Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry"

Transkript

1 Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry Årsrapport 2007 Hele landet Endelig version

2 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer og repræsentanter for Karbase i 2007:... 2 Introduktion... 3 Datakomplethed og datavaliditet... 4 Antal karkirurgiske operationer... 5 Primære indgreb Alle primære indgreb i Sårkomplikationer Øvrige komplikationer Sammenligning af afdelingerne Rumperet aorta-aneurisme, mortalitet , ujusterede data Elektivt aortaaneurisme, mortalitet , ujusterede data Kombineret 30 dages mortalitet / stroke for carotiskirurgi Yderligere sammenlignende indikatorer Sårkomplikationer sårinfektioner Samlet konklusion og anbefalinger Medlemmer og repræsentanter for Karbase i 2007: Rigshospitalet: Overlæge Franz Von Jessen Gentofte: Overlæge Leif Panduro Jensen (formand, sekretær ) Overlæge Claus Seidelin Slagelse: Overlæge Anders Laursen Odense: Overlæge Ole Røder Overlæge Birgit Wolf Aabenraa: Overlæge Ebbe Dag Christensen Kolding/Esbjerg: Ledende overlæge Jørn Jepsen Århus: Overlæge Jesper Laustsen (sekretær, formand ) Viborg: Overlæge Torben Vestersgaard-Andersen Aalborg: Overlæge Allan Kornmaaler Hansen (kasserer) Dansk Karkirurgisk Selskab Overlæge Katja Vogt (bestyrelsesmedlem) Kompetencecenter Øst Overlæge Jan Utzon Region Hovedstaden Specialkonsulent Dorte Bagger ISSN (online) (trykt) 20. august 2009, version 3.0 Karbase årsrapport 2007, endelig version, slutrevideret af KCØ. (Annual report 2007 from The Danish Vascular Registry)

3 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 3 Introduktion Hermed foreligger den endelige version af Karbase årsrapport 2007, der er revisionsgodkendt af Kompetencecenter Øst. Denne rapport følger skabelonen fra de tidligere år, med en blanding af aktivitetsoversigter, oversigter og komplikationsfrekvenser ved forskellige typer karkirurgiske indgreb og indikatorovervågning med afdelingsbaseret sammenligning. Der er dog nogle vigtige ændringer: I 2007 overgik Danmark fra amter til regioner. Denne ændring er endnu ikke slået igennem i vores standardrapporter i analyseportalen, hvorfra vi henter data. Det er derfor ikke muligt at lave de sædvanlige geografisk opdelte tabeller i det nye regionsformat, ligesom tilkomst af nye kommuner og kommunenumre forhindrer at gentage den tidligere amtsopdeling. Vi har besluttet at offentliggøre nogle nye afdelingsbaserede indikatorer, udover de 3 vi bruger nu, sårkomplikationer og sårinfektioner. Denne endelige årsrapport er ikke det bedste vi kunne ønske os. Vi har ventet på standardrapporter fra analyseportalen, men da de endnu ikke er færdige her i sommeren 2009 har vi været nødt til at udgive en mere sparsom rapport, hvor de fleste tabeller og figurer er beregnet i hånden efter modellen fra de tidligere årsrapporter, suppleret med enkelte indikatorberegninger med risikojustering fra ForskningsCenter for Forebyggelse og Sundhed Vi kunne have ønsket os også allerede nu at præsentere tal for datakvaliteten, fx sammenligning med Landspatientregistret, men disse rapporter er heller ikke udarbejdet endnu for Karbase. Indtastningen i Karbase prioriteres dog meget højt over hele landet, og indtrykket er derfor meget høj datakomplethed, hvilket er bekræftet ved stikprøvekontrol på enkelte afdelinger. Data for aortaaneurismer og Carotis-operationer er allerede nu indrapporteret i anonymiseret form til det Europæiske registersamarbejde Vascunet, og udgivet i en Europæisk Vascunetrapport 2007, der kan rekvireres ved kontakt til Karbase. Det er vort håb, at selv med den ekstraordinært store forsinkelse, der har været med denne rapport, at den kan være til nytte for karkirurger og andre. August 2009 Jesper Laustsen Formand Leif Panduro Jensen Sekretær og dataansvarlig

4 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 4 Datakomplethed og datavaliditet Datakompletheden af de data, der indgår i rapporten, bør bestemmes ved sammenligning med anden datakilde, fx Landspatientregistret. En sådan sammenligning har vi endnu ikke fået etableret i Analyseportalen for Karbase, hvorfor den ikke har kunnet gennemføres systematisk. Der er dog etableret nogle trin i sikring af datavaliditeten og kompletheden: Årsrapporten udgives altid i 2 udgaver, en første udgave tidligt på året (marts-april), der danner grundlag for foreløbige anbefalinger om audits mv. Forud for denne foreløbige årsrapport gennemgås data for inkonsistens af Karbase s centrale dataansvarlige, dvs. åbenlyse fejl og mangler. Disse fejl- og mangellister blev for året 2007 udsendt primo marts, hvorefter de databaseansvarlige fik mulighed for at rette op. Der sættes en deadline, typisk 1. august, for at endeligt revidere data, samt inkludere eventuelle manglende data, som redegjort for nedenfor. De enkelte afdelinger er forespurgt om procedurer for at sikre datakompletheden, og følgende er anført: Flere afdelinger har særligt dataansvarlige, der i forbindelse med epikriseskrivningen sikrer at der er korrekt registrering i Karbase. Sådanne afdelinger har % datakomplethed, da sikringen af fuldstændige data foregår næsten komplet. Enkelte afdelinger laver samkøring med PAS-systemerne, for at identificere manglende data, det sker fx på Rigshospitalet og Gentofte. På Gentofte er det for 2007 fundet, at datakompletheden var tæt på 100%, og at manglende korrekte data både fandtes i Karbase og i E-sundhedsdata. Konklusivt sker der ikke systematisk landsdækkende opgørelse af datakompletheden, men alle afdelingers databaseansvarlige oplyser, at den er tæt på 100%. I de kommende rapporter forventes automatisk LPR-samkøring via Analyseportalen i Kompetencecenter Øst, hvorefter datakompletheden kan opgøres eksakt for indikator-relevante data.

5 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 5 Antal karkirurgiske operationer Primære indgreb Denne tabel viser alle primære indgreb i årene 1996 til 2007, fordelt på relevante karkirurgiske operationstyper. Med primære indgreb forstås indgreb af selvstændig betydning, dvs. mindre sårrevisioner, fistellukninger osv. er udeladt, hvis de er foregået under samme indlæggelse. En patient kan sagtens have mere end ét primært indgreb under samme indlæggelse, selv under samme bedøvelse. Hvis man fx opererer patienten med en bypass på begge ben i samme bedøvelse, vil der være 2 selvstændige indgreb i Karbase, én bypass på højre ben og én bypass på venstre ben. Denne måde at gøre det op på skyldes at det primære formål med Karbase er kvalitetsudvikling, og der kan opstå komplikationer på det ene ben, der ikke optræder på det andet. Kun ved at adskille registreringerne kan man således følge resultat og komplikationer for hver bypass. Erfaringsmæssigt vil der være % flere indgreb i Karbase end i Landspatientregistret (LPR) og i DRGsammenhæng, idet man i LPR og DRG kun har én operation som den tællende, de øvrige opfattes som sekundære indgreb. I tabellen optræder 2 rækker med betegnelsen Kerneoperationer og Kernebehandlinger. Begrebet kerne står for de karkirurgiske hovedindgreb, der udføres som egentlige karkirurgiske operationer og procedurer. Andre nært slægtede operationer og procedurer er så ikke talt med under dette begreb, se hvad der medtages og hvad ikke i listen nedenfor. Definition af karkirurgiske kerne-behandling/operation er: Medtages Alle arterielle og venøse rekonstruktioner, inkl.: Åben kirurgi (TEA, bypass, revisioner mv.) Endovaskulære proteseindsættelser Embolektomi og trombektomi Trombolyse, både arteriel og venøs Enkelte andre sjældnere operationer Operation for Thoracic Outlet Syndrom Endovaskulære procedurer medtages i Kernebehandlinger men ikke i Kerneoperationer Medtages ikke: Revisioner / trombektomi af rekonstruktioner under samme indlæggelse Varicer Dialysefistler, inkl. revisioner af disse Mindre operationer fx for blødning, kodet med KPWxyy Amputationer Biopsier, fx af a. Temporalis Kateteranlæggelse i centrale vener Forskellen på Kernebehandling og Kerneoperation ses ovenfor, i den første medtages alle PTAbehandlinger, mens de ikke medtages i den anden. Efter denne tabel optræder flere tabeller med aktiviteten opgjort pr. afdeling for De viser kun primære indgreb, defineret som i tabellen nævnt ovenfor. Patienter, der ikke har fået udført en procedure med operation eller kateter er ikke medtaget i denne rapport. Variceoperationer registreres ikke længere i Karbase, se selvstændig rapportering fra Venebasen. For overskuelighedens skyld er antal variceoperationer dog inkluderet i de første aktivitetstabeller.

6 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 6 Primære indgreb Primære indgreb I alt Carotis TEA Supraaortikal op. iøvrigt Visceral op Nyrearterie Mesenterialarterie Aorto/iliaca-perifer bypass Åben operation Endovaskulær operation Abdominalt aortaaneurisme Åben operation Rumperet Akut Elektivt Øvrige (mykotisk mv.) Endovaskulær operation Aneurismer iøvrigt Aorta-iliaca TEA TEA iøvrigt Fem-fem cross-over bypass Fem-pop bypass over knæ Protese in situ Øvrig Fem-pop bypass under knæ Protese in situ Øvrig Fem-krural bypass Protese in situ Øvrig Andre arterielle bypass Embolektomi / Trombektomi Af grafter Af genuine kar Arteriel trombolysebehandling PTA Aorta-iliaca Femoro-kruralt Grafter Øvrig Øvrige arterielle operationer Øvrige kernebehandlinger Kerneoperationer i alt Kernebehandlinger i alt Dialysefistler inkl. revisioner Venekirurgi Varice Trombektomi / trombolyse Øvrig Reoperation Øvrige operationer Sum: Varicer inkluderer også registreringer i Klinisk Venedatabase, så man her har en samlet oversigt.

7 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 7 Alle primære indgreb i 2007 Primære indgreb Alle afdelinger 2007 Alle Rigshospitalet Gentofte Carotis TEA Supraaortikal op. iøvrigt Visceral op Nyrearterie Mesenterialarterie Aorto/iliaca-perifer bypass Åben operation Endovaskulær operation Abdominalt aortaaneurisme Åben operation Rumperet Akut Elektivt Øvrige (mykotisk mv.) Endovaskulær operation Aneurismer iøvrigt Aorta-iliaca TEA TEA iøvrigt Fem-fem cross-over bypass Fem-pop bypass over knæ Protese in situ Øvrig Fem-pop bypass under knæ Protese in situ Øvrig Fem-krural bypass Protese in situ Øvrig Andre arterielle bypass Embolektomi / Trombektomi Af grafter Af genuine kar Arteriel trombolysebehandling PTA Aorta-iliaca Femoro-kruralt Grafter Øvrig Øvrige arterielle operationer Øvrige kernebehandlinger Kerneoperationer i alt Kernebehandlinger i alt Dialysefistler inkl. revisioner Venekirurgi Varice Trombektomi / trombolyse Øvrig Reoperation Øvrige operationer Sum: Varicer inkluderer også registreringer i Klinisk Venedatabase, så man her har en samlet oversigt. Slagelse Odense Aabenraa Kolding / Esbjerg Skejby Viborg Aalborg

8 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 8 Sårkomplikationer 2007 Tabellen på den næste side viser komplikationer relateret til det kirurgiske sår, fordelt på de karkirurgiske hovedtyper. Sårkomplikationer er hyppige i karkirurgi, især fordi operationerne ofte udføres i væv, der er påvirket af nedsat kredsløb, samtidig med at mange af patienterne er tobaksmisbrugere. Det er også medvirkende at der ofte opereres i lysken, hvor risikoen for problemer er særlig stor. Antal pt. under risiko i hver kolonne adskiller sig fra det samlede operationstal i tabellen s. 6 på grund af manglende information hos nogle af patienter, der derfor er ekskluderet fra analysen. Sårkomplikationerne opdeles i forskellige type: Sårkomplikationer: Denne gruppe består af blodansamlinger, lymfesiven, lymfeansamling eller vævsdød (nekrose) i arret, men ikke infektioner, der opgøres for sig selv. Risikoen for sårinfektion er dog altid meget større hvis der er andre komplikationer i arret, hvorfor der er et vist overlap mellem denne gruppe og gruppen af sårinfektioner. Der ses ganske mange sårkomplikationer efter perifer bypass-kirurgi (femoro-popliteal bypass, femoro-krural bypass). Karbase har gennemført en audit af sårkomplikationer, i forbindelse med en generel audit på datakomplethed og reproducerbarhed i 2007, for data fra 2007, men resultatet foreligger endnu ikke. Sårinfektioner: I tabellen er opgjort det totale antal sårinfektioner, uanset om de er dybe eller overfladiske. Definitionen på en sårinfektion er, at den har haft behandlingsmæssig konsekvens, fx pussiven fra defekt i arret eller behov for kirurgisk revision. Denne stramme definition er valgt, da der ved rødme og varme af et ar kan være svært at differentiere mellem infektion og almindelig reaktion på sårheling. Antal pt. under risiko i hver kolonne adskiller sig fra det samlede operationstal i tabellen s. 6 på grund af manglende information hos nogle af patienter, der derfor er ekskluderet fra analysen. Man kan regne med at ca. ¼ af sårinfektionerne er dybe og ca. ¾ er overfladiske. Overfladiske sårinfektioner er oftest af mindre betydning, de heler hurtigt på en beskeden indsats, mens dybe infektioner kan være meget alvorlige, og vanskelige at behandle.

9 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 9 Sårkomplikationer 2007 Sårkomplikationer Sårinfektioner Alle afdelinger Alle Carotis TEA , ,0 Supraaortikal op. iøvrigt , ,0 Visceral op , ,0 Nyrearterie 4 0 0, ,0 Mesenterialarterie , ,0 Aorto/iliaca-perifer bypass , ,3 Åben operation , ,4 Endovaskulær operation 7 0 0, ,0 Abdominalt aortaaneurisme , ,4 Åben operation , ,6 Rumperet , ,8 Akut , ,0 Elektivt , ,3 Øvrige (mykotisk mv.) , ,2 Endovaskulær operation , ,0 Aneurismer iøvrigt , ,2 Aorta-iliaca TEA , ,6 TEA iøvrigt , ,9 Fem-fem cross-over bypass , ,0 Fem-pop bypass over knæ , ,6 Protese , ,2 in situ , ,5 Øvrig 0 0 Fem-pop bypass under knæ , ,2 Protese , ,1 in situ , ,6 Øvrig , ,0 Fem-krural bypass , ,4 Protese , ,3 in situ , ,2 Øvrig , ,8 Andre arterielle bypass , ,0 Embolektomi / Trombektomi , ,6 Af grafter , ,0 Af genuine kar , ,8 Arteriel trombolysebehandling , ,0 PTA , ,4 Aorta-iliaca , ,2 Femoro-kruralt , ,5 Grafter , ,9 Øvrig , ,0 Venekirurgi , ,0 Varice , ,0 Trombektomi / trombolyse , ,0 Øvrig , ,0 Øvrige kernebehandlinger , ,4 Kerneoperationer i alt , ,5 Kernebehandlinger i alt , ,8 Dialysefistler inkl. revisioner , ,2 Reoperation , ,7 Øvrige arterielle operationer , ,0 Øvrige operationer , ,6 Sum: , ,5 Kompl Procent Alle Infektion Procent

10 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 10 Øvrige komplikationer 2007 I tabellen på næste side er opført andre komplikationer, fordelt på 3 grupper. Antal pt. under risiko i hver kolonne adskiller sig fra det samlede operationstal i tabellen s. 6 på grund af manglende information hos nogle af patienter, der derfor er ekskluderet fra analysen. Kirurgiske komplikationer: Disse består af forskellige større komplikationer til den udførte kirurgi, fx blødning, tarmslyng (ileus), påvirket kredsløb til et tarmstykke, blodpropper til benene, nerveskade eller brist af sammensyningen af operationsarret (fascieruptur). Disse komplikationer har som hovedregel større betydning, med forlænget sygeleje og risiko for at der tilstøder andre komplikationer. Almene komplikationer: Disse består af både moderat og alvorlig påvirkning af vitale organer: Lunger, nyrer og hjerte. Herudover indeholder gruppen forlænget ophold på intensiv afdeling i det hele taget, samt postoperativ apopleksi, blodprop i benenes vener og multiorgansvigt. 30 dages mortalitet: I denne kolonne er optalt hvor mange patienter, der er døde inden for 30 dage. Denne grænse er valgt, da den dels ligger tæt på operationstidspunktet, og dødsfaldet derfor ofte har relation til operationen, og dels fordi der er international enighed om at sammenligne dødelighed ved denne grænse. Karkirurgiske patienter har svær åreforkalkning, og er derfor også mere udsat for tidlig død end den øvrige befolkning. I årene efter karkirurgi ses en overdødelighed på 2-3 gange. Dette forhold afspejler sig naturligvis også i den tidlige fase. Nogle af de karkirurgiske operationsforløb er med meget høj dødelighed, op til ca. 50 %, men det er for sygdomme, der ubehandlet ville have 100 % dødelighed indenfor timer til dage. Andre er meget milde sygdomme, fx claudicatio intermittens, hvor dødsfald i relation til operation er og bør være sjældent. Mange af operationerne på pulsårerne ligger et sted midt i mellem, patienterne er meget syge, og ville enten dø eller blive amputeret uden behandling, hvorfor en vis dødelighed er uundgåelig. Der arbejdes konstant på at nedbringe dødeligheden ved al form for karkirurgisk behandling til et absolut minimum, ved udvikling af nyere mere skånsomme metoder, bedre medicinsk for- og efterbehandling osv.

11 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 11 Øvrige komplikationer 2007 Kirurgiske komplikationer Almene komplikationer 30 dages mortalitet Alle afdelinger Alle Kompl Carotis TEA , , ,2 Supraaortikal op. iøvrigt , , ,0 Visceral op , , ,7 Nyrearterie 4 0 0, , ,0 Mesenterialarterie , , ,3 Aorto/iliaca-perifer bypass , , ,8 Åben operation , , ,9 Endovaskulær operation 7 0 0, , ,0 Abdominalt aortaaneurisme , , ,1 Åben operation , , ,4 Rumperet , , ,9 Akut , , ,6 Elektivt , , ,6 Øvrige (mykotisk mv.) , , ,7 Endovaskulær operation , , ,9 Aneurismer iøvrigt , , ,0 Aorta-iliaca TEA , , ,0 TEA iøvrigt , , ,9 Fem-fem cross-over bypass , , ,4 Fem-pop bypass over knæ , , ,9 Protese , , ,1 in situ , , ,0 Øvrig , ,0 Fem-pop bypass under knæ , , ,7 Protese , , ,7 in situ , , ,8 Øvrig , , ,0 Fem-krural bypass , , ,8 Protese , , ,9 in situ , , ,1 Øvrig , , ,3 Andre arterielle bypass , , ,9 Embolektomi / Trombektomi , , ,9 Af grafter , , ,7 Af genuine kar , , ,5 Arteriel trombolysebehandling , , ,4 PTA , , ,0 Aorta-iliaca , , ,8 Femoro-kruralt , , ,5 Grafter , , ,4 Øvrig , , ,8 Venekirurgi , , ,7 Varice , , ,8 Trombektomi / trombolyse , , ,0 Øvrig , , ,0 Øvrige kernebehandlinger , , ,8 Kerneoperationer i alt , , ,0 Kernebehandlinger i alt , , ,6 Dialysefistler inkl. revisioner , , ,5 Reoperation , , ,2 Øvrige arterielle operationer , , ,0 Øvrige operationer , , ,0 Sum: , , ,2 Procent Alle Kompl Procent Alle døde Procent

12 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 12 Sammenligning af afdelingerne I figurerne på de følgende sider er der lavet sammenligning mellem afdelingerne på udvalgte områder, nemlig: elektive operationer for abdominalt aortaaneurisme eaaa o Indikator: Død indenfor 30 dage efter operationen Akut operation for rumperet aortaaneurisme raaa o Indikator: Død indenfor 30 dage efter operationen Fjernelse af åreforkalkning i halspulsåren Carotis TEA. o Indikator: Død indenfor 30 dage efter operationen eller stroke under indlæggelsen Herudover har vi tilføjet 2 indikatorer mere: Sårkomplikationer efter operation med perifer bypass på underekstremiteterne Sårinfektioner efter operation med perifer bypass på underekstremiteterne Oplysninger om død er hentet fra CPR-registret, således at denne indikator er registreret helt præcis for alle danske statsborgere. For Carotis TEA er der også hentet data om postoperativ apopleksi fra Karbases udskrivningsskema, så hvis dette var manglende, er registreringen ekskluderet fra analysen. At det netop er disse 3 områder, der er udvalgt, skyldes at de tilhører kerneområder indenfor karkirurgi og at indikatoren er nem at få oplyst, ligesom selve indgrebene netop udføres for at forhindre død (og for Carotis TEA, stroke) af grundsygdommen. Det er også velbeskrevne områder i litteraturen, således at der har kunnet sættes kvalitetsmål på indikatoren. Optællingerne er lavet for en femårs periode, da et enkelt år giver for stor statistisk usikkerhed på resultatet, med risiko for fejlfortolkning. Variationerne har næsten altid kunne forklares ved tilfældigheder og normal variation. Ét-års resultaterne er dog stadig anvendelige som early warning til afdelingerne, hvorfor de i år i stedet præsenteres i den lokale rapport til hver afdeling. Sådanne sammenligninger er med store fortolkningsproblemer, selv når det handler om noget så kontant som om patienterne overlever 30 dage efter operationen eller ej. For det første vil der ved sammenligning altid være én afdeling, der ligger med lavest dødelighed og én afdeling, der ligger højest, uden at der behøver være forskel på kvaliteten, men bare på grund af tilfældigheder (såkaldt stokastisk variation). Selv ved større udsving fra gennemsnittet eller normen, kan det være vanskeligt at tolke. Hvis man har meget lavere dødelighed end ventet kan forklaringen være at man faktisk er gode til behandlingen, men det kan også være fordi man i hverdagen sorterer de mest syge fra, og ikke tilbyder dem behandling selvom de måske trænger mindst lige så meget. Omvendt, hvis man har særlig høj dødelighed, kan forklaringen her være at man er dårligere til behandlingen, men det kan også være at man tilbyder behandling til alle, også de meget syge, med større risiko. Man kan derfor ikke tolke tabellerne med de rå data direkte. Ved større afvigelser bør altid foretages audit, hvor man leder efter forklaringer, noget Karbase har gennemført ved flere lejligheder. Det var selvfølgelig ønskeligt, om man kunne korrigere tallene for hvor syge patienterne var inden operationen, disse variabler registreres allerede i Karbase. Vi har i årsrapporten for 2004 forsøgt dette, med en første usikker modelberegning. At lave denne korrektion er statistisk meget svær, kræver specialindsigt og meget avancerede analyser. Det er vort håb at vi i de kommende år kan arbejde videre med at få foretaget denne korrektion, via samarbejde med statistikere og epidemiologer.

13 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 13 Rumperet aorta-aneurisme, mortalitet , ujusterede data Mortality % Landsresultat: 42,2 % (39,4 45,0), 1184 patienter Odense Aalborg Skejby Gentofte Kolding Rigshospitalet Viborg Figuren viser den ujusterede mortalitet (markeret med kort gul vandret streg) for de 9 afdelinger, der udførte operationen i perioden Ubehandlet har denne sygdom en dødelighed på 100 %. Den blå lodrette streg viser den statistiske usikkerhed på mortaliteten. Den grønne vandrette streg repræsenterer landsgennemsnittet (42,6 %), og den røde vandrette streg viser den nordiske standard, afdelingerne bør holde sig under (60 %). Alle må siges at have acceptable resultater, der ligger inden for den statistiske variation. 60 Frekvens % ,8 42,5 38, Figur viser at mortaliteten på landsplan har vist en faldende tendens de sidste 5 år, beregnet af FCFS. Den samme tendens bekræftes i næste figur, med data fra 1993 og frem:

14 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 14 Figuren viser en signifikant stigning i overlevelsen for RAAA fra 1993 til 2007 på ujusterede data. Denne forbedring i behandlingen er sket selv om patienterne gennemsnitligt er blevet ældre og med sværere co-morbiditeter år for år. Elektivt aortaaneurisme, mortalitet , ujusterede data Mortality % Landsresultat: 3,7 % (2,7 4,6), 1557 patienter Odense Viborg Gentofte Slagelse Aalborg Rigshospitalet Kolding Skejby Over en 5 års periode ses ikke de store variationer i mortaliteten mellem afdelingerne, tydende på at den samme høje kvalitet ydes overalt. At der faktisk er tale om høj kvalitet ses af at gennemsnittet ligger helt nede på 3,7 %, hvilket i international sammenhæng er fremragende.

15 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 15 Kombineret 30 dages mortalitet / stroke for carotiskirurgi Mortality / Stroke % Landsresultat: 3,7 % (2,7 4,6), 1518 patienter Odense Gentofte Viborg Rigshospitalet Skejby Aalborg For at leve op til de internationale studier, der har vist god effekt af carotiskirurgi som profylakse mod nye større apopleksier, bør man have en kombineret død- og apopleksi-rate på maksimalt ca. 7 %. Det ses at gennemsnittet i perioden (3,7 %) ligger langt under dette niveau, og variationen mellem afdelingerne ligger indenfor acceptable grænser 1. Igen tyder det på at alle afdelinger leverer høj kvalitet, også ved international sammenligning. 1 Bemærk dog at data for Carotiskirurgi er hentet marts 2008 fra AP 2004, der siden ikke er opdateret med data. Den anvendte indikator var ikke oprettet endnu i hverken AP2007 eller AP2008, hvorfor opdaterede tal ikke har kunnet præsenteres.

16 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 16 Yderligere sammenlignende indikatorer Karbase har i flere år ønsket at introducere flere sammenlignende indikatorer end de nuværende 3, der er vist ovenfor. Et udviklingsarbejde er påbegyndt, både i samarbejde med Kompetencecenter Øst (KCØ) og med ForskningCenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS). Gennem KCØ samarbejdet er det endnu ikke lykkedes at få lavet standard indikatorrapporter, men de forventes i løbet af I mellemtiden har vi gennem samarbejdet med FCFS fået udfærdiget nogle foreløbige indikatorrapporter på dels sårkomplikationer og dels på sårinfektioner. Resultatet præsenteres her, men det skal understreges at de ikke er endeligt validerede, ligesom de ikke er tilstrækkeligt kommenterede og læsevenligt tilpassede. I lyset af at vi har ventet i flere år på at få præsenteret flere indikatorer har vi dog fundet det værdifuldt at bruge figurerne som de er, med et ekstrakt at de kommentarer der medfulgte fra FCFS. Den fulde 2007 rapport fra FCFS kan findes på vores hjemmeside, og indeholder bl.a. også beregninger på ovenstående 3 indikatorer. Præsentationen nedenfor er altså alene på Karbase s ansvar. Sårkomplikationer Med sårkomplikationer forstås de lokale komplikationer, der kan opstå i et operationssår. Sårinfektion er ikke medtaget her, de opgøres selvstændigt nedenfor, sårkomplikation består derfor af behandlingskrævende blodansamlinger (hæmatomer), lymfeansamlinger eller lymfesiven udover 2 døgn og endelig vævsdød i sårkanterne (randnekrose). Det siger sig selv, at sådanne komplikationer kan forlænge indlæggelserne, medføre gene for patienterne og disponere til forskellige andre komplikationer, fx sårinfektion. Det er derfor vigtigt at holde frekvensen af sårkomplikationer så lavt som muligt. Som population har vi valgt alle patienter der har fået udført en bypass fra lysken og perifert. Disse patienter har ofte meget dårlig cirkulation i benet, er præget af dette gennem flere måneder eller år, og har derfor dårlig helingsevne og dårligt lokalt immunforsvar. De er derved særligt udsatte for komplikationer, og komplikationer har større risiko for at udvikle sig uheldigt (infektion, graftsvigt, vævsdød, amputation). Det er derfor et indsatsområde at nedbringe antallet af sårkomplikationer. Den første figur viser antallet af operationer og sårkomplikationer gennem de sidste 5 år. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gennemsnit: 22,5 %, 3994 patienter Sårkompl. Ingen kompl. Det fremgår, at der kun er mindre variation i frekvensen fra år til år.

17 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 17 Den næste figur viser hvordan de enkelte afdelinger har udviklet sig gennem de 5 år. Tallene repræsenterer en fuldt justeret model, dvs. der er korrigeret for forskelle i alder, køn, livsstil (tobak, alkohol) og comorbiditet (hypertension, kardialt, pulmonalt, cerebrovaskulært, diabetes og cancer). Kun alder havde signifikant betydning. Resultaterne præsenteres som Odds-ratio er, dvs. hvor meget den enkelte afdeling afviger fra gennemsnittet det pågældende år, og for hver afdeling præsenteret som OR år for år fra 2003 til Figuren viser at specielt Rigshospitalet og Skejby har signifikant højere komplikationsrate end gennemsnittet, Viborg havde de første år, og samtidig at Gentofte ligger signifikant lavere end gennemsnittet, noget også Skejby gjorde det første år. Skejby har således i perioden gået fra at være signifikant under gennemsnittet til at være signifikant over. Forklaringen på resultaterne og variationerne kan være flere, og skal afdækkes: Der kan være tale om forskellig kodepraksis på forskellige afdelinger, forskelle på hvilke komplikationer, der registreres. Dette spørgsmål er særdeles vigtigt at få afklaret, og det indgår også specifikt i den audit af reproducerbarhed Karbase igangsatte på 2006 datasættet. Resultatet af denne audit forventes i løbet af 2009, men en meget foreløbig analyse tyder på at dette forhold yder et bidrag. Der kan være forskelle i forhold ved patienterne, der ikke indgår i den justerede model, men som har betydning for opståen af komplikationer. Fx indgår sygdomsgraden ikke (claudicatio, kritisk iskæmi, sår eller gangræn), og forskelle mellem afdelingerne på dette punkt kan være en medvirkende forklaring. Der kan være tale om reelle forskelle mellem afdelingerne på sammenlignelige populationer. Hvis dette viser sig at være tilfældet er det en faglig opgave at analysere årsagerne og få dem rettet. AUDIT 1 Det er besluttet at lave en audit i 3 trin: Først laves en audit af kodepraksis, forventes færdiggjort i 2009 Dernæst ses på andre forklarende variabler i samarbejde med de afdelinger med de største afvigelser, for at afdække andre mulige forklaringer, og om de kan korrigeres. Herefter udfærdiges handleplaner og mål for de berørte afdelinger.

18 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 18 sårinfektioner Sårinfektioner har i hele registrets historie haft bevågenhed, og landsresultater har været offentliggjort hvert år. Karbase begyndte som et infektionsregister, og i starten ønskede vi også at se på forskelle mellem afdelingerne. Det viste sig imidlertid at være meget vanskeligt, reproducerbarheden af infektionsregistrering har altid været utilfredsstillende lav. Årsagen er formentlig, at det er vanskeligt at bedømme hvornår man kan tale om sårinfektion, i spektret fra let rødme, hævelse, ømhed til pus og ansamlinger, hvor diagnosen er sikker. Vi har derfor i Karbase besluttet, til indikatorformål, kun at medtage helt sikre sårinfektioner, dvs. dem der leder til aktiv kirurgisk behandling af det inficerede operationssår. Selv med denne skarpe definition er det vanskeligt at få alle kirurger til at registrere ensartet. Når vi alligevel har udtaget frekvensen af sårinfektioner som en indikator er det fordi den er vigtig, og tiltrækker sig stor offentlig opmærksomhed, udover at den også kommer til at indgå i den kommende danske akkrediteringsmodel. FCFS har lavet analyser tilsvarende dem for sårkomplikationer, og også her på samme population af patienter, der har fået foretaget bypass fra lysken og perifert. Det har ikke været muligt at risikojustere data, da sårinfektion forekommer for sjældent. Frekvens % 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gennemsnit: 2,5 %, 3956 patienter Figuren viser en tendens til faldende frekvens af de samlede sårinfektioner gennem årene. Sårinfektionerne er ikke opdelt i overfladiske og dybe, men ca. ¼ er dybe infektioner og ca. ¾ er overfladiske.

19 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 19 Hvis den afdelingsspecifikke frekvens af sårinfektioner skal præsenteres er man nødt til at inddrage en hel 5-års periode, og selv da, tillader det lave antal ikke at man kan analysere på de sete forskelle. 8 Frekvens % Gennemsnit: 2,5 %, 3956 patienter 1 0 RH Gentofte Slagelse Odense Aabenraa Kolding Skejby Viborg Aalborg Det ses at Rigshospitalet skiller sig ud, men de foreløbige auditresultater tyder på at en væsentlig forklaring er forskel i kodepraksis, men det vil blive nærmere præciseret når auditresultaterne er færdiganalyserede. De øvrige forhold nævnt under sårkomplikationer ovenfor gør sig også gældende her. AUDIT 2 Det er besluttet at lave en audit i 3 trin: Først laves en audit af kodepraksis, forventes færdiggjort i 2009 Dernæst ses på andre forklarende variabler i samarbejde med Rigshospitalet, for at afdække andre mulige forklaringer, og om de kan korrigeres. Herefter udfærdiges handleplaner og mål.

20 Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 20 Samlet konklusion og anbefalinger Karbase har med denne 12. årsrapport vist at registret fortsat er anvendeligt, og fortsat udvider sit vidensområde, fx Vi har i denne årsrapport, i samarbejde med FCFS, forsøgt at risikojustere data Anonymiserede data fra denne årsrapport indgår i en fælles Europæisk rapportering gennem det såkaldte Vascunet -samarbejde, hvor der sker benchmarking af visse resultater på internationalt niveau. Sammenligningen er ikke problemløs, pga. forskelle i adgang til overlevelsesdata for patienterne, og forskelle i procedurer for at sikre komplethed og valide data rapporten, med data fra 2007 og tidligere, kan rekvireres ved henvendelse til Karbase. Karbase har ikke alene som formål at påvise områder, hvor der er behov for en indsats til at bedre kvaliteten, et lige så vigtigt område er at følge kritiske indikatorer for at se om vi er i tilfredsstillende balance statistisk proceskontrol. Vi har med denne årsrapport kunne vise, at niveauet for det meste er fastholdt på et godt niveau, og i enkelte tilfælde endda med tendens til bedre resultater. Der er også påvist problemområder, hvor vi har besluttet at gå dybere ned i problemstillingerne gennem de 2 besluttede audits (se tidligere).

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 28 Hele landet Midlertidig uvalideret version 1, maj 29 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2005 Hele landet Version 3 Karbase årsrapport 2005 version 3 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2006 Hele landet Endelig version Karbase årsrapport 2006 version 2 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2011 Hele landet version 2, november 2012 Karbase årsrapport 2011 version 2 Side 2 Indholdsfortegnelse Medlemmer og repræsentanter

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2010 Hele landet Version 3.0, december 2011 Karbase årsrapport 2010 version 3.0 Side 2 Indholdsfortegnelse Medlemmer og repræsentanter

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2007 Hele landet Endelig version Karbase årsrapport 2007 version 2 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer

Læs mere

Karbase årsrapport 2013. Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet

Karbase årsrapport 2013. Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet Karbase årsrapport 2013 Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet 1 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Gennemgang af første udgave og plan for årsrapport 2014.

Læs mere

Landsregisteret Karbase

Landsregisteret Karbase Landsregisteret Karbase www.karbase.dk National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,

Læs mere

Landsregisteret Karbase

Landsregisteret Karbase Landsregisteret Karbase www.karbase.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Kommenteret version 1.0 inklusiv audits Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens

Læs mere

Landsregisteret Karbase

Landsregisteret Karbase Landsregisteret Karbase www.karbase.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,

Læs mere

Landsregisteret Karbase

Landsregisteret Karbase Landsregisteret Karbase www.karbase.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,

Læs mere

Landsregisteret Karbase

Landsregisteret Karbase Landsregisteret Karbase www.karbase.dk National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

LANDSREGISTRET KARBASE THE DANISH VASCULAR REGISTRY ÅRSRAPPORT 1997 ALLE AFDELINGER

LANDSREGISTRET KARBASE THE DANISH VASCULAR REGISTRY ÅRSRAPPORT 1997 ALLE AFDELINGER LANDSREGISTRET KARBASE THE DANISH VASCULAR REGISTRY ÅRSRAPPORT 1997 ALLE AFDELINGER INDLEDNING Hermed foreligger den anden årsrapport fra Landsregistret Karbase (The Danish Vascular Registry). Karkirurgien

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Notat om sammenhæng mellem

Notat om sammenhæng mellem Bilag 6 Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion ved Overlæge Johan Kjærgaard Marts 8 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013 Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Det er målene i selve logbogen, der skal dateres og signeres. De enkelte

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

FEDMEKirurgi Plastikkirurgi

FEDMEKirurgi Plastikkirurgi Side 1 af 8 FEDMEKirurgi Plastikkirurgi DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en plastikkirurgisk operation

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Malignt lymfom National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 Sag 89/2012 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans

Læs mere

National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud

National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud 1. december 2010-30. november 2011 Kvaliteten i behandlingen af hoftebrud er i denne rapport opgjort i forhold til følgende

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kvalitetsovervågning. LægeVidenskabelige Selskaber og kliniske kvalitetsdatabaser. Værdi af KD! Værdi af KD!

Kvalitetsovervågning. LægeVidenskabelige Selskaber og kliniske kvalitetsdatabaser. Værdi af KD! Værdi af KD! Kvalitetsovervågning LægeVidenskabelige Selskaber og kliniske kvalitetsdatabaser Henrik Sillesen, Klinikchef, professor Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Medlem af LVS bestyrelse Kliniske databaser er

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Undervisning i Dansk Palliativ Database

Undervisning i Dansk Palliativ Database Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Dagens

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009. Schæffergården København

40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009. Schæffergården København 40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009 Schæffergården København Program fredag 6. november 2009 E kursus: Tilbyder vi den bedste behandling til vore patienter? 9.00 9.15 Ankomst,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen 1 DELTAGERINFORMATION VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE AF BEHANDLINGEN

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Dansk Hjerteregister - Årsberetning 2011 von Kappelgaard, Lene Mia; Davidsen, Michael; Zwisler, Ann-Dorthe

Dansk Hjerteregister - Årsberetning 2011 von Kappelgaard, Lene Mia; Davidsen, Michael; Zwisler, Ann-Dorthe Syddansk Universitet Dansk Hjerteregister - Årsberetning 2011 von Kappelgaard, Lene Mia; Davidsen, Michael; Zwisler, Ann-Dorthe Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

Dialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger

Dialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger Dialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger Arbejdsrapport I fra KViK-projektet Anne Hvenegaard Torben Højmark Sørensen Dansk Sundhedsinstitut November 2008 Dansk

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Gastroenterologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Indtastningsvejledning. Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet

Indtastningsvejledning. Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet Indtastningsvejledning Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet 25-02-2011 Indhold 1. Hvilke patienter skal indtastes og hvilke skal ikke?... 3 2. Login i Klinisk MåleSystem (KMS)... 4 2.1 Login

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 200 8

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 200 8 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 200 8 1 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2008 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 1 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2014

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2014 Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) DBCG Kolofon Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere