Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d
|
|
- Agnete Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d OBS: Overvej rækkefølgen af de fokuserede spørgsmål, det giver f.eks god mening at have udredningsspørgsmål før behandlingsspørgsmål Indhold 1. PICO 1: Bør alle akut syge nyindlagte patienter over 65 år screenes med psykometrisk værktøj (b-cam eller CAM)? PICO 2: Bør patienter med risiko for delir have multikomponent non-farmakologisk behandling? PICO 3: Bør patienter med delir have multikomponent non-farmakologisk intervention? PICO 4: Bør patienter med delir have skærmede omgivelser? PICO 5: Bør pårørende aktivt inddrages i behandling af patienter med delir? PICO 6: Bør patienter med delir få pauseret ikke-livsvigtig medicin? PICO 7: Bør patienter med delir behandles med antipsykotika? PICO 8: Bør patienter med delir få benzodiazepin eller benzodiazepin-lignende midler? PICO 9: Bør patienter med delir behandles med melatonin? (Nedprioritet 1) PICO 10: Bør patienter med refraktært delir behandles med ECT? (Nedprioritet 2)
2 PICO 1: Bør alle akut syge nyindlagte patienter over 65 år screenes med psykometrisk værktøj (b-cam eller CAM)? Helle Svenningsen, Lise Fonsmark. Ældre patienter med akut sygdom er i risiko for at udvikle delirium (herefter kaldet delir i teksten). Delir kan vise sig i flere former, herunder hyperaktive, hypoaktive og blandede former. Særligt de hypoaktive kan overses i den kliniske hverdag, og gives derfor ikke nødvendigvis samme behandling og pleje som de øvrige delir-patienter. Akut indlagte (på hospital eller plejeafsnit i primær sektor) patienter over 65 år. Ekskl. intensiv patienter, palliative patienter. Screening med b-cam eller CAM. Confusion assessment method, neuropsychological tests, clinical assessment, nursing assessment, patient assessment, psychiatric status rating scale Ingen screening med b-cam eller CAM. Død Længste follow-up (min 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min 3 mdr) Forbrug af antipsykotisk medicin Efter endt indlæggelse Fald Efter endt indlæggelse Funktionsevne Aktivitet og deltagelse (Bartel Efter endt indlæggelse 20, Bartel 100, DEMMI) Udskrivning til vanlig bolig 1 Efter endt indlæggelse 1 Der vurderes om patienten udskrives til vanlig bolig med øget. hjemmehjælp, midlertidig døgnophold eller permanent plejebolig, gælder alle PICOs. 2
3 PICO 2: Bør patienter med risiko for delir have multikomponent nonfarmakologisk behandling? Susanne Stabel Gren, Hanne Pedersen, Mrete Almind. Ved delir optræder flere problemstillinger for patienterne, herunder forstyrret døgnrytme med søvn/hvile om dagen og uro/aktivitet om natten, problemer med at orientere sig som kan udvikle sig til vrangforestillinger, nedsat føde/væske indtag og immobilisering. Desuden har denne patientgruppe ofte svækkede sanser, her tænkes særligt på syn og hørelse, hvilket yderligere kan bidrage til forvirring. I plejen af risiko-patienter kan derfor fokuseres på nedenstående interventioner for at undgå delir. Akut indlagte (på hospital eller plejeafsnit i primær sektor) patienter over 65 år med somatisk sygdom samt mindst en af nedenstående risikofaktorer: Demens Mb. Parkinson Tidligere apopleksi Tidligere delir Lav funktionsevne 2 2 eller flere kroniske sygdomme. Multikomponent non-farmakologisk intervention som indeholder to eller flere af følgende: Skemalagt fysisk aktivitet 3 : Flere gange dagligt fx i forbindelse med måltider og pleje. Sanseoptimering: Briller, høreapparat, lys på stuen Re-orientering: Information om tid, sted og egne data Ernæring: Sikre nødvendigt væske/føde indtag Struktureret døgnrytme: Fokus på at patient er vågen om dagen samt pleje, undersøgelser mm. i videst muligt omfang foregår i dagtid, og der er ro og mørke på stuen om natten.. Treatment as usual. Død Længste follow-up (min. 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min. 3 mdr) 2 Vurderet på habituelt funktionsniveau: selvhjulpen/ej selvhjulpen, institutionaliseret. 3 Dette dækker både mobilisering og fysioterapi. 3
4 Udvikling af delir Efter endt indlæggelse Kritisk Fald Efter endt indlæggelse Funktionsevne aktivitet og deltagelse (Bartel 20, Efter endt indlæggelse Bartel 100, DEMMI) Udskrivelse til vanlig bolig Efter endt indlæggelse Tryksår Efter endt indlæggelse 4
5 PICO 3: Bør patienter med delir have multikomponent non-farmakologisk intervention? Anne Henkel Johansen, Birgit Villadsen. Ved delir optræder flere problemstillinger for patienterne, herunder forstyrret døgnrytme med søvn/hvile om dagen og uro/aktivitet om natten, problemer med at orientere sig som kan udvikle sig til vrangforestillinger, nedsat føde/væske indtag og immobilisering. Desuden har denne patientgruppe ofte svækkede sanser, her tænkes særligt på syn og hørelse, hvilket yderligere kan bidrage til forvirring. Patienter over 65 år med delir, inkl. intensiv patienter, patienter i primær sektor. Multikomponent non-farmakologisk intervention som indeholder to eller flere af følgende: Skemalagt fysisk aktivitet 4 : Flere gange dagligt fx i forbindelse med måltider og pleje. Sanseoptimering: Briller, høreapparat, lys på stuen Re-orientering: Information om tid, sted og egne data Ernæring: Sikre nødvendigt væske/føde indtag Struktureret døgnrytme: Fokus på at patient er vågen om dagen samt undersøgelser mm. i videst muligt omfang foregår i dagtid, og der er ro og mørke på stuen om natten. Careteams? Treatment as usual. Død Længste follow-up (min. 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min. 3 mdr) Fald Efter endt indlæggelse Funktionsevne aktivitet og deltagelse (Bartel 20, Efter endt indlæggelse Bartel 100, DEMMI) Forbrug af antipsykotisk medicin Efter endt indlæggelse Tryksår Efter endt indlæggelse 4 Dette dækker både mobilisering og fysioterapi. 5
6 Udskrivelse til vanlig bolig Efter endt indlæggelse 6
7 PICO 4: Bør patienter med delir have skærmede omgivelser? Hanne Pedersen, Merete Almind. På en hospitalsafdeling kan der være uro/støj hele døgnet ifm. pleje og behandling af patienter og medpatienter, særligt på gangpladser og flersengsstuer. Dette kan forstyrre døgnrytmen og muligvis medvirke til udvikling og/eller forværring af delir. Indlagte patienter over 65 år med delir. Afskærmning mod uvedkommende forstyrrende stimuli, fx enestue, sovemaske, ørepropper. Sheltered care Ingen afskærmning og flersengsstue eller gangplads, flytning til anden sengestue. Død Længste follow-up (min. 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min. 3 mdr) Fald Efter endt indlæggelse Funktionsevne aktivitet og deltagelse (Bartel 20, Efter endt indlæggelse Bartel 100, DEMMI) Forbrug af antipsykotisk medicin Efter endt indlæggelse Tryksår Efter endt indlæggelse Udskrivelse til vanlig bolig Efter endt indlæggelse 7
8 PICO 5: Bør pårørende aktivt inddrages i behandling af patienter med delir? Michael Krasheninnikoff, Anne Henkel Johansen, Helle Svenningsen. Idet delir giver en forvirringstilstand, kan pårørende inddrages således patientens dagligdag og rutiner bibeholdes bedst muligt samt der er kendte ansigter omkring patienten, som kan styrke reorientering. Patienter over 65 år med delir. Aktiv inddragelse af pårørende (fx inddragelse i daglige aktiviteter og gøremål, overnatningsmulighed). MESH participation Treatment as usual. Død Længste follow-up (min 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt behandling Genindlæggelser Længste follow-up (min 3 mdr) Delir varighed (døgn) Efter endt behandling Kritisk Forbrug af antipsykotisk medicin Efter endt behandling Fald Efter endt behandling Funktionsevne Aktivitet og deltagelse (Bartel Efter endt behandling 20, Bartel 100, DEMMI) Udskrivning til vanlig bolig Efter endt behandling 8
9 PICO 6: Bør patienter med delir få pauseret ikke-livsvigtig medicin? Kirstine Moll Harboe, Lise Fonsmark, Michael Krasheninnikoff. Mange forskellige almindelig brugte farmaka kan medvirke til udvikling af delir. Polyfarmaci er ligeledes en risikofaktor. Indlagte patienter over 65 år med delir. Medicinstatus og gennemgang med pausering (indtil endt delir) af medicin, som kan forværre patientens tilstand. Medication review, medication reconcilliation, PMID: har gode Mesh terms Ingen pausering af patientens medicin. Død Længste follow-up (min. 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min. 3 mdr) Fald Efter endt indlæggelse Udskrivelse til vanlig bolig Efter endt indlæggelse Funktionsevne Aktivitet og deltagelse (Bartel 20, Efter endt indlæggelse Bartel 100, DEMMI) Opblussen af grundlidelse/rebound-effekt Efter endt indlæggelse Kritisk Forbrug af antipsykotisk medicin Efter endt indlæggelse 9
10 PICO 7: Bør patienter med delir behandles med antipsykotika? Jens Nørbæk, Susanne Stabel Gren, Kirstine Moll Harboe. Patienter med delir fremstår ofte psykotiske og kan være udadreagerende. I behandling af delirpatienter gives ofte antipsykotika for at mindske disse symptomer og give patienten ro og søvn. Patienter over 65 år med delir uden aktuel antipsykotisk behandling. Behandling med antipsykotika (1. og 2. generation), fx haloperidol, olanzapin, risperidon og quetiapin under pågående delir. Mesh: Antipsycotic agent (der bør søges på de enkelte antipsykotika. I DK bruges typisk haloperidol, olanzapin, risperidon, quetiapin, men der bør søges på samtlige) Ingen behandling med antipsykotika. Død Længste follow-up (min. 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min. 3 mdr) Funktionsevne - aktivitet og deltagelse (Bartel 20, Efter endt indlæggelse Bartel 100, DEMMI) Fald Efter endt indlæggelse Angst (STAI) Efter endt indlæggelse Ekstrapyramidale bivirkninger Efter endt indlæggelse Uro (RASS) Efter endt indlæggelse Serious adverse events (død, livstruende tilstand, indlæggelse/forlængelse af indlæggelse, varig funktionsevnenedsættelse) (arytmier) Efter endt indlæggelse Kritisk 10
11 PICO 8: Bør patienter med delir behandles med benzodiazepin eller benzodiazepin-lignende midler? Karen Ægidius, Yasmin Hassan Hamid, Jakob Greve Carlsen. Patienter med delir har ofte forstyrrelser i søvnen med gentagne opvågninger om natten, inverteret søvnrytme eller bortfald af den normale circadiane rytme. Ofte ses forværring af delir-symptomerne om natten. Patienter over 65 år med delir. Behandling med benzodiazepin eller benzodiazepin-lignende midler (BZ 1 -receptorligander) under pågående delir. Hypnotics and sedatives (mesh term) inkluderer alt muligt, men også benzodiazepinerne. De relevante benzodiazepinlignende lægemidler er: Zalepon (Supplementery concept), zolpidem (Supplementary concept), zopidone (Supplementary concept) ATC-kode N05CF Ingen behandling med benzodiazepin eller benzodiazepin-lignende midler. Død Længste follow-up (min 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min 3 mdr) Respirator/indlæggelse på intensiv Efter endt indlæggelse Afhængighed Længste follow-up (min 3 mdr) Tryksår Efter endt indlæggelse Udskrivelse til vanlig bolig Efter endt indlæggelse Infektion Efter endt indlæggelse Fald Efter endt indlæggelse 11
12 PICO 9: Bør patienter med delir behandles med melatonin? (Nedprioritet 1) Yasmin Hassan Hamid, Karen Ægidius Patienter med delir har ofte forstyrrelser i søvnen med gentagne opvågninger om natten, inverteret søvnrytme eller bortfald af den normale circadiane rytme. Ofte er der forværring af delir-symptomerne om natten. Melatonin dannes i kroppen i aften/nattetimer og menes at regulere søvm/vågen-rytmen. Patienter over 65 år med delir på hospitaler og plejehjem Behandling med tablet melatonin om aftenen. Chakraborti,D.; Tampi; R.R Efficacy and tolerability of melatonin in elderly delirious patients: A systematic review. Journal of the American Geriatrics Society 2013;61(Journal Article):S176-S177 Ingen behandling med melatonin. Død Længste follow-up (min 3 mdr) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt behandling Genindlæggelser Længste follow-up (min 3 mdr) Delir varighed (døgn) Efter endt behandling Kritisk SAE Efter endt behandling Kritisk Fald Efter endt behandling Udskrivelse til vanlig bolig Efter endt behandling Forbrug af benzodiazepin ogbenzodiazepinlignende Efter endt behandling stoffer Forbrug af antipsykotisk medicin Efter endt behandling 12
13 PICO 10: Bør patienter med behandlingsrefraktært delir behandles med ECT? (Nedprioritet 2) Jakob Greve Carlsen, Jens Nørbæk. Delirium acutum betragtes som en livstruende tilstand med søvn-, drikke- og spisevægring, forhøjet puls, blodtryk og legemstemperatur, samt elektrolytforstyrrelser og dehydrering. Population (population) Indlagte patienter over 65 år med behandlingsrefraktært 5 delir i min. 3 døgn. Intervention Behandling med ECT. Obs søg generelt på voksne pga. manglende litteratur på ældregruppen. Comparison (sammenligning) Ingen ECT-behandling. Outcomes Tidsramme Kritisk/t Død Længste follow-up (min 1 år) Kritisk Indlæggelsestid (døgn) Efter endt indlæggelse Genindlæggelser Længste follow-up (min 1 år) Bivirkninger: hukommelsesproblemer Længste follow-up (ca. 1 år) Kritisk Udskrivelse til vanlig bolig Efter endt indlæggelse Funktionsevne Efter endt indlæggelse SAE Efter endt indlæggelse 5 Behandlingsrefraktært delir defineres som delirium acutum, hvor øvrige delirinterventioner er forsøgt uden effekt og patienten er svært forpint. 13
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORGANISK DELIRIUM
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORGANISK DELIRIUM 2016 National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereNational klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium
National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
Læs mereNational klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delir
National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delir Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen 1 of 80 klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereRetningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereIntensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereIndhentning af samtykke i CLASSIC forsøget. Version 1.1
v1.1 20-12-2018 Indhentning af samtykke i CLASSIC forsøget Version 1.1 Generelt Ved akutforsøg med lægemidler følges anvisningerne fra Videnskabsetisk Komité. Akutte lægemiddelforsøg kan kun gennemføres
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereDELIR symptomer og behandling
DELIR symptomer og behandling Temadag 31. oktober 2013 Demensrådet Region Hovedstaden Overlæge Hanne Pedersen Medicinsk Afdeling O Geriatrisk område DELIR Delirius = forrykt De = fra/væk/bort fra Lira
Læs mereSide 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereSundhed i ældre og handicap
Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:
1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereAntipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereHOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.
HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereSådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne
Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.
1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereDet nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Programchef for Lighed i Sundhed Anette Schouv Kjeldsen Aarhus Universitetshospital 1 www.auh.dk Hvad vil jeg sige noget om: - lidt om mit job - lidt om hospitalet
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereIntegration følge hjem og følge op
Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge
Læs mereInformation til patienter og pårørende Velkomstpjece
Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende
Læs mereDelirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1
Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde
Læs merePsykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Læs mere25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen
Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER, NÅR BORGERE MED DEMENS INDLÆGGES PÅ HOSPITALET? An d ers Mø ller Jen sen Ph.d. Stud eren d e OPEN/Klinisk Institut/Sydd
Læs mereDet kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereDilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler
Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs mereOdense Kim Balsløv
Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som
Læs mere13. Indlæggelse og udskrivning af patienter med demens
Forløbsprogram for Demens Region Sjælland (2015) Håndbog 13. Indlæggelse og udskrivning af patienter med demens Den Tværsektorielle Demensstyregruppe har i årene 2013-2015 afholdt temadage, dialogmøder
Læs mereDemens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016
Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder
Læs mereNational klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Fokuserede spørgsmål (PICOs) National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Indhold PICO 1 Bør ældre med
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereSøvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt
https://www.youtube.com/watch?v=eehfbffee90 Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt Dorte Dall-Hansen, Udviklings og kvalitetskoordinator Ortopædkirurgi Kolding Sygehus SØVN, DELIRIUM
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereDEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard
DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard E-mail: ek@odense.dk TVÆRFAGLIG INDSATS VED DELIR HOS DEMENTE OG SVAGE ÆLDRE
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereSkizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d
Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA UANMELDT KOMMUNALT TILSYN PLEJECENTER 2000 FREDERIKSBERG
2017 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA UANMELDT KOMMUNALT TILSYN PLEJECENTER 2000 FREDERIKSBERG Rubrikkerne nedenfor viser fund og vurderinger ved tilsynet.
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs meregladsaxe.dk Værdighedspolitik
gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for forebyggelse og behandling af organisk delir - Guidelines Fagkonsulent / projektleder Maria Dawids/ Maria Herlev Ahrenfeldt,
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereTelemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereDialogmøde. 10. Oktober Studieår. 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis
Dialogmøde 10. Oktober 2018 3. Studieår 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis Selvstændigt kunne udføre, formidle og lede ud fra klinisk beslutningstagen i komplekse kontekster i samspil med
Læs mereFremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje
Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv, professor i klinisk med fokus på akut og kritisk sygdom Københavns Universitet 1 Udvikling af fokusområder i intensivforskning Delphi studier
Læs mereDialogmøde Kolding den 9 Oktober Orientering om POLST projektet
Dialogmøde Kolding den 9 Oktober 2018 Orientering om POLST projektet Hvad er POLST? Landsdækkende undersøgelse der skal afprøve et dokument, der skal sikre patienter og plejehjemsbeboeres ønsker om behandling
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mere