Juleønske: Et års skolefred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juleønske: Et års skolefred"

Transkript

1 Lilleskolerne Ny Kongensgade København K Tlf Fax INDHOLD: Side 1 Juleønske: Et års skolefred Side 2 Du skal turde tage en chance skoleportræt af Børnenes Friskole Side 5 Aalborg Friskoles mediekompas holdninger til computerspil, sociale medier, film m.m. Side 7 Kommunikationsprincipper om at tackle kommunikationsudfordringen KORT NYT om skoler, navne, tilskud, kurser, specialundervisning, personale m.m. KALENDER Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2012 HUSK at sætte kryds i bestyrelsens og ledelsens kalender ved den april, hvor bestyrelsesmedlemmer og ledere mødes på Kobæk Strand for at få viden, inspiration og dele erfaringer samt afholde foreningens Repræsentantskabsmødet, hvor bestyrelse aflægger beretning og fremlægger regnskab og budget mm. Juleønske: Et års skolefred Den Store Danske Skolekrig overlæsser skolerne vi må selv sige stop Julen nærmer sig også på skolerne, hvor der sikkert i denne tid hver dag overvejes og planlægges nøje: Hvor meget tid går det an at bruge på juleklip og kagebagning og juleteater og nissevenner og? Det er blevet blodig alvor at jule, både i skolen og i hjemmene. Der er rigtig mange meninger og forventninger og krav til den perfekte jul. Jeg læste forleden at en psykolog tilbød hjælp mod julestress(!) Der er mange lighedspunkter mellem det at holde jul og at holde skole. Skolen som samfundsinstitution er også blevet et stresset og konfliktfyldt sted i søgen efter den perfekte skole til tider en slagmark, hvor alle skyder løs og profilerer sig. Organisationer (også undertegnede), specialister, politikere og medier kæmper om spaltepladsen og grøfterne graves stadig dybere i den Store Danske Skolekrig: Lærerne laver for lidt, de private skoler skummer fløden, forældrene er forkælede, der er skiftevis for mange eller for få børn i klasserne, Danmark sakker agterud i uddannelseskapløbet, børnene skal motionere mere - fortsæt selv rækken af synspunkter fra de sidste par ugers debat! Juletræet er med andre ord ved at blive overlæsset det er efterhånden så overpyntet, at faren for at det knækker, er overhængende. I Mandag Morgen fra den 28. november kan man læse en interessant artikel om, at mange virksomheder og organisationer er blevet for komplekse det koster på både bundlinje og kerneydelse. Er det også ved at ske med den danske grundskole? Har vi overlæsset den med for mange marginale opgaver og politiske forventninger, der ikke kan indfries og slet ikke i de kommende år? Her skal vi bruge friheden i de frie grundskoler friheden til ikke at overlæsse skolen, friheden til at lade sig nøjes, nøjes med det der på den enkelte skole er det vigtige. At lave skole burde ikke være svært, bare besværligt! Keep it simple, som min forgænger altid har sagt. Hvad julens mirakel er må andre udrede. Skolens daglige - mirakel er vel undervisningen, selvom ordet ikke kommer af at vise et under, men fra tysk unter altså et mellemværende - vil jeg, godt grebet af julestemningen, hævde, at det er dette daglige, mirakuløse, mellemværende mellem lærere og børn, vi skal sikre. Alle de andre aktiviteter i skolen skal kunne begrundes i dette forhold. Her op til jul kunne det være tid til selvbesindelse og et fromt ønske om et års skolefred fred fra alle de nemme, velmente, højtprofilerede meninger og politiske dagsordener. Fred til at lave skole for børn. Hvis det er for meget, så lad os nøjes med skolefred hen over julen ligesom de velkendte historier fra 1. Verdenskrig, hvor soldaterne kravlede op af skyttegravene og ønskede hinanden god jul. Glædelig jul og godt nytår! Søren Erhard Hansen Formand side 1 af 14

2 Tekst og foto: Per Vinther Bestyrelses Du skal turde tage chancer Børnenes Friskole, BØF, i det nordlige Århus har taget turen fra starten i 1982 som en småflippet skole i primitive barakker til en moderne skole i 2011 med stærk lokal opbakning. En velfungerende skole, der er fyldt op og har venteliste. Oveni har den lige fået en helt ny skoleleder Det er ikke sådan bare lige at afløse en skoleleder, der har været med fra begyndelsen af en lilleskole.»jeg er ikke en ny Mose,«fastslår Peter Leth Andresen med et grin. Han afløste 1. august Jens Mose på som leder på BØF, Børnenes Friskole. Det første han gjorde for at komme tæt på det hele, var at lære folk at kende og omvendt.»jeg er ny, og det betyder, at der er mange ting, der ikke er, som de plejer at være, Det skal folk vænne sig til.her er 200 fugle med hver deres historie om BØF. Det er da fantastisk. På den måde kom jeg rundt omkring alle børnene, og nu ved vi, hvem hinanden er. Jeg er blevet vældig godt modtaget og var aktiv i at møde alle mennesker her. Jeg vil gerne signalere, at jeg altid er klar til at lytte og snakke med alle. Og handle på det.«han er uddannet på Århus Seminarium i 1998, og derefter var han 10 år på Randers Lilleskole, og de seneste tre år på Århus Friskole som viceskoleleder. Han kendte ledelsen på BØF og synes, det var oplagt at søge jobbet. Han har altid været interesseret i ledelse og har bl.a. været leder i sportens verden inden for tennis. Inden han søgte, talte han med Mose om, hvad BØF er.»for mig er lilleskoler det helt rigtige. Alle sagde, det var en dejlig skole med lærere, der brænder for deres arbejde. At være lilleskolelærer skal være en del af ens liv,«mener han. Skoleleder Peter Leth Andersen Han begyndte med at invitere alle medarbejdere en kaffe snak. En åben snak, hvor folk kunne fortælle, hvad de ville. Ikke en MUS samtale.»det gav meget. Jeg har også været ude i alle klasserne til forældremøder, så jeg mødte alle på skolen, og de mødte mig på en måned,«siger Peter Leth Andresen. Han bad også alle elever om at lave en fugl og en tegning til sig. På fuglen skulle de skrive, hvad det dejlige ved BØF er. Alle fuglene hænger som et særdeles farverigt indslag i foyeren. Fællesskab kontra ens eget barn Han oplever en forældregruppe, der vil det her. Forældre der deltager.»bestyrelsen er engageret, her er plads til gode diskussioner, de blander sig og støtter op om aktiviteterne,«siger han og tilføjer:»vi slås selvfølgelig med tidens forældre, der egentlig gerne vil være en del af fællesskabet, men det kan være svært at se uden om sit eget barn. Det kan give problemer, fordi de så tager udgangspunkt i, hvad deres eget barn ikke får. Det er langt sværere at forældrene har så stort et overblik, at det er klassen eller skolen som side 2 af 14

3 fællesskab, der tager et samlet ansvar.«da skolen begyndte i 1982 kom børn og forældre fra det meste af År hus. Sådan var det i mange år. I dag bor de fleste i lokalområdet. Det giver lokal forankring. Men virkeligheden er ikke til at komme udenom.»det er mere et fravalg af folkeskolen end et tilvalg af BØF. Sådan er virkeligheden for os. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi sikrer os, at de ved, hvad de siger ja til. Det kræver mere af forældrene her end på en folkeskole.«bøf har fyldt op og kunne lave 2-3 nye børnehaveklasser. Gennemsnittet er 18 i klasserne, men de begynder med 20. Og der kan være op til 22 i overbygningen. Skolen regner med et vis frafald, men de fylder først op efter 6. klasse. Pt. er der 21 i børnehaveklassen, 21 i 8. klasse og 20 i 9. klasse. I alt 191 børn i de 10 klasser. Der skal røres rundt i gryden Undervisningen er organiseret traditionelt i moduler og i hver sin klasse. Men skemaet bliver brudt op så mange gange som muligt for at skabe relationer mellem klasserne.»det arbejder vi meget med speci elt i overbygningen. Vi slår undervisningen sammen, og der er to lærere. Det giver flere vinkler.«hele skolen er sammen om musical, juleværksteder, fælles skolelejr hvert andet år, skovskole for indskolingen, dramaskole, musikskole og billedskole. Peter Leth Andresen vil gerne have kvalitet ind i det hele, og det glædede ham, da en gruppe lærere på juleværkstederne insisterede på, at fagligheden og kvaliteten af produkterne skulle have et nøk op.»det gør vi ved at arbejde med tre grupper: 1: Uld fire forskellige slags. 2: Træ et eller to træprodukter. 3: Læder og gummi. Så vi sikrer os, at det børnene laver, er noget der holder og kan bruges. Ikke noget hurtigt sammenflikket.«da han blev ansat, skulle de sammen beskrive praksis og værdigrundlag.»der introducerede jeg rørepindene. Skolen er en gryde, der skal røres rundt i uden at det brænder på. Der kan være mange rørepinde, og alle har ansvaret for at røre rundt. Men der skal også krydderier mm. i. På den måde er vi i gang med at hænge praksis op på værdierne,«fortæller han. Prøv noget nyt Undervisningen er delt op i moduler: to om morgenen, to om formiddagen og to om eftermiddagen. Hver klasse har to klasselærere. I de små klasser er der desuden en sfo kontaktperson. Skolen er opdelt i tre afdelinger: indskoling, mellemgruppe og overbygning. Der arbejdes tæt sammen i team. På et år har skolen fem uger fælles på tværs af alder og klasser. BØF bruger ikke de nationale test. I stedet testes klasserne i dansk og matematik. Det er skolens specialkoordinator, der styrer det.»så snakker vi om, hvordan det ser ud i klasserne både fagligt og socialt. Formålet er at professionalisere os og hjælpe børn og team. Vi skal både snakke det og tænke det. Store klasser har fagcafe forberedelse. Der kan alle lærerne forberede sig på den enkelte elev.«lærerne har desuden metodefrihed.»ønsket er, at man som lærer er åben over for forskellige undervisningstilgange. Jeg håber, de vil sætte sig ind i nye ting, de måske ikke bryder sig om. Det er vigtigt, at vi prøver det af. Men det skal være uden tvang. Jeg har en forventning om, at de ikke er bange for at prøve noget nyt, fordi man skal udfordres. Det kan være et problem i vores skolekultur, at man kan være bange for at prøve noget nyt side 3 af 14

4 og turde gøre noget,«pointerer Peter Leth Andersen. Netværk og samarbejde På spørgsmålet om, hvad BØF gerne vil være kendt for, lyder svaret:»en skole, hvor børnene er glade for at være. At der er arbejdsglæde og mulighed for udvikling. Så vi i fællesskab kan skabe en god skole.«personligt understreger han vigtigheden af musik, drama, billedfag.»det er ekstremt vigtigt og givtigt.«bøf skal bruge netværk på alle plan, og han ser BØF som en skole i Århus med mange samarbejdspartnere, f.eks. AROS, Spot Festival, designskoler mfl. Forældrene på BØF har en del op gaver, de skal udføre ud over rengøring med jævne mellemrum. De står for vinter- og sommerfest, Musik-på- Tværs, julefest, oprydning udenfor.»det vil de gerne, og disse traditioner er den bærende identitet for BØF. I bestyrelsen har vi ny formand og tre nye medlemmer og mange interessante diskussioner. Desuden har vi et Ledelsesforum, hvor vi tre fra ledelsen mødes med bestyrelsesformand og næstformand. Det er samtale uden referat om, hvordan det går. Det giver et godt forhold til hinanden og en grobund for, hvis der opstår svære sager,«understreger Peter Leth Andresen. Børnenes Friskole Oprettet i 1982 Personale: 30 (16 lærere) Børn: 191 Sfo: 37 børn Klasser: klasse Skolepenge: kr./md. Sfo betaling: 695 kr./md. Antal kvm: Plads til det skæve Selv om der skal være system i sagerne, skal der være plads til det uventede, det skæve.»en papfar kom her og spurgte, om vi ville være med til et projekt med en japansk operastjerne, der kom til Århus. Ok, det kan vi godt, sagde vi. Vi havde fire morgensamlinger, hvor vi underviste i opera,«fortæller Peter. Hele projektet gik godt, og papfaren blev så glad, at han lavede italiensk mad til hele skolen.»vi havde italiensk tjenertøj på og serverede for alle børnene. Han fik også fodboldspilleren Martin Jørgensen herud, og han gav autografer. Der var en rigtig god stemning, ja nærmest kontrolleret kaos, hvor vi lavede noget helt andet. Det kan jeg godt li. En stor oplevelse, men ikke meget normal skolegang den dag. Alle var tilfredse med dagen, selv om der ikke var mening med det. Vi tog en chance og det var fedt,«siger Peter med et grin. Den næste tid handler det om at levendegøre værdierne. Hvert andet lærermøde er et temamøde om det, så skolen får værdierne koblet op på det, de laver.»jeg har stor respekt for lærerne, og de skal have en stor grad af selvstyre. Men der skal også ske noget. Og der skal være plads og rum til at slå i bordet, prøve noget nyt, tage chancer. Det nye her på BØF er mig. Det er spændende, hvordan kortene i luften lander. Det giver måske plads til lærere, der ikke er trængt igennem i flere år. Det vigtige er, at det åbner op for nye måder at gøre tingene på. Og endemålet er, at folk er interesserede i at lave byens bedste skole.«side 4 af 14

5 Aalborg Friskoles mediekompas Overvejelser og holdninger til om computerspil, film, sociale medier m.m. Af Nicolai Lange, skoleleder Aalborg Friskole Teksten her er et oplæg til høring i forældrekredsen ved Aalbor Frikole, medio oktober 2011 Vold Diskrimination Sex Stoffer Frygt Stødende sprog Gambling spillet opfordrer til eller underviser i pengespil. Online spil Der har vist sig behov for, at vi som skole markerer vores holdning til børnenes brug af medier. Vi voksne på skolen har over et stykke tid orienteret os om, hvad børnenes vaner er, hvilke spil de spiller, hvor meget de bruger telefon, Internet, spil og film. Idet børnenes brug af disse medier på skolen kun dækker en del af medieforbruget, har vi også valgt at tilkendegive nogle holdninger i det nedenstående, som er til jeres egne overvejelser i hjemmene. Vi håber selvfølgelig, at I griber denne mulighed for at få kigget lidt på såvel den ugentlige skærmtid, som hvad børnene oplever herigennem og hvad det bibringer dem af godt eller skidt. GTA og alle de andre... Lidt baggrundsstof. Spilmarkedet er stort. Det findes på alle platforme. Der er rigtig mange udbydere af spil til børn. Børn kan generelt godt lide at spille computerspil. Købte computerspil er påtegnet en såkaldt PEGI-rating. PEGI star for Pan European Games Information og har egen hjemmeside, hvor der bl.a. kan søges på aldersanvisninger for spil. (www.pegi.info). Ratingen består af en aldersanvisning, samt en rækker forskellige mulige anvisninger angående spillet. Så kan vi jo bare gøre som der står, kunne man sige. Det er desværre ikke helt gjort med det. De spil der spilles på skolen, ligger i de fleste tilfælde på elevens computer m.m. Der kommer desuden hele tiden nye spil til, som spilles direkte på nettet. Det udfordrer også jer derhjemme. Det er med andre ord ikke nok længere at sikre sig, at man som forælder har givet adgang til de spil, man vurderer er indholdsmæssigt rimelige at give børnene. Når børnene går på nettet, er det jo det vilde vesten, hvad angår godt eller skidt indhold. Børn konfronteres med en aggressiv markedsføring af disse spilproducenter, via pop-ups m.m. på de sider, de begiver sig på. Det er en fælles opgave for os at ruste børnene til at begå sig også i cyberspace! Vi mener også, at der er god grund til at vurdere, hvornår børnene er intellektuelt og følelsesmæssigt rustede til at spille forskellige spil. For små børn i 0-6 års alderen er det en del af en helt normal udvikling, ikke at skelne skarpt mellem fantasi og virkelighed. Små børn, som vokser op i almindeligt trygge rammer, kan ubesværet gå fra at være opslugt af en symbolsk fantasileg til at deltage i familiens frokost og derefter vende tilbage til legen igen. Igennem denne proces udvikler barnet til stadighed sin forestillingsevne, hvilket er fundamentalt for senere psykisk sundhed i form af evne til følelsesmæssig, kognitiv og adfærdsmæssig selvregulering samt indlevelse i andre., skriver Lona Bjerre Andersen (cand.psych., specialist i børneneuropsykologi) og Marie Elbinger Gramstrup (cand.psych., specialist i børnepsykologi) i Information i side 5 af 14

6 Inspiration til jeres samtaler om mediebrug. (Medierådet for børn og unges 8 gode råd) ENGAGER DIG Engager dig i dit barns spilverden. Tal sammen om det, dit barn oplever gennem computerspillet. Hjælp dit barn til at forholde sig realistisk til spillet, han eller hun ser og hører. Spil gerne sammen med dit barn. LÆR AF DIT BARN Ved computeren er det ofte børnene, som er eksperter. Du kan også lære af dit barn, som ved meget fra kammeraterne og skolen. LAV AFTALER Lav aftaler med dit barn om hvor meget, der må spilles. Indfør fx spilstop en time før sengetid eller spilfri hyggeaftener for hele familien. STIL COMPUTEREN FREMME Stil computeren eller spilkonsollen i køkken-alrum eller stue. Så kan du bedre tage del i dit barns interesser, og du ved, hvad der spilles. LAV ANDRE AKTIVITETER Det er godt at holde pause fra skærmen. Spiller børn i mange timer, har de brug for at røre sig. Børn, som keder sig uden computerspil, har brug for andre lige så spændende aktiviteter i deres fritid. KEND SPILLENE Tjek aldersmærkninger og sæt grænser for, hvilke typer af spil, du synes, dit barn må spille. Rådfør dig med andre, som kender til spil og husk, at piratkopier ikke er aldersmærkede. TAL MED ANDRE FORÆLDRE Tal med andre forældre om deres holdninger til og regler for computerspil. Del erfaringer om spillevaner og spilpolitik med hinanden. VÆR ET FORBILLEDE Selvom du ikke selv spiller, kan du godt være et forbillede. Dan dig en holdning om spil og tal med dit barn om det (Læs fx mere på I samme artikel skriver de: God og ond cirkel Når barnet er midt i et spil og forældrene beder det stoppe med at spille, opstår der ofte skænderier. Måske vil barnet ikke afbryde lige nu, fordi det er midt i en kamp. Irritationen bliver særlig stor hos barnet, hvis det forlanges, at det skal stoppe med at spille med det samme, og hvis det skal lave noget andet, f.eks. lave lektier. Disse aktiviteter giver ikke samme glæde for barnet. Den voksne bliver tilsvarende irriteret over, at barnet ikke adlyder og ikke selv tager mere ansvar. Ofte giver forældrene efter for at få fred, og barnet oplever at få sin belønning via spillet og higer efter fortsat mere spilletid, hvilket irriterer forældrene yderligere - og en ond cirkel er skabt. Får forældrene aftalt med barnet hvor lang tid, der skal spilles, og tager sig tid til at tale med barnet om spilaktiviteten samt sørger for attraktive aktiviteter uden for spilletiden, så højnes barnets tolerancetærskel og parathed til at kunne afbryde spilaktiviteten. Desuden bliver barnet i højere grad bevidst om, at det kan være lige så sjovt at lave andre ting. Afbrydelsen af et spil får da ikke så store konsekvenser, og belønning findes også andre steder og måske endda i højere grad andre steder. Herved kan opstå et mere konstruktivt samarbejde og et mindre spændingsfelt mellem barnet og den voksne ift. barnets spilønsker og spilletid - og en god cirkel er skabt. Vi opfordrer jer derhjemme til at tage snak med jeres barn om hvad de oplever i spil, på nettet, i tv og i film. Og hvad så på skolen? Vi har ikke som mål, at være regelbutik, hvor de voksne sætter alle grænser op. I denne sammenhæng mener vi dog, at der er brug for at få kridtet op hvad vi som skole oplever, der bibringer eleverne gode læringsmæssige erkendelser; hvad der er tidsfordriv, samt hvad der ligger udover det som vi side 6 af 14

7 mener er alderssvarende indhold. Vi er derfor startet dette skoleår op med en snak med børnene om mediebrug, samt forklaret dem hvad spillereglerne er her på skolen. Spilleregler for medier på Aalborg Friskole: o Du må gerne have din telefon med, men den skal afleveres om morgenen til læreren, der søger for at der er passet på den til du skal hjem. I grøn gruppe kan telefonen bruges i pauserne. o Med din computer kan du gå på nettet, printe til undervisningsbrug, bruge den i pauser (i grøn gruppe). Hvis du bruger computeren til spil i ikkeundervisningstid, skal det være spil du må spille. Dvs. du skal være gammel nok til at spille spillet, hvilket de voksne på skolen vurderer, evt. sammen med dine forældre. Du kan fx. ikke spille et spil, hvor der står +16 på, hvis du går i rød gruppe. o Facebook og andre sociale medier er ikke en del af undervisningen på skolen. Vi vil hellere være sammen i levende live. Har du brug for at anvende nogle af disse medier til fx en emne- eller projektopgave, så snak med din lærer om det, og lav en aftale. o Se de film der vises på skolen - vi efterlever de aldersanvisninger der er på filmene. Principperne for hvordan man kommunikerer med hinanden på Aalborg Friskole er beskrevet i to tekster, som har været til høring blandt forældrene og medarbejderne inden det er godkendt af skolens bestyrelsen Teksten er ment som inspiration til andre og er venligst stillet til rådighed af skoleleder ved Aalborg Friskole Nicolai Lange Kommunikationsprincipper - om at tackle kommunikationsudfordringer på Aalborg Friskole En god kommunikation er vigtig for trivslen for alle på Aalborg Friskole. Vi forventer, at alle på skolen er interesserede i egen og andres trivsel, og det er ved at drage omsorg og tage ansvar for en sund kommunikation, at vi hver især kan bidrage til trivslen på skolen. Derfor har vi her nedfældet de overvejelser, vi har herom. Skolen er ikke forpligtet på, at skulle have en egentlig politik på området, men vi har fundet det vigtigt, at beskrive nogle af de retningslinjer vi har besluttet at anvende både som fælles grundlag og hvis kommunikationen løber af sporet. Overordnet set mener vi, at det er i det enkelte barns interesse, at der i skolen er en åben og levende dialog. Det er når kommunikationen udebliver - eller løber af sporet, og ikke finder de rette steder at blive forløst i, at der kan opstå problemer. Det er også vores erfaring, at uenigheder der opstår mellem voksne omkring barnet, ofte finder vej til at få indflydelse på barnets skolegang. Den daglige kommunikation Den korte udgave: (Konflikttrappen) Gå direkte til den, der kan give dig svar eller løsning - den du har en uoverensstemmelse med. Hvis jeres samtale ikke bærer frugt, så inddrag side 7 af 14

8 en der kan hjælpe med at finde en løsning (at gå et trin op). Den længere udgave: Ex 1: To børn i en klasse har en konflikt, og fortæller hver især om det derhjemme. De to forældre kontakter hinanden, for at finde hoved og hale i hvad der er sket, og hvordan børnene har oplevet det. Denne kontakt bygger på det gensidige tillidsforhold vi på skolen gerne vil værne om, og som bl.a. opbygges gennem åbne samtaler i en klasse. Det uhensigtsmæssige i denne situation, vil fx være at kontakte andre forældre og høre om de har oplevet lignende med det andet pågældende barn. Herved skabes grobund for unødvendig rygtedannelse og polarisering at man fjerner sig fra det sted hvor konflikten kan løses. Oplever du manglende lydhørhed overfor det du kommer med, så aftal et møde, hvor I kan få udredt forventninger og oplevelser. Ex 2: Hvis ens barn kommer hjem fra skole, og fortæller om en situation der har været uretfærdig i en time, så kontakt pågældende lærer og tal om hvilken oplevelse I hver især har af situationen. Det uhensigtsmæssige vil, efter vores mening, være at inddrage personer omkring den pågældende lærer først, inden man kontakter ham eller hende. Denne model først at gå til rette vedkommende, bruger vi som rettesnor i alle relationer på skolen, og er således også det mål vi sætter for børnenes evner til at tackle konflikter. Hvornår inddrages man som forældre? I det daglige er det praksis, at de konflikter der udspiller sig på skolen mellem børn tackles på skolen altså lavest mulige niveau. Hvis konflikterne viser sig tilbagevendende, eller har en voldsommere karakter, inddrages begge relevante forældre af lærerne eller pædagogerne. I øvrigt lægger vi op til, at man i alle sammenhænge i den enkelte klasse, i personalegruppen og i bestyrelsen arbejder på at skabe fælles fodslag, der er loyalt overfor hensigten om at løse problemstillinger på lavest mulige niveau. I tvivlsspørgsmål er det altid muligt at søge råd og vejledning hos skolens ledelse. Godkendt af personalegruppen d. 9/ Hørt i forældrekredsen uge Besluttet af bestyrelsen d. 14/ Elektronisk kommunikation. s er skriftlig kommunikation. Denne kommunikationsform har ofte samtalens karakter og sprog det man vælger i stedet for en telefonsamtale. Dét rummer en del udfordringer og derfor har vi på Aalborg Friskole valgt at gøre flg. gældende: - Fremsendte mails fra forældre og elever til ansatte på skolen, kan forventes besvaret indenfor 2 arbejdsdage efter modtagelse. - Vi prioriterer at anvende s til orientering og eventuelle opklarende spørgsmål. (Ex Husk at der efter efterårsferien skal medbringes idrætstøj til indendørs brug. ) - Holdninger nedfældet på skrift, side 8 af 14

9 vil ofte fremstå mere kategoriske end de måske er tiltænkt. Svaret fra skolens side til sådanne mails, eller påbegyndte mail-debatter, vil være en opfordring til at mødes eller snakke sammen i telefonen. Et svar fra en ansat som fx Jeg vil gerne drøfte dette med dig over telefonen. Du kan træffe mig i morgen på skolens nummer mellem kl. 14 og 15 skal altså derfor tolkes som et ønske om at gøre kommunikationen mere smidig og tage eventuelle konflikter i opløbet. - Elektronisk kommunikation mellem skole og hjem, skal udelukkende ske ved brug af ansattes arbejdsmailadresse (som fremgår af skolens hjemmeside). - I alle tilfælde skal de ansatte forsøge at besvare mails så konkret som muligt, med respekt for skriftligheden. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at henvise afsenderen til fx skolelederen, hvis det indholdsmæssigt skønnes at være formålstjenstligt. Skulle s fra forældre være et oplæg til efterfølgende dialog eller diskussion, er s ikke et godt værktøj til dette. Øvrige elektroniske kommunikationsformer. SMS: Forældre og elever skal ikke sende Sms er til ansattes mobiltelefoner uden forudgående aftale med den enkelte ansatte. I stedet bør man enten ringe (i et tidsrum som de ansatte har accepteret) eller fremsende en mail. Chat: Nogle mailprogrammer har mulighed for chat-funktion. Det er heller ikke et medie, der er velegnet til kommunikation mellem skole og hjem. Hørt i forældrekredsen uge Vedtaget af personalegruppen d. 7/ Vedtaget af bestyrelsen d. 29/ Forældres interne kommunikation vedr. skolespørgsmål. I forlængelse af ovenstående, har der været spørgsmål om, hvordan skolen stiller sig i relation til forældrenes interne brug af e-post. Ovenstående retningslinier, viser med en vis tydelighed nogle spilleregler som vi, med begrundelse i arbejdstrivsel og sober problemløsning, forsøger at lade danne ramme om vores kommunikation. Eksempel: Med afsæt i kommunikationsprincipperne, vil det altså være imod vores fælles spilleregler fx at lade en episode på skolen mellem en ansat og et barn gå i maildebat førend den ansatte inddrages. En sådan situation forlænger løsningen og skaber utryghed for den ansatte. Hav derfor omtanke for hensigten med jeres henvendelser og gør en indsats for at løse konflikterne på lavest mulige niveau. side 9 af 14

10 KORT NYT L`ecole franco-danoise om fremtiden og skolen: Tilpasningsparathed...vil være afgørende i en fremtid, der må forventes at blive endnu mere dynamisk, kompleks og foranderlig, end den er idag. På Den dansk-franske Skole mener vi, at børnene får de bedste muligheder for at begå sig i denne fremtid ved at: opøve åbenhed over for det fremmede, at se forskellighed som muligheder. holde undervisningsmiljøet så virkelighedsnært som muligt. skabe en kultur, hvor det at gøre sit bedste er normen. satse på forståelse og grundighed fremfor udenadslære. Vi anser det for helt centralt at læring sker i en dynamisk gruppe, hvor børnene bruger hinandens kompetencer og talenter til at nå deres faglige målsætninger. Dansk-fransk lilleskole L ecole franco-danoise er en lille skole i København faktisk så lille, at skolen ikke er tilskudsberettiget. Men det har ikke afholdt initiativtagerne fra at gå i gang. Med en håndfuld elever gik skolen i gang med undervisningen i 2010, og nu satser man på at øge elevtallet med henblik på at opnå tilskud. Pædagogisk tager skolen udgangspunkt i Freinet. Den bærende ide er at satse på det bedste af to kulturer og mere til, som det hedder på skolens hjemmeside. Se mere på: L`ecole franco-danoise L ecole franco-danoise er medlem Lilleskolerne, som i alt har 57 medlemsskoler med tilsammen ca elever. Hørsholm Lille Skole har ansat ny skoleleder Bestyrelsen for Hørsholm Lille Skole har ansat Simon Svenstrup som ny skoleleder med tiltræden den 1. januar Simon Svenstrup er uddannet lærer, har erfaring fra efterskolen og har udover lederuddannelse kendskab til ledelse fra ansættelser som viceinspektør og afdelingsleder i folkeskolen. Hørsholms Lille Skoles tidligere leder, Jens Vadet Poulsen, fratrådte i sommers af helbredsmæssige grunde. Aarhus Friskole har fået ny viceskoleleder Eva Verner Boye er ansat som ny viceskoleleder ved Aarhus Friskole med tiltrædelse 1. december. Eva Verner Boye kommer fra en lærerstilling ved Th. Langs skole i Silkeborg. Nyansættelsen blev aktuel, da Aarhus Friskoles viceskoleleder Peter Andresen i sommers blev ansat som skoleleder ved Børnenes Friskole. SFO-ledernetværk sat i gang På initiativ fra SFO-lederen ved Halsnæs Lilleskole blev der afholdt et netværksmøde for SFO-ledere den 11. november på Halsnæs Lilleskole. Ideen er at sparre med hinanden, idéudvikle og opkvalificere sig selv som ledere. Det er tanken at mødes 4 gange årligt. Netværket er åbent for alle interesserede SFO-ledere. Næste møde er planlagt til den 1. februar 2012 på Humlebæk Lille Skole, hvor temaet vil være: Mål og Metodebeskrivelser i lilleskolernes SFO er. Interesserede i netværket kan kontakte Jacob Olsen på Andenplads til lilleskole i konkurrence om fremtidens klasseværelse Hørsholm Lille Skoles 5. klasse Pink fik på en flot andenplads i konkurrencen om at udforme fremtidens klasseværelse, som skoleklasser over hele landet har deltaget i. Vinderen blev Starup Skole i Varde. Konkurrencen er udskrevet af møbelfirmaet Kinnarps, og blev afgjort ved en afstemning. Vinderen fra Varde fik stemmer mens eleverne i Pink-klasse på Hørsholm Lille Skole fik stemmer, mens tredje pladsen gik til Hadbjerg Skole i Hadsten med 1204 stemmer. Fremtidens klasselokale - Kinnarps konkurrence side 10 af 14

11 Har din skole tilmeldt sig til LUF 2012 Lilleskolernes Udviklingsforum Et laboratorium for udvikling af lærerfaglighed, mennesker, pædagogisk praksis og visioner for fremtidens skole nu med Ringetoner INDIANER Lilleskolefestival 2012 Aalborg Friskole Festivalhjemmesiden Årets tema er valgt af eleverne på skolen Go west om 201 dage Gitte Baaring Hansen indtræder i Fordelingssekretariatets bestyrelse Lilleskolerne har i samarbejde med de Private Gymnasier, de Kristne Friskoler og de Tyske skoler én plads i Fordelingssekretariatets bestyrelse. Lilleskolernes formand, Søren Erhard Hansen, der hidtil har haft, har i forbindelse med et jobskifte ønsket at trappe lidt ned på de skolepolitiske opgaver. Gitte Baaring Hansen indtræder derfor - efter aftale med de andre foreninger i Fordelingssekretariatets bestyrelse. Gitte Baaring Hansen er medlem af Lilleskolernes bestyrelse og er skoleleder ved Helsingør Lille Skole. Specialundervisningsbegrebet skal ændres og vores tilskud er ikke (helt) glemt På sit første åbne samråd som Børneog Undervisningsminister bebudede Christine Antorini, at der skal ses nærmere på specialundervisningsbegrebet blandt andet med henblik på at øge inklusion. Ministeren anførte, at en lovændring kan blive nødvendig. I regeringens lovkatalog, der blev offentliggjort i sidste uge, blev der så annonceret et lovforslag, der skal sigter på at indføre en ny afgræsning af specialundervisning m.v., således at specialundervisning kun omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentlig. Forslaget følger op på gennemførte analysearbejder og aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget forventes fremsat til januar. For de frie grundskoler rejser forslaget to udfordringer: Hvordan skal specialundervisning forstås i en fri grundskole? Er det muligt at bruge den præcis samme afgræsning i de frie grundskoler som tænkes indført i folkeskolen og samtidigt bevare skoleog undervisningsfriheden, således at de frie grundskoler også kan optage elever med behov for ekstra støtte? For det andet er hele det komplicerede spørgsmål om tilskuddet til specialundervisning. Nye definitioner og afgrænsninger af hvornår der er tale om specialundervisning kræver nye kriterier for tilskudsudbetalingen. Tilskuddet til de frie grundskoler blev også nævnt på samrådet tirsdag den 8. november. Ministeren blev spurgt om, hvorfor de frie grundskoler ikke har fået et løft i regeringens oplæg til finanslov for 2012, når efterskolerne har fået fjernet en betydelig besparelse. Christine Antorini svarede, at det ikke har været muligt at genoprette alt i første omgang. Videre sagde ministeren, at det forhold, at de frie grundskoler ikke er med i finanslovsoplægget ikke skal tages som udtryk for, at genopretningen af nedskæringen er opgivet; men der er ikke penge til alt nu, så det kommer forhåbentligt, når der bliver flere penge. Spørgsmålet blev rejst af Lars Dohn fra Enhedslisten, som motiverede spørgsmålet med, at partiet - i lighed med de øvrige daværende oppositionspartier - havde lovet at rulle besparelserne i genopretningspakken tilbage. Af et opfølgende spørgsmål fra Lars Dohn til ministeren fremgik det klart, at det er udtryk for en prioritering fra regeringens side, når der afsættes 500 mio. kr. til folkeskolen, 190 mio. til efterskolerne, men 0 kr. til de frie grundskoler. Ministeren lod dog forstå, at der kan komme nye ting på bordet under de igangværende finanslovsforhandlinger. side 11 af 14

12 PÆDAGOGISK VÆKST Ledermødet den 2. og 3. februar handler om "pædagogisk vækst. Pointen er, at lilleskolerne skal bevare sin tiltrækningskraft og konkurrenceevne ved at have en pædagogisk faglighed, som er bedre end folkeskolernes. Det kræver en indsats! Men hvilken? På ledermødet vil der blive taget fat i, hvordan skolelederne kan fremme pædagogisk vækst via ledelse og styring. Der vil blive taget afsæt i de overordnede styringsparadigmer, som har præget den offentlige sektor gennem tiderne. På basis heraf vil der især blive diskuteret o Ledelsesrum, strategi og implementering o Innovation og motivation o Professionalisering og dokumentation De to dage vil rumme oplæg og forskellige former for gruppearbejde. De vil blive faciliteret af chefkonsulent Leon Lerborg fra Metropol, Institut for Ledelse og Forvaltning, som også vil levere forskellige faglige indspark om de angivne emner. Finanslovsaftaler uden genopretning Da finanslovsforhandlingerne var faldet på plads stod det klart, at der ikke kommer nogen genopretning af de frie grundskolers tilskud i Tværtimod valgte regeringspartierne og Enhedslisten at fastholde en reduktion af koblingsprocenten fra 74% i år til 73 % i Det er skuffende i betragtning af hvordan regeringen i øvrigt har opprioriteret undervisning og uddannelse i aftalerne. Det virker næsten som om, at de frie grundskoler er det eneste område, der ikke er blevet tilgodeset. Skuffelsen bliver ikke mindre af, at de fire partier helt op til valget fastholdt, at de ville rulle koblingsprocenten tilbage på 75 %. Nu må man imidlertid konstatere, at skævvridningen mellem den kommunale del af grundskolen og den frie del af grundskolen (friskoler, lilleskoler, privatskoler etc.) forstærkes. Et eventuelt krav om at rulle koblingsprocenten tilbage skulle i de afgørende forhandlinger være kommet fra Enhedslisten, som var det eneste parti udenfor regeringen, der var med i den sidste del af forhandlingsforløbet. På et samråd i Folketingets Børne- og undervisningsudvalg den 8. november var det tydeligt, at Enhedslisten var opmærksom på, at finansministeren i sit oplæg til finansloven havde nedprioriteret genopretningen af de frie grundskolers tilskud, mens andre dele af grundskolen, herunder efterskolerne, fik flere penge. I Frie Skolers Forum som er et uformelt samarbejde mellem skoleforeningerne presser man på for at få tilskuddet op. Spørgsmålet har i denne uge været drøftet på et møde mellem ministeren og repræsentanter for skoleforeningerne. Skoleassistenter Hvem kan egentlig udføre de opgaver, som ikke er lærerarbejde, men alligevel har stor betydning for afviklingen af skolens undervisning fx følge eleverne mellem forskellige undervisningssteder eller afhente materialer til brug i undervisningen. Det kunne for eksempel være en skoleassistent. Men hvad så med aflønning og arbejdstid - overenskomst? Det spørgsmål har skoleforeningerne drøftet med Undervisningsministeriet og Finansministeriets Moderniseringsstyrelse (tidligere Personalestyrelsen ) med henblik på at afklare vilkårene for skoleassistenters virke generelt på skolen og i forhold til opgaver i en klasse. Resultatet af drøftelserne er dels en beskrivelse af, hvad en skoleassistent kan beskæftiges med, dels en konstatering af, at arbejdet som skoleassistent ikke er omfattet af læreroverenskomsten. En uddybende beskrivelse er sendt til medlemsskolerne og kan i øvrigt findes på vores hjemmeside. Beskrivelse vedr skoleassistenter Tilskud regulering 2011 og udbetaling 2012 Finansloven for 2012 forventes vedtaget den 20. januar måske lidt før. Det får betydning for udbetalingen af tilskuddet i de kommende rater. Tilskuddet for januar 2012 vil blive beregnet på grundlag af skolens elevtal pr. 5. september 2011, men med de takster, der er gældende for Når finansloven er vedtaget, vil de nye takster træde i kraft. Taksterne, som forventes vedtaget, fremgår af takstkataloget og svarer til de takster, der har været kendt siden august måned. Det udbetalte tilskud for januar (og muligvis også for februar) vil blive efterreguleret. Forskellen mellem 2011 og 2012 taksterne er ca. 0,5 %. side 12 af 14

13 INSPIRATION venligst stillet til rådighed af Byens Skole I N V I T A T I O N T I L D I A L O G M Ø D E Mangfoldighed på Byens Skole? I den politiske debat ser vi en stigende interesse for, hvorledes den enkelte skole tager socialt ansvar og inkluderer børn, der af en eller anden grund har vanskeligt ved skolelivet. Vi har endog hørt, at den nye regering ønsker at fremme en sådan inklusion ved at dirigere større tilskud til skoler, der tager et socialt ansvar og dermed har en aktiv inklusionspolitik. I Lilleskolerne, som er en sammenslutning af de frie grundskoler, er der blevet arbejdet proaktivt med denne problemstilling i form af en fælles erklæring Charter 11, hvor der er stillet skarpt på de frie grundskolers mulighed for at gøre en ekstra indsats for fx på etniske minoritetsgrupper og de skæve børn. Bestyrelsen på Byens Skole arbejder med en afklaring af mangfoldighedsbegrebet og drøfter, hvilke tiltag der skal iværksættes, men eftersom det er en kompleks og vanskelig problemstilling, så vil gerne indbyde alle forældre på skolen til at deltage i et dialogmøde om mangfoldighedsbegrebet. I denne anledning har vi inviteret to oplægsholdere, som kan hjælpe os med at reflektere mangfoldighedsbegrebet. Derfor kom og vær med, så vi kan høre, hvad du mener. Tirsdag den 6. december 2011 kl Vi har inviteres 2 stærke personligheder til at inspirere vores diskussion. Herefter er der åben debat i salen Søren Hansen, Lilleskoleforeningens formand, der osse er skoleleder på Roskilde Lille Skole og én af initivtagerne til Charter 11 Hassan Preisler, skuespiller og er udnævnt kulturel ambassadør af H.K.H. Kronprinsesse Mary. Han har produceret film Dukketesten for Institut for Menneskerettigheder og har senest spillet for fulde huset i forestillingen Den hvide mand Vel mødt, Bestyrelsen på Byens Skole side 13 af 14

14 KALENDER Lederuddannelsen Ledelse og medarbejdere. Diplomlederuddannelsen starter med internat. Forløbet omfatter følgende undervisningsdage: august, 8. september, 4. oktober, oktober, 8. november, 30. november, samt opgaveaflevering i uge 2, og eksamen i uge 3 i februar 2012 Ledermøde internat i Svendborg 22. marts 2012 Ledermøde i Holbæk april Bestyrelsestræf og Repræsentantskab maj Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 6. juni Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Sjælland maj/juni Formandstræf 2012 inspirationsdag for bestyrelsesformænd juni Lilleskolefestival 2012 på Aalborg Friskole sept Ledertræf 2012 på Christiansminde i Svendborg side 14 af 14

Børn påvirkes af voldelige pcspil

Børn påvirkes af voldelige pcspil Børn påvirkes af voldelige pcspil Voldelige computerspil rummer negative påvirkninger på børn og unge. Særligt helt små børn og kontaktsvage børn er påvirkelige. Et fælles træk hos disse er, at de har

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Velkommen i Kahytten

Velkommen i Kahytten Velkommen i Kahytten SFO på Skjern Kristne Friskole Skoleåret 2015-16 - at lede til livet At lede til livet Når børnene træder ind i SFO, indgår de i relationer med andre børn og et personale, der har

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule. Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012

Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012 Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012 DIAS 2: Oplæg og drøftelse på GF Bestyrelsen aflægger kort beretning Skolelederen aflægger kort beretning Bestyrelsen forelægger det reviderede

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse SMÅ SKOLER - STORE HJERTER SMÅ SKOLER - STORE HJERTER Mål og indholdsbeskrivelse SFO Svanen Andkær Skole Svanen er Andkær Skoles SFO. I Svanen har vi en meget stor bevidsthed om, at børnene er hos os i

Læs mere

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Så er endnu et år gået på syd området største skole. I 2016 har vi haft i alt 195,9 årselever med følgende fordeling friskolen

Læs mere

Bestyrelsens mundtlige beretning ved Sejergaardsskolens generalforsamling tirsdag den 19. april 2016

Bestyrelsens mundtlige beretning ved Sejergaardsskolens generalforsamling tirsdag den 19. april 2016 Bestyrelsens mundtlige beretning ved Sejergaardsskolens generalforsamling tirsdag den 19. april 2016 Hermed bestyrelsens beretning for kalender- og regnskabsåret 2015. Først lidt om strategi, rammevilkår

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Til børn og forældre i Bjerregrav Børnehus/Friskole.

Til børn og forældre i Bjerregrav Børnehus/Friskole. Til børn og forældre i Bjerregrav Børnehus/Friskole. Den ene dag tager den anden. Lidt uhyggeligt. Inden vi får os set omkring, er endnu et skoleår gået. Og samtidig er vi dybt inde i planlægningen af

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Frederik Barfods Skole en introduktion

Frederik Barfods Skole en introduktion Frederik Barfods Skole en introduktion På Frederik Barfods Skole vil vi skabe en skole, hvor elever og medarbejdere er glade for at komme om morgenen, glade, mens de er på skolen og glade, når de går igen

Læs mere

Klar parat SFO start 2014

Klar parat SFO start 2014 Klar parat SFO start 2014 Lindved SFO Sognegårdsvej 3 Lindved 7100 Vejle 75 85 14 69 Giv børnene ret til at lege og lære, At drømme og forme, leve og være. Kun der hvor børn kan føle sig trygge Gror det,

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden.

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden. INVITATION LILLESKOLETRÆF 2017 Velkommen til Lilleskoletræf 2017. Hvad skal der til for at lave lilleskoler i dag? Og hvorfor er det stadig vigtigt? Det er nogle af de spørgsmål vi skal zoome ind på og

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Politik for anvendelse af computere og sociale medier

Politik for anvendelse af computere og sociale medier Politik for anvendelse af computere og sociale medier Forord Formålet med at udarbejde denne politik er, at klubben ønsker at synliggøre de pædagogiske overvejelser i forbindelse med klubbens udbud af

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere