Kan vi ikke tage os sammen?

Transkript

1 Rettidende Grækenland i krise Gyvelhøjskolen 8.b - november 2011 Historien om en diktator Mord eller Folkeskolens it udstyr ødelægger undervisningen barmhjertighed? Burde det egentligt være lovligt at yde aktiv dødshjælp i Danmark?

2 Gyvelhøjskolen 8.b - november side 2 Kan vi ikke tage os sammen? -Er det en god idé at satse, eller vil folk bare blive ved med at bruge deres bil? Mange snakker om, at det skal være gratis at køre med bus og tog. Men ville det ikke give et stort underskud i Danmarks økonomi? Vi har lavet en lille test på vores skole. Der er 11 voksne og 11 børn, der har svaret på spørgsmål om kollektiv transport: Hos de 11 voksne var der stort flertal for at bruge mere kollektiv transport. Men der var faktisk en, der ikke havde mulighed for det, fordi der ikke går et tog eller en bus tæt nok på hendes hjem, hvis hun skulle bruge det i hverdagen. Der var også nogle der skrev, at de faktisk ikke ville tage kollektiv transport, fordi der ikke er en god hygiejne. 7 ud af 11 synes ikke, at det er for dyrt, og alle 11 bruger ikke mere kollektiv transport end før. De 11 børn var meget enige, 8 vil gerne bruge det mere, og 3 bruger det allerede meget. Der er 2 ud af de 11 hvor den ene hellere bare vil køre, og den anden passer tidsplanen ikke lige. Men halvdelen af børnene synes, at det er dyrt, og 6 bruger mere bil end tog eller bus. Jeg synes personligt, at det er vildt dyrt. En tur til Århus som voksen koster cirka 50 kroner med bus. Men hvorfor er det så dyrt? Er det fordi der skal så mange mennesker med. Altså personen, der kører, vagter, kontrolperson og folk ved endestationerne. Men ja, de skal jo også have penge, men hvordan løser vi, at vi skal fyre nogle? Men så skal dem der bliver tilbage have mindre i løn, men lave mere. Det hænger heller ikke sammen. Det er vel en ret at have lov til at tage bussen eller toget? AF Maria Søller, Emma Andersen, Emilie Andersen, (Gustav Winterberg) De sociale medier de-batter Kollektiv transport. FOTO: Kirkholt Photo AF Gustav Winterberg, Frederik Henriksen, (Søren Jensen, Mikkel Søgaard og Martin Strunge) Hvordan bruger politikerne de sociale medier? De sociale medier bliver større og større. Også politikerne bruger dem meget flittigt. Det er en rigtig effektiv måde, at komme ud til de unge på. I et interviewom brug af de sociale medier, udtaler Tage Nielsen ( lokal politiker fra De Radikale Venstre) sig på følgende spørgsmål. Hvordan bruger du sociale medier, til at sprede budskaber med? "Det er skide hamrende effektivt", lyder det fra Tage. Han bruger selv facebook til at sprede budskaber med, eller protestere imod de andres politik. Men Tage skriver ikke hvad som helst, da han er klubleder i GJUK, og dermed er venner med mange børn og unge, han prøver ikke at være for markant i hans meninger. "Det er meget nemmere og gratis," udtaler Tage sig. Tage er bestemt ikke alene om at bruge de sociale medier, langt de fleste politikere bruger dem, og de store politikere så som Helle Thorning og Lars Løkke Rasmussen, har endda folk til det. Med tiden tror Tage at det bliver større og større for politikere, men også almindelige mennesker. Han tror at det bliver mere og mere integreret i vores hverdag. "På Twitter skal det være kort og præcist, hvor imod at Facebook kan man også lægge billeder og andet ind, der er jo også flere på Facebook end Twitter.", udtaler Tage sig. Der er kommet et forslag om at Facebook Logo. Foto: Martin Keene byrådsmedlemmerne skal have en ipad til møderne og arbejde. Tage synes at det er godt med de ipads der vil komme til møderne, fordi de så bare kan få alt nyhed der på, i stedet for at få en bunke papir til møderne. Han siger også at i sidste ende vil vi nok spare på det.tage siger også at man har ti sek. som politiker til at sprede sine budskaber på tv, som vil svare til ca. to linier, fordi man ellers bare zapper videre. Så som Tage også udtaler sig: "Det er skide hamrende effektivt!" Vi kan vist godt konkludere at brug af de sociale medier, hvis man vil ud med nogle politiske budskaber, bare fungere. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Line Burmeister Clausen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Indland: Kasper Haurum Kristensen, Nikolaj Langballe Andersen, Søren Ohms Jensen, Thomas Møller Grosen. Kultur: Frederik Loft R Henriksen, Gustav Bjerring Winterberg, Louise Herskind Guldbæk, Sofie Kousted. Lokal: Anita Nyholm Weihrauch Steffensen, Christina Eicke Jørgensen, Kemilla Sinanovic, Mikkel Mathias Søgaard Jensen. Sport: Magnus Hampen Storgaard, Martin Graahede Strunge. Udland: Alexandra Iris Freeney, Andreas Højgaard Christensen, Jacob Schrøder Nørgaard, Mette Glismand Justesen, Michael Knud Søndergaard Olesen, Trine Graakjær.

3 Gyvelhøjskolen 8.b - november side 3 Skal unge på 16 have valgret? AF Søren J. Nikolaj A. Mange unge fra DUF mener at valgretsalderen skal sættes ned til 16 år. Eftersom at titusindvis af unge betaler skat til staten, mener de unge fra DUF også at de burde have indflydelse på,hvad pengene bliver brugt til. DUF mener også at valgretsalderen skal sænkes,fordi de unge på 16 år må mange ting som fx køre knallert og traktor, de må osse købe alkohol og drikke. så hvorfor ikke også tage del i demokratiet? Andre steder i Vesteuropa har de allerede sat valgretsalderen ned til 16 år fx i Østrig, hvor valgretsalderen blev sat ned til 16 år allerede i Proffessor Peter Nedergaard fra Københavnsk Universitet synes at valgretsalderen skal sænkes, fordi mange af de andre lande i Europa også har sat alderen ned. Hvorfor skal danske unge stilles demokratisk ringere end andre europæiske unge? lyder det fra Peter Nedergaard. I et interview med lokalpolitiker Tage Nielsen om valgretsalderen, siger han, at han synes, at det vil være i orden,at den blev sat ned til 16 år ved lokalvalg, men han synes, at til folketingsvalg må den godt blive på 18 år. Tage Nielsen tror ikke, at det ville gøre den store forskel ved folketingsvalg hvis valgretsalderen blev sat ned til 16 år. Han mener, at der er mange ting man skal forholde sig til som fx skat, skoler og ældrepleje, og det kan være svært for unge på 16 år. POLFOTO, AMDI THORKILD To ud af fem kender den ikke 2 ud af 5 souschefer kender ikke til arbejdsmiljølovgivning AF Thomas M.Grosen og Kasper H.Kristensen Foto: Polfoto: DALL JESPER Abejdsmiljøloven er til for at medarbejderne, får nogle gode arbejdsvilkår. I de fleste tilfælde bliver den overholdt, men der er nogle få undtagelser. vi har snakket med alle 5 supermarkeder i Galten. 4 af de 5 butikker i Galten, ville gerne svare på vores spøgsmål, hvor den femte ikke måtte udtale sig efter at de havde snakket med hovedkontoret. Har de noget at skjule? 2 ud af 5 souschefer i supermarkederne i Galten, kender ikke lovens indhold. Er det ikke lidt kritisk? I en ud af de fem butikker, løfter unge medarbejdere under 18 år 3-4 kilo mere end de må, det vil sige at de løfter for meget og det er ikke lovligt. En anden af de fem butikker vi har udspurgt, bruger en brochure om arbejtmiljøloven, der er fra 2005, så den er 6 år gammel. Lader det til at arbejdsmiljøloven virker i Galten? Hvad kan der ske ved at der er nogle butikker der ikke overholder loven, når de egentligt skal. Er det ikke et problem? Den virker ikke 100% i Galten, fordi der er nogle souschefer der ikke kender loven og der er en lille lovovertrædelse, hvor der bliver løftet for meget.

4 Gyvelhøjskolen 8.b - november side 4 Det er ikke den rigtige krop Pigerne er ALT for tynde! det skal der gøres noget ved mener socialdemokraterne AF Louise Guldbæk & Sofie Kousted I Danmark er der flere og flere der sulter sig selv, fordi de ikke er tilfredse med deres krop. De vil være super tynde, som de modeller de ser i fjersynet og i reklamer. Gennemsnitsvægten for en pige i 11 års alderen er 35 kg, men derimod viser vores undersøgelse at at de fleste piger vejer kg, det vil sige at de vejer næsten 10 kg for meget. Men 62% siger at de er tilfredse med deres krop og ikke vil tabe sig. Anoraksien spreder sig Flere og flere unge piger i års alderen får konstanteret anoraksi, eller andre spiseforstyrelser. De ser op til de modeller de ser på reklamer, og i programmer som blandt andet Top Model. 50% af danske skolepiger i 5 og 6 klasse ser programmet. Hvor kravene virkelig er høje, specielt når det gælder vægt. Ingen er perfekte i deres øjne, og det tyndere det bedre. Pigerne får diæter, som selv en lille pige på 5 ikke ville blive mædt af. Fransk lov I Frankrig er der en lov om at man ikke må fremstille tynde piger på den måde. Der er modellerne normalvægtige, det vil sige en størelse Det vil socialdemokraterne nu have indført i Danmark. Men det mener Eva Modellers pligt Kruse, der er direktør for Danish Fashion Institute, "Hvis man er slank eller undervægtig, er det ikke det samme, som at lide af en spiseforstyrrelse. Jeg tror ikke på, at man kan lovgive sig ud af den slags", siger hun. Kroppene er uopnåelige Det skal laves om på. Det skal være kroppe der er opnålige, og som er sunde. Kroppe som ikke er lavet om på i et eller andet smart computer program, det skal være en narturlig krop. Modellerne er lige nu en størelse 32, men den sundeste krop, er en Så, det er ikke den rigtige krop. Modeller ved at blive pålædt - blive sminket og sat får hår inden det går løs på podiet i Rådhushallen under Modeugen. Kenneth Nguyen Gonzales Om modeller over 15. * Dreng: Over 183 cm, bruge str i tøj. * Piger: Over 172 cm, bruge str i tøj. Argumenter: * Mennesker er forskellige, der for er det et problem når de præsenteres som fuldstændig ens, unge og smukke, i tv, modeblade og reklamer. * Modblade, tv, reklamer, bruger billeder der er ændret i et computerprogram. Derfor viser billederne ikke personerne som de er i virkeligheden. Den anden side af Bobby I Sally Altschulers bog møder vi den mørke side af hovedpersonen, Bobby. Bobby tumler med andre og mere alvorlige problemer end hans forelskelse i Eva. AF Frederik Henriksen Anmeldelse Vi føgler Bobby og hans klasse som rejser til Spanien. Bobby er forelsket i sin klassekammerat, Eva, men får ikke rigtigt gjort noget ved det. Undervejs på turen ændrer Bobby sig meget. Han begynder at se en sort mand som ingen andre ser, den sorte mand bliver mørkere, og mørkere for hver gang han ser ham, og jo mørkere manden bliver, jo mørkere bliver Bobbys sind. Jo længere Bobby er på turen, jo mere tænker han på sin far, og kommer i tanke om, at han har tævet ham. Jeg synes at bogen er rimelig god, fordi den er ikke kedelig, og den har en åben slutning. Jeg kan personlig godt lide åbne slutninger, fordi jeg godt kan lide at tænke videre, fordi så føler jeg, at jeg med til at gøre bogen færdig. Jeg undrede mig i starten over, hvorfor Bobby ser den mørke mand. Men her til sidst, går det op for mig, at den mørke mand ikke findes, det er nærmest Bobby det opdigter ham. Jeg tror at den mørke mand er den mørke side af Bobby. Jeg tror at Bobby har sindsyge eller skizofreni. Bogen får 4 ud af 5 stjerner. Foto: Jacob Schrøder Nørgaard Foto: Frederik Loft R Henriksen

5 Gyvelhøjskolen 8.b - november side 5 * Aktiv dødshjælp er ikke tilladt i Danmark. * Aktiv dødshjælp er tilladt i Holland og Belgien *Passiv dødshjælp er tilladt i Danmark *Aktiv dødshjælp er blevet diskuteret flere gange i det etiske råd, men er blevet afvist. Mord eller barmhjertighed? Burde det egentligt være lovligt at yde aktiv dødshjælp i Danmark? I Danmark er aktiv dødshjælp ikke lovligt. Det er på trods af at når man kigger på menigsmålingerne, så går mellem 50 og 80 procent af danskerne ind for aktiv dødshjælp. Men hvorfor er aktiv dødshjælp så ikke lovligt? Lige som man har ret til at bestemme over sit eget liv, skal man så ikke også have lov til at bestemme, hvordan man kommer herfra? Etisk råd har haft aktiv dødshjælp oppe at vende flere gange, og alle gangene er der flertal for at vi ikke skal have lov til at udøve aktiv døshjælp. Så sent som d. 31. oktober, blev det debateret i Aftenshowet, hvor stemte. Resultatet var at hele 92% gik ind for at det burde være lovligt at yde aktiv dødshjælp. som de fleste nok ved er aktiv dødshjælp, når man hjælper et uheldbredeligt sygt menneske med at dø, inden de værste smerter indtræffer. Aktiv dødshjælp er tilladt i Holland og Belgien bare for at nævne nogle få. Her foregår det normalt ved at patienten først får noget beroligende og der efter noget smertestillende der er så kraftigt at patientens hjerte holder op med at slå. Behandlingen er fuldstændig smertefri og normalt er de pårørende til stede for at sige farvel. Men hvorfor er det, at vi her i Danmark ikke kan hjælpe folk, der ikke længere har lyst til at leve, og kun bliver holdt i live af stærk medicin og har voldsomme lidelser, med at dø? Når det klart er flertallet af befolkningen der går ind for det, hvorfor gør vi så ikke noget ved det? Vi ved jo at det kan fungere, vi skal bare kigge mod syd-vest, på Holland og Belgien. Hvad er argumenterne egentlig imod aktiv dødshjælp? Et af dem er f. eks. at sunhedsvæsenet redder liv, ikke tager dem. Men de skal vel også mindske lidelsen for patienten. De mennesker der gerne vil have aktiv dødshjælp, har måske heller ikke særlig meget livskvalitet. Hvis patienten selv ikke skal bestemme over sit eget liv, hvem skal så? Aktiv dødshjælp hjælper jo folk, der alligevel skal dø, med at springe over lidelsen. Lægen er forpligtet til både at helbrede og at lindre. Og når helbredelse ikke længere er muligt, er det indlysende, at den lindrende opgave får første rang. Hvorfor lide når vi kan undgå det? AF: Jacob Nørgaard og Gustav Winterberg OPSANG Vi har med skolen været inde at se skuespillet/ musicalen OPSANG. Stykket handlede om de syv dødsynder, hovmod, frådseri, dovenskab, griskhed, had, liderlighed og misundelse. I alt havde stykket ikke mere end tre skuespillere, men det gjorde det bestemt ikke ringere. Alle skuespillerne vidste præcis hvad de skulle og kunne ende hindanens sætninger uden det lød dårligt. Der var både komik, alvor og frække ting i stykket, det er med til at gøre det godt og sjov. Jeg tror at alle eleverne var meget tilfredse med skuespillet, det var jeg i hvertfald, og ham der sad ved siden af mig.(jacob Nørregaard) Jacob giver stykket 5 ud af 5 stjerner. Frederik giver stygget 4½ ud af 5 stjerner. AF: Frederik Henriksen og Jacob Nørregaard

6 Gyvelhøjskolen 8.b - november side 6 Ret til at være Gud? 58 lande har stadig dødsstraf. Men er det godt eller skidt at have? Og hvis det er godt, skal danmark så indføre det igen? AF Mette Glismand Justesen og Trine Graakjær Foto: Frederik Henriksen En helt normal hængning I dag i dagens Danmark har vi ikke dødsstraf, men i mange andre lande bl.a. USA, Kina, Iran, Saudi Arabien osv. Faktisk er der 58 ud af 197 lande der stadig har dødsstraf, det svarer til 29,4%. De mest brugte metoder nutildags er: Den elektriskestol, gasning, skydning, og indsprøjtning. I gamle dage brugte man også: Stening, hængning, brænding på bål, dødelig injektion, garrottering, guillotinen, halshugning, levende begravelse og radbrækning. Men er det nu en god idé med dødsstraf? På den ene side er man med dødsstraf sikker på at den kriminelle ikke kommer ud og begår den samme kriminalitet en gang til. På den anden side, synker man med dødsstraf ned på den kriminelles niveau, og at vi ikke bliver lykkeligere af at personen bliver dræbt. Men hvad med f.eks. Anders B. Breivik han slog 77 mennesker ihjel og smed en bombe midt i Oslo bare fordi han var utilfreds med politiken, burde han have dødsstraf med så meget skade han har gjort? Til spørgsmålet omkring dødsstraf udtaler præst Vibeke Døssing Petersen, at der i det gamle testamente står: Øje for øje og tand for tand. Men i det nye testamente siger Jesus at det er kærligheden der skal være det vigtigste, og at vi skal behandle andre som vi selv vil behandles! Men så er det der øje for øje sat lidt ud af kraft, og han siger jo også at hvis nogle slår dig på din venstre kind skal du vende den højre til. Jesus går ikke ind for dødsstraf, han mener at hvis alle bare behandler hinanden ordenligt så skal alt nok gå. Men os mennesker har bare en stor trang til hævn, og synes at hvis man har dræbt et andet menneske skal den kriminelle bare dømmes til dødsstraf. Det er vigtigt at møde det kriminelle menneske som et bedre menneske, og sige vi ved godt at du har gjort noget dumt, men vi er faktisk større end dig. Vibeke udtaler sig også at man ikke bare kan pålægge et andet menneske det ansvar, at dræbe et andet menneske. F.eks. over i USA at blive tvunget til at give den sidste indsprøjtning, bare at have den på samvittigheden, det må være forfærdeligt. Man skal lige tælle til ti når der er nogle der har gjort noget kriminelt, og sige til sig selv at det er meget værre at leve et helt liv med et mord på samvittigheden. Så må vi andre lade Gud om at dømme. Hvis der er en der kommer i medierne med noget kriminelt er vi hurtige til at dømme ham eller hende ud for det. Vibeke mener at Anders Breivik skal have livstid fængselstraf, men samtidigt få chance til. Men på den anden side får han nok aldrig et godt liv igen når han har gjort så mange onde ting imod så mange mennesker. Men hvad mener I? Skal det være lovligt, så der ikke kommer til at ske mord fra det samme menneske to gange? Eller skal det forblive ulovligt så de kriminelle kan tænke over hvad de har gjort, og ikke have et særligt godt liv, fordi at alle hader den kriminelle? Er det for let bare at få dødsstraf og ikke skal leve videre? Grækenland i krise Har Grækenland ret til at låne? Byline: Jacob Nørgaard og Magnus Hampen Storgaard I den seneste tid har Grækenland lånt en masse penge af EU-lande. Lånene har en meget lav rente. Nikolas Sarkozy og Angela Dorothea Merkel er klar med endnu et lån til Grækenland. Grækenland har efterhånden været i krise længe og lånt en masse penge. George Papandreou er bange for at låne alle de penge, da det vil få dem til FOTO: XINHUA / EYEVINE at skylde en masse til resten af Europa. På den anden side kan han ikke undvære dem, da statskassen er tom. Grækenlands øko-nomi er så dårlig at den begynder at påvirke andre lande som Portugal, Spanien og Italien. Den græske statskasse løber tør for penge senest den 15. december, og såvel EU som Den Internationale Valutafond har meddelt, at Grækenland ikke vil få udbetalt penge fra hjælpepakken, før den politiske situation er afklaret. Det helt stor spørgsmål er, om Grækenland har ret til at låne alle de penge. Har resten af Europa råd til at redde Grækenland, og har vi i det hele taget lyst?

7 Gyvelhøjskolen 8.b - november side 7 Historien om en diktator Gaddafi fra før til nu. En diktator der i aller højeste grad svigtede sine landsmænd. Efter 42 år ved magten, måtte den undertrykkende enevældige Muammar Gadaffi i løbet af 2011 opleve at blive væltet og dræbt af den AF Andreas HC og Michael O. FOTO: Polfoto: JUAN CARLOS SOLORZANO FOTO: Polfoto: credit AFP Den libyske diktaktor Gadaffi, døde den 20 oktober 2011, dræbt af oprørerne. Det hele startede 1969, hvor Muammar Gadaffi tog magten fra den Libyske konge Idris. Gadaffi blev rig på Libyens olie men blev stadig afskyet i Vesten og den amerikanske præsident, Ronald Reagan prøvede at dræbe Gaddafi i et fly angreb og kaldt ham i 1986 for en gal hund. Gaddafi købte de libyske ledere, for sine oliepenge. premierminister, Tony Blair, fred med Gaddafi. I et interview med to lærere på Gyvelhøjskolen, Galten, udtaler de, at de synes, at Gadaffi skulle have haft en retfærdig rettergang. De var også begge to enige om, at det ville tage lang tid, før der kommer demokrati i Libyen. Muammar Gadaffi havde syv drenge og en datter. Gadaffi fik Libyens befolkning til at holde 3 sørgedage for Saddam Hussein. Gaddafis datter, var forsvarer i retten for Saddam Hussein. En anden i Muammar Gadaffis familie, der også har gjort sig berømt er Hannibal Gadaffi, som var indskrevet på en skole i København. Oprøret i Libyen begyndte i februar Siden da har FN-fly hjulpet oprørene og de endte selvfølgelig med at vinde, så lige nu er hans krop udstillet, så man kan se den døde diktator. Kampen raser i Syrien Flere sårede/døende modstandere af Bashar Al Assad. Situationen bliver værre og værre, alt imens er lægerne hjælpeløse. Af Michael Olesen, Andreas H.christensen. Kemilla Sinanovic og Alexandra I. Freeney Foto: PHOTOSHOT Fotograf: NASSER NOURI Problemerne vokser i Syrien, alt imens folket kæmper for at få deres rettigheder tilbage. FN forventer, at de forhåbenligt kan få dem presset til at samarbejde, men indtil videre er det ikke lykkedes dem. Situationen er svær dernede, der er mange politiske problemer. Præsident Bashar al Assad truer Vesten med krig, hvis de blander sig. Det er uvist, hvad Bashar har tænkt sig at gøre. Man ved ikke, hvad Bashar har i sin magt, men det ser ud til, at Bashar har Vesten i sin hule hånd. Masser af oprørere er blevet sårede. Imens tør de få læger, der gerne vil hjælpe, ikke at udføre deres job med at operere og lindre, fordi de kan risikere at blive opdaget og straffet for at behandle oprørere. Derefter står den på tortur og mord. Derfor vil de fleste læger bare lade som ingenting. Bashar Al Assad, var på et tidspunkt meget gode venner med Libyens tidligere præsident, Muammar Gadaffi, indtil Libyens befolkning gjorde oprør. Syrien er i store problemer. Syriens og Israels udenrigspolitik er den vigtigste konflikt indtil videre. Syrien beder andre lande om hjælp. De håber, at de vil sige ja til at hjælpe dem. Intil videre er oprørene i undertal. Gadaffis styrker var lettere at fælde, da han ingen venner havde. Meget kan tyde på, at det ender med krig, hvis der ikke snart sker noget.

8 Fodbold Gyvelhøjskolen 8.b - november side 8 Tættere på Kasper Poulsen Interview med AGF Kasper Poulsen Kasper Poulsen overholder sin pligter og rettigheder Vi er taget ind til AGF, for at få et interview med spillerne. Kasper Poulsen besvarede vores spørgsmål om hans kontrakt og hans pligter og rettigheder i forhold til kontrakten og fans. "Hvad vil du, når din kontrakt udløber?" - Jeg vil gerne blive her, svarede Kasper Poulsen med et smil på læben. "Hvad er din pligt inde på banen?" - Jeg skal fordele boldene godt og sørge for at få erobret boldene svarede han stolt. "hvad har været din længste kontrakt?" -der er den han er i gang med nu, Den er på 3 et halvt år svarede han meget glad. "har du haft problemer med fans?" -nej det har jeg aldrig svarede han med indu et smil på læben "hvilken klub har du været mest glad for i din karierre?" - der har været Dronningborg og AGF "hvad er dine rettigheder og pligter som spiller hos AGF?" - fordel boldene godt og erober boldene "har dine pligter været Martin Graahede Strunge og Magnus Hampen Storgaard sværer at over holde?" - nej det syntes jeg ikke "hvad har dine moralske pligter væet over for dine fans?" - 100% indsadts fra Kasper Poulsen "hvad har du af privelegier som pro fodbold spiller?" - at leve af det man godt kan lide "hvad syntes du om de danske fans?" -vores fans er helt fantastiske de støtter op lige meget hvad "er du tilfredes med din kontrakt?" - jeg er meget tilfredes Billedtekst her. FOTO: AGF-HB Køge. Bllied af Richard Skovby Folkeskolens IT- udstyr ødelægger undervisningen Nogle af De fælles mål for fagene i folkeskolen i 2004, 2007, og 2009 handler om, at man skulle bruge mere IT i undervisningen. Dog er det ikke alle skoler, der lever op til det, på grund af it-udstyrets dårlige kvalitet, og det er en skuffelse for eleverne, forældre og lærerne. I 2004, 2007 og 2009 lavede man et fælles mål om at i alle fag ville man bruge mere it. Men selvom at det var et af de få fælles mål man lavede, så er der ikke alle skoler der lever op til det, på grund af it-udstyrets dårlige kvalitet, at det bliver misbrugt af elever, og skolerne ikke har nok penge til og købe nyt itudstyr. Der kan opstå nogle problemer for de elevere som har gået på en folkeskole som lider af disse omstændigheder, de problemer kan bestå af, problemer med at følge med i timerne, og forståelse for det der sker i videreuddannelser. Hvis man spørger lærerne på Gyvelhøjskolen i Galten om, hvad de synes om skolens it udstyr svarer de således: " IT-udstyret bryder tit sammen, fordi det er blevet misbrugt af eleverne, det er langsomt, og der er alt for få computere, men skolen har ikke nok penge." Eleverne på Gyvelhøjskolen er enige med lærerne om IT-udstyret. En elev udtaler "Det er en skam at skolens udstyr er så dårligt, fordi de fleste af os skal på en videregående uddannelse, hvor man bruger meget it, og hvis vi ikke lærer det i folkeskolen at arbejde med det, så kan vi nemt få problemer. " Regeringen har udtalt sig at man får 500 millioner kr. til IT i folkeskolen, og der er 1700 folkeskoler i Danmark, så hver folkeskole får ca kr. til IT-udstyr. De penge kan folkeskolerne bruge på en hel del nyt og bedre udstyr, men selvom det lyder som mange penge, så er det bare ikke nok til det bedste it udstyr. Hvis fx. Gyvelhøjskolen skulle have noget af det bedste it udstyr skulle de ca. en halv million kroner, og det er måske ikke engang nok. Men det er godt at regeringen giver en smule penge til it i folkeskolerne. tekst af: Anita Steffensen, Christina Jørgensen, Mikkel Mathias Søgaard Foto: Christina Eicke Jørgensen, Mikkel Søgaard