De enkelte kriterier fremgår i detaljer af vejledningen. Man kan dog opsummere kriterierne i tre hovedtemaer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De enkelte kriterier fremgår i detaljer af vejledningen. Man kan dog opsummere kriterierne i tre hovedtemaer:"

Transkript

1 UDKAST TIL AKKREDITERINGSSTRATEGI for IKK Sagsnotat. AM og TLA 1/3-2009, drøftet i SN-IKK 25/ Dette notat danner udgangspunkt for IKKs akkrediteringsstrategi. Notatet er opbygget i tre dele. Først et afsnit om baggrund for strategien, her opsummeres akkrediteringens kriterier og der foretages en kort analyse af akkrediteringens formål. Dernæst beskrives IKKs institutfælles strategiske tiltag i forhold til de to uddannelsesrelaterede hovedtemaer, kriterierne for akkreditering kan inddeles i. Til sidst følger de fagspecifikke handlingsforslag, hver afdeling har meldt ind som nødvendige. Baggrund Formålet med akkrediteringsstrategien for IKK er at forberede akkrediteringen af IKKs uddannelser, dels som førstegangsproces i de kommende år, dels strategisk forhold til en tilbagevendende akkreditering. Uddannelser kan akkrediteres i 1, 3 eller 6 år, eller der kan gives afslag på akkreditering. Akkreditering bliver altså efter alt at dømme integral i universitets portefølje de kommende år. Akkrediteringen opererer med i alt 10 kriterier (se vedlagte Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. revideret udgave, januar 2009): Kriterium 1 Behov for uddannelsen Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4 Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5 Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 6 Uddannelsesstruktur Kriterium 7 Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8 Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 9 Uddannelsens faglige profil Kriterium 10 Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte. De enkelte kriterier fremgår i detaljer af vejledningen. Man kan dog opsummere kriterierne i tre hovedtemaer: 1. Behov for uddannelsen og dimittendernes forudsætninger for at komme i relevante jobs (1-2) 2. Forskningsunderlaget for uddannelsen (3-5) 3. Uddannelsens struktur, tilrettelæggelse og kvalitetssikring (6-10) Endnu mere kort kan akkrediteringen måske beskrives, hvis man studerer Akkrediteringsrådets afgørelse i forhold til spansk (3 år) og fysik (6 år), hvoraf det fremgår at forskningsproduktion på højeste internationale niveau, lave gennemførelsestider og frafald, og beskæftigelse målt i laveste procent arbejdsløshed synes at være den reelle dagsorden. Fysik udmærker sig på alle disse områder, om end ikke alle øvrige målepunkter er opfyldt til punkt og prikke. Spansk derimod får gode vurderinger i langt de fleste kriterier, men falder igennem 1

2 i forhold til frafald/gennemførelse. I vurderingen af Spansk lægges desuden vægt på visse uddannelsesmæssige forhold, der ikke menes opfyldt tilfredsstillende, hvilket ikke synes at blive tillagt samme betydning for Fysiks akkreditering. Vægtningen af disse forhold svarer samtidig godt overens med den politiske dagsorden, den offentlige debat og den almindelige offentlige mening gennem mange år. Dertil ligger dette i forlængelse af temmelig omfattende internationale analysearbejder. 1 Dette inddrages her for at understrege, at der gennem de mange effektiviseringstiltag (som Akkreditering mm.) syner en klar og på sin vis overskuelig dagsorden, som også bør orientere IKKs bestræbelser for at komme på højde med akkrediteringsprocessen og dermed opnå faste 6-års akkrediteringer, og den deraf følgende ro til at arbejde. Forskningsunderlaget er ikke dette notats ærinde, omend det skal understreges, at den forskning der er fokus på i akkrediteringen er international peer review på højeste niveau. Dette bør føre til interesse for at afklare forskningsproduktionens målsætning og etablering af en intern forskningskvalitetssikring, f.eks gennem enkle produktionsnormer for den enkelte H- VIP. Uddannelsesrelaterede hovedtemaer I dette notat fokuseres på hovedtema 1. og 3. I forhold til disse har IKK en række vigtige strategiske problemer, som hurtigst muligt bør adresseres gennem akkrediteringsstrategien på en fremtidssikret måde. Dette arbejdet bør i videre forstand være baseret på uddannelsesstrategirapportens prioriteringer i forhold til indhentning af viden om kandidaternes reelle rolle og beskæftigelse i det omgivende samfund samt flowet gennem IKKs organisation (de studerendes studiemønstre mm.): Ad 1. Behov for uddannelsen og dimittendernes forudsætninger for at komme i relevante jobs. Det er uafklaret om IKKs kandidater til fulde kan beskæftiges i de nicher, som de uddannes til. Med dette menes, at der er en latent overproduktion af IKKs kandidater, især indenfor de traditionelle beskæftigelsesområder for fagene Litteraturvidenskab, Teatervidenskab og Kunsthistorie, i mindre grad for Musikvidenskab. Kunsthistories beskæftigelsestal udgør p.t. det største problem (en situation, der forværres af en kommende meget høj produktion af konferens-kandidater og KA98), efterfulgt af Litteraturvidenskab 2. Kørsler fra Danmarks Statistik foretaget af det Humanistiske Fakultet synes at antyde, at der er en latent underbeskæftigelse på ca. 20 % på IKKs fag over en længere periode (fraset Musikvidenskab) 1 Se bl.a. OECD-rapporten Reviews of National Policies for Education: University Education in Denmark examiners report (2004), Globaliseringsrådets Danmark og Globaliseringen (2005), Velfærdskommisionens Fremtidens Velfærd vores valg (2006) samt vedtagelsen i Folketingets Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (2006). Efter tiltrædelsen i 2001 udgav regeringen handlingsplanen Bedre Uddannelser (2002), hvor forhold som faglighed, fleksibilitet, innovation og iværksætterkultur og outputstyring videnssamfundet blev bragt i konkret uddannelses- og forskningspolitisk spil. På kulturområdet ses tilsvarende udvikling i rapporter som Kultur- og Erhvervsministeriernes Danmarks Kreative Potentiale (2000), Videnskabsministeriets Danmark skal vinde på kreativitet (2005) og Det innovative humaniora og samfundsvidenskab (2005). 2 Ledighedstal fra DM, november 2008: Kunsthistorie: 11,2% Litteraturvidenskab: 8,9% Musikvidenskab: 4,6% Samlet for Humaniora: 5,6% - Teatervidenskab er ikke medregnet i DMs statistik pga. fagets størrelse. 2

3 (jf. talmaterialet fremlagt i SN i efteråret 2008). Dette vil rundt regnet sige, at der årligt af et optag på ca. 180 på disse fag potentielt er 36 kandidater, der ikke kan finde beskæftigelse. IKK forsøger allerede at adressere beskæftigelsesproblemerne på forskellige måder, der dog bør videreudvikles i akkrediteringsstrategien. Dette gælder: a. Etablering af nye Kandidattilvalg (KA-TV). Specialisering i beskæftigelsesorienterede KA-TV under Tilvalgsdimensionen antyder muligheder for at sikre restgruppen beskæftigelse. Dette skal dog holdes op imod det forhold, at valg af KA-TV er frivilligt og muligvis kun i nogen grad faciliterer restgruppen måske forbedrer KA-TV snarere den eksisterende beskæftigelse og giver stærke kandidater bedre forhold. Alligevel er Tilvalgsdimensionen et godt instrument på området, fordi den kan højne alle dimittenders beskæftigelse og deres placering i stillingshierarkier, samtidig med at de studerende får et konkret instrument til at specialisere sig på en fagligt solid baggrund. b. Specialiseringen af kandidatspecialet i tre prøveformer: A) det akademiske speciale, B) projektspecialet og C) den udvidede praktik. Disse bevirker, at KA-TVs orientering mod særlige nicher af beskæftigelse, f.eks. inden for kommunikation, kan forfølges helt til slut af uddannelsen i form af en specialeskrivning på et fagligt solidt grundlag. I projektspecialet kan den studerende i realiteten sidde på sin fremtidige arbejdsplads og opfylde en jobfunktion samtidig med at specialet færdiggøres. Endvidere sigter akkrediteringsstrategien mod at: c. Sikre en bedre kontakt med aftagere. Dette baseres på arbejdet med det eksisterende aftagerpanel for IKK og den planlagte specialisering i indsatsgrupper, der skal arbejde indgående med forslag til f.eks. praktikordninger, projektsamarbejder, casestudier o.lign. Dette kan bringe aftagerkompetencer direkte i spil i uddannelsesudviklingen, hvilket betyder, at uddannelsen kan blive fintunet til arbejdsmarkedet og behovene der. Samarbejdet med aftagerpanelmedlemmer og førende aktører fra de kreative industrier om KA-TV i Kreative processer/innovation har vist, at dette er muligt uden at gå på kompromis med det faglige indhold. d. På sigt oprette alumneforening(er). IKK har med deres samtykke indsamlet data for kandidater over en længere periode, som kan kontaktes, når en skitse for etablering af alumneforening(er) ligger klar. Dette arbejde kan ske selvstændigt på instituttet eller kan muligvis kobles til KUs alumneforening Kubulus. Foreningerne kan bidrage til et bedre indblik i kandidaters karriereveje, fungere som brobygger til arbejdsmarkedet for de studerende, bidrage til at etablere kontakter mv. e. Styrke karrierevejledningen. IKKs Vejledningscenter vil i den kommende tid arbejde med at styrke den lokale karrierevejledning, således at instituttets studerende på instituttet kan få mere fagspecifik vejledning om jobsøgning, karrieremuligheder mv. Arbejdet kan evt. kobles til samarbejdet med aftagerpanel og alumneforening. 3

4 Ad 3. Uddannelsens struktur, tilrettelæggelse og kvalitetssikring. Umiddelbart kommer problemer i forhold til akkrediteringen tydeligt til syne i relation til frafald og gennemførelse. Det er i dag klart, at der er moderat frafald (omkring 10 % i gennemsnit) mens et større problem eksisterer i forhold til gennemførelsestider på næsten alle uddannelser på IKK. Selvom dette problem på visse områder er aftagende på grund af initiativer som monitorering og forsinkelsessamtaler, er problemet markant. Et andet relevant område i relation til akkrediteringen omhandler uddannelsernes og undervisningsafviklingens praksisformer og behovet for at få etableret struktureret viden og målrettede initiativer i forhold til den enkelte uddannelses problemer og udviklingsmuligheder. Endelig opstår der med akkrediteringen behov for en målrettet indsats omkring vejledning, monitorering og udsøgning af problematiske studiemønstre samt en struktureret dialog med de studerende omkring professionaliseringstiltag og reflektion over kvalitative studieprocesser og mønstre. Relevante spørgsmål om social arv, SU, ressourceproblemer mm. betragtes her kun i det omfang, at de kommer til syne i ovenstående. For akkrediteringen spiller de ingen rolle. Akkrediteringsstrategien sigter mod at adressere disse forhold på følgende måder: a. Undervisningsplanlægning. Studienævnet og fagudvalgene skal sikre, at der for hvert enkelt fag etableres et samlet overblik over uddannelsens faglige opbygning, progression og udviklingsmuligheder. Drøftelse af spørgsmål som: Er der tilstrækkelig sammenhængskraft i uddannelsen, er dens struktur optimal, er uddannelsesforløb og målsætninger gennemskuelige for de studerende. I forhold til de nyeste studieordninger skal analyseres/beskrives, om studieordning og undervisning lever op til kvalifikationsnøglen i form af kompetencemålene og de faglige mål, der er opsat, samt hvordan undervisningen forholder sig til strategidokumenterne (hvilke?). b. Best practice for undervisningsaktiviteter. I forlængelse af a. arbejdes med at etablere best practice for forskellige elementer inden for specialevejledning, praktik, undervisningsforløb, opgavevejledning etc., der kombinerer traditionen for dybdefaglig indsigt med en praksisorienteret tilgang. Best practice skal formidles til VIP, hvis hensigtsmæssigt f.eks. i et håndbogsformat, og i forskellige former for vejledninger til de studerende. c. Kvalitetssikring. Der skal etableres en enkel men effektiv kvalitetssikring fælles for alle fagområder, der muliggør en tilbagevendende etablering af måltal/kvalitative vurderinger af al undervisning og alle studieaktiviteter samt faciliterer en flade af generel selvrefleksion på IKK for alle aktører og partnere. Det er derudover vigtigt, at kvalitetssikring ikke blot bliver et kontrol- og udviklingsinstrument i forhold til undervisningen, men også et instrument til øget transparens og accountability, som inddrager alle aktører. Et væsentligt problem på IKK i dag er fravær af transparens i relation til IKKs aktiviteter og deraf følgende uklarhed om de nødvendige tiltag samt en privatisering af løsningsmodeller. 4

5 d. Efteruddannelse og pædagogisk udvikling. Igangsættelse af en struktureret efteruddannelse/supervision/kollektiv undervisningspraksis med fokus på at udvikle praksisorientering/dybdefaglighed som best practice med udgangspunkt i faglig specifitet. Dette findes ikke i dag, og det skal understreges, at IKK ikke ser implementering af generalistiske pædagogisk tiltag som nogen væsentlig fordel. Pædagogisk udvikling bør ske med udgangspunkt i IKKs faglighed og forskning. Overdreven professionalisering er ikke vejen frem på dette område. Snarere skal standarder for best practice i det daglige arbejde stimuleres med systematisk og tilbagevendende efteruddannelse/coaching baseret på faste timenormer, f.eks. ved at en indførelse af 11 ugers-semestret frembringer en frigjort portefølje til pædagogisk udvikling (ca 5%) eventuelt i regi af fremtidige normtal på forskning/administration/pædagogisk udvikling/ kvalitetssikring/undervisning på 50% - 5% - ca. 5% - ca. 5 % - 35 %. e. Best practice. Der skal udvikles en best practice på undervisningsområdet, der forener faglig kvalitet med et praksisorienteret fokus på optimering af studiearbejdet for den enkelte studerende (ift. faglig udbytte samt personlig udvikling og tilfredshed). Dermed forberedelse af en fremtidig professionel holdning til arbejde. Derudover skal der udvikles opfølgning af den enkelte studerendes studiemønster direkte i undervisningen gennem dialog og selvstændighedsfremmende initiativer koblet med en rettighed omhu fra underviseren, der tilbagevendende bør spørge til om løsninger og undervisning er optimale i den givne situation. f. Arbejde med studiemønstre. Fra efteråret igangsættes strukturerede studieprocessamtaler for nye årgange på IKK af Vejledningscenter IKK. Samtalerne skal tjene til at kortlægge det studieaktive flow gennem IKKs organisation, samtidig med at de studerende får redskaber til at udvikle en professionaliseret selvrefleksion over studiemønstre mm. Dette understøttes desuden af synliggørelsesstrategier i forhold til de studerende, f.eks. i form af weblogs, der registrerer studieaktivitet, interesser og erfaringer. Det optimale vil være at udvikle en porteføljekultur hos de studerende i stil med, hvad man ser på de kreative uddannelser, hvor det løbende resultat af uddannelsen indgår som en kontinuert voksende dokumentation af kompetencer, en CV-tænkning på denne måde en direkte oversættelse af de faglige mål i kompetence mål ikke blot formelt men gennem den studerendes målrettede og praktiske selvreflektion. Viden om studiemønstre skal desuden udbygges gennem systematisk bearbejdning af Undervisningsmiljøvurderinger, frafaldsanalyser, diverse statistik o.lign. 5

6 F A G T I L L Æ G F O R M U S I K V I D E N S K A B. HVOR ER DER ASPEKTER AF UDDANNELSEN, SOM KAN OPTIMERES I FORHOLD TIL GENNEMFØRSEL OG FRAFALD? Gamle problemer, hvor der allerede er gjort tiltag, hvis effekt vi nu venter på at evaluere (før vi evt. gør mere ved dem ) Eksamen efter BA2005-ordningens 4. semester har været en hurdle for mange studerende, både de der har valgt de moduler på 3. og 4. semester der involverer mange praktiske discipliner (Vokale og pianistiske fag III og IV), og de der har valgt flere frie musikvidenskabelige emner. Der er lavet studieordningsændringer som skulle afhjælpe dette problem, men det er muligt at flere revisioner kan være fordelagtige. (Der kan fx evt være brug for en genovervejelse af eksamensformen i fagelementet Musikvidenskabelig teori og metode, ligesom man kunne overveje at flytte dette element i forhold til det anbefalede studieforløb dette dog en meget foreløbig overvejelse, som vil kræve grundige overvejelser, også med inddragelse af lærerkollegiet.) De praktiske discipliner munder ud i komplicerede eksamensformer med flere delprøver efter 4. semester. Afviklingen af disse bliver imidlertid administrativt forenklet fra og med i år, og vi må afvente erfaringer med denne forenkling før vi kan vurdere om yderligere tiltag er ønskelige og mulige. Nye områder, hvor der (måske) kan tænkes optimering i forhold til gennemførsel: Konsekvenserne af de nye eksamensformer, og i det hele taget eksamensstrukturen, på KA2008-ordningen skal følges tæt, og evt. problemer registreres med det formål at justere ordningen for at undgå at der opstår nye gennemførselshurdler (á la BA2005 ordningens 4. semester). Frie emneopgaver/frie mundtlige eksamener med skriftligt/visuelt materiale: P.gr.a. de strammere semestre vil det i forbindelse med kurser der leder frem til frie hjemmeopgaver og mdt. eksamener være vigtigt fremover at understøtte en praksis hvor de studerende hurtigt i kursusforløbet sættes i gang med arbejdet med egen eksamensopgave emneafgrænsning, litteratursøgning osv. Dette tænkes fx gjort ved at beskrive en standardskabelon for kursusafvikling hvor kun de første 8 uger af kurser af denne type er styret af en af underviseren tilrettelagt læseplan, mens yderligere 3 uger derefter bruges på eksamensforberende øvelsestimer, fx med præsentationer fra de studerendes side. Evt. kan øvelser, tilrettelagt af underviseren, også indgå i de første 8 uger. Desuden kan ledelsen passende understøtte initiativer af eksperimenterende art, 6

7 hvor eksamen afvikles som del af kursusforløbet evt. gennem dispensationer hvor det måtte være nødvendigt og fornuftigt. Fagelementerne Musikvidenskabelige problemer I og II på første og andet semester af bacheloruddannelsen fungerer ret godt hvad angår gennemførsel. Ikke desto mindre er det muligt at der kan gemme sig et optimeringspotentiale her også, både hvad angår indhold og eksamensformer. Det er et fagelement, der lægger beslag på en del VIPressourcer, både i forb.m. tilrettelæggelse af undervisningens indhold, men også, og ikke mindst, i forb. m. stillelse og rettelse af skriveøvelser. Den pædagogiske effekt af disse er uden tvivl stor, men det er ikke sikkert at forholdet mellem de kræfter underviserne bruger på disse opgaver, og den individuelle feedback som den enkelte studerende oplever, er så optimalt som det måske kunne være. Det kunne altså overvejes om en justering af rammerne kunne hjælpe til at optimere dette forhold (fx ved at der var defineret klare faglige mål for hver enkelt af skriveøvelserne). Dette er dog, ligesom overvejelserne omkring et muligt optimeringspotentiale i forb.m. Teori og metode, spørgsmål der kræver at blive gjort til genstand for grundige fælles kollegiale overvejelser blandt underviserne, før en endelig stillingtagen til om ændringer er fornuftige. De nye kandidatprofiler og de aktuelle beskæftigelsestal taget i betragtning, er der næppe for indeværende grund til at være meget bekymret for den motivation for de studerendes gennemførsel, der handler om uddannelsens rettethed mod arbejdsmarkedet der sker i det hele taget for tiden meget for at give de studerende muligheder for at se deres uddannelse som springbræt til mange forskellige typer beskæftigelse. Ikke desto mindre er det selvfølgelig også et område som fortsat kræver bevågenhed, og effekten af KA2008-ordningen må følges også på det punkt, både hvad angår uddannelsen som helhed de enkelte profiler og sammensætningen af enkelte fagelementer i den. Det er dog for tidligt endnu, mener jeg, at udpege konkrete problemfelter hvad det angår. 7

8 F A G T I L L Æ G F O R K U N S T H I S T O R I E. Strategi for Kunsthistories forberedelse på Akkrediteringsrådets evaluering af faget, forventeligt efterår Det overordnede formål med strategiplanen er at synliggøre, hvordan afdelingen proaktivt, struktureret og langsigtet arbejder med tre centrale problemstillinger: sikring af uddannelsens kvalitet, afsætning af bachelorer og kandidater samt relevans for samfundet. De tre problemstillinger kan også defineres som et uomgængeligt krydsfelt, hvor fagets kærnefaglighed og samfundets ønske om professionsbevidsthed holdes i en tæt, udviklende proces. Reduktion af optaget. Optaget, der de seneste år har ligget på 60-70, bør reduceres. Spørgsmålet har været til foreløbig høring på de enkelte afdelinger på initiativ af IKK s ledelse i foråret Kunsthistorie var så vidt det vides eneste afdeling, som meldte positivt tilbage, hvorfor IKK s ledelse besluttede at udskyde spørgsmålet til en grundigere og ny beslutningsrunde. Grundet den senest opgivne statistik over arbejdsløshed for humanister (februar 2009), hvor Kunsthistorie med en procent på 12,3 nu ligger højest af alle fag, vil det være hensigtsmæssigt at løsrive faget fra den almindelige høringsproces på IKK. Der bør snarest gennemføres en direkte dialog mellem afdelingen, søsterfaget på Århus Universitet og IKK s ledelse med den målsætning, at optaget fra september 2010 reduceres til f.eks. 50. Profilering af faget. En typisk holdning til faget har været, at det var et lystbetonet studium (for nogle grænsende til det hobbybetonede). Faget har ubestrideligt nydt stor popularitet og har fortsat stor søgning. Signalet er imidlertid helt forkert. Hvis formuleringen i det af IKK s Ledelsesteam udsendte Udkast til akkrediteringsstrategi for IKK (sagsnotat ) overhovedet skal tages alvorligt ( 2 Forskningsunderlaget for uddannelsen ), så skal faget fremtidigt profileres ud fra de reelle krav. Dvs. krav, der ligger langt fra con amore-mentaliteten og indbefatter det teoretiske, det tekstarkæologiske og det analytiske. Det skal klart signaleres, at faget lægger vægt på et mundligt/skriftligt krævende formidlingsniveau og retter sig mod forskellige professioner, herunder design, arkitektur og visuel kultur. Kvalitetssikring af undervisningens evaluering. Fagudvalg for Kunsthistorie har i foråret 2009 besluttet, at evaluering af undervisningen fra efteråret 2009 skal deles op i to forskellige former for vurdering af undervisningen. Midtvejsevalueringen skal gennemføres som en mundtlig dialog, hvor studenterrepræsentanter fra det enkelte hold opsummerer essensen af kritik og hvilke evt. tiltag til forbedringer, der skal gennemføres. Slutevalueringen skal gennemføres på basis af et spørgeskema, hvor der centralt spørges til på hvilken måde (med hvilke pædagogiske tiltag), at underviser har forholdt sig til 8

9 midtvejsevalueringen. Spørgeskemaet behandles i studienævnet. Det sideordnede gruppearbejde. Der skal udarbejdes et fagditaktisk grundlag for gruppearbejde, hvor de studerende sideløbende med undervisningen arbejder i mindre grupper af 2-4 personer. Som formål forholder de sig til centrale problemstillinger i undervisningen, der holdes korte dialogmøder med lærer om fremgangen i gruppearbejdet og der afrapporteres ind i den fælles undervisning. Hermed styrkes et fælles, gensidigt ansvar for, at tekster bliver kritisk, dybdegående behandlet. Dette tiltag forudsætter selvfølgelig, at der tilføres ressourcer til dette udviklingsarbejde. Præsenslister. Der bør føres præsensliste for alle kurser, seminarer o.a. undervisningsforløb uanset om eksamensformen for det enkelte kursus fordrer tilstedeværelse eller ej. Kravet understreger princippet om den enkelte studerendes medansvar for læring. Instruktorundervisningen. Fagudvalget har i foråret 2009 gennemført en undersøgelse af kvaliteten af instruktorundervisningen, der tillægges en central, fagdidaktisk betydning. Undersøgelsen er gennemført af ekstern lektor Jon Lauring ved faget og affattet som Observationsrapport angående kursusforløb i Modul VII: Æstetik og metode II, forår 2009 og ledsages af Manual for instruktor-undervisning i Æstetik og metode II, der giver anvisninger på en fremtidig og reflekteret undervisningsmodel. Rapport og manual er pt. til gennemlæsning og drøftelse i arbejdsgruppen, et arbejde der forventes færdigt før sommerferien. Museer som fremtidige aftagere. Fagleder har i december 2008 kontaktet direktør Niels Jensen, Organisationen af Danske Museer for at iværksætte en undersøgelse af museernes rolle som aftagere af kunsthistorikere, særligt med henblik på spørgsmålet om generationsskifte og den aktuelle beskæftigelse. I foråret 2009 har fagleder endvidere drøftet muligheden for at udvide en sådan undersøgelse til også at omfatte faget etnologi. Drøftelsen er sket med afdelingsleder Signe Mellemgaard, der varetager etnologi på SAXO instituttet, og hun er meget interesseret i et samarbejde herom. I forvejen arbejder de to afdelinger sammen tværfagligt (f.eks. faget Kulturarv på KA2008). Undersøgelsen har vital interesse, da en væsentlig del af de kandidatstuderende på Kunsthistorie specialiserer i retning mod museumssektoren. Undersøgelsen bør samtidig belyse om, etnologerne har nogle særlige kompetencer, som faget Kunsthistorie skal være opmærksom på i forhold til dets eget uddannelsesprogram og afsætningssituation. Som en særlig problematik skal følgende bemærkes vedr. volontørarbejdet på museerne. Flere institutioner tilkendegiver pt. uofficielt, at man først kan drage fagligt nytte af en studerende, der har været ansat som volontør i 2 år. Hvis museerne lægger vægt på, at volontørarbejdet (en form for oplæringstid ) er kvalificerende i forhold til ansættelse i en fast stilling, bør dette afklares i forhold til de resurser, de studerende har i 9

10 et opstrammet KA-forløb (KA2008). Det rejser samtidig spørgsmålet, hvad det er for en kernefaglighed, museerne forholder sig til (også med henblik på nye dagsordner, f.eks. oplevelsesøkonomi og out reach ) i forhold til Kunsthistories kernefaglighed på IKK. Forskningsunderlaget for uddannelsen. Det hidtidige fokus på forskningen og afdelingens publikationsaktivitet, hvilket skal ses i sammenhæng, bør suppleres med kollektive projekter. Der bør være faste møder, hvor den enkelte HVIP eller ph.d.- studerende fremlægger aktuel forskning. Projekter som f.eks. Usamtidigheder skal samle afdelingen om fælles forskningsmål, der kan omsættes i antologier på internationalt niveau. Der bør udarbejdes en kalender for hvert år, hvoraf det fremgår, hvem der deltager i ind- og udenlandske konferencer, seminarer etc. og hvornår det sker. Arrangører af konferencer og seminarer bør i god tid inddrage afdelingen i de fagvidenskabelige overvejelser, der ligger til grund for det enkelte arrangement, dets tværfaglige relevans o.lign. De studerende bør rettidigt orienteres om disse arrangementer til fremme af et bedre forsknings- og studiemiljø. Det vil i øvrigt fremgå af en strategirapport, der udarbejdes for de næste 5 år. Jens Fleischer i samarbejde med Ragni Linnet og Søren Kaspersen Den

11 F A G T I L L Æ G F O R T E A T E R O G P E R F O R M A N C E S T U D I E R. Vi har valgt at lade de ti akkrediteringspunkter være overskrifter for denne liste af input om hvordan det står til på afdelingen. 1. BEHOV FOR UDDANNELSEN Med de to nye uddannelser hhv. BA 2005 og KA 2008 har vi fremtidssikret vores kandidater. Det er sket ved at gennemgribende gentænke uddannelsen i forhold til aftagermarked og beskæftigelse. Det har betydet at uddannelserne er blevet meget bredere (teoretisk, emnemæssigt og kompetencemæssigt) idet der er satset på at give fleksible uddannelser, hvor man før fokuserede ret ensidigt på at lave en uddannelse med en kunstart i centrum. I dag er kommunikationsformer, eventkultur oplevelseskvaliteter mm integreret. Først og fremmest skal der øget fokus på at kommunikerer netop dette ud til de relevante aftagerbrancher. Det kursskifte, der er foretaget skal vi have gjort synligt gennem systematisk oplysning, indsatser i relevante fora(avisdebat osv.) samt i det materiale, der distribueres fra afd. Vi mangler med andre ord, at vise at vi kan dække et behov der er. 2. DIMITTENDERNES ARBEJDSMARKEDSSITUATION Vi har etableret kontakt til aftagere af forskellig art, og søgt at undersøge, hvilke ønsker der er i markedet. Som det er pt. er mange ansat i kortere og længere projektforløb, hvilket giver et lidt skævt billede i statistikkerne. Men det er et vilkår, vi skal acceptere og håndtere, når vi uddanner til de brancher vi gør. Vi har etableret rammerne for uddannelserne, så kandidaterne får en tidlig berøring med arbejdsmarkedet gennem studiepraktikker mm. Monitorere nøje, hvordan kandidatårgangen 2010s vej på arbejdsmarkedet er. Først når vi ser hvordan den forandrede uddannelses kandidater afsættes kan vi for alvor lodde situationen. Vi forventer den vil være væsentligt bedre end den nuværende. 3. UDDANNELSEN ER FORSKNINGSBASERET På grund af en meget dårlig bemanding der skyldes sygdom og ansættelsesstop, har det været en relativ lille gruppe forskere, der var grundlagt for uddannelsen. 11

12 Vi har arbejdet målrette på at antallet af fastansatte VIP er øges. Det betyder vi pr er 5 fuldtidsansatte. Vi vil arbejde målrettet på at øge denne bemanding med en professor i den kommende periode. 4. UDDANNELSEN ER BASERET PÅ ET AKTIVT FORSKNINGSMILJØ Trods en svag bemanding har der et ganske blomstrende miljø ikke mindst på grund af aktive og opsøgende ph.d. og post-doc., vi har aktivt støttet dette miljø ved en række fælles initiativer fx i form af internatseminarer, større arrangementer med eksterne partnere, der involverede mange medarbejdere mm. Vi vil i den kommende periode undersøge mulighederne for at udvikle forskningsbaserede undervisningsforløb med andre typer af processer end de kendte. Vi vil arbejde med forskningsgenererende undervisning, hvor også kunstneriske partnere involveres sammen med de studerende. 5. KVALITETEN OG STYRKEN AF DET BAGVEDLIGGENDE FORSKNINGSMILJØ Dækkes vel af ovenstående Do. 6. UDDANNELSESSTRUKTUR Med de to nye uddannelser har vi etableret en robust struktur, der gør det let at være studerende uden at fleksibiliteten mistes. Der er en gennemskuelig faglig og pædagogisk forsvarlig progression i uddannelsen, der også inkorporerer muligheden for kontakt med en række brancher Fremover vil vi forøge vores fokus på hvordan de enkelte elementer på tværs spiller sammen, vi er i gang med at kortlægge lærings- og kompetencemålenes interne relationer og referencer de enkelte fagelementer imellem. Vi ønsker at kunne præsentere de studerende for en helt transparent og logisk uddannelsesstruktur. 7. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE OG UNDERVISERNES KVALIFIKATIONER Vi har brugt meget tid på at organisere forholdet mellem indholdsmæssige faglige elementer og undervisningsforløb. Vi arbejder med en række forskellige formater (forelæsning, 12

13 holdundervisning, øvelser, opgave i forbindelse med undervisning mm.). Da en del har været løst ansatte har det været en opgave at sørge for at alle havde de nødvendige kvalifikationer. Vi har i gang sat et projekt, der skal undersøge mulighederne for eksperimenterende undervisning, samt hvilke undervisningsformer, der har hvilke potentielle læringsudbytter. Vi ønsker at styrke det faglige miljø med fx kollegial supervision i ft. undervisning 8. LØBENDE INTERN KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSEN Hidtil har der mest været tale om traditionelle evalueringer på skemaer. Desuden løbende seminar forløb mm hvor uddannelsens form og indhold diskuteredes studerende og undervisere i mellem. Vi ønsker at etablere løbende efteruddannelse af alle medarbejdere i kombination med flerlærer forløb, samt ovennævnte kollegiale supervision. Et årligt seminarforløb ved efterårssemestrets slutning skal anvendes til at evaluerer løbende tiltag, samt designe nye forløb mm. 9. UDDANNELSENS FAGLIGE PROFIL I forbindelse med den faglig udvikling har afdelingen skiftet navn til Teater og Performance Studier, her i ligger en tilkendegivelse af at vores emne felt er bredt betragteligt ud i de senere år. Den faglig profil er derfor en moderne forsknings og uddannelsesafdeling, der kan rumme nutidige kulturudtryk og ikke er stivnet i et fortidigt kunstsyn. Arbejde endnu mere systematisk på at formulere denne profil og dens muligheder, dels i forhold til aftagere dels i forhold til andre tilsvarende institutioner. 10. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE OG DE STUDERENDES REALISEREDE LÆRINGSUDBYTTE: Det kender vi ikke så godt endnu, idet vores afrapporteringsmetoder ikke har været særligt finmaskede. I princippet er eksamination den eneste måleenhed for dette. Vi har tidligere ført karakterstatistikker mm for at kunne monitorere niveauet. Vi vil i højere grad arbejde med feedback processer undervejs i læringsforløb og med efterfølgende individuelle justeringer af undervisningen. Desuden vil vi arbejde systematisk med at gøre eksaminationer til en del af læringsprocessen. KUA 12. maj Michael Eigtved 13

14 F A G T I L L Æ G F O R L I T T E R A T U R V I D E N S K A B O G M O D E R N E K U L T U R O G K U L T U R F O R M. Kvalitetssikring af uddannelserne i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur Akkrediteringsforberedende notat v. Lilian Munk Rösing, maj 2009 Dette notat fokuserer på fem problemfelter i uddannelserne, i et forsøg på dels at indkredse problemer, dels fremhæve potentialer og eksisterende, velfungerende løsninger: Gennemførelse Arbejdsløshed DVIP Evaluering Pædagogisk efteruddannelse Gennemførelse Problemet findes her på KA snarere end BA. På BA til at understøtte gennemførelse: Holdkoordination. På 1. år udnævnes blandt underviserne en eller to holdkoordinatorer, som holder 1-2 møder med de studerende pr. semester. Her evalueres studiestartforløb og studiestruktur og evt. frafald noteres. Faste læsegrupper. Alle studerende tilknyttes ved studiestart en læsegruppe på 6. Gruppestrukturen understøttes af obligatoriske gruppeoplæg i seminartimerne på grundfag. En mere systematisk indføring i brugen af læsegrupper efterlyses dog ofte af de studerende. Skriveøvelser og instruktorer. På alle BA-grundfag afvikler de studerende en del af eksamen som skriftlige småopgaver i semestrets løb. Opgaverne rettes af hertil ansatte KA-studerende, som giver grundig feedback i både skriftlig og mundtlig form. Herigennem trænes de studerende grundigt i akademisk argumentation og skriftsprog, og der skabes kontakt mellem BA- og KA-studerende. Vigtigt er det i den sammenhæng at de ansatte instruktorer er højt kvalificerede. De problemer der findes på BA, er ikke mindst knyttet til semestrenes kompakte struktur, som ikke er blevet mindre kompakt af de forkortede semestre. De studerende oplever i nogle måneder en stor arbejds- og læsebyrde, mens de så har lange pauser mellem semestrene. Vi søger at afhjælpe dette bl.a. ved at give prioriterede læsevejledninger til pensum og ved at lægge det kommende semesters læselister på Absalon inden hhv. juli og jul. Både studerende og undervisere har foreslået at man gør noget organiseret for at aktivere de studerende fagligt i 14

15 de lange perioder mellem semestrene, særligt dér hvor der ikke er anden eksamen end aktiv undervisningsdeltagelse. Fx kunne næste semesters undervisere stille nogle opgaver som skulle løses i grupper og fremlægges første undervisningsgang. På KA er det afgørende at eksamensaflæggelse og undervisning knyttes stærkere sammen end vi har tradition for, og det har også været et af rationalerne bag KA-ordningen Dog hersker der pt en del forvirring blandt de studerende hvad angår KA-forløbets struktur. Det gælder både det samlede forløb og de enkelte kursers. Vi har i 2008-ordningen valgt at bevare en del af den individuelle frihed, som hidtil har karakteriseret uddannelserne, således at man også inden for den konstituerende del selv vælge med hvilke specifikke kurser og i hvilken rækkefølge man dækker hhv. historisk, teoretisk og samtidslitterært/ kulturpolitisk emne. Det betyder også, at mange KA-kurser har flerfunktion: samme kursus kan fx føre til eksamen i både historisk og teoretisk emne, alt efter eksamensform og pensums sammensætning. Denne grad af frihed har været et ønske, også hos de studerende, men med frihed følger som bekendt en vis grad af kaos. Det er afgørende at det meget tydeligt deklareres hvilke eksaminer det enkelte kursus kan føre til, både i lektionskatalog og ved første undervisningsgang. En stor mangel i den nye KA-studieordning er den indledende, vejledende del, som fandtes i den gamle med diverse tekniske og praktiske informationer om studiets afvikling. Herunder en definition af de forskellige undervisningsformater (øvelsesrække, emnekursus, forelæsningsrække). Det er ønskeligt at der afsættes tid og ressourcer til at et udvalg (med repræsentanter for HVIP, Studievejledning og stud) udarbejder en sådan vejledende del også til den nye KA-ordning. Mht. det enkelte kursus forløb ville det afhjælpe forvirringen hvis der, på forslag af Mette Sandbye, bliver udarbejdet semesterplans-skabeloner for emnekurserne, altså en anbefalet strukturering af de 11 undervisningsgange, herunder afsætning af tid til workshops hvor de studerende går i gang med eksamens-arbejdet (fremlægger problemformuleringer, synopsis-udkast etc.). Vi arbejder på at få fremstillet sådanne skabeloner inden for indeværende semester. På KA-delen spiller den individuelle vejledning også en stor rolle. Det er ganske vist vores ambition at lægge så meget som muligt af vejledningen ud i undervisningsforløbet, i form af studenterfremlæggelser og respons, men det overflødiggør ikke den individuelle vejledning. Her savner vi nogle normer og procedurer, ikke mindst hvad angår kontakten med de studerende. Arbejdsløshed Input fra aftagerpaneler peger på at det ikke er erhvervsrettede kurser (i bogføring, forvaltning, pr etc.) der kunne gøre vores kandidater mere attraktive at ansætte; flere aftagere fremhæver tværtimod at attraktionen er det høje faglige niveau, og at de hellere selv vil specifikt erhvervs-modellere kandidaterne. Et gennemgående problem synes derimod at være kandidaternes egen manglende bevidsthed om kvalifikationer og kompetencer groft sagt en tendens til dårlig faglig selvtillid. Her skal der sættes ind med nogle overvejelser om hvad der skal til for at gøre kandidaterne bedre til at sælge sig selv. Hænger muligvis sammen med hele humanioras aktuelle behov for en mere offensiv selvbevidsthed, samt med netop en høj og kritisk faglighed. 15

16 DVIP Det er her afdelingens politik så vidt som muligt at lade de store BA-grundfag varetages af HVIP, mens DVIP fortrinsvis underviser på værk- og emnekurser, både på BA og KA. Dette skulle gerne sikre en faglig bredde og pædagogisk ballast i undervisningens fundament. En fastere tilknytning af DVIP er dog at ønske og søges nu etableret ved opslag af 3-årige eksterne lektorater. En ordentlig introduktion til nyansatte DVIP er vigtig, både fagligtpædagogisk og praktisk-administrativt. Den varetages pt af fagleder og sekretariat og kunne godt være grundigere. Efter forslag fra Isak Winkel Holm kunne det overvejes at knytte en faglig koordinator blandt HVIP til hvert af uddannelsens fagelementer, således at det blev denne koordinators ansvar at introducere DVIP fagligt til elementet. Dermed ville også kurser varetaget af DVIP endvidere kunne hævdes at være tilrettelagt af forsker-vip. Evaluering Det er længe siden vi har haft en evaluering af vores evalueringsform, som består i mundtlig midtvejs- og slutevaluering ud fra nogle faste spørgsmål, som danner udgangspunkt for en plenumdiskussion, der refereres af to studenterrepræsentanter og evt. tilføjes kommentarer af udervisningen. Et problem ift akkrediteringen er det formentlig at vi ikke har nogen tradition for at sammenfatte evalueringerne skriftligt eller at give systematisk tilbagemelding til underviserne. Pædagogisk efteruddannelse I den grad der foregår pædagogisk efteruddannelse på afdelingen, er det i form af det man kunne kalde interkollegial supervision. Vi har en vis tradition for at være to undervisere om et kursus, og på flere af de store BA-grundfag er det ligefrem normen. Det er både fagligt og pædagogisk udviklende i at undervise sammen med en kollega - udover at det også er fagligt og pædagogisk givende for de studerende med to undervisere. Man kunne gerne gøre interkollegial supervision til en mere eksplicit del af vores pædagogiske profil (og timeregnskab). Herudover kunne man, på forslag af Mette Sandbye, holde erfaringsudvekslende møder, gerne på tværs af afdelingerne, om best practice inden for undervisning og vejledning. 16

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 REFERAT Til stede: Lars Geer Hammershøj, Malou Juelskjær, Per Fibæk Laursen, Morten Jacobsen, Lis Salbøg, Christian Hestbæk og Dorte Puggaard Fraværende:

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Afbud: Merete Monrad, Maria Annemone Kongstad, Rikke Raunholt Dalby og Susanne Broberg Byrresen.

Afbud: Merete Monrad, Maria Annemone Kongstad, Rikke Raunholt Dalby og Susanne Broberg Byrresen. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Kroghstræde 7 DK 9220 Aalborg Øst Fax +45 9815 7575 EAN-nr: 5798000420649 CVR/SE-nr: 29102384 Referat af studienævnsmøde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

DIGITALISERING AF EVALUERING

DIGITALISERING AF EVALUERING DIGITALISERING AF EVALUERING Intern uddannelsesdag om educational-it Aarhus Universitet, 8. oktober 2015 DIGITALISERING AF UNDERVISNING PÅ BSS 1. Implementering af Blackboard i 2013 1. 1.200 undervisere,

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen.

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen. Møde den: 13 november 2013 kl. 12-16. ekstra tid pga. undervisningsplaner Lok. B101a i Emdrup og lok. 2113-252 på Trøjborg Møde i Uddannelsesfagudvalget for Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab REFERAT

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume: FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N Resume af mødet fredag den

Læs mere

Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013

Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013 Studienævn for Uddannelse og Læring Sohngårdsholmsvej 2 9000 Aalborg Janice Vester Telefon: 9940 7466 Email: janice@learning.aau.dk Dato: 23.10.2013 Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013 Til stede:

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER

DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Design og ledelse af kreative processer Alle mennesker har evnen til at skabe nye idéer, tænke nye tanker og gøre ting på nye

Læs mere

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektet rummer to delprojekter: En videreudvikling af IVA s evalueringskultur og evalueringsformer med fokus på

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere