Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen"

Transkript

1 Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen

2 Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup DKR.nr: ISBN: April 2012 Kopiering tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 1 RESUME OG RESULTATER... 2 METODE OG DATAINDSAMLING... 3 BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 5 LAVERE TOLERANCE... 7 RETSPRAKSIS KVINDERS VOLD MOD ANDRE KVINDER VOLDELIGE PIGEGRUPPER ALDER, UDDANNELSE OG ALKOHOL BEHOV FOR ET SÆRLIGT FOREBYGGELSESBLIK? KONKLUSION LITTERATURLISTE... 24

4 1 Indledning og baggrund De seneste ti år er antallet af strafferetlige afgørelser 1 for vold (straffelovens 244 og 245), hvor gerningspersonen er en kvinde, tæt ved fordoblet, mens antallet for mænd i samme periode er steget med 12 pct., jf. nedenstående figur 1. Figur 1. Indeks for udviklingen i strafferetlige afgørelser for vold efter køn (indeks: 2000:100) Indeks Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik Det betyder, at forskellen mellem kønnene de senere år er blevet mindre. Selvom kvinder fortsat kun udgør 1 ud af 10 gerningspersoner dømt for vold, finder DKR, at udviklingen er i øjenfaldende og rejser spørgsmålet, om der skal rettes et særligt forebyggelsesblik på kvindelige voldsudøvere. Med denne analyse ønsker DKR at belyse de mulige årsager til udviklingen i antallet af voldsdomme til kvinder, for på den baggrund at vurdere, hvorvidt der er tale om et problem, der giver anledning til, at der rettes et særligt forebyggelsesblik på voldsudøvende kvinder. 1 Strafferetlige afgørelser er både fældende afgørelser samt frifindelser, tiltaleopgivelser m.v.

5 2 Resume og resultater Rapporten er baseret på data fra Danmarks Statistik, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Den viser, at: Den primære årsag til stigningen i voldsdomme til kvinder er, at anmeldelsestilbøjeligheden for vold begået af kvinder er tredoblet siden , mens den for mænd er steget med 18 pct. Stigningen i anmeldelsestilbøjeligheden skyldes hovedsageligt, at danskerne generelt har fået en lavere tolerance over for vold og fysiske angreb, som særligt rammer episoder, der sjældent blev anmeldt tidligere, fx vold begået af kvinder, samt en mindre tendens til, at kvinder oftere begår alvorligere vold og vold med en medgerningsperson. Ud fra alternative kilder, der ikke påvirkes af anmeldelsestilbøjeligheden (offerundersøgelser og selvrapporteringsundersøgelser), kan der ikke identificeres en signifikant stigning i omfanget af vold begået af kvinder. Der er ingen indikation på, at der er sket ændringer i retspraksis eller retssystemets behandling af kvinders voldssager i perioden Omfanget af voldelige pigegrupper (tre eller flere piger sigtet i forening for vold) steg frem mod 2007, men er siden hen faldet til samme leje som i starten af 00 erne. Episoder med voldelige pigegrupper udgjorde i 2010 cirka 4 pct. af alle episoder med kvindelige voldsudøvere. Cirka 70 pct. af ofrene for kvindevold er kvinder. Niveauet har ligget stabilt henover perioden Voldsaktiviteten blandt kvinder topper i 16-års-alderen, mens den for mænd topper i 19-års-alderen. I forebyggelsesøjemed er der gode erfaringer med at oprette pigespecifikke tilbud, hvor gruppeaktiviteter og dialog kan baseres på pigernes behov og interesser. Kommuner, der oplever problemer med voldsudøvende piger, kan overveje at oprette tværgående fora, hvor medarbejdere, der arbejder med pigerne kan udveksle erfaringer, modtage kompetenceudvikling mv.

6 3 Metode og dataindsamling Med udgangspunkt i fire typer af data vil en række mulige årsager til stigningen i antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde, blive undersøgt. De fire typer af data er: Data om antallet af strafferetlige afgørelser i perioden fra Danmarks Statistik. Sigtelsesdata fra Rigspolitiets sagsstyringssystem POLSAS, der indeholder alle sager, hvor en kvinde har været sigtet for overtrædelse af straffelovens 244 og 245 i perioden Data fra offerundersøgelserne om andelen af personer udsat for vold fra hhv. en kvindelig og mandlig gerningsperson i perioden til Øvrige data/kilder: Sundhedsstyrelsen og selvrapporteringsundersøgelserne gennemført af Flemming Balvig. På baggrund af data undersøges, hvorvidt følgende årsager kan tillægges en betydning for stigningen: Lavere tolerance over for kvinder, der begår vold En af de hyppigst brugte forklaringer på stigningen i antallet af voldsdomme til kvinder er, at vi er blevet mindre tolerante overfor vold og derfor hyppigere anmelder sager med kvindelige voldsudøvere (se fx Malmborg & Hansen 2003: 10; Kongstad 2008: 15). Derfor skal det undersøges: o o Hvorvidt der kan findes evidens for, at anmeldelsestilbøjeligheden særligt for vold begået af kvinder har været voksende de senere år. Hvorvidt en eventuel ændring i anmeldelsestilbøjeligheden kan tilskrives en ændring i karakteren af den vold kvinder begår. Ændring i retspraksis og retssystemets behandling af voldssager De senere år er der blevet vedtaget en række stramninger af straffelovens voldsparagraffer 2. Det kan have betydet en ændring i retspraksis og retssystemets behandling af voldssager, der særligt rammer den form for vold kvinder typisk begår. Derfor skal det undersøges: 2 Set ved diverse voldspakker vedtaget i 1994, 1997 og 2002.

7 4 o o Hvorvidt der kan findes evidens for, at der sket en ændring i retspraksis på voldsområdet mellem 2000 og Hvorvidt der kan findes indikationer på, at retssystemet behandler voldssager anderledes i dag end for ti år siden. Kvinder bruger oftere vold mod andre kvinder Af rapporten Vold i Danmark - Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet (2011), som DKR har offentliggjort i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, fremgår det, at antallet af unge kvinder i alderen år, der henvender sig på skadestuerne som følge af en voldsskade, er vokset med 84 pct. fra 1995 til Flere kvindelige ofre kan være et tegn på flere kvindelige gerningspersoner. Derfor skal det undersøges: o Hvorvidt der er evidens for, at kvinder i dag i højere grad end tidligere udøver vold mod andre kvinder. Flere unge kvinder begår vold i grupper En undersøgelse fra 2004 viser, at 42 pct. af de vilde piger, som begår vold og kriminalitet, indgår i en pigegruppe af en art (Wittendorff & Malmborg 2004: 10). Samtidig viser en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, at en tredjedel af de unge i kriminelle grupper er piger (Pedersen & Lindstad 2011: 54). Derfor skal det undersøges: o Hvorvidt der findes evidens for, at omfanget af kvinder i teenagealderen, der udøver vold i grupper, er vokset. Alder, uddannelse og alkoholforbrug Man ved, at kriminalitetsfrekvensen er højst blandt unge, og at der er en sammenhæng mellem alkoholindtag og vold. Samtidig viser tidligere undersøgelser, at unge kvinder, som ikke er i gang med en uddannelse eller er i arbejde, har større sandsynlighed for at blive dømt for personfarlig kriminalitet (Christoffersen et al. 2011: 69). Derfor skal det undersøges: o o o Hvorvidt der er sket en stigning i antallet af kvinder i den mest kriminalitetsaktive alder (15-24 år). Hvorvidt der er sket en stigning i antallet af unge kvinder, der ikke er i arbejde eller i gang med en uddannelse. Hvorvidt der er sket en ændring i kvinders brug af alkohol. Afslutningsvis vil det blive vurderet, hvorvidt der er behov for at rette et særligt forebyggelsesblik mod voldsudøvende kvinder.

8 5 Beskrivelse af udvikling Fra 2000 til 2010 er antallet af strafferetlige afgørelser for vold (straffelovens 244 og 245), hvor gerningspersonen er en kvinde steget fra 442 i 2000 til 875 i 2010, dvs. en stigning på 98 pct. I samme periode er stigningen blandt mænd på 12 pct. Den disproportionelle vækst har betydet, at kvindelige gerningspersoner udgør en stadigvæk større andel af alle, der dømmes for vold, jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i antallet af strafferetlige afgørelser for vold (straffelovens 244 & 245) efter køn samt procentdelen af afgørelser, hvor gerningsperson er en kvinde % % Antal afgørelser % 6% 4% Kvinders procent % % Mænd Kvinder Kvinders andel Kilde: Danmarks Statistik Fra 2000 til 2010 er andelen af afgørelser, hvor gerningspersonen er en kvinde, steget fra omkring 6,5 pct. til 11 pct. Udviklingen er imidlertid ikke jævnt fordelt for alle aldersgrupper. Således er stigningen mere markant for de årige. Blandt de årige, der blev dømt for vold i 2000, var 7 pct. kvinder. I 2010 var det cirka 15 pct., jf. figur 3.

9 6 Figur 3. Udviklingen i antallet af strafferetlige afgørelser for vold ( 244 & 245) efter køn samt procentdelen af afgørelser, hvor gerningsperson er en kvinde år % 16% % Antal afgørelser % 10% 8% 6% Kvinders procent 500 4% 2% % Mænd Kvinder Kvinders andel Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og 3 viser, at stigningen i andelen af afgørelser, hvor gerningsperson er en kvinde, dels er drevet af, at antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder har været jævnt stigende siden 2000 og dels, at antallet blandt mænd er faldet fra omkring midten af 00 erne. Det er værd at bemærke, at trods en kraftig stigning i antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder, så udgør kvinder fortsat kun ca. 1 ud af 10 voldsgerningspersoner.

10 7 Lavere tolerance En af de flittigst brugte forklaringer på, hvorfor vi har set en stigning i antallet af kvinder, der dømmes for vold, er, at vi er blevet mindre tolerante overfor vold generelt. Denne faldende tolerance har betydet, at sager med kvindelige voldsudøvere hyppigere anmeldes (Kongstad 2008: 15; Malmborg & Hansen 2003: 13). Derfor skal det undersøges, om anmeldelsestilbøjeligheden, særligt for vold begået af kvinder, har været voksende de senere år. Når man undersøger anmeldelsestilbøjeligheden over tid, er det vigtigt at holde sig for øje om den øgede anmeldelsestilbøjelighed alene er et udtryk for, at volden har ændret karakter, og/eller om der er tale om en anderledes reaktion på at blive udsat for vold? (Balvig & Kyvsgaard 2009: 2). Tabel 1 nedenfor baserer sig på oplysninger fra offerundersøgelser, hvor man spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, om de har været udsat for kriminalitet. I den forbindelse spørger man også, hvorvidt den kriminalitet man har været udsat for, er blevet politianmeldt. Tabel 1. Procent af de voldsudsatte, der har politianmeldt volden set i forhold til, om gerningspersonen var en mand eller en kvinde, og Mandlig gerningsperson+ 38 % 45 % Kvindelig gerningsperson++ 10 % 33 % Alle % 44 % Kilde: Balvig & Kyvsgaard (2009) Man anmelder da vold, side 10 + = 5,162, f = 1, p = 0,023*, ++ = 6,143, f = 1, p = 0,013*, +++ = 7,313, f = 1, p = 0,007 ** Tabel 1 viser, at der er sket en signifikant stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold begået af både mænd og kvinder. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at mens anmeldelsestilbøjeligheden er steget med 18 pct. for vold begået af mænd, er der sket mere end en tredobling i anmeldelsestilbøjeligheden for kvinder. Spørgsmålet er, om den kraftige stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for kvindelige voldsudøvere er et udtryk for en ændret karakter af kvinders vold?

11 8 Det vides fra andre undersøgelser, at alvorligere vold oftere anmeldes end simpel vold (se fx Balvig & Kyvsgaard 2011: 54). Figur 4 viser, at stigningen i antallet af sigtelser mod kvinder for alvorligere vold 3 er stærkere end for simpel vold. Figur 4. Indeks for udviklingen i voldssigtelser 4 mod kvinder for hhv. simpel og alvorligere vold (indeks: 2001: 100) Simpel vold Alvorligere vold Kilde: POLSAS Udviklingen indikerer, at kvinders vold kan være blevet grovere. Denne betragtning skal ses i lyset af, at anmeldelsestilbøjeligheden er steget særligt for den mildere form for vold, der ikke medfører synlige mærker eller fysiske skader (Balvig & Kyvsgaard 2009: 19). Hvis udviklingen i figur 4 derfor (alene) var drevet af ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden, burde den kraftigste vækst være sket i forhold til sigtelser for simpel vold og ikke alvorligere vold, som det er tilfældet 5. En del af forklaringen på den stigende anmeldelsestilbøjelighed over for kvindelige voldsudøvere kan dermed være en mindre forskydning i alvorlighedsgraden af kvinders vold. Et andet aspekt ved vold, der påvirker tilbøjeligheden til at anmelde, er antallet af gerningspersoner. Vold begået af flere personer (gruppevold) anmeldes hyppigere end vold begået af én gerningsperson (ibid.:9). 3 Straffelovens 245 om alvorligere vold, også kaldet kvalificeret vold, vil som oftest blive taget i anvendelse, såfremt der er anvendt våben, fx geværer, pistoler, økser, knive mv., eller der er kastet med genstande, der kan påføre ofret ikke uvæsentlige skader. 4 En begrænsning ved sigtelsesdata er, at en sigtelse kun kan registreres, såfremt en voldsepisode er blevet anmeldt eller på anden vis er kommet til politiets kendskab, og derfor kan udviklingen i sigtelser være påvirket af ændringer i anmeldelsesmønstre. 5 Det skal bemærkes, at visse former for alvorligere vold, fx knivvold, oftere anmeldes i dag end i Derfor kan det ikke med sikkerhed siges, at udviklingen i figur 4 er et udtryk for, at kvinders vold er blevet alvorligere.

12 9 Figur 5 viser, at antallet af kvinder, der sigtes i forening med en eller flere medgerningskvinder, er steget særligt frem mod Figur 5. Antal sigtelser mod kvinder, der begår vold hhv. alene og i forening med en eller flere medgerningskvinder samt andelen af sigtelser i forening Antal sigtelser Kilde: POLSAS Sigtet alene Sigtet i forening Andel sigtet i forening 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Procentdel sigtet i forening At flere kvinder begår vold i forening, kan ligeledes bidrage til at forklare den stigende anmeldelsestilbøjelighed over for vold begået af kvinder. Balvig & Kyvsgaard, der undersøger udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden, finder, at selvom ændringer i karakteren af den vold, der begås, kan forklare en del af den stigende anmeldelsestilbøjelighed, kan det langt fra forklare den hele (Balvig & Kyvsgaard 2009: 13). De peger på, at danskerne har fået en skærpet holdning overfor vold og fysiske overgreb som fænomen. Det kommer blandt andet til udtryk i situationer og overfor personer, som kun i ringe grad blev anmeldt til politiet tidligere. Det gælder fx i forhold til vold begået af kvinder, værtshusslagsmål og vold begået af en partner. Udviklingen kan ifølge forfatterne ses som et udslag af en endnu mere generel mulig tendens til øget værd- og værdisætning af den personlige fysiske integritet og sundhed i samfundet (ibid.:13). Tilbage står, at en tredobling i anmeldelsestilbøjelighed overfor vold begået af kvinder, der alt andet lige betyder, at tre gange så mange voldssager med kvindelige gerningspersoner, kommer til politiets kendskab, synes at bidrage væsentligt til at forklare væksten i antallet af kvinder, der dømmes for vold. 6 At udviklingen i figur 5 ikke blot er et udtryk for en ændret anmeldelsesadfærd underbygges af det forhold, at anmeldelsestilbøjeligheden overfor gruppevold generelt set er vokset mindre end hvis der kun er én gerningsperson (Balvig & Kyvsgaard 2009: 9).

13 10 Ud fra de foreliggende data er det ikke muligt at bestemme, hvor meget udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden præcist bidrager til at forklare stigningen i antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder. Man kan i midlertidig ved at betragte alternative kilder til at beskrive omfanget af vold, som ikke påvirkes af anmeldelsestilbøjeligheden, få et indtryk af i hvor høj grad udviklingen i voldsdomme, er drevet af forhold, der er (mere eller mindre) uafhængige af reelle ændringer. Det være sig enten anmeldelsestilbøjeligheden og/eller retssystemets behandling af voldssager. Det sidste undersøges i næste kapitel. Offerundersøgelser og selvrapporteringsstudier To alternative kilder skal fremhæves her: offerundersøgelserne og ungdomsundersøgelserne (selvrapporteringsstudier). I offerundersøgelserne bliver interviewpersonerne bedt om at angive køn på gerningspersonen, hvis de har været udsat for vold. Af figur 6 fremgår det, at andelen af respondenter, der angiver at have været udsat for vold fra en kvinde, har ligget et sted mellem 0,1 og 0,2 pct. fra 1995 til Figur 6. Procent der har været udsat for vold begået af en kvinde inden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, (med angivelse af 95 % s sikkerhedsgrænser) Procent 0,40% 0,35% 0,30% 0,25% 0,20% 0,15% 0,10% 0,05% 0,00% Kilde: Offerundersøgelserne 8 7 Det skal bemærkes, at antallet af respondenter, der angiver at have været udsat for kvindevold svinger mellem 12 og 23, hvilket betyder, at selv små ændringer i antal mellem de enkelte år får stor procentvis betydning. 8 Offerundersøgelserne fra er baseret på færre respondenter end de øvrige år, hvilket gør statistiske vurderinger af omfanget af kvindevold betydeligt mere usikkert.

14 11 Det fremgår af figur 6, at sikkerhedsintervallerne de enkelte år er overlappende, hvilket fortæller, at der ikke er sket en signifikant udvikling i andelen af personer, der angiver at have været udsat for vold begået af en kvinde. Dermed kan det ikke på baggrund af offerundersøgelserne med sikkerhed fastslås, at der skulle være sket en stigning i omfanget af vold begået af kvinder. Ud fra sikkerhedsintervallerne kan antallet af personer i befolkningen, der blev udsat for vold fra en kvinde i 2010 med 95 pct. sikkerhed fastslås til at ligge mellem personer. Der er i Danmark lavet en række selvrapporteringsundersøgelser blandt 8. og 9.-klasses elever, der er sammenlignelige over tid. Den seneste påviste, at andelen af piger som på den ene eller anden måde har været involveret i slagsmål, steg en smule fra 1999 til 2005, men siden hen er faldet igen, så niveauet i 2010 var det samme som i 1999 (Balvig 2011: 42). Tilbage står, at det ikke er muligt at identificere en signifikant stigning i omfanget af vold begået af kvinder ud fra offerundersøgelser og selvrapporteringsstudier. Dermed fremstår anmeldelsestilbøjeligheden som en afgørende forklaring på væksten i antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder. Inden der konkluderes endeligt, er det dog nødvendigt at undersøge, hvorvidt væksten kan tilskrives ændringer i retspraksis og retssystemets behandling af voldssager med kvindelige gerningspersoner.

15 12 Retspraksis Det er blevet fremhævet, at stramninger af voldsparagrafferne kan have betydet, at mindre alvorlig vold, der ikke tidligere medførte en strafferetlig sag, i dag bliver optaget i retssystemet. I og med kvinder primært begår mildere vold kan en sådan ændring tænkes at have haft særlig betydning for kvindelige gerningspersoner. I 2002 vedtog Folketinget voldspakken. Den indeholdte en lang række skærpelser af straffeloven, herunder den seneste ændring af voldsparagrafferne. Det fremgik imidlertid af bemærkninger til lovforslaget, at voldspakken alene sigtede på en skærpelse af straffens længde (Justitsministeriet 2011: 2f). Henover perioden er der således ikke sket en ændring af loven, der påvirker anvendelsesområdet for straffelovens 244 og 245. Tærsklen for, hvornår vold er strafbart, er således ikke blevet ændret som følge af vedtagelser i Folketinget. I perioden er ganske få almindelige voldssager blevet prøvet ved højesteret. Det skete blandt andet i 2004 og I den ene sag 9 fastslog højesteret, at straffen skulle gøres ubetinget, mens højesteret i den anden sag 10 ændrede landsrettens afgørelse om ubetinget fængsel til en betinget dom (Dybdal 2011). Kendelserne fra højesteret har ikke haft betydning for voldsparagraffernes anvendelsesområde, men for strafudmålingens fastsættelse. Henover observationsperioden er der ikke sket væsentlige ændringer i andelen af voldssigtelser mod kvinder, der fører til hhv. fældende afgørelse 11, frifindelse eller påtaleopgivelse, hvorfor der umiddelbart ikke er indikationer på, at politiet eller domstolene skulle behandle voldssigtelser mod kvinder betydelig anderledes i dag end for 10 år siden 12. Samlet set er der ikke evidens for, at der er sket en ændring i retspraksis som følge af lovændringer eller kendelser fra højesteret, og der er umiddelbart ikke tegn på væsentlige ændringer i retssystemets behandling af voldsigtelser mod kvinder. Dermed kan en ændring i retspraksis og/eller retssystemets behandling af voldsigtelser ikke bidrage betydeligt til at forklare, hvorfor flere kvinder dømmes for vold. 9 UfR UfR Sigtede er fundet skyldig og har fået enten en ubetinget dom, betinget dom, bøde, tiltalefrafald eller en foranstaltningsdom. 12 Der kan spores en lille stigning i andelen af fældende afgørelser fra 62 pct. i årene til 64 pct. i årene , mens andelen af frifindelser i samme periode er faldet fra 8 pct. til 7 pct. og andelen af påtaleopgivelser er faldet fra 30 pct. til 28 pct. kilde: POLSAS.

16 13 Kvinders vold mod andre kvinder DKR offentliggjorde i sommeren 2011 sammen med Statens Institut for Folkesundhed rapporten Vold i Danmark - Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Heraf fremgår det, at antallet af unge kvinder i alderen år, der henvender sig på skadestuerne som følge af en voldsskade, er vokset med 84 pct. fra 1995 til I samme periode er antallet af unge mænd i alderen år, der henvender sig på skadestuen som følge af en voldsskade vokset med 6 pct., jf. figur 7. Figur 7. Indeks over udviklingen i antallet af henvendelser til skadestuerne som følge af vold efter køn og aldersgruppe. (Indeks 1995: 100) Mænd år Mænd 25+ Kvinder år Kvinder 25+ Kilde: Helweg (2011) Vold i Danmark - Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Partnervolden i Danmark er faldet gennem de senere år (Helweg-Larsen et al. 2010: 32). Den mere eller mindre konstante stigning i antallet af henvendelser fra unge kvinder med voldsskader, jf. figur 7, kan altså ikke umiddelbart tilskrives øget vold fra mandlige partnere. Forklaringer må findes andetsteds. Figur 8 viser, at kvinder gennem 00 erne oftere er blevet sigtet for vold mod både andre kvinder og mænd. Stigningen er nogenlunde proportionel for begge køn, hvorfor den andel kvindelige ofre udgør, har ligget mere eller mindre stabilt omkring 70 pct.

17 14 Figur 8. Antal sigtelser for vold begået af en kvinde efter offerets køn samt procentdelen af sigtelser hvor offeret er en kvinde Antal sigtelser Kvinde Mand Kvindelige ofres andel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinders andel Kilde: POLSAS Kigger man udelukkende på ofre i alderen år, ses samme tendens som for alle ofre, dog udgør kvinder en større andel af ofrene i denne gruppe, jf. figur Figur 9. Antal sigtelser for vold begået af en kvinde mod personer i alderen år efter offerets køn samt procentdelen af sigtelser hvor offeret er en kvinde Antal sigtelser Kvinde Mand Kvindelige ofres andel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinders andel Kilde: POLSAS 13 Det kan hænge sammen med en lavere anmeldelsestilbøjelighed blandt unge mænd, der er blevet udsat for vold fra en kvinde.

18 15 Det kan konstateres, at der op gennem 00 erne både er sket en stigning i antallet af unge kvinder, der henvender sig på skadestuen som følge af vold og antallet af sigtelser for vold begået af en kvinde mod andre unge kvinder. Det indikerer, at der er sket en stigning i antallet af unge kvinder, der udsættes for vold af andre kvinder. Dette kan på baggrund af det foreliggende data, dog ikke konkluderes entydigt. Udviklingen kan således også skyldes, at en lavere tolerance og mindre accept over for vold dels har medført, at flere unge kvinde angiver vold frem for fx ulykke som den korrekte årsag til deres skade på skadestuerne, og dels, at de unge kvinder har større tilbøjelighed til at anmelde voldsepisoden. Den lavere tolerance og mindre accept over for vold kan således være en væsentlig faktor for udviklingen både i forhold til unge kvinders henvendelser med voldsskader til skadestuerne og antallet af sigtelser, der rejses mod kvinder for vold. På den baggrund kan det ikke med sikkerhed siges, hvorvidt kvinder oftere udøver vold mod andre kvinder.

19 16 Voldelige pigegrupper De senere år har voldelige pigegrupper fået en del opmærksomhed i offentligheden (Malmborg & Hansen 2003: 10). Hidtil er der imidlertid ikke gjort forsøg på at illustrere udviklingen eller det landsdækkende omfang. I forhold til, at flere kvinder modtager en strafferetlig afgørelse for vold, forekommer det relevant at undersøge, hvorvidt fænomenet med voldelige pigegrupper er tiltagende. En voldelig pigegruppe er i det følgende defineret som tre eller flere piger under 20 år, der sigtes i forening for vold. Figur 10. Antallet af voldssigtelser mod piger (under 20 år), der sigtes i forening med to eller flere medgerningspiger samt antallet af episoder med voldelige pigegrupper Antal sigtelser Antal episoder Antal sigtelser Antal episoder med voldelige grupper Kilde: POLSAS Figur 10 viser, at der fra 2001 til 2007 er sket mere end en tredobling i antallet af voldssigtelser mod piger, der begår vold i forening med to eller flere medgerningspier. Siden 2007 er antallet dog igen faldet, så det ligger under niveauet fra Man ved fra anmeldelsestal, at den simple vold toppede i 2006 og 2007, så udviklingen for voldelige pigegrupper følger til en vis grad den generelle udvikling, men nedgangen er procentvis kraftigere. To mulige forklaringer kan være. 1) Omtale og opmærksomhed på voldelige pige-

20 17 grupper i årene optil 2007 kan have inspireret flere unge piger til denne form for kriminalitet 14 og samtidig fået myndighederne til at rette et særligt blik på problemet. 2) Stigningen i antallet af episoder med voldelige pigegrupper kan have affødt et tiltagende lokalpræventivt fokus, der kan have afbøjet den uhensigtsmæssige udvikling. Det er værd at bemærke, at hvis man betragter antallet af hændelser med voldelige pigegrupper i 2010, er niveauet på 38 incidenter. Sammenholdt med, at der for alle kvinder blev registreret 1011 hændelser i 2010, udgør episoder med voldelige pigegrupper kun cirka 4 pct. af alle sager, hvilket alt andet lige må betragtes som en begrænset andel. Der kan selvfølgelig være episoder med voldelige pigegrupper, som er usynlige, fordi der kun rejses sigtelse mod én eller to fra gruppen. Samlet set er der evidens for, at der frem mod 2007 er sket en vækst i omfanget af voldelige pigegrupper. Det kan dog ikke afvises, at tilvæksten skyldes en tiltagende anmeldelsestilbøjelighed for vold begået af kvinder. Omvendt kan det heller ikke afvises, at udviklingen netop har været en medvirkende årsag til en tiltagende anmeldelsestilbøjelighed for kvinder, da vold begået af flere personer hyppigere anmeldes (jf. Balvig & Kyvsgaard 2006: 9). 14 Det vides fra eksperimentelle studier (Ringsted-forsøget), at sandsynligheden for risikoadfærd øges, hvis den unge har en forestilling om, at andre unge har samme adfærd, uanset om de reelt set har det.

21 18 Alder, uddannelse og alkohol I det følgende vil det blive undersøgt, hvorvidt stigningen i antallet af voldsdomme til kvinder kan forklares af en ændret alderssammensætning, et større antal unge kvinder udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet eller en ændring i kvinders alkoholforbrug. Alderssammensætning Det er veldokumenteret, at den kriminelle aktivitet topper i de unge år (Sorensen 2011: 20; Justitsministeriet 2009: 247). Derfor er det interessant at se, hvorvidt der er sket en ændring i aldersdemografien. Figur 11. Indeks for udviklingen i strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder og kvinder i den mest kriminalitetsaktive alder (15-24 år) (indeks: 2000: 100) Indeks Kvinder år Strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder Kilde: Danmarks Statistik Figur 11 viser, at mens antallet af kvinder i den mest kriminalitetsaktive alder er steget med cirka 10 pct. i perioden 2000 til 2010, er antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder steget med 98 pct. Taget i betragtning, at den kraftigste vækst i strafferetlige afgørelser for vold sker i årene , hvor antallet af kvinder i den mest kriminalitetsaktive alder falder, er der ikke umiddelbart belæg for, at en ændret alderssammensætning kan forklare stigningen i antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder.

22 19 Ikke i gang med uddannelse Unge, der ikke er i gang med en uddannelse, har større risiko for at blive dømt for personfarlig kriminalitet (Christoffersen et al. 2011: 69). Derfor er det værd at undersøge, hvorvidt der er sket en ændring i antallet af unge kvinder, som ikke er under uddannelse eller i arbejde. Figur 12. Indeks for udviklingen i strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder og antallet af kvinder i alderen år, som ikke er i gang med en uddannelse eller i arbejde (indeks: 2000: 100) Indeks Piger (15-19 år) ikke i gang med uddannelse eller i arbejde Strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af figur 12, har antallet af unge piger, der hverken er i gang med en uddannelse eller i arbejde, ligget forholdsvis stabilt fra Derfor er der umiddelbart ikke belæg for, at en ændring i antallet af unge piger uden uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet kan bidrage til at forklare stigningen i antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder. Alkoholforbrug Det er kendt, at der er en stærk sammenhæng mellem alkoholindtag og voldsudøvelse (Balvig & Kyvsgaard 2011: 50; Bislev 2011: 11f). Derfor er det interessant at se, hvorvidt der er sket en ændring i pigers alkoholforbrug.

23 20 Figur 13. Andel, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i sidste uge og i en typisk uge i Procent Procent Piger Drenge Kilde: National Sundhedsprofil Unge 2011: 18, Sundhedsstyrelsen NB: Tallene fra 2008 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige år på grund af en ændret dataindsamlingsmetode. Ej heller tallene fra 2010 er direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige på grund af en ændret dataindsamlingsmetode samt ændringer i spørgsmålsformuleringen. På baggrund af ovenstående data er det ikke muligt at vurdere, om der er tale om en reel stigning i pigers forbrug af alkohol i perioden 2006 til 2010, og dermed er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt en ændring i pigers alkoholforbrug kan forklare stigningen i antallet af voldsdomme. Det, der dog kan siges, er, at forskellen mellem drenges og pigers alkoholforbrug ser ud til at være blevet mindre, ligesom forskellen mellem kønnene er blevet mindre på voldsområdet. Udviklingen indikerer, at vi i disse år ser en ligestilling mellem kønnene, der også slår igennem på risikoområder, hvor drenge og mænd typisk har været dominerende. En væsentlig pointe i den forbindelse er, at bevægelsen både i forhold til alkohol og vold, i høj grad er båret af, at drengene drikker mindre og begår mindre vold, mens pigerne holder et stabilt niveau.

24 21 Behov for et særligt forebyggelsesblik? Kvinders anvendelse af vold er ikke med sikkerhed blevet mere omfattende, men er snarere blevet mere synlig i takt med, at flere sager anmeldes og optages i retssystemet. Det har medført et øget fokus på problematikken, og flere har rettet opmærksomheden mod de særlige udfordringer, der knytter sig til forebyggelse af vold begået af kvinder. Der er en række lighedspunkter mellem mandlige og kvindelige voldsudøvere. For eksempel er der forhold i opvæksten, der forhøjer både mænds og kvinders risiko for at blive dømt for personfarlig kriminalitet, fx vold i hjemmet, skilsmisse, alkoholmisbrug mv. (Christoffersen et. al. 2011: 68f). Mandlige og kvindelige voldsudøvere adskiller sig dog på en række områder. Som det fremgår af figur 14 nedenfor, så topper kvinders voldsaktivitet i 16-års-alderen, mens det for mændenes vedkommende topper i 19-års-alderen. Figur 14. Procentdel med strafferetlige afgørelser for voldsforbrydelser fordelt efter alder og køn, Procent (mænd) 2,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% Procent (kvinder) Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik Aldersforskellen betyder dels, at man skal være opmærksom på, at voldsudøvende piger kan have behov for en målrettet indsats tidligt, og dels, at piger ofte stopper med at være voldelige tidligere end drenge. Annalise Kongstad, der gennemgår domsudskrifter fra 35 sager med voldsudøvende piger, påpeger, at den udløsende faktor for volden ofte er sladder, bagtalelse og kærester (Kongstad 2008: 78). Det betyder også, at unge kvinders vold kan være mere langstrakte forløb, som

25 22 involverer et net af sladder, planlægning, fordækte aftaler samt psykiske og fysiske ydmygelser (ibid.:48). I nogen henseende anses unge kvinders vold derfor også for at være værre og grimmere end unge mænds (ibid.:30). En af grundene hertil er formentligt, at det generelt anses for mindre normalt, hvis en pige slås, end hvis en dreng gør det. Det kan ifølge en rapport fra Københavns Kommune have den konsekvens, at de voldsudøvende piger ender med at blive mere marginaliserede og kommer længere væk fra det normale blandt venindegruppen, end det er tilfældet for voldsudøvende drenge (Vilde Læreprocesser 2008: 8). De risikerer dermed at ende i en mere marginaliseret og isoleret position end jævnaldrende voldsudøvende drenge. Derfor kan der være god grund til at rette en særlig opmærksomhed på piger med voldelig adfærd, selvom problemets omfang er begrænset. I og med vold og kriminalitet overvejende er et mandefænomen, findes der ikke meget viden om, hvorvidt kvinder har brug for andre typer af forebyggelsesindsatser end mænd. En række risikofaktorer spiller en rolle for begge køn, hvilket umiddelbart peger i retning af sammenfaldende behov. Omvendt er voldsudøvende piger i gennemsnit yngre end drenge, hvilket kunne indikere, at tilbud til piger skal rettes til yngre målgrupper. I Københavns Kommune har man gode erfaringer med at arbejde med voldsudøvende piger på gruppebasis i rene pigetilbud (ibid.: 36). Det kan fx ske i forbindelse med eksisterende fritids- og ungdomsklubtilbud. Der er ikke foretaget systematiske evalueringer af effekten af pigespecifikke tilbud, men en af fordelene kan være, at gruppeaktiviteter kan tilpasses pigernes behov og interesser. Samtidig er der mulighed for at centrere dialogen om emner, som kan have særlig betydning for unge piger. En fast kontaktperson kan ligeledes være et vigtigt redskab til at hjælpe unge voldsudøvende piger, ligesom det kan være over for voldsudøvende drenge (ibid.:31). I mange kommuner vil der ofte være relativt få sager med voldelige piger, derfor kan der være behov for at skabe et forum, hvor man samler de erfaringer, der er med gruppen af unge voldsudøvende piger. Her kan fx kontaktpersoner, medarbejdere på skoler, sagsbehandlere, SSP-folk og medarbejdere fra døgninstitutioner, der arbejder med pigerne, mødes, få faglig sparring og arbejde med kompetenceudvikling (ibid.:31). Opsummerende kan det siges, at selvom problemet med voldsudøvende piger kan være særdeles begrænset lokalt, kan der fortsat være god grund til at rette en særlig opmærksomhed mod pigerne, da de kan føle sig mere isoleret og marginaliseret og samtidig opleve, at de tilgængelige tilbud overvejende er tilpasset og indrettet til drenges behov og interesser.

26 23 Konklusion Fra 2000 til 2010 er der sket en fordobling i antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde. Den primære årsag hertil er, at anmeldelsestilbøjeligheden for kvindelige voldsudøvere er tredoblet siden , mens den for mænd er steget med 18 pct. Det har ikke været muligt at identificere en signifikant stigning i omfanget af vold begået af kvinder ud fra alternative kilder, der ikke påvirkes af anmeldelsestilbøjeligheden (offerundersøgelser og selvrapporteringsundersøgelser). Sammenholdt med, at der ikke er sket ændring i anvendelsesområdet for voldsparagrafferne (retspraksis), og umiddelbart ikke kan spores en ændring i retssystemets behandling af voldssager, fremstår anmeldelsestilbøjeligheden som den vigtigste årsag til stigningen i antallet af strafferetlige afgørelser for vold begået af kvinder. Stigningen i anmeldelsestilbøjeligheden skyldes efter alt at dømme, at danskerne generelt har fået en lavere tolerance over for vold og fysiske angreb, som særligt rammer episoder, der sjældent blev anmeldt tidligere, fx vold begået af kvinder, samt en mindre tendens til, at kvinder oftere begår alvorligere vold og vold med en medgerningsperson. At kvinder oftere begår vold med en medgerningsperson afspejler sig i, at omfanget af voldelige pigegrupper steg i observationsperioden. Stigningen topper imidlertid i 2007 for herefter i 2010 at falde til samme leje som i begyndelsen af 00 erne. Episoder med voldelige pigegrupper udgjorde i 2010 cirka 4 pct. af alle episoder med kvindelige voldsudøvere. Der er i observationsperioden ikke sket en ændring i kønsfordelingen blandt ofre for kvinders vold, således har andelen af kvindelige ofre ligget stabilt omkring 70 pct. På den baggrund kan det ikke med sikkerhed siges, hvorvidt kvinder oftere udøver vold mod andre kvinder. Der er ikke fundet evidens for, at der er sket en ændring i alderssammensætning eller omfanget af unge kvinder uden uddannelse eller arbejde, som har haft betydning for omfanget af kvinder, der får en strafferetlig afgørelse for vold. Voldsaktiviteten blandt kvinder topper i 16-års-alderen, mens den for mænd topper i 19-års-alderen. Voldsudøvende piger kan derfor have behov for en målrettet indsats tidligt. I den forbindelse er der gode erfaringer med at oprette pigespecifikke tilbud, hvor gruppeaktiviteter og dialog kan baseres på pigernes behov og interesser. Samtidig kan kommuner, der oplever problemer med voldsudøvende piger, overveje at oprette tværgående fora, hvor medarbejdere, der arbejder med pigerne kan udveksle erfaringer, modtage kompetenceudvikling mv.

27 24 Litteraturliste Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2009) Man anmelder da vold? En analyse af ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, Københavns Universitet, Justitsministeriet Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2011) Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne , Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen Balvig, Flemming (2011) Lovlydig Ungdom, Det Kriminalpræventive Råd Bislev, Maria (2011) Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. Det Kriminalpræventive Råd Christoffersen, Mogens Nygaard, Peter Skov Olsen, Katrine Schødt Vammen, Sarah Sander Nielsen, Jacob Brauner og Mette Lausten (2011): Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:34 Dybdahl Ole, landsdommer, Østre Landsret (2011) Hvad koster en blodtud. Advokaten 9, Helweg-Larsen, Karin, Marie Kruse, Jan Sørensen, Henrik Brønnum-Hansen (2010) Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger af vold mod kvinder, Statens Institut for Folkesundhed Helweg-Larsen, Karin (2011) Vold i Danmark - Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Statens Institut for Folkesundhed og Det Kriminalpræventive Råd Kongstad, A. (2008): Bagatelagtige forhold vedrørende tidligere kærester om piger og vold, København: Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Justitsministeriet (2009) Betænkning 1508 Indsatsen mod ungdomskriminalitet, København, september 2009 Justitsministeriet (2011) Udviklingen i antal anmeldelser og i straffens art og længde for vold, , København Malmborg, E. & Hansen S.P. (2003). Et stresset pigeliv. Ungdomsforskning på RUC, hæfte nr. 1, marts. Tema om Unge & Kriminalitet. Pedersen, Maria Libak & Jonas Markus Lindstad (2011) Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper, Justitsministeriets Forskningskontor Sorensen, David W.M. (2011) Rounding Up Suspects in the Rise of Danish Burglary A Statistical Analysis of the 2008/09

28 25 Increase in Residential Break-ins. The Danish Crime Prevention Council and the Ministry of Justice Sundhedsstyrelsen (2011) National Sundhedsprofil Unge. København Vilde Læreprocesser (2008): Projekt Pigeproblematikken, København Wittendorff, N. M. & Malmborg, E. (2004): Pigeproblemer i kommunerne en kortlægning. UFC Børn og Unge.

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Man anmelder da vold? Balvig, Flemming; Kyvsgaard, Britta

Man anmelder da vold? Balvig, Flemming; Kyvsgaard, Britta university of copenhagen Man anmelder da vold? Balvig, Flemming; Kyvsgaard, Britta Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Balvig, F., &

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Udviklingen i domme til foranstaltning

Udviklingen i domme til foranstaltning Udviklingen i domme til foranstaltning TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 214 ISBN 978-87-9276-66-1 INDHOLD 1. Resumé... 3 2. Indledning... 5 3. Data og metode... 6 3.1.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag Maria Bislev Knivsager i Danmark Bag om statistikken lørdag søndag fredag mandag tirsdag onssdag torsdag Knivsager i Danmark Bag om statistikken Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR

DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR ANALYSER & UNDERSØGELSER Udviklingen i vold begået af kvinder De seneste ti år er antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde,

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer

Læs mere

VOLDEN I DANMARK 1995 OG 2005

VOLDEN I DANMARK 1995 OG 2005 VOLDEN I DANMARK 1995 OG 2005 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard 15000 10000 5000 0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Januar 2006 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Justitsministeriet. Retsudvalg torsdag den 18. september 2008, kl samrådsspørgsmål AK (Alm. del) fra Folketingets. Samrådsspørgsmål AK:

Justitsministeriet. Retsudvalg torsdag den 18. september 2008, kl samrådsspørgsmål AK (Alm. del) fra Folketingets. Samrådsspørgsmål AK: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 1156 Offentligt Justitsministeriet Dato: 17. september 2008 Dok.: RLI40035 Sagnr.: 2008-154-0145 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2013 med særligt afsnit om køn og vold Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig November 2014 Københavns

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-12 Af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2013 Københavns Universitet * Justitsministeriet

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Social pejling og forebyggelse

Social pejling og forebyggelse Social pejling og forebyggelse SSP Furesø 14/11 2013 Lars Holmberg Københavns Universitet Kriminalitet og forebyggelse Hvad forstår vi ved forebyggelse? 1 Et tiltag, som søger at forhindre, at en afvigende/

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. januar 2013 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere