Udnyt VNs kræfter bedst. Se, deltag og lær. Relationer rykker. Bladet til VN-medlemmer. Læs de mange gode eksempler fra bl. a.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udnyt VNs kræfter bedst. Se, deltag og lær. Relationer rykker. Bladet til VN-medlemmer. Læs de mange gode eksempler fra bl. a."

Transkript

1 Bladet til VN-medlemmer TEMA / VN i praksiss september 2013 Udnyt VNs kræfter bedst Læs de mange gode eksempler fra bl. a. Fonden Lo-skolen Relationer rykker Tillidsfolk tager teten i Esbjerg Se, deltag og lær Konsulenthuset Dacapo anfører anderledes VN-konference

2 Hvad laver Samarbejdsrådet? Samarbejdsrådet skal følge udviklingen i virksomhedsnævnene og virke for en fortsat effektivisering af deres arbejde. Find nye veje til samarbejde Arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg afslører sidste nyt fra forskningsfronten om samarbejde. Hans materiale viser bl.a., at uddannelse af ledere og styrkelse af TR s rolle kan give samarbejdet større kvalitet side 6 Formand: Susanne Westhausen, adm. dir., Kooperationen Næstformand: Lizette Risgaard, næstfmd. i LO/Danmark Samarbejdskonsulenterne Kooperationen Reventlowsgade 14, København V Tlf v/konsulent Annette Jacobsen LO/Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf v/konsulent Jens Erbo Christensen Sådan set! Kollektiv ledelse udfordrer Eks-Skolens Trykkeri har været kollektiv ejet og drevet siden starten for 40 år siden. Virksomhedsformen er en stor udfordring for alle de ansattes samarbejdsevner side 8 Nyt tillidsforum styrker VN For fem år siden blev LO-skolen omdannet til en selvejende fond med to datterselskaber. Det gav anledning til at tænke VN-arbejdet og kanalerne for indflydelse helt om side 12 BAT-KARTELLET Kampmannsgade København V Tlf v/konsulent Camilla Vakgaard HK/Privat Grafisk Weidekampsgade København C Tlf v/konsulent June Halvorsen Serviceforbundet Upsalagade København Ø Tlf v/konsulent Tonny Lauridsen Hvordan får I fat i os? Ring til os i Samarbejdsrådets sekretariat, hvis I har brug for et godt råd i jeres virksomhed: Tlf Ansvarshavende redaktør Annette Jacobsen, Kooperationen Produktionsstyring, tekst og redaktion Helle Jørgensen (DJ) Forsidefoto Mikael Hjuler Godt samarbejde er altid win-win amarbejdet i virksomhederne S går på tværs af titler og faggrænser og er altid til fælles fordel. For når det går godt for virksomheden, går det også godt for de ansatte. Alligevel oplever nogle VN pludselig at sidde uhjælpeligt fast trods alle gode intentioner. Men Virksomhedsnævnene (VN), er netop et af de steder, hvor vi i det daglige kan sikre, at samarbejdet på virksomheden også fungerer til fælles bedste. Se f.eks. på arbejdsmiljøet på en virksomhed. Ledere og medarbejdere har en fælles interesse i, at det er godt. Et godt arbejdsmiljø vil sikre de ansattes sikkerhed og sundhed samt tiltrække dygtige medarbejdere. Det gavner endvidere virksomheden i forhold til færre sygedage og ulykker, højere produktivitet og bedre kvalitet. Dårligt psykisk arbejdsmiljø, højt sygefravær, konflikter omkring ledelse osv. er alle udfordringer, der bør håndteres i fællesskab. En god måde at få samarbejdet til at fungere på er, at ledelse og medarbejdere i fællesskab, bl.a. i VN, kortlægger de problemer eller udfordringer, der er i virksomheden. Klare aftaler om, hvordan samarbejdet skal foregå, er nødvendige. Det samme er fastlagte mål for samarbejdet med en efterfølgende evaluering. Har du brug for ny inspiration og konkrete værktøjer til samarbejdet i dit VN, er der hjælp at hente her i bladet. Det er samtidig et oplæg til årets VN-konference i november. Her står det praktiske samarbejde i VN også allerøverst på dagsordenen. Layout og tryk Eks-Skolens Trykkeri ApS Oplag ex. Bladet produceres og udgives af Samarbejdsrådets sekretariat Redaktionen afsluttet 18. august 2013 Max Meyer Forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet 2

3 TEMA VN I PRAKSIS På konferencen opfører Dacapo bl.a. nogle små temastykker om samarbejdsproblemer og inddrager deltagerne i løsningerne. Foto: Dacapo Dialog er nøglen til det gode samarbejde Der er ingen facitliste, når Dacapo hjælper virksomheder til udvikling og bedre samarbejde. På VN-konferencen vil konsulenthuset sætte fokus på åbenhed, dialog og tillid som nøglen til det gode samarbejde illid og oplevet retfærdighed er T hjørnestenene i det gode samarbejde. Det er samtidig opskriften på en høj grad af social kapital i en virksomhed. Og det er et af de temaer, som konsulenthuset Dacapo arbejder med på danske og udenlandske virksomheder. Mening i forandring VN-konferencen i november bliver faciliteret af netop Dacapo. Konsulenthuset har i snart 20 år hjulpet større og mindre virksomheder med at skabe mening i forandring; et begreb, som er grundstenen i alt, hvad Dacapo laver. Med interaktivt teater som det bærende element, giver Dacapo medarbejdere og ledere mulighed for at blive klogere på hinandens tanker og synspunkter. Det kan være en stor hjælp at opdage, at de relationer, man har til hinanden på en arbejdsplads, er med til at påvirke, hvordan man som samlet enhed skaber og kommer igennem både små og store forandringer. At opdage, at man ikke kun er offer for andres beslutninger, er en øjenåbner for mange, forklarer Thomas Michaelsen Brøchner, der er chefkonsulent i Dacapo og en af kræfterne på og bag VN-konferencen. Lyt til vandrørene Det er Dacapos erfaring, at der er masser af ressourcer også i virksomheder, hvor trivsel og samarbejde halter. Der er oftest både vilje og mod til forandring, men mennesker vil noget forskelligt. Virksomhederne kæmper jo med problemstillinger, hvor der ikke er en entydig løsning, og så er 3

4 TEMA VN I PRAKSIS Dacapo kort Dacapo a/s er et konsulenthus, der bruger en unik kombination af konsulent- og teatermetoder. Konsulenterne gør hverdagens dilemmaer og besværligheder til brændstof for udviklings- og forandringsprocesser og relaterer det til virksomhedernes mål og strategier. Dacapo arbejder med mange typer af forløb fra den korte workshop til de længerevarende forløb. De temaer, der er fokus på lige nu afspejler det samfund, vi er en del af; innovation, social kapital, fusioner, arbejdsmiljø og ledelse. I de senere år har Dacapo deltaget i flere forskningsprojekter, og har fået ny teoretisk viden og praktiske erfaringer, som konsulenterne drager nytte af i hver eneste opgaveløsning. I forlængelse af husets eget forskningsprojekt, med bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, udkommer bogen Mening i forandring efteråret Læs mere på den bedste løsning som regel at blive bedre til at lytte til hinanden og skabe mening sammen. Så lyt til vandrørene, få alle aspekter med og legaliser de mange opfattelser og meninger. Så bliver forandringerne levende for alle og kommer til at virke i hverdagen, opfordrer Michaelsen Brøchner. For det er især her, at graden af social kapital i en virksomhed spiller ind. Hvis der ikke er tillid til, at man kan stille spørgsmål og mene noget andet, så er der risiko for, at dialogen går i stå. Og så kan ledelsen f.eks. sagtens synes, at VN-arbejdet fungerer rigtig godt, og at der ikke er nogen problemer, mens medarbejdersiden sidder med en følelse af, at der ikke er plads eller tillid nok til at komme med andre opfattelser. Dacapo har set hos flere kunder, hvordan ledelsens opfordring til medarbejderne om at dele deres frustration og tvivl, har skabt bedre arbejdsmiljø og et stærkere sammenhold. Og ikke mindst bedre forandringsforløb. Planlægning og styring er centrale udgangspunkter for ledelse af organisationer, men alligevel er hverdagen fuld af overraskelser. Dem klarer ledere og medarbejdere, fordi de finder en løsning her og nu. Man kunne også sige, at vi alle improviserer og finder veje frem. Og her er vi tæt på det, der skaber innovation og fornyelse. Udnyt overraskelser Fra teatrets verden har Dacapo hentet meget inspiration, fordi evnen til at improvisere er noget, som teaterfolk har arbejdet systematisk med i årtier. Det innovative handler bl.a. om at turde improvisere og finde nye veje uden at vide, hvad det skal ende med. I teatret har vi nogle enkle improvisations-regler. De handler om at sige ja til hinandens forslag, at give slip på kontrollen, gøre alt for at gøre din partner god og turde tage fat i det, der sker. Det er ofte medarbejderne, der til dagligt har fingrene i dejen, der kommer med guldkornene. Og det er input, som kan bruges direkte i VN-arbejdet, siger Michaelsen Brøchner. 4

5 VN-konferencen er I tilmeldt? Også i år holder Samarbejdsrådet konference for alle interesserede VN-medlemmer 26. november 2013 i Odense. Som det fremgår af magasinet, er der denne gang fokus på VN i praksis. På konferencen skal deltagerne arbejde med en bred vifte af problemstillinger i forhold til VN-arbejdet. Og få en masse gode input, tips og værktøjer med hjem, til det fremtidige arbejde. Både samarbejde og innovation vil derfor være på dagsordenen, når Dacapo faciliterer VN-konferencen til november. Her vil teatret også spille en central rolle Samarbejdsrådet har sendt invitation til konferencen til alle virksomheder for nogle uger siden. Tilmelding foregår ved at bruge den medsendte tilmeldingsblanket eller via Kooperationens hjemmeside. Her kan du også læse mere om programmet, se Foto: fotolia.com Spil med på konferencen I vores forarbejde vil vi finde eksempler på velfungerende og mindre velfungerende Virksomhedsnævn. De eksempler vil så være udgangspunktet for nogle små spil, som sættes til debat og skaber dialog med konferencedeltagerne, lover Thomas Michaelsen Brøchner. Hvor god en kollega er du? Godt samarbejde fordrer gode kolleger, og hvem ønsker sig ikke det? Men er du selv sådan en? Det kan du tjekke i den test, som HK har udviklet og præsenterer sammen med det norske Arbejdsmiljøinstitut på job Alle de ideer, der kommer på dagen, vil blive samlet op og fastholdt som inspiration til det daglige arbejde. Så Dacapo kommer ikke med en facitliste. Vores fornemmeste opgave er at holde et spejl op og sætte skub i en dialog, som forhåbentlig fortsætter i hverdagen. Virksomhederne har jo i sidste ende ejerskab til både problemerne og de ressourcer, der kan være med til at imødekomme dem, siger Michaelsen Brøchner. Foto: fotolia.com 5

6 TEMA VN I PRAKSIS Ad nye veje til bedre samarbejde Er I også kørt lidt fast på et sidespor, når det gælder udvikling og opgradering af samarbejdet? Se her, hvordan I baner vejen for det bedre samarbejde med nye måder og rutiner ode kolleger, god tone og åben G dialog er blandt de faktorer, de fleste af os nævner, når man spørger til vores arbejdsglæde. Det gode samarbejde driver simpelthen lysten til at lægge 37 timer eller mere af tiden på arbejdet for mere end lønnens skyld. Mange veje til forbedringer Alligevel halter samarbejdet mange steder. Virksomhedsnævnet, VN, har sammen med arbejdsmiljøorganisationen både ret og pligt til at finde de gode takter frem. Men for mange er det sværere sagt end gjort. Hvor det helt præcis går galt, har lektor og arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet, Steen E. Navrbjerg, gransket i adskillige undersøgelser. Her har han og forskerkollegerne bl.a. kigget på de måder og instrumenter, som bl.a. VN kan anvende og skrue på, for at få samarbejdet til at køre bedre. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind fysisk, psykisk og organisatorisk. Og der kan være store forskelle på både tilfredshed og de rigtige løsninger mellem offentlige og private arbejdspladser, fortæller Steen E. Navrbjerg. Uddannelse tæller Generelt er vi glade for vores arbejdsplads og det psykiske arbejdsmiljø. Og tilfredsheden har endda været stigende gennem de sidste 15 år. Alligevel er der rigelig plads til forbedringer, understreger forskeren. En af de faktorer, der spiller ind, er uddannelse. Især dygtigere og mere veluddannede ledere er noget, som medarbejdere og tillidsfolk i stigende grad efterspørger som et vigtigt vilkår for bedre samarbejde. For god ledelse er ifølge medarbejderne et af de vigtigste værn mod dårligt psykisk arbejdsmiljø, fortæller Steen E. Navrbjerg. God kommunikation er en af nøglerne til bedre samarbejde, siger Steen E. Navrbjerg Men ønsket om mere uddannelse går bestemt også den anden vej, pointerer han. Mange ledere kunne godt tænke sig mere initiativ og modspil fra B-siden i bl.a. VN. Og jo bedre både ledere og tillidsfolk er 6

7 uddannet, desto lettere får de også et fælles sprog og adgang til at være hinandens ligeværdige sparringspartnere, konstaterer Navrbjerg. I det hele taget får flere og flere ledere øjnene op for medarbejdersidens vigtige rolle som brobyggere og formidlere af nye initiativer, ændringer og mål på arbejdspladsen. Det er også hos tillidsfolkene, at lederen kan vende ideer til, hvordan man bedst får informeret om og iværksat f.eks. organisationsændringer, omlægninger osv. Derfor er det også så afgørende for det gode samarbejde, at parterne kan finde hinanden, understreger forskeren. Få styr på kommunikationen I det hele taget viser samtlige undersøgelser, at god kommunikation er en af de vigtigste nøgler til det gode samarbejde. Ikke bare i VN mellem A- og B-side. Men lige så meget inden og efter beslutningerne er truffet og skal formidles til medarbejderne. Her synes både ledere og medarbejdere, at der ligger en stor udfordring. Og det er meget forskelligt, hvad den rigtige løsning kan være, afhængig af virksomhedens kultur, normer og fagområde. F.eks. ser man typisk, at elektronisk kommunikation i form af nyhedsbreve og intranet vejer tungt mange steder i det offentlige. I det private kan det i stedet være opslag i kantinen eller printede memoer, der gør tricket. I begge lejre er jævnlige infomøder også på programmet. Uanset formen er det vigtigste, at man finder dét redskab og den form, der matcher stedet og kulturen bedst, så flest mulige bliver involveret og er med, siger Steen E. Navrbjerg. Han opfordrer VN til simpelthen at have en strategi for god kommunikation og formidling, både før og efter beslutninger skal tages. Formelt eller uformelt? I samme omgang er det også værd at fokusere på, med hvem, hvordan og hvor beslutningerne tages, påpeger Steen E. Navrbjerg. I mindre virksomheder sker det ofte mere uformelt, hvor ting kan blive handlet af, når kolleger snakker sammen på arbejdspladsen i dagens løb. Samarbejde betaler sig lle undersøgelser A understøtter formodningen om, at bedre samarbejde er en god forretning. Arbejdsmiljøforsker Tage Søndergaard Kristensen har i sit arbejde dokumenteret, at en høj andel af social kapital bl.a. giver: Bedre bundlinje Større trivsel Øget effektivitet Større produktivitet Du kan læse mere om social kapital i 2010-udgaven af Samarbejde. Du finder bladet på under Samarbejdsrådet Måske er virksomheden ligefrem så lille, at den ikke har et VN. Men ellers er det vigtigt at gøre beslutningerne formelle og få dem i VN eller et andet fælles forum, så alle kan enten påvirke eller få adgang til baggrunden for de beslutninger, der tages. Endelig må man også nok acceptere, at ikke alle medarbejdere er interesseret i stor involvering, pointerer Steen E. Navrbjerg. Derfor er det nok bedre at satse på de 80 pct. interesserede end at ærgre sig over de 20 pct., man ikke kan nå eller som ikke gider, råder han. Hør meget mere om veje til bedre samarbejde, når Steen E. Navrbjerg fremlægger svar og resultater fra de nyeste undersøgelser på VN-konferencen i november Foto: fotolia.com 7

8 TEMA VN I PRAKSIS De samarbejder i fuld skala Eks-Skolens Trykkeri i København fejrede sidste år sit 40 års jubilæum som en kollektivt ejet og drevet kooperativ virksomhed. En stor udfordring i det daglige for medarbejderne. For fuld indflydelse betyder også det fulde og fælles ansvar for drift, godt samarbejde og udvikling kal Susanne fyres? Skal lønnen S stige? Er der råd til en ny maskine, eller er istandsættelse vigtigere? Spørgsmålene er mange på en typisk direktionsgang. Flere af dem vendes i et SU eller VN. Og nogle af dem kan og skal ledelsen alene besvare. kollektiv i 40 år Men sådan er det ikke på Eks-Skolens Trykkeri på Nørrebrogade i København. Den kooperative virksomhed, der i sin tid blev startet som et kunstnerkollektiv af folk som Bjørn Nørgaard, Lene Adler Petersen og Jan Wolff, drives fortsat som et kollektiv. I tidens løb har der været mange interne dramaer, op- og nedture og en enkelt betalingsstandsning. Men de fælles, månedlige mandagsmøder, der er nerven i samarbejde, drift og udvikling, har overlevet det hele. Også efter at antallet af medarbejdere har været mange flere, end de seks fastansatte, der i dag tegner trykkeriet til daglig. I det store, rustikke landkøkken, der er det fælles mødested og frokoststue i virksomheden, forklarer tre af dem, hvorfor det stadig er fedt at være fælles om det hele. Fælles beslutningsgange For mig er det logisk, at et firma er indrettet som her, siger grafiker og yngstemand, Mads Wolff, 32. Han kom først i lære på trykkeriet og blev siden ansat i Og tanken om at dele ligeligt og have max indflydelse, tiltaler ham. De første år forstod jeg nok ikke meget af de økonomiske diskussioner på mandagsmøderne, indrømmer han. Men efterhånden går det bedre med det. Alt her er jo gennemsigtigt, og der er fuldkommen åbenhed om og indflydelse på beslutningsgangen. Man skal ikke bare danse efter en enevældig ledelses beslutninger, og det kan jeg godt lide. En smule formalia må der dog til. Så rent teknisk er litograf og ansat siden 1984, 53-årige Mai-Britt Olsen direktør udadtil. Sammen med kollegaen Lis Kristensen, der er 54 og ansat siden 1995, driver hun kontoret og administrationen. Nogen skal jo være direktør, for sådan er loven og det er så mig, griner Mai-Britt Olsen. Det er ikke noget, vi tænker over i det daglige. Men kontoret sørger da for dagsordener til møderne og de løbende budgetorienteringer og det store udtræk til den årlige budgetkonference. Et presset marked Når det gælder lønningerne, er det nemt at overskue. For der er ligeløn på trykkeriet, og niveauet følger de relevante overenskomster og lønstatistikker. Det er heller ikke den del, der de seneste år har været virksomhedens største udfordring, fortæller Lis Kristensen. Det sværeste for os er at skaffe tilstrækkeligt med arbejde, siger hun. Som alle andre i branchen har vi mærket, hvordan de elektroniske medier i stigende grad afløser print. Og krisen siden 2008 har naturligvis ikke gjort det lettere. Målet er beskedent: Arbejde nok til, at de ansatte kan leve af det og nok Det månedlige mandagsmøde i fælleskøkkenet er stadig nerven i trykkeriets planlægning og drift. I midten Mads Wolff flankeret af Mai-Britt Olsen tv. og Lis Kristensen th. Foto: Mikael Hjuler 8

9 9

10 TEMA VN I PRAKSIS Trykker Jan Hedegaard ser sammen med Lis Kristensen på udskydningen af sider til et af trykkeriets opgaver til, at stedet fortsat løber rundt og eksisterer. Men de fleste vil helst ikke arbejde mere end fuld tid til hverdag, konstaterer Lis. Fortsat kollektiv trods alt Spørgsmålet er, om sådan en hippie-født ideologi og virksomhedsfilosofi overhovedet kan bruges i det toptunede 2013? Eller om det er en enlig og særligt sej svale, der med Eks-Skolen kort ks-skolens Trykkeri ApS blev E oprettet 1. januar 1972 af en række kunstnere med bl.a. Bjørn Nørgaard som initiativtager. Det var en vigtig forudsætning, at produktionsapparatet ikke blev ejet af en enkelt person, men af fællesskabet. Man kunne ikke være medejer af trykkeriet uden at arbejde dér og omvendt. Når man forlod trykkeriet, afleverede man atter sin anpart. nød og næppe er fløjet ind i sit 41. leveår Faktisk har de mere end 40 års skiftende medarbejdere altid været meget indstillet på kollektivet, fortæller Mai-Britt Olsen. Sammenholdet har altid været enormt stærkt, selvom der da også har været enorme sværdslag om ledelsesform og økonomi. I gik trykkeriet i betalingsstandsning, men klarede sig igennem. Et andet princip som blev realiseret i 1975 var, at man skulle arbejde halvdelen af tiden med kunstnerisk eller politisk arbejde. Hver morgen startede man med et kort møde, hvor man skiftedes til at komme med en tekst af Mao, Marx, Kierkegaard eller lignende, som blev diskuteret. Stedet har gennem tiderne foruden tryk rummet keramikværksted, galleri og forlag. På et tidspunkt besluttede kollektivet også at hyre en direktør for et år for at se, om det kunne udvikle virksomheden. Men allerede efter fem måneder måtte vi skilles, for medarbejderne kunne ikke i længden affinde sig med den form for topstyring, griner Mai-Britt Olsen. Ansvar kan være tungt Alligevel har det aldrig hverken før eller nu været omkostningsfrit at være så kollektive, siger de tre. Det er fedt selv at bestemme, men indimellem bliver man såååå træt, mener Lis. Det er jo også meget, vi skal forholde os til og tage ansvar for, bemærker Mads. Dét, som vi har oppe på mandagsmøderne, har strømlinede, managementdrevne virksomheder jo en hel afdeling til at tage sig af! Bogholderi og revision bliver da også ordnet af et velanskrevet firma ude i byen. Regnskabet tager kontoret sig af. Og nu om dage er mandagsmøderne rigget op med en fast dagsor- 10

11 den, der gennemgår drift, økonomi, miljø, opgaver og f.eks. indkøb slavisk hver gang. Alligevel har samarbejdet også i nyere tid været udfordret. Derfor har trykkeriet haft f.eks. Center for Konfliktløsning ind over for at lære at diskutere på en mere konstruktiv måde. Det var virkelig en øjenåbner, siger Lis Kristensen. Og det hjalp den gode dialog og samarbejde tilbage på sporet. Struktur hjælper Øvelserne med konfliktmæglerne afslørede bl.a., at mødedeltagernes udstrakte brug af ironi belastede samarbejdet voldsomt. 9 rigtige om bedre samarbejde Et sjak tømrere fra firmaet Jakon fortæller til 3F s Fagbladet om sjakkets 9 regler og traditioner, der holder dem sammen og samarbejdet kørende. Her bringer vi deres liste, som i tilpasset form vist kan bruges på alle arbejdspladser: Hold pauserne og arbejdstiden skarpt adskilt. Det viser, at der bliver arbejdet seriøst Alle giver kage, hvis de kommer for sent Arbejd i rask tempo, aldrig slentre Tag små konflikter kollegerne imellem i opløbet, så der altid er fælles fodslag Fælles ølkasse betaler udflugter som lerdueskydning og paintball Hold julefrokost, påskefrokost og andre fester sammen Spis frokost sammen alle mand Åbenhed om tillidsfolkenes forhandlinger med ledelsen Hold en saglig og god tone med ledelsen Siden da har ironi været bandlyst ved møderne, fortæller Mai-Britt Olsen. Udover det har den vigtigste lære nok været, at struktur for beslutningsgange og information betyder meget for samarbejdet og opbakning til beslutningerne. Og endelig er det en rigtig god ide at få hjælp udefra, hvis man først har malet samarbejdet op i et hjørne og sidder fast dér. Med det i tankerne ligger verden til gengæld også åben og klar for nye kollektiver eller fuldblods-kooperativer, mener de tre. Når folk kommer på besøg, synes de, det er en fantastisk form, fortæller Mai-Britt Olsen. Mads Wolff understreger også, at unge gerne vil den fælles form og det åbne samarbejde: Det appellerer virkelig til de nye generationer, mener han. Derfor så de tre også gerne, at Samarbejdsrådet og Kooperationen overvejede at yde mere håndfast og instruktiv kooperativ starthjælp. Og er der brug for det, bidrager vi gerne med en Lex Eks-Skolen, lover Mai-Britt Olsen. Foto: istockphoto.com Ingen forandring uden involvering Du har hørt det før. Og som VN-medlem er det endnu vigtigere at huske: Forandring uden involvering, god kommunikation og kompetenceudvikling er en stenet og umulig vej. På sin hjemmeside har Videncenter for Arbejdsmiljø reserveret et helt område til gode måder at angribe forandringer på også for samarbejdsorganerne i virksomhederne. Læs mere og se videoeksempler på 11

12 TEMA VN I PRAKSIS Man opnår mest i fællesskab Trods opsplitningen på en fond og to selvstændige datterselskaber i huset, har VNsamarbejdet på Fonden Lo-skolen ikke lidt skade. Men det kræver en ekstra fælles indsats fra A og B-side at holde den hidtil høje kvalitet i VN-samarbejdet på tværs af enhederne an skal holde tungen lige i M munden, når det gælder VN-arbejdet på Lo-skolen. Med to selskaber og en fond under samme tag, er der to selvstændige VN i selskaberne og så det store, fælles koncern-vn. Alligevel har samarbejdet altid fungeret godt, siger forstander og direktør for Fonden Lo-skolen, Frode Nicolaisen: KRAMST hvad er nu det for noget? e fleste kender KRAMS, D som er en forkortelse for et antal indsatsområder for bedre sundhed på arbejdspladsen: Styrken for ledelsen i VN-samarbejdet har altid været de medarbejdervalgtes forankring i de faglige klubber. Dét, at de 4-5 forskellige medarbejderklubber i huset hver har udpeget deres TR til hvervet, har betydet, at de har haft et mandat. I praksis betyder det, at vi altid har været sikre på, at de var godt klædt på, når de kom til møderne. Og at beslutningerne fra VN-møderne også blev båret rigtigt, hurtigt og godt ud til medarbejderne efterfølgende. Nyt fælles forum for TR rykker Selvom han beklager, at klubberne i dag ikke er så stærke og aktive, som de var tidligere, har samarbejdet fundet nye veje at gå ved siden af VN. Sidste år besluttede vi at oprette et såkaldt TV-forum, altså forum for tillidsvalgte. Her er klubbernes repræsentanter samlet på tværs af selskaberne. Tre tillidsfolk har desuden sæde i fondens bestyrelse. Og alt i alt giver det samarbejdet mere substans, mener én af dem, fælles-tr Marianne D. Olsen. Vi har sat mange ting i gang på eget initiativ, f.eks. en sundhedscertificering for nogle år siden, sociale aktiviteter, pilotprojekter om at være kooperativ og meget mere. Ledelsen lægger rammerne, når vi får godkendt en idé. Så fylder vi dem selv ud, og det er meget tilfredsstillende. Værdier base for VN-beslutninger I selve koncern-vn behandles løbende sager fra hele huset. Fast punkt er også én gang årligt at gennemgå og evt. tilrette personalehåndbogen, der rummer alle personalepolitikker i huset og samtidig beskriver skolens værdisæt. Og det med værdierne er vigtigt, understreger Frode Nicolaisen: Værdierne skal være synlige og virkelige for medarbejderne i det Kost Rygning Alkohol Motion Stress Det er Fonden Lo-skolen, der har sat T et på, som står for Trivsel. KRAMST-værdierne tænkes ind i flest mulige aktiviteter og tiltag, som VN tager omkring medarbejderne og arbejdsmiljøet på skolen. Det kommende års tema vil være at arbejde med Social Kapital. Foto: LO-skolen 12

13 Fælles-TR Marianne D. Olsen og direktør Frode Nicolaisen synes begge, at samarbejdet har fundet takten igen efter omlægninger og oprettelse af bl.a. et forum af tillidsvalgte Foto: Mikael Hjuler 13

14 TEMA VN I PRAKSIS daglige. Målsættet om originalitet som udgangspunkt, forstået som summen af kvalitet, mangfoldighed og æstetik, skal gennemsyre hele organisationen og ikke bare aktiviteterne udadtil. I forbindelse med omstruktureringen for fem år siden, havde vi meget fokus på at sætte værdierne på arbejde. Men det er et stort, fælles arbejde og fokus, der hele tiden skal holdes ved lige! I praksis har f.eks. sundhedsprojektet ført til en gennemgang af kosten i medarbejderbespisningen Hjørnet, fortæller Marianne D. Olsen. Her, som i andre sammenhænge, går man hele vejen, men med lempe: Vi vil ikke slå folk i hovedet med den rigtige kost eller livsopfattelse. Hjørnet har fortsat en bred variation af retter. Men der er nu altid muligt at vælge virkelig sund mad hver dag, forklarer hun. Social kapital nyt tema Det kommende års tema på samarbejdsfronten er Social Kapital. Mens disse linjer ryger i trykken, holder TV-forum og ledelse idekonference om, hvilke aktiviteter og tiltag, der skal sættes i gang, for at medarbejderne i højere grad vil opleve arbejdspladsen som fyldt med tillid, retfærdighed og gode samarbejdsevner fra begge sider. I det arbejde, og faktisk også i VN, holder direktør og fælles-tr hinanden oppe på at give plads til mere dialog og tænketid: Sommetider ender VN-møderne i den rene infokampagne fra ledelsen, fordi medarbejderne er så sultne efter informationer. Så går al tiden med det, og så føler medarbejderne ironisk nok, at de ikke selv fik taletid. Og som ledelse ville vi hellere have haft mere respons på nogle udspil, påpeger Frode Nicolaisen. Mere tid til proces Han tilføjer, at det handler om medinddragelse. Mange sværmer for begrebet medbestemmelse, men det er noget vrøvl, for det er ledelsen, der bestemmer. Men jo bedre dialog og inddragelse der er i VN, desto bedre lykkes vi jo med beslutningerne fra møderne, understreger han. Både han og Marianne D. Olsen er enige om, at det ville klæde samarbejdsorganerne at give mere tid til proces: Et hus flere selskaber et tidligere Lo-skolen blev D i 2008 omorganiseret, så Fonden Lo-skolen i dag er en selvstændig, selvejende fond, som via et holdingselskab står for den forretningsmæssige drift af Lo-skolens faciliteter: Center for arbejdsliv & læring Lo-skolen A/S Konventum Lo-skolens konferencecenter A/S Efter 25 år i front for skolen og senest også fonden, går den nuværende direktør og forstander Frode Nikolajsen på pension til årsskiftet. Han afløses af Marina Hoffmann. Læs mere om Fonden Lo-skolen på Så har vi også som medarbejdere mulighed for at komme tilbage med den ønskede respons og tilrettede input, så vi kan kvalificere de beslutninger, VN tager, fastslår hun. 14 Foto: LO-skolen

15 Foto: Arla Foods/Esbjerg Mejeri Kendskab er den bedste banebryder Den gode dialog kan man også nå på gulvet, hvor fælles-tr Carsten Hjorth (tv.) her får en snak med mejerimedarbejder Carsten Stig (th.) og produktionschef Tim Kristensen Spørger man fælles-tr på Esbjerg Mejeri, Carsten Hjorth, går vejen til optimalt samarbejde via de gode relationer or syv år siden brød samarbejdet på Esbjerg Mejeri for alvor F sammen. De ca 170 medarbejdere havde fået nok. Og en i deres øjne uberettiget fyring af en tillidsrepræsentant var dråben, der fik bægeret til at flyde over. De nedlagde arbejdet i 11 dage Nærhed og dialog rykker Dengang var Carsten Hjorth TR på mejeriet. Og med udgangspunkt i, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget, blev konflikten hans afsæt for at genstarte og genfinde det gode samarbejde. Ud over, at det endte med udskiftninger i ledelsen, blev en stor del af løsningen fra hans side at dyrke de gode relationer. Konfliktløsning, god dialog og godt samarbejde handler jo først og fremmest om at forstå hinanden, betoner han, der siden er blevet fælles-tr for alle medarbejderne. For at kunne finde en fælles løsning skal man kunne sætte sig ind i modpartens virkelighed og se sagen fra begge sider, fastslår han. Derfor bruger han fysisk megen tid sammen med ledelsen. For relationer er ikke bare de professionelle. Jeg skal jo forstå lederne som både de professionelle og også gerne private personer, de er. Hvad er deres rolle og f.eks. begrænsninger? Når man får den indsigt, er det også meget nemmere at forstå baggrund og motiver for de udspil, der dukker op i f.eks. Samarbejdsudvalget, forklarer Carsten Hjorth. Viden giver respekt En øget indsigt giver også gensidig respekt. Og det er også en vigtig faktor, påpeger Hjorth: Respekten går begge veje. Ledelsen anerkender og respekterer også min rolle som tillidsrepræsentant og udnytter positivt mit forhold til medarbejderne. Det er kun positivt, siger han. Carsten Hjorth forlanger til gengæld, at ledelsen opdaterer ham til mindste detalje, så han til enhver tid kan besvare alle spørgsmål, en medarbejder evt. må have til problemstillinger på arbejdspladsen. Så er han også sikker på sit eget mandat i SU-samarbejdet. TR er nøglepersoner Alle de øvrige medarbejderrepræsentanter i SU er faktisk også tillidsfolk. Og det er yderligere en styrke for at finde løsninger, der dur, mener Carsten Hjorth. Ledelsen signalerer, at den tager tillidsfolkene alvorligt ved at høre og debattere med os. Det giver ro hos medarbejderne. Derudover er forudsætningen for det gode samarbejde, at man har tillid til hinanden. At man kommunikerer beslutningerne godt til medarbejderne. Og så er ansvar noget, man tager. Man får det ikke bare, siger fælles-tillidsrepræsentanten med eftertryk. Mød Carsten Hjorth, og hør meget mere om erfaringerne fra Esbjerg, på VN-konferencen i november. Se mere til virksomheden på 15

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011

Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 B A R J O R D T I L B O R D Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 Fyrtårnet viser atter vejen til en arbejdsmiljøkonference, med mejerierne i centrum M E J E R I I N D U S T R I

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø

Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Formål: Manglende indflydelse på arbejdet, store krav til arbejdet, manglende krav til arbejdet, usikre krav til arbejdet, skiftende omgivelser, tidspres,

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

På toppen hele arbejdslivet

På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet Vejledning 1 På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet er en aktivitetsrække fyldt med saft og kraft. Aktiviteter til dig i generation plus og fastansat i Fredensborg

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere