst Overenskomstforhandlingerne brudt sammen HKKFs forhandlinger med forsvarets ledelse om en ny overenskomst for konstabel- og korporalgruppen er brudt sammen. " Vi har prøvet at finde løsninger, men forsvaret ved ikke, hvad de vil, og de er ikke parate til at påtage sig et ansvar. Det er dybt skuffende", siger HKKFs formand, Flemming Vinther. Forsvaret ved ikke hvad de vil, og de er ikke parate til at påtage sig et ansvar. Det er dybt skuffende FLEMMING VINTHER Forhandlingerne om en ny overenskomst har været særligt vanskelige i år, fordi forsvarsforliget fra 2013 afgjorde, at civiluddannelse fremover ikke skal være en mulighed og dermed i realiteten afskaffede korttidskontrakter (K35), ligesom forliget fastsatte, at anvendelsen af tjenestemandsansættelser skal ophøre. HKKF: Fokus på uddannelse og nye kontrakter HKKF har siden 2013 forsøgt at skabe et attraktivt alternativ til de nuværende ansættelser ud fra HKKF har siden 2013 forsøgt at skabe et attraktivt alternativ til de nuværende ansættelser to hovedkrav: Nye kontrakter skal også fremover sikre medlemmerne mulighed for uddannelse og udvikling uanset om man vælger en lang eller kort militær karriere. Nye kontrakter skal være gennemarbejdet, før HKKF er parat til at indgå en aftale. Desværre har forsvarets ledelse ikke ønsket at imødekomme HKKF på disse områder i et omfang, som vi kan acceptere. Forsvaret: Fokus på regelforenkling og økonomi Bortfald af civiluddannelse er alene et udtryk for arbejdsgivers behov. Alligevel er forsvaret på intet tidspunkt Bortfald af civiluddannelse er alene et udtryk for arbejdsgivers behov kommet med selvstændige forslag til, hvordan man fremover vil rekruttere, fastholde og udvikle medarbejderne under ansættelsen. I stedet har forsvaret plukket lidt i HKKFs oplæg samt haft fokus på administrative forenklinger, og på at nye kontrakter ikke må koste noget. Det er umuligt at indgå en aftale, når forsvaret ikke ved, hvad de vil og er fuldstændig blottet for visioner i forhold til konstabelgruppens udvikling, men alene interes- serer sig for, at det skal være let og fleksibelt at administrere. Vi skal ikke betale regningen HKKF, vores medlemmer og lokale repræsentanter har påtaget os et kæmpe medansvar for, at forsvarsforliget har kunnet implementeres på den bedst mulige måde på trods af, at vi ikke har været enige i alt. Men der er en grænse, og den har vi nået nu. Forsvaret har truffet beslutninger, som i praksis betyder, at det fremover ikke vil være muligt at ansætte til konstabelgruppen på andet end en tidsubestemt kontrakt (K62). Det har HKKF aldrig bifaldet. En langtidskontrakt giver nemlig ingen ret til uddannelse. Vælger et medlem på langtidskontrakt at forlade forsvaret, når han er i slutningen af 20 erne, vil han derfor risikere at stå helt på bar bund i forhold til det civile arbejdsmarked. 8 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

9 fået mulighed for at udvikle militære og civilrettede kompetencer. Vi foreslår, at alle får to kompetenceafklarende samtaler i løbet af perioden. De skal følges op af en plan, der beskriver status og mål, og der skal tilbydes uddannelser, der kan tilpasses tjenesten. NY KORTTIDSKONTRAKT, EX 5 5 ÅR 4 MDR. 8 MDR. 6 MDR. 18 MDR. 6 MDR. 6 MDR. 12 MDR. HBU HRU Mission/ beredskab Udd./restituering UDD/ restituering Klargøring til ny mission Mission/ beredskab 1. kompetenceafklarende samtale 2. kompetenceafklarende samtale Ideen med forslag om ny korttidskontrakt er, at der både er tid til at have fokus på de militære opgaver og indlagt tid til uddannelse. For at sikre, at alle får reelt tilbud om uddannelse, er der lagt op til to samtaler om kompetencer, hvor vi foreslår, at både chefen og en civil uddannelsesinstitution deltager. Det vil også give udfordringer, hvis alle med en langtidskontrakt bliver i forsvaret, til de fylder mindst 62 år. Om år vil det betyde, at gennemsnitsalderen for en konstabel eller korporal er væsentlig højere end i dag. Forsvaret har ikke kunnet svare på, hvad det vil betyde for opgaveløsningen. HKKF havde altså gerne set en mulighed for en kortere, tidsbegrænset ansættelse. Men forsvarets krav om, at alle forbedringer skal betales ved, at vi flytter rundt på de nuværende midler og dermed reelt kommer FREMTIDENS FORSVAR... HKKF BERETNING 2014 At forbedringer til et medlem skal betales ved forringelser for et andet det kommer vi aldrig til at medvirke til! i en situation, hvor forbedringer til et medlem skal betales ved forringelser for et andet det kommer vi aldrig til at medvirke til! Hvad nu? Sammenbruddet i forhandlingerne betyder, at den eksisterende over- Ved den første kompetenceafklarende samtale er det afgørende, at soldaten bliver bibragt et realistisk billede af egne kompetencer set i forhold til både en fortsat ansættelse i forsvaret og i forhold til de krav, der stilles på det øvrige Allerede i den skriftlige beretning Det betyder, fra at: 2014 arbejdsmarked. fremlagde HKKF visioner 55Hvad betyder soldater skal og tilbydes forslag undervisning til nye i fag, hvor de på dette tidspunkt ikke det er på for et niveau, dig det svarer til 02 på kontrakter, som både folkeskolens imødekommer karakterskala forsvarets ønsker operative og behov behov for uddannelse afdækkes og kan gennemføres Forhandlingerne i den efterfølgende periode om en ved ny overenskomst at plan- i dansk, matematik, engelsk og IT. andre og medlemmerne. lægge uddannelsesblokke, der er integreret i tjenesten. er stoppet. Det betyder, at HKKFs nuværende overenskomst med forsvaret fortsætter, og at du fortsætter på den Den sidste af de to kompetenceafklarende samtaler skal afdække soldatens kontrakt fremtid, og når de korttidskontrakten vilkår, du har i nærmer dag: sig sit udløb. Der er følgende muligheder: Har du en K35-kontrakt, fortsætter du 1. enskomst Kontrakten fortsætter, afsluttes og at din på den, til du selv måtte vælge at indgå kontrakt I dette tilfælde og dine bliver vilkår dele af fortsætter den resterende tid i forsvaret (omkring et en år) anden brugt på kontrakt. at opkvalificere Du optjener soldaten til ret til fuldstændig, CU og bonus, som du kender det. det civile arbejdsmarked som du eller kender civil det uddannelse. i dag. Har du en langtidskontrakt (K60 eller HKKFs formand Flemming K62), fortsætter du på den, som du Vinther er skuffet over, at det ikke kender den. FREMTIDENS FORSVAR HKKF 11 lykkedes at få en aftale: Siden forsvarsforliget blev Har du indgået din langtidskontrakt kendt i 2013, har vi forsøgt at senest den 31. august 2014, har du stadig mulighed for tjenestemandsansættelse. finde løsninger, som både tager højde for medlemmernes behov og for forsvarets operative behov. Vi kunne have valgt at sætte vil du blive tilbudt en langtidskontrakt Tegner du kontrakt med forsvaret i dag, os hen i et hjørne og være sure en K62. over beslutninger om personaletilpasninger, besparelser og stop for K35-kontrakter, men vi valgte at være konstruktive. Det er beskæmmende, at forsvarets ledelse ikke har været i Sammenbruddet stand til i forhandlingerne betyder, at den eksisterende overens- at gå konstruktivkomst fortsætter ind i den dialog, som vi har rakt hånden frem til. 55CFU-aftalen gælder også for dig Takket være CFU-aftalen kan du alligevel se frem til nogle forbedringer af dine vilkår frem til CFU-aftalen gælder for alle ansatte i staten, og den sikrer blandt andet en generel lønstigning i perioden på 4,45 procent. Du kan læse mere om CFU aftalen på hkkf.dk FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

10 Arbejdsskadesager Du hører fra os igen næste år Under sin udsendelse med ISAF Hold 7 blev Jonas Bonde Nielsen ramt af en vejsidebombe. Seks år senere venter han stadig på at få afgjort sin arbejdsskade. I juli sendte Jonas et personligt brev til Arbejdsskadestyrelsens direktør Af Suzette Frovin. Foto: Emil Ryge Det er en helt sinds syg psykisk belastning at vente så mange år på en afgørelse JONAS BONDE NIELSEN I har dags dato nu udskudt sagen med yderligere 5-6 måneder. Det vil sige, at I skal forventet bruge over 14 måneder på at tage stilling til i for vejen meget udførlige speciellægeerklæringer, som I har anmodet om og haft i hænde siden oktober Sådan skrev Jonas Bonde Nielsen i juli 2015 til Arbejdsskadestyrelsens direktør Merete Agergaard med kopi til forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren. Jeg har ikke hørt fra nogen af dem, og det er heller ikke, fordi jeg forventer, at der kommer til at ske det store, men jeg er simpelthen nødt til at gøre et eller andet. Jeg er 29 år og fuldstændig nedslidt. Nu vil jeg bare gerne have en afgørelse, så jeg kan komme videre, siger Jonas. I 2009 blev Jonas ramt af en vejsidebombe. Siden har han haft gener i knæ, ryg, skudre og fod. Derudover har Jonas behandlingskrævende PTSD. Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt Jonas en méngrad på 30 procent. Det er den afgørelse, Jonas har anket og afventer svar på. Den lange ventetid Efter Jonas blev opereret i foden for tredje gang i sommeren 2014, har Arbejdsskadestyrelsen udskudt hans sag igen og igen. Senest har Jonas fået at vide, at styrelsen vil træffe en afgørelse i januar Han er frustreret over sin egen sag og over, hvordan skadede veteraner i det hele taget bliver behandlet af Arbejdsskadestyrelsen. Når vi sender unge soldater ud i krig på Danmarks vegne, så skylder vi også at behandle dem ordentligt, hvis de kommer til skade. Det er en helt sindssyg psykisk belastning at vente så mange år på en afgørelse, siger Jonas. Også HKKF oplever, at ventetiderne er lange og procedurerne omstændelige og automatiserede: Det er nærmest umuligt at komme til at tale med et rigtigt menneske i Arbejdsskadestyrelsen. Der er ingen, der kender ens 5 Bedre i 2016? Siden januar 2015 har Arbejdsskadestyrelsen ansat 100 nye medarbejdere, der skal igennem et halvt års uddannelse for at kunne fungere som sagsbehandlere. Til Fagbladet 3F sagde styrelsens direktør i sommer, at hun forventer, at styrelsen fra januar 2016 kan træffe flere afgørelser og dermed bringe sagsbehandlingstiden ned for sager, der ligesom Jonas sag indtil videre har trukket i langdrag. 10 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

11 Efter Jonas Bonde Nielsen forlod forsvaret i 2012, forsøgte han at arbejde som vagt, men det kunne hans fod ikke holde til. Nu er han i lære som handelselev ved Sanistål: Jeg har sendt hundredvis af ansøgninger, og nu er det endelig lykkedes. Jeg kan ikke sidde og vente på den afgørelse for evigt. Jeg skal jo også videre. FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

12 Arbejdsskadesager Skal vi levere bedre afgørelser end tidligere, tager det i de komplicerede sager længere tid MERETE AAGAARD Det er nærmest umuligt at komme til at tale med et rigtigt menneske i Arbejdsskadestyrelsen. Der er ingen, der kender ens sag, og stort set al kommunikation er automatiseret ÅSE LINDMAN 5 sag, og stort set al kommunikation er automatiseret. Det skaber helt klart frustrationer hos vores medlemmer, siger Åse Lindman, jurist i HKKF. Forældede speciallægeerklæringer Jonas har for nylig modtaget endnu et brev fra Arbejdsskadestyrelsen. Jonas ved, at brevet er sendt automatisk, for han har allerede svaret på spørgsmålene i en tidligere henvendelse. Samtidig er han blevet bedt om at indsende endnu en lægeerklæring. Det er den 9. læge, der undersøger Jonas, og konklusionen er hver gang den samme: Jonas har væsentlig nedsat erhvervsevne, og hans skader er permanente. Jeg har 14 dage til at besvare brevet fra Arbejdsskadestyrelsen. Bagefter får jeg svar tilbage om, at de behandler min sag inden for et halvt år. Hvorfor skal jeg skynde mig, hvis de ikke har travlt og når der er gået et halvt år, ender de typisk med at bede om opdaterede oplysninger, fordi det, jeg allerede har sendt til dem, er forældet. Det er spild af min tid og egentlig også af deres, siger Jonas. Hurtigere afgørelser HKKF har i årevis presset på for at få sat sagsbehandlingstiden ned og oplever jævnligt, at medlemmer ikke orker at kæmpe mod systemet, fordi sagsbehandlingen trækker i langdrag. Folk bliver ikke holdt skadesløse, mens sagen behandles, så når afgørelsen lader vente på sig, ender mange i økonomisk kaos. Folk må have ret til en ordentlig og relativt hurtig sagsbehandling, så de ikke risikerer at ende i økonomisk ruin, mens de venter på en afgørelse. En erstatning opleves Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt Jonas Bonde Nielsen en méngrad på 30 procent. Det har Jonas anket. Seneste besked fra styrelsen lød, at man forventer at træffe en afgørelse i januar En erstatning opleves ikke som en kompensation eller hjælp, hvis man er gået fra hus og hjem, mens man venter ikke som en kompensation eller hjælp, hvis man er gået fra hus og hjem, mens man venter, siger Kurt Brantner, forbundssekretær i HKKF. Direktør i Arbejdsskadestyrelsen Merete Agergaard har KURT BRANTNER ikke haft mulighed for at lade sig interviewe til denne artikel. I stedet henviser hun til et interview, hun i juli gav til Fagbladet 3F. Her sagde hun: Jeg og alle medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen gør, hvad vi kan for at løse opgaverne bedst muligt. Jeg er pinligt bevidst om de sager, hvor folk hænger i vores system i lang tid. Det er især sager, hvor folk har fået permanente arbejdsskader og mistet hele eller dele af deres erhvervsevne. Skal vi levere bedre afgørelser end tidligere, tager det i de komplicerede sager længere tid. Økonomisk pres I de seks år Jonas har ventet på afgørelse i sin sag, har han med egne ord været økonomisk på røven. Hver måned har han haft underskud på et par tusinde kroner, selvom han skærer alle udgifter ind til benet. Han har fået udbetalt en foreløbig erstatning, som han har brugt til at købe et billigt hus i Holbæk. Takket være den lave husleje og bankens goodwill har Jonas klaret sig igennem med skindet på næsen. For nogle kan det hurtigt lyde, som om jeg er grådig. Hey, hvad skal du med en million? Det er jo vildt mange penge, siger de. Men helt ærligt, erstatningen kommer jo aldrig til at stå mål med konsekvenserne af mine skader. Hvis jeg kunne vælge, ville jeg til enhver tid hellere have et normalt arbejde end at få en pose penge i hånden, siger Jonas. 12 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

13 Reportage: Fysiske test I løbet af ugen var i alt 78 personer fra centerstaben ved HKIC igennem de fysiske test. To tredjedele bestod, den sidste tredjedel skal nu have lagt en plan og op til en ny test. Husk at trække vejret Et mikropas stjæler ikke mere tid end at ryge en cigaret. Så selvfølgelig er der plads til det OLE TANG Testlederens råd om at huske at trække vejret runger igen og igen, da centerstaben ved HKIC bliver testet i de nye fysiske basiskrav. Flere ser ud til at have god brug for netop det råd, mens de kæmper for at holde de sidste sekunder. Tekst og foto: Lis Issa Der er ingen opvarmning til coretesten, den skal man altid være parat til. Ved hver øvelse demonstreres den korrekte stilling først. Der gives kun en advarsel, derefter udgår man. Men selv om man udgår af en øvelse, bør man gennemføre resten for at finde ud af, hvor meget man kan. Kom, kom, kom. Hold hovedet i ro. Og husk at trække vejret". En enkelt må give op efter 90 sekunder. Resten kæmper sig igennem. Næste øvelse er 90-graders mave. Testlederen demonstrerer og instruerer: Ret ryg, vinklen på 90 grader skal holdes. Også her kæmpes med positionen. De færreste ville slippe gennem nåleøjet, hvis de 90 grader blev kontrolleret med en vinkelmåler. Det gør de heldigvis ikke, og testlederens øjne lader alle slippe igennem. Så gælder det højre og venstre sidebro og derefter højre og venstre rygbro. Kroppene ryster, ansigterne er røde. Testlederen giver igen råd: "Hold ud, hold ud. Træk vejret. Det er normalt at ryste. Kom, kom, kom. Og husk at trække vejret". En enkelt eller to må give op på hver af øvelserne. Nogle er langt Der er hektisk aktivitet i idrætshallen i Oksbøl. Centerstaben ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter (HKIC) skal testes i de nye fysiske basiskrav. 10 personer ad gangen skal først igennem coretestens 8 øvelser i hallen og derefter ud i terrænet og løbetestes. Det er første gang, de skal igennem testen, og nu skal det vise sig, om de kan stå distancen. De første 10 gør sig klar, mens testlederen gennemgår forløbet og reglerne: Træk vejret og hold hovedet i ro Første øvelse er rygplanke. Den er åbenlyst svær for mange. Testlederen retter på flere og giver gode råd til alle: "Husk at trække vejret. 5 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

14 Reportage: Fysiske test Alle har for et år siden fået at vide, hvordan de skal træne. Nogle vælger så ikke at træne så seriøst, som de burde, og det viser sig ved sådan en test JAN KAWAUCHI 5 fra målet, andre må give op i sekunderne, før tiden er gået. Favoritøvelsen: Træk til bryst Alle fortsætter, og næste øvelse er træk til bryst. Den frygter ingen. To træk på niveau 1 og fire træk på niveau 2. Alle slipper igennem, men ikke uden advarsler. Kroppen skal være helt strakt, og armene skal være helt strakte mellem øvelserne. Selv om det er en klar favorit, har flere undervurderet sværhedsgraden. Fremme ved sidste øvelse lunges med 20 kg belastning venter en overraskelse. Den sandsæk, deltagerne plejer at træne med, er erstattet af en rygsæk, der er lastet med 20 kg. HKIC råder ikke over de fem sandsække, der skal bruges, så derfor er rygsækkene taget i brug. Det kommer bag på de fleste, at vægtfordelingen føles så anderledes. Allerede ved de første lunges er der usikkerhed, og to mister balancen og tumler bagover. De kommer op igen og fortsætter, men lidt efter må den ene udgå. Den vigtige opvarmning Coretesten er overstået, og der er 10 minutters pause før løbetesten. Testlederen forklarer, at det er vigtigt at bruge tiden til opvarmning, gerne med indlagt sprint. Syren skal ud af kroppen efter coretesten, og det sker kun ved opvarmning. Nogle tager rådet til sig og går i gang med opvarmning udenfor. Andre har tilsyneladende mere behov for at slappe af og satser på, at de har bedre af at hvile sig og samle kræfter inden løbetesten. Det viser sig hurtigt, at flere burde have lyttet til rådet om opvarmning. Løbetesten bliver sværere end forudset for de fleste, og et par må udgå undervejs. En aha-oplevelse Seniorsergent Jan Kawauchi er leder af uddannelsesstøtteelementet og idrætsbefalingsmand, og han har haft ansvaret for at gennemføre testen. Trods den høje dumpeprocent er han tilfreds: "Alle har for et år siden fået at vide, hvordan de skal træne. Nogle vælger så ikke at træne så seriøst, som de burde, og det viser sig ved sådan en test. Nu har de så fået mulighed for at finde ud af, hvad de skal arbejde med, inden de skal gennemføre testen igen". Han understreger, at det ikke har ansættelsesmæssige konsekvenser at dumpe testen: "Denne gang får de mulighed for at gå op til testen en gang til. Hvis de stadig ikke klarer den, har vi jo en overgangsperiode frem til 2018, som betyder, at de kan vælge at gå op til den gamle prøve, og den kan de som regel bestå", siger Jan Kawauchi, Chefen var også selv gennem testen: Det var en aha-oplevelse for kroppen. Næste dag kunne jeg godt mærke, at det var noget sværere at komme ud af bilen og op af stolen. Men jeg bestod da". Klart mønster i svære øvelser Christina Hedegård er militær fysisk træningsvejleder i FSU i region Sydjylland og fungerede som testleder ved HKIC. Hun ser et Jørgen Ottosen, 56 år, forsyningshjælper Hvad synes du om testen? Den er en udfordring, særligt for sådan nogle som os, der har levet hele vores liv i støttestrukturen. Man skal helst træne kontinuerligt for at leve op til kravene, og det kniber det noget med i hverdagen. Har du trænet op til testen? Jeg har været med i nogle træningsforløb, som vores fysiske træner organiserer, og jeg træner da også selv. Jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg kan, men jeg kæmper med en rygskade. Jeg blev opereret for den i 2012 og har haft en god periode, men det er kommet tilbage igen i det sidste års tid. Hvordan tror du, testen kommer til at gå? Jeg frygter løbetesten på grund af ryggen. Jeg får smerter, når jeg løber, og det stråler ned i benene. Coretesten er også en udfordring, for den belaster også ryggen ret hårdt. Men jeg vil prøve at bide tænderne sammen, og så må vi se, hvordan det går. EFTER TESTEN: Hvordan gik det så? Jeg bestod! Man kan komme langt på vilje. Men det var hårdt, og jeg var usikker til det sidste på, om jeg kom i mål. Men det gjorde jeg, og jeg er glad. 14 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

15 klart mønster i, hvilke øvelser der er svære. "Særlig sidebro er svær, der falder mange fra. Og lunges giver problemer i forhold til løbetesten bagefter. Mange undervurderer betydningen af at varme op og få syren ud af benene. Men nu er vi i gang, og folk har fået en øjenåbner. De er blevet bevidste om, hvad de skal gå hjem og træne", siger hun. Træn fra morgenstunden Ole Tang er presseofficer og uddannet testleder. Han understreger, at det er chefens ansvar, at medarbejderne bliver testet en gang om året. Men det er medarbejdernes eget ansvar, at de kan bestå testen. Han mener, at der altid vil være tid til at kunne træne til testen i arbejdstiden. "Et mikropas stjæler ikke mere tid end at ryge en cigaret. Så selvfølgelig er der plads til det. Jeg vil opfordre til, at man i enhederne laver små daglige træningspas. Det fungerer bedst om morgenen, for hvis man skubber det hen på dagen, bliver man let grebet af noget andet", siger han. Ole Tang er helt klar over, at nogle kolleger har det svært med testen. Det gælder særligt dem, der har skader, og dem, der er overvægtige. Men ingen skal frygte testen: "De, der ikke består, skal have en handleplan, så de realistisk kan bestå inden for et nærmere angivet tidsrum. Og det bør alle kunne, hvis de træner op til det", siger han. De, der ikke består, skal have en handleplan, så de realistisk kan bestå inden for et nærmere angivet tidsrum OLE TANG 55Læs mere Læs mere om øvelser og regler i Fagligt Forsvar nr. 5, Om testen For at leve op til basiskravene skal du bestå en coretest og en løbetest. Coretesten har 8 øvelser. I parentes er angivet antal sekunder eller gentagelser for niveau 1 (50-59 år) og niveau 2 (op til 49 år): Rygplanke 90-graders mave Træk til bryst Sidebro venstre Sidebro højre Rygbro venstre Rygbro højre Lunges 20 kg (105 sek, 120 sek) (75 sek, 90 sek) (2 gent, 4 gent) (60 sek, 75 sek) (60 sek, 75 sek) (30 sek, 45 sek) (30 sek, 45 sek) (20 stk, 30 stk) Løbetesten er på 12 minutter, hvor du skal løbe: Under 35 år: meter år: meter år mand: meter år kvinde: meter De nye krav blev indført 1. januar 2015, og alle skal igennem en årlig test, hvor de som minimum skal leve op til basiskravene. Der er en overgangsperiode på 3 år, , hvor der er mulighed for at gå op til testen efter de gamle krav, hvis man dumper til de nye. Helle Ejby, 35 år, lastvognsmekaniker Rune Lærke, 24 år, forsyningsmedhjælper Hvad synes du om den nye test? Øvelserne er hårde. Det kræver meget at bestå prøven, og jo ældre man bliver, des sværere er det. Og vi render jo ikke rundt ude i felten og bruger muskelgrupperne i hverdagen. Men vi har vidst det siden januar, så vi har haft godt tid til at træne. ningsapp, og så har vi prøvet selve øvelserne. Hvad synes du om den nye test? Løbetesten er fin, det er meget det samme som tidligere. Coretesten er hårdere end den gamle den skal man træne op til, selv som ung. Men det er fair nok, det er jo kun ens egen skyld, hvis man ikke holder formen ved lige. Hvordan tror du, testen kommer til at gå? Jeg håber bare at kunne bestå. Jeg har haft en arbejdsskade, som jeg prøver at træne mig op fra. Det går o.k., men jeg er tilfreds med bare at bestå. Har du trænet op til testen? Vi laver øvelser på værkstedet hver anden dag. Jeg har fundet øvelser i en bog til at træne specielt coretræning, og vi har kørt to programmer. Det er vi tre, der har hygget os med. Vi laver cirkeltræning en time to gange om ugen og løbetræner en til to gange. Vi har også brugt FSU s træ- Hvordan tror du, testen kommer til at gå? Jeg tror, den går godt. Jeg er i hvert fald godt forberedt. EFTER TESTEN: Hvordan gik det så? Det gik rigtig fint. Jeg klarede det hele, så jeg er glad. Har du trænet op til testen? Jeg træner både løbetræning og styrketræning. Det er stort set kun individuelt, men engang imellem er der fælles løb om fredagen. Jeg kunne godt ønske mig flere og bedre træningsfaciliteter. Når der er mange elever, som det tit er tilfældet i Oksbøl, kan det være umuligt at komme til i idrætshallen, og så kan det være svært at holde en rutine i gang. EFTER TESTEN: Hvordan gik det så? Jeg bestod det hele, så det gik faktisk udmærket. Bedre end jeg havde ventet. Men det var hårdt. FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

16 5 TEMA Soldater og straf Den 10. september havde Krigen premiere. Filmen handler om de dilemmaer, soldater står over for. I temaet her sætter vi fokus på det dilemma, der handler om, at man i krig træffer beslutninger, som både kan få konsekvenser i øjeblikket og i en efterfølgende retssag. På de næste sider kan du møde to soldater, som medvirker i Krigen. Du får også instruktørens svar på, om filmen er inspireret af virkelige begiven heder. Endelig får du får en kort indføring i militær straffe- og disciplinarlov, og hvad dine rettigheder er for hvad hvis det var dig, som kom til afhøring hos auditørerne eller fik en tiltale? Krigen Pilou Asbæk i midten spiller hovedrollen i Krigen. Til venstre er det Martin Tamm Andersen, der spiller Michael og til højre Christian Pedersen, som spiller signalmand. 16 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

17 KRIGEN havde premiere den 10. september. Fagligt Forsvar mødte to af de medvirkende soldater til en snak om filmens mange dilemmaer. Af Tine Nørholtz Anmelderne har givet Krigen mellem 4 og 5 stjerner og roser den især for at bringe publikum tæt på virkeligheden som udsendt soldat og for at rejse dilemmaer, som publikum selv må tage stilling til. FOTO: SCENEBILLEDE FRA FILMEN Det er bare en familiefar fra Køge, der har et anderledes job. Du tager uniform på, når du går på arbejde, og du tager den af, når du går hjem. Du er stadig den samme person CHRISTIAN PEDERSEN Filmen rejser de her dilemmaer om at være udsendt, at blive efterladt derhjemme, og om de valg, man tager, når man er af sted". Ordene er Christian Pedersens og beskriver, hvad der er på spil i Krigen. Her følger vi kompagnichefen Claus, der under en mission i Afghanistan beordrer luftstøtte, da han og hans mænd bliver fanget i en fælde. Kort efter bliver Claus sendt hjem til Danmark tiltalt for at være skyld i, at otte civile er blevet dræbt under luftangrebet. Som publikum er vi med hele vejen: Derhjemme, hvor børnene reagerer på, at far er udsendt. I Afghanistan når beslutninger tages. Og i retssalen, hvor detaljer nærstuderes og vidneudsagn kan afgøre, om Claus skal dømmes eller ej. Tæt på virkeligheden Skuespilleren Pilou Asbæk er hovedpersonen Claus, og han spiller sammen med flere professionelle soldater. Fagligt Forsvar møder to af dem, Christian Pedersen og Martin Tamm Andersen, få uger før filmens premiere. Begge har været udsendt flere gange og har været med til at sikre, at Krigen kommer tæt på en rigtig soldatervirkelighed : Vi har et specielt kodesprog i forsvaret. Hvis man ikke rigtig kan tale det, bliver det tydeligt for folk, som kan sproget, at man taler ved siden af, siger Martin, og Christian fortsætter: Men man kan også gøre tingene for komplicerede og bruge for mange forkortelser, så den almene biografgænger ikke forstår det. Så det er en balance. Balancen handler også om at skabe en virkelighed på film, der er genkendelig for de mange tusinde soldater, der har været udsendt til Afghanistan: Nu er vi jo en del soldater med i filmen, som alle har været af sted på forskellige hold. Vi fandt ret hurtigt ud af, at bare i vores lille gruppe var der rigtig mange forskellige virkeligheder: Hvordan boede man, hvordan gjorde man ting på Hold 2, Hold 8 og Hold 12? Så samtidig med, at det her er et drama, måtte vi sørge for, at det blev bredt genkendeligt. Det håber vi virkelig, vi er kommet i mål med, siger Martin. Samtidig håber de, at folk kan blive klogere på, hvad det vil sige at være soldat. Soldater gør det jo ikke, fordi de synes, det er sjovt. De gør det, fordi det er deres arbejde MARTIN TAMM ANDERSEN Kaptajn Martin Tamm Andersen, 35 år. Spiller Michael Har været udsendt på KFOR 4, Irak 3 og 7, ISAF 10 Arbejder stadig i hæren og er klar til endnu en udsendelse, hvis det rigtige kommer Seniorsergent Christian Pedersen, 33 år. Spiller signalmand Har været udsendt på Irak Hold 7, ISAF 4 og ISAF 10 Er på CU (civiluddannelse) 5 Sådan kom de tæt på virkeligheden Der medvirker både skuespillere og professionelle soldater i filmen Christian og Martin har bl.a. haft skuespillerne på tre dages øvelse, hvor de var på skydebane, sov i terrænet og prøvede andre soldaterfærdigheder Martin har været konsulent på manuskriptet Forsvaret har hjulpet med materiel Forud for filmen ligger et stort researcharbejde, hvor instruktøren bl.a. har talt med veteraner, pårørende, en auditør og en forsvarsadvokat FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

18 5 TEMA Soldater og straf FOTO: SCENEBILLEDE FRA FILMEN Krigen sætter også fokus på pårørende og soldatens dilemma med at være bortrejst: "Jeg tudede efter fem minutter, da jeg så filmen. Jeg synes, den var hård især at følge konen derhjemme. Der fik man sgu lidt dårlig samvittighed over, hvad man har hevet sin egen igennem", siger Christian Pedersen Der er altid tre spørgsmål, folk stiller, når man fortæller, at man er soldat: Har du slået nogen ihjel? Hvad fik du at spise? Og hvor sov I henne? Christian Pedersen Christian: Der er altid tre spørgsmål, folk stiller, når man fortæller, at man er soldat: Har du slået nogen ihjel? Hvad fik du at spise? Og hvor sov I henne? Når du så går lidt dybere i samtalen, så oplever jeg tit, at folk siger: Jeg anede slet ikke, det var sådan, det hang sammen. Martin: Filmen viser, at det er mennesker bag uniformen. De har så et meget særligt job, men i virkeligheden er det mennesker ligesom alle andre. Christian: Det er bare en familiefar fra Køge, der har et anderledes job. Du tager uniform på, når du går på arbejde, og du tager den af, når du går hjem. Du er stadig den samme person. De svære valg Krigen sætter fingeren dér, hvor det gør ondt. Det kan også være en fordel, mener Christian: Jeg tror, den fortæller de historier, som drengene ikke selv kan fortælle til deres pårørende. Der er nogen, der vil blive ramt af filmen. Men jeg tror også, det kan være en hjælp. Der er ikke nogen, der før har fået lov til at se, hvordan det her foregår, og hvor meget vi kæmper for at holde hinanden i live. Det dilemma, Fagligt Forsvar fokuserer på, handler om de valg, soldater træffer i krig, som kan få konsekvenser også i en retssag. Martin: Dilemmaet handler om de valg, man under pres skal træffe faktisk for at overleve. Kan man sætte sig ind i, hvad det kræver at tage den beslutning i øjeblikket? Og hvad er det for et mandat, vi har soldater i krig på? Giver det overhovedet mening at granske sådan en beslutning ud fra en form for objektivt retssystem? For det er jo ikke de vilkår, man opererer på som soldat. Samtidig har man selvfølgelig et ansvar som soldat, der kan forvalte vold og bomber, krudt og kugler. Der er nogle dilemmaer der, som er sindssygt svære at begribe. Ikke desto mindre er det dilemmaer, vi også kender fra virkelighedens verden. Krigen fik redaktionen på Fagligt Forsvar til især at 55Compound 91 55Apachesagen I 2011 blev en dansk konstabel dræbt, da han trådte på en IED under en fodpatrulje i Helmand, og fire soldater blev såret. Eksplosionen skete i Compound 91. Auditørerne tiltaler delingsføreren for i strid med en mundtlig givet befaling ikke at have forhindret, at delingen gik ind i Compound 91 og for at have undladt at trække gruppen ud igen. I retten forklarer kompagnichefen, der skulle have givet befalingen, at han har givet en hensigtserklæring om ikke at gå ind i området og altså ikke en mundtlig befaling. Ud af 19 vidner i retten husker kun én soldat, at Compound 91 var befalet som forbudt område. Andre afviste eller oplyste, at de ikke kunne huske, at de under tidligere afhøringer havde forklaret, at de havde hørt, at compoundet var out of bounds. Retten frifandt delingsføreren, da det ikke var bevist, at han havde fået en mundtlig befaling om ikke at gå ind i Compound 91. I 2011 giver en dansk kompagnichef i Afghanistan ordre til, at en britisk kamphelikopter affyrer et missil mod fire afghanere, som vurderes at placere en improviseret sprængladning. En bliver dræbt, og to bliver såret. Efterfølgende bliver kompagnichefen tiltalt for at have "udvist pligtforsømmelse af særlig grov karakter begået under væbnet konflikt". Det kan efter militær straffelov koste op til tre års ubetinget fængsel. Retten afviser den militære anklagemyndigheds krav om, at domsmændene på forhånd skal sikkerhedsgodkendes, før de må se hemmeligstemplet bevismateriale. Efterfølgende nægter det britiske forsvarsministerium at udlevere videomateriale i sagen. Forsvarets Auditørkorps opgiver sagen, og kompagnichefen bliver dermed hverken dømt eller frikendt. Efter sagen sagde flere soldater, at de ville handle ligesom kompagnichefen. 18 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015

19 Filmen viser, at det er mennesker, der er bag uniformen. De har så et meget særligt job med nogle særlige konsekvenser, men i virkeligheden er det mennesker ligesom alle andre Martin Tamm Andersen tænke på to sager fra Afghanistan: Compound 91 og Apachesagen (se faktabokse). Begge sager fik stor medieopmærksomhed og endte med henholdsvis frifindelse og at tiltalen blev frafaldet. Direkte adspurgt, om filmen refererer til Compound 91, er svaret nej. Martin: Det har været vigtigt for os ikke at gøre det til en konkret sag. Alle de sager, der har været, er jo referencer til det her. Men filmen handler mere om dilemmaet om beslutningen og beslutningens konsekvenser. Og det har i hvert fald ikke været meningen at pege fingre ad nogen. Filmen peger ikke fingre. Den viser, hvordan det er at være udsendt og lader publikum selv tage stilling. Martin: Filmen viser, at der er nogen, som yder en indsats under meget svære vilkår, og de gør det, fordi de er et værktøj for staten. Soldater gør det jo ikke, fordi de synes, det er sjovt. De gør det, fordi det er deres arbejde. Og staten gør det, fordi den har et formål med det. Men det er jo ikke soldaterne, der beslutter, hvor man skal hen, og hvad målet er. Det er rent faktisk politikerne. Og så kan man være politisk enig eller uenig i de situationer, det fører til. Men soldaten passer sådan set bare sit arbejde. Og den anerkendelse synes jeg også, jeg oplever mere og mere i Danmark. Interview med instruktør Tobias Lindholm Af Tine Nørholtz Hvorfor har du lavet filmen? Jeg synes, at diskussioner om for eller imod krig er irrelevante, når vi snakker Afghanistan og Irak. Beslutningen er truffet i et demokrati, og så må vi leve med den. For mig er det vigtigere at sætte mig ind i, hvad der skete, og hvad er det for mennesker, der har været af sted. Og så interesserer det ledelsesmæssige dilemma i at skulle træffe beslutninger om liv og død mig: risikoen for at vælge forkert og for at blive retsforfulgt for det i det demokrati, der har sendt en af sted for at løse opgaven. Refererer filmen til virkelighedens sager? Jeg læste et interview med en officer, der var på vej til sin anden udsendelse til Afghanistan. Han var ikke bange for at blive slået ihjel. Han var bange for at blive retsforfulgt. Det udtalte han på baggrund af det, som i folkemunde hedder Apachesagen. Så den var en form for udgangspunkt. Men jeg har bevidst ikke villet filmatisere en virkelig begivenhed, for den kan jeg aldrig komme i nærheden af sandheden af. Kan du forstå, at nogen vil tænke på virkelighedens sager? Jeg har arbejdet meget sammen med Kristian Kirk, som var auditør på Apachesagen, og Torben Koch, som var forsvarsadvokat. Den logik, de to har indført mig i, refererer selvfølgelig til deres virkelighed og derfor også til de her sager. Men det her er fiktion. Der er ingen af de mænd, som er direkte kopieret fra virkeligheden. Jeg kom til at tænke på Compound 91-sagen, især fordi vidneforklaringerne er så afgørende Det har jeg faktisk ikke tænkt på, men det er klart, at det er en sag, hvor Torben Koch og Kristian Kirk stod over for hinanden. Vi lod vidneforklaringer være afgørende, fordi at hvis man ser på soldaters træning, så handler det om at passe på hinanden. Skal man så også passe på hinanden i en retssal? Moralsk kan jeg ikke forsvare det. Men jeg har svært ved at forestille mig selv ikke at gøre det. Hvad vil du gerne opnå med filmen? Mit ønske var at lave så skarpt et dilemma, så vi mens hovedpersonen er i situationen hepper på ham og tænker: Ja, gør det nu, vi skal have Lasse ud. Når vi så ser konsekvenserne, så vender vi os pludselig mod os selv og vores egne refleksioner fra Tobias Lindholm har tidligere instrueret Kapringen og R. tidligere. Hvis vi er i stand til at lave den bevægelse med publikum, så har vi vist kompleksiteten i soldaternes arbejde. Er soldaterne så helte? Filmen er ikke en blind hyldest. Der er jo masser af drengene, der begår fejl og masser af problemer. Ideen er at sige: Ja, der er problemer, men er det problemer, jeg kan sætte mig ind? Og hvis jeg kan sætte mig ind i det, kan jeg jo ikke fordømme det. Det indbyder forhåbentlig til dialog i stedet for debat om rigtigt og forkert. Og hvad havde du forestillet dig? Man sender folk i krig. Selvfølgelig sker der fejl og grusomme ting, og det er vi nødt til at omfavne. Dermed ikke sagt, at der ikke må falde straf, hvis der er sket noget. Men i høj grad sagt, at man i hvert fald er nødt til at forstå det og ikke bare fordømme det Hvad håber du, HKKFs medlemmer får ud af filmen? Der er nogle familier, for hvem det her har været virkelighed, som har svært ved at tale om det. Jeg håber, at denne her film kan være en invitation til at tale om det. Fordi man pludselig kan referere til en film i stedet for at referere til sin egen oplevelse. FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR

20 5 TEMA Soldater og straf Hvad hvis det var dig? Her kan du læse om de særlige regler, der gælder for dig som soldat 55Tre systemer for overtrædelse af regler DET CIVILE SYSTEM fungerer for soldater som for alle andre: Bryder du Danmarks love, kan politiet efterforske, og i sidste ende kan du blive stillet for en civil dommer. En dom i det civile system kan få konsekvens for din sikkerhedsgodkendelse og dermed for din ansættelse i forsvaret. DET MILITÆRE SYSTEM tager sig af sager, hvor militært personel overtræder militær straffelov. Her behandler auditørkorpset sagen. De er en uafhængig myndighed, som også tager sig af civile sager, der sker i forbindelse med tjenesten. Sagen, der skildres i filmen Krigen, behandles i det militære system. DET DISCIPLINÆRE SYSTEM tager sig af pligtforsømmelser, hvor der er grund til en sanktion, men ikke er hjemmel til en straf. Her kan ledelsen give dig en sanktion. Du kan altid klage over sanktionen, og i sidste instans kan du få prøvet din klage foran en uafhængig dommer, uanset størrelsen på din sanktion. 55Det må soldater ikke 55Det siger disciplinarloven Den militære straffe- og disciplinarlov gælder, hvis du overtræder en række militære pligter, for eksempel: Hvis du som underordnet Ikke efterkommer en tjenstlig ordre eller efter kommer ordren på en klart utilfredsstillende måde Krænker en foranstående eller vagt (respektstridig opførsel) Hvis du som sideordnet Krænker sideordnet Forstyrrer den offentlige orden eller viser dig påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer og viser, at du hører til forsvaret Hvis du som vagt Tilsidesætter pligter som vagt Bevirker at ting, der hører til det militære forsvar, bortkommer, ødelægges eller beskadiges Øvrige særlige forseelser Beruselse og narkotika i tjenesten Mytteri Forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed Forbrydelser under væbnet konflikt (plyndring, overtrædelse af internationale konventioner) Du kan få en disciplinær sanktion, hvis der af disciplinære grunde er behov for en sanktion, men ikke er hjemmel til eller behov for en straf. Sanktionen fremgår ikke af din straffeattest. Den strengeste disciplinære sanktion er en bøde. Den gives kun ved alvorligere forseelser, eller hvis en forseelse gentager sig. Typisk udløser disciplinarsager en irettesættelse fra din chef, eller du kan blive pålagt arbejde og efterøvelse i en del af fritiden. Små og banale forsømmelser skal ikke behandles som disciplinære sager, men bør afgøres med en mundtlig påtale. Sagens gang Alle kan skriftligt indberette tilsidesættelse af militære pligter til disciplinarchefen. Bliver du indberettet, indkalder chefen dig til afhøring. Du skal have oplyst, hvad indberetningen drejer sig om, og chefen skal føre et notat over afhøringen. Du har ret, men ikke pligt til at udtale dig, og du har ret til at tage en bisidder med. Afgørelsen skal på skrift redegøre for de faktiske omstændigheder i sagen. Du kan klage over afgørelsen til disciplinarchefen inden 14 dage. Så skal disciplinarchefen gennemføre ny procedure og træffe en ny afgørelse. Nægter du fortsat at tage imod sanktionen, går din sag videre til Disciplinarnævnet. Nævnet er et uvildigt udvalg og består af en byretsdommer, en repræsentant fra forsvaret og en fra den relevante personelgruppe, fx en repræsentant fra HKKF. Det koster ikke noget at få din sag behandlet i nævnet, og nævnet kan ikke give dig en strengere sanktion end den, du allerede er blevet pålagt. Hvis du er uenig i nævnets afgørelse, kan du efterfølgende få din sag prøvet ved de civile domstole. 20 FAGLIGT FORSVAR EFTERÅR 2015