Beskæftigelsesforvaltningen

Transkript

1 Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, idet samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har efterfølgende haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et udtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var i Aarhus på 2,8 % i december 2008, mens den december 2011 var på 5,4 %. Bruttoledigheden i Landsdel Østjylland er på samme niveau (5,3 %), mens de øvrige 6-byer - bortset fra Esbjerg er noget højere, hvilket også gælder ledigheden på landsplan. Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens indsats findes først og fremmest i Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne kan i løbet af året følge med i målopfyldelsen på Arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal: Jobindsats.dk. Efter årets afslutning skal kommunerne foretage en resultatrevision, der efterfølgende forelægges Byrådet til godkendelse. Inden da har resultatrevisionen været i høring hos såvel Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Budgetmålene for 2011 blev bygget op omkring Beskæftigelsesministerens fire nationale mål for Beskæftigelsesforvaltningen havde i forbindelse med fastlæggelse af målene en dialog med Beskæftigelsesregionen omkring fastlæggelse af konkrete måltal. En dialog der også skal ses i sammenhæng med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, hvor måltallene også indgår. Udover de fire nationale mål på beskæftigelsesområdet eksisterer der ligeledes et nationalt tværgående mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning indgik som særligt indsatsområde i 2011 og udgør et budgetmål for Samlet set bidrager indsatsen, der knytter sig til disse målsætninger, til at sikre et øget arbejdskraftudbud såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Ligeledes tilsiger den demografiske udvikling, at der på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Med andre ord er det afgørende, at arbejdsstyrken forøges betragteligt i de kommende år. Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Forvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Beskæftigelsesforvaltningen har et tæt samarbejde med de private virksomheder med henblik på at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. En vigtig opgave er også at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag.

2 Beskæftigelsesforvaltningens primære ydelser er: Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud Revalidering Job på særlige vilkår Førtidspension Sygedagpengeopfølgning Integration Afklaring af forsørgelsesgrundlag Udbetaling af økonomiske ydelser Beskæftigelsesforvaltningen er opdelt i tre driftsenheder/søjler: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed, Fællessekretariatet. Beskæftigelsesområdet har igennem en årrække gennemgået betydelige forandringer lovgivningsmæssigt, ligesom de incitamenter, der regulerer og styrer indsatsen, har været under stor forandring. Endvidere har Aarhus Kommune foretaget ændringer i den måde, som centrale samarbejdspartnere organiserer sig på. På den baggrund er der sket en ny organisering af Jobcentret i Beskæftigelsesforvaltningen, så organisationen i højere grad understøtter de ændringer og udfordringer, som området skal løse i de kommende år. Den nye organisering indebærer en opdeling i fire søjler, hhv. Job & Uddannelse, Job & Vejledning, Job & Trivsel (job på særlige vilkår) samt Job & Sundhed (sygedagpengeindsats). Der er således tale om en opdeling efter princippet om faglig specialisering frem for som hidtil en geografisk. Ud over en faglig specialisering vil den nye organisation bygge på et princip om en teamorganisering af indsatsen, således at borgerne vil opleve så få overgange og overleveringer i sagsbehandlingen som muligt samt en større organisatorisk gennemsigtighed. Den nye organisering er tiltrådt af Byrådet i marts Beskæftigelseschef Fællessekretariat Jobcenter Ydelsescenter Udførerafdeling 2. Mål for effekt og ydelser Herunder følger målopfyldelsen for budgetmålene for Beskæftigelsesforvaltningen har - som beskrevet ovenfor - valgt at adoptere ministerens fire mål og omsætte dem i konkrete måltal.

3 De fire områder afspejler altså de udfordringer som kommunerne stod og stadig står overfor, hvilket også gælder for Aarhus Kommune. Graden af målopfyldelse afspejler derfor, at konjunkturerne ikke er forbedret i samme grad som forventet tilbage i foråret 2010, da måltallene blev fastsat. Operationaliseringen af målene og måltallene for 2011 er i vid ustrækning sket på grundlag af kommunebeskrivelsen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland. Som det også fremgår nedenfor har Aarhus Kommune dog på flere af målene fortsat en forholdsvis lav andel af befolkningen på de enkelte målgrupper. En lav andel i de pågældende målgrupper betyder derfor også, at det som kommune alt andet lige er sværere at forbedre sig end de kommuner, der havde et højt udgangspunkt pr. december 2010, der har været udgangspunktet for målsætningerne for Fra Budget 2012 er målsætningerne på de fire ministermål gjort relative, hvor måltallene i stedet relaterer sig til udviklingen i løbet af året sammenlignet med udviklingen i de øvrige 6- byer. Dermed tages der højde for udviklingen i konjunkturerne på arbejdsmarkedet Overordnede effektmål Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses mest muligt Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt 2.2 Delmål og målopfyldelse Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til personer pr. december 2011 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ledige i arbejdskraftreserven Antallet af arbejdsmarkedsparate med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) er opgjort pr. december 2011 til personer. Heraf var på A- dagpenge og 945 på kontanthjælp. Til sammenligning udgjorde tallet pr. december 2010 i alt i reserven, altså en marginal stigning fra 2010 til Måltallet på er dog ikke nået. Selvom Aarhus hører til blandt de kommuner, der har oplevet den mindste stigning i reserven gennem de senere år, er der fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en større del af de nyledige hurtigt opnår (gen)beskæftigelse, samtidig med at antallet af længerevarende ledige reduceres. Særligt har det i 2011 været en udfordring for jobcentret, at ledigheden blandt di-

4 mittender har været stigende. Såvel akademikere og professionsbachelorer (sygeplejersker, pædagoger og lærere) har været hårdt ramt af virksomhedernes tilbageholdenhed, og dertil kommer besparelser i den offentlige sektor, der har betydet ansættelsesstop på flere områder. Det skal bemærkes, at Aarhus andel af arbejdskraftreserven - set i forhold til befolkningen - er meget lav, når der sker sammenligning med de andre store kommuner, jf. tabel herunder. Derfor har det også været vanskeligt for Aarhus at mindske antallet yderligere. Modsat har kommuner med et i forvejen højt niveau alt andet lige bedre kunnet mindske antallet i arbejdskraftreserven. Kilde: Arbejdskraftreserven som andel af befolkningen ml år. December 2011 Aarhus 2,8 % Esbjerg 2,9 % Randers 3,1 % Hele landet 3,2 % Aalborg 3,4 % København 4,2 % Odense 4,4 % Nøgletal: Arbejdskraftreserven som andel af den samlede ledighed, dec. 09 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-09 dec-10 dec-11 Randers 59,6 64,3 64,7 Esbjerg 58 64,4 65,9 Aarhus 63,1 67,2 66,2 Aalborg 63,8 64,1 66,6 Hele landet 62,7 66,4 67,5 København 67,3 70,1 70 Odense 66,3 69,5 70,6 Kilde: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til pr. december 2011 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal unge på offentlig forsørgelse Målgruppen omfatter modtagere af A-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.

5 Antallet af unge på offentlig forsørgelse har været stigende i Aarhus i de seneste år. Således også fra 2010 til Fra december 2010 er antallet steget fra til personer. Måltallet på er derfor ikke nået. Sammenlignet med øvrige 6-byer har Aarhus dog stadig en lav andel unge på offentlig forsørgelse, hvor Aarhus kun overgås af København, jf. tabel herunder. Derfor vil et fald i antallet alt andet lige være sværere at opnå end for de kommuner, der har en større andel unge på offentlig forsørgelse. Unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December 2011 København 7,9 % Aarhus 9,2 % Aalborg 11,0 % Hele landet 11,2 % Odense 11,9 % Esbjerg 12,4 % Randers 15,2 % Kilde: Som nævnt ovenfor er de unge særligt hårdt ramt af konjunktursituationen. Udover at nyuddannede herunder akademikere og professionsbachelorer - har svært ved at finde job, er der stadig forholdsvis mange unge uden uddannelse, der har arbejdet inden for områder med kortvarige jobs, midlertidige ansættelser, høj jobomsætning og meget høj konjunkturfølsomhed. Job der er forsvundet under den finansielle krise. Det styrkede samarbejde med Børn og Unge bl.a. i form af handlingsplan for 95 % målsætningen - bidrager til at rette et ekstra fokus på de unge. Med handlingsplanen er iværksat en ekstraordinær indsats, der består af et øget fokus på 95 % målsætningen hos alle medarbejdere i Aarhus Kommune, som til daglig arbejder med børn og unge. Der er iværksat en række konkrete initiativer med handlingsplanen, der er behandlet i Byrådet i juni De tidligere vedtagne Ungepakker på beskæftigelses- og ungeområdet forventes også at have en effekt for gruppen af unge på offentlig forsørgelse. Nøgletal: Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 Esbjerg ,7 % København ,9 % Hele landet ,6 % Aalborg ,2 % Randers ,1 % Aarhus ,2 % Odense ,5 % Kilde:

6 Status og målopfyldelse: Delmål: 90 % af de unge, der afslutter grundskolen i 2011 skal efter tre måneder være i uddannelse Regnskab Budget Andel unge i gang med uddannelse efter afsluttet grundskole 85 % 90 % Afvigelse (R-B) -5 % point I alt unge færdiggjorde grundskolen i Heraf var 85 % (2.203 unge) i gang med en ungdomsuddannelse pr. 1/ Af de resterende 15 % (386 unge) var langt hovedparten i gang med et opkvalificerende forløb, der skal forberede de unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse. UU havde på opgørelsestidspunktet ingen oplysninger på 93 af de unge (svarende til 4 % af den samlede gruppe), hvilket indikerer, at de unge er fraflyttet kommunen. Selvom delmålet ikke er opfyldt afspejler tallene således at UU har godt fat i gruppen samlet set. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse skal begrænses til højst personer inden udgangen af Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal personer på permanent offentlig forsørgelse Ministermålet vedrørende personer på permanent offentlig forsørgelse omfatter personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Antal personer på permanent offentlig forsørgelse er steget fra i december 2010 til i december Måltallet på er således ikke nået. Sammenlignet med øvrige 6-byer har Aarhus en andel borgere på permanent offentlig forsørgelse, der placerer Aarhus i midterfeltet, jf. tabel herunder. Permanent offentligt forsørgede som andel af befolkningen ml år. December 2011 København 4,8 % Aalborg 7,1 % Hele landet 8,5 % Aarhus 9,8 % Esbjerg 10,3 % Odense 10,4 % Randers 11,1 % Kilde:

7 Budgetmålet er ligesom ministerens mål - ændret fra 2011 til 2012 fra at måle på bestand til at måle på tilgangen til de tre forsørgelsesydelser. Tabellen herunder viser således en vigende tilgang til permanent offentlig forsørgelse fra december 2010 til december 2011, fra til personer, svarende til et fald på 2 %. At denne positive tendens ikke giver sig udslag i bestanden må selvsagt tilskrives at afgangen fra området er mindre end tilgangen. Tilgang af personer til permanente forsørgelsesydelser: R2009 R 2010 R 2011 Tilgang til permanent offentlig forsørgelse Kilde: Jobindsats.dk Styringsmulighederne på området for permanent offentligt forsørgede er størst i forhold til antallet af personer på ledighedsydelse. Ved at gøre en ekstraordinær indsats for at få disse ledige i fleksjob reduceres antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse som hele dog ikke. Der er dog tale om at personer bliver flyttet fra passiv forsørgelse og over i delvis selvforsørgelse. Muligheden for - på kort sigt - at påvirke antallet af førtidspensionstilkendelser er også begrænset. Der foretages en række forebyggende indsatser for at undgå førtidspensionering, og det undersøges løbende, om der kan iværksættes yderligere forbyggende tiltag. Der er stor opmærksomhed omkring tilkendelser af førtidspension til unge, der har været stigende de senere år, hvilket også er et landsdækkende fænomen. Tidligere analyser den seneste er fra maj har vist, at Aarhus Kommunes tilkendelser af førtidspensioner er i overensstemmelse med lovgivningen på området. Dvs. at der ikke tilkendes flere førtidspensioner end der er lovhjemmel til. Beskæftigelsesforvaltningen har øget fokus på igangsætning af udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der vil blive forsøgt sluset ind på arbejdsmarkedet. Det forventes, at der i foråret 2012 fra centralt hold vil ske en reform af området for permanente forsørgelsesydelser, jf. regeringsudspillet En del af fællesskabet. Dette forventes bl.a. at få betydning for unge på offentlig forsørgelse. Disse ændringer vil blive behandlet indgående i forbindelse med budget Nøgletal: Udviklingen i antal personer på ledighedsydelse, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 Randers ,9 % Esbjerg ,6 % Aalborg ,7 % Hele landet ,6 % København ,8 % Aarhus ,7 % Odense ,0 % Kilde:

8 Udviklingen i antal personer i fleksjob, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 København ,7 % Esbjerg ,6 % Aalborg ,2 % Hele landet ,0 % Randers ,1 % Aarhus ,7 % Odense ,9 % Kilde: Udviklingen i antal personer i førtidspension, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 København ,2 % Esbjerg ,8 % Odense ,6 % Hele landet ,2 % Aalborg ,8 % Aarhus ,1 % Randers ,8 % Kilde: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til pr. december 2011 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget fra i december 2010 til i december Måltallet på er således ikke nået. Ud af de med baggrund i ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse modtog 44 % førtidspension, 25 % kontanthjælp, 11 % a-dagpenge og 7 % sygedagpenge. Det fremgår, at en meget stor andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere modtager førtidspension. Som en række analyser viser, tilkendes der dog ikke flere førtidspensioner i Aarhus Kommune, end der er lovhjemmel til. Beskæftigelsesforvaltningen har dog fokus på at forebygge en stigning i tilkendelserne også for denne målgruppe, jf. delmål om permanente forsørgelsesydelser. Ligeledes i forhold til de unge efterkommere, hvor delmålet vedr. unge på offentlig forsørgelse også bidrager til øget fokus på denne gruppe.

9 Målsætningen er også fremadrettet at mindske antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, hvor fokus bl.a. er på at forebygge at gruppen mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som tidligere analyser af området viser, er der en række demografiske grunde til, at Aarhus har et forholdsvist højt tilkendelsesniveau på førtidspensionsområdet fra denne gruppe. Bl.a. er mange flygtet fra krigshærgede lande, hvilket øger risikoen for førtidspension. Det fremgår af tabellen herunder, at Aarhus har en høj andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse samlet set, og ligger på niveau med Randers og Odense på dette parameter. Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December 2011 København 30,0 % Aalborg 30,7 % Hele landet 33,8 % Esbjerg 35,0 % Randers 42,1 % Odense 42,6 % Aarhus 42,9 % En opgørelse af andelen på offentlig forsørgelse blandt efterkommere alene viser, at denne gruppe har en betydelig højere selvforsørgelsesgrad. Det skyldes bl.a. at gruppen har en væsentlig højere uddannelsesfrekvens end deres forældre. Tidligere analyser har bl.a. vist, at flere nationaliteter har en højere uddannelsesfrekvens blandt unge kvinder end tilsvarende andele blandt unge kvinder med dansk baggrund. Randers Esbjerg Aalborg Hele landet Aarhus Odense København Ikke vestlige efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December ,8 % 14,0 % 14,4 % 18,3 % 19,3 % 19,5 % 20,3 % Delmål: Beskæftigelsesgraden for personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund skal øges med tre procentpoint om året. Status og forventet målopfyldelse: Regnskab Budget Beskæftigelsesgrad 43,2 % 65,9 % Afvigelse (R-B) - 22,7 % - point

10 Beskæftigelsesgraden for målgruppen er faldet fra 47,3 % pr. 1/ til 43,2 % pr. 1/ Tallene opgøres med ca. 18 måneders forsinkelse. Nyere tal findes derfor endnu ikke. Dvs. at dette regnskabstal reelt relaterer sig til året 2009 da tallet er opgjort pr. 1/ Beskæftigelsesgraden måles som andelen af årige, der er på arbejdsmarkedet. Den oprindelige målsætning opererer med en 3 procentpoint stigning over en tiårig periode, hvorefter beskæftigelsesgraden blandt målgruppen i 2010 skulle svare til beskæftigelsesgraden blandt danskere (ca. 73 %). Målet om en forøgelse af beskæftigelsesgraden for flygtninge og indvandrere er et mål for hele Aarhus Kommune som bysamfund. Beskæftigelsesforvaltningen er en vigtig aktør i forhold til at nå målet, men andre aktører har også betydelig indflydelse på målopfyldelsen. Målsætningen om en årlig stigning på 3 procentpoint er fastsat via en byrådsbeslutning i år Antallet af beskæftigede er steget markant siden år 2000, fra til pr. 1/ Tallet var højest pr. 1/ (9.885) men er - som for befolkningen i øvrigt - faldet under den finansielle krise. Stigningen fra 2000 til 2010 svarer til en stigning på 66 %. Beskæftigelsesgraden for målgruppen udgjorde i år ,6 %. At stigningen i antallet af beskæftigede ikke i højere grad afspejles i beskæftigelsesgraden må tilskrives en stor stigning i målgruppen i perioden. Nøgletal: Antal personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund i beskæftigelse samt beskæftigelsesgrad (pr. 1. januar) Beskæftigelsesgrad 42,8 % 48,0 % 50,9 % 47,3 % 43,2 % Antal i beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik Antal beskæftigede fra ikke-vestlige lande i Aarhus kommune. Pr. 1. januar

11 Særlige indsatsområder Sygedagpenge Antal sagsuger over 26 ugers varighed på sygedagpengesager skal nedbringes til uger inden udgangen af Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal sagsuger over 26 ugers varighed * 150 *Der er angivet et forkert tal i budgettet. Måltallet er rettelig sagsuger I forbindelse med budget 2009 blev der lavet en investeringsmodel på sygedagpengeområdet, som skulle nedbringe antallet af sagsuger efter den 26. uge på sygedagpenge med 15 % over en tre-årig periode fra primo 2009 til ultimo En opgørelse viser, at måltallet stort set er opfyldt med et regnskabstal på sagsuger. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed fremgår af figuren herunder. Det fremgår tydeligt at antallet af sager er faldet markant i perioden fra januar 2009 til december Fra til sager, svarende til et fald på 13 %. Mest markant er faldet sidst i perioden, hvilket indikerer at målopfyldelsen ville kunne forbedres yderligere i den kommende periode. En uddybende evaluering på investeringsmodellen er givet i en selvstændig afrapportering til regnskabet. Udvikling i antal sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Unge Mindst 90 % af de 24-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Andel unge med gennemført uddannelse 89 % 90 % Afvigelse (R-B) -1 % point *Tallet er opgjort på baggrund af kommunens egne tal og ikke pba. profilmodellen

12 Målet følger den nationale målsætning på området, hvor 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau i Aarhus Byråd har besluttet at denne målsætning skal nås allerede i Måltallet opgøres via profilmodellen, som opgøres fra centralt hold fra Uni-C. Måltallet opgøres som andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Måltallet for 2011 foreligger endnu ikke fra Uni-C, hvorfor regnskabstallet er udarbejdet pba. tal fra Aarhus Kommune, der viser andelen af unge der rent faktisk har gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet. Målgruppen udgjorde pr. 1/ i alt unge 24 årige. Heraf havde gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse, svarende til 89 %. Af de resterende 11 % (800 unge) havde UU ikke registreringer på 320 unge, hvilket som tidligere nævnt indikerer, at den unge er fraflyttet kommunen. Målet skal ses som et delmål for at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Indfrielsen af 95 % målsætningen kræver en ekstraordinær og koordineret indsats. Derfor har Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge udarbejdet en fælles handleplan, som skal fastholde fremdrift og videreudvikle det målrettede arbejde. Handleplanen, der er godkendt af Byrådet, indeholder 23 initiativer, der hver især skal bidrage til at opfylde målsætningen om, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der henvises i øvrigt til den fælles regnskabsaflæggelse med Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Regnskab 2011 på 95 % målsætningen, som er vedlagt som bilag til regnskabet. Socialt bedrageri I budgetforliget for 2010 blev det besluttet, at der skal etableres en kontrolenhed i Beskæftigelsesforvaltningen fra med op til 5 medarbejdere. Beskæftigelsesforvaltningen valgte at opstarte enheden allerede primo 2010 med henblik på metodeudvikling og erfaringsopsamling. Investeringsmodellen opererer med en kommunal besparelse på 8,7 mio. kr. i 2011 ved ansættelse af tre medarbejdere. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kommunal besparelse på investeringsmodel (mio. kr.) 12,3 8,7 3,6 I 2011 var der ansat 3 medarbejdere i Kontrolenheden. Det opnåede resultat for Kontrolenheden blev i 2011 på 12,3 mio. kr. Målsætningen er dermed til fulde opfyldt. Kontrolenhedens formål er at forstærke kontrolindsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune samt mindske bedrageriet med sociale ydelser. Opgaverne er følgende: Indsats mod sort arbejde/uoplyste indtægter Indsats mod socialt snyd i forbindelse med en fiktiv adresseproblematik Indsats i forhold til uoplyst udenlandsophold Øget indsats imod selvstændige erhvervsdrivendes misbrug af sygedagpenge Integration af kontrolenhedens arbejde med den øvrige forvaltning

13 Supplerende nøgletal Ledigheden i 6-byerne Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser antal ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december 1). Aarhus Esbjerg Hele landet Randers Ålborg København Odense Noter: ,0 2,8 5,1 5,1 5,4 2,2 2,4 5,1 5,4 5,4 2,9 3,0 5,7 6,1 6,0 2,4 2,7 6,8 6,7 6,0 4,2 3,8 6,5 6,6 6,5 4,7 4,7 7,2 7,8 7,7 4,0 4,0 6,9 7,6 8,2 1) Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp. Ikke-forsikrede ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved arbejdsformidlingen, og indgår således ikke i statistikken. 2) Ledighedstallene kan afvige marginalt i forhold til tallene publiceret i regnskab 10, da størrelsen på arbejdsstyrken løbende bliver opdateret. Tabellen viser, at der er sket et lille fald i ledigheden på landsplan fra 2010 til 2011, mens ledigheden er steget i Aarhus. Aarhus har, sammen med Esbjerg, den laveste ledighed blandt ovenstående 6 byer. I nedenstående tabeller gengives tal for overførselsindkomster i Aarhus Kommune. Fra 2010 er kommunerne også medfinansierende på A-dagpenge. Tallene for de økonomiske ydelser vedrører personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken, og udviklingen kan derfor ikke sammenlignes med ledighedsudviklingen ovenfor. Udviklingen i forsørgelsesydelserne Antal fuldtidspersoner Tekst Almindelig kontanthjælp, forrevalidering og aktiveringsydelser (inkl. Starthjælp) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Introduktionsydelse Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge

14 Forsikrede ledige i løntilskud I alt Antal personer år Noter : Jf. Jobindsats.dk. Historiske tal justeret ift. tidligere bemærkninger. Dog ikke fleksjob der er egne beregninger. Antal fuldtidspersoner svarer til antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse i det valgte tidsrum. Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er steget fra 2010 til Stigningen er hovedsageligt sket på de konjunkturfølsomme områder (A-dagpenge, løntilskud og ledighedsydelse) og førtidspension. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget en smule i forhold til Samlet er der i fuldtidsmodtagere af kontanthjælp. Niveauet for antallet af kontanthjælpsmodtagere er betinget af mange forhold. For det første afhænger tallet af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Dernæst er der en afhængighed til øvrige ydelser som førtidspension og revalidering mv. Antallet af personer med forsørgelsesgrundlag i form af revalideringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er uændret i forhold til Det skal understreges, at det også er muligt at modtage revalidering med forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget markant de senere år. Og der er en særlig udfordring ift. de langvarige sager. Konjunktursituationen gør det vanskeligere. Forklaringen skal blandt andet også findes i skærpelsen på opfølgningen i sygedagpengesager som kan bevirke flere tilkendelser af fleksjob. Antallet af førtidspensionstilkendelser var i 2011 på og således lidt under 2010-niveauet på Antallet af tilkendelser overstiger antallet af personer der forlader førtidspensionssystemet, og dermed er det samlede antal borgere på førtidspension stigende. Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Der er en række muligheder for førtidspensionister til at have en aktiv tilværelse. Eksempelvis var der i december førtidspensionister i et skånejob. Men også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpenge området kan der konstateres et markant fald fra 2010 til Særligt er det lykkedes at reducere antallet af personer på langvarig sygedagpenge over 52 uger. På baggrund af investeringsmodellen følger Beskæftigelsesforvaltningen udviklingen i de lange sygedagpengesager tæt. Antallet af sager over 52 uger er faldet stødt siden foråret 2010 fra et niveau på over sager om ugen til 800 sager ultimo I nedenstående tabel er angivet 2011 regnskab og budget for de ydelser, hvor der er kommunal medfinansiering dvs. ekskl. førtidspensioner tilkendt før 1992, sygedagpengesager før 5. uge og A-dagpenge før 13. uge.

15 Antal helårspersoner med kommunal medfinansiering i regnskabsåret 2011 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp, aktiveringsydelser og forrevalidering, inkl. starthjælp 1) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering 1) Introduktionsydelse 1) Ledighedsydelse 1) Fleksjob 2) Førtidspension 3) antal personer Invaliditetsydelse 3) antal personer Sygedagpenge over 52 uger Sygedagpenge 5-52 uge 4) A-dagpenge 5) Forsikrede ledige i løntilskud ) Jobindsats.dk 2) Antal helårspersoner, egne beregninger da jobindsats.dk har været fejlbehæftet. 3) Kilde: KMD pensionssystem. Antal personer (IKKE HELÅRSPERSONER) excl. personer med 100% statsrefusion. 4) Tallet er ekskl. modtagere af dagpenge under barsel og sygdom i de første 4 uger. Kommunen har ingen netto udgifter til disse sager. Der er kun medtaget de sager hvor kommunen er medfinansierende (fra 5 uger). 5. Kun medtaget personer med over 12 ugers ledighed. Øvrige aktiv ydelser: Beskæftigelsesforvaltningen har en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen. Antal helårspersoner Tekst Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) Der er i forbindelse med Job og vækstpakken igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser således at dette område er udbygget midlertidigt. Antal helårspersoner i regnskabsåret Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på Produktionsskoler

16 EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) Produktivitetsmål for Beskæftigelsesforvaltningen: Antal påbegyndte aktiveringsforløb for A- dagpengemodtagere pr. medarbejder i Jobcentret 19,5 30,2 (55%) 32,9 (9%) Antal påbegyndte aktiveringsforløb /fleksjob for øvrige målgrupper. Pr. medarbejder i Jobcentret 42,4 47,2 (11%) 46,0 (-3%) Antal Sygedagpengeforløb pr. medarbejder i Jobcentret 77,7 73,3 (-6%) 77,0 (5%) Kilde: Jobindsats antal påbegyndte aktiveringsforløb fordelt på forsørgelse og Aarhus Kommunes lønsystem I budgetbemærkningerne for 2011 var måltallet en produktivitetsfremgang på 1% årligt. Der har i perioden 2009 til 2011 været en samlet produktivitetsstigning som ligger markant over måltallet. Igangsætning af aktiveringsforløb er kun en lille del af Jobcentermedarbejdernes funktioner. Herudover er der blandt andet almindelig opfølgningsarbejde og vejledning. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,8% Indtægter ,5% Refusion ,9% Nettoudgifter i alt ,8% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,1% * Sektor ,6% * Sektor ,1% * Sektor ,0% Ikke-decentraliseret område: * Ikke-styrbare udgifter ,6% Nettoudgifter i alt ,8%

17 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 1627,5 1478,8 148,7 10,1 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet nettoforbrug på godt 4,4 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 429,0 mio. kr. Der er tillægsbevilget 463,4 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 34,2 mio. kr. svarende til 0,8 % af det samlede nettobudget. Der er budgetteret med fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1.627,5 stillinger. I forhold til sidste år er personaleforbruget steget med 148,7 fuldtidsstillinger. Stigningen kan henføres til et øget antal forsikrede ledige i kommunal jobtræning. Disse stillinger henregnes teknisk til Beskæftigelsesforvaltningen til trods for at ansættelsesstedet er i de enkelte magistratsafdelinger. Korrigeret for opgavetilgang fra Socialforvaltningen er der en personalereduktion på ca. 15 stillinger Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto 463,4 mio. kr. i merudgifter til budget Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41 Administration, der omfatter de administrative udgifter, er der samlet tillægsbevilget 15,8 mio. kr. Der er i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2010 tillægsbevilget 22 mio. kr., heraf er 19,9 mio. kr. bevilget i forbindelse med omflytning af husleje budget på administrationens bygninger. I samme indstilling blev udmøntet effektiviseringer på ca. -1 mio. kr. og udmøntning af barselspulje mv. på ca. 3 mio. kr. Der er tillægsbevilget 6,4 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af tillægsbevillingsindstilling for 2011, hvoraf de 3,7 mio. kr. er bevilget i forbindelse med tilpasning af budgettet vedrørende administration af integrationsloven, 1,7 mio. kr. til administrative opgaver i forbindelse med finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet og 1,9 mio. kr. til nemrefusion. Der er uden rammekorrektion tillægsbevilget -10,9 mio. kr. i form af tilpasning af forventet forbrug Sektor 1.42 Serviceudgifter omfatter administrative udgifter på kommunale beskæftigelsesprojekter og i forbindelse med anden aktør indsatsen, udgifter til ungdomsvejledning, STU indsatsen og Grundtilskud til produktionsskoler, Beskæftigelsesforvaltningens ejendomsdrift, lønrefusion på EGU området, samt udgift til beskyttede stillinger. Der er i alt tillægsbevilget 5,3 mio. kr. Der er tillægsbevilget 11,2 mio. kr. rammekorrigerende i forbindelse med indstilling om overførsel af tilbud fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen vedtaget i byrådet den 22. juni Der er tillægsbevilget -5,9 mio. kr. i forbindelse med sparekatalog for budget

18 Der er her delvist tale om flytning af indsats til sektor Budgetsektoren har stor sammenhæng til sektor 1.43, særligt i forhold til den sammenhængende indsats mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og hele beskæftigelseslovgivningen. Sektor 1.43 Overførselsudgifter omfatter følgeudgifter til kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender og forsikrede ledige med videre. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos eksterne leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til transportgodtgørelse, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære lære- og praktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU. På denne sektor er i alt tillægsbevilget 38 mio. kr.: Der tillægsbevilget 10,7 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af regnskabet for 2010 (budgetmodel ). Der er tillægsbevilget 3,4 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af tillægsbevillingsindstilling for 2011 (kompensation for bortfald af flaskehalsmidler). Der er tillægsbevilget 4,6 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af tillægsbevillingsindstilling for 2010 (budgetmodel ). Der er tillægsbevilget 8,8 mio. kr. i forbindelse med sparekatalog for budget 2011 (primært omlægning af indsats fra sektor 1.41 og 1.42.). Endelig er der uden rammekorrektion tillægsbevilget 10,4 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2011 (tilpasning til forventet forbrug). Sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget 7,2 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for Ikke decentraliserede område Sektor 1.44 Ikke-styrbare udgifter. Det ikke-styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, løntilskud, integrationsydelse, førtidspension, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige. Herudover driftsudgifter til lægeerklæringer i forbindelse med sikring af rådighed i aktiveringsindsatsen m.v., bidrag til produktionsskoler, udgifter til integrationslovspersonernes aktiveringsprogram, repatriering, enkeltydelser i forbindelse med flytning, medicintilskud, mv. jf. aktivlovens bestemmelser. På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget 397,2 mio. kr. Tillægsbevillingen er foretaget i tillægsbevillingsindstilling for Beløbet vedrører dels tilpasning af budget til de refusionsmæssige ændringer der blev vedtaget i december 2010 i forbindelse med finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet, dels tilpasning til forventede udgifter Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet set et mindreforbrug på 34,2 mio. kr.

19 På det decentraliserede område er der et samlet mindreforbrug på netto 11 mio. kr. På sektor 1.41 Administration er der et samlet forbrug på 301,2 mio. kr. og et ajourført budget på 307,6 mio. kr. Der er således en afvigelse på 6,5 mio. kr. Dette skyldes summen af en række afvigelser i forhold til forventet regnskab. Tidsforskudte projektudgifter hvor indtægten er registreret i 2011, samt at forbrugsstoppet i Sociale Forhold og Beskæftigelse har haft større virkning end forudsat. Sektor 1.42 og 1.43 skal ses i sammenhæng, da mange udgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen deles mellem sektorerne jf. forskellige fordelingsnøgler. Derfor kan der være visse usikkerheder i skønnene. Den samlede mindreudgift i forhold til ajourført budget er på 5,9 mio. kr. På Sektor 1.42 Serviceudgifter er der et samlet forbrug på 66,0 mio. kr. og et ajourført budget på 66,3 mio. kr. Efter tillægsbevilling er der en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært ikke forbrugte Task Force bevillinger. På Sektor 1.43 Overførselsudgifter er der en samlet nettoudgift på 254,5 mio. kr. og et ajourført budget på 260,1 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 5,6 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært at forbrugsstoppet i Sociale Forhold og Beskæftigelse har haft større effekt i 2011 end forventet i september. Vedr. sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme er der merudgift på 1,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes lidt større aktivitet end forventet. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet mindreudgift på 23,2 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke-styrbare område er således på -0,6 %. Den samlede mindreudgift består af forskellige afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen. Nedenfor forklares de væsentligste afvigelser. På sygedagpengeområdet er der en mindreudgift på ca. 11 mio. kr. Afvigelsen skyldes færre lange sager end forventet i september, herudover er niveauet for regresindtægter lidt højere end forventet - på 17,8 mio. kr., hvilket er ca. 7 mio. kr. højere end forventningerne i forbindelse med byrådsbeslutning om regresindsatsen. Arbejdet med regres blev medio 2009 via udbud overdraget til privat aktør. På fleksjob og ledighedsydelsesområdet er der en mindreudgift på 19,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes, at der i fleksjobskønnet ikke i fuldt omfang er taget højde for afgang til ledighedsydelse. Afregningen til de kommunale institutioner foregår først i forbindelse med regnskabsafslutningen, og derfor vil skønnet i efteråret være forbundet med en vis usikkerhed. Registrering af fleksjobophør er forbundet med et vist tidsmæssigt lag. Med hensyn til ledighedsydelse har ca. 300 personer gået på ydelsen i mere end 18 måneder ud af de seneste 24 måneder. I disse tilfælde kan der ikke hjemtages refusion på ledighedsydelse. På kontanthjælpsområdet er der en merudgift på ca. 7 mio. kr. Der er konstateret et refusionstab på ca. 3 mio. kr. som følge af sanktionsreglen om manglende rettidighed. Der er en merudgift på 2 mio. kr. på førtidspensionsområdet. Førtidspensionsudgifterne kan være vanskelige helt eksakt at forudsige pga. variationer i tilkendelsesmønsteret fra måned til måned, samt der kan være forhold som efterreguleringer, mellemkommunale regninger mv. Udgifterne til jobtræning for forsikrede ledige udviser en mindreudgift på ca. 2,6 mio. kr. Budgettet blev løftet betydeligt i forbindelse med tillægsbevillingsansøgningen og på baggrund af en væsentlig stigning i antallet af personer i jobtræning. Merudgifterne er dog ikke slået igennem i 2011.

20 Der er en mindreudgift på 4,2 mio. kr. vedrørende A-dagpenge. Der er en merudgift på løntilskud mv. vedr. forsikrede ledige på ca. 2,1 mio. kr. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Den i ovenstående tabel opgjorte ramme på sektor 1.42 og 1.43 skal korrigeres som følge af, at der eksisterer en budgetmodel vedrørende de forsikrede ledige. Bruttorammen opgøres på baggrund af antal helårspersoner gange et statslig fastsat rådighedsbeløb (7.065 personer* kr.) Denne ramme sættes i forhold til bruttoudgifterne til forsikrede ledige (på funktion , , og og , samt 6.53). Der fremkommer et bruttounderskud som korrigeret for 50% refusion angiver nettounderskuddet. * Bruttoudg Antal Personer Råd.beløb bruttoramme Nettooverskud I nedenstående tabel er underskud vedr. delrammen for øvrige (de ikke forsikrede) opgjort til 4,8 mio. kr. Sammenlagt med nettounderskuddet på budgetmodellen for de forsikrede på 1,3 udgør underskuddet i alt 6,1 mio. kr. Jf. de almindelige rammeopgørelser under Resume af årets resultat ovenfor udgør underskuddet 4,5 mio. kr. på sektor 1.42 og Det samlede underskud på sektor 1.42 og 1.43 skal derfor reguleres med 1,5 mio. kr. Netto 1000 kr Forbrug Ramme Over-skud S 142 Forsikrede S142 øvr * * -145 S143 Forsikrede S143 Øvr * Ialt Anm: delrammen for øvrige er fundet ved tage den samlede ramme for 142/143 og fratrække rammen vedr. forsikrede ledige opgjort til 1,9 mio. kr. på 142 og 45,9 mio. kr. på sektor 143 (budget 2011 på fkt og ). I nedenstående tabel er denne regulering indført i særlig kolonne korrektioner i øvrigt. Korrektionen foreslås pga. primoopsparingens fordeling foretaget på sektor 142. Den fremadrettede rammekorrektion i 2012 dog foretaget på sektor 143 da størstedelen af indsatsen finansieres her. Rammekorrektion i 2013 og frem foretages i afdelingens budget. Vedrørende budgetmodellen for de ikke forsikrede foreslås ingen efterregulering.

21 Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Korrektioner i øvrigt Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme I alt Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 Administration viser et mindreforbrug på 17,4 mio. kr. i forhold til rammen i Mindreforbruget skyldes tidsforskudte projektudgifter og Lov og cirkulæreprogram for Hertil kommer besparelser som følge af ansættelses-, forbrugs- og visitations-stoppet i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt summen af en række afvigelser i forhold til forventet regnskab. Der skal tillægges saldokorrektion på i alt ca. -0,9 mio. kr. på rammen (-0,4 mio. kr. som følge af efterregulering af løn-fremskrivningen, samt barselskorrektion på 0,7 mio. kr., korrektion på 0,014 mio. kr. som følge af den vedtagne model på regresområdet samt 0,8 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet samt -1,9 mio. kr. vedr. overførsel til anlæg). Der er et overskud på 17,4 mio. kr. Rammekorrektioner på -0,9 mio. kr. Der et overskud overført fra 2010 på 2 mio. kr. Samlet set er der en akkumuleret opsparing på 18,5 mio. kr. ved udgangen af Heraf vedrører 4,7 mio. kr. midler modtaget i 2010 til feriepenge til tidligere statslige ansatte i Jobcentret. På sektor 1.42/1.43: er der en merudgift i forhold til rammen på 4,5 mio. kr. Merudgiften skyldes, at de nødvendige aktivitetstilpasninger i forbindelse med refusionsomlægningerne på Beskæftigelsesområdet gradvist er indfaset i løbet af Lovændringerne blev vedtaget i december 2010 hvor en række aftaler mv. allerede var indgået. Derfor var aktivitetsniveauet primo 2011 for højt i forhold til de nye forudsætninger. Jf. budgetmodellen for forsikrede foreslås en saldokorrektion på -1,5 mio. kr. på sektor 1.42 Der foreslås saldokorrektion på -0,25 mio. kr. vedrørende nyt lønskøn for sektor 1.42/1.43. Primo 2011 var der en samlet opsparing på 9,9 mio. kr. Overskuddet i forhold til rammen var - 4,5 mio. kr. og statuskorrektioner udgør i alt -1,8 mio. kr. hvorefter der ultimo 2011 er en akkumuleret opsparing på 3,6 mio. kr. på 1.42 og På sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme er der en merudgift i forhold til rammen på 12,5 mio. kr. som hovedsageligt skyldes, at rammen ikke korrigeres i forbindelse med tillægsbevillingen, hvor forbrugsskønnet reguleres budgetmæssigt. Jf. den vedtagne rammereguleringsmodel på området foreslås en saldokorrektion på 12,5 mio. kr., så rammen tilpasses det faktiske nettoforbrug.