Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG

Transkript

1 Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG 0

2 I N D H O L D Indledning 2 Bevaring i Ketting 4 Landsbyen 7 Registrant 10 Ordliste 36 Flere oplysninger 40 Vejledningen er udarbejdet af Carl Bro Gruppen arkitekt maa Inger Ansbjerg, Layout og foto Inger Ansbjerg. Tegninger side 36, 38, 39 og 40 er fra Planstyrelsens information om bygningsbevaring. 1

3 I N D L E D N I N G Vejledning og registrant er udarbejdet med det formål at fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende bymiljø og bygningerne i Ketting. Vejledningen knyttes til lokalplan nr. 52; men kan bruges som vejledning for tilsvarende huse i hele kommunen. Vejledningen giver anvisninger på bevaring, restaurering og vedligeholdelse af bygninger og bygningsdele i lokalplanens område. Vedligeholdelse, reparation, fornyelse, udskiftninger af bygningsdele eller ombygning, vejledningen rummer en række råd og tommelfingerregler og ikke mindst har den til formål, at gøre alle, der har ansvar for bevaringsværdige bygninger opmærksom på, at de har et hus som kræver specielle løsninger. Det er altid bedst at søge professionel rådgivning før man er gået i gang med et bygningsarbejde, i stedet for at gøre det når noget er gået galt. Museum? Vi vil ikke leve i et museum, det er et udsagn der ofte kommer frem i forbindelse med bevarende lokalplaner. Hvis en person køber en veteranbil og har det som hobby, bliver der ikke sat en eneste uoriginal del på bilen, det er en del af den hobby, at alt skal være originalt. Hvis en familie køber et veteran hus, så vil det samme gælde for en del af ejerne; men for andre er huset bare købt for at få et sted og bo. Langt de fleste ejere af gamle bevaringsværdige huse er imidlertid bevidste om, at det er væsentligt at opretholde husets sjæl. Det er bare ikke altid, at ejerne lige er klar over hvilke detaljer der udgør husets sjæl. Hvorfor ikke sætte buede vinduer i og hvorfor ikke afslutte murhuller med buer? Ofte gøres der en stor indsats og ofres mange penge på istandsættelse og ombygning af gamle huse. Viden om hvad der er den rigtige løsning kan være vanskelig at finde. De gamle bevaringsværdige huse bevarer deres værdi, hvis de bliver sat rigtigt i stand, - lige som veteranbilerne. Hvis der er lån i et veteranhus på en million efter en modernisering, så skal huset mindst være blevet en million mere værd. Historie og kulturarv Ketting har været bispesæde, det er baggrunden for, at der i Ketting er så mange smukke og store gamle bygninger. De er især beliggende omkring kirken; men det historiske udgangspunkt er også begrundelsen for at så mange huse har været værd at fredede Ketting. Den højt beliggende kirke troner over landsby og landskab og kan ses på lang afstand før man kommer til Ketting. Den er Kettings vartegn. Ketting har med bebyggelsen omkring kirken sine buede vejforløb og bygninger en speciel landsbyatmosfære. Veje og bygninger med den rige historiske arkitektur gør landsbyens historie nærværende og giver borgerne umiddelbare genkendelige elementer i en historisk udvikling. Det er derfor af meget stor betydning for landsbymiljøet og kulturarven at fastholde, sikre eller forbedre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende landsbymiljø, ligesom der bør gøres en indsats for at forbedre de bygninger, som er skæmmet af ombygninger, hvor der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til de arkitektoniske og kulturhistoriske traditioner, og de kulturhistoriske værdier som bygningerne repræsenterer. Tæt på Augustenborg Ketting ligger tæt på Augustenborg. Derfor er landsbyen også præget af den udvikling der er sket i Augustenborg. De mange huse bygget efter genforeningen i Bedre Byggeskik traditionen eller solide murmesterhuse lader ane at Ketting har været en forstad til Augustenborg, hvor de mange der fik arbejde på f.eks. Augustenborg Sygehus i 30 erne har kunnet bosætte sig. 2

4 Også i forbindelse med udbygningen på Danfoss har Ketting fået en del nyere huse, de første parcelhuse i Ketting. På denne måde har Ketting, som Augustenborg, fået sine vækstlag af forskellige huse i de perioder hvor der har været stor tilflytning til området. Landevejen Landsbyen gennemskæres af landevejen Augustenborg Nordborg. Den fysiske adskillelse af landsbyens østlige og vestlige side er en væsentlig begrænsende faktor for landsbyens daglige liv og for at opfatte landsbyen som en sammenhængende fysisk struktur. Landevejen er også forklaring på at så mange af de finde huse er skærmet af i et forsøg på at sikre børn og dæmpe støj. De historiske bygninger Bygningerne i Ketting kan grupperes i fire hovedgrupper: - Bebyggelse før Bebyggelse mellem 1864 og Bebyggelse Bebyggelse efter 1960 De ældste bygninger i Ketting ligger omkring kirken, vest for landevejen. Ca. halvdelen af disse bygninger er opført i og årene. Mange af bygningerne er opført i bindingsværk. I løbet af slutningen af årenes sidste del begynder bindingsværk at blive erstattet af grundmur. Der ses mange bygninger som her en blanding af bindingsværk og grundmur. På de gamle bygninger kan der stadig ses mange karakteristiske detaljer: Gavlkviste Overgavl Gesimser Murhuller afsluttes i denne periode med vandrette stik. Blank mul eller overkalkede Bygningsdetaljer som placerer bygningerne tidsmæssigt og kulturhistorisk, og detaljer som det er væsentligt at bevare, hvis bygningerne skal opretholde deres status som bevaringsværdige. De ældste og største bygninger i Ketting f.eks. Kirkevænger 1-3 og Smedegade 25 samt præstegården på Ramserl 20 afspejler de samme arkitektoniske idealer som ses i Augustenborgs bygninger fra hertugtiden. I sidste halvdel af 1800-årene går den egnstypiske byggestil i opløsning og nye konstruktioner, f.eks. trempel vinder indpas, og nye materialer: f.eks. tagpap og cement, og nye produktionsmetoder: Mursten og tagsten ændrer udseende og karakter det medfører at bygningerne ændrer udseende. I begyndelse af 1900-årene sætter en reaktion ind mod trempelhusene og de nye materialer og husene i Ketting afspejler mere den traditionelle byggeskik. Bygninger efter principperne hos bevægelsen Bedre Byggeskik kan der ses fine eksempler på i Ketting. Skiftene i byggestil og tradition udstiller kulturhistorien, og det er dem der gør husene bevaringsværdige. Derfor kan selv små forandringer slette de kulturhistoriske spor på landsbyens huse, husene mister deres tid. Det er derfor ikke muligt at tale om både at bevare de karakteristiske kulturhistoriske træk og bruge moderne materialer og byggeskik. De nyere huse Der er ingen af de nyere huse der i lokalplan 52 for Ketting er blevet udpeget som bevaringsværdige. Det betyder at der er lidt flere muligheder for ombygning og renovering. Bygningerne bør dog altid renoveres så de er i overensstemmelse med den byggeskik og det materialebrug der er typisk for den tid de er bygget i. På den måde kan de fortsat være bidrag til den smukke landsby og de opretholder deres værdi. For alle bygninger i Ketting gælder det derfor, at ved ombygning, istandsættelse eller vedligeholdelse af husene, f.eks. maling, udskiftning af tag eller vinduer, er det vigtigt, at have husets særpræg og kvaliteter for øje. Selv små ændringer som nyt farvevalg, ændret overfladestruktur og udskiftning af døre og vinduer påvirker og kan forringe såvel husets karakter, sammenhængen med nabohuset, 3

5 som miljøet i landsbyen, og i sidste ende husets værdi. For alle bygninger gælder det, at helheden i facaden, bygningskroppen og bygningens oprindelige karakter bør bevares. Facader, der er ændret i forhold til det oprindelige, bør føres tilbage til den oprindelige stil ved den næste ombygning af facaden. Vejledningen udpeger de typiske husformer og hvad der især skal tages hensyn til i forbindelse med ombygninger, istandsættelser og vedligeholdelser af bygninger indenfor lokalplanområdet. BEVARING I KETTING Tagform Fra kirken er der udsigt over landsbyens tage, ved indkørsel til Ketting fra øst ses kirken og byens tage og det kuperede terræn i området betyder, at kommer man lidt på afstand af Ketting og ser ind mod landsbyen ses kirkens markante røde tegltag og nedenfor de største bygningers tage. Færdes man i landsbyen er det ofte kun tagene der er synlige over grundenes beplantning. Tagform og tagbeklædning er meget vigtig for en bygnings helhedsindtryk. Tagformen på de ældre huse vil som regel være enten 45º saddeltag med tagbeklædning af tegltagsten. Bygninger fra perioden er ofte bygget med lavere taghældning, og ofte beklædt med naturskifer. Ud- og småhusenes tage er ofte dækket med pap eller zink. I perioden blev 45 graders tage med bæverhale tagsten populære. For at bevare en bygnings arkitektoniske udtryk skal den oprindelige tagform altid bevares, herunder også de eksisterende opskalkninger ved tagfoden, som giver taget et let svaj. Det er meget uheldigt at udføre et tag med udhæng, hvis huset oprindeligt er bygget uden udhæng, ligesom en inddækning af en hovedgesims ikke må ske, da overgangen mellem mur og tag spiller en stor rolle for husets arkitektur. Ved udskiftet af tagbeklædningen skal man vælge det samme dækningsmateriale, som huset havde ved opførelsen (tegl, skifer, zink, tagpap). Andre materialer som bølgeeternit, stålplader eller betontagsten virker fremmede på en ældre bygning, og det arkitektoniske udtryk vil blive forringet markant. Ligeledes ældes disse materialer anderledes end tegl, og vil ikke få den samme patina som de oprindelige materialer. Tagbeklædninger på bygninger i gårdrum skal tilpasses gårdrummet og den omkringliggende bebyggelse. Uanset stil har tagform tagdækning stor betydning. Skorstene Skorstenspiber udgør en vigtig del af bygningen. Især på ældre bygninger er skorstene en naturlig og traditionel øvre afslutning på et hus. Skorstenspiber på fredede og bevaringsværdige bygninger skal altid bevares og vedligeholdes i deres oprindelige stil. Ved udførelse af nye skorstene bør de som hovedregel placeres i rygningen og være murede med de traditionelle detaljer som sokkel, skaft, bånd og gesims og med den samme overfladebehandling som facaderne. Kviste og ovenlys Oprindelige kviste, herunder frontespiecer skal bevares og vedligeholdes i overensstemmelse med den oprindelige stil, både mod gaden og mod gården. Ved valg af materialer til kviste skal der tages hensyn til husets karakter og de øvrige materialer. Kvistenes beklædning på siderne (flunkerne) skal være udført af et materiale, således at de fremstår glatte, ligesom siderne skal fremstå slanke med de oprindelige proportioner. Gesimser og andre detaljer skal bevares. Ved valg af nye vinduer til kviste, skal de tilpasses og være i overensstemmelse med husets øvrige vinduer. Ønsket om at udnyttet bygningernes tagetage kan kræve, at der skal 4

6 mere lys ind på loftet; men en rigtig indretning og anvendelse, hvor rummene placeres så de udnytter de eksisterende vinduer i f.eks. frontespiece og gavle skaber ofte de bedste løsninger. Ovenlys i tage på fredede og bevaringsværdige bygninger, bortset fra de oprindelige støbejernstagvinduer, skal undgås. Hvis ovenlys ikke kan undgås, må der ikke isættes store ovenlys. I stedet kan det anbefales at isætte et mindre ovenlys, som f.eks. Velux type GVO, der er udviklet specielt til fredede og bevaringsværdige bygninger af Velux og Fredningsstyrelsen. Ovenlys i tage må aldrig blive for store. To små vinduer med mellemrum er bedre end ét stort. Tagrender og nedløb Tagrender og nedløb skal altid udføres i enten zink eller kobber, afhængig af bygningens oprindelige karakter, og med den samme detaljering som de eksisterende tagrender og nedløb. Tagrender af plast må ikke anvendes, de vil virke fremmede på ældre huse og det vil ofte være vanskeligt at tilpasse dem til bygningsfremspring etc. Facader Facader skal bevares og vedligeholdes i deres oprindelige stil. Ved eventuelle ombygninger eller istandsættelser af facader skal der tages udgangspunkt i husets oprindelige udformning. En bygningstegning fra husets opførelse eller gamle billeder vil som regel være en stor hjælp. Facadernes eksisterende overflader skal bevares. Hvis en bygning oprindelig har været pudset, kalket eller malet, skal den vedligeholdes i samme stil som det oprindelige, og fremstår en bygning med blank mur, må den ikke pudses eller males, uden at der foreligger væsentlige argumenter herfor. 1 1 En omfugning hvert 10. år er billigere end ny maling hvert 2. år. Murede sålbænke, stik over døre og vinduer og andre facadeudsmykninger skal bevares. De er med til at give husene deres tidstypiske præg og karakter, ligesom de er med til gøre husenes facader mere oplevelsesrige. Vedligeholdelse af facaderne med kalk eller med diffusionsåbne malingstyper skal ske med de farver, som der er tradition for i Ketting. Se lokalplanens bestemmelser. De eksisterende sokler skal bevares med udformning, fremspring og farve (ofte sort tjære), som de oprindelige sokler. Trapper og gelændere Udvendige trapper og gelændere er typisk udført i granit og smedejern. Ved fredede og bevaringsværdige huse skal de bevares og vedligeholdes som de oprindelige trapper og gelændere. Er det nødvendigt at fjerne en original trappe og et gelænder, skal en tilsvarende ny trappe udføres i granit og et nyt gelænder skal udføres i smedejern. Vinduer Vinduerne i en bygning er blandt de bygningsdele, der betyder mest for bygningens arkitektur og for facadens samlede udseende, det er husets øjne. Valget af materiale, størrelse og udformning af vinduerne er oprindelig fastlagt i en nøje sammenhæng med resten af husets facade og de øvrige bygningsdele. Alle de vigtige bygningsdele udtrykker en valgt stil og arkitektur, som er mere eller mindre repræsentativ for den tid, hvor bygningen blev opført. Husenes oprindelige vinduer skal så vidt muligt bevares ved en nænsom istandsættelse. Er det ikke muligt, og en udskiftning skønnes at være nødvendig, skal vinduernes oprindelige opdelinger genskabes, idet vinduernes bidrag til facadernes helhed er følsom over for selv små ændringer. De oprindelige vinduer er som oftest inddelt med flere mindre vinduesrammer, som generelt alle har været sidehængte og oplukkelige. Rammerne er ofte yderligere opdelt med, 5

7 tynde profilerede sprosser. Ved en eventuel udskiftning af de oprindelige vinduer til nye, er det vigtigt, at de tynde profilerede sprosser genskabes. Det kan ikke lade sig gøre med rammer med sprosser og termoglas, derfor bør vinduerne udføres med koblede rammer med enkeltglas eller med forsatsruder ligeledes med enkelt glas. Der må ikke isættes tonet eller buet glas, hverken i eksisterende vinduer eller nye vinduer. 2 Vinduer mod gaden eller vinduer i gavle, som er fuldt synlige fra gaden, må ikke blændes. Vinduerne skal være udført i træ og skal være malet med dækkende maling i farve 3 afstemt efter husets oprindelige arkitektur og i overensstemmelse med traditionerne i Augustenborg. Skal de eksisterende vinduer nymales, skal det ske med farver, som der er tradition for i Ketting. Udvendige døre og porte Udvendige døre og porte er ligesom vinduerne en meget vigtig del af husets arkitektur og facadens samlede udseende. De gamle oprindelige døre og porte er som oftest meget smukke med en rig detaljering. De fortæller om huset og dets beboere. En smuk og velholdt dør har signaleret velstand. Som ved vinduerne skal husenes oprindelige udvendige døre og porte så vidt muligt bevares ved en nænsom istandsættelse. Er det ikke muligt, og en udskiftning skønnes at være nødvendig, skal de nye udvendige døre og porte genskabes med samme profilering og udsmykning som de oprindelige døre og porte. 2 I enkelte huse er buede ruder dog et oprindeligt træk, en mode der herskede omkring Vinduerne i de gamle huse har oftest været malet hvide, der er også eksempler på farver på karmtræet. Det er f.eks. cremefarvede vinduesrammer og brunt karmtræ, eller hvide vinduer med mørkgrønt karmtræ. Ældre vinduer fra tiden har ofte været ensfarvede, mens vinduer fra perioden ofte havde mørke poster og lyse rammer/sprosser. Eventuel udskiftning af yderdøre i parcelhusstil er til stor skade for et ældre hus. Udvendige døre og porte skal være udført i træ og skal være lakeret eller malet med dækkende maling afhængig af den oprindelige dørs og ports udseende. Ligesom ved vinduerne skal farverne være i overensstemmelse med traditionerne i Ketting. Farver i Ketting Valg af farver har altid kunnet fremkalde diskussioner, ord som frisk, moderne og nyt kommer ofte frem i begrundelsen for at vælge en anden farve end den oprindelige. Ja, det kan være som at få et nyt hus. For alle bygninger er farven på bygningsdelene meget vigtig for bygningens fremtræden. Farvevalg og overfladebehandling har været forskellig fra egn til egn og fra tid til tid. Der har igennem tiderne været forskellige modepåvirkninger, f.eks. har den gule farve fra Skagen gennem mange år floreret i andre dele af landet. Flere steder i Sønderjylland har det været brugt at bruge kalk indfarvet med jernvitriol på dele af bygningen, f.eks. søjler og gesimser. Et enkelt hus på vejen, der får en ny farve påvirker hele billedet, derfor at farven vigtig ikke blot for det enkelte hus; men for hele landsbyens udtryk. Med byggeriet af de grundmurede pudsende huse kommer der større forskellighed i facaderne, nogle har overført den oprindelig hvidkalkede facade, og andre står med blank mur, pudsede bånd og gesimser. Det bedste råd er, at holde facaden som den oprindelig er opført, ikke blot for at bevare den oprindelige fremtræden; men fordi husene ofte er smukkest som de er tænkt og opført. Blandt de større huse fra omkring 1900 og frem er facaderne mangeartede, her gælder den samme tommelfingerregel, de er smukkest som de tænkt og opført. Blandt de pudsede huse fra denne periode ses enkelte med opsigtsvækkende farver. En god regel for farvevalg er: Vælg en farve der ikke er dominerende og derfor stjæler billedet. 6

8 Tal med din nabo! Intet hus i Ketting står alene og bebyggelsen er tæt, derfor er det vigtigt hvordan husene ser ud i forhold til naboens og i den større sammenhæng. De svagt krummede vejforløb i f.eks. Smedegade bevirker at mange facader er synlige samtidig, derfor skal husejerne vise ansvar for sammenhængen, når der vælges farver. For ejeren af huset er farver en privatsag, for naboen kan en forkert farve betyde, at sammenhængen med nabohuset er dårlig. For byrådet er farvevalget på husene i Ketting vigtigt, fordi byrådet skal varetage ansvaret for helheden og de overordnede interesser for byen. Ved valg af farver Bevaringsværdige bygninger i Ketting Bindingsværk bør tjæres sort og murværk bør være hvidt og som det ses flere steder stå som blank mur. Hvis de oprindelig har stået med blank mur fortsat have denne overflade. Hvis de er pudset eller har lignende overflade skal de kalkes. Hvis de er pudsede og står med en farve betragtes en farveændring som en ændring i facaden og skal derfor godkendes af byrådet. L A N D S B Y E N Hullerne i en landsby Det er meget karakteristisk for de fleste landsbyer, at der er huller mellem bygningerne. Disse huller giver ofte et overraskende kig ud på det store landskab omkring landsbyen og skaber den unikke sammenhæng mellem det bebyggede og det åbne land. Hullerne kan være et hjulspor mellem husene ud til landmandens marker; men det kan også være en abildgård eller en tomt hvor der har ligget et hus. I mange landsbyer er disse huller blevet bebyggede med nye huse, der var en naturlig plads. Det er en misforståelse, at skabe nye byggepladser i landsbyen på denne måde, det lukker udsynet til landskabet og får et karakteristika ved landsbyen til at forsvinde bebyggelsen er placeret i det åbne land. Ketting bærer, som de fleste andre landsbyer, præg af at være bygget over mange år, langsomt og med stor mangfoldighed. Mange epoker er kun repræsenteret med enkelte huse, der er sjældent bygget mange ens huse. Det offentlige rum De offentlige investeringer i byens offentlige rum, veje, belysning, gadeinventar osv. tilskynder ofte private boligejere til også at investere i deres huse og det gør landsbyen til et mere attraktivt boligområde, det får huspriserne til at stige og får flere til at ønske sig at bosætte sig i området. Den historiske landsby Ønsket om at genskabe de historiske gadeforløb i Ketting - stiller store krav til kommunen hvad angår de elementer i byen som kommunen er ansvarlig for. De væsentlige og meget synlige er: Byrummenes udformning og indbyrdes sammenhæng. Belægninger på veje, pladser og fortov. Gadeinventar. Beplantning. Belysning. Skiltning. Tekniske installationer. Trafikafviklingen og belastningen har stor betydning for oplevelsen af landsbyens rum, og især de historiske vejforløb er meget påvirket af den øgede trafikbelastning, hastighed og støj. I Ketting har landevejen Augustenborg-Nordborg, som gennemskærer landsbyen, stor betydning for landsbyens sammenhængskraft både fysisk og socialt. Netop gennem Ketting har landevejen sin største bredde. Den må have fået den store bredde i forventning om at vejstykkerne syd og nord for Ketting ville blive udvidet senere. Beboerne i Ketting tør ikke håbe på at den ændring af vejføringen, som skal lede lande- 7

9 vejen helt uden om byen nogensinde bliver til noget. På borgermødet nægtede nogle at opgive troen på projektet og andre havde ikke forventninger om en gennemførelse. For beboernes og landsbyens skyld bør det afklares. Hvis omfartsvejen ikke gennemføres bør vejen gennem Ketting gives samme bredde som resten af vejstykket. Hvis omfartsvejen gennemføres bør den gamle vej gøres endnu smallere og Ketting kan få en landsbyens park. Under alle omstændigheder bør der gøres noget for at sætte hastigheden gennem Ketting ned, og der kan f.eks. opsættes byporte. Borgerne foreslog at der skydes en tunnel under landevejen. Piksten, brosten og asfalt I landsbyerne er der ofte på et tidspunkt asfalteret, der er ingen fortov eller pladser. I Ketting er Smedegade renoveret og de øvrige veje i Ketting bør, for at skabe sammenhæng i landsbyen, renoveres på samme måde. Der skal i fremtiden søges skabt forløb, der genopretter de oprindelige forløb og dimensioner, samt ske et valg af belægninger der spiller op til de historiske bygninger og samtidig opfylder kravene om tilgængelighed. Afgrænsningen af kørebanen bør ske med natursten. Fordelen ved de oprindelige natursten er, at de kan genbruges uden at de kommer til at se grimme og slidte ud, en egenskab som betonfliserne ikke ejer. Gadeinventar Ved valg af inventar skal der lægges vægt på at vælge en inventarserie der har et klassisk formsprog der spiller sammen med intentionerne om at genoprette landsbyen. Det er en fordel, hvis der kan vælges en serie, der kan opstilles i hele området og gerne anvendes i hele kommunen, således at det i fremtiden vil blive en del af kommunens identitet og skabe mulighed for genkendelighed. Armaturer bør opsættes eller ophænges i samme serie som den der er valgt i Smedegade. Inventaret bør samtidig opfylde krav om: Hærværkssikring. Lave drift- og vedligeholdelses omkostninger. Let at arbejde med (f.eks. affaldstømning og skiftning af dele). Alsidig brugbarhed. Tilgængelighed. Der er kommet mange nye regler, der har til formål at sikre og øge hensynet til miljøet eller lette arbejdet med f.eks. postomdeling og afhentning af skrald. Reglerne er ikke fulgt op af en tilsvarende visuel harmoni. Postkasser uden på bevaringsværdige huse, skraldestativer frit stående på offentlige områder eller i indgangen til husene, antenner osv. repræsenterer i stort antal visuel forurening og er medvirkende til at oplevelsen af smukke byer og bygninger forringes. Belysning Der er udviklet belysning, der er meget strømbesparende, nye lyskilder og lampetyper der gør det muligt at afskrive en investering i belysning over 3-5 år via strømbesparelse. Dette gør, at en investering i ny belysning bliver overkommelig og fornuftig. Følgende krav bør stilles til ny belysning: Hærværkssikring. Lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Let at arbejde med (skiftning af dele). Leverancesikkerhed. Alsidig brugbarhed, den samme lampetype skal kunne monteres højt, lavt, og på væg. Overflødiggøre privat belysning på bygningerne. Skiltning Der kan indrettes erhverv i eksisterende bygninger og der er allerede erhvervsvirksomheder i Ketting. Det er vigtigt at skiltningen til og ved disse erhverv sker i overensstemmelse 8

10 med landsbyens og bygningernes form og dimension. Installationer Der er en tendens til, at vi accepterer opstilling af tekniske installationer hvor som helst og uanset hvor meget de skæmmer omgivelserne, hvis de er en nødvendighed for vores kommunikation eller forsyning. Det betyder, at forsyningsselskaberne har haft uhindret adgang til opstilling af skabe, trække kabler osv. også i de historiske landsbyer. I takt med at beboerne selv har skullet sørge for modtagelse af signaler, er der kommet antenner og paraboler til i bybilledet. Ingen af disse installationer er smukke og der skal arbejdes for at antallet minimeres og/eller opsættes med hensyntagen til omgivelserne: og omkring kirkens arealer ses ligeledes de mest markante store træer. Forud for fældning af træer bør det altid overvejes grundigt. Det tager mange år at erstatte store træer og det grønne billede i en landsby som Ketting kan ændres totalt når bare enkelte træer fældes. I forbindelse med etablering af f.eks. ny legeplads eller andre samlingssteder bør nyplantninger overvejes. Den oprindelige beplantning i haverne har været løvfældende træer og buske. De mange nåletræer i området er efter al sandsynlighed plantet i 1960 og 70érne, hvor de blev moderne. De hører ikke hjemme i den historiske landsby. Der må ikke opsættes paraboler eller antenner på facader eller tage synligt fra offentlig vej, sti eller plads. Forsyningen skal tilbydes kabelført. Kabelføringer på facaden skal så vidt muligt undgås. Er det ikke muligt, skal det ske så lidt synligt og så skånsomt som muligt og i respekt for facaden. Elskabe, telefonskabe og lignende skal placeres så skånsomt som muligt i forhold til facaderne og i respekt for disse. F.eks. skal skabene ikke stå ved siden af en hovedindgang. Ventilationsanlæg, kompressorer, rør til afkast og aftræk må ikke opsættes på bygninger, så det virker skæmmende. Placering af sådanne anlæg skal altid godkendes. Beplantning De store træer i Ketting markerer landsbyens smukt på afstand og etablere fine afgrænsninger i landsbyen. Træerne bør bevares og der bør genplantes hvis det bliver nødvendigt at udskifte dem Afgrænsning mellem vej og grund sker de fleste steder med en klipper løvfældende hæk, mange steder ses stengærde. De mest markante er omkring kirkegården. Ved kirken 9

11 R E G I S T R A N T Fredede og bevaringsværdige bygninger i Ketting

12 Områdegrænse Fredet Bevaringsværdigt Øvrige bygninger Registrant til lokalplan nr

13 12 Registrant til lokalplan 14, oversigtskort med husnumre

14 Smedegade 2 Bevaringsværdige hus i Ketting Registranten der er knyttet til lokalplan nr. 14 har kategoriseret de på kortet viste huse som bevaringsværdige. Efter gennemgang af disse huse forslås det at følgende huse udgår: Kirkevænget, her er bygget et nyt hus. Smedegade: 2, 23, Mejerivej: 2, 3. Ramserl: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 14. Smedegade 23 Kriterierne for, at vurdere at husene ikke længere skal være bevaringsværdige er, at der er foretaget så store bygningsmæssige forandringer, at det ikke længere er realistisk, at de kan tilbageføres til deres oprindelige udseende. Det betyder ikke, at de ikke bør renoveres og restaureres i overensstemmelse med deres oprindelige byggeskik, materialer og udseende. Bevaringsværdige bygninger i lokalplanens område Ramserl 5, , 16. Smedegade 4, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, Mejerivænget 1 Fredede bygninger i lokalplanens område: Kirkevænget 1-3 og 5 Smedegade 15-17, 21, 25, Tinggården 4-15, tidligere Smedegade

15 Ramserl Ketting præstegård Ramserl Er en lille gruppe huse på den anden side af landevejen. Ramserl er en meget fin gruppe huse, smukt placeret i landskabet. Husene ved indkørslen til Ramserl danner port til indkørslen til præstegården Ramserl 18. Selvom husene ikke længere lader sig genskabe er sammenhængen i det lille miljø unikt, der bør derfor tages hånd om husene på en måde der sikrer, at deres placering, volumen og form opretholdes, og der bør i og på husene kun anvendes vinduer og døre, der ved materialer og størrelser harmonerer med husenes alder og form. Husene ligger langs det snoede vejforløb og har ens proportioner; men ombygninger har gjort dem meget forskellige. Ramserl 1 Ramserl 1 Opførelsesår 1827 Til- eller ombygningsår 2004 Bygningens anvendelse Carport. Opførelsesår 1972 Matrikelnummer 113. Matrikulært areal 636 Landzone Ej bevaringsværdigt Ramserl 2 Ramserl 3 Ramserl 2 Bygningens beliggenhed: Ramserl 2 Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1850 Til- eller ombygningsår 1966 Matrikelnummer 71 Matrikulært areal 437 Zone: Landzone Ej bevaringsværdigt Ramserl 3 Ej bevaringsværdigt 14

16 Ramserl 5 Ramserl 5, matrikel nr. 41 Bygningens beliggenhed Ramserl 5 Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1827 Til- eller ombygningsår 1998 Bygning 2: Garage 1-2 køretøjer Opførelsesår 1999 Bevaringsværdigt Ramserl 6 Ramserl 6 Ej bevaringsværdigt Ramserl 7 Ramserl 7 Matrikelnummer 40 Matrikulært areal 1481 Zone Landzone Ramserl 5 Ej bevaringsværdigt Ramserl 10 Ramserl 10 Bygningens beliggenhed: Ramserl 10 Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1877 Til- eller ombygningsår 1967 Bygning 2: Garage 1-2 køretøjer Opførelsesår 1877 Matrikelnummer 105 Zone Landzone Matrikulært areal 626 Bevaringsværdigt 15

17 Ramserl 12 Ramserl 12 Matrikelnummer 31 Bygningens anvendelse Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1850 Bygning 2 - Ramserl 12 Opførelsesår 1850 Bevaringsværdigt Ramserl 14 Ramserl 14 Ej bevaringsværdigt Ramserl 16 Ramserl 16 Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1754 Bygning 2 Bygningens anvendelse Garage 1-2 køretøjer Opførelsesår ej oplyst Bygning 3 Bygningens anvendelse: Udhus 16

18 Smedegade 2, matrikel nummer 34 Opførelsesår 1777 Ombygning 1979 Matrikulært areal 728 Byzone Beskrivelse og vejledning Oprindeligt opført som bindingsværk, huset er forøget med to fag i bredden, der er lagt nyt tag på, det er hævet fra den oprindelige højde. Ombygningerne er så gennemgribende at huset ikke længere er bevaringsværdigt, i den forstand at det ikke er realistisk at det tilbageføres til sin oprindelige udformning. Da der stadig er tale om et gammelt hus, som har væsentlig betydning for gadebilledet kunne forbedringer opnås ved: At oplægge et tegltag At opretholde størrelsen af vindueshuller og isætte vinduer med smalle sprosser. At sætte en hoveddør i gavlen ud mod vejen som oprindeligt. 17

19 Smedegade 4, matrikel nr. 19 Opført 1790 Beskrivelse og vejledning Oprindelig er huset bygget som et syv fag langt gavlhus med halvt afvalmet gavl. Der har været to skorstenspiber; men den ene er fjernet. Begge gavle er grundmurede. De gamle vinduer er udskiftet med termoruder med grove sprosser og hoveddøren er også skiftet. Ellers er det et fint hus, som med en begrænset indsats vil kunne komme til at ligne det oprindelige. 18

20 Smedegade 6 matrikel nr. 24 Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1890 Til- eller ombygningsår 1975 Udhus Opførelsesår 1958 Udhus Opførelsesår 1943 Carport Opførelsesår 1982 Vinkelbygget gård med gavl mod Smedegade, den gavlvendte længe er grundmuret, den har tidligere fremstået med blank mur; men er nu pudset og kalket. Det oprindelige stråtag er afløst af eternitskifer. Beskrivelse og vejledning Den oprindelige tagkonstruktion bør bevares og der kan med fordel lægges stråtag eller vingetegl på taget. Vinduerne i gavlen mod Smedegade bør være ens, og til det gamle hus hører vinduer med enkelt glas, smalle sprosser og de kan med fordel forsynes med koblede rammer for at opnå større isoleringseffekt. Der bør overvejes en anden placering af parabolen. 19

21 Smedegade 8 Matrikelnummer 45Arealer Matrikulært areal 374 Et lille næsten kvadratisk hus sandsynligvis frastykket Smedegade 6. Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1880 Beskrivelse og vejledning Et gammelt hus med denne tagtype bør ikke forsynes med ovenlysvindue. Med husets størrelse burde lys til tagetage være taget ind i gavlenderne. 20

22 Smedegade 10 Bygningens beliggenhed Smedegade 10 Bygningens anvendelse Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Opførelsesår 1890 Til- eller ombygningsår 1999 Matrikelnummer 63 Matrikulært areal 313 Zone Byzone Beskrivelse og vejledning Er et grundmuret gavlhus med tegltag og halv afvalmede gavle. Der har oprindelig været to skorstenspiber. Huset har oprindelig fremstået med blank mur af gule stem; men er nu kalket. Huset har fine hjørneliséner der udgår fra en tjæret sokkel og ender i en muret gesims. Murhullerne er fladbuede med torammede vinduer med tre ruder i. Dog er gavlvinduet i overgavlen trerammet med vandret afsluttet murhul. 21

23 Smedegade 12 Matrikelnummer 12, Matrikulært areal 1011 Zone: Byzone Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1800 Til- eller ombygningsår 1994 Beskrivelse og vejledning Gavlvendt grundmuret hus. Huset er opført som bindingsværk formentlig omkring 1800, den oprindelig konstruktion ses nu kun i gavlen. Huset fremtræder nu i blank mur med gule sten over en tjæret sokkel. Murhullerne er fladbuede med torammede vinduer med trerudede rammer. Til ejendommen hører den gamle smedje, en grundmuret bygning med afskåret hjørne. Den har tegldækket tag og murede helgavle. En muret gesims under taget forbindes af et fladt muret bånd. Murhullerne er fladbuede med smårudede jernvinduer. 22

24 Smedegade 14 Matrikelnummer 25, Matrikulært areal 621 Byzone Beskrivelse Vejledning Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår 1909 Garage 1-2 køretøjer Opførelsesår

25 Tinggåden Tidligere Smedegade Matrikel nr. 55 Boliger Oprindelig kro, rejsestald Opført 1868 Fredet Beskrivelse Kroen er omdannet til boliger. Bygningerne har mange smukke detaljer. Der er under vinduerne en trukket profileret sålbænk og en stor profileret gesims under taget. Den har oprindelig stået med blank mur; men er senere kalket. Mange detaljer er bevaret trods den ændrede brug, bl.a. kørestaldens port og jernvinduerne. 24

26 Smedegade Matrikel nr. 187 Tidligere skole. Opført 1822 Beskrivelse og vejledning Bygningen er grundmuret med to store gavlkviste, teglhængt tag med halvvalm og to kasseformede skorstenspiber i rygningen. Der er en forsænket altan i gårdsidens tagflade. Facaderne er gul blank mur, der afsluttes med en kalket gesims under taget. Ældre fotos viser et stråtækket tag med teglhængte gavlkviste. Huset har nu tag af tegl. Husets ældste murhuller er afsluttet med vandrette halvstensstik mens de senere murhuller i gavlkvistene er afsluttet med fladbuede stik. Vindueshullerne er placeret uden hensyn til placeringen af vinduerne i stueetagen. Trods de mange ombygninger er skolebygningen bevaringsværdig, en stor markant bygning overfor kirken. Bygningen vil vinde meget ved isætning af traditionelle vinduer og døre. Ældre fotos viser vinduer med korspostvinduer, med torudede underrammer og enrudede overrammer. Ved oplægning af nyt tag bør tagetagen indrettes, så ovenlys kan undgås. 25

27 Smedegade 9, matrikelnummer 77 Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Opførelsesår: 1900 Til- eller ombygningsår 1979 Udhus opførelsesår 1900 Matrikulært areal 2885 Zone Landzone Beskrivelse og vejledning Fritliggende hus med udbygning i stor have. Huset er grundmuret, oprindeligt med en toetages bygning mod Smedegade og én etage med trempel vinkelret på. Kalket med tjæret sokkel. Taget er dækket med skifer. Hjørneliséner med rustikafelter, tilsvarende dekoreret med felter over og under vinduerne. Der er indsat termovinduer, hvoraf en del er udført med samme opdeling som de oprindelige. 26

28 Smedegade 11, matrikel nr. 99 Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus og erhverv Opførelsesår 1928 Til- eller ombygningsår 2006 Udhus Opførelsesår ej oplyst; men sandsynligvis samtidig med stuehuset. Matrikulært areal 5210 Zone Byzone Beskrivelse og vejledning Stuehus mod Smedegade med to bagvedliggende tidligere avlsbygninger. Der grundmurede hus har en midterplaceret gavlkvist. Taget er beklædt med eternitskifer. Boligen er påvirket af bedre byggeskik traditionen, som er en grundform der har taget udgangspunkt i den traditionelle byggeskik. Alternativet til tagbeklædningen ville derfor være røde vingetegl. 27

29 Smedegade 13, matrikelnummer 17 Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår: formentlig omkring 1800 Til- eller ombygningsår, ej oplyst Udhus Opførelsesår ej oplyst Matrikelnummer 17 Matrikulært areal 475 Zone Byzone Beskrivelse og vejledning Bygningen har otte fag med stråtag, heltag med halvvalm, på rygningen kragetræer. Der har oprindelig være to skorsten, på den sløjfedes plads sidder tv antenne. Huset har været bindingsværk, men de er med tiden blevet grundmuret. Oprindeligt har huset haft to rammede vinduer med seksrudede vinduer, de er gennem tiden blevet udskiftet med forskellige slags vinduer. Over døren er en kvist og i nordgavlen en luge. De store trerudede vinduer bør udskiftes med husets oprindelige vinduer og hoveddøren gives en traditionel udformning. Den manglende skorsten bør reetableres. 28

30 Smedegade 15-17, Matrikel 27 og 36 Bygningen er fredet Beskrivelse og vejledning Oprindeligt ti fag i én enhed; men de tre nordligste blev udskilt i 1798, senere fulgte et fjerde fag. Huset har oprindeligt været af bindingsværk; men er efterhånden omsat til grundmur. Taget er stråtækt, nr. 15 har halvvalm og nr. 17 har helvalm. Huset bærer præg af at der er to ejere, et så fint og velbevaret hus burde ved samarbejde mellem ejerne bringes tilbage således at især facaden mod Smedegade fremstår som én samlet bygning. Det er en god idé, at der ved indretning af huse, der har haft hovedindgang mod gaden, tages hensyn til dette, så den kan opretholdes, 29

31 Smedegade 21, matrikelnummer 32 Bygningens anvendelse: Fritliggende enfamilieshus Opførelsesår: omkring 1800 Udhus 2 Opførelsesår ej oplyst Matrikelnummer 32 Matrikulært areal 443 Byzone Bygningen er fredet Beskrivelse og vejledning Stråtækt nifags bindingsværkshus, i langsiden mod Smedegade afsluttes bindingsværket af gesims under taget. Langsiden mod haven er afløst af grundmur. De fleste af husets vinduer er torammede med seksrudede rammer. Vinduerne til venstre for hoveddøren respekterer løsholterne, i modsætning til de øvrige vinduer. Ved vindues udskiftning bør den oprindelige opdeling efterleves og de noget klodsede skorsten bør erstattes med skorsten der passer til huset 30

32 Smedegade 25 Bispegåden Matrikel nr. 1 Bygningen er fredet Opført 1776 formentlig af Herrefoged Bendix Matthiesen Flere af bygningerne er fredet. Beskrivelse Den fredede hovedbygning er Kettings mest spændende og uspolerede bygning. Sammen med hovedbygningen er også vinkelbygningen og de to småbygninger fredet. De udgør en fin helhed. Avlsbygningerne har stor rumdannende virkning. 31

33 Kirkevænget 1-3 Matrikelnr. 108 Ejendommen er fredet Beskrivelse Vinkelbygget ejendom i én etage med toetages gavlkvist mod Kirkevænget og en tofags kvist mod gården. Hele ejendommen står i gule flensborgsten med tjæret sokkel og en muret gesims under stråtaget. Ejendommen er indenfor de sidste år smukt restaureret. 32

34 Kirkevænget 5 Matrikelnummer 185 Formentlig opført i slutningen af 1700-årene. Ejendommen er fredet Beskrivelse og vejledning Kirkevænget 5 er en 10 fag dyb galvvendt bygning med stråtag med halvvalm i begge gavle. Af den oprindelige bygninger er kun bevaret de fem bagerste fag, denne del af huset står stadig i bindingsværk. De forreste fag står i grundmur med gule sten. Vejledning Bygningen er meget forsømt og ubeboet, til trods for at den er en af Kettings mest bevaringsværdige bygninger. En gennemgribende restaurering er nødvendig, hvis huset skal reddes. 33

35 Ramserl 18 Matrikel 61 Fredet Opført 1802 til præstegård Præstegården er ikke medtaget i lokalplanens område. Beskrivelse Den smukke præstegård er ikke med i lokalplanen; men den er medtaget i denne registrant fordi dens smukke vedligeholdelse, de mange detaljer og fine småhuse kan tjene som gode eksempler på hvordan huse i området bør bevares og restaureres. 34

36 Mejerivej 1 Matrikel nr. 47 Beskrivelse og vejledning Bygningen var oprindeligt bindingsværk, nu er den delvist sat om til grundmur. Det eneste der er bevaret ved huset er det form og det stråtækte tag. Huset ville vinde meget ved at få genoprettet den oprindelige fagopdeling og isat vinduer der passer til husets alder og byggestil. Det lidt høje udhus bør have en tagdækning der passer til hovedhuset, det kunne hvis ikke stå være et almindeligt paptag. 35

37 O R D L I S T E Længehuset, er de huse som har langsiden placeret langs gaden. Længehuset har ofte været beboet af flere generationer, (bestået af flere boliger) men uden at dette kan ses som skel i bygningen udefra. Længehuset er typisk symmetrisk opbygget omkring et frontespiece. Længehusene har ofte en stor bygningsdybde. De fleste længehuse har oprindelig haft lader og stalde bag hovedhuset og ofte store have- og gårdanlæg. Gavlhuset, er de huse som er orienteret med gavlen mod gaden. Gavlhusene er ofte mindre end længehusene. Oprindelig er de fleste af husene bygget til håndværkere eller handlende og har rummet både værksted/butik og bolig, ofte til to generationer. Gavlhuse må ikke forsynes med kviste fordi det ødelægger husets oprindelige form. Huse fra perioden har tilføjet en ny bygningstype til landsbyerne, det er oftest fritliggende villaer med en større bygningsvolumen og større etagehøjde. I denne periode brydes facadelinjen og forhaverne opstår. Kendetegnende for den nye villastil er brugen af gavlkviste, bygningsfremspring og verandaer. Efter 1910 vender man tilbage til en stil præget af regionale traditioner, hjemstavsstilen (jf. dansk Bedre Byggeskik ). Tagform Saddeltag, symmetriske tagflader fra tagryggen, i landsbyerne ofte med en taghældning på 45 grader. Mansardtag, tagfladen brydes med to hældninger. Den nederste del af taget kan være næsten lodret, for at give en bedre udnyttelse af tagrummet. Opskalkninger ved tagfoden (fig. 1) Inddækning af en hovedgesims (fig. 1) Tag med udhæng, (fig. 2) Rygningen, rygningssten på tegltage på gamle huse bør rygningsstenene lægges i mørtel. (fig. 3) 36

38 Skorsten, på flere bygninger er skorstenene taget ned i forbindelse med tagomlægninger eller fordi de har været nedslidte. Det er en stor fejl fordi skorstenen er en meget vigtig del af husenes profil og udseende. Skorsten kan, hvis de ikke bruges til deres oprindelige formål, meget fint bruges til udluftning fra bad, emhætte og lignende. Fra oven benævnes skorstenens dele som: Gesims. Bånd. Skaft. Sokkel. Kviste og ovenlys Frontespiece, de gamle længehuse havde oprindelige en frontispice midt på bygningens langside, størrelsen af frontispicen er afhængig af husets længde og højde; men altid med smukt afstemte proportioner. Gesims, afslutter muren op mod taget. Ofte er det sådan at jo større hus og velstand jo mere detaljeret er gesimsen. Facader Flere af landsbyernes bygninger har kalkede facader mod gaden og blank mur 4 på bagsiden. Ukalkede flader på bygningerne viser mange steder forfald og de kan med fordel gives en behandling med mørtel: Der skelnes mellem flere forskellige former for mørtelarbejder: Pudsning Svumning Vandskuring Berapning Filtsning Navnene dækker over forskellige overfladebehandlinger der alle egner sig til en efterfølgende kalkning. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer, det er holdbart, billigt og bruges både til opmuring, fugning og pudsning af murværk, det er en stor misforståelse at der skal tilsættes cement Blank mur er når murstenene står synlige uden behandling, det har været udgangspunktet for de fleste bygninger som nu er kalkede eller malede.

39 Kalkmørtel blandes i forholdet 1:3 (én del kalkmørtel og tre dele sand). Erfaringer viser at der kan opnås de bedste resultater og at det er muligt at få en tilstrækkelig stærk og sej mørtel, der kan anvendes uden at der dannes revner.) Kalket eller malet, de mest karakteristiske bygninger i landsbyerne er kalket hvide, der skal fortsat anvendes kalk på facaderne. Sålbænk, er en bygningsdel under vinduerne, der får vandet til at dryppe ned på jorden uden at løbe ned ad muren. Facadeudsmykninger, det har været et udtryk for mode og skiltning med velstand når facaderne er forsynet med facadespring Sokkel, er den bygningsdel der bærer huset, i landsbyerne er den oftest tjæret sort og står i skarp kontrast til det hvidkalkede murværk. De gamle huse har såkaldte syldsten som sokkel. Det er granit der enten står rå eller er groft tilhugget. Vinduer og døre Vinduesrammer (overkarm) Sidehængte Rammestykke Kitfals Tværpost Hjørnebåndshængsel Rumpestabel Hjørnebånd Sprosser. Sidekarm Lodpost Underkarm Koblede rammer med enkeltglas og forsatsruder ligeledes med enkelt glas er en effektiv måde at forbedre isoleringen af vinduer i gamle huse. Den ideelle afstand mellem glaslagene i vinduer er 28 mm og ved denne afstand opnås en bedre isolering end termoruder. Samtidige har de koblede rammer den fordel, at de oprindelige dimensioner i vinduet kan bevares. 38

40 Maling, dækkende maling, er den oprindelige overfladebehandling af vinduer i gamle huse. Stik, over vinduer, døre og portåbninger har gamle huse murede stik, der bærer muren ovenfor. I moderne byggeri ilægges en hel betonbjælke eller lignende, som får bygningen til at se helt anderledes ud. Det er vigtigt at opretholde de gamle byggetraditioner i gamle bygninger og ikke forfalde til hurtige løsninger der ændrer bygningens udtryk. Døre De gamle døre i landsbyerne er ofte meget flotte og dekorerede. Døren har været et af de signaler beboerne af husene kunne bruge til at fortælle om velstand og et ordentligt hjem. Dørene er fortsat en vigtig del af bygningen og gamle døre bør repareres og restaureres. Bygningerne forandres totalt ved isætning af en dør af ny model. Det er også vigtigt at de gamle huse bevarer deres butiksdør mod gaden, for derved at styrke livet i gaden. Porte, der er en del faste porte tilbage i landsbyerne eller de kan spores ved, at der mange steder fortsat sidder rester af hængslerne i murværket. Profilering og udsmykning, af træværk i døre og vinduer har skiftet gennem årene, her ses en profil af en lodpost fra ca Gennem tiden er profileringen blevet simplere og simplere og de ældste døre og vinduer kendes på den rige profilering. De ældste vinduer i landsbyerne har stadig blysprosser, men er ellers erstattet af træsprosser. De forskellige profileringer kendetegner en stilperiode, (rokoko, barok og klassicisme.) Mange vinduer må formodes at være moderniseret fra korspostvinduer (tv.) med små ruder til en klassicistisk model. (th) her er profileringen opretholdt. 39

41 Torammet vindue Korspostvindue Flagvindue Berlinervindue Flere oplysninger Der er lettilgængelige oplysninger og vejledninger om alt vedrørende gamle huse, reparationer og vedligeholdelse: Raadvadcentret Litteratur Huse i Ketting, planstyrelsen 1989 Hæftet er meget nyttigt til at skaffe mere viden om de omtalte bygninger Bygningssynets rådgivning, telefonrådgivning mandag telefon Bygningskulturelt Råd Borgergade 111 Postboks 9065, 1022 København K Tlf: , Fax: info@bygningskultureltraad.dk Henvendelser om fredede bygninger: Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade København K Telefon Fax

42 41