DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 26. NOVEMBER 2014

Transkript

1 DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 26. NOVEMBER 2014 Af mere væsentlige forhold, forretningsudvalget har beskæftiget sig med i det forløbne år, kan nævnes følgende: 1. Information fra Landliggersammenslutningen 2014 blev året, hvor Gribskov Kommune fik et nyt byråd og en ny borgmester men samtidig også i slutningen af sidste år havde været udsat for de største storme i mange, mange år med meget store ødelæggelser af kysten til følge. På forårsmødet, der igen i år blev afholdt i samarbejde med Grundejerforbundet, Gribskov Øst, blev spørgsmålet om beskyttelse af kysten i Gribskov Kommune derfor hovedemnet. Der kan henvises til referatet fra det velbesøgte forårsmøde. Der har i lighed med sidste år været de sædvanlige møder i forretningsudvalget, koordination med landliggerorganisationen i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, Grundejerforbundet, Gribskov Øst, møder i Grundejerkontaktudvalget og undergrupper i Gribskov Kommunes regi. Løbende information om Landliggersammenslutningens arbejde findes på sammenslutningens hjemmeside: På sammenslutningens hjemmeside kan man som bekendt blandt andet finde - Sammenslutningens vedtægter - Referater fra delegeret- og forårsmøder - Referater fra møder i Grundejerkontaktudvalget - Liste over medlemsforeninger. Enkeltmedlemmer eller foreninger kan udelades, hvis de fremsætter ønske derom, ligesom der kan etableres links fra hjemmesiden til enkeltforeningers hjemmeside, hvis det ønskes. Det er tilladt at kopiere fra hjemmesiden med kildeangivelse. 2. Forholdet generelt til Gribskov Kommune Landliggersammenslutningens kontakt til Gribskov Kommune sker som bekendt primært gennem det såkaldte Grundejerkontaktudvalg (GKU), der blev oprettet i starten af 2007 og består af repræsentanter for grundejerparaplyorganisationerne i Gribskov Kommune, medlemmer af Teknisk udvalg samt formanden for Plan- og miljøudvalget. Formand for Grundejerkontaktudvalget er formanden for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen. Sidste år fik GKU en ny forretningsorden, der skulle understøtte arbejdet og samarbejdet mellem kommune og grundejere i udvalget. Som nævnt i indledningen fik Gribskov Kommune et nyt byråd og det var som om, at nu startede det hele forfra med et samarbejde i udvalget der mindede meget om samarbejdet eller rettere manglen på samarbejde i det tidligere udvalg. Et konkret eksempel. Til sommermødet i GKU havde vi bedt om at få en gennemgang af hvilke regler, der 1

2 gælder for etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger = hvilke krav kommunen vil stille til projektet. Der var ikke udarbejdet noget oplæg til mødet hvorfor det blev besluttet, at næste møde skulle være et såkaldt temamøde, hvor der ville blive foretaget en nærmere gennemgang af hvilke muligheder, der var. (Et er hovedspørgsmålene er, om der skal opsættes belysning af vejene ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger). Til efterårsmødet i GKU var der ikke udarbejdet noget som helst oplæg, men vi fik at vide, at kommunen ikke havde noget at gøre med private veje (der administreres efter landreglerne) men at man da altid kunne indsende et projekt. Samtidig forsøgtes det at få tilbageført vejene i sommerhusområderne i den tidligere Helsinge Kommune fra landreglerne til byreglerne (at få sommerhusområderne ind under landreglerne var hvad vi havde kæmpet for siden 2008 og endeligt havde fået gennemført i 2013). Det er klart, at det ikke er en måde at samarbejde på. Vi forsøger selvsagt at få en afklaring af spørgsmålet om kravene til hastighedsdæmpende foranstaltninger, da mange grundejerforeninger i forbindelse med renovering af veje overvejer, hvorledes de kan få nedsat farten på deres veje. Derimod ses der at være en forståelse mellem kommunen (politikerne) og repræsentanter for grundejerne om, at der skal gøres noget her og nu for at kunne bevare kysten hvilket selvsagt er meget positivt. o-o-o-o-o-o-o Under Grundejerkontaktudvalget er nedsat en række arbejdsgrupper, som det fremgår både af sammenslutningens og kommunens hjemmeside. Landliggersammenslutningen har repræsentanter i alle arbejdsgrupper. I det omfang, der ikke er sager til behandling, nedlægges undergrupperne ikke men de tager karakter af hvilende grupper. 3. Møder med Grundejerkontaktudvalget Der har været afholdt ordinære møder i Grundejerkontaktudvalget den , og Det nye kommissorium, der blev endeligt vedtaget på mødet den 20. juni sidste år, er ikke blevet fulgt. På sigt bliver det derfor nødvendigt nøjere at overveje, om det er værd at bruge tid på noget, der tilsyneladende er ganske udsigtsløst. 4. Vandmiljøgruppen. Vandmiljøgruppen, der mødes fire gange om året, har i 2014 bl.a. behandlet følgende emner: Diget langs Højbro Å, Lugtgener fra spildevandsslam, Kloakering af Rågeleje Udsholt, Afvanding ved Holløselundvej, Etablering af Vandråd, Kloakering af landsbyer, Placering af nyt renseanlæg, Åbning af rørlagte vandløb, Klimatilpasningsplan, Vandplaner og Vandkvaliteten i Arresø. Diget langs Højbro Å og afvanding af Holløselundvej er nærmere beskrevet i selvstændige punkter. Gruppen har arbejdet for en ændring af kommunens spildevandsplanlægning, så de lavtliggende områder omkring Rågeleje Udsholt bliver kloakeret. Her har gruppen 2

3 opfordret kommunen til at kloakere de mest trængende områder først, således at man får mest miljø for de begrænsede ressourcer, der er til rådighed. Placeringen af et nyt renseanlæg har haft høj prioritet, og der har været afholdt to borgermøder om sagen. Nu ligger placeringen til en politisk beslutning, der forventes taget i oktober-november Derefter skal sagen i offentlig høring, så byggeriet kan tidligst påbegyndes ved årsskiftet Vandkvaliteten i Arresø har været skandaløs ringe i mange år, og gruppen har derfor opfordret kommunen til sammen med Halsnæs og Hillerød kommuner at henvende sig til Staten, der jo ejer søen, for at få gang i de nødvendige aktiviteter i lighed med f. eks. Søndersø. 5. Gribvand Spildevand A/S. Landliggersammenslutningen har i lighed med de to andre paraplyorganisationer to repræsentanter i Gribvands Kundeforum, der er et dialogforum mellem Gribvands ledelse og kommunens grundejere. Kundeforum mødes fire gange om året og drøfter emner af fælles interesse. Medlemsforeninger, der ønsker emner taget op i Kundeforum er velkomne til at henvende sig til Erik Larsson eller Torkil Lund, der er sammenslutningens repræsentanter i Kundeforum. Kundeforum har i 2014 specielt drøftet følgende emner: Kloakering af landsbyer og det åbne land, kloakering af de resterende sommerhusområder, specielt Rågeleje/Udsholt, placering af nyt centralt renseanlæg, opsporing og eliminering af uvedkommende vand, takstudviklingen de kommende år, Gribvands kontakt til borgerne/kunderne (herunder hjemmesiden). Referater fra møderne i Kundeforum lægges løbende på Gribvands hjemmeside: 6. Valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i Gribvand Spildevand A/S Som bekendt blev Erik Larsson valgt ind i bestyrelsen for Gribvand Spildevand A/S. Han er et af de to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer og er valgt for en periode af 4 år. Som medlem af bestyrelsen skal han varetage selskabets interesser, men han vil fremføre forbrugernes synspunkter og arbejde for, at forbrugernes interesser indgår i drøftelserne med størst mulig vægt. Referater fra møderne i Gribvand Spildevands bestyrelse lægges løbende på Gribvands hjemmeside, og medlemmer, der har spørgsmål til eller problemer vedrørende Gribvand Spildevand, er velkomne til at kontakte Erik Larsson direkte. 7. Dobbeltgebyr for brug af genbrugsstation Dobbeltgebyr for brug af genbrugsstationen var et af emnerne, som LLS havde beskæftiget sig med sidste år, nemlig hvor man ved brug af en vognmand kom til at betale gebyr til genbrugsstationen for vognmandens aflevering af for eksempel haveaffaldet udover, at man allerede havde betalt for brugen af genbrugsstationen via ejendomsskatten. Som bekendt gav Statsforvaltningen Landliggersammenslutningen ret i, at der ikke på ny skulle betales et gebyr. Men det gælder kun, når vognmandens vogn ikke overstiger kg, idet affaldet da skal afleveres et andet sted og derfor er afgiftspligtigt. Landliggersammenslutningen forsøger at få ændret denne regel, som vi finder urimelig. (Se nærmere om spørgsmålet under punkt 14). 3

4 8. Kystsikring. Der har siden stormen Bodil rasede over landet i december 2013, og dermed ødelagde store dele af vore strande og kyster, været en livlig debat om, hvordan vi kunne genskabe det ødelagte eller beskytte vore kyster mod fremtidige storme. For en gangs skyld tog politikerne et ansvar og fik sat en række aktiviteter i gang. Det skete ved, at de tre kommuner på nordkysten - Halsnæs, Helsingør og Gribskov - satte sig sammen for at komme med en fælles løsning på en kystsikring til glæde for alle borgere, virksomheder og turismeerhvervet. Landliggersammenslutningen havde som bekendt - sammen med vores søsterorganisation, Grundejerforbundet Øst, inviteret til et forårsmøde på Sankt Helene Kursus- og Fritidscenter, hvor der var en gennemgang af skaderne på kysten og årsagen til, at det gik så galt, som det gjorde. Formanden for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen, orienterede om de planer, som kommunen havde udarbejdet, og hvad man forventede sig af det tværkommunale arbejde, der var sat i gang. I den forbindelse henviser vi til det særlige referat fra dette møde, som ligger på vores hjemmeside. De tre kommuners kommunalbestyrelser har nu fået en grundig orientering om, hvad der kan gøres for at sikre kyststrækningen fra Hundested til Helsingør. Arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard har studeret Nordkysten og har udarbejdet et skitseprojekt. I dag er der en del strækninger, hvor havet hver dag tærer på strandene, og hvor næste storm kan forvolde store skader. Konklusionen blev, at der skal gøres noget nu, og at det skal ske i et tæt samarbejde på tværs af kommunerne og i et tæt samarbejde med lodsejerne, der heldigvis er mere og mere positivt indstillet. Det vil blive en bekostelig affære at få genoprettet og sikret vore kyster, men når det er sagt, vil vi også i fremtiden have en kyststrækning, der er attraktiv for såvel landliggere som fastboende. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor stor brugerbetalingen skal være, da der så vidt muligt - skal aftales en fælles betalingspolitik blandt de tre kommuner. Det er også hensigten at søge penge fra det offentlige og fra fonde. Gribskov Kommune har i budgettet for 2015 og de efterfølgende tre år afsat midler til en række tiltag. Men det er naturligvis en forudsætning, at der i de to nabokommuner er en tilsvarende accept. Næste skridt er nu, at de tre byråd senere på året skal tilkendegive, om man er interesseret i at gå videre med processen. 9. Højbro Å Gribskov Kommune afviser stadig at færdiggøre det af Frederiksborg Amt og Helsinge Kommune i 2006 anlagte dige langs Højbro Å, med det resultat at der i 2007 og 2009 var alvorlige oversvømmelser af mange sommerhuse og sommerhusgrunde nær Stokkebro vandrensningsanlæg. Diget bør forlænges opstrøms med ca. 100 m i henhold til de rådgivende ingeniører Orbicon (tidl. Hedeselskabet) og betales af det 4

5 offentlige, som udførte det mangelfulde projekt. Kommunens påstand er, at det er de plagede grundejere, der selv må sørge for en løsning af problemet, idet kommunen mener, at den kun behøver at vedligeholde åen i henhold til regulativet for Højbro Å, der imidlertid ikke er blevet revideret siden 1999, og således ikke tager højde for vedligeholdelse af digerne. (Regulativet for Højbro Å skulle senest have været revideret i 2009). 10. Strandrensning Hvid Strand Tisvildeleje har i en årrække stået for ulønnet rensning af stranden i den gamle Helsinge Kommune og arbejdet er i de senere år udvidet til at omfatte hele Gribskov Kommune. Landliggersammenslutningen har igennem flere år af sine midler ydet en symbolsk påskønnelse for dette frivillige arbejde. I 2014 er der ved Landliggersammenslutningens forårsmøde givet et beskedent beløb på kr. Ulrik Mondorf var ophavsmand til og ildsjæl i strandrensningsgruppen, men er som bekendt fratrådt i 2012 og erstattet af Steen Gersager. 11. Hjemmeside Landliggersammenslutningens hjemmeside optager stadig grundejerforeninger der har behov for en billig hjemmeside. Vi har 4 grundejerforeninger tilsluttet på vores portal, hvor der er plads til mange flere. Så meld jer blot på kontaktsiden. Udgifterne hertil vil være minimale. 12. Vej- og belysningsgruppen Vej- og belysningsgruppen mødes fire gange om året, og har i 2014 bl.a. behandlet følgende emner: Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje, Parkeringsforhold i Tisvildeleje, Vedligehold af private fællesveje (arbejdsgruppe) og Administration af private fællesveje efter land- eller byreglerne. Ønsket om standardiserede retningslinjer for nedklassificering af offentlige veje i kommunen har været oppe flere gange, men der er desværre intet sket. På det seneste møde blev kommunen opfordret til at få taget hul på problematikken. Hvis offentlige veje skal nedklassificeres til en privatvej, skal kommunen først sætte vejene i stand, og det koster penge. Parkeringsforhold i Tisvildeleje har været drøftet på foranledning af Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn. Kommunen har lovet at evaluere parkeringsforholdene inden næste års turistsæson. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, hvor vi har deltaget, til udarbejdelse af fælles regler for vedligeholdelse af private fællesveje. Meningen er, at der skal være en manual eller brochure, som grundejerforeningerne kan støtte sig til, når medlemmer ønsker de private fællesveje i sommerhusområderne vedligeholdt. Arbejdsgruppen forventer at være færdig med arbejdet i år, så der kan lægges en manual ud på vores hjemmeside. 5

6 Spørgsmålet om de private fællesveje i kommunens sommerhusområder skal administreres efter lovens byregler eller landregler er endnu en gang dukket op som følge af et ønske fra administrationen om at få alle vejene tilbage til byreglerne. Landliggersammenslutningens repræsentanter har på det skarpeste fastholdt ønsket om, at de private fællesveje i sommerhusområderne i den tidligere Helsinge Kommune forbliver under landreglerne. Landliggersammenslutningen er i denne henseende blevet støttet af de andre paraplyorganisationer. 13. Rodegruppen Rodegruppen har til formål at nedbringe antallet af adresser, hvor der forefindes rod i form af f.eks. byggeaffald, bilvrag, campingvogne eller uafsluttet byggeri gennem længere tid i et omfang, der skæmmer omgivelserne i betydelig grad eller medfører reelle gener i forhold til eksempelvis natur og miljø. Rodegruppen er forankret i kommunen og er et udvalg under Grundejerkontaktudvalget. Rod kan anmeldes til kommunen, som tager sig af problemet i form af kontakt til adressaten, enten via skriftlige eller gennem personlige henvendelser. Det er en forudsætning, at sagen er forsøgt løst gennem den relevante grundejerforening. Der har desværre på grund af manglende understøttelse fra kommunen ikke været aktivitet i rodegruppens arbejde i det forløbne år. 14. Affaldsgruppen To dage efter sidste delegeretmøde, erfarede vi efter et affaldsmøde tilfældigvis, at der var lavet en ordning med "Gebyrfri" aflevering af affald i Gribskov Kommune allerede fra 1. januar Dette var affaldsgruppen, trods 3 møder, ikke blevet informeret om. Da vi bad om at se den vejledning kommunen havde lagt på deres hjemmeside fik vi blot et link til Vestforbrænding. Først den 20. december 2013 blev der lavet en side på Gribskovs hjemmeside, som forklarer vilkårene for aflevering gebyrfrit. Om transport til genbrugsstationerne følgende: Hvis virksomheden, (der skal være registreret som transportør), selv producerer affaldet (fx klipper hækken) og efterfølgende kører affaldet til genbrugsstationerne, så skal virksomheden betale for at aflevere. Hvis en borger selv producerer affaldet, (altså klipper hækken), og laver aftale med virksomheden, (der skal være registreret som transportør), om at transportere affaldet til genbrugsstationen, så skal virksomheden ikke betale for at aflevere affald. På Vestforbrændings hjemmeside findes en blanket, der skal udfyldes, hvis transportøren ikke skal betale for at aflevere på genbrugsstationen. Kun køretøjer under 3500 kg. eksklusiv trailer, tillades adgang på genbrugsstationerne. Højelt genbrugsstation er blevet ombygget og er nu åben igen. Det er blevet meget nemmere at aflevere affald, da containerne er forsænket i forhold til kørearealet. Man skal altså ikke længere gå på stilladser for at aflevere. Der er desuden opsat vindmølle og solpaneler, som leverer ca. 40 % af 6

7 strømforbruget. Skærød Genbrugsstation skal også ombygges og vil være lukket i omkring 4 måneder. Forsøg med storskrald blev vedtaget 4. juni 2014 af Teknisk Udvalg, men status er, at der planlægges et forsøg, som skal til politisk beslutning i efteråret. En eventuel forsøgsordning vil i så fald starte i Forsøgsordningen vil ikke være brugerbetalt, da der er tale om et forsøg. 15. Bjørneklo Igen i år har Gribskov kommune været aktiv på bjørneklofronten. Kommunen har givet 122 henstillinger og 36 påbud, hvoraf 9 har resulteret i en politianmeldelse. 16. Landsretsdom i hævdsag. Landsretten stadfæstede d. 10. juni 2014 en byretsdom, hvorved en grundejer blev tilkendt hævd over 258 m 2 af en grundejerforenings fællesareal og derudover også 51 m 2 af en nærliggende institutions areal. Grundejeren har nu fået tillagt de nævnte arealer til sin grund.grundejeren havde over en årrække ulovligt inddraget disse arealer i sin ejendom. Dommen gik således desværre foreningen imod. Dommen fastslår, at man godt kan vinde hævd på et areal, man selv er medejer af, endda selv om man er forpligtet til at vedligeholde dette areal. Dette tvinger grundejerforeningens bestyrelse til i de kommende år at se mere kritisk på medlemmernes overholdelse af foreningens vedtægter vedrørende beskæring af beplantning i skel mod vej. Skelsagen har været dyr for foreningen. Foreningen er blevet pålagt at betale alle omkostninger til landinspektører, advokater, retsafgifter og renter, i alt ,07 kr. Sagen har været indgående diskuteret ved de senere års generalforsamlinger, og der har været opbakning fra medlemmerne til, at sagen skulle føres til ende. o-o-o-o-o-o På baggrund af denne dom skal sammenslutningen henlede opmærksomheden på, at det er nødvendigt for bestyrelserne i grundejerforeningerne hele tiden at følge med i, at hegn mv. ikke breder sig ud over fællesarealer som stier, veje mm. 17. Godhavn Grundejerforening oversvømmelser i Holløselund Gribskov Kommune har erkendt, at kommunen afleder regnvand fra Holløselundvej til såvel områdets kloak som til Godhavn grundejerforenings drænledning til Maglemose Å. Kommunen har hen over sommeren 2014 arbejdet på at forbedre afvandingsforholdene på vejen. På hele strækningen mellem Holløselund Strandvej og Vejbyvej er rabatterne i vejsiden blevet høvlet af, så de er kommet under vejniveau. 7

8 Dette skulle hjælpe regnvandet på vejen til at synke ned lokalt. Et antal vejbrønde nord for indkørslen til Tisvildelund, som tidligere var ført til kloak, er blevet sløjfet og er erstattet af faskiner. Regnvandsbelastningen på kloakken skulle derved blive væsentligt formindsket. Derimod er strækningen syd for Tisvildelund og ud til Vejbyvej stadig problematisk for Godhavnforeningen. Her vil Kommunen fortsat lede vejvandet direkte ned i foreningens drænledning. Oven i købet skriver kommunen glad på deres hjemmeside, at de nu har renoveret vejbrøndene læs: vejvandet vil komme endnu lettere og hurtigere ned i drænet! Godhavnforeningen har påpeget dette problem flere gange over for Kommunen, men hidtil uden konkret resultat. Foreningen forholder sig nu afventende for at se, hvorvidt de ny regnvandstrug i vejsiderne virkelig hjælper. Den 11. november 2014, F. Denker 8