Didaktik og socialisering i dagtilbud og indskoling
|
|
- Michael Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CURSIV NR Didaktik og socialisering i dagtilbud og indskoling Nikolai Frederik Paulsen (red.) Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU Aarhus Universitet 2012
2 1 Didaktik og socialisering i dagtilbud og indskoling Nikolai Frederik Paulsen (red.) Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU Aarhus Universitet 2012
3 2 CURSIV En skriftserie om didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. CURSIV udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. CURSIV er et tilbud til alle, som gerne vil følge med i den seneste forskning inden for didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. Skriftet henvender sig til forskere, lærere, pædagoger, studerende og politikere. CURSIV er et peer-reviewed tidsskrift og pointgivende i det bibliometriske system. Indholdet i de enkelte numre kan enten være organiseret omkring et tema eller handle om et enkelt fagområde. Redaktion Ansvarshavende redaktør: Hanne Løngreen, institutleder, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Chefredaktør: Mads Haugsted, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Bag skriftet står herudover en redaktionsgruppe af medarbejdere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), samt gæsteredaktører. Redaktionen kan kontaktes på mads@dpu.dk Nikolai Frederik Paulsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Unversitet. Iben Nørgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Tuborgvej 164, 2400 København NV. ibno@dpu.dk Leif Glud Holm Nikolai Frederik Paulsen denne skriftserie eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem er korte uddrag til brug for anmeldelse. Omslagets forside er et oliemaleri af Mads Th. Haugsted med titlen: Roseaux qui se balancent. Illustrationen på omslagets bagside er en akvarel begået af Anna Frida (3år). ISSN: ISBN:
4 71 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer Ole Henrik Hansen Artiklen beskriver på baggrund af et forskningsprojekt i den danske vuggestue, et pædagogisk udspil for de danske vuggestuer. Artiklen tager udgangspunkt i et syn, der bygger på neo-vygotskyansk udviklingspsykologi. Pædagogisk lægges kimen til en tilgang der bygger på tilknytningsteori, og ser barnets tilknytningsadfærd som en sund adfærd der skal bygges på, med kærlighed, læring og omsorg. I denne artikel vil jeg beskrive en mulig sammenhæng mellem sprog, psykisk ud- kærlig pædagogik. Rammen er det levede barneliv pædagogik. Til slut vil jeg antyde at den velorganiserede pædagogiske praksis klarer opgaven bedre. Stern, 2004), og om det lille barns trang til at opnå en følelse af samhørighed, den
5 72 Ole Henrik Hansen empatiske tilstedeværelse som bygger bro mellem to mennesker. Barnets drivkraft er dets medfødte tilknytningstrang (Bowlby, 1988) og midlet er dets instinkt for forstås som intersubjektive episoder, i den forstand at den voksne agerer inden i barnet og barnet «inden i» den voksne samtidig med at de begge agerer intersubjektivt i det fysiske rum, og barnet på én gang oplever selve den sanselige «indtrængen» indefra og samtidig ser sig selv med en anden udefra. ger, verbale og nonverbale; en generel evne barnet besidder, der gør at spædbørn nikerende i fællesskabet, det som jeg kalder at besidde en stemme. Forudsætnin- relationer, indebærer tryghed og udvikling af basal tillid til verden og udtrykkes mimisk, gestisk og med lyde, lugte og sprogprosodi (Goldin-Meadow, 2009). Det i sit eget liv grundlægges. Det er her at barnets bevidsthed udvikles, og det er her at barnets intersubjektive liv udspiller sig, så det på én gang kan tillægge ting relevante meningsfulde betydninger i forskellige omgivelser, og kommunikere forskellige hukommelsesbårne systemer (Daniel N. Stern, 2004). - - Teoretikerne jeg trækker på, kan alle betegnes neo-vygotskyanere (Karpov, litet, begrebet intersubjektivitet og subjektiv relatering, tilknytningsteori, evoluti- En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting. Trevarthens grundlag er bl.a. Vygotskys begreb om det interpsykiske (Vygotsky, 1962); Fairbairns (1954) - udvikler tilknytningsteorien. Udover Trevarthen, skrev udviklingspsykologer som
6 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer 73 Fælles for disse teoretikere er at de alle på en eller anden led har et ontologisk, ning af verden. og 2011, bestående af 150 timers observationer af i alt 26 børn i alderen 12 til 22 måneder fordelt på ni vuggestuer i Hovedstadsregionen, i alt blev der foretaget enkeltstående registreringer, med særlig fokus på børns interaktioner med pædagoger. Undersøgelsen er et kvalitativt øjebliksbillede, og kan ikke regnes for repræsentativ. Men den kan bruges til at illustrere interessante sammenhænge imellem pædagogisk organisering og interaktionsmønstre. Undersøgelsen resul- i undersøgelse II, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Data blev indsamlet ved at et tilfældigt udvalgt barn blev fulgt sekund for dagen. I alt blev 26 børn observeret på denne måde. I observationerne måltes interaktionstid med voksne ned til intervaller på tre sekunder, der blev registreret dialogskift og dialogformer. De observerede vuggestuer havde nogenlunde samme normering, desuden Forskellene mellem vuggestuerne lå i den pædagogiske organisering, der blev Undersøgelsen viste, at de steder hvor pædagogerne havde organiseret hele dagen: Tænkt i forvaltning af pædagogernes tid, og bestemt det pædagogiske indhold ift. børnenes funktionsniveau, og hvor pædagogerne fortrinsvis arbejdede alene med færre børn, opnåede børnene en gennemsnitlig længere interaktionstid med pædagogerne. De steder hvor der ikke var planlagt pædagogik, eller kun ringe planlægning, typisk mellem kl. 10 og 11 om formiddagen, opnåede børnene væsentlig mindre. Med hensyn til den dialogiske kvalitet af interaktionerne, opnåede børnene i de mindre organiserede vuggestuer færre dialogskift i pr. interaktion. I de organi-
7 74 Ole Henrik Hansen I de mindre organiserede vuggestuer var den vokseninitierede dialog overvejende indledt med et lukket spørgsmål, i de organiserede vuggestuer var mindre af dialogen indledt med et lukket spørgsmål. ikke en almengyldig (kausal) sammenhæng, men et sammenfald mellem: Vuggestuepædagogers evne til at skabe interaktioner, fælles opmærksomhed og åben dialog mellem barn og pædagog, og: a) Niveauet af organisering b) Størrelsen af børnegrupper; mindre og funktionsopdelte børnegrupper viser kvantitativt bedre interaktionsmulighed og kvalitativt bedre dialogmønstre. Funktionsopdelte børnegrupper gøre pædagogen og dermed pædagogikken modsætning til den afventende pædagog, der i undersøgelsen redu- til at værne de mindste, når disse blev truet af de ældre børn i det ure- betegnes i undersøgelsen som defensiv. Pædagogen var afventende og befandt sig så at sige bag børnene, hvor funktionen var at forhindre c) At pædagoger arbejder alene, så de ikke obstruerer hinandens arbejde - af at de institutioner der klarede sig bedst, har samme normering som dem der klarede opgaven ringest. Spørgsmålet er hvilken betydning de meget forskellige organiseringsformer spørgsmål, skal der formuleres et syn på hvad der sker i disse intersubjektive pædagogisk ramme. meget et spørgsmål om at barnet skal lære artikulation, grammatik og fejlfrihed; det er i højere grad et spørgsmål om tilknytning og samhørighed mellem voksne og børn, og at barnet skal blive et gyldigt, deltagende medlem af et fællesskab, at få en stemme i fællesskabet. Det vil sige, at sprog og mere generelt kommunikation
8 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer 75 udvikling af barnets gryende Selv, og er dermed medvirkende til at bane barnets vej ind i kulturen, hvor barnet kan opfylde sine egne og fællesskabets forventninger til dets deltagelse. At tilegne sig et sprog, er dermed i mindre grad at lære ord, og i højere grad at få udviklet et kulturelt funderet selv. Sprog bliver med andre udvikling (Tomasello, 2003). Tomasello et al., (2009) understreger at sprog som medfødt egenskab ikke - intentioner, og ikke mindst det lille barns evolutionsbårne, instinktive trang til - meget tidligt at kunne indgå i episoder af joint engagement og shared intentio- påpeger som Tomasello, at det universelle der er i spil affektiv afstemning, hvor barnets primære, vitale affekter, passeres med kroppen som affektivt display (barnet kan høre moderens affektive intentioner på hendes sprogtone (prosodi) og se det på mimik og gestik), og moderen kan sanse det samme ift. barnets affektive udtryk, således kan de affektivt afstemme hinanden, i felter af dynamiske interaktive zoner. - stand. Imitation fastholder opmærksomheden og kommunikationen på det ydre, afstemning bliver en måde, hvorpå man indgår i og udvikler indre tilstande. barnet skal dele sin verden med en anden, altså tre forhold der betegner intersubjektivitet: 1. Deling af opmærksomhed (vi ser efter det samme). 2. Deling af intention (vi vil det samme). 3. Deling af følelser (vi føler det samme)
9 76 Ole Henrik Hansen Gennem fælles episoder opstår den selv-oplevelse, som Stern kalder det subjek- via dets adfærd. 2. Omsorgsgiveren må være i stand til at udføre en adfærd som er andet og mere end en emotionel imitation af barnet, men som korresponde- 3. Barnet må være i stand til at læse den korresponderende voksenrespons, som et svar der har med barnets oprindelige følelsesoplevelse at gøre. mediator for det lille barns psykiske regulering og organisering. Barnets umiddel- lende display, forbindes i barnets psyke. Når barnet oplever overensstemmelse - tionen foregår i, anerkendes som afgørende for barnets psykiske udvikling, såvel som barnets kommende sprog (se bl.a. Bowlby, 1988; J. Bruner, 1996; Donald, delt intentionalitet og delt mening (Nelson, 2007, p. 260). Det er også i disse felter af fælles ger barnet evnen til at internalisere såvel som eksternalisere aspekter af hvad der giver kontekstuel mening. Denne opdeling som Donald foretager, markerer en forskel på det symbolsk- rødmen, prosodi mv.). betydningen af det kropsinitierede sprog som det egentlige sprog, der hele tiden passerer mellem barn og omsorgsgiver og mikrosekund for mikrosekund -
10 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer 77 elementer i samværet. Det vil måske være mere naturligt at kalde denne overførsel af information, for kommunikation fremfor sprog, grænsen er ikke entydig og da det lille barn faktisk bruger både ordlyde og sprogprosodi (tonehøjde, toneglidning, tryk), som del af denne kommunikation, er der verbale elementer involveret. I en pædagogisk sammenhæng kunne det være en interessant hypotese, at ti og elleve i en travl hverdag i vuggestuen, hvor pædagoger bevidst og verbalt anerkender børnene på stribe. I det beskrevne udviklingssyn, kommunikeres anerkendelse nonverbalt i en løbende strøm som beskrevet ovenfor, sekund for sekund, i det intime intersub- opnå en stemme i fællesskabet, og det er her følelsen af at høre til, af samhørighed udspiller sig, det er her at tilknytningstrangen lever og her at omsorgsgiveren at omsorgsgiveren der mangler overskud, formidler sin desperation og den uengagerede medarbejder formidler sin ligegyldighed. Det er med andre ord i barnet bliver til. Det lille barn oplever ifølge Stern, først og fremmest verden gennem de ledestjerne, som spædbarnet orienterer sig efter i forhold til omverdenen. Hver oplevelse giver barnet information gennem den samtidig fremkaldte følelsestone. Det nyfødte barn oplever formodentlig ikke hændelser som isolerede enheder, musikkens verden siger Stern (1994), at spædbarnet ikke oplever de enkelte toner form for kontinuerlig følelsesbaggrund og dermed fungere som et indre informationssystem
11 78 Ole Henrik Hansen den måde hvorpå barnet skaber sammenhæng i mellem det gryende selv og den verden det vokser op i. relation til andre. Forholdet mellem biologi og kultur beskriver barnets biologiske potentiale, som kulturelt variabelt. på hjernens biologiske udvikling, er først i nyere tid blevet synliggjort. Tidligere beroede denne diskussion på deduktioner og undersøgelse af præparater (se nings-undersøgelsesmetoder, har blotlagt den levende hjerne og vist at miljøet - interaktionsmønstret mellem voksne og barn, med andre ord en meget afgørende indskrives i vuggestue eller dagpleje (Statistik, 2009). turering, er at den nyfødte hjerne besidder den biologiske grundstruktur (neuronerne), men ikke alle forbindelserne (synapserne) er på plads. Det er synapserne der ved stimulering udefra, danner stabile forbindelser, synkroniserer relevante The theory of selective stabilization 248) udefra kommende stimulering, eller mangel på samme. Ræsonnementet er, at det hver enkelt af de milliarder af synapser der vokser tilfældigt frem efter fødslen. neskehjernen også færdigudviklet fra fødslen, og vi ville alle være ens, i den udstrækning at vores DNA var ens. Eller sagt på en anden måde, ville diskussionen om arv og miljø, alene være et spørgsmål om arv. Så ville hjernens forbindelser
12 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer 79 være givet på forhånd. Men synapserne kommer til i et helt tilfældigt mønster, og i et stort antal, langt større end det antal der er behov for. - systemer udefra. Synapser der stimuleres udefra, bliver del af synkroniserede dermed fører til individuelle færdigheder, skabt på baggrund af stimulering og tilfældig tilvækst af synapser, der siden via stimulering udefra, vil synkronisere forskellige områder i hjernen. Nogle forbindelser bliver stabile og andre forsvin- den plastiske hjerne ). Det kunne altså tyde på at biologi og kultur smeltes sammen neuralt, og blandt (2002, p. 50). - nikative interaktioner mellem voksen og barn afgørende for barnets udvikling. Ultimativt formes barnets hjerne, og dermed dets personlighed, dets Selv, via får megen opmærksomhed andre meget lidt. Det kunne altså tyde på at barnets udvikling initieres af intersubjektive zoner af fælles opmærksomhed, hvilket stiller krav om en engageret medarbejder, sion og intimitet (Darwin, 1970), eller det der også kaldes moderkærlighed; en intentionalitet. Det kunne altså tyde på at barnets udvikling initieres i zoner af fælles opmærksomhed, hvilket stiller krav om en engageret medarbejder, der som en erstatning for den fraværende mors kærlighed.
13 80 Uanset hvordan pædagoger tænker deres funktion, er de i vuggestuen, en erstatning for den mor og far der er på arbejde. Et faktum som vi i Danmark kun nødigt diskuterer. Det var en diskussion som Inger Bernth, startede i 1972 med bogen Institutionsbørn og hjemmebørn (Bernth, 1972). En diskussion der blev kvalt, - forældres behov for pasning. Børnenes behov synes siden at være noget vi kun nødigt taler om. Megen pædagogik og pædagogisk debat, handler således om den politiske side af pædagogikken, eller om hvordan pædagogers arbejdsvilkår og professionsvilkår er. Men uanset om vi vil diskutere det eller ej, er pædagoger især i vuggestuen, hvor børnene pga. deres alder har ringest mulighed for at forstå den verden de er tvunget til at leve i, en erstatning for de fraværende forældre. Det er for mange pædagoger og dermed de børn de passer, ikke noget problem. Teorier om multi- vikle sig, når bare der er tilknytningsmuligheder i dets liv. Det være sig forældre 1999), og vuggestuer hvor de intersubjektive interaktioner er sparsomme eller til kvaliteten af vores børns barndom. Målet må vel være at etablere et dagtilbud, der rummer relevante interaktions- og tilknytningsmuligheder for alle børn. Dette kunne måske beskrives med en begrebsliggørelse af pædagogisk tænkt kærlighed. En kærlighed der på begrebsniveau lægger sig op ad den kærlighed der rummes mellem forældre og barn. Kærlighed som pædagogisk relations-beskrivelse tænkes som en lidt ander- Samuelsson, 2002); Intersubjektivitet (J. S. Bruner & Olson, 1980; Daniel N Stern, 1986). Et udgangspunkt kunne være teorien om interpersonelle relationer, der er formuleret af psykologen Robert Sternberg, (Sternberg, 1995). De tre komponenter han inddrager er: 1. Intimitet, der rummer følelsen af at høre til; nærhed; samhørighed og tilknytning.
14 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer Passion, der rummer bevågenhed; interesse; deltagelse; hengivenhed; empati og indlevelse. 3. Engagement pli; at ville barnet uden at få noget igen. Figur 1. The triangle of love (Sternberg, 1995) deres indbyrdes forhold til hinanden. Forskellige stadier og typer af kærlighed kan forklares som forskellige kombinationer af disse tre elementer. For eksempel udvikler den relative vægt af de enkelte komponenter sig over tid. En relation baseret på et enkelt element er mindre tilbøjelige til at skabe den ønskede udvikling, end en relation baseret på to eller tre elementer. En kærlighedsløs relation betyder at ingen af de tre elementer er til stede. Ingen intimitet, ingen passion, intet engagement. En kærlighedsløs vuggestuekontekst, betyder at barnet ikke i tilstrækkelig grad vil opleve følelsen af at høre til; af nærhed; af samhørighed og af tilknytning. Ikke ville opleve bevågenhed; interesse; deltagelse; hengivenhed; empati og indlevelse. Og ikke ville være i vare- pli; at ville barnet uden at få noget igen. Noget kunne tyde på, at de beskrevne elementer i den kærlige forståelse, som undersøgelse I antyder som et miljø der giver kvalitativt bedre dialogmøn- opleves uengageret.
15 82 Ole Henrik Hansen At lade pædagoger arbejde alene med børnene, betyder at pædagogens opmærksomhed går ubeskåret til børnene, hvilket i sig selv vil give mulighed for et kvantitativt bedre interaktionsmønstre, og mulighed for den intimitet som kan initiere bl.a. følelsen af samhørighed. Når der er grund til at tro, at det netop er i de første leveår at barnets personlighed, dets selv, dets psykiske organisering funderes, når barnets neurale strukturer grundlægges de første år, kan det undre at professionen ikke i højere grad at sikre en tilstrækkelig stimulering af børnene. Der er stor forskel på A) at lade børnene gøre hvad de vil, og B) at sikre dem friheden til at indgå i et reguleret gogikkens begrebslige baggrund. Det er to forskellige ting. kan afstedkomme at pædagogen og barnet bringes sammen i længere tid, uden viteterne til børnenes funktionsniveau og rammer dermed barnets motivation og intentionalitet, og skaber dermed tilsammen mulighed for fælles opmærksomhed og mulighed for nærhed, omsorg, indholdsbestemte aktiviteter, intimitet, passion Men undersøgelsen tyder på at det ikke nødvendigvis sker. elementer ville være en spændende revitalisering af vuggestuens dagligdag, en værdig udfordring for pædagogers funktion, en understregning af 0-3 års pædagogikkens særkende, og fremfor at skue pædagogisk bagud mod tidligere paradigmer og diskurser, og dermed ønske sig at kanonisere tidligere praksisformer og revitalisere årtiers pædagogik, der som de to undersøgelser ovenfor antyder, måske har slået fejl. Under alle omstændigheder skulle det måske overvejes om ikke den evige normeringsdiskussion skulle suppleres af noget, der kunne løfte oplevelsen af også på det begrebslige plan, at udgøre en meningsfuld funktion; om det der sker i det intime rum mellem pædagog og barn.
16 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer 83 - The Imitative Mind University Press. Bernth, I. (1972). Institutionsbørn og hjemmebørn. København: Munksgaard. Bowlby, J. (1988). A Secure Base. London: Routhledge. En sikker base. København: Det lille forlag. Bruner, J. (1996). The culture of education. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Bruner, J.S., & Olson, D. R. (1980). The social foundations of language and thought New York: Norton. Cole, M. (2003). Kulturpsykologi Darwin, C. (1970). The expression of the emotions in man and animals Origins of a modern mind Harvard University Press. Engelsted. (1984). Springet fra dyr til menneske. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Fairbairn, W.R.D. (1954). An object relations theory of the personality. New York: Ni pionerer i dansk pædagogisk historie. Frederiksberg: Dansk Pædagogisk Historisk Samling. Fonagy, P. (2007).. Kbh.: Akademisk Forlag. Goldin-Meadow, S. (2009). From Gestures to Words. In E. L. Bavin (Ed.), The Cambridge Handbook of Child Language. Cambridge: Cambridge University Press. Heidegger, M. (2007). Væren og tid (1. udgave ed.). Århus: Klim. Howes, C., & Spieker, S. (2008). Multiple Caregivers. In J. Cassidy & P. R. Shaver (Eds.), ment Secon edition Theory, Research, and Clinical Applications. New York: The Guilford Press. ment of the Cerebral Cortex. Cambridge: Harvard University Press. Neuronal man sity Press. Udforskning i psykologien - de kvantitative metoder. København: Akademisk forlag.
17 84 Ole Henrik Hansen Karpov. (2005). The neo-vygotskian approach to child development. Cambridge: Cambridge University Press. Lindahl, M., & Pramling Samuelsson, I. (2002). Et barneperspektiv (1. udgave ed.). [Kbh.]: Gyldendal Uddannelse. Lunn, I. (2005). Fem rektorer fortæller (1. udgave ed.). Århus: Klim. Persons in Relations. London: Faber and Faber. Mammen. (1996). Den menneskelige sans (3. udg. ed.). Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. Manen, M. v. (2007). The tact of teaching. London: Althouse Press. Mary Ainsworth. (1978). London: Erlbaum Distributed by Wiley. Social Perceptions in Infants Kroppens fænomenologi. København: Det lille forlag. Om sprogets fænomenologi. København: Gyldendal. Nelson, K. (2007). Young minds in social worlds. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Noddings, N. (1986). Caring A Feminie Approach to Etics & Moral Education. Berkeley: University of California Press. Træk af den moderne barndoms historie. København: Gyldendal. Børn og familie i det postmoderne samfund Statistik. (2009). Statistikbanken. from < Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Stern, D.N. (2004). The present moment in psychotherapy and everyday life. N.Y.: W.W. Norton. ing of Feeling STates Between Mother and Infant by Means of Intermodal Social Perception in Infancy. Nor- Sternberg. (1995). In search of the human mind lege Publishers. Sullivan, Perry, & Gawel. (1955). The interpersonal theory of psychiatry. London:
18 Interaktionsmønstre i danske vuggestuer 85 Child development, Social development, 1(1), 20. Tomasello, M. (1999). The cultural origins of human cognition. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Tomasello, M. (2003). The new psychology of language Erlbaum. Tomasello, M., Carpenter, M., Call, J., Behne, T., & Moll, H. (2005). Understand- Behavioral and brain sciences, 28, Why We Coorperate Interpersonal and Cooperative Understanding in Infants. In D. R. Olson (Ed.), The Social Foundations of Language and Thought Essays in Honor of Jerome S. Bruner. New York: W. W. Norton & Company. Vygotsky, L.S. (1962). Thought and Language. Cambridge: The M.I.T. Press. Vygotsky, L.S. (1978). Mind in Society. Harvard: Harvard University Press. - Keywords: vuggestue, sprog, kommunikation, psykisk udvikling, pædagogisk kærlighed, intersubjektivitet.
onsdag den 28. november 12
1 1 Religionskrige 2 2 Hvad er det første sprog? - præsocial adfærd Hvad er psykisk udvikling? - biologi - kultur - socialitet/sprog Hvordan kny?es disse @ng sammen i anvendt pædagogik? (Tomasello; Donald;
Læs meretirsdag den 25. september 12
1 1 DLO s foredragsa0ener Mandag, d. 24. september 2012 Ole Henrik Hansen Ins@tut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Forskningsenheden Barndom Læring og Didak@k 2 2 Religionskrige 3
Læs mereOm de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative
Læs mereDAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV
AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk
Læs mereDagplejen i Danmark en observationsundersøgelse
Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt
Læs mereBarnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen
Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker
Læs mere6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer
6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en
Læs mereDLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereVoksen-barn interaktioner. Ole Henrik Hansen
Voksen-barn interaktioner Ole Henrik Hansen At forstå barnet Hermeneutik Det er øjnene der ser At se og forstå verden gennem sine fordomme At få flyttet sin for-forståelse (den hermeneutiske cirkel) Man
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs merePædagogik i en flydende verden
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Pædagogik i en flydende verden - om de pædagogiske grundvilkår for stimulering
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mere2 Orientering om Dagplejeuddannelsen
2 Orientering om Dagplejeuddannelsen 2015-2021 2.1 - Bilag: Bilag 1 Teoretisk grundlag i dagplejeuddannelsen modul 1 DokumentID: 6699901 Bilag 1 Teoretisk grundlag i dagplejeuddannelsen modul 1 (Kilde
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereRoskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen
Læs mereKVALITET I DAGINSTITUTIONER
KVALITET I DAGINSTITUTIONER Hvorfor er diskussionen om læring og kvalitet i daginstitutioner blevet aktuel? At diskussionen om pædagogisk kvalitet er blevet aktuel hænger sammen med den samfundsmæssige
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDagins'tu'onen og de små børn
Dagins'tu'onen og de små børn SUNDHEDSPLEJENS INDSATSER I ARBEJDET MED UDSATTE BØRN OG DERES FAMILIER - OG I DAGINSTITUTIONER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Ole Henrik Hansen Ins'tut for Uddannelse og Pædagogik
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereSmåbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage
Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage Lone Svinth, adjunkt, ph.d. i pædagogisk psykologi, DPU, AU Baggrund for undersøgelsen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereBarnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström
Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Nogle modsætninger i vuggestuedebatten Vuggestuebørn er i dag
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose
WORKSHOP KIDS Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose HVAD ER KVALITET? Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til den
Læs merePositiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende
Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereDANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute
DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereKvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller
Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereEn skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereProfessionelt relationsarbejde
Professionelt relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Dansk Center for ICDP og relationsprofessionalisme Kl. 13 16.30 Program den 24.10 2017 Professionelt relationsarbejde 1.Del Hvorfor skal
Læs merePædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj
Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereSkrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND
86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereLæring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013
Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereSKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION
SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereFølelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer
Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens
Læs mereAlle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.
v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereMandag d. 26. juni Said Mobin Hossaini. Said Mobin Hossaini. integrationskonsulent Integrationsnet en del af DFH.
Integrationskonsulent hos Integrationsnet som er en del af DFH. Siden feb. 2011. Har været frivillig i DFUNK ca. 6,5 år. Bl.a. Unge i Danmark og historie fortæller. Samarbejde med ung til ung grupper.
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereDet gode børneliv set i et Marte meo perspektiv
Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed
Læs mereEssensen af et godt dagtilbud
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs merePædagogikken i Molevitten
Pædagogikken i Molevitten Relationslæring. Begrebet relationslæring er sammensat af to allerede eksisterende begreber indenfor pædagogikken og som sådan er der ikke noget nyt i at tænke hverken i relationer
Læs mereINTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION
KORT INTRODUK TION TIL INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION DITTE ROSE ANDERSEN AUTORISERET PSYKOLOG OG INTENSIVE INTERACTION-KOORDINATOR www.intensiveinteraction.dk
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mere