DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno

2 Carsten Staur Globalt samarbejde frem mod 2020 Det globale system FN-systemet, Verdensbanken, IMF og mange andre internationale organisationer er godt på vej mod et krondiamant-jubilæum. Det er snart 65 år siden, den nuværende internationale samarbejdsstruktur blev etableret i årene umiddelbart efter anden verdenskrig. 65 års samliv sætter normalt sine spor på selv de stærkeste af os. Bentøjet svigter; gigten plager; der bliver stille i stuen, kun afbrudt af oldebørnenes tumlen; afslutningen nærmer sig. Gælder det også det globale system, som vi kender det? Det korte svar er nej. Det globale system skal nok overleve. Men der er behov for væsentlige ændringer for at genskabe systemets legitimitet og dets effektivitet. Systemet skal reformeres, så det bedre afspejler verden af i dag, og således at det i langt højere grad kan være med til at løse de globale problemer, der vil præge det 21. århundrede. FN-Pagten blev underskrevet i San Francisco i juni 1945, og FN var fra starten sejrherrernes projekt. Der skulle skabes en ny verdensorganisation og en ny verdensorden efter krigen. Man var, som den amerikanske udenrigsminister Dean Acheson formulerede det, present at the creation. Verdenskrigens tabstal løb op i over 70 mio. døde, langt de fleste civile. Det skulle ikke ske igen. Man havde lært af Folkeforbundets fejl. Den nye verdensorganisation skulle have en effektiv beslutningsstruktur, med Sikkerhedsrådet som det afgørende organ for regulering af international magtanvendelse, styret af en lille kerne af vetobærende medlemmer de fem sejrherrer (USA, Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og Kina). Taberne, de to Tysklande, Italien og Japan, blev først medlemmer af FN i 1955 og Reform af Sikkerhedsrådet Det Sikkerhedsråd, der blev skabt i sommeren 1945, er fortsat det helt centrale internationale organ. Der var 11 medlemmer af Rådet i 1945, hvor FN havde 55 medlemmer 5 faste medlemmer med vetoret og 6 andre medlemmer, hver valgt for en toårig periode. Antallet af valgte DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

3 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 90 medlemmer blev i 1965 udvidet til ti. FN har i dag 192 medlemslande, og spørgsmålet om Sikkerhedsrådet repræsentativitet er dermed blevet påtrængende. Hvis medlemslandene skal overlade det til Sikkerhedsrådet at træffe bindende beslutninger om international fred og sikkerhed, herunder om magtanvendelse, må Rådet også afspejle medlemskredsen. Ellers mister Rådet sin politiske legitimitet. Det spørgsmål har optaget FN s medlemslande i snart to årtier. Problemet er grundlæggende, at alle stater er ligeværdige. Et nobelt princip, men ikke uden problemer, når Japan og Indien formelt placeres på linje med Tuvalu og San Marino. Hvis Sikkerhedsrådet skal agere i et politisk rum, hvor der tages hensyn til de nye magter, der har vokset sig store de seneste årtier og hvis holdninger ikke mindst i regionale sammenhænge ofte er vigtige må disse lande også være repræsenteret. Japan har forsøgt at løse problemet ved ret ofte at søge indvalg i Rådet, senest fra 1. januar Indien har valgt den modsatte tilgang og har ikke været medlem siden Begge aspirerer til at blive faste medlemmer og vil kunne tilføre Sikkerhedsrådet større politisk substans og global legitimitet. Indien og Japan har, sammen med Tyskland og Brasilien ( G4 ), fremlagt et forslag om at udvide Sikkerhedsrådet med seks nye faste medlemmer, samt yderligere et antal valgte medlemmer. Ud over de fire lande selv peger de på, at også Afrika bør have to faste medlemmer, uden at der dog er sat navn på disse. Hvis man skal fastholde det oprindelige princip om, at der skal være flere valgte end faste medlemmer, vil det indebære, at Sikkerhedsrådet udvides til mindst 23 medlemmer, hvoraf 11 vil være faste medlemmer. Ud fra uden tvivl meget ædle motiver møder dette forslag modstand især fra lande, der i så fald ikke vil få en fast plads som bl.a. Spanien og Italien (mod Tyskland), Mexico og Argentina (mod Brasilien) og Pakistan (mod Indien). Disse lande er gået sammen i gruppen Uniting for Consensus og har i mange år haft held med at blokere for reelle forhandlinger om en udvidelse af Sikkerhedsrådet. Midlet har især været proceduremæssigt, idet sagen har været henvist til drøftelse i en arbejdsgruppe, der arbejder ved enstemmighed. Det har af let forståelige grunde ikke været muligt at blive enige, uagtet at veltalende diplomater i årevis har forsikret hinanden om, at der ikke var noget, de hellere ville. Situationen har nu ændret sig. FN s Generalforsamling besluttede sidste efterår, at der skulle iværksættes mellemstatslige forhandlinger, og disse blev indledt i februar Det afgørende er, at man ikke længere er bundet af kravet om enstemmighed man er således nu inde i et egentligt forhandlingsforløb, der på et tidspunkt kan føre til afstemning om et konkret forslag om en udvidelse, og her er kravene klare. En ændring af FN-Pagten kræver 2/3 flertal i Generalforsamlingen (p.t. 128 stemmer), og træder i kraft, når den er blevet ratificeret af 2/3 af medlemslandene,

4 herunder alle faste medlemmer. De nuværende fem faste medlemmer har således de facto vetoret; de kan blot undlade at ratificere. Det centrale spørgsmål er som nævnt antallet af nye medlemmer, hvilke regioner de skal komme fra, og hvor mange af de nye medlemmer der skal være faste medlemmer? Der har de seneste år været stor opmærksomhed om et kompromisforslag om et mellemlangt medlemskab (5-10 år) for de lande, der aspirerer til fast medlemskab. Kombineret med en genforhandling af hele spørgsmålet, når denne periode udløber, kan et sådant forslag måske være lettere for flere lande at acceptere. Om glasset så er halvt fuldt eller halvt tomt, vil vi først se, når sagen tages op igen. Et helt afgørende spørgsmål er spørgsmålet om vetoretten. Den politiske realitet er, at de nuværende faste medlemmer under ingen omstændigheder vil acceptere en udvidelse heraf til flere lande. Der er allerede forskel på, hvordan de fem faste medlemmer bruger den ret, de har. Storbritannien og Frankrig har ikke nedlagt veto i de sidste tyve år (selv om Frankrig truede med det under Irak-debatten i foråret 2003). De lande, der aspirerer til fast medlemskab, er fuldt klar over dette, men er selvsagt optaget af, hvordan de nye regler formuleres. Mange lande vil samtidig gerne bruge anledningen til at begrænse vetoretten for de fem nuværende medlemmer; f.eks. ved at de ved en højtidelig erklæring fraskriver sig at gøre brug af veto i sager vedrørende folkedrab o.lign. Det er der næppe for nærværende tilslutning til fra de fem faste medlemmer. Det politisk væsentligste spørgsmål er, hvordan de afrikanske lande stiller sig? Med 53 medlemmer af Generalforsamlingen er den afrikanske gruppe en stemmemæssigt stor blok, der i sig selv (næsten) kan blokere for 2/3 flertal. Foreløbig har Den Afrikanske Union (AU) formuleret en maksimalistisk position, der bl.a. går på, at de kommende faste afrikanske medlemmer skal have vetoret. Denne position er under pres indefra, men fastholdes foreløbig, selv om alle erkender, at den ikke kan holde. Det, der primært holder den afrikanske gruppe tilbage, er spørgsmålet om hvilke to lande, der i givet fald skal være kontinentets to faste medlemmer? Sydafrika gør sig forhåbninger, og det samme gør Nigeria og Egypten og utvivlsomt også andre lande. Under denne diskussion ligger selvfølgelig mere grundlæggende spørgsmål om betydningen af landenes økonomiske vægt i forhold til betydningen af den sub-regionale fordeling. Man skal være opmærksom på, at de arabiske lande i FN-sammenhæng er delt mellem den afrikanske og den asiatiske gruppe, og at de arabiske landes mulighed for en fast plads i Sikkerhedsrådet formentlig især ligger i afrikansk sammenhæng. Som nævnt vil det i sidste ende i høj grad være de nuværende faste medlemmer, der afgør spørgsmålet. Storbritannien og Frankrig støtter G4-forslaget; Kina og Rusland vil formentlig ende med at støtte, hvad flertallet af lande bestemmer, men anser af forståelige grunde ikke DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

5 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 92 spørgsmålet som hastende. USA har vist en stigende grad af fleksibilitet. Fra kun at støtte en udvidelse med Japan som fast medlem har man nu signaleret mere åbenhed. Det siges nu klart fra amerikansk side, at Sikkerhedsrådets legitimitet på længere sigt afhænger af, at det afspejler verden, som den nu ser ud. Til gengæld lægger USA helt afgørende vægt på, at en udvidelse sker in a way that will not diminish its effectiveness or its efficiency og udvidelsen reflekterer the ability of countries to contribute to the maintenance of international peace and security, and other purposes of the United Nations (Susan Rice, 19. februar 2009). Altså med blik for regionale aktører og store troppebidragydere og menneskerettighedsspørgsmål. Globaliseringen og de globale udfordringer Når spørgsmålet om Sikkerhedsrådets legitimitet står så centralt i reform-diskussionen, skyldes det selvsagt, at verden i dag ser fundamentalt anderledes ud, end den gjorde i Den globaliseringsproces, verden har gennemgået de seneste årtier, har bundet økonomierne sammen og skabt en dynamik i verdensøkonomien, som i de fleste lande har formået at skabe stabile vækstrater over mange år. Den globale samhandel er vokset år for år, og der er i stigende grad etableret en global arbejdsdeling, hvor ikke mindst Kina har skabt sig en meget stærk position i forhold til fabrikation af færdigvarer. Omfanget af udenlandske investeringer er steget kraftigt på globalt plan. Arbejdskraftens øgede bevægelighed har ført til en markant forøgelse af remitter, som i mange fattige lande er blevet en stadigt vigtigere finansieringskilde. At den aktuelle finansielle og økonomiske krise har kunnet sprede sig så hurtigt, som tilfældet er, skyldes først og fremmest, at globaliseringen har haft en indbygget pro-cyklisk tendens, og at man ikke på globalt plan (eller regionalt) har fået udviklet de mod-cykliske politikker og systemer, som skulle kunne begrænse problemerne. Derfor vil krisen formentlig også føre til et styrket globalt økonomisk samarbejde fremover. Globaliseringen fører samtidig en mere multipolær verden med sig, hvor andre lande økonomisk gradvis vil nærme sig USA s niveau. Det samlede bruttonationalprodukt i de fire BRIC-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil først svare til G7-landenes (USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada) BNP i Men allerede i 2025 vil den økonomiske rangfølge være: USA, Kina, Indien, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig. Verdens befolkning vil samtidig vokse med ca. 20 procent (1,3 mia. mennesker) frem til 2025, men næsten udelukkende i Afrika, Asien og Latinamerika. Europas befolkningstal vil falde; gennemsnitslevalderen vil stige, og det demografiske problem vil øges markant.

6 Den relative svækkelse af USA s økonomiske dominans (og den deraf afledte svækkelse af USA s politiske indflydelse), Europas stadigt mindre økonomiske og befolkningsmæssige tyngde, fremkomsten af nye, tunge aktører på den globale økonomiske og politiske scene og konsolideringen af regionale magter rundt omkring alt dette peger i retning af en omkalfatring af det globale system over de næste år. Samtidig understreger finanskrisen som nævnt behovet for effektive globale løsninger på globale problemer. Ud over de globale problemer, der knytter sig til konfliktforebyggelse, mægling og konfliktløsning hvor Sikkerhedsrådet som nævnt er det centrale internationale organ, og hvor FN i år forventes at have over soldater udsendt i knap 20 stadigt mere krævende fredsbevarende missioner er der især tale om udfordringer på det økonomiske og udviklingspolitiske område. Det største og mest umiddelbare globale udviklingsproblem er uden tvivl fattigdom. De såkaldte 2015-mål, som blev vedtaget på FN-topmødet i 2000, har formået at skabe en global ramme for det internationale udviklingssamarbejde med blikket klart rettet mod den forventede halvering af antallet af fattige i verden i målene har i høj grad fokuseret på de sociale sektorer sundhed, uddannelse m.v. hvor der de senere år er skabt betydelige resultater i de fattigste lande, ikke mindst i Afrika. Der har ikke været helt samme fokus på behovet for at øge den økonomiske vækst, på den private sektors rolle og på sikring af beskæftigelse til de mange millioner unge, der de kommende år vil melde sig på arbejdsmarkedet i udviklingslandene. Det bliver vigtigt at styrke dette fokus de kommende år, uanset at den globale krise generelt truer med at rulle mange af de opnåede resultater tilbage. Fattigdomsproblemerne skærper den globale kamp om stadig mere knappe ressourcer og medvirker til at svække den politiske beslutningskraft. Problemet er særlig tydeligt i lande, der forsøger at løse en politisk konflikt, der har ført til uroligheder eller i nogle tilfælde borgerkrig. En ting er at nå frem til den politiske aftale, der skal gøre en løsning mulig. Noget helt andet at befæste denne og sikre, at alle parter har de nødvendige incitamenter til fortsat at bakke op om den. Alt for ofte ser vi, at fredens frugter i form af arbejde, indkomst, fremtidsperspektiver for de mange ikke modnes hurtigt nok, og at det derfor bliver et reelt alternativ at gå ud og grave AK-47 eren op i baghaven og genoptage den væbnede konflikt. Der er behov for en styrket indsats, internationalt, regionalt og nationalt, for at fredsopbygning efter konflikter generelt bliver mere vellykket. I tæt sammenhæng med fattigdom, ressourceknaphed og potentielle konflikter er klimaproblematikken. I sin kerne handler dette spørgsmål om et globalt paradigmeskifte i retning af et low carbon growth -paradigme, som kan holde den globale temperaturstigning på under 2 grader Celsius DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

7 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 94 i 2100, hvilket forudsætter en 80 procent reduktion af CO 2 -udledninger i industrilandene i 2050 (i forhold til 1990), og samtidig at udviklingslandene i deres fortsatte økonomiske vækst lige som industrilandene må kunne råde over teknologier, der kan nedbringe deres CO 2 -udslip markant. Men i alle de nævnte sammenhænge og flere til (grænseoverskridende sygdomme, terrorisme) gælder, at alle lande, eller i hvert fald en meget bred kreds af lande, efterspørger et mere effektivt internationalt samarbejde for at løse de problemer, som landene ikke kan løse hver for sig. Problemer, som globaliseringen samtidig har gjort langt mere nærværende og aktuelle for alle og som borgerne i de enkelte lande derfor har en klar forventning om, at deres ledere vil håndtere internationalt på en måde, som skaber de resultater, der for hvert enkelt er nødvendige for at komme videre og få skabt et effektivt samspil mellem nationalt policy space og internationale rammebetingelser. Nye internationale initiativer til organisering af det politiske samarbejde Det globale samarbejde drives i et kompliceret krydsfelt mellem de deltagende landes nationale interesser; relevante ikke-statslige aktører; dynamikken i de universelle fora, hvor drøftelserne føres; engagementet i de mindre, mere begrænsede fora, hvor alliancer formes og/eller kompromiser ofte strikkes sammen; og indspil fra de internationale institutioners sekretariater eller tænketanke. Den relative svækkelse af den vestlige verdens økonomiske dominans er tydelig i udviklingen af G7-samarbejdet. Kernen i dette samarbejde, der blev etableret efter den første oliekrise i , er selvsagt fortsat et tæt økonomisk samarbejde mellem de syv landes Finansministerier. Politisk er G7 imidlertid ikke mindst i relation til det årlige topmødes bredere dagsorden blevet udvidet, ikke blot med Rusland til G8, men også med deltagere fra udviklingslandene. Der har de senere år udviklet sig den praksis også at invitere lederne fra Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien og Mexico, således at man nu ofte taler om et G8+5. Da den internationale finanskrise for alvor meldte sig på den globale dagsorden i sommeren 2008, besluttede en uformel kreds af stats- og regeringschefer i forbindelse med FN s Generalforsamling i New York i september måned at reaktivere det såkaldte G20-samarbejde, der oprindelig blev etableret mellem finansministre og centralbankdirektører efter den asiatiske krise i Beslutningen, som førte til G20-topmødet i Washington i november 2008 og i London i april 2009, var en understregning af, at de store udviklingslande også må være med ved bordet, når der skal træffes beslutninger vedrørende den globale økonomi. Når Kina sidder inde med for over 1 trillion USD af amerikanske treasury

8 bonds og andre værdipapirer, har Kina også en aktie i, hvordan USA håndterer sin voksende gældsbyrde som følge af de økonomiske saltvandsindsprøjtninger, som både Bush- og Obama-administrationen har fundet nødvendige. På klimaområdet så man tilsvarende i 2007 fremkomsten på amerikansk foranledning og under amerikansk lederskab af Major Economies Forum, et forum af de 17 største økonomier/udledere af CO 22. Det er i skrivende stund sandsynligt, at den nye amerikanske administration vil intensivere dette samarbejde og tilrettelægge et topmøde i MEF-kredsen i forbindelse med G8-Topmødet på Maddalena i juli MEF-drøftelserne forventes at løbe parallelt med de egentlige FN-drøftelser i løbet af 2009 om en ny klimaaftale, der finder sted i regi af FN s Klimakonvention (UNFCCC), og som ventes afsluttet med Klimatopmødet i København i december måned (COP 15). Et begrænset forum som G20 kan spille en vigtig rolle som ramme om en uformel koordinering af nationale beslutninger, således at den samlede effekt af disse optimeres. Tanken med MEF er mere at fungere som forkammer for FN-forhandlingerne, ved at bringe de store aktører sammen og teste mulige løsningsmodeller i en snævrere kreds af nøgleaktører for derigennem fremskynde og effektivisere forhandlingsprocessen, der selvsagt i sidste instans skal finde sted i FN-regi, hvis man vil have en global aftale. En klar fordel ved møder i begrænsede fora som G20 og MEF er, at det her er lettere at engagere stats- og regeringschefer i forhandlingerne, hvilket er afgørende for, at tværgående emner som den økonomiske krise eller klimaproblematikken overhovedet kan håndteres meningsfuldt i et sådant samarbejde. Banen er tegnet klarere op, succeskriterierne defineres mere fleksibelt, og aktørerne er færre. Stats- og regeringschefer kan erfaringsmæssigt foretage en samlet interesseafvejning, som mange fagministre ikke kan håndtere, bundet som de ofte er af ret snævre sektor- eller erhvervsmæssige interesser. Til gengæld kommer de snævert sammensatte fora ofte til kort, når det gælder repræsentativitet og dermed legitimitet. De ca. 170 lande, der ikke er med i G20, omfatter op mod en tredjedel af verdens befolkning og omkring halvdelen af verdens fattige. Der er ingen af de 49 mindst udviklede og fattigste lande (LDCs) med i G20. Ingen af de små ø-atoller i Stillehavet eller de udsatte lande i Sahel-bæltet sidder med ved bordet, når MEF drøfter konsekvenserne af globale klimaændringer. Det gør disse processer mindre globale og mindre politisk legitime end de bredere drøftelser i FN s Generalforsamling eller UNFCCC. G20 og MEF kan derfor heller ikke stå alene. Drøftelserne, overvejelserne og i sidste ende beslutningerne dér må på et tidspunkt bringes over i den brede ramme, hvor alle er med. DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

9 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 96 Det er ikke helt usandsynligt, at verden bevæger sig i retning af et todelt internationalt system med FN og G20 som de to søjler. Om dette perspektiv holder, vil dog også afhænge af, om G20-samarbejdet de kommende år bliver effektivt forankret, sekretariats- og ledelsesmæssigt, så den begrænsede medlemskreds kan udnyttes optimalt, og om de deltagende lande alle føler, at samarbejdet fører til rimelige resultater. Det sidste forudsætter selvsagt en vis fælles interesse og en vis fællesmængde af acceptable løsninger mellem de gamle vestlige industrilande og de nye økonomier. Vanskelighederne med at afslutte Doha-handelsrunden viser, hvor svært dette er, men samtidig vil klimaproblematikken utvivlsomt presse landene til globalt samarbejde. Uanset at nogle lande vil blive mere direkte berørt af den globale opvarmning end andre, vil de samlede konsekvenser af klimaændringerne være så omfattende og af så stor betydning for alle lande, at samarbejde herom vil være nødvendigt. Det begrænsede forum kan her være med til at skabe den nødvendige tillid mellem de centrale aktører. Perspektiverne frem mod 2020 En udvidelse af Sikkerhedsrådet med flere faste medlemmer fra Asien, Afrika og Latinamerika er ikke så fjern en tanke, som den var for blot få år siden. Finanskrisen har understreget, at globaliseringen har gjort den vestlige verden relativt svagere i økonomisk henseende og de nye økonomier i de store udviklingslande relativt stærkere. Der er ikke vendt op og ned på tingene, men balancerne har flyttet sig og vil gøre det endnu mere i årene frem mod Finanskrisen og den globale økonomiske krise vil med stor sandsynlighed føre til en reorganisering af de globale økonomiske samarbejdsstrukturer. De etablerede brede topmøde-fora med begrænset deltagelse vil de facto blive udvidet med de større udviklingslande. G8+5 vil blive til G13 eller G14. G20-samarbejdet vil blive institutionaliseret, og det samme vil MEF. Et centralt spørgsmål er naturligvis, i hvilket omfang nationalstaterne som aktører suppleres med, eller erstattes af, regionale organisationer? Næppe i særlig stor grad. EU har selvsagt en plads, men det er sammen med de store EU-lande, ikke i stedet for. Og ingen af de andre regionale organisationer med AU eller ASEAN som de fremmeste vil tilnærmelsesvis få nogen afgørende rolle. Udfordringerne bliver at håndtere de nævnte udviklingslinjer i forhold til de globale organisationer. I Verdensbanken og IMF, der er lige så globale organisationer og har næsten lige så mange medlemmer som FN, vil kampen stå om magten i organisationerne. De vestlige lande sidder tungt på ejer-andelene og bestyrelsespladserne, og udviklingslandene ønsker en ændret balance, der afspejler den

10 reelle økonomiske situation i 2009, ikke Mange års diskussion om øget voice for udviklingslandene vil få ny dynamik i lyset af finanskrisen og G20-samarbejdet. Det vil ikke længere være nok at udvide bestyrelsen med en enkelt ekstra plads for Afrika. For FN s vedkommende drejer det sig om at fastholde og videreføre den indledte reformproces, der skal sikre, at FN-systemet formår at vokse med ind i det 21. århundrede. Der skal etableres mere effektive beslutningsprocesser, bedre management-systemer og alt i alt et mere effektivt og sammenhængende FN-system, der leverer mere målrettede og koordinerede ydelser, også på landeniveau ( Delivering as One ). Samlet set vil der således være udsigt til væsentlige ændringer af det globale system frem mod I første omgang formentlig af det økonomiske system med større indflydelse til toneangivende udviklingslande både i de begrænsede fora af stats- og regeringschefer og i de internationale finansielle institutioner. Men dette kan ikke stå alene. Der vil samtidig være et generelt behov for at sikre, at samarbejdet om globale problemer hvad enten det drejer sig om trusler mod fred og sikkerhed, eller trusler fra fattigdom, sammenbrudte stater, klimaændringer, grænseoverskridende sygdomme eller terrorisme reelt bliver globalt omfattende og samtidig effektivt, så samarbejdet skaber globale resultater. Og krondiamanten på værket kan meget vel blive en udvidelse af FN s Sikkerhedsråd, således at regionale stormagter, også andre steder end i Europa, får en fast plads ved bordet og dermed er med til at træffe de nødvendige politiske beslutninger og sikre, at de gennemføres. Noter Carsten Staur er Danmarks FN-ambassadør Manuskriptet til denne artikel er færdiggjort medio marts G20 omfatter Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Rusland, Saudi Arabien, Sydafrika, Korea (ROK), Tyrkiet, Storbritannien, USA og EU. Herudover har Spanien og Holland fået tilkæmpet sig en plads. G20 omfatter ca. 85 procent af det globale BNP, 80 procent af verdenshandelen og lidt under 70 procent af verdens befolkning. 2 MEF omfatter Australien, Brasilien, Canada, Kina, EU, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Rusland, Sydafrika, Korea (ROK), Storbritannien og USA, alt i alt i høj grad tilsvarende G20. DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

11 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 98

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Kort om Arla Arla Foods er verdens 8. største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Det Radikale Venstre 20. maj 2005

Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Emne: Globale politiske og økonomiske udfordringer med sigte på Asien. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemmoeller.com

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere