Indholdsfortegnelse:

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: Forord Indledning Metoder og grundforståelse Sammenfatning Problemstillinger og fokusområder Hvilke potentialer har man for videreudvikling i institutionerne? Særlige forhold og vilkår i og omkring institutionerne Fremadrettede udviklingsområder i institutionerne Projektets videre perspektiv Bilag 1 Projektforløb Bilag 2 Kvalitetsudvikling i daginstitutioner i Assens Kommune Bilag 3 Kvalitetsudvikling i Assens Kommune centrale grundforståelser i projektet Bilag 4 Metodepapir Supervisions- og refleksionsforløb i Assens Kommune Bilag 5 Metodepapir Observation i daginstitutioner i Assens Kommune Bilag 6 Erfaringsudveksling og videndeling mellem de deltagende institutioner i Assens Kommune 42

3 Forord Dagtilbuddene har gennem en årrække gennemgået en meget stor udviklingsproces. En udvikling som har været præget af indførelse af pasningsgaranti og formelle krav til det pædagogiske indhold i dagtilbuddene. Kravene har udmøntet sig i en række lovændringer på området, som alle har peget i retning af et egentligt curriculum for dagtilbuddet. Læreplanerne blev besluttet, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger af 3 årige m.m. er kommet til og sideløbende med det, er der krav om et særligt fokus på gruppen af udsatte børn. På alle områder er der fuld gang i arbejdet i Assens Kommunes dagtilbud, og alle institutionerne har fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde med børnene. I forbindelse med Finansloven for 2007 blev der afsat en samlet pulje på 200 mio. kroner til at sætte fokus på kvaliteten i dagtilbud. Puljen skulle anvendes i dagtilbud efter Serviceloven/Dagtilbudsloven for børn indtil skolealderen til tre overordnede temaer: 1. Opkvalificering af personale, herunder særligt i forhold til udsatte børn. 2. Bedre fysiske faciliteter. 3. Indsatser for at bryde negativ social arv. Hovedparten af midlerne skal anvendes inden for temaerne 1 og 3. Lederne i Assens Kommune foreslog, at hovedparten af midlerne blev anvendt på tema 1 gennem fokusering på den enkelte institutions arbejde med børn med særlige behov. Det handler ikke alene om, at disse børn skal fungere i dagtilbud og det videre liv, men ligeså meget om, at der skabes rummelige institutioner, hvor børnenes forskelligheder giver muligheder i stedet for begrænsninger i de enkelte institutioner. Ledernes idé var, at opkvalificeringen skulle ske gennem observationer og supervision af personalets samlede arbejde omkring udsatte børn i institutionens hverdag. Ideen blev forelagt University College Lillebælt og i fællesskab blev projektet udviklet og gennemført. Projektet er tænkt som et projekt for den enkelte institution, men samtidig med giver den udarbejdede rapport mulighed for, at der kan arbejdes videre med at kvalificere den pædagogiske praksis i hverdagen for alle børn i dagtilbud i Assens Kommune. Den udarbejdede rapport er derfor til inspiration for alle institutioner og deres medarbejdere. Rapporten er udarbejdet af projektleder Søren Kai Christensen i tæt samarbejde med de tilknyttede konsulenter; Ida Schwartz, Kirsten Skøtt, Elin Andersen og Charlotte Jørgensen fra UC Lillebælt. Processen og det produkt, som nu foreligger til videre bearbejdning afspejler et meget stort engagement i de enkelte institutioner. Medarbejdere har arbejdet seriøst og nysgerrigt med den nye metode med observation af hverdagssituationer i den enkelte institution og bidraget i de efterfølgende supervisionsforløb. Det har medvirket til, at denne rapport har fået den faglige tyngde, som den har. På tilsvarende måde har vi oplevet, at UC Lillebælt og deres konsulenter er gået til opgaven på en faglig kompetent og meget konstruktiv måde. Metoden har været ny for alle parter, men det er lykkes at få skabt en proces og et produkt, som har kvalificeret og nuanceret den faglige forståelse både på den korte og på den lange bane. Esben Krægpøth, Dagtilbudschef.

4 1. Indledning Dette projekt handler om udvikling af kvaliteten i den pædagogiske praksis i institutionerne i Assens Kommune. Der har været et særligt fokus på de udsatte børn og hver institution har under dette overordnede tema valgt et udviklingsområde i den pædagogiske hverdag og har gennemført et udviklingsforløb, hvor man har arbejdet systematisk med at kvalificere den pædagogiske praksis. På baggrund af disse udviklingsforløb er der med denne rapport udarbejdet en samlet beskrivelse for hele Assens Kommune. Beskrivelsen giver et samlet billede af, hvilke forskellige udviklingsområder institutionerne har valgt at fokusere på, samt en analyse af problemstillinger, kompetencer og fremtidige udviklingsområder for institutionerne under ét. Rapporten hviler på det samlede projekts erfaringer siden projektstart. Således indgår styregruppens og projektgruppens faglige overvejelser samt projektgruppens pædagogiske grundsyn og metodeudvikling 1. Sidst men ikke mindst er grundlaget det store arbejde, som de deltagende institutioner har bidraget med første halvår af Disse erfaringer er gjort op for hver institution i en beskrivelse, der danner grundlag for institutionens egen videreudvikling 2. Tilsammen udgør disse beskrivelser et righoldigt materiale på knap 250 sider, som rapporten er baseret på. Rapporten har været fremlagt i projektgruppe og styregruppe til kommentar. Rapporten indledes med et afsnit om metoder og grundforståelser (afsnit 2) samt en sammenfatning (afsnit 3), der kort beskriver projektets vigtigste overordnede erkendelser og resultater. Herefter fremlægges en detailleret dokumentation for projektets resultater i afsnit 4-6. Rapporten afsluttes med en perspektivering i forlængelse af projektet (afsnit 7) samt bilag 1-6, der uddyber projektets forløb og metoder. Projektets bærende idé har været at give Assens Kommunes daginstitutioner en udfordring, ved at lade dem deltage i en proces, hvor eksterne konsulenter fik mulighed for at observere den pædagogiske praksis i forhold til udsatte børn og give supervision som støtte for fælles refleksionsprocesser i personalegruppen. Projektet var tilrettelagt i en vekselvirkning mellem supervision og observation i hver enkelt daginstitution. Hele projektets forløb et beskrevet i bilag1. 1 Styregruppens og projektgruppens sammensætning fremgår af bilag ud af 31 deltagende institutioner fuldførte hele forløbet.

5 2. Metoder og grundforståelse Udsatte børn Dette projekt handler om udvikling af den pædagogiske indsats overfor udsatte børn som en integreret del af den daglige pædagogiske praksis. Temaet udsatte børn har igennem de seneste år fået en del opmærksomhed - det har ofte fyldt meget i institutionernes hverdag og i forbindelse med en landsdækkende evaluering af implementeringen af læreplaner har man peget på, at de udsatte børn ofte bliver glemt i det systematiske arbejde med læreplanernes seks indholdstemaer. 3 I dette projekt anskues arbejdet med de udsatte børn som en integreret del af den samlede pædagogiske indsats. Børne og udviklingssyn Projektet er funderet på et børnesyn, hvor børn betragtes som aktivt handlende i forhold til deres betingelser. Børn er deltagere, der tænker og handler intentionelt i forhold til et fælles hverdagsliv med mange børn og voksne. Børn forholder sig med andre ord til deres livsbetingelser og muligheder og er samtidig aktive medskabere af disse fælles muligheder. Det gælder udsatte børn og børn i normal udvikling. Projektet har således et anerkendende udgangspunkt man vil forsøge at forstå og udforske, hvad der giver mening i børnenes hverdag i daginstitutionerne. 4 Børnenes deltagelse i aktiviteter, fællesskaber og hverdagens mange gøremål danner grundlag for læring og udvikling af handleevne. Det er derfor afgørende, om børnene kan være med i hverdagens aktiviteter med andre børn, og hvordan de har mulighed for at deltage. Udsatte børn er særlig afhængige af denne deltagelse både i leg og aktiviteter her ligger muligheden for inklusion og fællesskabsfølelse, men også risikoen for eksklusion af børnenes fællesskab og for personales kategorisering af børnene som vanskelige eller urolige børn. Projektet arbejder systematisk med at udforske børns intentioner, hvad der skaber menig for børnene, ved at inddrage børns perspektiver i observationer og refleksioner, og samtidig forholde det til det pædagogiske personales perspektiv og intentioner. Personalets udfordring i arbejdet med udsatte børn er at forstå børnenes handlinger og intentioner og at støtte børnenes forsøg på at deltage i fællesskaber i institutionens hverdag: Børns legefællesskaber og de aktivitetsfællesskaber, som er en del af den planlagte pædagogiske praksis. Der er et pædagogisk udviklingspotentiale i systematisk at analysere den pædagogiske hverdag, med udgangspunkt i de udsatte børns perspektiv. Supervisions og observationsmetode Det overordnede fællestema var som nævnt udsatte børn. Hver enkelt institution blev opfordret til at gøre sig overvejelser over, hvilke særlige udfordringer de stod overfor i forhold til dette tema. Hvad var de særligt optagede af, og hvad fyldte i dagligdagen. Denne metodiske tilgang indebærer en anerkendelse af institutionens faglige udgangspunkt og rolle som aktør i udviklingsprocessen. Hver institution fik tildelt en konsulent, der i et samarbejde med institutionen vekslede mellem observation af den pædagogiske praksis i hverdagen, og supervision på personalemøder. Observationstema og fokus for observation blev indkredset ved, at man i fællesskab aftalte, hvad konsulenten skulle observere - samt hvordan og i hvilket tidsrum. 3 Læreplanstemaerne: Barnets alsidige personudvikling, Sociale kompetencer, Sprog, krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. 4 Projektets grundforståelse, supervisionsmetode og observationsmetode er udførligt beskrevet i bilag 2-5

6 Denne metode har vist sig meget frugtbar. For det første fik konsulenterne mulighed for at høre personalets overvejelser over de observerede hverdagssituationer, hvilket skærpede fokus i næste observationsrunde. For det andet tilførte personalets refleksioner betydningsfuld viden, der udvidede forståelsen af de mange hverdagssituationer i en kompleks institutionssammenhæng. Konsulentens observationer bidrog med nye øjne og nye perspektiver til refleksioner under supervisionen. Sidst men ikke mindst indebar forløbet en støtte til en systematisk fokusering og refleksion over den pædagogiske hverdag og bidrog til udvikling af den pædagogiske praksis. Metoden indebar ud fra et anerkendende perspektiv en balance mellem passende forstyrrelser og støtte til udvikling. Projektet har således for det pædagogiske personale repræsenteret en særlig anledning til at tage praksis op til revision og en kontekst, hvor en udefra kommende konsulent kunne understøtte denne proces ud fra en neutral position. Forløbet i den enkelte institution blev afsluttet med en beskrivelse, der var tænkt som institutionens interne arbejdsredskab for det videre arbejde med kvalitets og kompetenceudvikling formuleret i institutionens læreplaner/ virksomhedsplan mm. Beskrivelsen omfatter problemstillinger, udviklingsområder og potentialer i forhold til udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde med særlig henblik på udsatte børn. Samtidig udgjorde institutionsbeskrivelserne datagrundlaget for udarbejdelsen af denne rapport. Viden er i praksis Konsulenternes metodiske tilgang byggede på den grundforståelse, at de personer, der handler i praksis, også besidder stor viden om de problemstillinger, der er på spil. I observationerne blev der taget udgangspunkt i den viden personalet havde indsamlet gennem lang tids praksis. Konsulenterne kom med andre ord ikke med en forestilling om at kunne røntgenfotografere praksis og afsløre en bagvedliggende sandhed om, hvad der virkeligt foregår i den pågældende daginstitution. Konsulenterne var afhængige af, at pædagoger, medhjælpere og børn bidrog med deres perspektiver på hverdagens mange situationer og problemer. Institutionens personale udpegede selv, hvad der skulle fokuseres på, og observationerne blev planlagt samarbejde med personalet. Udviklingen af ny viden skete således i en systematiseret dialog, hvor personalet selv var aktører, og hvor konsulentens opgave var at dels at tilrettelægge refleksionsprocesser og dels at være den passende forstyrrelse til personalets forståelse og perspektiv på arbejdet. Den gensidige udforsken og refleksion foregik således i et samarbejde. I forløbet med vekselvirkning mellem observation og supervision blev det pædagogiske personale stadig skarpere på deres pædagogiske praksis, og metoden understøttede både den faglige refleksionskultur og udvikling af ny praksis i institutionerne. 3. Sammenfatning Personalet i Assens Kommunes daginstitutioner har i dette projekt arbejdet entusiastisk og engageret med at udvikle den pædagogiske praksis med særligt henblik på udsatte børn. Man har i

7 den enkelte institution taget fat på forskellige fokusområder med udgangspunkt i, hvad personalet synes var særligt udfordrende og vanskeligt i dette arbejde. Fokusområderne har hovedsageligt ligget indenfor nedenstående temaer: Struktur - organisering af den pædagogiske hverdag. Børns deltagelse i fællesskaber Relationer og kommunikation Konflikter Fra urolige børn, børn der fylder meget - til hvad er børnene optaget af? Det indebar, at nogle institutioner f.eks. tog udgangspunkt i institutionens struktur og udforskede, hvordan strukturen og den pædagogiske hverdag kunne understøtte de udsatte børns behov for deltagelse i fællesskaber. Andre institutioner tog f.eks. udgangspunkt i personalets opfattelse af konflikter eller urolige børn, som de har oplevet fylder i hverdagen. Gennem observationer og systematiske refleksioner udforskede personalet støttet af konsulenten hverdagen ud fra børnenes perspektiver: Hvad havde børnene gang i, hvad var meningsgivende for børnene, hvad søgte de at opnå, når personalet opfattede dem som urolige eller de kom ud i konflikter. Gennem denne proces har personalet udviklet nye forståelser af deres egen måde at møde og forstå de udsatte børn, samt den måde de udsatte børn inkluderes i den pædagogiske hverdag. Fælles har været, at man har arbejdet systematisk med et nysgerrigt undersøgende udgangspunkt overfor egen praksis i forhold til de udsatte børn. Projektet har givet mange nye erkendelser og hjælp til at udvikle en mere bevidst og fælles reflekteret pædagogisk praksis, hvor de udsatte børns perspektiv indtænkes systematisk. De 30 institutionsbeskrivelser vidner om erfaringsdannelse og kompetencer indenfor mange forskellige udviklingsområder. I rapporten fremlægges og diskuteres et bredt udsnit af denne erfaringsdannelse. Ved afslutningen af forløbet peges der i institutionsbeskrivelsen for den enkelte institution på, hvilke udviklingsområder institutionen med fordel kunne arbejde videre med. Her skal blot trækkes tre overordnede temaer frem, som på baggrund af hele projektforløbet kan ses som mulige fremtidige tværgående udviklingsområder i Assens Kommune. Systematisk faglig udvikling gennem supervision og refleksion Struktur - organisering af den pædagogiske hverdag Børns leg i daginstitutionen Projektet Kvalitetsudvikling i daginstitutioner i Assens Kommune er nu gået ind i sin afsluttende fase. Projektet afsluttes med en viden - deling, hvor institutionerne i efteråret 2008 mødes 3 og 3, så personalet i fællesskab kan udveksle erfaringer og viden fra deres udviklingsforløb til gensidig inspiration 5. Det er ikke slut med det, hver institution har med deres institutionsbeskrivelse et udgangspunkt for at dagsordenssætte den videre udvikling i institutionen m.h.p. at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Det er vigtigt at understøtte denne kontinuerte faglige udvikling i institutionerne, også med særligt fokus på de udsatte børn. I rapportens afsnit 8 gives forskellige anbefalinger til at understøtte den fortsatte faglige udvikling. I rapportens afsnit 4 7 fremlægges en detailleret dokumentation for projektets proces og resultater. I teksten bringes citater fra institutionsbeskrivelserne i kursiv. I citaterne er institutioner og personer anonymiserede. I det følgende afsnit 4. beskrives, hvilke problemstillinger og fokusområder institutionerne har arbejdet med i projektet. 5 Se bilag 6

8

9 4. Problemstillinger og fokusområder Indledning Dette afsnit skal præsentere de problemstillinger og fokusområder, man har valgt at arbejde med i institutionerne ved at bringe eksempler fra udvalgte institutionsbeskrivelser. Ud fra analysen af institutionsbeskrivelserne er de placeret under forskellige temaer: Struktur, deltagelse i fællesskaber, relationer og kommunikation, konflikter, samt diverse andre fokuspunkter. Formålet med denne tematisering er dels at give et indtryk af tyngden af disse problemstillinger i kommunen som helhed (antallet af institutioner under temaet er anført) og dels give et billede af den forskellighed problemstillingerne fremtræder med. Der er så vidt muligt taget udgangspunkt i beskrivelsernes formulering af fokuspunkter. Men en tematisering siger jo kun noget om hovedoverskriften. Den tager jo fokusområdet ud af den kontekst, det er formuleret i. Således forholder alle fokusområder sig direkte eller indirekte til projektets overordnede tema: Den pædagogiske indsats overfor de udsatte børn. Ligesom projektets grundtænkning om barneperspektiver, børn og fællesskaber indgår i de fleste institutioners arbejde med deres fokusområder, selvom der i denne tematisering kun er 4 institutioner, der eksplicit har formuleret børn og fællesskaber som fokusområde. Det er intentionen at afsnittet giver et indtryk af institutionernes arbejde med fokusområderne. Afsnittet beskriver således både indhold, d.v.s. hvilke problemstillinger og fokusområder man har valgt at arbejde med, og den proces, der belyser hvordan man har arbejdet, og hvordan fokus har udviklet sig. Nogle af eksemplerne beskriver alle faser i arbejdet med fokusområdet, fra indkredsning af fokusområde på 1. supervision, gennem vekselvirkningen mellem supervisioner og observationer, til den afsluttende supervision. Tema: Struktur - organisering af den pædagogiske hverdag. En stor del af daginstitutionerne (i alt 9) valgte at tage udgangspunkt i strukturen i daginstitutionen, d.v.s. hvordan man har organiseret den pædagogiske hverdag. Temaet handler både om, hvordan man har struktureret dagen og aktiviteterne tidsmæssigt for børnene. Men temaet belyser også betydningen af en fast eller fleksibel struktur - med formulerede eller uformulerede regler og normer. Strukturen er med til at skabe forudsigelighed for børn og voksne i forhold til institutionens opgave og formulerede mål. Dermed udgør strukturen et aftalegrundlag personalet imellem: Hvordan agerer man i givne situationer, og hvor meget personligt handlerum er der for den enkelte pædagog. Strukturen udgør således en organisering af den arbejdsmæssige indsats, med de sammensatte hensyn det indebærer. Ud fra et børneperspektiv kan strukturen skabe forudsigelighed og dermed bidrage til børnenes følelse af tryghed i hverdagen. Men strukturen kan også udgøre en begrænsning af børnenes handlerum og udviklingsmuligheder, og her er det vigtigt at være opmærksom på børns forskellige forudsætninger og behov. Ikke alle børn profiterer på samme måde af faste eller mere fleksible strukturer. En institutions organisering og struktur er en del af institutionens kultur, der er blevet til igennem en længere proces. Kulturen er bevidst formuleret ud fra diskussioner om institutionens mål og værdigrundlag men den formes også usynligt erfaringsmæssigt og bliver indlejret som rutiner og handlemønstre, hvor der kun implicit er en fælles forståelse af sammenhængen med de aktuelle børn og deres behov. Projektet har givet mulighed for at tage mange af disse praksisser op til revision. Gør vi det, som vi siger, vi gerne vil (mål og værdier). I projektet har personalet været

10 særlig opmærksomme på, hvordan institutionens struktur og tilrettelæggelse af hverdagen skaber rum for og støtter de udsatte børn. Opmærksomheden har bl.a. været rettet mod tiden og tempoet i den pædagogiske hverdagspraksis: Der er mange arbejdsopgaver og rutiner, der skal nås i løbet af dagen. Er der nogle børn, der kommer i klemme i den travle dagligdag f.eks. i garderoben eller i fællesrummet? Hvordan skabes en hverdagspraksis, som tager højde for de store og hyppige optag af nye børn i institutionen? Hvordan tages hånd om de børn, som stadig er nye og små, men som må klare mange ting selv, fordi der er kommet et hold nyere og endnu mindre børn. Hvordan undgås at børn med særlige behov overlades til sig selv? Hvordan skabes en god balance i opgaverne? I det følgende gives et eksempel på, hvordan personalet i en institution har arbejdet med strukturens betydning for de udsatte børn: 1. supervision: Personalet har inden mødet talt meget om det spørgsmål, de ønsker at sætte fokus på, nemlig den måde institutionen er organiseret på. Børnene er tilknyttet en stue, men de må gerne være på de andre stuer alt efter, hvilken aktivitet de vælger eller, hvem de gerne vil lege med. Den måde at organisere sig på har været praktiseret i mange år i huset. Personalet mener, at de trænger til at få taget "plejer" op. De synes, at de har nogle børn, der zapper rundt og som indgår for lidt i forpligtende aktiviteter. Det er et problem med midterummet - det er noget banegårdsagtigt. Personalet stiller følgende spørgsmål: Er det til gavn for børnene med en så åben struktur, hvor de frit kan vælge? Er det også godt for børn med specielle behov? Begrænser vi børnene, hvis vi lukker dørene noget mere til stuerne, eller giver vi dem mere ro? 1. Observationsfokus: De barrierer og muligheder den åbne struktur skaber for pigegruppens samhørighed og fælles legemuligheder. 2.supervision: Personalet bliver meget overrasket over at se, hvor svært det kan være at være ny i en børnegruppe set ud fra børnenes perspektiver. De synes, at det er nødvendigt at tænke over, hvad det vil sige at være ny og hvad institutionen kan gøre for at hjælpe de nye børn ind i fællesskabet. Det er en udfordrende pædagogisk opgave. Hvis personalet går meget beskyttende ind i forhold til et enkelt barn, kan det i sig selv udgøre en barriere. 2. Observationsfokus: Hvordan de voksne støtter de store piger i at inddrage hinanden i fælles lege og i at løse konflikter indbyrdes. 3. Supervision: Personalet er berørte over, at pigerne kan være så hårde ved hinanden. Pigegrupper rotter sig sammen om at udelukke. Pigen i eksemplet giver udtryk for, at det ikke er første gang, det sker. Den åbne struktur gør, at der nemt opstår uro. Der kommer hele tiden børn forbi. Børnene skal arbejde meget i at passe på, at de lege de har gang i ikke går i opløsning ved at andre kaprer deres legekammerater. Kan mange afbrydelser af lege have den betydning at børnene griber til meget bombastiske afvisninger? Pædagogerne fortæller, at det blandt andet er derfor, at de lukker dørene til stuerne i en ellers åben struktur.

11 Ovennævnte eksempel repræsenterer en generel problemstilling som afdækkes i projektet. Spørgsmålet om, man skal have en åben eller lukket struktur, fast eller fleksibel kan, ikke besvares absolut i den enkelte institution. Personalets systematiske arbejde med at inddrage børnenes perspektiv bidrager med nye erkendelser om den betydning, som organiseringen af hverdagen kan have for børnenes liv og udfoldelse. Temaet organisering af hverdagen vil fortsat være et centralt udviklingsområde for en del institutioner fremover (se afsnit 6.) Tema: Børns deltagelse i fællesskaber Børns mulighed for deltagelse i fællesskaber har været en væsentlig del af grundtænkningen i dette projekt. Jævnfør projektets børne og udviklingssyn, som projektdeltagerne mødte dels i et oplæg på introduktionsseminaret 6 og dels i deres samarbejde med konsulenterne, med udgangspunkt i de fælles metodepapirer m.m. Denne synsvinkel har været inddraget i en stor del af institutionernes arbejde, og 4 af institutionerne har direkte formuleret det som deres udviklingsfokus. Personalet er blevet opmærksomt på, at udsatte børn kan have vanskeligt ved at indgå i relationer og deltage i børnenes samvær. De kan have vanskeligt ved at deltage i de tilrettelagte aktiviteter og personalet ønsker ikke, at de udsatte børn melder fra til aktiviteterne. På den anden side kan det skabe uro, og børnene kan miste fællesskabsfølelsen, hvis enkelte børn ikke kan finde sig til rette i aktiviteterne. På lang sigt er personalet bange for at det bidrager til eksklusion. Det har skærpet personalets opmærksomhed på de udsatte børns perspektiv: Hvad er børnene optaget af og hvordan bidrager de voksne til at inddrage børnene i fællesskabet. I nedenstående eksempel ses hvordan personalet har arbejdet bevidst med inddragelse af børn i fællesskaber: 1. Supervision: Personalet fortæller, at de oplever at blive handlingslammede i forhold til enkelte børn og de spørger sig selv, om de frasiger sig ansvaret: Hvordan er vores kommunikation til og handlinger i forhold til disse børn? Hvordan organiserer vi vores hverdag for dem? Kvalitetsudviklingsprojektet har fokus på den pædagogiske indsats i forhold til udsatte børn, men det er ikke de enkelte børns personlighed eller mangler, der undersøges. Det konkluderes, at der kan tages udgangspunkt i et enkelt barns situation med henblik på at institutionen kan udforske og lære mere om, hvordan man i almindelighed støtter børn, der har svært ved at blive en del af børnenes legefællesskaber. Fokus er således på at udforske personalets handlemuligheder. 1.observationsfokus: Fokus er på, hvordan pædagogerne arbejder med, at alle børn kan blive en del af børnefællesskaberne og finde en plads, der giver mening for dem. Hvordan møder pædagogerne børnene og understøtter deres bidrag? Observationen dækker primært arbejdet på én stue hele dagen ved at følge børnenes hverdag her. 2. Supervision: Da personalet ser fremlæggelsen af observationerne bliver de optaget af, at de ikke synes, at de er gode nok til at skabe relationer til D. De tænker, at han ikke magter dialogen, og at personalet ikke er tilstrækkeligt opmærksomt på dette. Det besluttes at reflektere nærmere over de forskellige hverdagsbegivenheder, der er beskrevet i observationerne. 6 Oplæg af cand. psyk, ph.d. Ida Schwartz.

12 Det fører til følgende opsamling: Pædagogisk perspektiv Forsøg på at tage B s perspektiv Forsøg på at tage andre børns perspektiver: Opsamling på pædagogisk refleksion Handle muligheder Det aftales at gå videre med at eksperimentere med at få inddraget D i lege med andre børn. 2. Observationsfokus: Hvordan bliver vi bedre til at lære udsatte børn at lege med andre børn? Betydningen af at voksne går ind som 1) rollemodeller 2) igangsætter af lege, som de andre børn kan inddrages i og 3) skaber forbindelser til mindre børn. Hvordan bliver vi bedre til at skabe koblinger mellem børnene i lege og andre aktiviteter? I danske børnehaver er der en årelang tradition for at arbejde med børnegruppen både i aktiviteter og samlinger. Projektet har bidraget til en videreudvikling af dette fokus og med en yderligere opmærksomhed på små og store gruppers, formelle og uformelle gruppers betydning for udsatte børn samt en opmærksomhed på, hvordan de voksnes kan blive bedre til at støtte de udsatte børns inddragelse i fællesskaber. Tema: Relationer og kommunikation Vi har tidligere i projektets børne og udviklingssyn skrevet, at børn betragtes som aktivt handlende i forhold til deres betingelser. Børn er deltagere, der tænker og handler intentionelt i forhold til et fælles hverdagsliv med mange børn og voksne. I fire af de deltagende institutioner har man arbejdet med fokus på relationer og kommunikation i institutionen, med særligt fokus på udsatte børn. I nogle institutioner var man opmærksomme på udsatte børn der skilte sig ud : De sårbare børn og de stille børn m.m. Her har man arbejdet med, hvordan man kunne kvalificere den pædagogiske indsats i forhold til disse børn ud fra en anerkendelse af, at det enkelte barn har det, som han/hun har det. Hvordan støttes barnet i at være i fællesskaber og ikke komme i en position, hvor det skiller sig ud? Hvordan kan personalet skærpe opmærksomheden på det, som har betydning for barnet i de konkrete situationer. I nedenstående eksempel tages udgangspunkt i personalets oplevelse af drengenes manglende respekt for de voksne. 1. supervision: I de indledende refleksioner giver personalegruppen mange eksempler på drenge, der ikke respekterer de voksne. Personalet beskriver, at drengene bruger et grimt sprog og skaber uro i børnegruppen. Desuden kommer de nemt op at slås og river i hinanden. Der bliver talt om, at forholdene for drengene ikke er så gode. På blå stue oplever personalet, at de nemt kommer i kamp med drengene. Aktiviteter der fanger drengenes interesse forløber uden problemer. Personalet synes, at det er svært at få drengene til at samarbejde om noget, de ikke har lyst til. 1. Observationsfokus: Hvordan ser drengegruppens hverdag ud, og hvordan kan der skabes et bedre samarbejde mellem det pædagogiske personale og drengegruppen og mellem drengene indbyrdes? 2. supervision: Pigernes legemåder ser ud til at have plads på stuen uden problemer. En pige spørger observatøren: Hvorfor skriver du om drengenes leg,

13 pigerne leger da meget pænere. Kan udsagnet tolkes således, at pigernes legemåder er mere accepterede af personalet på stuen? På baggrund af oplægget rejser flere personaler spørgsmålet om, hvorvidt institutionen er god nok til at skabe plads til drengene. Der peges på de fysiske rammer, at de er for dårlige. Flere siger, at det er svært at dele sol og vind lige mellem drenge og piger. Børnene bliver tysset ned, fordi støjniveauet er for højt. Konsulenten peger på den tomme legeplads og flere siger, at børnene har for dårligt tøj med, og at det regner hele tiden. Flere personaler peger på, at personalegruppen som helhed er for dårlige til at bruge uderummet. Det besluttes, at observatøren næste gang skal kigge på legemuligheder for begge køn både stille og mere aktive fysiske udfoldelsesmuligheder. Der tales om, at både små og store piger og drenge har brug for plads til både stille aktiviteter og kropslig udfoldelse. Det aftales at gå videre med det tema på rød stue. 2. Observationsfokus: Hvordan er drenge og pigers hverdag sammen og hver for sig på Rød stue med de mindre børn. Hvad betyder børnegruppens alder og de fysiske rammer for børnenes muligheder for at udfolde sig både kropsligt og med mere stille aktiviteter? 3. supervisionsgang: Personalet giver udtryk for, at forløbet indtil nu har betydet, at de tænker mere over, hvilke muligheder institutionen har for at komme drengenes behov i møde. Man tænker over at give drengene udfordringer. Vi ved godt, at vi begrænser dem. En mener, at mange pædagoger tror, at man bruger meget tid på drengene, men i virkeligheden bruges mest tid på pigerne. Vi er nok meget pigemindede. Vi lader meget drengene være - piger søger os mere aktivt. De spørger om de må det og det. Drengene går i gang med deres. Eksemplet viser, at personalets systematiske refleksionsarbejde med det, der som udgangspunkt blev betegnet som drengenes manglende respekt for de voksne og grimt sprog, førte til en opmærksomhed på drenges og pigers udfoldelsesmuligheder i institutionen og en bevidsthed om personalets prioritering af deres tid i forhold til drenge og piger. Tema: Konflikter I daginstitutioner er der som i alle andre formålsbestemte organisationer og livsssammenhænge konflikter. To af de deltagende institutioner har taget udgangspunkt i temaet konflikter. Daginstitutionen er et offentligt dagtilbud, der ifølge dagtilbudsloven: - skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisktilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. - skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. - det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

14 Daginstitutionernes opgave er således sammensat. l den enkelte daginstitution tilrettelægges en hverdag for børnene ud fra pædagogiske overvejelser med udgangspunkt i lokalt formulerede værdigrundlag og mål. Det pædagogiske personale skaber således en struktureret ramme for børnenes udvikling og læring, og skal samtidig give børn rum for selvstændig udfoldelse: Børn har forskellige behov og forudsætninger. Det indebærer mulighed for spændinger og konflikter og for udvikling. Det er en stor udfordring for personalet at balancere mellem en fast struktureret hverdag og samtidig at læse enkeltbørns og gruppers særlige behov og handlemønstre. I det arbejde kan personalet opleve konflikter, som kan være vanskelige at forstå og at gå ind i. I en institution er personalet er optaget af, at en gruppe piger på den ene stue og en gruppe drenge på den anden har mange indbyrdes konflikter. Personalet synes, at børnene er meget hårde ved hinanden. Personalet vil gerne sætte fokus på, hvad man gør ved, at nogle børn er mere attraktive legekammerater end andre. Skal vi bede de andre børn om at tage dem med i en leg? Personalet tænker nogle gange, at det er synd for et barn, at han eller hun afvises af de andre børn. Børnene bliver nemt syndebukke og kommer ind i en negativ forventningsspiral. Handler personalet på den rigtige måde? Hvordan støttes udsatte børn, så de ikke bliver ekskluderet af børnefællesskaberne. I en anden institution giver personalets oplevelse af konflikter anledning til følgende forløb: 1. Supervisionsaften: Konflikter mellem pigerne. Problemer når de lukker hinanden ude og kommer op at skændes på dramatiske måder. Der sættes fokus på pigernes konflikter og reflekteres over de forskellige situationer ud fra både pædagogers, de involverede pigers og resten af pigegruppens perspektiver. Personalet ønsker hjælp til at skabe ro og stoppe pigernes konflikter. Institutionens syn på piger diskuteres der er en tendens til at betragte pigernes uoverensstemmelser som fnidder. Nogle synes, det er synd, og andre bliver hurtigt irriterede over den megen dramatik, pigerne skaber. 1. Observationsfokus: Hvordan håndterer pædagogerne konflikter mellem pigerne på måder, der kan hjælpe pigerne med at komme videre med konflikterne på en konstruktiv måde. Hvordan takler man pigernes konflikter på en anerkendende måde? 2. supervision: Personalet tænker, at det ikke er særligt anerkendende at have en struktur, der bestemmer at alle skal gøre det samme på samme tidspunkter. Børnene kan være midt i en sjov leg, og så skal de ud. Der drøftes tre spørgsmål : Institutionens struktur - hvordan de voksne bestemmer ensidigt og dermed ikke er særligt anerkendende. Udendørs pigeaktiviteter - om man kan starte et udviklingsarbejde her? Køn - hvad betyder det? Skal man tænke pædagogisk i køn, og hvad betyder det for begge køn? 2. Observationsfokus: Hvordan håndterer pædagogerne konflikter mellem drengene på måder, der kan hjælpe drengene med at komme videre med konflikterne på en konstruktiv måde. Hvordan takler vi drengenes konflikter på en anerkendende måde? 3. supervision: Observationerne giver eksempler på de store drenges hverdag set ud fra deres perspektiver. At de er optagede af at bruge kroppen, konkurrere på kraftfulde måder og eksperimentere med dramatiske udtryk. Der reflekteres over, at voksne tit har en tendens til at stoppe det farlige i stedet for at organisere rammerne for, at det kan reguleres på en tryg

15 måde... Drengene har brug for voksne, der kan give deres eksperimenteren retning således at deres leg bliver tilstrækkelig genstandsrettet til at den udfordrer dem. For eks. at skabe opgaver/udfordringer ud fra det børnene selv viser, de er optagede af. Tema: Fra urolige børn, børn der fylder meget - til hvad er børnene optaget af? Hverdagen i en daginstitution er levende. Børn kommer, børn bliver hentet. Forældre kommer og går. Der er sygdom, barsel og efteruddannelse i personalegruppen, vikarer indsættes. Talepædagoger, støttepædagoger og andre samarbejdspartnere kommer og går. Pædagogernes mål er at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene i en struktureret dagligdag, der samtidig giver plads til børnenes egne initiativer og udfoldelse. Dagen har sine rytmer og aktiviteter, og somme tider sker der brud på disse, som opleves som forstyrrelser. Seks af institutionerne har arbejdet med temaet urolige børn, børn der fylder meget. I en institution har man arbejdet med spørgsmålet: Hvordan håndterer man på en god måde de situationer, hvor børnene løber rundt - er urolige eller rastløse. Er der nogle andre børn, der overses eller bliver ladt i stikken, når man skal have øje på de urolige og de børn, som forstyrrer? I en anden institution fokuserede man på børn med særlige behov, der fylder meget : 1.Supervision: Personalet kommer med eksempler på børn med særlige behov, der fylder meget, f.eks. når der spises madpakker. Et andet eksempel handler om, at nogle børn leger vildt i hele huset. Refleksionsforløbet skaber inspiration og opmærksomheder, bl.a. om drengenes behov og interesser. 1. Observationsfokus: Følge børnenes spor (de børn, der fylder meget), børn, der er på vej hen!. Hvad har de gang i - Hvad er deres hensigter - Hvordan bliver de tiltalt? - Hvad søger de? 2. Supervision: Personalet reflekterer over drengenes optagetheder og behov for at leve bestemte ting ud i deres lege og aktiviteter. Supervisionstema indkredses: Hvordan giver personalet drengene mulighed for at lege kamplege? Giver personalet dem rammer til det? 2.. Observation: De vilde lege, hvordan gives der plads til dem? De udsatte børn bliver de mødt og rummet blandt andet gennem de vilde lege? (drengene) 3. Supervision:: Observationerne viser bl.a., at de aktuelle børn, der bliver observeret og som for personalet virker meget omkringfarende, faktisk sidder fordybet i lang tid i forskellige aktiviteter/ lege i løbet af en dag både ude og inde. Der er en rød tråd i deres reaktions- og adfærdsmønster og måden de får mulighed for at begå sig på i samvær med børn og voksne. Personalets refleksioner ser nærmere på, hvad der er på færde for de observerede drenge, hvad der foregår i samspillet med dem og hvordan børnene støttes i at håndtere de svære situationer, der opstår, når de kommer for tæt på hinanden. Hvordan kommer vi bag om konflikter og deres reaktioner, der udløser et eller andet hos et barn? I ovenstående beskrivelse får vi et billede af, hvordan personalet ændrer fokus fra at se børnene som forstyrrende som børn der fylder meget - til en indsigt i, at børnenes handlinger er intentionelle. Personalet bliver optaget af at forstå, hvad der er på spil for børnene. Det er her væsentligt at blive opmærksom på, at pædagogerne gennem deres sprog er med til at skabe virkeligheden. Eksemplet viser betydningen af pædagogernes erkendelsesproces.

16 Den norske psykolog Berit Bae har med baggrund i Løvlie Schibbyes dialektiske relationsteori udfoldet begreberne den anerkendende relation og pædagogens definitionsmagt. Den anerkendende relation har betydning for barnets udvikling og indebærer således en afhængighed for barnet, som giver pædagogen et særligt ansvar men også en særlig magt. Det kalder Bae for omsorgspersonens definitionsmagt. 7 Eksemplet belyser betydningen af, at personalet gennem systematisk at arbejde med børnenes perspektiv, bliver bevidst om deres egen andel i forståelsen og italesætningen af det, der umiddelbart opleves som forstyrrelser. Problemstillinger og fokusområder, afsluttende kommentar. I de foregående temaafsnit, har vi beskrevet institutionernes arbejde med problemstillinger og fokusområder under bestemte temaoverskrifter. Som nævnt indledningsvis i dette afsnit er tematiseringen primært foretaget med udgangspunkt i institutionsbeskrivelserne, og den enkelte institution kunne i flere tilfælde være placeret under et andet tema. Centralt i institutionernes arbejde har der i alle tilfælde været en opmærksomhed på, hvordan man i institutionens pædagogiske praksis inkluderer og støtter de udsatte børn. Den samme optagethed har været for 6 institutioner, som har arbejdet med diverse fokuspunkter herunder: - Begejstring og motivation i pædagogisk arbejde - Stille børn og udadreagerende børn. Støtte til et godt børneliv - Inklusion af alle børn - Hvordan rummes de udsatte børn i et åbent daginstitutionsmiljø Vi har i dette afsnit præsenteret de problemstillinger og fokusområder, man har valgt at arbejde med i institutionerne. Det har været intentionen både at give et billede af indhold, d.v.s. hvilke problemstillinger og fokusområder man har valgt at arbejde med, og den proces, der belyser hvordan man har arbejdet i institutionerne, og hvordan fokus har udviklet sig. Helt centralt i institutionernes udviklingsarbejde har været den systematiske vekselvirkning mellem observationer og supervision, der har befordret personalets refleksioner over og udvikling af den pædagogiske indsats i forhold til udsatte børn. I det følgende afsnit vil beskrive hvilke potentialer for videreudvikling, der tegner sig i institutionerne. 7 Bae, Berit & Jan Waasted: Erkjennelse og anerkjennelse perspektiv på relasjoner. Universitetsforlaget 2003.

17 5. Hvilke potentialer har man for videreudvikling i institutionerne? Daginstitutioner har forskellig historie og faglig kultur, som har betydning for potentiale for videreudvikling af den pædagogiske praksis. Gennem institutionsbeskrivelserne er disse potentialer blevet synliggjort, og det har i sig selv betydning for personalets mulighed for at påtage sig en aktørrolle i institutionens faglige udvikling. Institutionsbeskrivelserne har belyst hvilke forskellige kompetencer som kan virke befordrende for den videre faglige udvikling i indsatsen overfor udsatte børn, samt pædagogiske praksisser, der støtter udsatte børns inklusion i fællesskaber m.m. er blevet synliggjort i processen. I dette afsnit vil disse potentialer blive beskrevet under følgende overskrifter: Personalets kompetencer og personalegruppens sammensætning Fagligt miljø Pædagogisk praksis og kultur Personalets kompetencer og personalegruppens sammensætning Personalegruppens sammensætning og kompetencer har betydning for, hvordan man indgår i en udviklingsproces. Her kan både anciennitet, erfaring og forskellighed få en befordrende betydning afhængigt af, hvordan man vælger at forholde sig til forudsætningerne. Forskellige ressourcer Forløbet viser en personalegruppe med mange forskellige ressourcer og kompetencer, der aktivt kommer i spil såvel til glæde for enkeltbørn som små og større børnegrupper. Børn og voksne ser ud til at kunne lide hinanden og der er en rar og afslappet stemning såvel blandt børn og voksne, som når børnene leger eller er sammen uden voksne. Fælles ståsted Personalegruppen er ny og i færd med at finde et fælles ståsted. Det betyder, at personalet er søgende og åbne overfor nye ideer. Der er meget stor interesse for og engagement i at arbejde efter at skabe plads til alle børn i pædagogisk praksis. Personalet er meget optagede af at forstå deres egen pædagogik set ud fra et børneperspektiv. Fagligt niveau En kompetence som virker befordrende er personalets fagligt høje niveau i fortsat udvikling af børnenes sociale, sproglige og musiske kompetencer. De støtter eks. børnenes leg ved at tale med ind i legen, hjælper med legetøj og hjælper børnene ind og ud af legen Nye og erfarne ansatte Personalegruppen består både af ansatte med meget erfaring og ansatte, som er tiltrådt i projektperioden. Det betyder, at der er nogen som ved, hvordan de kan få det hele til at hænge sammen i situationer, hvor der er tryk på netop i dette hus. Samtidig er der stor åbenhed for, at der kan og skal ske udvikling i det pædagogiske arbejde.

18 Fagligt miljø Institutionens faglige miljø er baseret på personalets grundlæggende holdninger til og forståelse af den pædagogiske opgave, samt deres børne- og udviklingssyn. Det faglige miljø er blevet til i en fremadskridende proces, hvor personalet gør erfaringer sammen og formulerer sig om institutionens fælles mål og værdier. Det faglige miljø skabes og genskabes i praksis. Daginstitutioner har vidt forskellig historie og erfaring med at arbejde systematisk med udvikling af institutionens pædagogiske grundlag. Institutionens aktuelle kontekst har stor betydning for udfoldelsen af det faglige miljø. Stort engagement Der har i dette projekt været et stort engagement fra personalets side til arbejde med at udvikle deres pædagogiske praksis. De har udvist stor parathed og åbenhed til at sætte pædagogiske problemstillinger i spil for at kunne arbejde videre med nogle af de særlige udfordringer, de står overfor i arbejdet med de udsatte børn, og hvad de f.eks. stiller op med børn, der løber meget rundt og ikke opnår fordybelse i deres leg og aktiviteter. De har set på deres egen måde at tilrettelægge og organisere det pædagogiske hverdagsliv på. Hvordan de kan være med til at gøre noget fremadrettet og derigennem opnå flere forståelser og indsigter i forhold til arbejdet med de udsatte børn. At skabe de rammer, udfordringer og særlige udfordringer, de børn har brug for i en funktionsopdelt børnehave. Nyt værdigrundlag Børnehaven står overfor at skulle udvikle et fælles værdigrundlag. Der er ny leder, og de ansatte fremhæver, at de er stolte af deres børnehave og det arbejde de lægger i den, samtidig vil de gerne videreudvikle stedet. I projektperioden har der været adskillige tiltag til nye måder at tænke og organisere på i forhold til den aktuelle børnegruppe. Det er en proces, som er i gang med entusiasme fra alle ansatte. Barneperspektiv og anerkendende tilgang De ansatte er optaget af møde børnene i øjenhøjde og have en legende tilgang til børnene, det afspejler sig i deres praksis. De ansatte er endvidere optagede af at videreudvikle en pædagogisk praksis for alle børn, som bygger på en anerkendende tilgang og er i godt i gang med at diskutere det anerkendende i forhold til børn, som ofte kommer i problemfyldte situationer med andre børn og voksne. Refleksion og faglig udfordring De ansatte har været meget interesserede og gode til at tænke med fra nye vinkler i dette projekt. Den interesse og evne til at være reflekterende er en ressource, som viser, at de ansatte kan lide at blive udfordret, og få tingene vendt på hovedet, som nogen kalder det også selvom de godt kan lide at have styr på tingene. Det er en ressource, som jeg finder vigtig i forhold til at skulle tænke på nye måder om børn og fællesskaber, som dette projekt lægger op til. Den faglige forholdemåde, som kan støtte udsatte børns inklusion i børnefællesskabet, er de ansattes opmærksomhed og medleven i hvert enkelt barns vilkår og handlemåder. Aktørrollen I dette projekt viser personalet stort engagement til at arbejde med udvikling af deres pædagogiske praksis. De har afprøvet projektets metoder, der kombinerer systematiske refleksionsprocesser, fremlæggelse af observationer og anvendelse af personalets egne iagttagelser og eksempler fra hverdagen. De tager hurtigt aktørrollen på sig og stiller udfordrende spørgsmål i de systematiske

19 refleksionsprocesser såvel fra børneperspektiver som personaleperspektiver med afsæt i de valgte fokusområder. Der er hele tiden udvist parathed og åbenhed til at sætte de pædagogiske problemstillinger i spil, også selvom nogle af de konkrete eksempler kan være svære at arbejde med, hvis de går for tæt på den enkelte voksne. Institutionens faglige kultur Personalet har deres helt egen samværskultur og bliver hurtigt optaget af faglige emner, når der arbejdes med fokus på at skabe rammer for inklusion af de udsatte børn. Det er ikke et nyt emne for personalegruppen, da de i deres pædagogiske praksis har været vant til at integrere de specialpædagogiske forståelser i det almenpædagogiske arbejde. Systematisk og kritisk refleksion I forløbet har de ansatte selv arbejdet systematisk med at undersøge og kvalificere indsatsen i forhold til de børn, som skiller sig ud fra andre i børnehavelivet. Der er stor villighed til at være kritisk reflekterende over deres egen forståelse af situationer og børn. Der er stor interesse i at arbejde med at tage barnets og forældrenes perspektiv. De opstiller selv skarpe observationstemaer eks. Hvor gode er vi til at gå i en str. 27 sko? De ansatte bruger hinanden som sparringspartnere i forhold til børnene og forældrene, når de er usikre på, hvordan de skal håndtere forskellige situationer. Pædagogisk praksis og kultur Institutionens indarbejdede pædagogiske praksis og kultur kan være befordrende for videreudvikling af indsatsen overfor udsatte børn. Afgørende er, hvordan institutionens mål og værdier er indlejret i en hverdagspraksis, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiv og behov. Fleksibilitet Befordrende kompetencer for den videre faglige udvikling er høj grad af fleksibilitet i forhold til børn, der har behov for noget individuelt. Børnene kan af den vej blive i fællesskabet, når de eksempelvis råber på opmærksomhed. Udfordringen er at give specielle vilkår for enkelte børn og alligevel bevare styring og overblik for personalet. Det kan for nogle børn være forvirrende med mange særregler, men børnene har tillid til personalet, der opleves troværdige. Udvikling af en differentieret pædagogisk praksis i forhold til udsatte børn Udviklingsforløbet viser en personalegruppe med interesse for udvikling af den pædagogiske praksis. Det er tale om en stor personalegruppe med mange forskellige ressourcer og kompetencer, som aktivt kommer i spil, såvel til glæde for enkeltbørn som små og større grupper. Personalet ser nogle særlige udfordringer i at få koordineret og kommunikeret om, hvordan de arbejder med de udsatte børn i det åbne og alsidige institutionsmiljø, hvor mange børn og voksne skal fungere i samspil med hinanden. Leveregler for samvær og konfliktløsning De voksne er meget bevidste om deres måde, at arbejde med børnenes relationer og deres kontakt med hinanden og med de voksne. De udfordrer dem ved at bestemme og sætte dem i nogle andre situationer end dem, de selv ville vælge, hvis de skulle være sammen med deres bedste venner. De hjælper børnene med at klare og løse de konflikter, der opstår i hverdagen. Der er klare leveregler i børnehaven.