SOCIAL INTEGRATION AF UDSATTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL INTEGRATION AF UDSATTE"

Transkript

1 SOCIAL INTEGRATION AF UDSATTE - ASPEKTER VED UDSLUSNING OG EFTERVÆRN Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Tlf Blå Kors Danmark Enhed for forskning, dokumentation og innovation Jes Jessen

2 SOCIAL INTEGRATION AF UDSATTE - ASPEKTER VED UDSLUSNING OG EFTERVÆRN Jes Jessen Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen December 2011

3 Journalnr ALKOHOL Forskningsafdelingen Blå Kors Danmark Forskningsprojekt: Udslusning og efterværn ISBN: Layout: Inger-Lis Sørenen Forsidefoto: Helene Bagger Blå Kors Danmark Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Tlf

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 Valg af litteratur Resumé På vej mod en sammenhængende og gennemtænkt indsats Konteksten skaber indholdet indholdet skaber konteksten Konteksten Betegnelser og tankesæt Social integration og social inklusion Målgruppen for udslusning og efterværn Indsatsen for socialt udsatte er fyldt med dilemmaer Enhver indsats har udgangspunkt i et menneskesyn Årsager til social udsathed the black box Kan omsorg og empowerment forenes? Autonomi og stabilitet kan kollidere med kravet om udvikling.39 Overgreb og formynderi kontra omsorgssvigt Når borgerens ønske ikke harmonerer med faglig ansvarlighed Forskellige aktører kan have forskellige dagsordener De stærke og de svage når målinger rammer forbi effekten Afrunding refleksion på en usikker vej Konkrete indsatser i udslusning og efterværn Mål med udslusning og efterværn En helhed af hvad? Aspekter ved konkrete metoder til udslusning og efterværn Udredning og handleplan Brobygning Fortsat og/eller genoptaget behandling Fortsat kontakt til boenhed Etablering af formelt og uformelt netværk Væresteder Sociale mentorer Bostøtte, støtte- og kontaktpersonordning (SKP) og andre udgående funktioner... 79

5 CTI og case-management Bolig, med og uden støttefunktioner Beskæftigelse Sammenfatning Helhedsindsats organisatoriske barrierer og forudsætninger Barrierer nogle eksempler Anbefalinger Organisatoriske rammer og struktur Koordinationsrollen Den kommunale handleplan Forudsætninger hos borgeren for at indsatsen nytter Et spørgsmål om udslusningsparathed Motivation og adfærd Mestring Afrunding Litteraturoversigt

6 1. Indledning Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark har valgt at sætte fokus på udslusning og efterværn for socialt udsatte borgere, der har været i rusmiddelbehandling eller har boet en periode på en boenhed på grund af misbrug eller andre sociale problemer. Selv om der findes begrænset dokumentation herfor, synes der at være bred enighed om, at overgange mellem indsats og egen bolig eller fra én indsats til en anden indsats indebærer en stor risiko for tilbagefald eller brud i en ellers positiv udvikling, hvad angår udsathed, livskvalitet og socialt funktionsniveau (Sundhedsstyrelsen, 2006). Allerede i ovenstående korte introduktion har vi foretaget talrige valg og indforståede koblinger: Er der en entydig definition af, hvad udslusning og efterværn er? Er det entydigt, hvad der forstås ved behandling for misbrug af rusmidler? Er det muligt at afgrænse en problemstilling til alkoholmisbrug, når misbrug oftest er multifaktorielt og koblet til en lang række andre sociale og sundhedsmæssige problemstillinger? I samme øjeblik man går i gang med at forholde sig til en gruppe af mennesker med bestemte problemer, træffer man en lang række implicitte valg med hensyn til menneskesyn, samfundsansvar, personligt og mellemmenneskeligt ansvar, syn på misbrug, videnskabssyn og så videre. Det er ikke muligt at være neutral, og forskning på dette område kan ikke være neutralt. Vi har derfor valgt ikke at lade os styre for meget af almindelige videnskabelige konventioner. Vi opfører os gerne en smule respektløst over for traditionelle videnskabelige krav ikke fordi det i sig selv er et formål at være respektløs, men fordi vi også tror på erhvervet erfaring og sund fornuft, uden at enhver konklusion behøver at være evidensbaseret, og fordi konventionerne nogle gange er begrænsende på en måde, der ikke synes hensigtsmæssig. Så der kan sagtens stilles kritiske spørgsmål til dette forskningsprojekt om udslusning og efterværn, det har vi ikke noget problem med. Fokus er nemlig på at medvirke til at bane vejen for gode og hensigtsmæssige løsninger for mennesker, der ikke har det liv, de egentlig ønsker, fordi omstændighederne eller valg, de selv Social integration af udsatte 5

7 har truffet, har bragt dem ud i misbrug, hjemløshed eller andre former for social udsathed. Vi ønsker naturligvis ikke at være uvidenskabelige, men vi tillader os indimellem nogle antagelser, der ikke nødvendigvis er videnskabelig dokumentation for. Én af de første antagelser, vi vil tillade os, er, at det er uhensigtsmæssigt at være så nøjeregnende med, hvilken specifik problemstilling de mennesker har, som vi fokuserer på. Der er en tendens i forskning, undersøgelser og tilrettelæggelse af den offentlige indsats til, at man fokuserer meget på den specifikke problemstilling: Er der tale om alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed, psykisk sygdom, personlighedsforstyrrelser, manglende beskæftigelse eller en anden specifik problemstilling? Og vi vil straks slå fast: Selvfølgelig er der store forskelle. For eksempel har alkohol og stoffer forskellig kemisk indvirkning på hjernen og påvirker kroppen på forskellig måde. Årsager til misbrug og demografisk sammensætning af de forskellige grupper er også forskellige, og så videre. Men samtidig findes der omfattende dokumentation for, at der er meget store overlap: 25% af hjemløse har en fysisk sygdom, og 37% har en psykisk sygdom. 70% af de hjemløse har én eller anden form for misbrug, 44% af de hjemløse har et alkoholmisbrug (Benjaminsen, 2007). Andre undersøgelser har dokumenteret, at op imod 80% af hjemløse er alkoholmisbrugere (Geerdsen, 2005). Udenlandske undersøgelser har vist, at 40-65% af langtidsstofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (Thylstrup, 2007). Undersøgelser i Danmark har dokumenteret, at omkring 85% af borgere i døgnbehandling for alkoholmisbrug har mindst én personlighedsforstyrrelse (Nielsen, 2008). Der tales meget om helhedsorienteret indsats, men undersøgelser og indsatser er ofte partielle, det vil sige, de beskæftiger sig med en delmængde af den samlede problemstilling. I øjeblikket er der i forlængelse af regeringens hjemløsestrategi (Indenrigs- og socialministeriet, 2009) stærk fokus på at mindske antallet af hjemløse, og undersøgelser, metodeudvikling, handleplaner og så videre i styrelser og kommuner har fokus på hjemløshed som noget specifikt, uden at det særligt tydeligt kobler til eksempelvis misbrug og psykiatri. Det forekommer ikke specielt hensigtsmæssigt, når man ved, at problemerne hænger snævert sammen, og man har en formodning om, at det er mest effektivt, hvis 6 Social integration af udsatte

8 man angriber problemstillingerne samlet. Ingen ved nemlig, hvad der er årsag til hvad. Derfor kan det også virke uhensigtsmæssigt, at problemstillingerne lovgivningsmæssigt er spredt: Stofmisbrug behandles i henhold til serviceloven, alkoholmisbrug behandles i henhold til sundhedsloven, botilbud for alkoholmisbrugere er etableret i henhold til serviceloven, men her foregår i virkeligheden også behandling, misbrug skal håndteres af kommunerne, psykisk sygdom håndteres af regionerne og så videre. Vi refererer til publikationer, der primært omhandler hjemløshed, og vi inddrager omtale af indsatser, der primært er knyttet til stofmisbrug, alkoholmisbrug eller anden form for social udsathed, fordi vi grundlæggende mener, at målgrupperne reelt er stærkt overlappende, og at der er meget lidt, der taler for, at man ikke kan overføre metoder og erfaringer på tværs af disse problemstillinger. Naturligvis medmindre der er tale om medicinske metoder, der specifikt behandler virkningerne af konkrete stoffer, men projektet beskæftiger sig alene med den sociale indsats. Vi mener altså, at det måske mest ud fra en sund fornuft tænkning er uhensigtsmæssigt at dele problemstillinger og løsninger op i forhold til enkeltproblemstillinger. Denne rapport er én ud af to publikationer fra forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark om udslusning og efterværn. Den opregner forskellige aspekter ved udslusning og efterværn på baggrund af en gennemgang af udvalgt dansk publikationer. Temaerne er affødt af de temaer, vi har mødt ved gennemlæsning af de udvalgte publikationer. Den anden rapport beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt behandlings- og boinstitutioner i Danmark om deres holdninger og faktiske indsats, hvad angår udslusning, herunder brobygning og efterværn. Valg af litteratur Publikationssøgningen har som udgangspunkt udelukkende rettet sig mod danske publikationer og danske erfaringer. Der er foretaget enkelte afstikkere til udenlandske publikationer, hvor vi i den danske publikation er stødt på referencer, som vi har betragtet som relevant supplement til den danske publikation, men det er sket i meget begrænset Social integration af udsatte 7

9 omfang. Publikationssøgningen har primært rettet sig mod anerkendte danske forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder på det sociale område. Det vil sige Center for Rusmiddelforskning (CFR), SFI Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, Anvendt kommunal forskning (AKF), Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet, herunder Servicestyrelsen og Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC). I forhold til disse organisationer er deres publikationsoversigter for de seneste 10 år gennemgået for udgivelser, der vedrører udslusning, efterværn, hjemløshed og ordninger, der i øvrigt knytter sig til misbrug og hjemløshed. Søgningen er gennemført lidt på fornemmelser, idet der er meget få publikationer, der direkte omhandler udslusning og efterværn, men en del publikationer behandler emner, der relaterer sig til området. Studiet er således på ingen måde fuldt dækkende, men vi mener at komme omkring området i store træk og dermed som minimum give et vist overblik og en introduktion til, hvilke elementer der må indgå i en mere sammenhængende strategi for udslusning og efterværn. Publikationen fra Videns- og formidlingscentret for Socialt Udsatte (VFC, 2005, Social integration) er, på trods af dens forholdsvis korte omfang, blevet én af hovedreferencerne, fordi den også har en helhedsorienteret tilgang og på mange måder holdningsmæssigt ligger tæt på denne publikation. 8 Social integration af udsatte

10 2. Resumé Nedenfor gives en kort oversigt over publikationen og herunder pointerne i de enkelte kapitler. Kapitel 3 beskriver formålet med denne publikation, som er at sammenfatte aspekter ved udslusning og efterværn efter bo- og behandlingstilbud med henblik på at skabe den fornødne refleksion og inspiration i planlægningen af tilbud. Publikationen bygger på primært danske undersøgelser og publikationer suppleret med enkelte udenlandske. Vi finder i virkeligheden begrebet social integration mere tidssvarende og dækkende end begreberne udslusning og efterværn, men har valgt at benytte disse begreber, blandt andet fordi det er de mest gængse begreber. Vores egen forståelse af begreberne er, at udslusning omhandler den indsats, der tilbydes brugere under opholdet på en bo- eller behandlingsinstitution, som retter sig mod den efterfølgende tilværelse i eget hjem. Brobygning er en del af udslusningsindsatsen og omhandler etablering af samarbejde med relevante aktører. Efterværn dækker over den indsats, der efter opholdet på en bo- eller behandlingsenhed kan være med til at fastholde borgeren i eget hjem med en høj grad af livskvalitet. Det er vigtigt at skelne mellem social inklusion, som handler om systemets eller samfundets evne til at rumme socialt udsatte, og social integration, som fokuserer på de socialt udsattes egen aktive medvirken til at blive en del af fællesskabet. Kapitel 4 problematiserer afgrænsningen af målgruppen for udslusning og efterværn. Pointen er, at såvel indsatser som undersøgelser tager udgangspunkt i en differentiering af socialt udsatte, eksempelvis i hjemløse, alkoholmisbrugere, psykisk syge med videre. Undersøgelser har imidlertid vist, at der er overordentligt stort overlap grupperne imellem, og at mange socialt udsatte karakteriseres ved at besidde et helt kompleks af problemer. Ønsket om at differentiere skyldes dels den generelle vestlige tankegang, hvor man er tilbøjelig til at betragte sociale problemer i en lineær årsag-virkning-sammenhæng, dels organiseringen Social integration af udsatte 9

11 af den sociale indsats, som oftest er specialiseret i forhold til specifikke problemer. I publikationen her argumenterer vi imidlertid for en helhedsbetragtning, både på de socialt udsatte og på indsatsen, som i øvrigt skal være individuelt tilpasset. Vi finder belæg for dette perspektiv i de refererede publikationer. I kapitel 5 gennemgår vi en række etiske fordringer og dilemmaer, der karakteriserer området. Dilemmaerne gør sig ikke specielt gældende i forhold til udslusning og efterværn, men i forhold til hele indsatsen for socialt udsatte. At de er taget med i denne publikation er affødt af, at de er rejst i de anvendte publikationer, og vi finder, at det er væsentligt at pege på de refleksioner og overvejelser, enhver aktør på området bør gøre sig. Vi giver ingen svar, men ønsker at medvirke til, at de indsatser, der ydes i forhold til socialt udsatte, udøves på et reflekteret grundlag. Vi peger i kapitlet på følgende fordringer og dilemmaer: En opfordring til, at den enkelte aktør, om det er en kommune, en institution eller den enkelte medarbejder, forsøger at forholde sig eksplicit til sit menneskesyn, og hvilke konsekvenser det har for indsatsen Behovet for at gøre sig klart, om man har en holdning til årsagerne til social udsathed om det primært skyldes individuelle eller strukturelle forhold, eller om årsagerne er uigennemskuelige, og hvad det betyder for indsatsen I en tid hvor empowerment er et modebegreb, må man forholde sig til, hvad man så gør for socialt udsatte, som ikke er i stand til at tage ansvar for eget liv. Er empowerment en del af omsorgen, eller står omsorg og empowerment i et modsætningsforhold? Hvordan skal man forholde sig til, at forskellige aktører kommunale og private afdelinger og enheder har forskellige dagsordener, som kaster grus i maskineriet i forhold til en samlet koordineret indsats? Dertil kommer, at de socialt udsatte selv ikke nødvendigvis har samme dagsorden som systemet. Hvordan løser man dilemmaet mellem den udsattes ret til selvbestemmelse og systemets krav til udvikling, hvis den socialt udsatte ikke ønsker udvikling eller ikke magter det? 10 Social integration af udsatte

12 Kan man tillade sig at stille krav til andre menneskers livsstil og adfærd? Tilsvarende må man spørge, hvordan man forholder sig til på den ene side at begå overgreb eller formynderi og på den anden side at yde omsorgssvigt. Her er det nødvendigt at finde nogle metoder til at finde den rette balance. Også mellem fagligheden hos medarbejderne i socialt arbejde på den ene side og brugernes ret til selvbestemmelse kan der opstå dilemmaer, hvor det er nødvendigt at finde fagligt kreative løsninger, der samtidig er i overensstemmelse med de udsattes ønsker. I kapitel 6 drøftes målsætningen med udslusning og efterværn, og det uddybes mere konkret, hvad der forstås ved en helhedsorienteret indsats. Der præsenteres en model, der indeholder følgende elementer: Bolig oplevet som hjem Meningsfuld hverdag Brugerkompetencer (behov) Netværk Sundhed Orden i økonomi Efterfølgende gennemgås en række aspekter ved konkrete udslusningsog efterværnsindsatser. Der er ikke tale om en udtømmende liste over indsatser, men det vurderes alligevel, at de er nogenlunde dækkende for de væsentligste tiltag. Kapitlet indeholder en omtale af følgende indsatser: Udredning og handleplan Brobygning Fortsat og/eller genoptaget behandling Social integration af udsatte 11

13 Fortsat kontakt til boenhed Etablering af formelt og uformelt netværk Væresteder Sociale mentorer Bostøtte, støtte- og kontaktpersonordning og andre udgående funktioner CTI og case-management Bolig, med og uden støttefunktioner Beskæftigelse Kapitel 7 gennemgår nogle barrierer og forudsætninger i det sociale system, for at der kan ydes en helhedsorienteret udslusnings- og efterværnsindsats. Blandt barriererne peges på forskellige opfattelser og sprog hos såvel de socialt udsatte som i forskellige dele af det sociale system. Der opfordres til en mere konstruktiv dialog parterne imellem, så der kan findes hensigtsmæssige løsninger. Det er nødvendigt at finde frem til nogle organisatoriske rammer og strukturer, der i højere grad er egnede til at fremme koordination og helhedsorientering. En casemanagement funktion samt anvendelse af handleplanen som omdrejningspunkt kan være blandt løsningerne. Tilsvarende peger kapitel 8 på nogle forudsætninger hos brugerne, der er afgørende for, at indsatsen bærer frugt. Vi diskuterer begreberne udslusningsparathed, motivation, adfærd og mestring. Kapitel 9 afrunder kort publikationen med at pege på, at der tilsyneladende er et stigende fokus på behovet for en veltilrettelagt udslusnings- og efterværnsindsats, herunder at det er nødvendigt at anlægge en mere helhedsorienteret tilgang. 12 Social integration af udsatte

14 3. På vej mod en sammenhængende og gennemtænkt indsats Som nævnt er det vores indtryk, at området det vil sige indsatser, der vedrører alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse og socialt udsatte i bredere forstand er præget af fragmentering. Det offentlige system er ikke særligt case-management-orienteret forstået på den måde, at man tager hånd om en borgers samlede problemkompleks i en vedholdende, langsigtet, koordineret og målrettet indsats. Årsagerne hertil er sikkert mange. Økonomi, specialisering, sektoropdeling, forskellige fagligheder, manglende viden og mange andre faktorer spiller ind. Dette forholder vi os ikke så meget til i denne publikation. Men vi håber alligevel, at en sammenfatning af en del af den høstede viden og erfaring kan medvirke til at inspirere til en mere sammenhængende indsats hvad angår udslusning og efterværn. Vi har umiddelbart tre formål med publikationen: Sammenfatte og sammenkoble holdninger og viden om udslusning og efterværn i en overskuelig form. Som nævnt har vi det indtryk, at man i undersøgelser oftest har beskæftiget sig med delelementer af området. Vi ønsker derfor at præsentere holdninger og viden på området i en helhed, idet det er vores påstand, at en effektiv udslusnings- og efterværnsindsats for socialt udsatte forudsætter en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Det andet formål er derfor at skabe et grundlag for en sammenhængende udslusnings- og efterværnsindsats. Oprindeligt havde vi en ambition om at kunne gennemføre et forsøg med et innovativt modelprojekt, som Blå Kors Danmark kunne afprøve i praksis. Dette ville organisationen dog ikke kunne gøre alene, blandt andet fordi datagrundlaget ville være for lille, og vi har i undersøgelsesprocessen vurderet, at der i første omgang ikke så meget er behov for innovation, fordi der foreligger udmærket dokumentation for velegnede delelementer. Men der mangler en sammenkobling i en helhedsorienteret indsats. Vi håber derfor, at dette projekt vil in- Social integration af udsatte 13

15 spirere aktører til et samarbejde for at iværksætte en sådan helhedsindsats. Det tredje formål er i denne inspiration at medvirke til at øge bevidstheden om de dilemmaer, der skal tackles, og de valg, man uvægerligt må træffe, når man iværksætter en indsats. Vi præsenterer ikke noget nyt, men sammenkobler blot nogle af de betragtninger, der er gjort i publikationerne omkring de konkrete indsatser, der indgår i en helhedsmodel. Det gør vi for at sikre, at valget af indsatser ikke sker i blinde, men ud fra en bevidst forholden sig til de mennesker, man laver indsatsen for, og så man bevarer respekten for dem. Vi håber med andre ord at medvirke til, at indsatsen bærer præg af ordentlighed og reflekteret etik. 14 Social integration af udsatte

16 4. Konteksten skaber indholdet indholdet skaber konteksten Begreberne udslusning og efterværn bliver brugt i flæng i skrift og tale, når det på én eller anden måde handler om at sikre en god overgang fra én indsatstype til typisk en tilværelse i egen bolig. Imidlertid er det langt fra entydigt, hvad der forstås ved udslusning og efterværn, og hvad man skal udsluses fra eller til. Dertil kommer, at begreberne kan tolkes værdiladet, som vi kommer ind på nedenfor. Konteksten For det første kan man spørge til, hvilken situation der er tale om. Forskningsprojektet ønsker først og fremmest at sætte fokus på situationer, hvor en socialt udsat borger har befundet sig en periode på en institution eller en institutionslignende indsats med henblik på at få intensiv hjælp til at komme ud af misbrug eller få sat gang i at løse sine sociale problemer, for efterfølgende at skulle klare sig i egen bolig med mere eller mindre støtte. Som udgangspunkt har borgeren altså opholdt sig i indsatsen i form af døgnophold, men eksempelvis kan dagophold med overnatning i eget hjem også indgå, fordi det kan betragtes som såkaldt funktionel hjemløshed, idet borgeren ikke magter at klare sig selv i egen bolig. Disse bo- og behandlingstilbud kræver, at borgeren er visiteret fra kommunen. Imidlertid handler de fleste publikationer om udslusning efter ophold på pensionat, herberg og forsorgshjem, hvor borgeren selv kan henvende sig. Disse er også inddraget i projektet, fordi der er en stor grad af problemsammenfald med disse. Der kan altså være tale om flere forskellige kontekster, altså udslusning fra og efterværn efter: døgnbehandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens 141 intensiv dagbehandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens 141 ophold på en boenhed i henhold til servicelovens 107 eller eventuelt 108, selvom en del beboere i 108 aldrig vil kunne komme til at klare sig i egen bolig, f.eks. på grund af et stort plejebehov Social integration af udsatte 15

17 ophold på pensionat, forsorgshjem eller evt. herberg i henhold til servicelovens 110 Indgangsvinklen er alkoholmisbrug, som ofte er sammenfaldende med andre former for misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom. Der fokuseres derfor ikke på døgnbehandling for stofmisbrug efter servicelovens 101, vel vidende at mange misbrugere har et blandingsmisbrug. Udslusning knytter sig til forberedelsen på at skulle flytte i egen bolig efter ophold på én af de nævnte typer af enheder og til selve flytningen, medens efterværn knytter sig til den indsats, der gøres for at kunne mestre at bo hjemme og trives med det. Denne bevægelse kan imidlertid være en proces, der består af flere trin, eventuelt indeholdende nogle mellem-boformer, inden borgeren kan flytte i egen bolig. Betegnelser og tankesæt Vi har ikke fundet en fælles entydig definition på begreberne udslusning og efterværn. Tværtimod kan begreberne problematiseres. I en publikation fra Viden- og formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC, 2005, Social integration) peger man også på, at begreberne ofte bruges som udtryk for den samme indsats. Der refereres til flere begreber: Udflytning, udslusning, efterværn, efterforsorg, bostøtte. VFC argumenterer med, at forsorgsbegrebet er knyttet til institutionsbegrebet, som er blevet ophævet i forbindelse med vedtagelsen af serviceloven. I modsætning til den tidligere sociallovgivning, som i højere grad var præget af et institutionelt tankesæt, hvor borgeren var den mere passive, hvor der skulle sørges for (forsorg) borgeren, indførte man ved vedtagelsen af serviceloven i højere grad et tankesæt karakteriseret ved mestring af eget liv, altså en empowerment-tankegang. VFC-publikationen præsenterer nedenstående model, der på en overskuelig måde forklarer de forskellige begreber i relation til en 110-enhed. Bemærk, at tidslinien ikke er sammenfaldende mellem henholdsvis indflytning-udflytning og udslusning-efterværn-bostøtte, idet efterværn først finder sted efter udflytning. 16 Social integration af udsatte

18 Indflytning: Dialog/bevidstgørelse af bruger Afklaring af fremtid Udredningssamtaler Orientering om rammer og indblik i tilbud Udslusning understøttes af pædagogisk praksis Handleplan udformes og revideres løbende Kommunerne inddrages Samarbejdsaftaler (relationer mellem bruger og medarbejder) Udflytning: Praktiske forhold Jævnlig evaluering af handleplan og samarbejdsaftale Bruger bliver selvhjulpen kommuner tager over Forløbet er individuelt tilrettelagt og Brugeren er i centrum Forebyggende indsats Udslusning: Efterværn: Bostøtte: Starter i boform Praktisk støtte Stærk tilknytning til boformen Afklare beboerens ressourcer Efter udflytning De bløde værdier Vænner sig til egen bolig Tilknytning til boformen Afprøve beboerens ressourcer Støtte til at bevare bolig Svag eller ingen tilknytning til bo-formen Fastholde beboerens ressourcer I publikationen fra VFC introducerer man imidlertid et alternativt samlebegreb, nemlig social integration, og redegør for det grundsyn, der ligger bag begrebet. Social integration defineres som en gradvis metodisk proces, som sætter opfyldelsen af den hjemløses behov som den centrale forudsætning for en integration i samfundet. Videre skriver man, at det overordnede formål med social integration i samfundet er, at den enkelte hjemløse bliver i stand til at opretholde en for ham varig, tilfredsstillende og ligeværdig stilling i samfundet. VFC lægger op til, at målet for indsatsen er at bidrage til at kvalificere målgruppen som handlende subjekter inden for visse bestemte praksisfelter og bestemte materielle, sociale og juridiske rammer og vilkår. Tankesættet karakteriseres ved en helhedstænkning, der retter sig mod flere sider af tilværelsen: Arbejde, fritid, undervisning, netværk og sundhed. Indsatsen skal rette sig mod netværk, bolig, aktiv hverdag/arbejde og sundhed. Social integration af udsatte 17

19 Vi kan på mange måder tilslutte os denne definition og dette grundsyn, så i bund og grund er det denne opfattelse, der gerne må læses ind i publikationen. Vi har dog valgt at fastholde en pragmatisk tilgang til begreberne på den måde, at betegnelsen social integration som indsats kun i mindre grad er slået an i praksis. De fleste publikationer taler fortsat om udslusning og efterværn, og det samme har de enheder gjort, som vi har talt med. Vi har spurgt mere ind til anvendelsen af begreber i spørgeskemaundersøgelsen, som behandles i en særskilt publikation. Man kunne naturligvis argumentere for, at hvis der er behov for at ændre et tankesæt, skal man netop bruge sproget til dette, idet sproget ud fra en socialkonstruktivistisk tankegang er med til at skabe virkeligheden. Men som sagt har vi i stedet valgt primært at bruge begreberne udslusning og efterværn for bevare koblingen til de publikationer, der refereres til. Der er fordele og ulemper ved at skelne mellem udslusning og efterværn. En fordel ved at adskille begreberne kan være, at der i praksis er tale om to adskilte procesforløb med hver sine aktører, omend der er overlap. Fælles for de to procesforløb er imidlertid, at de tilsammen har til formål at hjælpe borgeren til at blive integreret i samfundet. En lille pudsighed er, at i forbindelse med samtaler med Servicestyrelsen er vi blevet belært om, at begrebet efterværn er reserveret til den indsats, der gøres for at hjælpe børn og unge efter ophold på et opholdssted, og som sådan ikke kan benyttes som betegnelse på misbrugs- eller hjemløseområdet. Ikke desto mindre benytter såvel Socialministeriet som alle andre aktører på området begrebet efterværn, så her synes Servicestyrelsens begrebskonsulenter at kæmpe en umulig kamp, og de har ikke selv præsenteret alternative begreber. Selv om der i praksis er tale om delvist adskilte processer og aktører, opfatter vi udslusning og efterværn som snævert sammenhængende, og processerne kan være svære at adskille. Er en udslusningsbolig en udslusnings- eller en efterværnsindsats? Afhænger det af, om udslusningsboligen befinder sig på samme matrikel som behandlings- eller boenheden? I praksis er det for så vidt ikke så vigtigt, men principielt er det vigtigt at forholde sig til, hvad der er tale om. 18 Social integration af udsatte

20 Forskningsafdelingen opererer i dette forskningsprojekt med følgende definitioner på begreberne: Udslusning defineres som en indsats, der tilbydes den enkelte bruger under opholdet/behandlingen for at forberede og sikre en god overgang fra ophold/behandling i enheden til typisk egen bolig og for at skabe de bedst mulige forudsætninger for at blive fastholdt i det opnåede funktionsniveau og fortsætte en positiv udvikling. Udslusning ophører, når borgeren er veletableret i den nye kontekst. Det opnåede funktionsniveau kan handle om fravær af afhængighed, fysisk-, psykisk- og socialt funktionsniveau, livskvalitet og selvværd/selvtillid. Efterværn defineres som en kortere- eller længerevarende indsats, der iværksættes efter udslusning, og som har til formål at fastholde og forstærke det opnåede funktionsniveau og ressourcer, forebygge tilbagefald og skabe grundlag for en fortsat positiv udvikling. En enheds efterværnsindsats kan være et supplement til indsatser fra andre aktører, typisk kommunen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at efterværn ikke er det samme som efterbehandling. Efterbehandling er en del af en behandlingsenheds kerneydelse og handler isoleret set typisk om at afhjælpe afhængighed. Vi har valgt at operere med et særskilt element i udslusningsindsatsen, nemlig brobygning. Brobygning defineres som etableringen af de kontakter og procedurer, der finder sted mellem enheden og andre aktører, typisk kommunen, for at sikre samarbejde og koordinering omkring en god udslusning for en konkret borger. Brobygning består endvidere af initiativer, der sættes i værk for at etablere eller genetablere en god relation mellem borgeren og det formelle netværk, det vil sige sagsbehandler, praktiserende læge eller andre myndighedspersoner. Ovenstående definitioner præsenteres for at tilkendegive, hvilken fortolkningsmæssig forståelse vi har anlagt på forhånd. Disse definitioner Social integration af udsatte 19

21 kan naturligvis ikke antages at være gældende for den indsats, der er beskrevet i forskellige publikationer om udslusning og efterværn, så i de følgende kapitler kan der ligge helt andre forståelser i de indsatser, der præsenteres. Men det er vores opfattelse, at forskellige perspektiver og tilgange sagtens kan spille sammen og inspirere hinanden gensidigt, fordi de problemstillinger hos målgrupperne, som indsatserne skal tage hånd om, er så komplekse, at der er plads til et utal af nuancer, jævnfør indledningen. Det vigtige er at gøre sig klart, at hver gang man sætter en indsats i gang, træffer man nogle valg, og ofte er de ubevidste. Når vi i ovenstående anvender udtrykket egen bolig, tænkes der på egen selvstændig bolig, f.eks. hus, almen bolig eller værelse. Spørgsmålet er imidlertid, om campingvogn, telt eller bænk også kan betragtes som bolig. Og er hjemløs det samme som boligløs? Hvad er et hjem? Dette spørgsmål tages op i afsnittet om bolig side 88. Under alle omstændigheder omhandler udslusnings- og efterværnsindsatsen også personer, der ikke har nogen bolig eller hjem, når de flytter fra bo- eller behandlingsenheden. Social integration og social inklusion Principielt er det vigtigt at skelne mellem social inklusion og social integration (Kristensen, 2007). Begge begreber kan defineres og afgrænses på mange forskellige måder, jævnfør Kristensen. Men beskrevet i en forenklet form kan man sige, at social inklusion handler om, hvorvidt omgivelserne ønsker at rumme en bestemt målgruppe og handler i overensstemmelse hermed. I virkeligheden handler en stor del af denne publikation om social inklusion: Indretter vi boligmarked, arbejdsmarked, sociale systemer og så videre på en måde, der viser, at vi reelt ønsker at inkludere socialt udsatte borgere? Er de krav, samfundet stiller, reelt udtryk for et ønske om at komme i møde og rumme hjemløse, misbrugere, psykisk syge og socialt sårbare mennesker? Er et mål om at normalisere en bestemt gruppe mennesker udtryk for vilje til social inklusion? Social inklusion handler således i høj grad om at fjerne barrierer, om at lette adgangen til at blive en del af en sammenhæng. Social integration har fokus på den enkelte socialt udsatte borger som et selvstændigt aktivt individ. Social integration indebærer, at den socialt 20 Social integration af udsatte

22 udsatte selv ønsker at blive en del af en sammenhæng en familie, et netværk, et system, en arbejdsplads, et lokalsamfund, eller hvordan man nu afgrænser konteksten. En person kan være inkluderet uden at være integreret; men en person kan ikke være integreret uden at være inkluderet. Social integration er altså mere omfattende, idet det både indebærer at fjerne barrierer og at skabe motivation hos den person, der skal integreres, og i det system, personen skal integreres i. Kristensen refererer til teorier, der argumenterer for, at det at høre til er et af de mest fundamentale menneskelige motiver, så på den måde er såvel social inklusion som social integration en afgørende målsætning i arbejdet med socialt udsatte. I den resterende del af publikationen opereres alene med begrebet social integration eller mere operationelt udslusning og efterværn. Social integration af udsatte 21

23 5. Målgruppen for udslusning og efterværn Denne rapporten handler om udslusning og efterværn, så spørgsmålet om, hvem målgruppen er, er i og for sig nemt at svare på: Målgruppen er de mennesker, der skal udsluses til eget hjem efter ophold på bo- og behandlingsenheder og hjemløseinstitutioner, og som har behov for efterfølgende støtte for på sigt at kunne klare sig selv. Hvis der skal skabes en effektiv udslusnings- og efterværnsindsats, er det imidlertid nødvendigt at kigge lidt mere på, hvad der karakteriserer disse mennesker, og især, hvilket perspektiv man må have på deres problemer. Én af de ting, der gør det så vanskeligt at beskæftige sig med udsatteområdet, er, at det at være socialt udsat er en overordentlig diffus betegnelse. Allerede betegnelsen udsat er problematisk: Hvem definerer, hvad det indebærer at være socialt udsat? Er det borgeren selv, er det de andre normale borgere, eller er det systemet? Man kan sagtens forestille sig to mennesker med de samme problemer målt på objektive karakteristika, hvor den ene vil betragte sig som socialt udsat, den anden ikke. Så der er også et subjektivt eller individuelt element i betegnelsen. Rådet for Socialt Udsatte er ifølge deres hjemmeside talerør for hjemløse, narkomaner, prostituerede, sindslidende, alkoholikere og andre socialt udsatte. Allerede denne afgrænsning afspejler, at der er tale om en meget bred gruppe af mennesker. Ikke alle fra disse grupper vil betegne sig selv som socialt udsat. Eksempelvis findes der prostituerede med store indtægter, der selv har valgt deres erhverv, og der findes alkoholikere i høje stillinger, som aldrig bliver opdaget. Som nævnt i indledningen er mange socialt udsatte karakteriseret ved at besidde et helt kompleks af problemer. For at fortsætte listen fra indledningen: Hjemløse, der har benyttet forsorgshjem, har vanskeligere ved at komme i beskæftigelse, hvis de også har et alkoholproblem, eller hvis de er på dagpenge/kontanthjælp. Omkring 80% af hjemløse med alkoholproblemer, som har været på forsorgshjem, har været dømt for kriminalitet (Geerdsen, 2005). Og sådan kan man fortsætte eksemplerne på, at problemstillingerne overlapper på kryds og tværs. 22 Social integration af udsatte

24 Ofte er kompleksiteten lang større end disse forholdsvis objektivt konstaterbare problemer er udtryk for: Der kan være tale om manglende socialt netværk eller netværk, hvor hele samværet handler om misbrug eller kriminalitet, manglende kontakt til familie, ringe selvværd, ringe opvækstvilkår, hvor man ikke har fået omsorg og kærlighed, og hvor man ikke er blevet bibragt almen viden om adfærd og normer og så videre. Målgruppen er heller ikke statisk, den ændrer sig. Eksempelvis har man ved undersøgelser omkring boformer for hjemløse kunnet konstatere, at der er kommet nye typer af brugere til, som man ikke har set i disse boformer tidligere (VFC, 2005, Social integration), eksempelvis: sindslidende stofmisbrugere med adfærdsproblemer unge med en lang række institutionstilbud bag sig flygtninge/indvandrere I en publikation fra SFI er der en udmærket illustration, der viser, at målgruppen ikke er homogen. Målgruppen er meget forskelligartet, men samtidig er der en høj grad af overlap mellem forskellige problemstillinger (Fabricius, 2005). Illustrationen er gengivet nedenfor: hjemløse misbrugere kriminelle sindslidende Social integration af udsatte 23

25 Et forsøg på en afgrænsning af målgruppen kan således være, at de socialt udsatte, der er målgruppe for udslusnings- og efterværnsaktiviteter, typisk: har flere sociale problemstillinger (hjemløshed, misbrug, sindslidelser/adfærdsforstyrrelser, kriminalitet, manglende netværk med mere) langt hen ad vejen har mistet evnen til at tage ansvar for deres eget liv og til at finde vej ud af de livsvilkår, de er i har brug for hjælp til at bryde en nedadgående social deroute og komme ind i en positiv udvikling mod et liv, de ønsker På den måde defineres målgruppen mere ved deres behov for hjælp end ved entydige karakteristika hos dem selv, og det synes at være en farbar vej fremfor at uddifferentiere gruppen i undergrupper, fordi derved mister man måske netop pointen i, hvordan indsatsen skal ydes, jævnfør nedenfor. Når Socialministeriet har skullet afgrænse hjemløse ud fra undersøgelser, har de heller ikke gjort det ved de traditionelle kategoriseringer som misbrug, kriminalitet, psykisk sygdom med videre. De har fundet nogle tværgående karakteristika, som på anden vis kan være handlingsvejledende, når målgruppen skal hjælpes ud af situationen som socialt udsat. Personkredsen hjemløse kan ifølge Socialministeriet karakteriseres ved følgende (Socialministeriet, 1993): at være isoleret i forhold til samfundet at have manglende erkendelse af problemer og afvise tilbud at have en stærkt afvigende adfærd at blive undgået af omgivelserne Dette viser vel bare, at målgruppen kan karakteriseres på mange forskellige måder og ud fra forskellige perspektiver, afhængigt af hvad afgrænsningen skal bruges til. Skal den for eksempel bruges til at fjerne årsager eller skal den bruges til at finde løsninger på eksisterende problemer? Den brogede målgruppe er med til at rejse det spørgsmål, vi allerede har berørt i indledningen: Hvor hensigtsmæssigt er det at opdele lov- 24 Social integration af udsatte

26 givning og indsatser i differentierede grupper af socialt udsatte? Hvor meget sammenhængende viden giver det, når undersøgelser ofte kun forholder sig til en delmængde af målgruppen eller af deres problemer? Som Fabricius et al siger, retter sociale indsatser sig specifikt mod hver af disse grupper, men personer krydser til stadighed grænser og omdefineres i overensstemmelse hermed. De peger videre på det forhold, at opdelingen i undergrupper udgør det organiserende princip for det sociale arbejde. Man kan sige, at hjælpesystemet differentieres ud fra målgrupper, eller at hjælpesystemets funktionelle differentiering har målgruppebestemmelse som sit omdrejningspunkt. (Fabricius, 2005) Når komplekse problemer ofte fragmenteres eller uddifferentieres, er det et forsøg på at reducere kompleksiteten for at gøre det nemmere at afgrænse og målrette en indsats: Vi må have dem, der drikker, adskilt fra dem, der prøver at holde op. Problemet er bare, hvis indsatsen derved bliver mindre effektiv, fordi problemstillingerne hos borgeren rent faktisk hænger sammen, og ét problem kan ikke løses, uden at andre problemer også løses samtidigt, fordi problemerne er hinandens årsager. I så fald må udfordringen blive at skrue hjælpesystemerne sammen, så de rent faktisk er i stand til at løse flere problemer samtidigt, også selv om det er svært. I virkeligheden er tilbøjeligheden til uddifferentiering meget mere grundfæstet end som så. Det er nemlig et kendetegn i den vestlige verdens tænkning, at vi tænker lineært, i årsag-virkning-sammenhænge. Det ses for eksempel i vores forståelse af videnskabelig bevisførelse, som i øvrigt er tydelig i den standende diskussion om evidens, hvor vi ønsker at isolere effekten af én faktor, medens vi ønsker at holde alle andre faktorer lige. Men hvad nu, hvis alt andet netop ikke er lige? Hvis misbrug, selvværdsproblemer, hjemløshed og andre faktorer er hinandens årsager, uden at man kan vide, hvad der er årsag til hvad? Vi er vokset op i en rationel kultur, hvor problemer kan løses. Det kan være én af grundene til, at udsatteområdet aldrig har haft nogen høj status og politisk bevågenhed: Det er for besværligt, for komplekst, det kræver tværfaglighed i et overordentligt bøvlet omfang. Og det er til dels tabuiseret: Vi skulle da nødigt gribe så meget ind over for alkohol, at almindelige borgere ikke kan nyde deres glas rødvin, eller to, eller Og fattigdom har vi da heller ikke i vores samfund, ikke i vores velfærdssamfund. Social integration af udsatte 25

27 Indimellem har der været behjertede forsøg på at skabe større faglig og politisk interesse omkring social udsathed, for eksempel ved at indføre begrebet socialt handicap. Som SFI skriver, forsøgte man med begrebet socialt handicappede at skabe en platform at agere fra i forvaltningsstrukturen, for bevillingsmæssigt var handicappede jo den mest forkælede klientgruppe af alle, og det håbede man kunne smitte af på udsatteområdet (Fabricius, 2005). Det lykkedes imidlertid ikke rigtigt. Tilbage står, at vi argumenterer for, at man i videst mulig udstrækning skal anlægge en helhedsbetragtning på de mennesker, der er socialt udsatte, og dermed også på løsningerne. Da problemkomplekset imidlertid er vidt forskelligt fra person til person, indebærer det så også, at der skal skabes sammenhængende helhedsløsninger, der sammensættes ud fra den enkeltes behov. Dette er en gennemgående tænkning i rapporten. Hvorvidt indsatserne over for den enkelte så sættes ind successivt eller samtidigt afhænger af en konkret vurdering. 26 Social integration af udsatte

28 6. Indsatsen for socialt udsatte er fyldt med dilemmaer I indledningen har vi været inde på, at i samme øjeblik man begiver sig ind på området socialt udsatte, ja bare benævner det, har man givet afkald på sin værdineutralitet. For så forholder man sig til de mennesker, det handler om hvem de er, hvordan man ser på dem, hvad deres eget og samfundets ansvar er, og så videre. Vores vigtigste pointe er: Det skal man bare være klar over: At man tager stilling, at man udstiller sit menneskesyn, at man begiver sig ind i nogle andre menneskers livsverden 1, og at der bag de valg, man træffer, og de tilgange, man vælger, ligger nogle værdier. Formålet med at fremhæve den pointe er ikke, at man så skal tøve med at handle, men at man skal gøre det i ydmyghed og respekt, og at man måske giver sig til at reflektere lidt mere over, hvad man gør, og hvorfor man gør det. I dette kapitel vil vi pege på nogle af de dilemmaer, man begiver sig ind i, når man beskæftiger sig med socialt udsatte. Vi vil trække på citater fra en række af de publikationer, vi er stødt på i projektet, som afspejler eller giver udtryk for disse dilemmaer. En del af temaerne er overlappende, men giver alligevel hver sin vinkel. Kapitlet relaterer sig således ikke specielt i forhold til udslusning og efterværn. Det kunne være skrevet til alle former for indsats over for socialt udsatte, men det er taget med i publikationen, dels fordi det under alle omstændigheder er relevante temaer, uanset hvilken indsats der er tale om, dels fordi temaerne er berørt i de publikationer, der ligger til grund for denne. Enhver indsats har udgangspunkt i et menneskesyn Det bliver jævnligt nævnt, at enhver indsats bygger på nogle værdier og på et menneskesyn. Denne påstand fremsættes ofte ud i den blå luft, 1 Begrebet livsverden kan forstås som det, der vedrører den enkelte borgers autonome liv, og kan perspektiveres af den tyske filosof Jürgen Habermas teori om systemverdenen, der enkelt sagt omhandler den markedsøkonomiske og politiske verden, og livsverdenen, der består af kultur, samfund og personlighed, og som skabes i form af henholdsvis mening, solidaritet og identitet. Habermas taler om, at systemverdenen efterhånden har bevæget sig ind i livsverdenen. Habermas teori fremgår af hans publikation Legitimationsprobleme der Spätkapitalismus (1973) Social integration af udsatte 27

29 altså uden at definere, hvori menneskesynet så består, og hvordan det påvirker indsatsen. Det er sådan en slags indforstået sandhed: Det er vi da enige om, så det behøver vi ikke at tale mere om. Vi er da heller ikke uenige, og der kan skrives flere bøger om de filosofiske og religiøse tankesæt, der ligger bag forskellige menneskesyn, og konsekvenserne heraf. Men vi vil gerne hellige et afsnit til at gøre opmærksom på, at det nok kan være en god ide i højere grad at forsøge at definere ens menneskesyn og at gøre sig klart, hvilke konsekvenser det har. Det kan gøre vores egen indsats mere konsistent, og det giver mulighed for, at forskellige aktører kan afklare, om de rent faktisk arbejder i samme retning eller om indsatserne i virkeligheden går i forskellig retning. Videns og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC, 2005, Social integration) henviser eksempelvis i deres publikation om social integration til et menneskesyn, som det er formuleret af Per Revstedt (Revstedt, 1995): Mennesket er et socialt væsen, som udvikler sig i samspil med andre. Menneskets mulighed for at forandre sin egen situation ligger i samspillet mellem det omgivende samfunds rammer og muligheder og det enkelte menneskes personlige, sociale og faglige kompetencer. Alle mennesker har evner og forståelse, som de kan trække på i forhold til de problemer, som de står overfor. Mennesket stræber altid mod det mål at skabe et meningsfuldt liv. Dette indebærer, at motivationen kommer indefra, og at mennesket vil sit eget bedste og vælger de bedste løsninger ud fra de muligheder, mennesket har og kan se på det givne tidspunkt. Mennesket forsøger at få det bedste ud af situationen. I bestræbelserne på dette er mennesket konstruktivt, målrettet, socialt og aktivt. Mennesket stræber efter at skabe livsbekræftende løsninger på sine problemer. Mennesket får sine egne behov tilfredsstillet på en realistisk og kreativ måde ud fra de givne omstændigheder. En nærmere analyse af et sådant menneskesyn vil vise, at hvis man tager konsekvenserne af det, har det stor betydning for indsatsen. Det 28 Social integration af udsatte

30 nævnte menneskesyn tager for eksempel udgangspunkt i, at alle mennesker har nogle ressourcer, som man kan trække på. Dem må vi så finde. Alle stræber mod et meningsfuldt liv, og alle mennesker vælger de løsninger, de finder bedst ud fra deres perspektiv og forudsætninger. Altså er det muligt at udfordre mennesker på deres forestillinger om meningsfuldhed og at ændre på det grundlag, de træffer deres valg ud fra, for eksempel ved at give dem mere viden. Alle mennesker er sociale, altså er det en slags sygdomstegn, hvis de slet ikke er det, og det må vi så hjælpe dem med. Og sådan kan man fortsætte med at forholde sig til, hvad menneskesynet indebærer. VFC giver selv udtryk for, at det grundlæggende menneskesyn har afgørende betydning i arbejdet med hjemløse, fordi menneskesynet påvirker medarbejdernes generelle indstilling og dermed deres mulighed for at bidrage til en forandringsproces. Dette forudsætter imidlertid, at alle medarbejdere deler nogenlunde det samme menneskesyn, og at dette i øvrigt er i overensstemmelse med det menneskesyn, som politikerne og forvaltningen i den pågældende kommune har. Og hvor ofte er det ligefrem gjort explicit? Et eksempel på konsekvenserne af forskellige menneskesyn ses i afsnittet om bolig side 88, hvor ét syn er, at der skal stilles betingelser til en borger for at opnå egen bolig, medens et andet syn plæderer for, at bolig er en ret, der skal opfyldes som udgangspunkt. Hvis en medarbejder har et andet menneskesyn end det vedtagne er han eller hun så grundlæggende i stand til at arbejde ud fra et andet menneskesyn end sit eget? Sådanne store spørgsmål kan vi slet ikke afklare her, de skal blot være med til at fremme refleksionen over, hvilket grundlag man arbejder på og konsekvenserne heraf. At det ikke kun er på det teoretiske plan, men også hos frontmedarbejderne selv, man forholder sig til menneskesynet, ser vi et eksempel på i en undersøgelse blandt gadesygeplejersker (Siiger, 2004): I vores arbejde kommer vi meget tæt på brugerne, og det er vigtigt at kunne se lige igennem dem, hvis man vil hjælpe de her mennesker. Se ind i de problemer, de har. Man skal kunne se ind i kernen af den person, man står over for. Når man gør det, når man tager de fordomsfrie briller på som mange jo desværre ikke gør! så Social integration af udsatte 29

31 ser man nogle syge mennesker, men man ser også nogle meget søde og dejlige, rare og venlige og finurlige mennesker. Og man ser også intelligente mennesker. Relationen med brugerne bliver også en gang imellem en smule venskabelig. Og der tror jeg virkelig, man kan rykke med brugerne. De har mødt så meget institutionspersonale gennem deres liv, hvor det ikke sker. Men hvis de møder personale, hvor der bliver skabt en lille smule, sådan venskabelig, ligeværdig relation, det kan være med til at give dem en god følelse. De får det godt med det, når man anerkender det andet menneske, og hvis man ser det andet menneske som en ligeværdig person. Selv om jeg alligevel er den, der skal hjælpe med noget, ikke? (s. 127) Sådan en udtalelse siger en masse både om menneskesyn og om, hvilke konsekvenser det har for arbejdet. Men den kan også være med til at rejse spørgsmålet: Kan systemer have et menneskesyn? Eller er det kun det enkelte menneske, der reelt kan have et menneskesyn og agere ud fra det, fordi det forudsætter passion, evnen til engagere sig og føle noget for et andet menneske. Ifølge Siigers undersøgelse fremstiller gadesygeplejerskerne det etablerede system som et, der ikke er gearet til at rumme folk, der ikke følger systemets spilleregler. De fortæller, at brugerne på grund af en række dårlige erfaringer efterhånden har mistet troen på, at systemet kan eller vil hjælpe dem. Derfor opfatter gadesygeplejerskerne det som en stor del af deres arbejde at få brugerne til at tro på dem, have tillid til dem. Netop det at møde brugerne på deres præmisser opfattes som en modsætning til det etablerede system, hvor brugerne må passe ind i systemet, og ikke omvendt: At systemet tilpasser sig den enkelte borger eller bruger. Ifølge Siiger fremgår det tydeligt i gadesygeplejerskernes selvfremstilling, at de forsøger på at skabe en ny afstigmatiserende og normaliserende fortælling om brugerne. Med disse fortællinger skaber sygeplejerskerne et positivt modbillede til gængse forestillinger og myter om, at narkomaner er sølle og elendige skvat. Det tillidsforhold, som sygeplejerskerne forsøger at etablere til brugerne, skulle gerne føre til, at de kan være medskabere af en bedre fremtidsfortælling for brugerne end den, brugerne selv er i gang med at praktisere (Siiger, 2004). 30 Social integration af udsatte

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Lov om Social Service 99

Lov om Social Service 99 / Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

FAGLIGT GRUNDLAG. for tilbud i Blå Kors til hjemløse HJEMLØSE

FAGLIGT GRUNDLAG. for tilbud i Blå Kors til hjemløse HJEMLØSE FAGLIGT GRUNDLAG for tilbud i Blå Kors til hjemløse HJEMLØSE 2 Fagligt grundlag for tilbud i Blå Kors til hjemløse Dette notat beskriver hovedlinjerne i den faglighed, der ligger til grund for de tilbud,

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere