Rapport: Undersøgelse af motiver for at flytte til Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune juli 2008 Udviklingsafdelingen

Transkript

1 Rapport: Undersøgelse af motiver for at flytte til Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune juli 2008 Udviklingsafdelingen

2 Indhold Indledning...3 Baggrund for undersøgelsen...3 Formålet med undersøgelsen...3 Undersøgelsens udformning...3 Rapportens udformning...3 Resumé...5 Hovedkonklusioner...5 Perspektivering...7 Pejlemærker...8 Aabybro og Biersted...10 Omstændigheder og baggrund for flytningen...10 Valg af bolig - udbud, kvalitet, beliggenhed...11 Nærmiljøet stedet, lokalsamfund, relationer...11 Beskæftigelse og pendling...11 Fritid, foreninger og natur...12 Offentlig service...13 Hune Blokhus...14 Omstændigheder og baggrund for flytningen...14 Boligen udbud, kvalitet og beliggenhed...14 Nærmiljøet stedet, lokalsamfund, relationer...15 Beskæftigelse og pendling...15 Fritid, foreninger og natur...16 Offentlig service...16 Brovst, Fjerritslev, Pandrup og landdistrikter...18 Omstændigheder og baggrund for flytningen...18 Valg af bolig udbud, kvalitet og beliggenhed...18 Nærmiljøet stedet, lokalsamfund og relationer...19 Beskæftigelse pendling...19 Fritid, foreninger og natur...20 Offentlig service...21 Konkurrencen Et godt sted at bo...22 Boligen kvalitet og beliggenhed...22 Nærmiljøet stedet, lokalsamfund, relationer...23 Beskæftigelse og pendling...23 Fritid, foreninger og natur...23 Offentlig service

3 Indledning Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen er blevet til på initiativ fra Tema- og Udviklingsudvalget i forbindelse med udvalgets behandling af emnet Forøgelse af bosætning branding af Jammerbugt Kommune. Under denne behandling har diskussionen kredset om, hvad der gør Jammerbugt Kommune til en attraktiv bosætningskommune. Udvalget besluttede sig for at skaffe viden om disse motiver, inden det beslutter hvilke tiltag, der skal sættes i søen i forsøget på at øge bosætningen i Jammerbugt Kommune. Formålet med undersøgelsen Undersøgelsen har til formål at afdække og forstå tilflytteres motiver for at flytte til lige netop Jammerbugt Kommune og deres opfattelse af deres nye lokalsamfund og Jammerbugt Kommune. Undersøgelsens resultater skal danne udgangspunkt for en kommende indsats rettet mod at øge bosætningen i Jammerbugt Kommune. Undersøgelsens udformning Undersøgelsen er baseret på fire fokusgruppeinterviews med mellem en og fem deltagere. Deltagerne er alle flyttet til kommunen i løbet af Antallet af fokusgrupper blev fastsat ud fra et ønske om, at hele kommunen geografisk var repræsenteret, samtidig med at følgende typer af lokaliteter var repræsenteret: Landområder, landsbyer, hovedbyer, pendlerbyer og sommerhusområder. Ud fra disse kriterier blev grupperne fordelt således: - En gruppe med deltagere fra Aabybro, Biersted og Nørhalne - En gruppe med deltagere fra Blokhus og Hune - En gruppe med deltagere fra Brovst, Fjerritslev og Pandrup - En gruppe med deltagere til landdistrikterne (landområder + landsbyer) Potentielle deltagere blev kontaktet først pr. brev og siden pr. telefon. Det viste sig dog at være mere vanskeligt end forventet at hverve deltagere til grupperne. Og da det kom til stykket, undlod flere borgere, som i første omgang havde indvilget i at deltage, at møde op. Derfor kom grupperne i realiteten til at fordele sig sådan: - En gruppe med deltagere fra Aabybro og Biersted - En gruppe med deltagere fra Blokhus og Hune - En gruppe med deltagere fra Fjerritslev og landdistrikter - En gruppe med en enkelt deltager fra et landdistrikt (Gjøl) 1 I rapporten er alle informanter anonymiserede. Fokusgrupperne blev suppleret med en konkurrence for kommunens skolebørn under overskriften Et godt sted at bo, som havde til formål at give et børneperspektiv på emnet. Konkurrencen løb af stablen i foråret 2008, og i alt indsendte kommunens børn 109 plancher, collager, tegninger, film, breve, tekster, digte og sange, hvis indhold er blevet analyseret og gengives i rapportens sidste afsnit. Rapportens udformning Undersøgelsens resultater er gengivet med udgangspunkt i temaerne fra den spørgeguide, der blev brugt under interviewene: - Baggrund for og omstændigheder bag flytningen - Boligen udbud, kvalitet og beliggenhed 1 Dette interview vil her i rapporten blive behandlet sammen med interviewet fra Fjerritslev- Landdistrikt-gruppen 3

4 - Nærmiljøet stedet, lokalsamfund og relationer - Beskæftigelse og pendling - Fritid natur, foreninger og indkøb - Offentlig service Hovedkonklusioner, perspektiveringer og pejlemærker kan findes i resuméet i næste afsnit. Herefter følger et afsnit for hver af fokusgrupperne samt for konkurrencen Et godt sted at bo, hvori særligt interesserede kan fordybe sig for mere detaljerede resultater. 4

5 Resumé Hovedkonklusioner Nedenfor listes hovedkonklusionerne fra den samlede undersøgelse (fokusgruppeinterviews og konkurrence). Omstændigheder og baggrund - For informanterne fra Aabybro hænger flytningen sammen med familieforøgelse eller børns opstart i institution - For flere af informanterne fra Hune-Blokhus spiller ændrede familieforhold en rolle for flytningen: Opløst parforhold, børn, der er flyttet hjemmefra - For alle informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne skyldes flytningen forhold vedrørende job og karriere - Aabybro skiller sig ud fra de øvrige områder ved at kunne tiltrække tilflyttere alene på baggrund af positiv omtale fra venner, bekendte og familie i byen - Flere af informanterne fra Hune-Blokhus har valgt at flytte til området ud fra et ønske om at prøve noget andet - Med undtagelse af informanten fra et landområde ved Gjøl er informanterne fra Fjerritslev og landdistrikterne flyttet tilbage de har tidligere boet i området. - Med undtagelse af en enkelt informant har informanterne fra Hune-Blokhus forudgående tilknytning eller kendskab til området gennem tidligere ophold og/eller relationer til familie/venner - Alle informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne har i forvejen tilknytning til området gennem relationer til venner/familie Bolig udbud, kvalitet og beliggenhed - Med en enkelt undtagelse bor alle informanterne i enfamilieshuse - En informant bor i en lejet lejlighed - En informant bor i et lejet enfamilieshus - To informanter har valgt bolig ud fra muligheden for at drive erhverv - For informanterne fra Aabybro og Biersted har beliggenheden i forhold til Aalborg stor betydning - For informanterne fra Aabybro er det selve byen, Aabybro, og dens tilbud, der er trækplastret ikke dens omgivelser - At huspriserne er lave i forhold til huspriserne i Aalborg har betydning for tilflyttere til Aabybro og Biersted - Informanterne fra Hune-Blokhus beskriver huspriserne i området som dyre i forhold til resten af kommunen - For informanterne fra Hune-Blokhus er boligens beliggenhed af afgørende betydning - For informanter fra landdistrikterne var udsigt over fjorden afgørende for valg af bolig - For en informant fra et landområde ved Gjøl var beliggenheden tæt på Aabybro og Aalborg af stor betydning - Informanter fra Aabybro og Hune-Blokhus har bygget nye boliger - Ingen informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne har bygget nye boliger - Informanterne er generelt tilfredse med kvaliteten og udbuddet af boliger - Bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo indikerer, at mange børn er meget glade for at bo, hvor de gør det gælder både selve boligen og dens beliggenhed - Gennem bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo fremhæver børnene forhold som meget plads, mulighed for mange forskellige aktiviteter, muligheden for at holde husog/eller kæledyr, fred og ro og god udsigt Nærmiljøet stedet, lokalsamfund og relationer 5

6 - Informanterne fra Aabybro og Biersted beskriver forholdet til naboerne som godt, selvom de ingen særlig kontakt har til dem - Informanter fra Hune-Blokhus føler sig taget godt imod og betegner lokalbefolkningen som venlig selvom en enkelt informant også beskriver det som en proces at flytte til området - Informanter fra Hune-Blokhus har fokus på at opbygge nye netværk - En informant fra Hune-Blokhus oplever, at de nye tilflyttere er lettere at engagere i lokalsamfundet end de gamle borgere - Hune-Blokhus beskrives som en storby om sommeren og et nært samfund om vinteren - Informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne har oplevet af blive modtaget af naboerne med blomster - Informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne oplever, at de er faldet godt til selvom der er forskel på graden af kontakt med lokalbefolkningen: Nogle har næsten ingen kontakt, mens andre har en del kontakt - Informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne fremhæver det som positivt, at de efter flytningen ser mere til venner/familie - Af bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo fremgår det, at mange børn værdsætter at bo tæt på venner og familie, ligesom flere børn fremhæver gode relationer til naboer som noget, der gør et sted godt at bo - Af bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo fremgår det, at det for børnene har betydning at føle sig som en del af et fællesskab i lokalsamfundet, og at mange børn er stolte af lokalsamfundet Beskæftigelse og pendling - Ingen af informanterne fra Aabybro og Biersted har skiftet job i forbindelse med flytningen - Flere af informanterne fra Aabybro er under uddannelse evt. sideløbende med job. - Informanterne fra Hune-Blokhus er i forskellige jobsituationer: Har overtaget virksomhed, er på efterløn, arbejder i Aalborg - Informanter fra Fjerritslev og landdistrikter arbejder i Løgstør, Fjerritslev og Aalborg - Informanterne fra Aabybro betoner, at byen er et infrastrukturelt knudepunkt: Man kan komme langt på en time (med Aabybro som udgangspunkt) - For informanter i alle grupper spiller afstanden til Aalborg en rolle Fritid, foreninger og natur - Informanterne fremhæver de gode indkøbsmuligheder i kommunen - Selvom der er forskel på, hvor meget informanterne gør brug af foreningstilbud, sætter de pris på, at tilbudene er der - Informanter fra Hune-Blokhus er involverede, interesserede og opsøgende i forhold til foreningstilbud og frivilligt arbejde - Informanter fra Hune-Blokhus er tilfredse med kulturelle tilbud i området - Informanter fra Fjerritslev og landdistrikter efterspørger kulturelle tilbud - For informanter fra Aabybro har det betydning, at byen er stor nok til at rumme mange tilbud, og stadig så lille, at børn selv kan fragte sig rundt dem - Informanter fra Aabybro efterspørger en legeplads - For informanterne fra Aabybro og Biersted er adgangen til naturoplevelser ikke afgørende - men en ekstra bonus - For informanter fra Hune-Blokhus har den omkringliggende natur meget stor betydning: De fremhæver bl.a. roen og luften, og bruger naturen til oplevelser og motion - Informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne bruger naturen til oplevelser og motion - Informanter fra Aabybro fremhæver beliggenheden i forhold til Blokhus og Fårup Sommerland 6

7 - Af bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo fremgår det, at mange børn i vid udstrækning gør brug af foreningstilbud - Af bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo fremgår det, at mange børn værdsætter naturen og bruger den til forskellige aktiviteter og oplevelser - I flere bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo fremhæves børnene de gode indkøbsmuligheder hvor de bor (eller i kommunen som helhed) Offentlig service - Skatteprocent og diverse takster har ikke haft betydning for nogle af informanterne - Positiv omtale af børnepasningsmuligheder har spillet en rolle for informanter fra Aabybro - Informanter fra Aabybro og Biersted har oplevet mødet med kommunen (i forbindelse med tildeling af børnepasningsplads) som positivt. De forventer service i form af mere borgervenlige åbningstider i borgerservice, udvidede åbningstider i børneinstitutionerne, og efterspørger faciliteter som hundetoiletter og en legeplads. - Flere informanter fra Blokhus-Hune har en kritisk indstilling til kommunens service og udtrykker høje krav og forventninger til kommunen - Informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne har oplevet kontakten med kommunen som positiv, og har ingen særlige forventninger til kommunen udover, at den lever op til, hvad den lover. - For informanter fra Fjerritslev og landdistrikterne har forhold i sundhedssystemet og afstanden til nærmeste hospital været på dagsordenen og givet stof til eftertanke (og lettere bekymring) - En del bidrag til konkurrencen Et godt sted at bo rummer positive udsagn i relation til hverdagen i skolen Perspektivering I 2005 udgav Statens Byggeforskningsinstitut rapporten Bosætning i yderområder. I rapporten præsenteres resultater fra et forskningsprojekt af samme navn. Projektet har sigtet mod at tilvejebringe ny viden om bosætning præferencer og barrierer herfor i yderområder. Rapporten konkluderer, at yderområderne tiltrækker tre typer tilflyttere: De lokale, de opsøgende og de frie og selvkørende. De lokale, er dem, der flytter tilbage til området. De har tidligere boet i området og har en stærk tilknytning til stedet. De vender f.eks. tilbage efter et uddannelsesforløb eller i forbindelse med et jobskifte eller i forbindelse med en livssituation, hvor de får brug for familie og venner f.eks. skilsmisse. De lokale flytter tilbage ud fra et ønske om at komme hjem. De opsøgende har omhyggeligt og efter mange overvejelser valgt at flytte til området. De har ikke nævneværdigt kendskab til stedet eller dets beboere, men tager en chance. Denne type tilflyttere har en drøm, de søger at realisere om bolig, om et godt nærmiljø, socialt sammenhold og nye sociale relationer. Drømmen bygger på en forestilling om, at man i området kan opnå en tryg tilværelse i et tættere og måske mere forpligtende fællesskab. Denne type tilflytter bliver dermed afhængige af lokalsamfundet, både i form af inddragelse og accept. De frie og selvkørende søger områdets naturmæssige herligheder uden at søge sociale relationer til beboerne på stedet. De er relativt uafhængige, fordi de bevarer deres sociale netværk, hvor de kommer fra. De pendler typisk ud af området, fjernarbejder eller har forladt arbejdsmarkedet. I forhold til vores egen undersøgelse er de tre typer af tilflyttere også delvist genkendelige. De lokale har i udpræget grad søgt mod Fjerritslev og landdistrikterne og de opsøgende kan i høj grad knyttes til Hune-Blokhus. Det er straks mere vanskeligt at knytte en af typerne til Aabybro og Biersted informanterne her fra udgør enten en blandingstype eller falder udenfor typologien. 7

8 Rapporten Bosætning i yderområder refererer til tal, der viser, at en del af den danske befolkning, som ønsker at bo på landet, ikke realiserer drømmen. Rapporten peger på, at markedsføring, italesættelse og synliggørelse af områdernes kvaliteter og herligheder vil kunne højne det generelle kendskab til områderne og på længere sigt kunne skaffe flere tilflyttere. At markedsføring er nøglen til at tiltrække nye borgere til landdistrikterne er også hovedkonklusionen i Landdistriktsundersøgelsernes hovedrapport Rapporten har titlen Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne og omhandler hovedresultaterne af projektet Kortlægning og operationalisering af tilflytnings- og fastholdelsespotentialer i landdistrikterne gennemført af Capacent Epinion i samarbejde med Norddjurs, Ringkjøbing- Skjern og Skive Kommune. I rapporten belyses mulighederne for at håndtere udfordringerne med negativ befolkningsudvikling i landdistrikterne gennem på den ene side fokuseret markedsføring og på den anden side tilpasning af den kommunale servicevifte. Som nævnt lyder anbefalingen, at kommunerne bør søge at ændre folks holdninger (følelser og forestillinger) for at ændre folks adfærd (få flere til at flytte på landet) gennem en markedsføringsindsats. Det handler om at overbevise folk om - at der er hyggeligt på landet - at der er socialt liv på landet - at der er idyllisk på landet Rapportens anbefalinger baseres på en grundig undersøgelse, som bl.a. viser, at tre forhold har stor betydning for folks beslutning om at flytte til eller fra landet: - Image: Opfattelsen af omgivelserne på landet - Barrierer: Opfattelsen af praktiske barrierer - De bløde værdier: Følelser og drømme om at bo på landet Af disse tre forhold har de bløde værdier størst betydning for beslutningen om at flytte på landet. Det betyder, at indsatsen mest effektiv sættes ind på at påvirke byboeres lyst til at flytte på landet ved holdningspåvirkning, der bedrer omdømme og image. Kort sagt skal kommunerne tiltrække byboerne (og fastholde landboere) ved at skabe og vedligeholde et image om livet på landet, der handler om landsbyidyl, hygge, boligdrømme, ro og frisk luft. En stor del af opgaven går ud på at synliggøre det usynlige: Sammenholdet og det sociale liv. Det kan ske gennem flere positive historier om livet på landet. Pejlemærker På baggrund af vore egen undersøgelse og med henvisning til den ovennævnte litteratur kan vi opstille en række pejlemærker for det videre arbejde med at øge bosætningen i Jammerbugt Kommune. Vores undersøgelse viser (måske ikke overraskende), at informanterne ikke som sådan vælger at flytte til Jammerbugt Kommune, men i stedet det eksakte område på landet, i Fjerritslev, i Aabybro, osv. Set i lyset af konklusionerne i rapporterne Bosætning i yderområder og Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne tyder det på, at kommunen i forhold til målet om at skabe øget bosætning, mere effektivt vil kunne bruge sine ressourcer på strategisk og kvalificeret markedsføring 2 end på en egentlig brandingproces af kommunen som helhed. Resultatet af vores fokusgrupper viser, at der er forskel på informanternes motiver for at flytte til hhv. Aabybro-området, Hune-Blokhus og Fjerritslev-landdistrikterne, og indikerer, at hvert område i en vis udstrækning tiltrækker hver sin type af tilflyttere. Dermed er det muligt at differentiere en eventuel markedsføring, så den dels markedsfører et bestemt område ved at 2 Markedsføring forstås her som en proces, der formidler et produkt eller ydelse fra en udbyder til en bruger. 8

9 fremhæve og synliggøre dets særegne styrker, og dels er målrettet den type af tilflyttere, som ifølge vores undersøgelse potentielt er tiltrukket af det pågældende område. I forhold til strategien bag en eventuel markedsføringskampagne kunne man udvide områderne og bruge nogle af de benævnelser, som blev introduceret i forbindelse med arbejdet med kommunens helhedsplan (dog med udvidede definitioner). Det skal understreges, at grænserne er flydende, og at opdelingen i denne sammenhæng udelukkende skal ses som et redskab til at strukturere en kommunikations- og markedsføringsindsats. Vi foreslår at arbejde ud fra overskrifterne - Pendlingsoplandet med Aabybro som centrum (Aabybro, Biersted, Nørhalne, Pandrup, Kås og Moseby og Gjøl) - Midt- og Vestområdet (Ryaa, Birkelse, Arentsminde, Halvrimmen, Brovst og Skovsgård, Bonderup, Skræm, Skerping/Korsholm, Gøttrup, Fjerritslev, Klim, V. Thorup og Vust og Thorupstrand, Brøndum, Slettestrand, Hjortdal, Tranum og Tranum Enge og Øland, Attrup, Torslev, Bejstrup, Haverslev) - Klitkysten (Rødhus, Hune, Blokhus, Saltum, Sdr. Saltum, V. Hjermitslev og Ingstrup) En markedsføringsindsats vil kunne gøre brug af mange forskellige medier og metoder naturligvis tilpasset målgruppen. Da budskaberne skal nå ud over kommunens grænser, er det i denne sammenhæng ikke nok udelukkende at formidle de gode historier i lokalaviserne og i Nordjyskes Jammerbugt-sektion. Skal de gode historier og billeder eksempelvis om og af glade og tilfredse tilflyttere - nå frem til målgruppen, må der tages andre midler i brug. 9

10 Aabybro og Biersted På mødet deltog 5 personer 2 mænd og 3 kvinder i forskellige aldre og familiesituationer, dog sådan at den børnefamilierne var overrepræsenteret: 2 yngre fædre, 2 yngre mødre og 1 midaldrende kvinde. 4 fire havde bosat sig i Aabybro og 1 i Biersted. Der var afbud fra deltageren fra Nørhalne. Omstændigheder og baggrund for flytningen For familierne med børn var den grundlæggende årsag til flytningen dels familieforøgelse - og dermed ønsket om en større bolig og dels ønsket om at bo et sted med mere liv. For to af familierne var flytningen timet i forhold til at børnene skulle starte i børnehave. At valget lige netop faldt på Aabybro /Biersted skyldtes - relationer til familie og/eller venner i nærheden - kendskab til byen Aabybro med dens tilbud (børnepasning, byliv) via positiv omtale - Beliggenhed i forhold til Aalborg - Selve huset og dets pris Jeg har fået en dreng og det gjorde så, at vi ville flytte tættere på familien. Så vi flyttede til Aabybro. En af grundene til det er nok hovedsageligt, at huspriserne ikke er så høje som i Aalborg. Og det ligger rimeligt tæt på Aalborg, og der er gode pasningsmuligheder for børn. Vi skulle have et større hus og kendte til byen i forvejen. [ ] Vi havde også en dreng, der skulle til at starte i børnehave, så det var nu, så han ikke skulle til at skifte igen. Men vi savnede noget mere liv, noget mere by end Vadum. At kunne cykle til tingene... Det kan man også i Vadum, men der er ingen liv for unge mennesker. [ ] Jeg kendte til byen fra ungdomsskolen, hvor jeg har gået, og fra familie, som bor i byen. [ ] Vi havde en lille ny mere på vej, så vi trængte også til noget mere plads. Huspriserne er selvfølgeligt også anderledes end i Aalborg Kommune, men det var ikke det, der var det primære. Det var noget mere by, noget mere liv i byen, du kan gå til tingene, du skal ikke ind til Aalborg for at finde en isenkræmmer. Vi flyttede fra Aalborg, hvor vi boede i lejlighed. Vi skulle så have et barn, og så skulle vi have noget mere plads. Og så havde vi hørt så meget om Aabybro via venner og familie, at den havde det hele både med hensyn til børnehaver, dagpleje, skoler og indkøbsmuligheder. [ ] Her kan man få alle de ting, man har brug for i dagligdagen. Og vi har fået noget mere plads. Jeg kender folk helt fra skoletiden, som altid har talt positivt om Aabybro. [ ] Vi har købt hus for 1. gang, så prisen betød noget. Jeg er født og opvokset i Birkelse, så jeg kender godt kommunen. Og det er rigtig nok der er alt eller næsten alt. Vi havde meget fornøjelse, da jeg var yngre, med at komme i hallen og svømmehallen og stadion. Og det synes jeg også mine børn skal have muligheden for at få den oplevelse. [ ] Det er beliggenheden at du kan komme langt på en time herfra plus de Den midaldrende kvinde gav som den eneste deltager udtryk for, at området ikke spillede ind på valget af bosætningssted: Området havde egentlig ikke den store betydning. Vi ledte efter et hus, der passede til prisen. Vi har siddet til leje i Støvring og gør det i øvrigt stadigvæk. Vores datter har købt et hus, som vi lejer. Og for at det kunne passe med de penge, vi har til rådighed, så skulle vi nord for fjorden. Vi kiggede på en hel del, bare det var de der km. til Aalborg, hvor jeg arbejder. Så var vi stort set ligeglade med, hvor det var, bare priserne passede. 10

11 Valg af bolig - udbud, kvalitet, beliggenhed Deltagerne stiller forskellige krav til selve boligen. Dog har alle deltagerne bosat sig i enfamilieshuse, som enten er nye/nyere eller er blevet (mere eller mindre) løbende moderniseret. En deltager valgte at købe en grund i en ny udstykning i udkanten af byen og få bygget drømmehuset - et gammeldags træhus, til en pris af i alt 3 mio. kr. I den forbindelse fremhæver han det som afgørende, at han i Aabybro kunne få dispensation for tilslutning til fjernvarme. En anden deltager havde oprindeligt købt en grund i den samme udstykning, men orkede alligevel ikke at opføre et hus. Så han købte i stedet et nyere hus i et attraktivt boligkvarter. Ifølge deltageren, var det konen, der satte dagsordenen. Huset passer godt til familiens behov, men der er problemer med akustikken. Han fremhæver, at huset er af god kvalitet og at vedligeholdelsen er nem. I øvrigt kritiserer han parcellerne i området for at ligge for tæt op ad hinanden. De mange flotte huse i området kommer ifølge ham ikke til deres ret på m2 store (små) grunde. To deltagere har købt ældre parcelhuse den ene et meget stort hus, hvor beliggenheden fremhæves i forhold til skov, skole, hal og stisystem. Deltageren betegner boligen, der er løbende renoveret, som bare lige HUSET - også selvom der f.eks. skal laves nyt bryggers. I den fortsatte renovering er det et mål at gøre huset så vedligeholdelsesfrit som muligt, f.eks. ved at isætte plastikvinduer. Den lukkede have, hvor man kan være sig selv, fremhæves også positivt. Den anden køber af et ældre parcelhus betegner huset som et begynderhus. Huset er løbende moderniseret, deltageren fremhæver, at det er lyst og venligt, og at de kun behøvede at male og høvle gulve inden indflytning. Køkkenet og badeværelset er af nyere dato. Men deltageren regner med, at husets 2 værelser og 1 badeværelse i længden ikke er nok, og at familien på sigt skal have noget større. Kvarteret betegnes som et sølvbryllupskvarter. En enkelt deltager bor til leje i et hus, der er over 100 år gammelt, men dog renoveret for 10 år siden. Hun fremhæver charmen ved huset og den gode have. Og så kan hun prale af at have byens ældste rødbøg. Huspriserne blev af deltagerne sammenholdt med priserne i Aalborg eller syd for Limfjorden i en tilsvarende afstand til Aalborg. Dermed blev huspriserne i Aabybro opfattet som lave eller rimelige. Nærmiljøet stedet, lokalsamfund, relationer Ingen af deltagerne har nogen særlig kontakt med naboerne, men giver heller ikke udtryk for, at de ønsker det anderledes. Man er på hilsefod, og forholdet til naboerne betegnes som godt. De oplever sig som taget godt imod af de nærmeste naboer, og forklarer den manglende kontakt med forskelle i alder og livsfaser de er typisk dem i kvarteret med de yngste børn selvom der er begyndt at komme nye unge til. I nybyggerkvartererne, hvor der er mange familier med børn, er der heller ikke den store nabokontakt og slet ikke om vinteren. Der er det opfattelsen, at folk arbejder meget. Man kan se, der er liv, når der bliver tændt lys i hjemmene. For en af deltagerne havde det at flytte til et kvarter med unge mennesker betydning for valget af bolig. Han ser dog heller ikke meget til naboerne. Til gengæld fremhæver han, at han ser mere til familien, efter 3 timers afstand er blevet skiftet ud med 20 minutter. I den lille by Biersted hilser man ved købmanden, og når man går en tur. Deltageren kalder sit kvarter for en blandet landhandel med familier i alle aldre og livsfaser. Beskæftigelse og pendling For alle deltagerne havde den nye boligs beliggenhed i forhold til Aalborg betydning, da de (eller deres samlever/ægtefælle) arbejder eller studerer i Aalborg. Ingen af deltagerne har skiftet job i forbindelse med flytningen. Tre deltagere er under uddannelse (i Aalborg og Frederikshavn) og de betegner deres jobmuligheder efter endt 11

12 uddannelse som gode. En af de tre uddannelsessøgende deltagere har opsagt sit job og er i opsigelsesperioden. Han er fuld af tillid til, at det vil lykkes ham at finde et nyt job. En deltager fremhæver, at muligheden for at benytte sig af offentlig transport har stor betydning. Familien har 1 bil, hendes mand skal til Aalborg og hun selv til Blokhus, og det kan godt fungere. En deltager giver udtryk for, at mere end 1 times transport til arbejde ikke hænger sammen med livet som småbørnsfamilie. For en deltager (og familie) er det nødvendigt at have 2 biler, selvom ægtefællen arbejder i Aalborg. Han pendler til Frederikshavn og kan ikke få den tur til at hænge sammen med offentlig transport. Han siger: Man må erkende, at hvis man bor i provinsen, får man et billigere hus, men man skal have 2 biler. Deltageren fra Biersted kører i bil til sit job i Aalborg det tager 12 minutter. Hun har ikke tålmodighed til at tage bussen. En anden deltager har lige nu 2 biler, men han mener nok, at familien ville kunne klare sig med 1 bil, hvis den ene arbejdede i Aalborg. Med hensyn til offentlig transport betegner han Aabybro som et knudepunkt dog med ringe mulighed for at rejse til Brønderslev og Frederikshavn. Samme deltager har vægtet beliggenheden højt at man med Aabybro som udgangspunkt kan komme langt på en time. Fritid, foreninger og natur Deltagerne fra Aabybro fremhæver de gode indkøbsmuligheder og den nemme adgang til mange ting. Børnefamilierne er enige om at efterlyse en centralt beliggende legeplads i Aabybro: Aabybro mangler virkelig en legeplads til dagplejerne og børnefamilierne. I forhold til det image, Aabybro i øvrigt har hos deltagerne, undrer det, at byen ikke har en legeplads: Utroligt, at en by, som satser så meget på børnefamilier, ikke spytter de kr. i. Fraværet af en legeplads forekommer også deltagerne uforståeligt, når det holdes op i mod de budskaber, om børns trivsel og sundhed, som det offentlige Danmark i øvrigt er afsender af: Legestuen er indendørs. Børnene kommer ikke ud at bevæge sig, som man ellers også fokuserer så meget på. Det hænger ikke sammen. Tilstedeværelsen af et godt foreningsliv er noget børnefamilierne sætte pris på. Ikke at de i større stil benytter sig af tilbudene, men de synes, det er rart, at muligheden er der mest for børnenes skyld, som en af deltagerne udtrykker det. Det, at børnene med tiden selv vil kunne transportere sig til fritidsinteresser, fremhæves som positiv. For en deltager har de muligheder, børnene får, når de starter i skole, vægtet højt. En deltager uden hjemmeboende børn ønsker ikke at involvere sig i foreninger mm., men har meldt sig ind i den lokale idrætsforening for at støtte den. Adgangen til naturoplevelser (eller mangel på samme) havde ikke været inde i deltagernes overvejelser inden flytningen. At naturoplevelserne i og omkring Aabybro er begrænsede, er deltagerne enige om her er bare marker. De bruger dog de muligheder, der er lader sønnen lege i en lille skov ved kirken, går tur rundt om søen, går /cykler tur ud på landet eller ad Banestien. Og så kører de efter de større naturoplevelser: Men hvis man kører efter det, er der fantastisk mange steder, som vi ikke havde tænkt på, inden vi flyttede, som vi er blevet positivt overraskede over. For nogle af deltagerne har fraværet af naturoplevelser i umiddelbar nærhed mindre betydning: Det naturskønne er knapt så vigtigt i forhold til indkøbsmuligheder. En deltager, som er tilflyttet fra Svendborg, savner udsigten over vand, og drømmer om at flytte vestpå hvilket dog ikke er foreneligt med ægtefællens arbejde. Familien har derfor kig på Gjøl. Naturen og beliggenheden i forhold til bl.a. Blokhus og Fårup Sommerland er dog blandt det, deltagerne ville fremhæve, hvis de skulle anbefale hele kommunen til andre. 12

13 Offentlig service Ingen af deltagerne har i forvejen undersøgt takster, skatteprocenter eller forhold omkring pasningsgaranti. Men flere har på forhånd hørt børnepasningstilbudene i Aabybro positivt omtalt. Og mødet med de kommunale børnepasningstilbud har stort set levet op til omtalen. For et par af de børnefamilier, der har haft brug for børnepasning, har mødet med Jammerbugt Kommune været entydigt positivt. For et tilflytter fra Svendborg har det været meget glædeligt at få en dagplejeplads indenfor gå-afstand. Sådan var pasningsgarantien ikke skruet sammen i Svendborg. Han giver de kommunale politikere et råd med på vejen: Man skal ikke sende folk 15 km. uden for byen i modsat retning af deres arbejde for at aflevere børn i dagpleje. En deltager havde haft en negativ oplevelse omkring optagelse i børnehave. Hun havde søgt i god tid, men hørte intet. Da hun ringede og rykkede, havde hun oplevet en del forvirring. I øvrigt oplevede hun det som positivt, at hendes søn fik lov at starte i børnehave en måned før, han egentligt skulle. Og datterens start i dagpleje har været helt okay det er helt sikkert. En deltager efterspørger børnepasning om lørdagen det er da ikke kun mig, der arbejder om lørdagen, det gør mange. På det tekniske område omtales renovationen som utroligt positivt, mens den deltager, som selv har fået bygget sit hus, beskriver processen med at få en byggetilladelse som træg. En deltager savner hundetoiletterne i Aabybro, så hans børn igen kan lege på de offentlige grønne plæner. Åbningstiderne i Borgerservice kritiseres af en deltager, som ikke fik afleveret sin brevstemme til det seneste Folketingsvalg. Jeg er utroligt skuffet over, at de kun har åbent mellem 10 og 14 i Borgerservice. Det er noget værre fis, det er kun for mødre på barsel og ældre mennesker. Han finder ikke, at den lange torsdag er et reelt tilbud til de mennesker, som selv arbejder et sted med lang torsdag eller f.eks. i butik. Det går over min forstand, at man holder åbent i den periode på dagen, hvor man ikke er til nytte. Han foreslår en åbningstid fra Den samme deltager betegner dog generelt sit møde med kommunen som en stor, positiv oplevelse. For en enkelt deltager er åbningstiderne uden betydning - han benytter sig af selvbetjeningsmulighederne over Internettet. I øvrigt mangler deltagerne overblik over, hvor de forskellige forvaltninger ligger, og en deltager betegner det som uhensigtsmæssigt, at man på trods af Borgerservice skal ud at køre f.eks. til Jobcenter. 13

14 Hune Blokhus På mødet deltog 5 personer 3 mænd og 2 kvinder i forskellige familiesituationer, men alle i en livsfase, hvor de på den anden side af det at stifte familie: 2 med uddannelsessøgende hjemmeboende børn, 3 uden hjemmeboende børn den ene af de 3 fraskilt.. Omstændigheder og baggrund for flytningen Alle deltagere med undtagelse af en enkelt kendte til området i forvejen og havde i større eller mindre grad tilknytning til det. Den deltager, som ikke forud for flytningen kendte til området, havde hørt om Blokhus, men aldrig været der. Den grundlæggende årsag til flytningen var ændrede familieforhold (børnene flyttet hjemmefra, blevet enlig), ønsket om at komme tilbage til området og ønsket om at prøve noget andet. At valget netop faldt på Hune Blokhus skyldes dels: - relationer til familie/venner i området - kendskab til området - mulighed for at overtage virksomhed Jeg er ikke tilflytter i den forstand. Jeg har boet her siden 92 [ ] Jeg fik arbejde på Færøerne og har pendlet frem og tilbage i 2 år. Jeg er ikke rigtig tilflytter. [ ] Jeg boede i Aabybro til for et par år siden og havde sommerhus i Blokhus. Da børnene var flyttet hjemmefra ville vi se, hvordan vi trivedes i Blokhus med en lejlighed i Aalborg. Vi er nu gået fra hinanden, og så flyttede jeg til Blokhus. Jeg har aldrig været i Jammerbugt Kommune før for 1 år siden. Jeg havde hørt om Blokhus. Men min kone og jeg har altid boet og er opvokset i København. [ ] Det, der afgjorde at vi flyttede til Blokhus, var, at der var [en virksomhed] til salg for godt et år siden. Da vi havde set den, var vi slet ikke i tvivl om, at det skulle være der. Vi fik lyst til at flytte til Blokhus. VI boede i Hune i begyndelsen af 70 erne og har en del venner og familie i Saltum og omegnen her. Mange af mine venner har sommerhus her. Jeg er barnefødt i Blokhus. Både mine bedsteforældre og mor har boet der.[ ] Vi havde besluttet, at når børnene flyttede hjemmefra, ville vi prøve noget andet. [ ] Jeg har altid haft tilknytning til egnen. Boligen udbud, kvalitet og beliggenhed Deltagerne bor i forskellige typer af boliger dog har alle deltagerne bosat sig i enfamilieshuse. Ingen bor til leje. En deltager bor i parcelhus i et ældre parcelhuskvarter i Hune. En anden bor i et helt nyt hus kun 1 km. fra vandet i luftlinie. Huset er bevidst valgt, så det ikke er sommerhuspræget det er ikke af træ og skal dermed ikke males. Det har været vigtigt for deltageren, at huset har været nemt at holde ved lige. Deltageren beskriver ejendomsmæglernes udvalg som stort men uinteressant i forhold til hendes ønsker. En tredje deltager væltede det gamle sommerhus og byggede et nyt som helårsbeboelse. Beliggenheden af boligen har haft stor betydning. En deltager er vendt hjem til sin familie efter et par år på Færøerne. Han og familien er utroligt glade for at bo der. En anden deltager fortæller, at boligens beliggenhed har haft stor betydning den ligger både tæt på havet og sådan, at der også er mennesker ikke så langt ude, at man er ene. 14

15 Huspriserne i Blokhus beskrives som dyre i forhold til huspriserne i øvrigt i kommunen og som billige i forhold til København. Nærmiljøet stedet, lokalsamfund, relationer Idet de fleste af deltagerne i forvejen har relationer i området, har de haft let ved at falde til. En deltager beskriver det dog som en proces at flytte til området:.. det gør man ikke bare lige. Alle deltagerne føler sig taget godt imod af lokalbefolkningen, som en af deltagerne beskriver som venlig og sindig. Den deltager, som ikke i forvejen kendte til området, beskriver den modtagelse, som de lokale har givet familien, som fantastisk. Han fortæller med et smil, at der måske har været et par sprogproblemer, men ingen integrationsproblemer. En deltager beskriver relationerne i lokalsamfundet sådan: Vi passer på hinanden heroppe. Han forklarer, at der, hvor han bor, holder naboerne øje med hinandens huse, når nogen er ude at rejse. Den gode modtagelse har stor betydning. Men deltagerne har også den holdning, at man må også gøre noget selv. En deltager kommer f.eks. i snak med folk i et fitness-center i Blokhus: Der kan man få sådan nogle dejlige uformelle snakke, det synes jeg er en god ting. En anden deltager er godt i gang med at opbygge et nyt netværk han er begyndt at cykle og løbe i en motionsklub. At de nye tilflyttere er åbne overfor nye kontakter, er også en erfaring, som en af deltagerne har gjort sig. Han er meget involveret i frivilligt arbejde, og oplever, at det er lettere at engagere tilflyttere end de gamle Hune-borgere. Han finder, at de mange tilflyttere til området bidrager væsentligt til at udvikle det ved at stille krav til og bruge faciliteterne. En af deltagerne drejer samtalen ind på forholdene i Blokhus, hvor han mener, at der mangler sammenhold. Deltagerne er generelt enige om, at det er et problem for Blokhus, at alle butikker ikke har åbent på samme tid, og at der er for mange, der bare åbner en sommerbiks med noget bras, og så lukker de igen. Også byens fysiske fremtoning kritiseres. En deltager beskriver det at bo i Blokhus-Hune sådan: Den største fordel er, at vi bor i en storby om sommeren og et nært samfund om vinteren. Et par af de deltagere, som tidligere har haft tilknytning til området, fortæller, at de ved det første møde for år tilbage lige skulle vænne sig til omgangsformen og humoren. Og en deltager oplever ligefrem, at der er sket en mentalitetsændring Tidligere tog folk mere afstand end nu [ ] Vi fik at vide dengang, at kunne vi ikke lide det, kunne vi jo bare flytte igen. Beskæftigelse og pendling Deltagerne er i forskellige jobsituationer. En er tilflyttet netop for at overtage en virksomhed, og han har sit job lige uden for døren. Et par deltagere arbejder i Aalborg og andre to er på efterløn. De to deltagere på efterløn er enige om, at afstanden til Aalborg er lidt lang, men den opvejes af tilfredsheden med boligen og dens beliggenhed: Jeg ville godt ønske, at der var 20 km. kortere til Aalborg, men jeg ville ikke undvære det her. De indretter sig og har en eller to ugentlig(e) dag(e), hvor de klarer besøg og ærinder i Aalborg også pga. høje benzinpriser. En af deltagerne, som arbejder i Aalborg, medgiver, at strækningen er lang, men bruger transporttiden til at tænke på, hvad det er, man skal og at få smidt en masse ting ud af hovedet. Deltagerne kritiserer den offentlige transport i området. En deltager har børn i skole i hhv. Birkelse og Nørresundby. Han siger: Det er et evindeligt problem. Vi henter dagligt gymnasiepigen i Aabybro. Bussen er kørt få minutter, inden skolebussen landede. Og så kan hun enten stå i en time eller ringe efter mor og far. Begrænsningerne ved den offentlige transport tvinger forældrene til at køre for at døtrene kan opretholde og udbygge deres sociale liv med skole- og studiekammerater: Også med kammerater, hvis de er sammen om aftenen, der kører en bus kl. 20 eller en kl. 23. Det er ikke godt nok. De skal jo have en chance for at tage ind og lave lektier med en eller anden eller se nogle venner eller tage til fodbold. Men så kan de ikke komme hjem igen. Det duer ikke. 15

16 Prisen for at komme med bus til Aalborg betegnes af deltagerne som dyr: Det koster over 50 kr. at komme til Aalborg med bus. Hvis en familie skal af sted, er det dyrt. Det hænger ikke sammen. En deltager har dog forståelse for problematikken omkring den offentlige transport: Det er for dyrt. Der kører busser, men der er ikke mange med. Kun om morgen og når skolebørnene får fri. Der er ikke noget grundlag for det. De kunne sænke prisen til 10 kr. eller sige, at det var gratis. Busproblematikken rammer også de unge fra området, som ønsker at gå på Fjerritslev Gymnasium: Og vi har unge mennesker i Hune, der skal på gymnasiet. De er nødt til at tage udenfor kommunen for at komme på gymnasiet. Brønderslev, Hjørring eller Nørresundby. Fritid, foreninger og natur Naturen i området har stor betydning for alle deltagerne: Det fås ikke bedre. Og det ligger lige om hjørnet. Man kan lige gå ud i det. Det er dejligt. Og det er varieret. Man finder ikke flottere stjernehimmel noget sted i verden. Roen og luften bliver også fremhævet som en særlig attraktion ved området, sammen med det, at der er højt til himlen. Det har en god indvirkning på mit helbred. Deltagerne gør brug af naturen til oplevelser og motion. Deltagerne finder, at der i det hele taget er mange kultur-, fritids- og forenings tilbud: Der er masser af muligheder, hvis bare man benytter sig af dem. Man kan tage Kirkebladet, når det kommer ind af døren, og se, at Merete tilrettelægger cykelture og fortæller om egnen. Og så er der kaffe i Kirkeladen bagefter. Hvis man selv gider at kigge i en avis eller opsøge det, gøre noget selv, så er der masser af tilbud. Det synes jeg. Også i nærområdet. Dog kan der godt være en oplevelse af, at de forskellige foreninger og tilbud mangler fælles fodslaw at de med fordel vil kunne samarbejde om nogle ting. De mange muligheder har stor betydning for deltagerne: En af grundene til, at det blev Blokhus, var alle de muligheder, der er, med skoven i nakken og den fantastisk flotte strand i den anden ende og så nærheden til byen. Alle de muligheder, der er i Blokhus-Hune tilsammen. Indkøbsmulighederne i Blokhus-Hune er noget, som deltagerne sætter pris på: Det er jo fantastisk at have tre små supermarkeder. [ ] Der er stadigvæk butikker, der åbner i nye rammer i Hune. I det hele taget fremhæves handelslivet i Hune, og det forhold, at butikkerne der holder helårsåbent, positivt. Alligevel handler flere af deltagerne ikke kun deres dagligvarer lokalt. De køber også ind i Aalborg, Brønderslev, Pandrup og i Aabybro-Centret. Men overordnet er der fra alle deltagere flotte ord til handelslivet i Jammerbugt Kommune: Der er rigtig gode handelsmuligheder her i kommunen, det skal de ha. Der er vi dækket godt ind. Det kan ikke være meget bedre, der er man godt vant, sådan er det ikke alle steder. Offentlig service Ingen af deltagerne har i forvejen undersøgt takster og skatteprocent. Vi tænker, det er nok ligesom i alle andre byer, siger en deltager. En anden deltager giver udtryk for, at serviceniveauet jo er politisk bestemt, og dermed kan ændre sig. Så det var ikke noget, der havde indflydelse på beslutningen. Men ejendomsskatten bliver betegnet som dyr. I forhold til behov for hjælp fra det offentlige i fremtiden har deltagerne ikke gjort sig de store overvejelser. De har det godt her og nu, og forventer og håber også at kunne klare sig selv lang tid endnu. En af deltagerne indrømmer, at hun har gjort sig nogle tanker om, at hun har fået længere til hospitalet. Til gengæld er hun meget tilfreds med sin nye læge i Pandrup. 16

17 Kontakten med Jammerbugt Kommune har hovedsageligt været positiv. En deltager har fået hjælp til at ordne noget med skat og noget og har oplevet, at de har været flinke til at hjælpe. En anden har haft gode erfaringer dels med erhvervschefen og dels med Teknik og Miljø i forbindelse med afblændingen af en olietank. En tredje deltager er ikke vildt imponeret af kommunen. Hans kone har efter en knæoperation måttet vente 1 måned på at blive henvist til en fysioterapeut. Den samme deltager har haft nogle trælse oplevelser med Teknik og Miljø i forbindelse med opførelsen af sit hus: Serviceniveauet er under al kritik. Han har oplevet kommuneingeniøren som meget nidkær, og i et konkret forhold fået vejledning om sine muligheder på et tidspunkt, hvor det var for sent for ham at gøre brug af dem. En deltager ser det som et problem, at kommunen bruger for mange ressourcer på sommerhusgæsterne, som også kan visiteres til pleje. Han mener, at det pga. manglen på arbejdskraft går ud over de fastboende. Deltagerne har mange ønsker og ideer til udviklingen af området. De ønsker lys langs cykelstien mellem Hune og Blokhus og at vejen mellem de to byer bliver åbnet op og skaber bedre sammenhæng mellem byerne. De ønsker at Blokhus i højere grad skal signalere kvalitet og foreslår en mere restriktiv lokalplan, der stiller krav til bygningernes udseende. Der er også et ønske om at få asfalteret Plantagevej og Valmuevej. 17

18 Brovst, Fjerritslev, Pandrup og landdistrikter Det var planen, at Brovst, Fjerritslev og Pandrup skulle have været en gruppe for sig og landdistrikterne en gruppe for sig. Men pga. problemer med at rekruttere deltagere til disse grupper, blev de slået sammen til en gruppe. Her deltog et midaldrende ægtepar bosat i en landejendom ved Bonderup, en familiefar fra Fjerritslev, og en enlig mand fra Halvrimmen. Pandrup er således ikke repræsenteret. Til en planlagt gruppe for landdistrikterne mødte kun en enkelt deltager op en yngre kvinde uden børn bosat i en landejendom ved Gjøl - hun blev interviewet og hendes udsagn indgår i dette afsnit. Omstændigheder og baggrund for flytningen Alle deltagerne havde kendskab til og/eller relationer i det pågældende område i forvejen. Deltagerne fra landejendommen ved Bejstrup, Halvrimmen og Fjerritslev har alle tidligere boet i området. For alle deltagerne var den grundlæggende årsag til flytningen omstændigheder omkring job og karriere et ophørt ansættelsesforhold, opstart af egen virksomhed og dermed øget pladsbehov eller ønsket om kortere til arbejde. At valget lige netop faldt på det pågældende område skyldtes dels: - kendskab til området - relationer til familie/venner i området - fundet af den rette ejendom til erhvervsformål Jeg kendte til området. Alle mine nærmeste veninder er flyttet til Aabybro. Da vi skulle finde et sted til vores virksomhed, var det vigtigt for mig, at det blev nord og vest for fjorden, så jeg kom tættere på dem, jeg kendte. Ellers var det afgørende ejendommens størrelse. Vi vidste godt, at vi ville tilbage, for vi var meget glade for at være her første gang. Jeg flyttede tilbage igen sidste år, fordi min arbejdsplads ligger heroppe. Så er det nemmere ikke at skulle køre så langt. Jeg er født og opvokset i byen, [Fjerritslev] så Og det var jobbet, der trak os tilbage. Også området Jeg havde det nok sådan, at jeg ønskede ikke mine børn skulle vokse op inde i Aalborg. Valg af bolig udbud, kvalitet og beliggenhed Deltagerne har valgt at bosætte sig i forskellige typer boliger: Landejendomme (nedlagte landbrug) v. Bejstrup og Gjøl, parcelhus i Fjerritslev og lejet lejlighed i Halvrimmen. Deltagerne fra landejendommen ved Bejstrup købte deres ejendom, mens de pga. af mandens arbejde boede til leje i Ebeltoft. De var sikre på, at de ønskede at vende tilbage til området, og lejede i mellemtiden ejendommen ud til deres datter og svigersøn. De oplevede det som nemt nok at finde noget. I valget af ejendommen var udsigten til fjorden det afgørende. Deltageren fra området ved Gjøl havde måttet lede længe for at finde den helt rigtige ejendom. Vi havde nok set 35 landejendomme inden denne. For hende og hendes partner var pladsen det afgørende. Råvarerne til den virksomhed, de driver, fylder meget og skal under tag. Deltageren fra lejligheden i Halvrimmen havde let ved at finde en lejebolig i området. Han bor på 1. sal og har ingen have. Deltageren fra parcelhuset i Fjerritslev boede i den første tid til leje i en lejlighed i Fjerritslev, mens familien kiggede efter hus. De fandt et hus fra midt i 80 erne, som svarede til familiens krav. 18

19 Hvad angår kvaliteten af boligerne er deltagerne tilfredse. Deltageren fra området ved Gjøl siger: Det har levet op til det, vi håbede på. Vi gik lidt på kompromis med privatboligen i forhold til pladsen. [ ] Men det er udmærket, vi kan sagtens bo der uden, der lige skal laves noget. Deltageren fra Fjerritslev har haft travlt med at male og regere selvom det meste af boligen er moderniseret indenfor de seneste år. men overordnet konkluderer han, at der var ikke meget at komme efter. Ægteparret fra området ved Bejstrup har renoveret en del på ejendommen. De betegner købsprisen på boligen som meget billig men har så lagt penge oveni til renoveringen. Nærmiljøet stedet, lokalsamfund og relationer Generelt giver deltagerne udtryk for at være faldet godt til også deltageren fra området ved Gjøl, som ellers altid har været bymenneske: Jeg var faktisk spændt på, om jeg kunne holde til at bo på landet, men det affinder jeg mig godt nok med. Hovedparten af deltagerne føler sig godt modtaget af naboerne. Deltagerne fra Fjerritslev og området ved Bejstrup oplevede at blive modtaget med blomster. En noget anderledes oplevelse havde deltageren fra Halvrimmen. Han blev meldt til politiet den aften, han flyttede ind. Han havde parkeret lastbilen med flyttelæsset på fortovet og cykelstien, og det var faldet nogle af naboerne for brystet. På tidspunktet for interviewet havde han endnu ikke snakket med nogle af sine naboer. I øvrigt opleves omgangsformen forskelligt fra sted til sted. For deltageren fra området ved Gjøl er der ikke den store kontakt med lokalbefolkningen. På den ene side anser hun det ikke som noget problem. Min holdning til det er, at jeg skal nok få skabt noget kontakt, hvis jeg vil. På den anden side oplever hun, at alle kender alle, og ikke har behov for at lære nye tilflyttere at kende: De har jo ikke behov for, at der kommer nogle nye, for de kan jo deres bekendtskabskreds. Det kan være lidt svært at få skabt en kontakt. Hun har til gengæld oplevet en stor nysgerrighed og en positiv indstilling i forhold til parrets virksomhed. Vi har fået mange henvendelser fra lokalsamfundet. Det kommer såmænd også og køber ved døren ude hos os. Jo, det har været positivt. Deltagerne fra området ved Bejstrup snakker meget med deres naboer ( men det er heller ikke sådan, at man overrender hinanden ) og betegner dem som meget, meget søde mennesker. De har haft en meget positiv oplevelse med at vende tilbage: Da vi kom herop og skulle melde os til på kommunen, da kom man ind af døren, og så lev der sagt hej Peter. Altså større er det ikke. Og vi har ikke været her i 5 år. Det er imponerende. Området, hvor de er flyttet til, er ligefrem kendt af en af de andre deltagere for et godt sammenhold. For deltagerne har det stor betydning at være kommet tættere på familie og venner: Nærheden til mine venner betyder rigtig meget [...] Men jeg tror bare, det er en tryghed, at man er tæt på dem. Det at få familien tæt på har også været inde i overvejelserne. Særligt når man har små børn, er det rart at have bedsteforældrene tæt på. Jeg har også en dreng heroppe. Når jeg skal have ham, skal jeg ikke køre så langt. Det er godt. Vores børn boede jo også heroppe, mens vi har været væk, vi er også kommet tættere på dem. Det er dejligt. Der er forskel på, om de deltagere, der har boet i området tidligere, har holdt kontakten med den gamle omgangskreds: Nogle har stadig bekendte fra tidligere, mens deltageren fra Fjerritslev har oplevelsen af at skulle starte forfra: 11 år væk fra byen, så har man mistet følingen med alt. Jeg kender ikke nogen i byen i dag, sådan føler jeg det egentligt. Beskæftigelse pendling Afstanden og transportmulighederne til Aalborg er et emne som optager deltagerne. Deltagerne fra den vestlige del af kommunen diskuterer, hvilken rute til Aalborg, der er den mest hensigtsmæssige, og de foretrækker oftest at køre sydom ad Nibe til Aalborg. Kø ved Limfjordsbroen og manglen på en 3. Limfjordsforbindelse bliver nævnt. For deltageren fra området ved Gjøl har det været vigtigt, at afstanden til Aalborg ikke blev for lang. Hun arbejder i Aalborg, og parret har derudover en butik derinde. Af samme grund 19

20 fravalgte parret en ejendom på Øland, allerede da de nåede frem til dæmningen: Det er følelsen af, hvor langt vi kørte. De øvrige deltagere arbejder i Fjerritslev og Løgstør. De pendler i egen bil. Deltageren fra Fjerritslev flyttede til byen for at overtage forældrenes virksomhed samme sted. Han mener, at det med tiden kan blive nødvendigt at flytte virksomheden til Aalborg, bl.a. fordi det ikke længere er muligt at sende varer med bussen. Deltageren fra Halvrimmen er med flytningen kommet tættere på sit arbejde i Løgstør, hvor en deltager fra området ved Bejstrup også har fundet job. Deltagerne er enige om, at den offentlige transport for dem ikke er meget bevendt. Det er for langsomt. Min holdning til offentlig transport er, at i København er det et reelt alternativ. En deltager indskyder dog, at hun finder muligheden for at komme med bus til Fjerritslev god. Deltageren fra området ved Gjøl, synes at muligheden for at komme med bus til Aalborg fra Gjøl er så ringe, at en familie med to voksne er nødt til at have to biler for at bo på Gjøl. Hun udtrykker dog forståelse for, at det ikke er rentabelt at udvide buskørslen. Og de dårlige muligheder for offentlig transport har heller ikke haft betydning for beslutningen om at flytte til området: Jeg vidste godt, at vi skulle have 2 biler. Fritid, foreninger og natur Der er stor forskel på, i hvilket omfang deltagerne gør brug af og involverer sig i foreningslivet. En deltager uden hjemmeboende børn er meget involveret i foreningsliv og frivilligt arbejde. Det giver mange gode oplevelser og det er en god fornemmelse at hjælpe andre ude i verden og lokalt. En deltager med små børn var tidligere aktiv, men orker ikke længere at involvere sig i bestyrelsesarbejde i foreninger det giver for meget bøvl. Jeg skal ikke involveres i sådan noget igen. Det orker jeg simpelthen ikke. Den samme deltager sætter dog pris på, at foreningslivet er der: Men det er klart, at det er med i overvejelserne, når man flytter til en by, at der skal være de der fritidsaktiviteter for børn. Fodbold, håndbold, badminton, svømning osv. Det har da stor betydning. For deltageren fra området ved Gjøl, er der ingen lokale foreningstilbud, der matcher hendes ønsker. Hvis det blev aktuelt for hende at opsøge et foreningstilbud, ville hun køre til Aabybro, hvilket hun ifølge eget udsagn heller ikke vil have noget imod. Deltageren fra Halvrimmen har ikke tid til foreningsliv. Naturen og mulighederne for oplevelser i den er noget, deltagerne værdsætter. Området omkring Fjerritslev bliver betegnet som rigtig flot, og deltagerne fremhæver de mange muligheder for at køre, gå og løbe ture i naturen. Deltageren fra Gjøl sætter pris på at have naturen lige uden for døren selv om hun ikke har tid til at benytte sig af den. De øvrige deltagere med undtagelse af deltageren fra Halvrimmen - gør brug af naturen på forskellig vis: Kører i skoven og løber, kører på udflugt og nyder udsigten og skønheden og de oplevelser, som forskellige kulturhistoriske spor giver (f.eks. skyttegrave, Lyngmøllen, kystfiskerlejet Thorup Strand). I forhold til kulturelle tilbud er deltagerne fra Fjerritslev og området ved Bejstrup enige om, at området mangler noget. Gymnasiet i Fjerritslev har nogle arrangementer, som fremhæves positiv. Derudover tager en af dem til arrangementer ved Jammerbugt Kulturcenter i Aabybro. De tager alle til Løgstør, som de omtaler meget positivt. Der er stemning på havnen, om sommeren er der udendørs musik og muslinger og opfattelsen er, hele tiden er der noget derovre. [...] De er hamrende gode til at holde noget. En deltager savner noget lignende i Jammerbugt Kommune: Vi mangler en havn i kommunen med by til. Der er Løgstør eminent. Vi er meget på Løgstør Havn om sommeren. Fjerritslev fremhæves også som en dejlig by, som har det, man skal bruge. Indkøbsmulighederne er gode, og deltagerne giver udtryk for, at det ikke er nødvendigt at køre til Aalborg for at handle. Deltageren fra området ved Gjøl finder den lokale Brugs for dyr, og kører til Aabybro for at handle hvis hun ikke handler på vej hjem fra arbejde i Aalborg. Hun kan godt lide at handle i Aabybro, for i Aabybro kan man få stort set alt. Byen Aabybro, og det liv, der er i den, er et af de argumenter, hun ville bruge, hvis hun skulle overtale nogle til at flytte til kommunen. 20