DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno

2 Carsten Staur Globalt samarbejde frem mod 2020 Det globale system FN-systemet, Verdensbanken, IMF og mange andre internationale organisationer er godt på vej mod et krondiamant-jubilæum. Det er snart 65 år siden, den nuværende internationale samarbejdsstruktur blev etableret i årene umiddelbart efter anden verdenskrig. 65 års samliv sætter normalt sine spor på selv de stærkeste af os. Bentøjet svigter; gigten plager; der bliver stille i stuen, kun afbrudt af oldebørnenes tumlen; afslutningen nærmer sig. Gælder det også det globale system, som vi kender det? Det korte svar er nej. Det globale system skal nok overleve. Men der er behov for væsentlige ændringer for at genskabe systemets legitimitet og dets effektivitet. Systemet skal reformeres, så det bedre afspejler verden af i dag, og således at det i langt højere grad kan være med til at løse de globale problemer, der vil præge det 21. århundrede. FN-Pagten blev underskrevet i San Francisco i juni 1945, og FN var fra starten sejrherrernes projekt. Der skulle skabes en ny verdensorganisation og en ny verdensorden efter krigen. Man var, som den amerikanske udenrigsminister Dean Acheson formulerede det, present at the creation. Verdenskrigens tabstal løb op i over 70 mio. døde, langt de fleste civile. Det skulle ikke ske igen. Man havde lært af Folkeforbundets fejl. Den nye verdensorganisation skulle have en effektiv beslutningsstruktur, med Sikkerhedsrådet som det afgørende organ for regulering af international magtanvendelse, styret af en lille kerne af vetobærende medlemmer de fem sejrherrer (USA, Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og Kina). Taberne, de to Tysklande, Italien og Japan, blev først medlemmer af FN i 1955 og Reform af Sikkerhedsrådet Det Sikkerhedsråd, der blev skabt i sommeren 1945, er fortsat det helt centrale internationale organ. Der var 11 medlemmer af Rådet i 1945, hvor FN havde 55 medlemmer 5 faste medlemmer med vetoret og 6 andre medlemmer, hver valgt for en toårig periode. Antallet af valgte DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

3 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 90 medlemmer blev i 1965 udvidet til ti. FN har i dag 192 medlemslande, og spørgsmålet om Sikkerhedsrådet repræsentativitet er dermed blevet påtrængende. Hvis medlemslandene skal overlade det til Sikkerhedsrådet at træffe bindende beslutninger om international fred og sikkerhed, herunder om magtanvendelse, må Rådet også afspejle medlemskredsen. Ellers mister Rådet sin politiske legitimitet. Det spørgsmål har optaget FN s medlemslande i snart to årtier. Problemet er grundlæggende, at alle stater er ligeværdige. Et nobelt princip, men ikke uden problemer, når Japan og Indien formelt placeres på linje med Tuvalu og San Marino. Hvis Sikkerhedsrådet skal agere i et politisk rum, hvor der tages hensyn til de nye magter, der har vokset sig store de seneste årtier og hvis holdninger ikke mindst i regionale sammenhænge ofte er vigtige må disse lande også være repræsenteret. Japan har forsøgt at løse problemet ved ret ofte at søge indvalg i Rådet, senest fra 1. januar Indien har valgt den modsatte tilgang og har ikke været medlem siden Begge aspirerer til at blive faste medlemmer og vil kunne tilføre Sikkerhedsrådet større politisk substans og global legitimitet. Indien og Japan har, sammen med Tyskland og Brasilien ( G4 ), fremlagt et forslag om at udvide Sikkerhedsrådet med seks nye faste medlemmer, samt yderligere et antal valgte medlemmer. Ud over de fire lande selv peger de på, at også Afrika bør have to faste medlemmer, uden at der dog er sat navn på disse. Hvis man skal fastholde det oprindelige princip om, at der skal være flere valgte end faste medlemmer, vil det indebære, at Sikkerhedsrådet udvides til mindst 23 medlemmer, hvoraf 11 vil være faste medlemmer. Ud fra uden tvivl meget ædle motiver møder dette forslag modstand især fra lande, der i så fald ikke vil få en fast plads som bl.a. Spanien og Italien (mod Tyskland), Mexico og Argentina (mod Brasilien) og Pakistan (mod Indien). Disse lande er gået sammen i gruppen Uniting for Consensus og har i mange år haft held med at blokere for reelle forhandlinger om en udvidelse af Sikkerhedsrådet. Midlet har især været proceduremæssigt, idet sagen har været henvist til drøftelse i en arbejdsgruppe, der arbejder ved enstemmighed. Det har af let forståelige grunde ikke været muligt at blive enige, uagtet at veltalende diplomater i årevis har forsikret hinanden om, at der ikke var noget, de hellere ville. Situationen har nu ændret sig. FN s Generalforsamling besluttede sidste efterår, at der skulle iværksættes mellemstatslige forhandlinger, og disse blev indledt i februar Det afgørende er, at man ikke længere er bundet af kravet om enstemmighed man er således nu inde i et egentligt forhandlingsforløb, der på et tidspunkt kan føre til afstemning om et konkret forslag om en udvidelse, og her er kravene klare. En ændring af FN-Pagten kræver 2/3 flertal i Generalforsamlingen (p.t. 128 stemmer), og træder i kraft, når den er blevet ratificeret af 2/3 af medlemslandene,

4 herunder alle faste medlemmer. De nuværende fem faste medlemmer har således de facto vetoret; de kan blot undlade at ratificere. Det centrale spørgsmål er som nævnt antallet af nye medlemmer, hvilke regioner de skal komme fra, og hvor mange af de nye medlemmer der skal være faste medlemmer? Der har de seneste år været stor opmærksomhed om et kompromisforslag om et mellemlangt medlemskab (5-10 år) for de lande, der aspirerer til fast medlemskab. Kombineret med en genforhandling af hele spørgsmålet, når denne periode udløber, kan et sådant forslag måske være lettere for flere lande at acceptere. Om glasset så er halvt fuldt eller halvt tomt, vil vi først se, når sagen tages op igen. Et helt afgørende spørgsmål er spørgsmålet om vetoretten. Den politiske realitet er, at de nuværende faste medlemmer under ingen omstændigheder vil acceptere en udvidelse heraf til flere lande. Der er allerede forskel på, hvordan de fem faste medlemmer bruger den ret, de har. Storbritannien og Frankrig har ikke nedlagt veto i de sidste tyve år (selv om Frankrig truede med det under Irak-debatten i foråret 2003). De lande, der aspirerer til fast medlemskab, er fuldt klar over dette, men er selvsagt optaget af, hvordan de nye regler formuleres. Mange lande vil samtidig gerne bruge anledningen til at begrænse vetoretten for de fem nuværende medlemmer; f.eks. ved at de ved en højtidelig erklæring fraskriver sig at gøre brug af veto i sager vedrørende folkedrab o.lign. Det er der næppe for nærværende tilslutning til fra de fem faste medlemmer. Det politisk væsentligste spørgsmål er, hvordan de afrikanske lande stiller sig? Med 53 medlemmer af Generalforsamlingen er den afrikanske gruppe en stemmemæssigt stor blok, der i sig selv (næsten) kan blokere for 2/3 flertal. Foreløbig har Den Afrikanske Union (AU) formuleret en maksimalistisk position, der bl.a. går på, at de kommende faste afrikanske medlemmer skal have vetoret. Denne position er under pres indefra, men fastholdes foreløbig, selv om alle erkender, at den ikke kan holde. Det, der primært holder den afrikanske gruppe tilbage, er spørgsmålet om hvilke to lande, der i givet fald skal være kontinentets to faste medlemmer? Sydafrika gør sig forhåbninger, og det samme gør Nigeria og Egypten og utvivlsomt også andre lande. Under denne diskussion ligger selvfølgelig mere grundlæggende spørgsmål om betydningen af landenes økonomiske vægt i forhold til betydningen af den sub-regionale fordeling. Man skal være opmærksom på, at de arabiske lande i FN-sammenhæng er delt mellem den afrikanske og den asiatiske gruppe, og at de arabiske landes mulighed for en fast plads i Sikkerhedsrådet formentlig især ligger i afrikansk sammenhæng. Som nævnt vil det i sidste ende i høj grad være de nuværende faste medlemmer, der afgør spørgsmålet. Storbritannien og Frankrig støtter G4-forslaget; Kina og Rusland vil formentlig ende med at støtte, hvad flertallet af lande bestemmer, men anser af forståelige grunde ikke DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

5 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 92 spørgsmålet som hastende. USA har vist en stigende grad af fleksibilitet. Fra kun at støtte en udvidelse med Japan som fast medlem har man nu signaleret mere åbenhed. Det siges nu klart fra amerikansk side, at Sikkerhedsrådets legitimitet på længere sigt afhænger af, at det afspejler verden, som den nu ser ud. Til gengæld lægger USA helt afgørende vægt på, at en udvidelse sker in a way that will not diminish its effectiveness or its efficiency og udvidelsen reflekterer the ability of countries to contribute to the maintenance of international peace and security, and other purposes of the United Nations (Susan Rice, 19. februar 2009). Altså med blik for regionale aktører og store troppebidragydere og menneskerettighedsspørgsmål. Globaliseringen og de globale udfordringer Når spørgsmålet om Sikkerhedsrådets legitimitet står så centralt i reform-diskussionen, skyldes det selvsagt, at verden i dag ser fundamentalt anderledes ud, end den gjorde i Den globaliseringsproces, verden har gennemgået de seneste årtier, har bundet økonomierne sammen og skabt en dynamik i verdensøkonomien, som i de fleste lande har formået at skabe stabile vækstrater over mange år. Den globale samhandel er vokset år for år, og der er i stigende grad etableret en global arbejdsdeling, hvor ikke mindst Kina har skabt sig en meget stærk position i forhold til fabrikation af færdigvarer. Omfanget af udenlandske investeringer er steget kraftigt på globalt plan. Arbejdskraftens øgede bevægelighed har ført til en markant forøgelse af remitter, som i mange fattige lande er blevet en stadigt vigtigere finansieringskilde. At den aktuelle finansielle og økonomiske krise har kunnet sprede sig så hurtigt, som tilfældet er, skyldes først og fremmest, at globaliseringen har haft en indbygget pro-cyklisk tendens, og at man ikke på globalt plan (eller regionalt) har fået udviklet de mod-cykliske politikker og systemer, som skulle kunne begrænse problemerne. Derfor vil krisen formentlig også føre til et styrket globalt økonomisk samarbejde fremover. Globaliseringen fører samtidig en mere multipolær verden med sig, hvor andre lande økonomisk gradvis vil nærme sig USA s niveau. Det samlede bruttonationalprodukt i de fire BRIC-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil først svare til G7-landenes (USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada) BNP i Men allerede i 2025 vil den økonomiske rangfølge være: USA, Kina, Indien, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig. Verdens befolkning vil samtidig vokse med ca. 20 procent (1,3 mia. mennesker) frem til 2025, men næsten udelukkende i Afrika, Asien og Latinamerika. Europas befolkningstal vil falde; gennemsnitslevalderen vil stige, og det demografiske problem vil øges markant.

6 Den relative svækkelse af USA s økonomiske dominans (og den deraf afledte svækkelse af USA s politiske indflydelse), Europas stadigt mindre økonomiske og befolkningsmæssige tyngde, fremkomsten af nye, tunge aktører på den globale økonomiske og politiske scene og konsolideringen af regionale magter rundt omkring alt dette peger i retning af en omkalfatring af det globale system over de næste år. Samtidig understreger finanskrisen som nævnt behovet for effektive globale løsninger på globale problemer. Ud over de globale problemer, der knytter sig til konfliktforebyggelse, mægling og konfliktløsning hvor Sikkerhedsrådet som nævnt er det centrale internationale organ, og hvor FN i år forventes at have over soldater udsendt i knap 20 stadigt mere krævende fredsbevarende missioner er der især tale om udfordringer på det økonomiske og udviklingspolitiske område. Det største og mest umiddelbare globale udviklingsproblem er uden tvivl fattigdom. De såkaldte 2015-mål, som blev vedtaget på FN-topmødet i 2000, har formået at skabe en global ramme for det internationale udviklingssamarbejde med blikket klart rettet mod den forventede halvering af antallet af fattige i verden i målene har i høj grad fokuseret på de sociale sektorer sundhed, uddannelse m.v. hvor der de senere år er skabt betydelige resultater i de fattigste lande, ikke mindst i Afrika. Der har ikke været helt samme fokus på behovet for at øge den økonomiske vækst, på den private sektors rolle og på sikring af beskæftigelse til de mange millioner unge, der de kommende år vil melde sig på arbejdsmarkedet i udviklingslandene. Det bliver vigtigt at styrke dette fokus de kommende år, uanset at den globale krise generelt truer med at rulle mange af de opnåede resultater tilbage. Fattigdomsproblemerne skærper den globale kamp om stadig mere knappe ressourcer og medvirker til at svække den politiske beslutningskraft. Problemet er særlig tydeligt i lande, der forsøger at løse en politisk konflikt, der har ført til uroligheder eller i nogle tilfælde borgerkrig. En ting er at nå frem til den politiske aftale, der skal gøre en løsning mulig. Noget helt andet at befæste denne og sikre, at alle parter har de nødvendige incitamenter til fortsat at bakke op om den. Alt for ofte ser vi, at fredens frugter i form af arbejde, indkomst, fremtidsperspektiver for de mange ikke modnes hurtigt nok, og at det derfor bliver et reelt alternativ at gå ud og grave AK-47 eren op i baghaven og genoptage den væbnede konflikt. Der er behov for en styrket indsats, internationalt, regionalt og nationalt, for at fredsopbygning efter konflikter generelt bliver mere vellykket. I tæt sammenhæng med fattigdom, ressourceknaphed og potentielle konflikter er klimaproblematikken. I sin kerne handler dette spørgsmål om et globalt paradigmeskifte i retning af et low carbon growth -paradigme, som kan holde den globale temperaturstigning på under 2 grader Celsius DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

7 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 94 i 2100, hvilket forudsætter en 80 procent reduktion af CO 2 -udledninger i industrilandene i 2050 (i forhold til 1990), og samtidig at udviklingslandene i deres fortsatte økonomiske vækst lige som industrilandene må kunne råde over teknologier, der kan nedbringe deres CO 2 -udslip markant. Men i alle de nævnte sammenhænge og flere til (grænseoverskridende sygdomme, terrorisme) gælder, at alle lande, eller i hvert fald en meget bred kreds af lande, efterspørger et mere effektivt internationalt samarbejde for at løse de problemer, som landene ikke kan løse hver for sig. Problemer, som globaliseringen samtidig har gjort langt mere nærværende og aktuelle for alle og som borgerne i de enkelte lande derfor har en klar forventning om, at deres ledere vil håndtere internationalt på en måde, som skaber de resultater, der for hvert enkelt er nødvendige for at komme videre og få skabt et effektivt samspil mellem nationalt policy space og internationale rammebetingelser. Nye internationale initiativer til organisering af det politiske samarbejde Det globale samarbejde drives i et kompliceret krydsfelt mellem de deltagende landes nationale interesser; relevante ikke-statslige aktører; dynamikken i de universelle fora, hvor drøftelserne føres; engagementet i de mindre, mere begrænsede fora, hvor alliancer formes og/eller kompromiser ofte strikkes sammen; og indspil fra de internationale institutioners sekretariater eller tænketanke. Den relative svækkelse af den vestlige verdens økonomiske dominans er tydelig i udviklingen af G7-samarbejdet. Kernen i dette samarbejde, der blev etableret efter den første oliekrise i , er selvsagt fortsat et tæt økonomisk samarbejde mellem de syv landes Finansministerier. Politisk er G7 imidlertid ikke mindst i relation til det årlige topmødes bredere dagsorden blevet udvidet, ikke blot med Rusland til G8, men også med deltagere fra udviklingslandene. Der har de senere år udviklet sig den praksis også at invitere lederne fra Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien og Mexico, således at man nu ofte taler om et G8+5. Da den internationale finanskrise for alvor meldte sig på den globale dagsorden i sommeren 2008, besluttede en uformel kreds af stats- og regeringschefer i forbindelse med FN s Generalforsamling i New York i september måned at reaktivere det såkaldte G20-samarbejde, der oprindelig blev etableret mellem finansministre og centralbankdirektører efter den asiatiske krise i Beslutningen, som førte til G20-topmødet i Washington i november 2008 og i London i april 2009, var en understregning af, at de store udviklingslande også må være med ved bordet, når der skal træffes beslutninger vedrørende den globale økonomi. Når Kina sidder inde med for over 1 trillion USD af amerikanske treasury

8 bonds og andre værdipapirer, har Kina også en aktie i, hvordan USA håndterer sin voksende gældsbyrde som følge af de økonomiske saltvandsindsprøjtninger, som både Bush- og Obama-administrationen har fundet nødvendige. På klimaområdet så man tilsvarende i 2007 fremkomsten på amerikansk foranledning og under amerikansk lederskab af Major Economies Forum, et forum af de 17 største økonomier/udledere af CO 22. Det er i skrivende stund sandsynligt, at den nye amerikanske administration vil intensivere dette samarbejde og tilrettelægge et topmøde i MEF-kredsen i forbindelse med G8-Topmødet på Maddalena i juli MEF-drøftelserne forventes at løbe parallelt med de egentlige FN-drøftelser i løbet af 2009 om en ny klimaaftale, der finder sted i regi af FN s Klimakonvention (UNFCCC), og som ventes afsluttet med Klimatopmødet i København i december måned (COP 15). Et begrænset forum som G20 kan spille en vigtig rolle som ramme om en uformel koordinering af nationale beslutninger, således at den samlede effekt af disse optimeres. Tanken med MEF er mere at fungere som forkammer for FN-forhandlingerne, ved at bringe de store aktører sammen og teste mulige løsningsmodeller i en snævrere kreds af nøgleaktører for derigennem fremskynde og effektivisere forhandlingsprocessen, der selvsagt i sidste instans skal finde sted i FN-regi, hvis man vil have en global aftale. En klar fordel ved møder i begrænsede fora som G20 og MEF er, at det her er lettere at engagere stats- og regeringschefer i forhandlingerne, hvilket er afgørende for, at tværgående emner som den økonomiske krise eller klimaproblematikken overhovedet kan håndteres meningsfuldt i et sådant samarbejde. Banen er tegnet klarere op, succeskriterierne defineres mere fleksibelt, og aktørerne er færre. Stats- og regeringschefer kan erfaringsmæssigt foretage en samlet interesseafvejning, som mange fagministre ikke kan håndtere, bundet som de ofte er af ret snævre sektor- eller erhvervsmæssige interesser. Til gengæld kommer de snævert sammensatte fora ofte til kort, når det gælder repræsentativitet og dermed legitimitet. De ca. 170 lande, der ikke er med i G20, omfatter op mod en tredjedel af verdens befolkning og omkring halvdelen af verdens fattige. Der er ingen af de 49 mindst udviklede og fattigste lande (LDCs) med i G20. Ingen af de små ø-atoller i Stillehavet eller de udsatte lande i Sahel-bæltet sidder med ved bordet, når MEF drøfter konsekvenserne af globale klimaændringer. Det gør disse processer mindre globale og mindre politisk legitime end de bredere drøftelser i FN s Generalforsamling eller UNFCCC. G20 og MEF kan derfor heller ikke stå alene. Drøftelserne, overvejelserne og i sidste ende beslutningerne dér må på et tidspunkt bringes over i den brede ramme, hvor alle er med. DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

9 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 96 Det er ikke helt usandsynligt, at verden bevæger sig i retning af et todelt internationalt system med FN og G20 som de to søjler. Om dette perspektiv holder, vil dog også afhænge af, om G20-samarbejdet de kommende år bliver effektivt forankret, sekretariats- og ledelsesmæssigt, så den begrænsede medlemskreds kan udnyttes optimalt, og om de deltagende lande alle føler, at samarbejdet fører til rimelige resultater. Det sidste forudsætter selvsagt en vis fælles interesse og en vis fællesmængde af acceptable løsninger mellem de gamle vestlige industrilande og de nye økonomier. Vanskelighederne med at afslutte Doha-handelsrunden viser, hvor svært dette er, men samtidig vil klimaproblematikken utvivlsomt presse landene til globalt samarbejde. Uanset at nogle lande vil blive mere direkte berørt af den globale opvarmning end andre, vil de samlede konsekvenser af klimaændringerne være så omfattende og af så stor betydning for alle lande, at samarbejde herom vil være nødvendigt. Det begrænsede forum kan her være med til at skabe den nødvendige tillid mellem de centrale aktører. Perspektiverne frem mod 2020 En udvidelse af Sikkerhedsrådet med flere faste medlemmer fra Asien, Afrika og Latinamerika er ikke så fjern en tanke, som den var for blot få år siden. Finanskrisen har understreget, at globaliseringen har gjort den vestlige verden relativt svagere i økonomisk henseende og de nye økonomier i de store udviklingslande relativt stærkere. Der er ikke vendt op og ned på tingene, men balancerne har flyttet sig og vil gøre det endnu mere i årene frem mod Finanskrisen og den globale økonomiske krise vil med stor sandsynlighed føre til en reorganisering af de globale økonomiske samarbejdsstrukturer. De etablerede brede topmøde-fora med begrænset deltagelse vil de facto blive udvidet med de større udviklingslande. G8+5 vil blive til G13 eller G14. G20-samarbejdet vil blive institutionaliseret, og det samme vil MEF. Et centralt spørgsmål er naturligvis, i hvilket omfang nationalstaterne som aktører suppleres med, eller erstattes af, regionale organisationer? Næppe i særlig stor grad. EU har selvsagt en plads, men det er sammen med de store EU-lande, ikke i stedet for. Og ingen af de andre regionale organisationer med AU eller ASEAN som de fremmeste vil tilnærmelsesvis få nogen afgørende rolle. Udfordringerne bliver at håndtere de nævnte udviklingslinjer i forhold til de globale organisationer. I Verdensbanken og IMF, der er lige så globale organisationer og har næsten lige så mange medlemmer som FN, vil kampen stå om magten i organisationerne. De vestlige lande sidder tungt på ejer-andelene og bestyrelsespladserne, og udviklingslandene ønsker en ændret balance, der afspejler den

10 reelle økonomiske situation i 2009, ikke Mange års diskussion om øget voice for udviklingslandene vil få ny dynamik i lyset af finanskrisen og G20-samarbejdet. Det vil ikke længere være nok at udvide bestyrelsen med en enkelt ekstra plads for Afrika. For FN s vedkommende drejer det sig om at fastholde og videreføre den indledte reformproces, der skal sikre, at FN-systemet formår at vokse med ind i det 21. århundrede. Der skal etableres mere effektive beslutningsprocesser, bedre management-systemer og alt i alt et mere effektivt og sammenhængende FN-system, der leverer mere målrettede og koordinerede ydelser, også på landeniveau ( Delivering as One ). Samlet set vil der således være udsigt til væsentlige ændringer af det globale system frem mod I første omgang formentlig af det økonomiske system med større indflydelse til toneangivende udviklingslande både i de begrænsede fora af stats- og regeringschefer og i de internationale finansielle institutioner. Men dette kan ikke stå alene. Der vil samtidig være et generelt behov for at sikre, at samarbejdet om globale problemer hvad enten det drejer sig om trusler mod fred og sikkerhed, eller trusler fra fattigdom, sammenbrudte stater, klimaændringer, grænseoverskridende sygdomme eller terrorisme reelt bliver globalt omfattende og samtidig effektivt, så samarbejdet skaber globale resultater. Og krondiamanten på værket kan meget vel blive en udvidelse af FN s Sikkerhedsråd, således at regionale stormagter, også andre steder end i Europa, får en fast plads ved bordet og dermed er med til at træffe de nødvendige politiske beslutninger og sikre, at de gennemføres. Noter Carsten Staur er Danmarks FN-ambassadør Manuskriptet til denne artikel er færdiggjort medio marts G20 omfatter Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Rusland, Saudi Arabien, Sydafrika, Korea (ROK), Tyrkiet, Storbritannien, USA og EU. Herudover har Spanien og Holland fået tilkæmpet sig en plads. G20 omfatter ca. 85 procent af det globale BNP, 80 procent af verdenshandelen og lidt under 70 procent af verdens befolkning. 2 MEF omfatter Australien, Brasilien, Canada, Kina, EU, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Rusland, Sydafrika, Korea (ROK), Storbritannien og USA, alt i alt i høj grad tilsvarende G20. DEN NY VERDEN 2008:3 Globalt samarbejde frem mod

11 DEN NY VERDEN 2008:3 Carsten Staur 98

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Japan rummer muligheder for dansk eksport

Japan rummer muligheder for dansk eksport Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Mikkel Bess, stud.polit JULI 2017 Japan rummer muligheder for dansk eksport Frihandelsaftalen med Japan vil løfte dansk eksport til verdens tredjestørste

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Notat. Reformer af Den Internationale Valutafond (IMF) 3. december 2010

Notat. Reformer af Den Internationale Valutafond (IMF) 3. december 2010 Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 31 Offentligt Notat 3. december 2010 Reformer af Den Internationale Valutafond (IMF) IMF s bestyrelse er nået til enighed om en af IMF. Reformen

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

IMF's kvote- og styrelsesreform 2010

IMF's kvote- og styrelsesreform 2010 121 IMF's kvote- og styrelsesreform 2010 Helene Kronholm Bohn-Jespersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Efter politisk enighed på mødet blandt G20-gruppens centralbankchefer og finansministre

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater Om PwC s Global CEO Survey 2016 PwC s Global CEO Survey er en af verdens førende toplederundersøgelser og er i år gennemført for 19. gang. Flere end 1.400

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK 26 AU-GUSTUS NR. 1 28 AF HANS PLAUBORG VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK AU-GUSTUS NR. 1 28 27 FOTO: SCANPIX 28 AU-GUSTUS NR. 1 28 FOTO: LARS KRUSE/AU-FOTO VÆRKTØJSKASSEN HANDEL

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere