DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 20. NOVEMBER 2012

Transkript

1 DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 20. NOVEMBER 2012 Af mere væsentlige forhold, forretningsudvalget har beskæftiget sig med i det forløbne år, kan nævnes følgende: 1. Information fra Landliggersammenslutningen 2012 har været især præget af arbejdet med at få Gribskov Kommune til at følge den byrådsbeslutning, der blev truffet i 2008 vedrørende tilbageførslen af vejene i sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune fra byreglerne til landreglerne. Der har i lighed med sidste år været de sædvanlige møder i forretningsudvalget, koordination med landliggerorganisationen i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, Grundejerforbundet, Gribskov Øst, møder i Grundejerkontaktudvalget og undergrupper i Gribskov Kommunes regi. Der kan endvidere henvises til referatet fra det velbesøgte forårsmøde som omhandlede muligheden for at få HedeDanmark til at fælde et større antal træer i sommerhusområder. Forårsmødet afholdtes i samarbejde med Grundejerforbundet. Løbende information om Landliggersammenslutningens arbejde findes på sammenslutningens hjemmeside: På sammenslutningens hjemmeside kan man som bekendt blandt andet finde - Sammenslutningens vedtægter - Referater fra delegeret- og forårsmøder - Referater fra møder i Grundejerkontaktudvalget - Liste over medlemsforeninger. Enkeltmedlemmer eller foreninger kan udelades, hvis de fremsætter ønske derom, ligesom der kan etableres links fra hjemmesiden til enkeltforeningers hjemmeside, hvis det ønskes. Det er tilladt at kopiere fra hjemmesiden med kildeangivelse. 2. Forholdet generelt til Gribskov Kommune Landliggersammenslutningens kontakt til Gribskov Kommune sker primært gennem det såkaldte Grundejerkontaktudvalg, der blev oprettet i starten af 2007 og består af repræsentanter for grundejerparaplyorganisationerne i Gribskov Kommune samt på papiret - af

2 2 medlemmer af Teknisk udvalg. Formand for Grundejerkontaktudvalget er formanden for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen. Arbejdet i Grundejerkontaktudvalget har i den forløbne valgperiode skiftet karakter, således at det i dag hovedsageligt fungerer som et kontaktorgan til administrationen i Gribskov Kommune, mens de eneste politikere, der deltager, er formanden for Teknisk Udvalg, der fungerer som mødeleder, og formanden for Plan- og miljøudvalget, Børge Sørensen, der kun lejlighedsvis har deltaget. Dette er selvsagt særdeles utilfredsstillende, idet fordelen ved Grundejerkontaktudvalget var det direkte møde med politikerne i Teknisk Udvalg, hvor der var mulighed for en diskussion med disse i sager, hvor der var uenighed med administrationen om deres løsning. Møderne i Grundejerkontaktudvalget har i det forløbne år for størstedelens vedkommende drejet sig om formen, referatskrivning mv., mens den egentlige drøftelse af sager har været minimal se nærmere nedenfor. De tre paraplyorganisationer har på denne baggrund afholdt et møde om Grundejerkontaktudvalget den 11. september med udvalgsformændene for henholdsvis Teknisk Udvalg og Plan- og miljøudvalget, borgmesteren og den nye kommunaldirektør med henblik på en redefinering af udvalgets arbejde, idet de tre paraplyorganisationer var enige om, at nytten af møderne pt. var minimal. Der var blandt paraplyorganisationerne enighed om, at det syntes som om administrationen brugte os, når og hvis der kunne opnås en administrativ fordel herved og ellers ikke. Der var problemer med sagsstyring og svartider, og man savnede et konstruktivt samarbejde i GKU/GKU-udvalg. Fra Landliggersammenslutningens side så det ud som om administrationen havde overtaget magten fra politikerne, hvilket umuliggjorde et fortsat samarbejde. Borgmesteren var som mødeleder den, der kommenterede og afsluttede mødet med besked om, at de 3 politikere og kommunaldirektøren nu ville drøfte, hvordan der kunne rettes op på situationen, således at de 3 grundejerparaplyorganisationer igen oplevede samarbejdet i GKU og GKU-udvalg lige så positivt som tidligere. Der er blevet rykket for afholdelse af dette møde, der nu er aftalt til den 13. december. Under Grundejerkontaktudvalget er nedsat en række arbejdsgrupper, som det fremgår både af sammenslutningens og kommunens hjemmeside. Landliggersammenslutningen har repræsentanter i alle arbejdsgrupper. I det omfang, der ikke er sager til behandling, nedlægges undergrupperne ikke men de tager karakter af hvilende grupper.

3 3 3. Møder med Grundejerkontaktudvalget Der har været afholdt ordinære møder i Grundejerkontaktudvalget (GKU) den , og Et væsentligt punkt på alle tre møder har været diskussion af kommissorium og forretningsorden for udvalget. Trods drøftelser i en arbejdsgruppe nedsat til formålet er det endnu ikke lykkedes at fremlægge et resultat til forelæggelse for GKU. Samarbejdet mellem paraplyorganisationerne og kommunen har i nogen tid været præget af en fornemmelse af, at kommunens administration sidder tungt på kommunens politikere og ikke efterlever de beslutninger, der er truffet af byrådet, og samtidig fornemmes det, at administrationen synes, at samarbejdet med grundejerparaplyorganisationerne er både besværligt, tidskrævende og formålsløst. I den forbindelse nævnes, at kommunens referater fra udvalgsmøderne har været stærkt kritiseret for at være unøjagtige og manipulerende. Problemer med Kommunens hjemmeside har medført tilretninger, hvilket har betydet, at GKU`s sider nu kan findes på adressen 4. Vandmiljøgruppen. Arbejdet i Vandmiljøgruppen er nu genoptaget, og gruppen vil blandt andet blive inddraget i udarbejdelsen af en ny spildevandsplan for Gribskov Kommune, der stadig arbejder på basis af de gamle spildevandsplaner fra de tidligere Helsinge og Græsted-Gilleleje kommuner. 5. Gribvand A/S Kundeforum. Landliggersammenslutningen er repræsenteret i Gribvands Kundeforum, der blev etableret i I Kundeforum drøftes emner af fælles interesse for Gribvand og kommunens grundejere. Af væsentlige emner kan nævnes: tømningsordninger for samle- og bundfældningstanke, kloakering af Rågeleje-Udsholt, kloakering af områder i det åbne land. I øjeblikket arbejdes med en ny teknik, der forventes at kunne reducere udgifterne til tømning af bundfældningstanke med %. 6. Dobbeltgebyr for brug af genbrugsstation En række borgere i Gribskov Kommune har været udsat for, at selv om de betaler til kommunen for at benytte kommunens genbrugspladser, så opkræver kommunen også gebyr af de vognmænd, der af og til transporterer borgernes affald til en af pladserne. Vognmændene lader selvfølgelig denne omkostning gå videre til kunden, hvorfor borgerne altså ender med at betale dobbelt. Grundejerforeningen på Sandet har ladet problematikken runde Miljøstyrelsen, der bl.a. udtaler, at udgangspunktet er, at virksomheder er gebyrpligtige, når de afleverer affald til

4 4 genbrugspladsen, herunder affald der er fremkommet ved arbejde for husholdninger. Der kan dog være undtagelser herfra i situationer, hvor en transportør alene leverer en ydelse bestående i transport for fremmed regning af affaldet fra A til B. Udgangspunktet vil i denne situation være, at det er den, for hvem affaldet transporteres, der er gebyrpligtig, og der kan ikke også opkræves erhvervsaffaldsgebyr fra transportøren. Med andre ord betyder dette, at når en borger, der allerede betaler for brugen af genbrugspladsen, selv har frembragt affaldet, men lader en vognmand forestå selve transporten, så må kommunen ikke kræve gebyr fra vognmanden. Hvis det derimod er en virksomhed, der gennem sit arbejde på ejendommen for borgeren frembringer affaldet, så kan kommunen kræve gebyr. Landliggersammenslutningen har henvendt sig til kommunen og bedt den om at bringe sin praksis i overensstemmelse med lovgivningen på området men forgæves så sagen er nu indbragt for Statsforvaltningen. 7. Kystsikring. Siden sandfordringsprojektet blev nedstemt af borgerne i det kystnære område i Gribskov Kommune, har der ikke været så meget fokus på strandens problemer i dagspressen. Der er fortsat store problemer med erosion af kysten. Senest har stormene anrettet store ødelæggelser på skrænterne ved Heather Hill. Flere kystlaug har søgt om tilladelse til at få rettet op på strandfodssikring og bølgebrydere, da de efter års påvirkning er faldet sammen. Det er positivt, at kystlaugene er deres ansvar bevist, så de anlæg, der tidligere er bekostet, ikke bliver virkningsløse. Der har også været ansøgning om nye lokale kystsikringsprojekter, som kommunen nu er ved at vurdere. Det er ret spændene projekter, som kan danne skole for andre lokale sammenslutninger af grundejerforeninger eller kystlaug. Ved Hornbæk og Helsingør ligger der en masse sand i vejen for indsejlingen til havnene. Kommunen har derfor på borgmesterniveau været i kontakt med Helsingør Kommune for at høre om denne store mængde sand kunne bruges i forbindelse med et kystsikringsprojekt. Der er blevet søgt om offentlige midler til en forundersøgelse. Der er blevet bevilget kr. til at få undersøgt mulighederne. Rapporten skal ligge klar til maj næste år, så vi i udvalget kan vurdere mulighederne. 8. Højbro Å Status for oversvømmelsesrisikoen langs Højbro Å har ikke ændret sig i det forløbne år. De udsatte sommerhusejere venter med ængstelse på næste monsterregnfald i lighed med dem i somrene 2007 og 2009.

5 5 Kort opridset er situationen den, at de to ovennævnte hændelser ikke ville have haft de store oversvømmelser til følge, dersom å-reguleringen - udført og bekostet af amt og kommune i havde været udført som lovet, nemlig således at diget var blevet dimensioneret til at holde vandet tilbage i åløbet ved en såkaldt 50-års hændelse, d.v.s. have en højde på kote 3. Imidlertid mangler der dige over ca. 60 m, hvor bredden ligger under kote 3, hvorfor vandet løber bag om diget på denne strækning. 9. Strandrensning Hvid Strand, Tisvildeleje, der står for en ulønnet rensning af stranden i hele kommunen, har også i år fået et beskedent beløb på kr. 10. Hjemmeside Landliggersammenslutningens hjemmeside optager stadig grundejerforeninger som har behov for en billig hjemmeside. Vi har foreløbig 3 grundejerforeninger tilsluttet, men der er plads til mange flere. Så meld jer blot på kontaktsiden. 11. Vedligeholdelse af private veje Som bekendt har Gribskov Kommune ikke efterlevet den byrådsbeslutning, der blev truffet i 2008, om at tilbageføre alle vejene i sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune fra byreglerne til landreglerne. Landliggersammenslutningen har dels ved flere skrivelser, stilet til borgmesteren, formanden for Teknisk Udvalg samt medlemmerne af Teknisk Udvalg, dels under møder, forsøgt at få kommunen til at efterleve byrådsbeslutningen. Stik imod de forventninger vi havde, administrerer kommunen nu rent faktisk hele området efter byreglerne. Til illustration af problematikken kan henvises til Landliggersammenslutningens skrivelse fra september til medlemmerne af Teknisk Udvalg forud for en drøftelse i udvalget om administrationen af vejene i sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune: Kære Medlem af Gribskov Kommunes Teknikudvalg. 1. Rekapitulation. I forbindelse med sammenlægningen af Helsinge og Græsted-Gilleleje kommuner bestemte Sammenlægningsudvalget, at sommerhusområderne i den nye kommune skulle administreres efter privatvejlovens regler om veje i byer. I den forbindelse konstateredes det, at sommer-

6 6 husområdet i den tidligere Helsinge Kommune var henført under byreglerne, men blev administreret efter landreglerne, dvs. i overensstemmelse med nogle kendelser, der var truffet, da området henhørte under landreglerne. I konsekvens heraf opsagdes de gamle kendelser. Kommunen varslede ophør af vedligeholdelsen af veje i sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til vejlaug. Beslutningen om ophøret af kommunens vedligeholdelse af veje medførte mange og meget kraftige protester. Der blev derfor truffet beslutning om forlængelse af kommunens vedligeholdelse. Der blev herefter afholdt 3 velbesøgte borgermøder, hvor deltagerne bad om at få tilbageført vejene til landzone. Spørgsmålet blev endvidere drøftet i Grundejerkontaktudvalget med samme anmodning. Byrådet traf i november 2008 beslutning om tilbageførsel til landreglerne af sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune. Beslutningen får ifølge loven først virkning, når den er annonceret. Beslutningen blev offentliggjort ved annonce i Ugeposten uge Annoncen henviste til, at man på kommunens hjemmeside kunne se hvilke veje, der var omfattet af beslutningen. De veje, der var opført på hjemmesiden, var imidlertid kun en del af de veje, der indgik i sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune. 2. Baggrunden for tilbageførslen af sommerhusområdet til lovens Afsnit II, Private fællesveje på landet. Fordelen ved, at dette vejnet tidligere har været henført under afsnit II i loven Private fællesveje på landet, har været, dels at udgifterne er blevet fordelt mellem sommerhusejerne efter deres brug af vejene, dels at kommunens overtagelse af den løbende vedligeholdelse med efterfølgende refusion fra grundejerne - ikke har været særligt kompliceret (i modsætning til byreglerne). Der har været stor tilfredshed med den kommunale varetagelse af denne vedligeholdelse. Det viste sig, at det i praksis var så godt som umuligt at få dannet vejlaug til at tage sig af den fremtidige vedligeholdelse af vejene. Vedligeholdelsen af vejene i sommerhusområder rummer særlige udfordringer. Typisk er sommerhusområder udformet så gennemgående trafik vanskeliggøres eller umuliggøres. Det sker ofte ved udlæg af en fælles tilkørselsvej, der betjener en større gruppe af sommerhuse via et netværk af mindre grusveje i praksis helt op til ca. 700 sommerhuse. Efter byreglerne skal den fælles tilkørselsvej vedligeholdes af de ganske få, der har grunde langs vejen, hvilket fører til en helt urimelig udgiftsfordeling. En bæredygtig model for vedligeholdelse af veje i sommerhusområder skal således være baseret på princippet om at brugeren betaler for vedligeholdelsen i forhold til sin brug af vejen. Når vedligeholdelsen foretages af kommunen kan udgifterne til en fælles udførelse af arbejdet opkræves samtidig med ejendomsskatterne det er desværre den eneste måde at sikre sig, at alle betaler deres andel af de fælles omkostninger.

7 7 Af andre byregler, der er overflødige og i værste fald skadelige med hensyn til at bevare sommerhusområdernes karakterer af rekreative naturområder, kan nævnes regler om belysning, afvanding, glatførebekæmpelse, snerydning, samt renholdelse af fortov og trapper til egen ejendom. 3. Ny lov om private fællesveje. Efter den nye privatvejslov hører sommerhusområder fortsat under landreglerne, medmindre kommunen konkret træffer aftale om en ændring. Men denne ændring skal være velbegrundet det er efter Landliggersammenslutningens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at kommunen har flere beføjelser efter byregler end landregler eller at administrationen efter landreglerne eventuelt kunne tænkes at medføre mere arbejde for kommunen (hvad vi i øvrigt ikke mener er tilfældet). 4. Ny særregel om vedligeholdelse af tilkørselsveje i sommerhusområder, der er henført under lovens afsnit III, Private fællesveje i byer og bymæssige områder. Tværtimod er det nu lovens ordning, at måtte kommunen have velovervejede grunde til at lade et sommerhusområde administrere efter byreglerne, er det et krav, at vedligeholdelsen af den fælles tilkørselsvej skal foretages af kommunen, som derefter opkræver beløb til vedligeholdelsen hos de brugere, der har glæde af vejen. Det drejer sig ikke kun om gennemgribende istandsættelser, men også om den løbende vedligeholdelse. Jeg kan herved henvise til lovens 45 stk. Stk. 7. Hvis der er tale om istandsættelse af en privat fællesvej i et sommerhusområde, som andre grundejere end de vedligeholdelsesforpligtede, jf. 44, har vejret til og nødvendigvis må benytte som adgangsvej til deres ejendomme, skal kommunalbestyrelsen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, jf. 55, stk.1. Bestemmelsen er som sagt - ny. Kommunen kan således ikke påbyde de ejendomme, der ligger op til den fælles tilkørselsvej, at vedligeholde den private fællesvej, men skal selv tage initiativ til og lade arbejdet udføre (jfr. lovens formulering skal ) og skal derefter opkræve udgifterne hos de ejendomme, der har nytte af vejen. Som sagt er reglen ny og imødekommer de urimeligheder, sommerhusejere kunne komme ud for. 5. Klart administrationsgrundlag? Landliggersammenslutningen skal derfor opfordre til, at hele sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune snarest overføres til landreglerne i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra Det vil for det første give en retfærdig fordeling af udgifterne til vedligeholdelse og istandsættelse af veje, idet der efter landregler skal betales efter den pågældendes brug af vejen. Kommunen skal derefter som en engangsforanstaltning træffe bestemmelse om en fordelingsnøgle, hvor de tidligere kendelser kan tages som udgangspunkt. Selve vedligeholdelsen sker på den måde, at en entreprenør anmodes om at foretage vedligeholdelse af en række bestemte veje hvorefter udgifterne + et administrationsvederlag på 9 % til kommunen fordeles efter den fordelingsnøgle, der er udarbejdet.

8 8 Størstedelen af vejene i sommerhusområderne vedligeholdes fortsat af grundejerne selv uden kommunens involvering. En overførsel til byreglerne kan skabe uoverstigelige vanskeligheder, hvis vejlaug i konsekvens heraf opløses og kommunen herefter skal foranledige en vedligeholdelse. 6. Konsekvenser ved en tilbageførsel til byregler. For det første vil en ophævelse af byrådets beslutning fra 2008 være en alvorligt brud på den demokratiske proces Gribskov Kommune foranstaltede i forbindelse med det problem, der opstod, da vedligeholdelsen af en række private fællesveje ophørte. For det andet skal kommunen snarest opdele veje i sommerhusområder i stamveje og andre veje og skal hertil iværksætte en vedligeholdelse af disse veje samt udarbejde en fordelingsnøgle. Vejejerne skal samtidig have oplysning om kommunens afgørelse med mulighed for at indbringe afgørelserne for vejdirektoratet. For det tredje skal kommunens eventuelle afgørelse om en tilbageførsel til byreglerne være sagligt begrundet med mulighed for at indbringe afgørelsen for Vejdirektoratet. For det fjerde mener Landliggersammenslutningen, at en videreførsel af den gamle ordning alt andet lige vil være den billigste for kommunen, idet der er mulighed for et administrationsgebyr på 9 %. For det femte er en administration efter landreglerne som nævnt den mest retfærdige ordning. En administration efter byreglerne vil - ud over problemerne med stamvejene - i tilfælde af manglende vedligeholdelse medføre en meget besværlig og langstrakt procedure for kommunen for hver enkel parcel (hvor hver enkelt parcel kun har vedligeholdelsespligten for halvdelen af vejen): Forvarsel om påbud. Påbud. Retssag om manglende vedligeholdelse med påstand om tvangsbøde Inddrivelse af tvangsbøder Kommunens udførelse af arbejdet Problemet med opkrævning af udgifterne. Med venlig hilsen Flemming Denker Hertil kommer, at der tilsyneladende er tvivl om hvorvidt Teknisk Udvalg har besluttet, at de private fællesveje i sommerhusområderne i den tidligere Helsinge kommune igen skal administreres efter byreglerne eller ej. Sagsbehandlerne i vejafdelingen går ud fra, at det er besluttet, og vi har - indtil videre - set tre afgørelser, samt et oplæg til møde i Vej- og belysningsgruppen og en udtalelse til Vejdirektoratet, der alle er baseret på denne opfattelse. Hvis den ikke er korrekt, bør der snarest tages skridt til at tilbagekalde de pågældende afgørelser og udtalelsen til Vejdirektoratet.

9 9 Formanden for Teknisk Udvalg har gentagne gange oplyst, at udvalget ikke har truffet en sådan beslutning, og den fremgår da heller ikke af referatet. Formanden for Teknisk Udvalg har i en mail af 26. oktober 2012 yderligere oplyst, at det er hans oplevelse: at dette emne generelt handler om at rulle tingene tilbage til den tilstand der tidligere herskede i Helsinge Kommune, hvor kommunen forestod vedligeholdelsen og opkrævede betalingen herfor over ejendomsskatten. Uanset hvor tilfreds man var med den ordning, har Byrådet ikke besluttet at genindføre den og dette spørgsmål hænger ikke sammen med om vejene administreres efter det ene eller det andet regelsæt. Landliggersammenslutningen har herefter henvendt sig direkte til borgmester Jan Ferdinandsen, der nu ser på sagen. Det kan yderligere oplyses, at en grundejerforening har klaget til Vejdirektoratet over kommunens afslag på at afholde vejsyn. Det må forventes, at Vejdirektoratet i denne sammenhæng også vil se på problemstillingen om administrationsgrundlaget for de private fællesveje i sommerhusområderne i den tidligere Helsinge Kommune. Der henvises i øvrigt til Sammenslutningens hjemmeside, hvor spørgsmålet løbende opdateres. 12. Vej- og belysningsgruppen Vej- og belysningsgruppen blev etableret i Den har afholdt tre møder med fokus på den nye privatvejslov og senest på kommunens planer om at overføre de private fællesveje i sommerhusområderne i den tidligere Helsinge Kommune til igen at skulle administreres efter byreglerne. De fleste af vores medlemmer husker de tre borgermøder i 2008 der førte til byrådets beslutning i 2008 om at tilbageføre vejene til administration efter landreglerne hvor man bl.a. betalte bidrag efter brug af vejen og ikke efter facadelængde. Kommunens administration har siden arbejdet ihærdigt på igen at få vejene overført til administration efter byreglerne. Ikke fordi der var et ønske om det fra grundejerne tværtimod men fordi administrationen betragtede det som en fordel. Som det fremgår af hjemmesiden har LLS henvendt sig direkte til politikerne i Teknisk Udvalg om sagen. 12. Rodegruppen Rodegruppen er forankret i kommunen og er et udvalg under Grundejerkontaktudvalget. Rod kan anmeldes til kommunen (kem@gribskov.dk), som tager sig af problemet i form af kontakt til adressaten, enten via skriftlige eller gennem personlige henvendelser. Det er en forudsætning, at sagen er forsøgt løst gennem den relevante grundejerforening.

10 10 Antallet af sager er nedbragt væsentligt i løbet af de sidste år. Manglende ressourcer i den kommunale administration har medført en vis stilstand i 2011 og 2012 og har tilsyneladende også betydet slendrian i vurderingen af klager over rod i et enkelt tilfælde i år. I rodegruppens arbejde forekommer der efterhånden flere sager fra Gribskov Vest - den tidligere Helsinge Kommune. 13. Renovationsgebyrer for fritidsboliger Som det blev nævnt i beretningen sidste år opkræver Gribskov Kommune de samme renovationsgebyrer for helårsbeboede huse og for fritidshuse. Fritidshusene må som bekendt kun bebos fast i sommerhalvåret og til kortvarige ophold i vinterhalvåret. Normalt benyttes de en del mindre, så det forekommer urimeligt, at de skal betale det samme gebyr som helårsboliger. Flere nabokommuner opkræver da også reducerede gebyrer. Gribskov Kommune ønsker ikke at nedsætte renovationsgebyret for fritidsboliger. Landliggersammenslutningens havde ellers foreslået, at der i vinterhalvåret kun blev afhentet dagrenovation i sommerhusområderne hver anden uge, således at der kunne ske nedsættelse af gebyret. Helårsbeboede sommerhuse skulle have 2 sække og betale fuld renovationstakst. Men det har Byrådet således ikke ønsket at efterkomme i forbindelse med den nye licitation på affaldsområdet. Landliggersammenslutningen prøver samtidig at få Kommunen til at lave en storskraldsordning, således at man kan komme af med sit affald på en nem måde, nu da man ikke må brænde det i sommerhusområderne. Til slut kan henvises til en selvbetjeningside på Her kan bl. a. indberettes om manglende tømning af skraldeposer. Om arbejdet i den såkaldte affaldsgruppe kan følgende noteres: Affaldsgruppen har nu eksisteret i 5 år. Vi har holdt 19 møder og dertil brugt ca. 66 timer. Vi har kørt ca km. Samtlige møder har handlet om orientering af ting der allerede var ført ud i livet, eller ting der allerede var besluttet. Og hvad har vi så rent faktisk opnået rent kontant? - En ekstra glascontainer overfor Netto i Ramløse!

11 Godhavn Grundejerforening oversvømmelser i Holløselund I beretningen for 2011 redegjorde vi for kommunens indsats i forbindelse med de gentagne oversvømmelser omkring Godhavn. Gribvand har som aftalt indledt undersøgelser af afløbsforholdene i området, og alt tyder på at problemet ikke primært som anført af kommunen var regnvand fra sommerhusområderne, men at vejvand fra de kommunale veje, Holløselundvej mm. er koblet til spildevandskloakken og formentlig udgør den største enkelte tilledning til det overbelastede system. Det kan ikke umiddelbart afvises at sammenkoblingen i Brudsbakke mellem spildevandskloakken og drænsystemet er udført samtidig med tilslutning af vejvand til spildevandskloakken. Begge forhold er sandsynligvis etableret af kommunen. Undersøgelserne fortsætter, og der kan forhåbentlig gives en opdatering på mødet. Den 6. november 2012, F. Denker.