Danskernes forestillinger om kriminalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes forestillinger om kriminalitet"

Transkript

1 Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., 1 DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning: 5 paradokser... 3 Indledning... 4 Paradoks 1: Kriminaliteten falder, men danskerne tror at den stiger... 5 Paradoks 2: Danskerne undervurderer de nære og overvurderer de fjerne lovovertrædelser... 7 Paradoks 3: Danskerne er mere tilgivende over for nogle kriminalitetsformer end andre. 13 Befolkningens accept af at købe hælervarer Befolkningens accept af at komme i slagsmål Befolkningens accept af tyveri på arbejdspladsen Befolkningens accept af sort arbejde Befolkningens accept af at ryge hash Befolkningens accept af at gå over for rødt Paradoks 4: Tidligere straffede skal have en ny chance, men i praksis vil vi ikke give dem det Paradoks 5: Danskerne overvurderer hvor mange der er dømt for kriminalitet Metode

3 SAMMENFATNING: 5 PARADOKSER Rapporten giver et overblik over fem afgørende paradokser, hvor danskernes adfærd og deres opfattelser af problemer og løsninger på det strafferetlige område ikke matcher fakta og statistikker på området. De fem paradokser, som undersøgelsen blotlægger, er: Danskerne tror, at kriminaliteten er steget, mens den reelt stagnerer eller falder Danskerne undervurderer de nære lovovertrædelser men overvurderer de lovovertrædelser, de ikke selv har kendskab til Danskerne er mere tilgivende over for nogle kriminalitetsformer end andre Danskerne mener, at tidligere straffede skal have en ny chance, men vil ikke give dem det i praksis Danskerne overvurderer både hvor mange etniske danskere og hvor mange med anden etnisk oprindelse end dansk, der er dømt for kriminalitet 3

4 INDLEDNING Epinion præsenterer her resultaterne fra undersøgelsen om danskernes forestillinger om kriminalitet. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af kvantitative interview med et repræsentativt udsnit af danskerne. Der er i alt interviewet 1162 personer. Formålet med rapporten er at afdække danskernes forestillinger om risiko for at blive offer for kriminalitet, forestillinger om omfang og udvikling i kriminalitet, forestillinger om gerningsmænd samt tolerance over for tidligere straffede/utilpassede unge og ulovlig adfærd. I rapporten anvendes der PDI-værdier til at belyse, danskernes holdninger om kriminalitet. PDI skal forstås som forskellen mellem de positive tilkendegivelser (enig/meget enig) og de negative tilkendegivelser (uenig/meget uenig). PDI-scoren kan gå fra -100 til 100, hvor -100 indikerer, at alle er uenige i udsagnet, mens 100 tilkendegiver, at alle er enige i udsagnet. Tilkendegivelse Andel Meget enig 22% Enig 10% Hverken eller 15% Uenig 28% Meget uenig 20% Ved ikke 5% 22% + 10% = 32% 28% + 20% = 48% PDI = = -16 4

5 PARADOKS 1: KRIMINALITETEN FALDER, MEN DANSKERNE TROR AT DEN STIGER Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er faldet med 12% i Danmark siden Ligeledes er andelen af borgere, der i offerundersøgelsen angiver at have været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk inden for det seneste år, faldet fra 20% i 2005 til 17% i Alligevel opfatter 50% af danskerne, at kriminaliteten er steget i løbet af de sidste 5 år. 38% mener, at kriminaliteten er på det samme niveau som for 5 år siden, mens kun 10% mener, at der er kommet mindre kriminalitet. Danskernes opfattelse af, at der er mere kriminalitet, stemmer derfor ikke med virkeligheden. Vi opfatter at kriminaliteten stiger, mens det modsatte i virkeligheden er tilfældet. Der er signifikant forskel på mænd og kvinders syn på mængden af kriminalitet nu sammenlignet med mængden af kriminalitet for fem år siden. Kvinderne er således endnu mere tilbøjelige end mændene til at mene, at kriminaliteten er steget. Figur 1: Tror du, at der er mere eller mindre kriminalitet i Danmark i dag end for fem år siden? Alle 10% 38% 36% 14% 3% Mænd 14% 39% 33% 12% 2% Kvinder 1% 6% 36% 38% 16% 3% Op til 34 år 6% 46% 33% 11% 3% år 10% 35% 38% 14% 3% 55 år og derover 1% 12% 33% 36% 15% 3% Grunduddannelse 7% 37% 39% 13% 3% Erhvervsuddannelse 9% 32% 39% 16% 3% Videregående uddannelse 1% 14% 45% 26% 11% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget mindre Mindre Samme niveau Mere Meget mere Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. 1 Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2011): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen 5

6 De unge afviger også signifikant forskelligt fra de øvrige aldersgrupper: De unge er mindre tilbøjelige til at tro, at der er kommet mere kriminalitet, end de midaldrende og ældre. Uddannelsesniveau har ligeledes en betydning: 15% af dem med videregående uddannelser, tror at kriminaliteten er faldet, og er derved den gruppe, hvor flest har det retvisende billede af kriminalitetens udvikling over de sidste 5 år. Det er samtidig blandt dem med en videregående uddannelse at færrest tror, at kriminaliteten er steget. 6

7 PARADOKS 2: DANSKERNE UNDERVURDERER DE NÆRE OG OVERVURDERER DE FJERNE LOVOVERTRÆDELSER Som nævnt overvurderer danskerne generelt mængden af kriminalitet i Danmark. Når der dykkes ned i danskerne vurdering af mængden af de enkelte lovovertrædelser kan vi se, at danskerne overvurderer antallet af lovovertrædelser, de ikke selv har kendskab til og som de alene kender fra medierne. Til gengæld undervurderer danskerne antallet af de mere almindelige lovovertrædelser, det vil sige de lovovertrædelser som der er større sandsynlighed for, at de selv eller personer i deres nærmeste omgangskreds har oplevet. Det betyder, at danskernes trusselsbillede er skævvredet, så de fjerne lovovertrædelser får mere plads i danskernes forestillinger om omfanget af kriminaliteten, end deres omfang reelt berettiger til. De forbrydelser som danskerne overvurderer omfanget af, inkluderer hjemmerøverier, køb af hælervarer, vold samt slåskampe og våben i nattelivet. Omvendt undervurderer danskerne mængden af køb af sort arbejde og tyveri fra arbejdspladsen. Figurerne nedenfor viser danskernes svar på, hvordan danskerne opfatter omfanget af de enkelte lovovertrædelser. Det korrekte svar er markeret med en rød kasse i figurerne. Ifølge tal fra Rigspolitiet har antallet af egentlige hjemmerøverier ligget omkring 25 om året fra 2006 til Antallet af hjemmerøverier er derfor stabilt. 2 Figuren nedenfor viser, at 73% af danskerne tror, at der er sket flere hjemmerøverier de seneste fem år. 18% angiver det korrekte svar: At antallet af hjemmerøverier er på cirka samme niveau nu som for fem år siden. Kun 6% undervurderer antallet af hjemmerøverier. 2 2 Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2011): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen 7

8 Figur 2: Tror du, at antallet af personer som bliver udsat for hjemmerøverier i dag er større eller mindre end for fem år siden? 6% 18% 52% 21% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget mindre Mindre Samme niveau Mere Meget mere Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Ifølge en undersøgelse fra Epinion foretaget i 2012 har under 1% af de unge haft våben med i nattelivet den seneste måned, mens 1% af de unge har været op at slås i nattelivet den seneste måned. Danskerne overvurderer, hvor mange af de unge, der har kniv med i nattelivet: 26% af danskerne overvurderer mængden af unge, der bærer kniv i nattelivet, mens 42% af danskerne overvurderer antallet af unge, der har været oppe at slås i nattelivet. Ifølge den seneste hælerirapport fra Justitsministeriet har 5% købt en vare, som de troede eller havde viden om var stjålet. 3 43% af danskerne svarer korrekt, at næsten ingen (mindre end 20%) har købt hælervarer. Mens i alt 49% overvurderer, hvor mange der har købt hælervarer er det kun 1% af danskerne, der undervurderer mængden af købte hælervarer. Ifølge en undersøgelse fra Rockwoolfonden har 52% af danskerne købt sort arbejde inden for det sidste år. Kun 23% af danskerne gætter korrekt på, at omkring halvdelen (40-60%) har købt sort arbejde inden for det sidste år. I alt undervurderer over halvdelen af danskerne mængden af sort arbejde, mens 17% overvurderer det. 4 Ifølge Det Kriminalpræventive Råds undersøgelse af arbejdspladstyverier har 53% af danskerne mellem 15 og 65 år taget noget med hjem fra arbejdspladsen, uden at aflevere det tilbage. Også når det gælder arbejdspladstyverier undervurderer danskerne omfanget: 23% angiver det korrekte svar, mens 44% undervurderer mængden af arbejdspladstyverier. 5 3 Justitsministeriet (2011): Hæleri. Justitsministeriet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. 4 RockwoolFondens forskningsenhed (2010): De fleste danskere køber sort. Nyt fra RockwoolFondens forskningsenhed, juni Det Kriminalpræventive Råd (2009) "Arbejdspladstyverier", en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Dansk Erhverv, HK Handel og Dansk Arbejdsgiverforening 8

9 Figur 3: Danskernes viden om mængden af lovovertrædelser Hvor mange unge tror du, har haft en kniv med i nattelivet den seneste måned? 1% 66% 20% 5% 1% 6% Hvor mange unge tror du, har været oppe at slås i nattelivet den seneste måned? 52% 32% 8% 2% 6% Hvor mange danskere tror du på et tidspunkt, har købt en vare, som de troede eller havde viden om var stjålet? 1% 43% 34% 11% 3% 1% 7% Hvor mange personer over 18 år tror du, har købt sort arbejde inden for det sidste år? 8% 44% 27% 13% 2% Hvor mange danskere tror du, har taget noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage? 17% 27% 23% 20% 10% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen (0%) Næsten ingen (mindre end 20%) En del (20-40%) Omkring halvdelen (41-60%) De fleste (61-80%) Næsten alle (mere end 80%) Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Vi har i tabellen nedenfor angivet svarfordelingerne for, hvordan forskellige undergrupper af danskere opfatter omfanget af de nævnte kriminalitetsformer. Statistisk signifikante forskelle er markeret med sort skrift. Insignifikante forskelle er markeret med grå skrift. Ser vi først på hjemmerøverier er kvinder mere tilbøjelige til at mene, at der er blevet flere hjemmerøverier. 79% af kvinderne har således denne opfattelse mod 73%. Omvendt er det 19% af mændene der angiver det korrekte svar, at mængden af hjemmerøverier har haft samme niveau de seneste år, mod 16% af kvinderne. 8% af mændene mod 4% af kvinderne tror, at mængden af hjemmerøverier er faldet de seneste år. De midaldrende (35-54 årige) er dem, der er mest tilbøjelige til at overvurdere udviklingen i antallet af hjemmerøverier. Både de unge (18-34 årige) og de ældre (55+ årige) overvurderer udviklingen i mindre grad end de midaldrende. Det er dog stadig en markant andel af de unge og de ældre, der overvurderer udviklingen i antallet af hjemmerøverier. Danskerne med en videregående uddannelse er mindst tilbøjelige til at overvurdere udviklingen i antallet af hjemmerøverier. Den største tilbøjelighed til at overvurdere udviklingen finder vi hos danskerne med erhvervsuddannelse. 9

10 Tabel 1: Danskernes viden om mængden af hjemmerøverier fordelt på undergrupper Meget Samme Meget Mindre Mere Ved ikke mindre niveau Mere Tror du, at antallet af hjemmerøverier i dag er større eller mindre end for fem år siden? Mænd 0% 8% 19% 51% 19% 3% Kvinder 0% 4% 16% 53% 22% 4% Op til 34 år 0% 9% 17% 52% 17% 5% 35 til 54 år 1% 4% 16% 49% 27% 3% 55 år og derover 0% 6% 20% 55% 17% 2% Grunduddannelse 0% 7% 16% 52% 21% 3% Erhvervsuddannelse 1% 4% 16% 49% 26% 4% Videregående uddannelse 0% 7% 23% 55% 12% 3% Note til tabellen: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Det hyppigste svar er markeret med fed skrift. Ser vi på de øvrige lovovertrædelser viser tabel 2 nedenfor, hvor mange danskere inden for de demografiske grupper der under- og overvurderer omfanget. Det er et gennemgående træk, at kvinderne i højere grad end mændene overvurderer omfanget af kriminaliteten. Det er tilfældet i forhold til samtlige undersøgte kriminalitetsformer bortset fra tyveri på arbejdspladsen, hvor der ikke er signifikant forskel på de to køn. Det er samtidig et gennemgående træk, at danskerne med lang videregående uddannelse er mindre tilbøjelige til at overvurdere omfanget af kriminaliteten. Det er tilfældet ved alle de undersøgte kriminalitetsformer undtagen køb af sort arbejde og tyveri fra arbejdspladsen, hvor personens uddannelse ikke har signifikant indflydelse på, om man over- eller undervurderer omfanget. Af de baggrundsvariable, vi har medtaget i denne undersøgelse, er det uddannelsesniveauet der betyder mest for tilbøjeligheden til at over- og undervurdere omfanget af kriminalitetsformerne. Når vi ser på de unges, de midaldrendes og de ældres tilbøjelighed til at under- og overvurdere omfanget af forskellige kriminalitetsformer tegner der sig ikke noget klart billede. De unge er mindst tilbøjelige til at overvurdere, hvor mange unge der har haft en kniv med i nattelivet den seneste måned, mens de midaldrende er mest tilbøjelige til at overvurdere denne kriminalitetsform. De tre aldersgrupper er i praksis lige tilbøjelige til at overvurdere, hvor mange unge der har været oppe at slås den seneste måned (selv om forskellen på aldersgrupperne akkurat er signifikant). De ældre er den gruppe der er mest tilbøjelige til at overvurdere, hvor mange der er hælere. De unge og de midaldrende er noget mindre tilbøjelige til at overvurdere denne kriminalitetsform. Danskerne er som nævnt tilbøjelige til at undervurdere, hvor mange der har købt sort arbejde. Og tallene viser, at det er de ældre der er mest tilbøjelige til at undervurdere omfanget, mens de unge er mindst tilbøjelige til at undervurdere omfanget. Danskerne er også tilbøjelige til at undervurdere, hvor mange der har taget noget med hjem fra deres arbejde uden at aflevere det igen. Her viser resultaterne, at de ældre er meget mere tilbøjelige til at undervurdere problemet end de unge og de midaldrende. 10

11 Tabel 2: Danskernes viden om mængden af lovovertrædelser fordelt på undergrupper Ingen Næsten ingen En del Ca. halvdelen fleste alle De Næsten Ved ikke Hvor mange unge tror du, har haft en kviv med i nattelivet den seneste måned? Mænd 1% 70% 17% 4% 1% 1% 7% Kvinder 2% 62% 23% 5% 2% 0% 6% Op til 34 år 3% 76% 15% 1% 2% 0% 3% 35 til 54 år 1% 64% 22% 6% 1% 1% 6% 55 år og derover 0% 61% 20% 6% 1% 0% 10% Grunduddannelse 2% 67% 17% 5% 2% 1% 7% Erhvervsuddannelse 0% 57% 28% 6% 1% 0% 7% Videregående uddannelse 1% 77% 14% 3% 1% 0% 5% Hvor mange unge tror du, har været oppe at slås i nattelivet den seneste måned? Mænd 0% 61% 25% 6% 2% 0% 5% Kvinder 0% 44% 39% 9% 3% 0% 6% Op til 34 år 0% 51% 37% 7% 3% 0% 1% 35 til 54 år 0% 54% 30% 8% 2% 1% 5% 55 år og derover 0% 51% 29% 8% 2% 0% 9% Grunduddannelse 0% 48% 35% 9% 2% 0% 6% Erhvervsuddannelse 0% 45% 36% 9% 3% 0% 6% Videregående uddannelse 0% 67% 23% 4% 2% 0% 3% Hvor mange danskere tror du på et tidspunkt, har købt en vare, som de troede var stjålet? Mænd 1% 43% 34% 11% 3% 1% 7% Kvinder 0% 39% 38% 12% 5% 1% 6% Op til 34 år 1% 47% 31% 10% 2% 1% 8% 35 til 54 år 1% 49% 31% 9% 4% 1% 4% 55 år og derover 1% 38% 38% 13% 4% 1% 6% Grunduddannelse 0% 43% 32% 10% 2% 1% 11% Erhvervsuddannelse 1% 43% 33% 11% 4% 1% 7% Videregående uddannelse 2% 37% 36% 12% 4% 1% 8% Hvor mange personer over 18 år tror du, har købt sort arbejde inden for det sidste år? Mænd 0% 10% 47% 25% 10% 2% 6% Kvinder 0% 6% 41% 28% 16% 3% 6% Op til 34 år 0% 3% 42% 35% 13% 4% 2% 35 til 54 år 1% 8% 44% 24% 15% 2% 7% 55 år og derover 0% 12% 46% 23% 9% 1% 8% Grunduddannelse 0% 9% 43% 28% 11% 2% 6% Erhvervsuddannelse 0% 7% 44% 24% 16% 2% 7% Videregående uddannelse 0% 8% 45% 29% 11% 3% 4% 11

12 Ingen Næsten ingen En del Ca. halvdelen De fleste Næsten alle Ved ikke Hvor mange danskere tror du, har taget noget fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage? Mænd 0% 18% 27% 23% 17% 11% 4% Kvinder 0% 15% 28% 23% 22% 9% 4% Op til 34 år 0% 12% 22% 21% 26% 16% 2% 35 til 54 år 0% 14% 25% 29% 19% 8% 4% 55 år og derover 0% 23% 33% 19% 14% 6% 5% Grunduddannelse 0% 15% 28% 23% 19% 12% 4% Erhvervsuddannelse 0% 20% 26% 25% 20% 7% 4% Videregående uddannelse 0% 16% 30% 22% 20% 10% 3% Note til tabellen: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Det hyppigste svar er markeret med fed skrift. 12

13 PARADOKS 3: DANSKERNE ER MERE TILGIVENDE OVER FOR NOGLE KRIMINALITETSFORMER END ANDRE Danskerne er meget mere tilgivende over for nogle kriminalitetsformer end de er over for andre. Det fremgår ved at sammenligne PDI-værdierne, som er andelen af danskere, der er enige eller meget enige minus andelen af danskere, der tilkendegiver, at de er uenige eller meget uenige. Figuren nedenfor viser, at danskerne synes at det er helt uacceptabelt at købe hælervarer. Der er 94 procentpoint flere danskere, der er uenige, end der er danskere, der er enige i, at det er i orden at købe hælervarer. Det er også helt uacceptabelt at komme i slagsmål. På trods af at det som beskrevet ovenfor er over halvdelen af danskerne, der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage, er den generelle holdning blandt danskerne, at arbejdstyveri er uacceptabelt: Der er således markant flere danskere, der ikke synes det er i orden at tage noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage, end danskere, der synes, det er i orden at begå arbejdstyveri. Her er svarer vores holdning til, hvad der er acceptabelt at gøre, altså ikke til hvad vi i praksis gør. Vi er heller ikke konsistente i vores syn på sort arbejde: Det er således meget mere acceptabelt at få udført sort arbejde af en privatperson end det er at få udført sort arbejde af et firma. 13

14 Figur 4: Danskernes opfattelse af de forskellige kriminalitetsformer det overordnede blik (PDIværdier) Det er i orden at købe hælervarer -94 Det er i orden at komme i slagsmål Det er i orden at tage noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage Det er i orden at få udført sort arbejde af et firma Det er i orden at ryge hash/cannabis -45 Det er i orden at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen -24 Det er i orden at få udført sort arbejde af en privatperson Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes danskerne at lovovertrædelsen er. Vi vil nedenfor beskrive, om vi som befolkning er enige om, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Det vil vi gøre ved at sammenligne undergruppernes syn på hver af de lovovertrædelser, vi har medtaget i undersøgelsen. Ved denne sammenligning er hele befolkningen markeret med farven rød, køn er markeret med farven blå, alder er markeret med farven grøn og uddannelse er markeret farven gul. Såfremt forskellen på de enkelte undergrupper ikke er statistisk signifikante er søjlerne markeret med farven grå. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT KØBE HÆLERVARER Ser vi på gruppernes opfattelse af køb af hælervarer fremgår det, at der er signifikant forskel på samtlige undergruppers syn på køb af hælervarer. Mænd er mindre tilbøjelige til at acceptere køb af hælervarer end kvinder. De unge under 34 år synes, at det er signifikant mere i orden at købe hælervarer end de øvrige aldersgrupper. Blandt uddannelsesgrupperne, er det dem, der alene har afsluttet en grunduddannelse, der er mest tilbøjelige til a mene at det er i orden at købe hælervarer, mens personer med videregående uddannelse er dem, der i højest grad synes det er uacceptabelt at købe hælervarer. 14

15 Figur 5: Det er i orden at købe hælervarer (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabel synes gruppen at lovovertrædelsen er. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT KOMME I SLAGSMÅL Ser vi på undergruppernes opfattelse af at komme i slagsmål fremgår det, at det alene er alder, der giver en signifikant forskel. De unge er således mere tilbøjelige til at synes, at det er acceptabelt at komme i slagsmål end de øvrige aldersgrupper. Figur 6: Det er i orden at komme i slagsmål (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabet synes gruppen at lovovertrædelsen er. 15

16 BEFOLKNINGENS ACCEPT AF TYVERI PÅ ARBEJDSPLADSEN Ser vi på undergrupper i befolkningens opfattelse af tage noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage, fremgår det, at der er signifikant forskel på hvor tilbøjelige mænd og kvinder er til at tilgive arbejdstyveri. Der er signifikant flere kvinder, der synes det er i orden at begå arbejdstyveri end mænd. Ligesom de lavtuddannede er signifikant mere tilbøjelige til at synes, at det er acceptabelt, end de øvrige uddannelsesgrupper. Figur 7: Det er i orden at tage noget fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabel synes gruppen at lovovertrædelsen er. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF SORT ARBEJDE I forhold til opfattelsen af at få udført sort arbejde af et firma, er der signifikant forskel på mænd og kvinder: Mænd er i højere grad tilbøjelige til at acceptere at få udført sort arbejde af et firma end kvinder. Ligeledes er de midaldrende signifikant mere tilbøjelige til at acceptere at få udført sort arbejde af et firma. 16

17 Figur 8: Det er i orden at få udført sort arbejde af et firma (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes gruppen at lovovertrædelsen er. Når der dykkes ned i lovovertrædelsen at få udført sort arbejde af en privatperson, fremgår det, at der er signifikant forskel på samtlige undergrupper i befolkningens opfattelse. Mænd er mindre tilbøjelige til at acceptere sort arbejde udført af en privatperson end kvinder De unge er med en PDI-værdi på plus 14 tilbøjelige til at acceptere sort arbejde udført af en privatperson. Dem, der har afsluttet en grunduddannelse, har ligeledes en positiv PDI-værdi (6) og er derfor tilbøjelige til at acceptere sort arbejde udført af en privatperson. Figur 9: Det er i orden at få udført sort arbejde af en privatperson (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabel synes gruppen at lovovertrædelsen er. 17

18 BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT RYGE HASH Når der dykkes ned i forbrydelsen at ryge hash/cannabis, fremgår det, at der er markante og signifikante forskelle på befolkningens opfattelse. Hashrygning er således en af de kriminalitetsformer i undersøgelsen, hvor vi som danskere er uenige om, hvorvidt det er acceptabelt eller ej. Kvinder er signifikant mindre tilbøjelige til at acceptere, at nogen ryger hash, end mænd. De unge under 34 år er med en PDI-værdi på minus 12 meget mere tilbøjelige til at acceptere, at nogen ryger hash end de ældre, der med en PDI-værdi på minus 68 mener at det er meget uacceptabelt at ryge hash. Uoverensstemmelsen kan skyldes, at det at ryge hash primært er noget der accepteres i ungdomsårene, mens den almene danskers holdning til hash bliver mere konservativ med alderen. Blandt uddannelsesgrupperne, er det dem, der har afsluttet en grunduddannelse, der i størst omfang mener at det er i orden at ryg hash, men også dem på de videregående uddannelser er kun i moderat grad imod at ryge hash/cannabis. Figur 10: Det er i orden at ryge hash/cannabis (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år år og derover -68 Grunduddannelse -31 Erhvervsuddannelse -58 Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes gruppen at lovovertrædelsen er. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT GÅ OVER FOR RØDT Når der dykkes ned i lovovertrædelsen at gå over for rødt, fremgår det, at der er signifikant forskel på samtlige undergrupper i befolkningens opfattelse. At gå over for rødt er den anden af de 18

19 kriminalitetsformer, vi har med i undersøgelsen, hvor vi som danskere er mindst enige om hvad der er acceptabelt og hvad der er uacceptabelt at gøre. Mænd er mindre tilbøjelige til at acceptere at gå over for rødt end kvinder. De unge mener med en PDI-værdi på plus 23, at det er i orden at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen. De midaldrende er moderate modstandere af at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen, mens de ældre over 55 år synes det er helt uacceptabelt. Blandt uddannelsesgrupperne, er det dem, der har afsluttet en grunduddannelse, der mener det er i orden at gå over for rødt, men også dem på de videregående uddannelser er kun i moderat grad imod at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen. Figur 11: Det er i orden at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen (PDI-værdier) Alle -24 Mænd -30 Kvinder -19 Op til 34 år år år og derover -57 Grunduddannelse -12 Erhvervsuddannelse -39 Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes gruppen at lovovertrædelsen er. 19

20 PARADOKS 4: TIDLIGERE STRAFFEDE SKAL HAVE EN NY CHANCE, MEN I PRAKSIS VIL VI IKKE GIVE DEM DET Når det kommer til at give tidligere straffede en ny chance i livet, er danskerne enige i, at man skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, når man har udstået sin straf. Der er 88 procent point flere danskere, der er enige i udsagnet end der er danskere, der er uenige i udsagnet. Men danskerne er i praksis ikke så tilbøjelige til at give tidligere straffede en chance til. Danskerne er meget utilbøjelige til at ansætte en person, der har begået voldtægt. Der er langt flere danskere, der ikke vil ansætte en person, der har begået en voldtægt, end der er danskere, der vil ansætte en tidligere voldtægtsdømt. Ligeledes er mange imod at ansætte en person, der tidligere er straffet for tyveri. En overvægt af danskerne er imod, at der oprettes et bosted for utilpassede unge i naboejendommen. Endnu flere er imod, at det oprettes ved den lokale skole. Endelig mener de fleste, at arbejdsgiverne bør foretrække en person med en ren straffeattest frem for en tidligere straffet. Kort sagt mener danskerne, at folk der bryder loven skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, når de har udstået deres straf. Så længe de tidligere straffede ikke skal bo i deres nærområde eller arbejde sammen med dem. Vi ser efter Epinions opfattelse her et eksempel på, at en generelt tolerant holdning bliver sat på prøve, når tingene bliver konkrete og kommer tæt ind på livet. Figur 12: Danskernes syn på at give tidligere straffede en ny chance (PDI-værdier) Folk der bryder loven skal have mulighed for at blive en del af samfundet, når de har udstået deres straf 88 Hvis der er få job, burde arbejdsgiverne foretrække en person med en ren straffeattest frem for en tidligere straffet 11 Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i naboejendommen Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge ved den lokale skole Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes på din nuværende arbejdsplads, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for tyveri til stillingen? Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes på din nuværende arbejdsplads, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for voldtægt til stillingen? Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uenige er danskerne i udsagnet. 20

21 Når der dykkes ned i den overordnede betragtning om, at tidligere straffede skal have en ny chance er alle undergrupperne positive. Der er ikke signifikant forskel på nogle af undergruppernes tilkendegivelse over for udsagnet. Figur 13: Folk der bryder loven skal have mulighed for at blive en del af samfundet, når de har udstået deres straf (PDI-værdier) Alle 88 Mænd 89 Kvinder 86 Op til 34 år år år og derover 88 Grunduddannelse 89 Erhvervsuddannelse 83 Videregående uddannelse Selv om danskerne mener, at tidligere straffet skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, er der en overvægt af danskerne, der mener, at arbejdsgivere bør foretrække folk med en ren straffeattest. Dermed mener overvægten af danskerne ikke, at de tidligere straffede bør indgå på lige kår i samfundet som dem med en ren straffeattest. Der er ikke signifikant forskel på nogle af undergruppernes tilkendegivelse over for udsagnet. 21

22 Figur 14: Hvis der er få job, burde arbejdsgiverne foretrække en person med en ren straffeattest frem for en tidligere straffet (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 4 55 år og derover 33 Grunduddannelse 16 Erhvervsuddannelse 8 Videregående uddannelse Når det kommer til danskernes holdning om, hvorvidt de ville have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i naboejendommen er overvægten negativt stemt over for ideen. Forskellen er signifikant forskellig for aldersgrupperne, hvor de middelaldrende (35-54 år) er mest negative, hvilket kan skyldes, at denne aldersgruppe ofte har børn, og måske derfor er mere bekymrede end de øvrige aldersgrupper. Ligeledes er der signifikant forskel på uddannelsesgrupperne, idet dem med grunduddannelse er signifikant mindre negative end de øvrige uddannelsesgrupper. 22

23 Figur 15: Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i naboejendommen (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Et lignende paradoks ses, når vi ser på spørgsmålet om, hvorvidt et bosted for utilpassede unge vil være acceptabelt ved den lokale skole. Også her er der signifikant forskel på alder og uddannelse. Figur 16: Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i ved den lokale skole (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse

24 Endnu et paradoks opstår, når danskerne spørges, hvorvidt de ville kunne acceptere en ansøger, der var dømt for tyveri til en stilling på deres arbejdsplads. Danskerne er overvejende negative over for dette spørgsmål på trods af, at de som tidligere nævnt tilkendegiver, at de mener, at tidligere straffede skal gives en ny chance for at indgå i samfundet. Forskellen er signifikant forskellig for undergrupperne køn og uddannelse. Kvinderne er markant mere negative end mændene over for ideen om at arbejde sammen med en person der tidligere er straffet for tyveri. Ligeledes er de erhvervsuddannede markant mere negative end de øvrige uddannelser i forhold til at arbejde sammen med tidligere straffede for tyveri. Figur 17: Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for tyveri til stillingen? (PDI-værdier) Alle -36 Mænd -29 Kvinder Op til 34 år år år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Endnu et paradoks opstår, når danskerne spørges, hvorvidt de ville kunne acceptere en ansøger, der er dømt for voldtægt. Her er holdningen blot endnu mere negativ. Således er der i endnu lavere grad villighed til at arbejde sammen med en tidligere voldtægtsstraffet sammenlignet med at arbejde sammen med en tidligere tyveristraffet. Der er signifikant forskel på samtlige undergruppers holdning til spørgsmålet. 24

25 Figur 18: Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for voldtægt til stillingen? (PDI-værdier) Alle -79 Mænd -70 Kvinder Op til 34 år år år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse

26 PARADOKS 5: DANSKERNE OVERVURDERER HVOR MANGE DER ER DØMT FOR KRIMINALITET Danskerne tror, at mange flere er dømt for kriminalitet end hvad, der reelt er tilfældet. Dette gælder både når der spørges ind til antallet af personer med dansk oprindelse og når der spørges til antallet af personer med anden etnisk oprindelse end dansk. Ifølge ghettolisten fra 2011 er omkring 3% af beboerne i udsatte boligområder dømt for kriminalitet. I Danmark generelt er det ifølge ghettoen tilbage til samfundet lidt under 1%, der er dømt for kriminalitet. En tredjedel af danskerne gætter på det korrekte svar, nemlig at næsten ingen af beboerne i udsatte boligområder er dømt for kriminalitet. Hele 60% af danskerne overvurderer dog andelen af kriminelle blandt beboerne i ghettoerne. Ifølge beregninger fra Danmarks Statistik er andelen af personer med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet, 4%. Andelen af personer med anden etnisk oprindelse end dansk, der er dømt, er 6%. 6 På trods af at det korrekte svar for begge etniske grupper er næsten ingen (mindre end 20%), er der flere (54%), der sætter krydset ved dette svar, når der spørges til de etniske danskere end når der spørges til personer med anden etnisk oprindelse end dansk, hvor 43% af danskerne sætter kryds ved næsten ingen. Alt i alt tror danskerne altså, at personer med anden etnisk oprindelse end dansk er mere kriminelle end, hvad tilfældet er. Det er således halvdelen (50%) af danskerne, der overvurderer indvandrernes og efterkommernes kriminalitetsrate. Men danskerne overvurderer også de etniske danskeres kriminalitetsrate: 40% af danskerne overvurderer andelen af danskere, der er blevet dømt for kriminalitet inden for det seneste år. 6 Det skal bemærkes, at ghettolistens opgørelsesmetode er forskellig fra Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Beregningerne fra Danmarks Statistisk bygger på antallet af skyldige personer i 2011 og én person kan godt være skyldig flere gange, og indgår dermed som flere skyldige personer. Omvendt bygger tallene fra ghettolisten på antallet af personer som er dømt en eller flere gange én person indgår kun én gang. Dermed oversestimerer tallene fra Danmarks Statistik, hvor mange personer der er blevet dømt i forhold til tallene fra ghettolisten. Tallene fra ghettolisten svarer bedst overens med den spørgsmålsformulering, der er anvendt i spørgeskemaet. 26

27 Figur 19: Danskernes opfattelse af andelen af tidligere straffede Hvor mange beboere i særligt udsatte boligområder "ghettoer" tror du, er dømt for kriminalitet? 35% 37% 15% 7% 1% 6% Hvor mange personer med anden etnisk oprindelse end dansk, tror du, er blevet dømt for kriminalitet det seneste år? 43% 33% 10% 6% 1% 6% Hvor mange personer med dansk oprindelse, tror du, er blevet dømt for kriminalitet det seneste år? 54% 32% 7% 1% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Ingen Næsten ingen En del Omkring halvdelen De fleste Næsten alle Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. 27

28 METODE Datamaterialet fra undersøgelsen stammer fra en kombination af en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel blandt et repræsentativt udsnit af danskerne på 18 år og derover. Der er herudover lavet en telefonisk undersøgelse blandt ældre, som omfattede 125 telefoninterview. Interviewene er gennemført i perioden den 12. november til 23. november Datamaterialet er vejet i forhold til alder, køn og geografi. Resultaterne er derfor repræsentative for den voksne befolkning. Der er i alt indsamlet 1162 besvarelser, hvilket er en smule højere end den normale standard for denne type af undersøgelser. Antallet af besvarelser betyder, at der ved de fleste resultater er en statistisk usikkerhedsmargen på 2-4%. Der er beregnet signifikanstest via Pearsons Chi-Square. Når signifikansniveauet er under 0,05 er beregningen signifikant. 28

29 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. 29

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Spørgeskema - 4. udkast

Spørgeskema - 4. udkast Spørgeskema - 4. udkast Greve Kommune Borgerhed 2012 6. juni 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF.

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE KØBENHAVN Forsvarsministeriet Rapport, september 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2010 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard November 2011 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 Rapport Digital Post 17. april 2015 INDHOLD Hovedresultater Metode Brugerne af Digital Post Brug af Digital Post Opfattelse af Digital Post Forbedringsmuligheder 3 4 5 8 17 24 Hovedresultater

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Tabelrapport...1 2.1 Frekvenstabeller...1 2.2 Krydstabuleringer...3

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området

Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området Rejsekort 28. maj 2013 I de følgende spørgsmål bedes du vurdere en række forhold vedr. kollektiv trafik. Du bedes svare på en skala fra 1-5, hvor 1

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag Maria Bislev Knivsager i Danmark Bag om statistikken lørdag søndag fredag mandag tirsdag onssdag torsdag Knivsager i Danmark Bag om statistikken Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup

Læs mere

Borgermåling om vindmøller i København

Borgermåling om vindmøller i København Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

FRITIDSJOB FOR FREMTIDEN

FRITIDSJOB FOR FREMTIDEN FRITIDSJOB FOR FREMTIDEN EN UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF TIDLIGE ERHVERVSERFARINGER PÅ UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE OG KRIMINALITET BLANDT UNGE FORENINGEN NYDANSKER SANKT PEDERS STRÆDE 28C, 4. SAL 1453 KØBENHAVN

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere