U2 håndbog - en vejledning for dig som aktiv beboer

Transkript

1 center U2 håndbog - en vejledning for dig som aktiv beboer Ørestad Nord Amager Strandpark Ny Sydhavn Urban Planen Ørestad City Amagerbrogade metro Malmø metro

2 BILLEDER AF AKTIVE BEBOERE FRA WORKSHOPPEN URBAN U værksted 1: friarealer værksted 2: bygninger værksted 3: fælles funktioner 4 værksted 4: kvarterets identitet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Introduktion 2.0 Urban U2 - byudvikling i Urbanplanen 3.0 Visionen og målsætningerne 4.0 Succeskriterier 5.0 Dartskiven Hvem har indflydelse på projektet? 6.0 Cirklerne Hvem har den daglige styring af projekterne? 7.0 Ansigterne 8.0 Hønseringene Hvordan du som beboer er en del af projektudviklingen 9.0 Tidsplan 10.0 U2 basen - projektkontor 11.0 Mødekultur - 12 råd 12.0 Ordliste 13.0 Ofte stillede spørgsmål 1

4 PLAN OVER URBANPLANEN Projektkontor U2 basen Hjørnet af Brydes Allé & Peder Lykkes Vej Telefon: Partnerskabs sekretariat Solvang Centret Remisevej 15 Telefon:

5 1.0 Introduktion Denne håndbog er til dig, som er eller gerne vil være aktiv beboer i forbindelse med Urbanplanens udvikling. Det er en bog, som hurtigt og nemt forklarer dig, hvad Urban U2 - byudvikling i Urbanplanen - er for et projekt. Bogen er et redskab til blandt andet bedre at kunne forstå en stor byggesag, hvilke roller de forskellige involverede har, og hvor det er, du som beboer kan bidrage i det store projekt. Bogen giver blandt andet svar på en række spørgsmål som: Hvor meget kan jeg være med til at bestemme? Hvor kan jeg læse mere om projektet? Hvem er TEAM 100 %? Hvornår går man i gang i min blok? Hvad koster renoveringen? Det, du ikke finder svar på her, kan du få at vide ved at henvende dig til: U2 basen - projektkontor: Hjørnet af Brydes Allé og Peder Lykkes Vej Partnerskabssekretariatet: Solvang Centret, Remisevej 15 Se i øvrigt 3

6 FÆLLES STRATEGI: FRA PLAN TIL PARK FÆLLES PROJEKT: LIVSNERVEN Knudepunkt ved overgangen Peder Lykkes Vej Fælles stisystem Stier ud til de afdelingerne Gående og cyklister Illustrationer fra idekataloget 4 Aktiviteter undervejs

7 2.0 Urban U2 - byudvikling i Urbanplanen I september 2003 indgik boligorganisationerne og lokalområdet et forpligtende samarbejde med Københavns Kommune: "Byudvikling i Partnerskaber". Det er fra dette samarbejde, at Urban U2 - Byudvikling i Urbanplanen udspringer. Projektet handler om: 1. at få renoveret facader og friarealer 2. at få forbedret Urbanplanens image 3. at sikre, at du som beboer er involveret og er en del af den udvikling, der foregår. I januar 2004 blev der gennemført et stort beboerdemokratisk projekt, hvor beboere kunne deltage i workshoppen Urban U Workshoppens resultat er et fælles idekatalog, der danner grundlag for alt det, vi arbejder videre med. Idekataloget består af: 1. En fælles strategi der peger på to ting: a. Urbanplanen som en åben park og ikke en lukket plan. b. Fem afdelinger med hver deres stemning og identitet. 2. En række fælles projekter, for eksempel Livsnerven. 3. Ideer til forbedringer i de enkelte afdelinger. Livsnerven Livsnerven er et af de fælles projekter, som beboere i Urbanplanen har foreslået som en god ide. Det er etableringen af et nyt fælles stisystem, der knytter de fem afdelinger bedre sammen. 5

8 FÆLLES STRATEGI: FEM LOKALE IDENTITETER Tre af fem afdelinger skal have renoveret facader og friarealer 1. Hørgården - økologi 2. Remisevænget Nord - det urbane Dyvekevænget Remisevænget Vest 3. Remisevænget Øst - mangfoldighed Hørgården - økologi Remisevænget Nord - det urbane hjørne Remisevænget Øst - mangfoldighed Illustrationer fra idekataloget 6

9 Urbanplanen består af fem boligafdelinger: Remisevænget Øst, Remisevænget Vest, Remisevænget Nord, Dyvekevænget og Hørgården. I forbindelse med Urban U2 - byudvikling i Urbanplanen er det tre af de fem afdelinger, der skal have renoveret facader og friarealer. 1. Hørgården er økologisk eksperimentarium, det grønne kvarter. 2. Remisevænget Nord er den afdeling, der mest minder om tæt by med de høje huse. Det kalder vi for byen. 3. Remisevænget Øst er præget af mange forskellige farver, mange forskellige blokke, mange forskellige planter og forskellige typer af steder at opholde sig udenfor. Det er mangfoldighedens kvarter. Der har siden starten deltaget mange hundrede beboere i forskellige arrangementer med børneworkshops, involvering af skoler og institutioner, arbejdsgruppper, studieture og åbent husarrangementer. Det er alt dette forarbejde, der er grundlaget, når vi snart skal til at bygge. Vi vil gerne have, at endnu flere beboere involverer sig i de mange projekter de næste tre-fire år. Så kom og vær med, der er plads til mange synspunkter. 7

10 Plads til mangfoldighed Taletid til alle! Urbanplanen er Københavns bedste boligområde 8

11 3.0 Visionen Visionen Beboernes vision for Urban U2 - Byudvikling i Urbanplanen er: At renoveringen skal tilpasses beboernes ønsker, og gøre Urbanplanen til Københavns bedste boligområde for alle! Målsætninger 1. At gøre Urbanplanen tidssvarende - arkitektonisk og funktionelt. 2. At skabe indsigt for beboerne og tydelighed omkring beslutningerne. 3. At gøre det på en anden måde - aldrig at gøre, som vi plejer, blot fordi vi plejer. 4. At beboerne oplever, at der er mange muligheder og plads til mangfoldighed. 5. At fokusere på tryghed i bebyggelserne, både under udførelsen og bagefter. 6. At give taletid til alle i en åben og ærlig dialog. 7. At sikre indflydelse hele vejen. 8. At gøre byggefasen til en positiv oplevelse for de, der bygger, og de, der bor. 9. At driften er medspiller, både med deres erfaringer, i deres fremtræden og med deres viden, så vi sammen skaber de bedste løsninger. 10. At aftaler overholdes. 11. At skabe et godt indeklima og en god bokvalitet. 9

12 Mindre hærværk, tak! Så du det om Urbanplanen i Lorry? Det kunne være skønt, hvis der var flere beboere, der sad og hyggede sig ude i gårdene Tror du, at de kan holde sig inden for budgettet?

13 4.0 Succeskriterier Hvad skal der til, for at vi synes, at renoveringen og de mange øvrige tiltag er en succes? Hvilke kriterier er det, vi i fællesskab sætter, som vi kan måle på og evaluere undervejs? Succeskriterier 1. Flere beboere til møderne. 2. God medieomtale. 3. Få klager. 4. Tilfredse beboere. 5. Alle beboere er orienteret om, hvad der foregår. 6. Mindre hærværk. 7. Livsnerven bliver en realitet. 8. Produktet bliver reference for andre renoveringer og byudviklingsprojekter. 9. Der er flere mennesker synligt i bebyggelserne. 10. Stolte håndværkere. 11. Stolte beboere. 12. Flere muligheder for, at den enkelte selv kan sætte sit præg på egen bolig. 13. Budgetrammen overholdes. 16. Kvaliteten på de nye facader og friarealer holder. 11

14 ROLLER & KOMPETENCER Ministerier Landsbyggefonden Københavns Kommune Organisationsbestyrelse Afdelingsbestyrelse Partnerskabet Beboerne Byggeriet i centrum er byggeriet 12

15 5.0 Dartskiven Der er mange aktører involveret i en stor byggesag og specielt i en sag som denne, hvor vi forsøger at lytte til alles erfaringer. Dartskiven viser de mange involverede, som har direkte indflydelse på projektet. Byggeriet: I centrum er det konkrete projekt: at renovere facader og friarealer. Beboerne: Deltager i projekterne via afdelingsmøderne og en række arbejdsgrupper. Afdelingsmødet skal godkende projekterne, herunder økonomien. Afdelingsbestyrelsen: Varetager beboernes og organisationsbestyrelsernes interesser i gennemførelsen af projekterne. Organisationsbestyrelsen: Er bebyggelsernes øverste myndighed og den reelle bygherre. Ansvaret for gennemførelsen af projektet er placeret hos 3B. Københavns Kommune: Fører tilsyn med afdelingerne. Den godkender projektet i tre omgange ved skema A, B og C. Den giver byggetilladelse, som er en godkendelse af projektets byggetekniske og arkitektoniske løsninger. Partnerskabet: Er et fællesskab med Københavns Kommune, boligselskaberne, beboerne og øvrige interessenter. Partnerskabet betjenes af Partnerskabssekretariatet. Landsbyggefonden: Er dem, der støtter projektet økonomisk. De skal godkende projektet i to omgange ved skema A og B og skal orienteres, når kommunen har godkendt skema C. Ministerier: De involverede ministerier er Integrationsministeriet og Socialministeriet. Ministerierne udstikker de overordnede retningslinjer for brug af Landsbyggefondens penge og samfundets interesser. 13

16 ROLLER & KOMPETENCER workshoppen: Urban U Administration: drift 3B WITRAZ Partnerskabessekretariatet workshoppen: U2 TRILOGI arbejdsgrp. byggeudvalg afdelingsmøder afdelingsmøder store byggeudvalg arbejdsgrp. projektledelsesmøder styregrp.møder Beboere: afdelingsmødet arbejdsgrupper afdelingsbestyrelse byggeudvalg store byggeudvalg byggepladskontor TEAM 100%: Entreprenør: E&P Bygningsarktekt: JJW Landskabsarkitekt: GHB/ Bisgaard Ingeniør: Dominia Rekommenderet workshoppen: BYG & BO Urban U2 - byudvikling i Urbanplanen 14

17 6.0 Cirklerne Cirklerne viser, hvem der er involveret i den daglige ledelse af projekterne. Den daglige ledelse vil være at træffe i U2 basen - projektkontoret på hjørnet af Brydes Allé og Peder Lykkes Vej. ADMINISTRATION: Driften: Driftspersonalet er de ansatte på ejendomskontorerne. De står for den daglige drift i bebyggelserne. 3B: Fællesadministrationen er den daglige forretningsfører. 3B optræder på bygherrens vegne i hele projektet. 3B er det koordinerende led mellem myndigheder, beboere, organisationsbestyrelse, rådgivere etc. WITRAZ arkitekter: WITRAZ arkitekter er 3B s og beboernes rådgivere og proceskonsulenter. De er med til at sikre projektets koordinering og indhold, og at alle bliver involveret og hørt. De er gennemgående rådgivere i hele forløbet. Partnerskabssekretariatet: Sekretariatet er placeret i Solvang Centret. De bidrager med et stort netværk til beboere, koordinerer de mange boligsociale initiativer i området i øvrigt og er en del af initiativet "Byudvikling i Partnerskaber". Opdatering af hjemmeside og udgivelse af Opslagstavlen er placeret i Partnerskabssekretariatet. TEAM 100 %: TEAM 100 % består af et hold med rådgivere og entreprenør. TEAM 100 % har vundet gennemførelsen af projekterne. De er på projektet i fase 1 og fase 2, hvor projektet bliver tegnet færdigt og bygget. Enemærke & Petersen: Entreprenøren, der står for udførelsen af selve projektet. JJW: Bygningsarkitekten, der tegner de endelige facader. GHB/Bisgaard: Landskabsarkitekten, der tegner de endelige friarealer. Rekommanderet: Teamkonsulenten, der sikrer fremdrift internt i TEAM 100 %. Dominia: Ingeniøren, der beregner, at løsningerne holder og at ventilationen er i orden. 15

18 ROLLER & KOMPETENCER &$52/,1( $1'(56(1 *+% /$1'6.$%6$5.,7(.7(5 /,6%( /,6%( /,1( (5,.6(1 :,75$= $5.,7(.7(5 0$5,$11( +28(1 &/$86(1 --: $5.,7(.7(5 7,1$ 6$ :,75$= 6 5(1 6&+0,'7 5(.200$1'(5(7 $/) 0257(16(1 (1(0 5.( 3(7(56(1 0,..(/ 3('(56(1 3$571(56.$%(7 67((1 (-6,1* % /$56 -(66 +$16(1 (1(0 5.( 3(7(56(1 -$1 6725*$$5' (1(0 5.( 3(7(56(1 5 ' +(15,. 0,(/.( (1(0 5.( 3(7(56(1-2+1 /(+0$11 (1(0 5.( 3(7(56(1 0$'6.5,67,$1 67$03( --: $5.,7(.7(5 3(5 =:,1*( :,75$= $5.,7(.7(5 1,(/6 )/$&+ -(16(1 (1(0 5.( 3(7(56(1 2/( +251%. -$&2% ),6&+(5 --: $5.,7(.7(5 *+% /$1'6.$%6$5.,7(.7(5 67((1 %,6*$$5' %,6*$$5' /$1'6.$% (5, (*$$5' % 2/( %21'( '20,1,$ %-$51( $1'(56(1,163(.7 5 5(0,6(9 1*(51( 6 5(1 -(16(1 (1(0 5.( 3(7(56(1 02*,16 725%(1 +-(/0 % 16

19 7.0 Ansigterne - på personer i administrationen og TEAM 100 % Adm. Beboere Team 100% 17

20 ROLLER & KOMPETENCER Adm. Beboere Team 100% Leif, Nord Per, Hørgården Margit, Øst Preben, Øst Arne, Nord Robert, Nord 18

21 7.0 Ansigterne - på personer i byggeudvalgene BEBOERE: Afdelingmødet: Er den øverste besluttende myndighed. På afdelingsmødet vælger man en afdelingsbestyrelse til at varetage den daglige ledelse i afdelingen. Afdelingsbestyrelse: Varetager beboernes interesser i alt, hvad der foregår i afdelingerne fra budget og store linjer til ordensregler og klager fra beboerne. Afdelingsbestyrelserne udpeger to-tre medlemmer til byggeudvalgene. Byggeudvalgene: Er udpeget af de tre afdelingsbestyrelser. De tre byggeudvalg for henholdsvis Remisevænget Øst, Nord og Hørgården holder hver deres møder. Dagsorden: arbejdsgruppernes instillinger, afdelingens økonomi, beboerinddragelse, egne projekter samt afdelingernes identitet og egne holdninger. STORE byggeudvalg: Består af personerne fra de tre byggeudvalg. På møderne bliver fælles træk i projekterner diskuteret og besluttet. Dagsorden: overordnede holdninger til byggepladsforhold, Livsnerven, byggeteknik, projektkontor og økonomi. Arbejdsgruppper: Består af aktive beboere, som er særligt interesseret i et emne, eksempelvis friarealer. Arbejdsgrupperne indstiller til byggeudvalgene. De inspirerer det politiske niveau. Dagsorden: forskellige temaer, beboerinddragelse og indstilling til byggeudvalgene. 19

22 ROLLER & KOMPETENCER facade - arbejdsgruppe Remisevænget Nord byggeudvalg: Remisevænget Nord byggeudv Remisevæn STORE byggeudvalg: friareal - arbejdsgruppe Remisevænget Nord - består af repræsentanter fra de tre afdelinger facade - arbejdsgruppe Hørgården byggeudvalg: Hørgården arbejdsgrupper idé og inspirations forum friareal - arbejdsgruppe Hørgården aktivitetshus arbejdsgrup Hørgården 20

23 udvalg: ænget Øst friareal - arbejdsgruppe Remisevænget Øst 8.0 Hønseringene Hønseringene beskriver, hvordan du som beboer er en del af samarbejdet og den daglige ledelse af projekterne. Du kan deltage i en arbejdsgruppe, møde op på afdelingsmøder eller være aktiv i afdelingsbestyrelserne/byggeudvalgene. Arbejdsgrupperne er de kreative, der kommer med de mange ideer: her er alt muligt. Det er de mange små prikker. facade - arbejdsgruppe Remisevænget Øst ideer shus - gruppe n Byggeudvalgene rammer ideerne ind og sikrer sig, at de kan gennemføres. De følger projekterne løbende og sikrer helheden i forhold til de mange andre projekter og ideer. 21

24 sept etablering af "Byudvikling i Partnerskaber" jan afholdelse af workshoppen Urban U dec udbud, valg af TEAM 100 % godkendelse af skema A godkendelse af skema B FASE 0 FASE 1 PROGRAM/TEGNE MERE TEGNE 22

25 y p j 9.0 Tidsplan Et stort projekt som Urban U2 - byudvikling i Urbanplanen kan deles op i tre faser: FASE 0, startede i 2004 med workshoppen Urban U Fase 0 var præget af idéer, drømme og mange møder i forskellige arbejdsgrupper, byggeudvalg og workshops. FASE 1, er startet i 2006, hvor der er blevet valgt et entreprenørteam: TEAM 100 % med arkitekter, ingeniører og entreprenør. Tankerne fra fase 0 skal præciseres, de tekniske løsninger skal tænkes igennem, der skal vælges endelige materialer, og projektet skal beregnes - hvad får vi for de penge, der er til rådighed? FASE 2, starter i 2007, hvor vi går i gang med at bygge FASE 2 godkendelse af skema C FASE 2 BYGGE 23

26 Vi glæder os til et projektkontor, der syder af liv, beboere og idéer Det er i U2 basen, at alle møder med dig og de andre beboere foregår 24

27 10.0 U2 basen U2 basen er centrum for alle projekterne. Det er her, du som beboer kan følge med i projekternes udvikling i kraft af udstillinger, synlige tidsplaner, foredrag og snak. VISIONEN er at skabe et fælles sted for de mange projekter. Stedet vil fungere som arbejdsplads for de mennesker, der skal tegne og bygge. Projektkontoret består af seks midlertidige skure, som efterfølgende skal bruges til byggepladskontor allerede fra Kontoret er i to etager med 12 arbejdspladser på første etage og udstilling/møderum i stueetagen. U2 basen er også med til at gøre projektet synligt udadtil. Hørgården Amagerfælledvej Brydes Allé Peder Lykkes Vej U2 basen - projektkontor Røde Mellemvej 25

28 Når vi holder møder, og i øvrigt taler sammen, er det vigtigt at fokusere på dialogen fremfor diskussionen. Dialogen er et redskab til at sikre fælles visioner, til at samarbejde og til at lytte til hinanden. Det er vigtigt som beboer ikke kun at varetage egne personlige ønsker, men prøve at fokusere på fællesskabets interesser. Klaus Bondam citerede Hugo Tietze og Frederik Schütt i sit foredrag i forbindelse med afholdelsen af Urban U for forskellen i dialogen og diskussionen. 26

29 11.0 Mødekultur - 12 råd De tolv gode råd er til brug for alle møder, store møder som små møder, beboermøder som byggeudvalgsmøder og dialogmøder som orienteringsmøder. Generelt 1. Alle møder er sjove møder, hvor alle bidrager med noget, og alle får noget retur 2. Mødelederen har ansvaret for at aktivere og involvere deltagerne Inden mødet 3. Forberedelse er altafgørende start med at afklare mødets formål og indhold 4. Overvej tid, sted, varighed, bordopstilling, fortæring og husk pauserne 5. Lav en dagsorden 6. Lav en drejebog 7. Sørg for at aktivere og involvere mødedeltagerne 8. Tænk over, hvordan mødedeltagerne inviteres og gør det Under mødet 9. Check ind - start mødet med, at sikre at alle er enige om mødets formål 10. Check ud - afslut mødet med at opsummere, hvad der vil ske efter mødet 11. Slut mødet til aftalt tid Efter mødet 12. Følg op på møderne som aftalt send referat til aftalt tid 27

30 Ordlisten indeholder forklaring til en række begreber og ord, der ikke er helt almindelige hverdagssprog. Facader & gavle: Er siderne på et hus. Friarealer: Er de arealer, der er rundt om et hus. Skema A: Er en ansøgning, 3B sender til kommunen og Landsbyggefonden for at få godkendt de overordnede disponeringer i et projekt. Skema B: Er en ansøgning, 3B sender til kommunen og Landsbyggefonden sammen med den endelige økonomi på projektet. Man må først gå i gang med at bygge, når skema B er godkendt. Skema C: Er en ansøgning, 3B sender til godkendelse i kommunen og Landsbyggefonden sammen med det endelige byggeregnskab, når projektet er bygget og færdigt. Byggetilladelse: Den godkendelse, som kommunen giver, før håndværkerne må begynde at bygge. Urban: Bymæssighed Mangfoldighed: Variation Myndighedsprojekt: Det projekt, der bliver sendt ind til kommunen, som skal godkendes, før de kan give byggetilladelse. Et myndighedsprojekt skal beskrive brandforhold, byggeteknik, lovkrav etc. Byggeprogram: Beskriver, hvilke krav der stilles til projektet. Hovedprojekt: Er de tegninger og beskrivelser, som rådgiverteamet udarbejder på baggrund af byggeprogram og dialog med beboere og administration. 28

31 12.0 Ordliste Detaljetegninger: De tegninger, rådgiverne udarbejder til håndværkerne, som de kan bygge efter. Varsling: Breve, der bliver omdelt til konkrete lejligheder eller opgange, som bliver berørt af, at håndværkere skal ind i deres lejligheder eller på anden måde skal have kontakt med den enkelte beboer. Beboerdemokrati: Beboernes medbestemmelsesret. Lokal lokalplaner: De planer, beboerne har udarbejdet som bilag til byggeprogrammet. Der er fire lokal lokalplaner. En facadeplan fælles for de tre afdelinger og tre planer for friarealer, en for hver af de tre afdelinger. Se lokal lokalplanerne på Prøvefelter: Et felt i facaden, i belægningerne eller et område, hvor man bygger en prøve på de tegninger og tanker, der er. En model i rigtig størrelse, 1:1. Et prøvefelt giver muligheden for at rette til og evaluere, inden man bygger det endelige projekt. Byudvikling i Partnerskaber: Et forpligtende samarbejde mellem de syv forvaltninger i Københavns Kommune, Boligorganisationerne FB, KSB og Fællesadministrationen 3B, lokale beboere, Amager Erhvervsråd, de lokale skoler, Liv i Sundby samt lokalområdets netværks- og foreningsliv. Rådgiver: En konsulent der kommer med forslag til, hvordan et problem eller en mulighed skal løses. En rådgiver anviser løsninger. Identitet: Noget, der gør en person, et område eller et element til noget personligt. 29

32 Vil der komme nye legepladser til børnene? Ja, der kommer nye legepladser og opholdsarealer i alle tre afdelinger. Kan jeg få boligsikring til huslejestigningen? Ja, de stigninger, der sker, er en del af den husleje, som vil indgå i den beregning, kommunen bruger, til at beregne, hvad du kan få i boligsikring. Kan jeg bo i min lejlighed, mens facaderne bliver renoveret? Ja, det kan du godt. Kan jeg være med til at bestemme om der skal være grillpladser i gårdene? Ja, du kan være med til at formulere, hvilke krav der skal være til de nye friarealer, hvilken stemning der skal være i gårdene, og hvilke legemuligheder dine børn eller børnebørn skal have. Hold øje med hvornår der bliver indkaldt til møder i arbejdsgrupperne om friarealer, enten i Opslagstavlen, i opgangene eller på Hvad kan jeg "forny min bolig" med? Du kan blandt andet vælge at forny din bolig med en altan, en fransk altan eller inddækning af en eksisterende altan. Det er tilvalg, du betaler individuelt over din husleje eller ved et engangsbeløb. Du kan kontakte Partnerskabssekretariatet om mere information, hvis du vil vide mere. 30

33 13.0 Ofte stillede spørgsmål Hvornår går håndværkerne i gang med at renovere min facade? Håndværkerne renoverer ikke alle facader i de tre afdelinger på samme tid. Hvornår de præcist går i gang i de enkelte afdelinger, ved vi ikke endnu. Men de starter i foråret 2007 og vil bygge frem til Bestemmer jeg selv farven på facaden? Du kan være med til at formulere, hvilke krav der stilles til facaden, hvilken stemning du gerne vil skabe, og om du vil have en ny altan, en inddækning af en eksisterende eller en fransk altan. Alle har forskellige ynglingsfarver, hvorfor vi forsøger at få dialogen til at handle mere om, hvilke krav beboerne har til facaderne, end hvilken farve de skal have. Hvad koster alle de nye facader? Renoveringen af Urbanplanen indgår i en stor samlet helhedsplan med et budget på over 300 mill. og er støttet med midler fra Landsbyggefonden. Det betyder, at huslejen samlet set ikke påvirkes så kraftigt set i forhold til det store beløb renoveringen koster. Der er i sommeren 2004 afholdt afdelingsmøder i de tre afdelinger, hvor huslejekonsekvenserne blev godkendt. Hvis du vil vide mere om beslutningerne i de enkelte afdelinger, kan du gå ind på under Byggenyt. 31

34 32

35 33 Egne noter

36 Kan vi beboere virkelig få indflydelse på renoveringen af facader og friarealer? maj udgave