ØST ØST NETAVIS 10 SPILLET FALLIT Mads-sagen. Tønder-sagen. Brønderslev-sagen. Mern-sagen SEPTEMBER > AF VERNE PEDERSEN > POLITISK LEDER

Transkript

1 ØSTJYDEN Socialpædagogerne Østjyllands NETAVIS SEPTEMBER 2011 < 10 NR. < ØSTJYDEN september 2011 KOMMUNALREFORMEN HAR SPILLET FALLIT POLITISK LEDER > AF VERNE PEDERSEN > SEPTEMBER 2011 Mads-sagen. Tønder-sagen. Brønderslev-sagen. Mern-sagen. Alle disse sager er hver for sig frygtelige for de anbragte børn og unge, der er blevet ofre for omsorgssvigt, vold og overgreb fra de mennesker, som egentlig var sat til at beskytte dem og give dem tryghed, omsorg og mulighed for at komme videre i livet på en god måde. Det er helt uacceptabelt, at vores velfærdssamfund har udviklet sig på en måde, hvor de ansvarlige myndigheder ikke har eller ikke prioriterer at bruge de nødvendige ressourcer på at sikre, at anbragte børn og unge får en tryg og værdig opvækst. Men problemet stikker meget dybere end det. Vi kan se i vores lokale område, at det ikke kun drejer sig om anbragte børn og unge. Det er hele det specialiserede sociale område, som er udsat for et massivt økonomisk og politisk pres, som er med til fuldstændigt at underminere vores velfærdssamfund. Vi kan fremhæve en masse lokale sager på handicapområdet, senhjerneskadede-området, psykiatriområdet mv., hvor kommuner tager borgere hjem fra bosteder, hvor de ellers trives og udvikler sig, for blot for at placere dem i egne boliger med sporadisk pædagogisk støtte. Og hvor kommuner skærer ned på bostøtte, lukker væresteder og fyrer socialpædagogiske medarbejdere. Som det fremgår af dette nummer af Østjyden, er KL parat til at gå et skridt videre for at få mulighed for at lade økonomien blive styrende for udviklingen på det specialiserede sociale område. Kommunernes interesseorganisation har indgået en aftale med den borgerlige regering om, at den skal arbejde politisk for at skabe et større lokalpolitisk råderum. Det medfører blandt andet, at kommunerne får mulighed for at lade såvel faglige som økonomiske hensyn indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven. Hvis det forslag bliver vedtaget i Folketinget, betyder det i vores øjne, at kommunerne får frit spil til at lade økonomien blive styrende for de tilbud, som borgerne på det specialiserede sociale område får i fremtiden og det kan få katastrofale konsekvenser for borgernes livskvalitet og muligheder for et værdigt liv. Det vigtigste for os i denne debat er, hvad der er bedst for barnet, den unge, den handicappede, den psykiske syge og andre, der har behov for en særlig socialpædagogisk støtte. Det handler om at prioritere og ville de mest udsatte i samfundet. De grupper, som har brug for, at fællesskabet tager hånd om dem. De mennesker, som ikke har andet talerør. Det handler kort sagt om at ville et velfærdssamfund. Vi mener, at eksperimentet med kommunalreformen har spillet fallit. Og reformen kommer heller ikke til at fungere, selv om kommunerne dækker sig ind under, at de ønsker et kommunalt selvstyre og retten til at prioritere økonomisk på blandt andet det specialiserede sociale område. De sparer og skærer konstant ned og påstår nærmest, at jo billigere tilbuddet til de svageste grupper er, jo bedre er det. Men det holder ikke i virkeligheden. Det handler slet ikke om prisen, men om at borgeren får det rigtige tilbud. Det har alle sagerne desværre vist med al tydelighed. Vores bud er derfor, at det specialiserede sociale område skal organiseres på en helt ny måde. Der skal en helt anden finansieringsmodel til. Den skal sikre, at de mennesker, der har behov for det, får den nødvendige socialpædagogiske hjælp og støtte, så de kan få et værdigt liv. Kun på den måde kan vi få genetableret velfærdssamfundet.

2 ØSTJYDEN > NR. 10 > SEPTEMBER 2011 SÆLGER UD AF KRONJUVELERNE SLs FORMAND BENNY ANDERSEN ER DYBT RYSTET OVER, AT KL HAR INDGÅET EN AFTALE MED DEN BORGERLIGE REGERING OM, AT KOMMUNERNES ØKONOMI FREMOVER SKAL VÆRE BESTEMMENDE FOR HVILKE TILBUD, UDSATTE BORGERE SKAL HAVE. DET ER AT SÆLGE UD AF KRONJUVELERNE I DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM. Aftalen mellem KL og Finansministeriet på det specialiserede sociale område kan blive et totalt opgør med den velfærdstænkning, som har præget danske socialpolitik i de seneste mange år, hvis den bliver vedtaget i Folketinget efter valget. Og det gør Benny Andersen meget betænkelig: - Vi har en servicelov, der grundlæggende bygger på det princip, at myndigheden skal foretage en individuel vurdering af den enkelte borgers behov for særlig støtte, og så skal støtten gives ud fra dette behov. Det er udtryk for et solidarisk menneskesyn, som vi er glade for og stolte af og som vi mener, at vi skal værne om. - Men hvis denne aftale bliver realiseret af politikerne, er det et endeligt opgør med den velfærdstænkning, som serviceloven bygger på. Det betyder, at vi reelt skyller de socialpolitiske kronjuveler ud med badevandet, fastslår forbundsformanden. Det er han meget betænkelig ved. FRATAGER MENNESKER CHANCER Benny Andersen er ikke i tvivl om, at KL med denne aftaler ønsker at få et organisatorisk styringsredskab, hvor økonomien fremover kommer til at spille en langt mere fremtrædende rolle i forhold til kommunernes prioriteringer på det specialiserede sociale område. - Ånden i serviceloven bygger på, at velfærdssamfundet skal kompensere for de særlige livsvilkår, som gælder for vores udsatte grupper hvad enten det er mennesker med handicap eller mennesker med sociale og psykiatriske problemstillinger. - Men hvis denne kompensation fremover bliver styret af kommunernes økonomitænkning frem for at disse menneskers særlige behov, fratager vi disse mennesker muligheder for at kunne mestre større dele af deres egen hverdag. Vi fratager dem reelt muligheden for at udvikle sig og leve et værdigt liv, understreger han og tilføjer: - Det ved KL udmærket godt, men der er bare ingen af de ansvarlige i foreningen, som tør at sige det offentligt. Og jeg er dybt rystet over, at både Socialdemokraternes og SFs kommunale politikere er gået med den til denne aftale. Jeg troede ellers, at de stod for et andet socialpolitisk menneskesyn. INVITERER TIL FORANDRINGER Forbundsformanden slår fast, at SL gerne vil være med til at se på, hvordan hele det specialiserede sociale område kan organiseres på en ny måde. - Nu har kommunalreformen virket i 4 5 år, så det er på tide, at vi stopper op og ser, hvordan den fungerer AFTALE OM KOMMUNERNES ØKONOMI FOR 2012 Den 4. juni indgik KL og regeringen en aftale om kommunernes økonomi for På det specialiserede sociale område ser aftalen således ud: Regeringen fremsætter lovforslag, der tydeliggør det lokalpolitiske råderum og understøtter, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer. Samtidig præciseres det, at såvel faglige som økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven. Regeringen tydeliggør i lovgivningen, at lovligt fastsatte serviceniveauer skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser efter serviceloven. Det tydeliggøres i vejledningen, hvilken vægt udtalelsen fra anbringelsesstedet skal tillægges, samt at de elementer i udtalelsen, der tillægges vægt, er udtalelser om barnets udvikling og trivsel mv. Der iværksættes en række initiativer med henblik på at styrke kvaliteten af ankeafgørelser samt styrke samarbejdet og dialogen mellem kommuner og ankesystem, herunder sker der blandt andet en opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn. Der indføres vejledende tidsfrister i ankesystemet på børnesager med opsættende virkning. Regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse, der skal danne grundlag for forenklinger af serviceloven på voksenområdet, som kan understøtte en helheds- og resultatorienteret indsats og som skal understøtte kommunernes muligheder for at styre og prioritere serviceydelser inden for de givne fysiske rammer. Arbejdet afsluttes i foråret 2012.

3 SEPTEMBER 2011 < NR. 10 < ØSTJYDEN KOMMUNERNE VIL HAVE MULIGHED FOR AT STYRE ØKONOMIEN UDGIFTERNE TIL DET SPECIALISEREDE SOCIALE OMRÅDE ER STEGET MED CIRKA 5 MIA. KR. DE SENESTE SEKS ÅR. DET ER DEN UDVIKLING, KOMMUNERNE VIL HAVE MULIGHED FOR AT VENDE MED AFTALEN MELLEM KL OG FINANSMINISTERIET. Kommunerne kæmper en hård kamp for at få deres budgetter til at hænge sammen på det specialiserede sociale område. Og det kan kun lade sig gøre, hvis de får bedre muligheder for at kunne prioritere indsatserne og dermed styre økonomien. Det siger KL s formand Jan Trøjborg, som desuden er borgmester i Horsens Kommune. - Gennem de seneste år har vi oplevet en dramatisk stigning i udgifterne på det specialiserede sociale område. Samtidig har den borgerlige regering dikteret et skattestop og en nulsumsløsning, som gør det helt umuligt for kommunerne at overholde budgetterne. Derfor har vi i KL prioriteret at få lavet en aftale om, at regeringen skal arbejde for, at kommunerne får nogle bedre værktøjer til at styre den økonomiske udvikling, pointerer formanden og tilføjer: - Jeg vil gerne understrege, at aftalen mellem KL og Finansministeriet ikke er en aftale om besparelser på området. Det er en aftale om, hvordan vi kan sætte en bremse i og få stoppet den eksplosive stigning i udgifterne på dette område. Jan Trøjborg pointerer, at det ikke er anderledes for det specialiserede sociale område end for mange af de andre velfærdsområder, som dagtilbud, folkeskolen og ældreplejen. UDVIKLE KVALITETEN KL-formanden er ikke i tvivl om, at kommunerne både kan fastholde og udvikle kvaliteten af indsatsen på de specialiserede områder i de kommende år, hvis kommunerne får mulighed for i højere grad at inddrage økonomien i prioriteringen af tilbud og ydelser til borgere, der har behov for en særlig hjælp og støtte. For ham handler det om, at kommunerne bliver bedre til at effektivisere indsatserne, således at kommunerne får mere for deres penge. - I min egen Horsens Kommune har vi eksempelvis meget fokus på anbringelse af børn og unge. Vi er i fuld gang med at udvikle vores egne tilbud, som blandt andet indebærer, at vi bygger større kommunale institutioner. På den måde kan vi spare penge på personalekontoen samtidig med, at det giver mulighed for at udvikle nye pædagogiske tiltag i forhold til de børn og unge, der har brug for støtte i deres udvikling. - Samtidig vil vi stramme meget op på vores krav til de pædagogiske opholdssteder, vi benytter os af, således at vi sikrer, at vi får kvalitet i de ydelser, vi betaler for. For der er ikke nødvendigvis den sammenhæng, at de dyreste opholdssteder også er de bedste tilbud til de anbragte børn og unge, fastslår Jan Trøjborg. Han tror derfor også, at det er muligt at udvikle kvaliteten og holde udgifterne nede samtidig. ANKESTYRELSENS ROLLE ÆNDRES En del af aftalen mellem KL og Finansministeriet er også, at Ankestyrelsens rolle skal ændres. Jan Trøjborg fremhæver, at det selvfølgelig stadig skal være muligt for borgerne at anke de afgørelser, som kommunerne tager. Det ændrer ikke ved borgernes retssikkerhed, mener han. Men han ser gerne, at Ankestyrelsen i lighed med kommunerne begynder at inddrage de økonomiske aspekter i de beslutninger, som Ankestyrelsen foretager. - Jeg kan ikke forstå, hvorfor Ankestyrelsen skal være hævet over den virkelighed, som kommunerne arbejder i hver eneste dag. Det vil være godt, hvis Ankestyrelsen også begynder at inddrage de økonomiske aspekter som en del af det grundlag, de tager deres beslutninger ud fra. Det er kommunerne nødt til at gøre hver eneste dag, så derfor er det vigtigt, at Ankestyrelsen arbejder ud fra de samme grundlæggende betingelser, som kommunerne gør, siger KL-formanden. Desuden ønsker KL, at der bliver indført vejledende tidsfrister i ankesystemet på børnesager, således at hverken borgerne eller kommunerne skal vente så længe på en afgørelse i deres sag. SUND DEBAT Afslutningsvis håber Jan Trøjborg, at aftalen mellem KL og Finansministeriet kan være med til at skabe en sund både folkelig og politisk debat om, hvordan vi som samfund vil prioritere vores økonomiske midler. For én ting står helt klart for Jan Trøjborg: vi er som samfund nødt til at gøre noget ved stigningen i udgifterne til det specialiserede sociale område ellers har kommunerne ikke en chance for at overholde deres budgetter.

4 ØSTJYDEN > NR. 10 > SEPTEMBER 2011 RISIKO FOR SVÆKKELSE AF UDSATTE GRUPPERS RETTIGHEDER SELV OM AFTALEN MELLEM KL OG FINANSMINISTERIET KAN GIVE KOMMUNERNE ET STØRRE RÅDERUM TIL AT INDDRAGE ØKONOMISKE ASPEKTER I DERES AFGØRELSER, SÅ ER KOMMUNERNE STADIG BUNDET OP AF SERVICELOVENS FORMÅLSPARAGRAF. MEN DER ER ALLIGEVEL RISIKO FOR, AT AFTALEN KAN SVÆKKE DE UDSATTE GRUPPERS RETTIGHEDER. Kommunerne skal handle økonomisk forsvarligt. Det har de altid skullet og det skal de også gøre i fremtiden. Det har ikke noget med aftalen mellem KL og Finansministeriet at gøre. Men hvis aftalen bliver politisk vedtaget i Folketinget, kommer der en præcisering af, at både faglige og økonomiske hensyn skal indgå i kommunernes afgørelser. Det vil sige, at det bliver gjort tydeligere, at kommunerne kan lade økonomiske hensyn vægte tungere i forhold til deres afgørelser på det specialiserede sociale område. SVÆKKELSE AF RETTIGHEDER Det bekymrer lektor og ph.d. Stine Jørgensen fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet: - Disse grupper af mennesker er i forvejen blandt samfundets mest udsatte grupper, så det er betænkeligt, hvis kommunerne fremover kan lade økonomiske hensyn veje tungere i deres afgørelser i enkeltsager. Der er risiko for, at disse gruppers grundlæggende rettigheder bliver svækket, siger hun og fortsætter: - Jeg kan sagtens forestille mig situationer, hvor kommunale sagsbehandlere eksempelvis sidder og laver indstillinger på anbringelsesområdet og har de stramme økonomiske budgetter liggende i baghovedet. Men her er det vigtigt at slå fast, at kommunerne aldrig må gå under, hvad der er fastsat i serviceloven. En anbringelse skal altid tilrettelægges således, at den er til barnets bedste. Det ændrer denne aftale ikke på. STØRRE PRES PÅ SAGSBEHANDLERNE Stine Jørgensen er ikke i tvivl om, at aftalen kommer til at stille store krav til kommunernes ansvarlighed, fordi aftalen fastslår, at kommunalbestyrelserne kan fastlægge lokalpolitiske serviceniveauer inden for servicelovens rammer. - Sagsbehandlerne kan blive udsat for et stort pres om, at økonomien skal vægte tungt i deres beslutninger, fordi de skal overholde nogle stramme budgetter, som politikerne fastlægger. Det kan komme til at stille dem i store dilemmaer, fordi de stadig er forpligtet til at leve op til servicelovens formålsparagraf, siger Stine Jørgensen og tilføjer: - Derfor kan jeg også være bekymret for, at det bliver de særligt udsatte grupper, der kommer til at betale prisen i form af dårligere tilbud om hjælp og støtte. FASTHOLDE ANKESTYRELSENS ROLLE En del af aftalen er også, at der skal iværksættes en række initiativer med henblik på at styrke kvaliteten af ankeafgørelser og fastsættelse af vejledende tidsfrister for ankesystemets behandling af børnesager. Det initiativ hilser hun velkommen, fordi det er vigtigt at styrke ankesystemet fagligt. Eksempelvis er det en god idé med en opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn. - Men det er vigtigt at understrege, at denne passus i aftalen ikke må være med til at underminere Ankestyrelsens rolle i de sager, der bliver anket, fastslår Stine Jørgensen og tilføjer afslutningsvis: - Det er meget vigtigt, at vi har en stærk Ankestyrelse, som kan vurdere sagerne på det specialiserede sociale område ud fra nogle faglige og juridisk aspekter og ikke ud fra overvejelser om den enkelte kommunes økonomi. Ankestyrelsen skal være garanten for, at kommunerne overholder servicelovens formål og indhold.

5 SEPTEMBER 2011 < NR. 10 < ØSTJYDEN DE FAGLIGE VURDERINGER SKAL STADIG VÆRE AFGØRENDE SERVICELOVENS NUVÆRENDE BESTEMMELSE OM, AT INDIVIDUELLE FAGLIGE VURDERINGER SKAL VÆRE GRUNDLAGET FOR KOMMUNERNES AFGØRELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALE OMRÅDE, SKAL STADIG VÆRE GÆLDENDE OGSÅ I DET FASTSLÅR SOCIALDEMOKRATEN METTE FREDERIKSEN (MF). KL og Finansministeriet har aftalt, at regeringen skal fremsætte lovforslag, der præciserer, at såvel faglige som økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven. Men hvis det står til Mette Frederiksen, så bliver det fortsat individuelle faglige vurderinger, der kommer til at ligge til grund for kommunernes afgørelser på det specialiserede sociale område. - Jeg har stillet socialminister Benedikte Kiær (K) en række spørgsmål i Folketinget i forbindelse med aftalen mellem KL og Finansministeriet. I sine svar har hun forsikret mig, at serviceloven stadig er gældende på området, og at loven til enhver tid overruler kommunernes beslutninger om deres lokale serviceniveauer, siger Mette Frederiksen og fortsætter: - Det betyder, at kommunerne ikke må fravige kravet om, at det skal være individuelle faglige vurderinger, som ligger til grund for kommunernes afgørelser i disse sager. Men hun pointerer, at der alligevel er grund til at have særlig opmærksomhed på, hvad der sker i kommunerne på det specialiserede sociale område i den kommende tid. DEL AF EN SAMLET STRATEGI I øjeblikket tager kommunerne voksne handicappede borgere hjem fra døgntilbud og giver dem et mindre kvalificeret tilbud. Der bliver anbragt færre børn og unge på døgninstitutioner. Og hjælpen i hjemmet bliver skåret drastisk ned. Alt sammen udtryk for massive besparelser i kommunerne i forhold til de mennesker, der har allermest brug for særlig hjælp og støtte. Alle de tiltag er ikke et udtryk for, at den enkelte borger får det tilbud, han eller hun har behov for. - Jeg ser det klart som en del af en samlet strategi, hvor kommunerne prøver at udfordre servicelovens bestemmelser om, at det skal være de faglige vurderinger, der er bestemmende for, hvilket tilbud disse borgere skal have. Jeg siger ikke, at det dyreste tilbud nødvendigvis er det bedste. Det afgørende er ikke prisen, men at den enkelte borger får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. - I øjeblikket vender tingene den anden vej rundt. Kommunalpolitikerne melder nogle besparelser ud, og så skal kommunen finde de tilbud til de udsatte borgere, der er økonomi til. Derfor ser jeg det også som en del af en samlet strategi fra regeringens side, hvor den arbejder målrettet på at skære ned på ydelserne på det specialiserede sociale område, siger folketingsmedlemmet og tilføjer: - Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden holder øje med, om kommunerne overholder serviceloven. VIL FASTHOLDE PRINCIPPET Mette Frederiksen understreger, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at ændre på det grundlæggende princip i serviceloven om, at det skal være de faglige vurderinger, der ligger til grund for afgørelserne. - Hvis regeringen vil have gennemført de ændringer, som KL og Finansministeriet har besluttet, så bliver det sammen med Dansk Folkeparti. Det vil Socialdemokraterne under ingen omstændigheder lægge stemmer til, fastslår Mette Frederiksen. Mette Frederiksen kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om Ankestyrelsens rolle bliver forandret i fremtiden. Hun vil afvente og se, hvordan det område udvikler sig i praksis. Men hun siger afslutningsvis, at det vil være udmærket at få indført nogle vejledende retningslinjer for tidsfrister i ankesystemet i forhold til børnesager, fordi det er svært for kommunerne at agere i et system med så lang sagsbehandlingstid.

6 ØSTJYDEN > NR. 10 > SEPTEMBER 2011 GÅR PÅ KOMPROMIS MED FAGLIGHEDEN AARHUS KOMMUNE HAR I ØJEBLIKKET IKKE DE NØDVENDIGE ØKONOMISKE RESSOURCER TIL AT SIKRE, AT DE UDSATTE GRUPPER FÅR DE TILBUD, DE HAR BEHOV FOR. DET BETYDER, AT KOMMUNEN ER NØDT TIL AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED FAGLIGHEDEN PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALE OMRÅDE. Efter at foråret har budt på endnu en sparerunde med fyringer af personale og nedskæringer i tilbud og aktiviteter for brugerne på det specialiserede sociale område, erkender formanden for socialudvalget Claus Thomasbjerg (SF), at kommunens standard på området ligger lavt. - Vi er en kommune i vækst, og det betyder blandt andet, at vi får flere brugere på voksen-handicap området. Samtidig har vi færre økonomiske ressourcer at gøre godt med, og det går ud over den faglige kvalitet af indsatsen. Det kan jeg ikke nægte, siger Claus Thomasbjerg og tilføjer: - Og det har jeg det rigtig dårligt med, fordi de voksne med handicap ikke får mulighed for at have et ordentligt liv, hvor de får den nødvendige hjælp i hverdagen. De får heller ikke mulighed for at tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Det er ikke værdigt. Men han har svært ved at se andre veje ud af problemerne lige nu, fordi Aarhus Kommune er bundet af regeringens skattepolitik og nulløsning, som alle andre kommuner i landet er det. NY STRATEGI PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET De samme problemstillinger gør sig gældende på anbringelsesområdet. Her er der også sket store forandringer på baggrund af de seneste års begivenheder på området. Mads-sagen og de store besparelser har været medvirkende til, at kommunen har udviklet en ny strategi på anbringelsesområdet. - Vi er ved at vende udviklingen. Jeg ved godt, at der er blevet nedlagt en række døgntilbud på anbringelsesområdet, men det skyldes ikke, at vi anbringer færre børn og unge, end vi gjorde tidligere. Det handler om, at vi har udviklet en ny strategi, hvor vi flytter fokus fra døgninstitutioner til anbringelser i plejefamilier og netværk. - Det betyder, at vi arbejder med at gribe tidligere ind i problemfamilierne og anbringer børnene i plejefamilier i stedet for på døgninstitutioner. Jeg synes, det er en rigtig udvikling, under forudsætning af, at børnene ikke er så socialt og kognitivt skadet, at de har behov for et andet og mere vidtgående tilbud, siger socialudvalgsformanden og tilføjer: - Men vi skal selvfølgelig døgnanbringe de børn og unge, der har behov for det. Det skal der ikke herske tvivl om, og jeg er meget bevidst om, at det måske ikke altid sker i øjeblikket på grund af den stramme økonomi. KRÆVER LANDSPOLITISKE FORANDRINGER For Claus Thomasbjerg er der ikke så meget nyt i aftalen mellem KL og Finansministeriet. Formuleringen om, at såvel faglige som økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven, kan han genkende helt tilbage til Jeg synes, det er en glidebane, men den udvikling har været i gang i kommunerne i lang tid, så på den måde får det ikke så stor betydning for kommunerne. Økonomien bliver i forvejen vægtet højt i mange sager på det specialiserede sociale område, siger han og fortsætter: - Vi har i stedet for brug for en ny politik på landsplan, hvor kommunerne får mulighed for at give de udsatte borgere de tilbud, de har behov for i stedet for at bruge midlerne til skattelettelser. Vi skal opprioritere velfærdssamfundet og nedprioritere at favorisere de mennesker, der i forvejen har deres på det tørre.

7 SEPTEMBER 2011 < NR. 10 < ØSTJYDEN Han peger desuden på, at der skal ske en omfordeling af skatteressourcerne, således at kommunerne får en større del af skatteprovenuet frem for staten, fordi det er kommunerne, der har ansvaret for at føre lovgivningen ud i livet. Og det er det, der ikke hænger sammen i øjeblikket. BYRÅDETS PRIORITERINGER Derudover erkender Claus Thomasbjerg, at der også ligger en politisk udfordring for byrådet i at prioritere de økonomiske midler. Og her er han meget opmærksom på den problemstilling, at det specialiserede sociale område ikke har den samme takstmodel, som børn og unge, skolerne og ældreområdet har. Det betyder, at de økonomiske ressourcer ikke automatisk følger med, når der kommer flere kunder i butikken, som de gør på de andre områder. Og det er én af grundene til, at socialforvaltningen skulle ud i en ny sparerunde her i foråret. - Jeg kunne godt ønske mig, at vi havde samme model på det specialiserede sociale område, fordi det ville give os bedre muligheder for at opfylde borgernes ønsker og behov. Men på den anden side må vi også erkende, at der samlet set ikke er flere penge at gøre med så hvis vi skal have flere ressourcer på det specialiserede sociale område, skal de tages fra de andre store velfærdsområder, som også har oplevet store besparelser gennem de senere år. Så spørgsmålet er, hvor vi skal lægge snittet, siger Claus Thomasbjerg og tilføjer afslutningsvis: - Men der skal ikke herske tvivl om, at jeg vil kæmpe meget for, at det specialiserede sociale område bliver tilgodeset i de kommende forhandlinger om næste års budget, og det er der også bred opbakning til i byrådet. Så jeg har en tro på, at vi kan få løftet området fra 2012, således at vi igen kan få fokus på udvikling frem for afvikling af det specialiserede sociale område.

8 ØSTJYDEN > NR. 10 > SEPTEMBER 2011 RANDERS HENTER HANDICAPPEDE BØRN HJEM TIL FAMILIEPLEJE TO HANDICAPPEDE SØSKENDE BLIVER SKILT FRA HINANDEN, HVIS DET LYKKES RANDERS KOMMUNE AT FINDE PLEJEFAMILIER TIL DEM. To plejefamilier søges til to handicappede børn. Randers Kommune arbejder intenst på at finde plejefamilier til to handicappede børn med udenlandsk baggrund, som hidtil har været anbragt på en døgninstitution. Afdelingsleder for Socialafdelingen i Randers Kommune, Sine Louise Iversen, forklarer her, hvorfor kommunen ønsker at trække børnene hjem fra institutionen og anbringe de to børn i hver sin plejefamilie. - Vi vurderer, at de to søskendes behov er så forskellige, at det ikke vil kunne rummes i den samme familie uden at gå på kompromis med ønsket om de nære voksenrelationer. BØRN MED FORSKELLIGE BEHOV Hun fortæller, at de to børn fortsat befinder sig på institutionen. En egentlig afgørelse om at flytte børnene vil først blive truffet, når eventuelle familier er grundig undersøgt og vurderet i forhold til den konkrete opgave med det konkrete barn. - Alle forhold omkring begge børn vil blive vurderet. Det er jo to forskellige børn med forskellige behov. Vi har valgt at afsøge mulighederne for, om der eventuelt kan findes plejefamilier til disse børn, siger Sine Louise Iversen. Hun tilføjer, at kommunen ved afgørelsen vil lægge vægt på både fordele og ulemper for barnet ved institutionsanbringelsen contra anbringelse hos den konkrete plejefamilie. - Derfor er det ikke muligt at foretage en konkret afgørelse, før der findes en plejefamilie, og vi kender de nøjagtige omstændigheder omkring en anbringelse hos denne plejefamilie, siger Sine Louise Iversen. Hvis familiepleje ender med at blive den løsning, kommunen vælger, vil plejefamilierne blive tilbudt både kurser og supervision, som retter sig specifikt mod den opgave, de tager på sig. Sine Louise Iversen afviser ikke, at Randers Kommune vil vælge at ansætte plejefamilierne som kommunale familieplejere. INGEN SPAREØVELSE Byrådet i Randers Kommune har i foråret 2010 vedtaget en genopretningsplan for handicapområdet som følge af et større merforbrug på området. På børneområdet har politikerne sat et sparemål på de forebyggende foranstaltninger på kroner i 2010 voksende til 1,7 millioner kroner i Og det mål forventer vi at opfylde, fastslår Sine Louise Iversen. Hun siger samtidig, at ønsket om eventuelt at flytte de to handicappede børn fra institution til familiepleje ikke er en spareøvelse. - Det udspringer af en generel holdning hos os om, at det er afgørende for børn og unge, at de kan tilbydes et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne. Sine Louise Iversen mener i øvrigt også, at en anbringelse i plejefamilie vil være i overensstemmelse med servicelovens bestemmelse om, at støtte til børn skal være til barnets bedste. 69 børn med handicap fra Randers Kommune er pt. anbragt uden for hjemmet. Tallet dækker kun børn, der hører ind under socialafdelingen. Det har været svagt faldende de seneste tre år, oplyser Sine Louise Iversen.

9 SEPTEMBER 2011 < NR. 10 < ØSTJYDEN PROBLEMATISK AT SKILLE SØSKENDE AD Lilli Bach forventer, at de kommende plejefamilier bliver klædt godt på med kurser og supervision. DET ER ET VOLDSOMT INDGREB AT ANBRINGE TO HANDICAPPEDE SØSKENDE I HVER SIN PLEJEFAMILIE, SOM RANDERS KOMMUNE ØNSKER DET. - I Barnets reform bliver det slået fast, at søskende så vidt muligt skal blive sammen, fordi det giver ar på sjælen, når man skiller søskende ad, siger Lilli Bach. Lilli Bach er familieplejer, formand for Familieplejernes Landsudvalg og medlem af bestyrelsen for Socialpædagogerne Østjylland. Hun finder grundlæggende, at kommunens beslutning om at skille de to søskende ad, er et meget voldsomt indgreb. Efter hendes mening skal en række betingelser opfyldes, hvis flytningen til en plejefamilie skal blive til gavn for børnene. - Der er jo en grund til, at børn bliver anbragt på en institution, men institutionen har åbenbart gjort det så godt, at de nu kan være i familiepleje. Man må gå ud fra, at det er besluttet på baggrund af en ordentlig faglig vurdering, siger Lilli Bach. OPLAGT SOM KOMMUNAL FAMILIEPLEJE - At kommunen vælger at skille børnene ad, siger mig, at der må være tale om meget krævende børn. Derfor må det være en betingelse, at plejefamilierne bliver klædt på med kurser, som retter sig specifikt mod de handicap, som børnene har. Når børnene er anbragt i plejefamilien, er det vigtigt, at den modtager ekstern supervision med specialviden på det område, som er det enkelte barns problem, siger Lilli Bach. Med Barnets reform fik kommunerne mulighed for at ansætte de såkaldte kommunale familieplejere, som har bedre ansættelsesvilkår end almindelige familieplejere. Ansættelsesformen er blandt andet tænkt som en mulighed for kommuner, når de ansætter plejefamilier, der skal tage sig af særligt krævende børn. Blandt andet lægges der op til, at kommunale familieplejere får flere kurser, mere efteruddannelse og bedre supervision. - Med de to børn, der er tale om her, virker det som en oplagt mulighed, siger Lilli Bach.