Udviklingsprojekter 2008/2009
|
|
- Emilie Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10. april 2008/CPK Udviklingsprojekter 2008/2009 I skoleåret 2008/2009 udbydes fem udviklingsprojekter: CAS og IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder Moderne teknologi i gymnasiet biologi, fysik og kemi i 2. og 3.g Moodle JiTT og interaktivitet Skolerne i netværket forventes at være med i mindst et af projekterne. I hvert projekt deltager lærere. I enkelte projekter kan deltagerantallet være større, og her tilstræbes en opdeling i undergrupper. Skolerne finansierer tiden til lærerne, typisk med 40 timer pr. lærer. Projektledelsen arrangerer kurser og møder for deltagerne. Omfanget er 2-4 dage i hvert projekt, og deltagelsen er gratis. Projektledelsen opretter og styrer konferencer på Skolekom, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer, undervisningsmaterialer mv. I nogle af projekterne er der brug for særligt udstyr eller undervisningsmateriale, og det stilles gratis til rådighed for skolerne. Endelig står projektledelsen for evaluering og publicering af resultaterne. Lærerne deltager i vidensdeling på Skolekom-konferencerne samt i kurser og møder. Desuden bidrager lærerne til beskrivelse og evaluering af indsatsområdet. Tilmelding af deltagere til de enkelte udviklingsprojekter skal ske inden 15. maj CAS og IT i matematikundervisningen Projektleder: Anne Winther Petersen Mål Målet med dette udviklingsprojekt er at ruste matematiklærerne til udfordringerne i fremtidens matematikundervisning. Da erfaringerne har vist, at brug af IT kan betyde store ændringer af tilgangen til og arbejdet med de forskellige matematiske emner, vil disse programmer stå centralt i projektet. Derudover vil det være naturligt at inddrage mange andre aspekter, som udspringer af gymnasiereformen. Det er et mål, at deltagerne skal inspireres til at udvikle nye små eller store undervisningsmaterialer, lige som det er et mål, at projektet danner ramme om didaktiske diskussioner. 1
2 Hvem kan deltage Alle matematiklærere, der har lyst til at deltage i et netværk af matematiklærere, og som er villige til at deltage i efteruddannelse og erfaringsudvekslinger, kan deltage i dette indsatsområde i skoleåret 2008/2009. En skole, der vælger at være med, skal for at opnå den størst mulige spredningseffekt på skolen deltage med mindst to lærere. Da arbejdet med CAS vil stå centralt i projektet, skal mindst den ene lærer undervise på matematikhold, der sigter mod A- eller B-niveau. Indhold Det endelige indhold i projektet vil i stort omfang afhænge af deltagernes behov og erfaringer. Arbejdet starter med, at der tidligt i skoleåret afholdes et internatkursus af 2-3 dages varighed. Fokus vil være på IT i matematikundervisningen, først og fremmest CAS-programmer. Der kan blive undervist i både CAS-lommeregnere og PC-programmer og i, hvordan disse kan spille sammen i undervisningen. Valg af PC-program(mer) vil afhænge af, hvad deltagerne ønsker at arbejde med. Ud over dette kursus vil der i løbet af skoleåret arrangeres møder for alle deltagere, hvor hovedsigtet er at drøfte erfaringer og udveksle ideer og undervisningsmaterialer. Efter behov kan der findes undervisere eller oplægsholdere. Projektet vil forsøge at samarbejde med danske matematikdidaktikere, ligesom det vil være muligt at invitere udenlandske didaktikere til at fortælle om, hvad der rører sig rundt omkring. Hvis der er stemning for det, kan der yderligere arrangeres lokale møder, f.eks. i et vest-netværk og et øst-netværk. Omdrejningspunktet i arbejdet er altså et netværk af lærere med gensidig inspiration og ideudveksling. Det vil være meget op til deltagerne, hvad der skal arbejdes med i løbet af året, men oplagte emner kunne være: Arbejdet med CAS Hvordan bliver CAS-lommeregnere og CAS-programmer integreret i undervisningen? Hvordan bliver undervisningen ændret og styrket med disse værktøjer? Udvikling af undervisningsmaterialer, der udnytter CAS-værktøj. Ideer til opgaver og projekter, der er baseret på CAS-værktøj. Andre computerprogrammer Erfaringer med forskellige geometriprogrammer Erfaringer med Datameter, f.eks. til statistik og sandsynlighedsregning. Erfaringer med Cabri3D eller andre geometriprogrammer. Modellering og andre muligheder med dataopsamlingsprogrammer. Udvikling af undervisningsmateriale til disse programmer. Projektarbejde i matematik Hvordan ruster man eleverne til mere selvstændigt arbejde med matematikrapporter og matematikprojekter? Eksperimentel matematik. Hvad opnår man ved at lade eleverne eksperimentere sig frem til nogle matematikkompetencer? Hvordan motiverer vi elverne til denne arbejdsform? Matematiks rolle i Almen Studieforberedelse Udvikling af gode at-forløb, hvor matematik spiller en væsentlig rolle. Studieretningsprojekter og studieretningsopgaver Udvikling af gode projektoplæg til forskellige studieretninger med matematik først og fremmest studieretninger med matematik og et naturvidenskabeligt fag. 2
3 Projektets tilbud Projektet arrangerer de forskellige kurser og møder og skaffer undervisere og oplægsholdere. Deltagelse i kurser og møder er gratis for deltagerne. Desuden tilbyder projektet Licenser til visse matematikprogrammer Litteratur i et vist omfang En Skolekom-konference til kommunikation og ideudveksling Forventninger til deltagerne og skolerne Det forventes, at hver deltagende lærer får 40 timer til kurser/møder og forsøgsreduktion fra sin skole. Endvidere forventes skolen at betale transportudgifter til kurser og møder samt at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. De deltagende lærere forventes at deltage i de arrangerede kurser og møder, og efterfølgende at bidrage med deres erfaringer i netværket, herunder at deltage i udviklingen af undervisningsmaterialer. Hver deltager forventes at bidrage med mindst ét materiale i efteråret og mindst ét materiale i løbet af foråret. Det kan være enten undervisningsnoter, beskrivelse af et undervisningsforløb eller nye opgave/projektformuleringer. Kommunikationen foregår i en Skolekom-konference, som deltagerne altså forpligter sig til at holde sig orienteret i. Endvidere forventes lærerne at deltage i en slutevaluering af indsatsområdet. Starten af projektet Så snart tilmeldingsrunden er overstået, vil skolen blive kontaktet med henblik på at få afklaret de deltagende læreres ønsker først og fremmest til indhold af internatkurset. Hurtigst muligt vil datoen for kurset blive meddelt. På dette kursus er der afsat tid til en drøftelse af indholdet af resten af årets arbejde, herunder fastlæggelse af datoer for møderne. Dataopsamling og databehandling (D&D) Projektleder: Per Brønserud Mål Computere anvendes i dag i stor udstrækning i den eksperimentelle undervisning i de naturvidenskabelige fag. Udviklingen af prisbillige sensorer og målekasser (LabPro og lignende) til anvendelse sammen med computer eller lommeregner gør det meget aktuelt at undersøge de mange muligheder, som adgangen til fleksibel dataopsamling og databehandling giver.udviklingsprojektet har fokus på emnerne: Hvordan integreres dataopsamling og databehandling med brug af LabPro og lignende i det eksperimentelle arbejde? Hvordan kan muligheden for fleksibel dataopsamling understøtte en undersøgende og eksperimenterende undervisningsform? Udvikling af nye ideer til forsøg, som it-baseret dataopsamling og nye sensortyper giver mulighed for.udvikling af nye metoder til databehandling, som kan anvendes i de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Der er opbygges en materialebank med forslag og vejledninger til eksperimentelt arbejde. 3
4 Hvem kan deltage Skolerne tilmelder sig med projektgrupper på 2 4 lærere, der dækker flere fag og heriblandt også gerne matematik. I den enkelte gruppe på en skole samarbejder man om at udvikle undervisningsforløb og hjælper hinanden med at løse tekniske og softwaremæssige problemer. Der satses i første omgang på udviklingsarbejde inden for to faglige niveauer: Naturvidenskabeligt grundforløb (nv) og matematik/naturvidenskab C Naturvidenskab B og A Det er væsentligt, at de deltagende lærere afprøver deres ideer på en konkret undervisning. Indhold Der arbejdes inden for alle de naturvidenskabelige fag (fysik, kemi, biologi og naturgeografi) med IT-baseret dataopsamling ved hjælp af en række forskellige sensorer: Der udvikles og afprøves eksperimenter, som afdækker sensorernes muligheder i gymnasial sammenhæng. Skolerne får en del af deres indkøb af udstyr betalt af DASG. Der vil fra DASG være interesse for at få afprøvet så bredt et udvalg af sensorer som muligt. Forskellige muligheder for databehandling ved anvendelse it-programmer udvikles og afprøves. Bl.a. indgår det prisbelønnede program Logger Pro med vægt i både dataopsamling og databehandling. Der kan udvikles forløb som passer til fag, man aktuelt har undervisning i. Disse forløb afprøves og evalueres sammen med eleverne. Men man må også gerne udvikle ideer til senere brug, idet det er væsentligt at få en alsidig belysning af udstyrets muligheder. Disse ideer kan man så afprøve senere, eller de kan afprøves af andre grupper. Der skal være en løbende kommunikation på en intern konference, sådan at D&D-forløbene kan afprøves og videreudvikles på andre af de deltagende skoler, og sådan at deltagerne kan hjælpe hinanden med råd og ideer. Der arbejdes med Vernier-udstyr og andet udstyr, som styres af LabPro (herunder også web- og video kameraer, vægte, spektrofotometer, mm.). Projektforløb Projektet havde det 1. år ca. 60 deltagere og det 2. år ca. 90 deltagere, hvoraf mange var fortsættere. De mange deltagere gav mulighed for en mere fagopdelt kursusaktivitet. Dette vil fortsætte det kommende år. Også det 3. år vil der være plads til nye deltagere. I al kursusaktiviteten vil der være aktiviteter for øvede og mindre øvede, og på forskellige faglige niveauer, som de findes i gymnasiet. Den første kursusdag bliver i september måned. Endelige datoer vil blive udmeldt inden sommerferien. Nye muligheder for anskaffelse af apparatur bliver præsenteret på dette kursus. I efteråret arbejdes der med D&D på skolerne, og i januar afholdes kursus over 2 dage. Her vil grupper/skoler præsentere resultater af deres arbejde. Desuden vil der være fokus på både tværfaglige og særfaglige emner vedrørende dataopsamling og databehandling, og der vil blive lejlighed til at afprøve konkrete eksperimenter. 4
5 Projektets tilbud Projektet arrangerer kurserne (samlet omfang 2-3 dage) og deltagelse er gratis. Deltagende nye skoler får 6-8 LabPro samt nogle sensorer og Logger Pro programmet. Forventninger til deltagerne og skolerne Det forventes, at hver deltagende lærere får 40 timer til kurser/møder og forsøgsreduktion fra sin skole. Endvidere forventes skolen at betale transportudgifter i forbindelse med kurserne. Der skal være flere deltagere fra hver skole, og de skal dække flere naturvidenskabelige fag helst dem alle fire. Af de deltagende lærere forventes: at de deltager i kurserne at der arbejdes med udstyret i undervisningen at de producere beskrivelser af forsøg, elevvejledninger og kommentarer til andre deltageres indlæg at de jævnligt at orientere sig på D&D-konferencen, som findes på skolekom at de deltager i evalueringen. Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder Projektleder: Birgit Sandermann Justesen Mål Det overordnede mål med indsatsområdet er at give eleverne et indblik i de muligheder, som den nye generation af satellitter giver. Dette gøres ved at skolerne selv og i samarbejde med andre skoler i DASG udvikler og viderebearbejder undervisningsforløb og afprøver disse. Hvem kan deltage Der skal være mindst to deltagere fra den enkelte skole. Det vil være en fordel, hvis de repræsenterer mere end et fag, men de behøver ikke at undervise samme årgang/ niveau. Indhold Jordobservationsprojektet kan ses som et tværfagligt projekt primært mellem fysik og geografi, men også som et enkeltfagligt projekt. Undervisningsmaterialet skal kunne bruges i naturgeografi og fysik samt biologi. De enkelte forløb kan have en varighed på 5-10 timers undervisning. Samarbejde med Geografisk Institut, Københavns Universitet indgår som en integreret del af projektet. For de deltagende lærere vil der blive afholdt et 1-dagskursus/inspirationsdag i efteråret Desuden afholdes der en erfaringsudvekslingsdag i løbet af foråret Af temaer, der allerede arbejdes med, kan nævnes: Satellitbilleder: Basal fysik og teknik Digital analyse af satellitbilleder. Introduktion til WinCHIPS programmellet. Animationer Remote Sensing Eksempel 1: Ørkenspredning/Klimaforandringer 5
6 a. Anvendelse af NOAA AVHRR data til studier af trends i vegetationsudvikling b. Anvendelse af højopløsningsbilleder til analyse af årsager Eksempel 2: Tværfaglige anvendelser af Meteosat 8: a. Strålingsbalance b. Vindsystemer c. Atmosfærens temperatur-gradient d. Tørken i Niger e. Remote Sensing f. Satellitbilleder og GIS Projektets tilbud Projektet arrangerer mindst et kursus og et møde, hvor det er gratis at deltage. Skolerne får økonomisk støtte til indkøb af en modtagestation til billeder fra Meteosat 8, software og licencer. Skolen skal selv stille den computer, der skal bruges til billedbehandlingen til rådighed. På grund af de store datamængder pr. døgn (ca. 37 GB pr. døgn) kan den pågældende computer kun bruges til billedbehandling. Forventninger til deltagerne og skolerne Det forventes, at hver deltagende lærer får 40 timer til kurser/møder og forsøgsreduktion fra sin skole. Endvidere forventes skolen at betale transportudgifter til kurser og møder samt at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. De lærere/skoler, der deltager i projektet, forpligtiger sig til at opsætte en modtagestation at afprøve nogle af de forløb, der allerede ligger klar selv at arbejde videre med mulighederne og udvikle undervisningsforløb løbende at orientere sig på Skolekom-konferencen at vidensdele de udarbejdede undervisningsforløb via Skolekom at deltage i evalueringen af indsatsområdet Moderne teknologi i gymnasiet - biologi, fysik og kemi i 2. og 3.g Projektleder: Erik Pawlik Mål Det overordnede mål med indsatsområdet er at give eleverne et indblik i moderne teknologi og give eleverne et indtryk af, hvad der foregår i et forskningsmiljø, samt etablere kontakter mellem gymnasielærere og videregående undervisningsinstitutioner eller erhvervsvirksomheder. Det gør vi ved at udvikle og afprøve web-baserede undervisningsmaterialer til korte undervisningsforløb om nanoteknologi og bioteknologi. Undervisningsmaterialet skal kunne bruges i biologi, fysik eller kemi i 2. eller 3. g og dække timers undervisning. Samarbejde med universiteter eller erhvervsvirksomheder er en integreret del af projektet. 6
7 Nanoteknologi er tværvidenskabelig og er opstået i grænseområdet mellem fagene fysik, kemi og biologi. Netop det at der er tale om grænseoverskridende højteknologi, og at området er tværfagligt gør, at vi mener undervisning i nanoteknologi er velegnet til at styrke elevernes naturvidenskabelige forståelse og vil virke engagerende på mange elever. Samtidig giver emnet mulighed for konkret samarbejde med videregående undervisningsinstitutioner og evt. virksomheder. Hvem kan deltage I skoleåret 2008/2009 har DASG 4 tilbud til under dette indsatsområde og den enkelte skole kan deltage i flere projekter. Indhold I. Samarbejde med Nano Science Centeret og H.C. Ørsted Ungdomslaboratorium på Københavns Universitet (fysik og kemi) Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb om nanoteknologi Her er to mulige emner: Brændselsceller Flydende krystaller I forbindelse med undervisningsforløbene skal eleverne besøge Ungdomslaboratoriet og Nano Science Centeret på HCØ. Vores tidligere tilbud med et undervisningsforløb med Grätzel-solcellen er nu forankret hos H.C. Ørsted Ungdomslaboratorium, og det indgår i besøgstilbuddene der. II. Samarbejde med Nanoteket og institutter på DTU (fysik og kemi) Her er to mulige emner: Nanoskoper "Partikelvægt - en metode i Lab-on-a-chip". Undervisningsmaterialet om nanoskoper og anvendt nanoteknologi er udarbejdet i samarbejde med Nanoteket og Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU. På gymnasiet arbejdes med undervisningsmaterialet, mens den eksperimentelle del foregår på DTU, hvor der vil blive mulighed for at arbejde med Skanning Tunneling mikroskopet og Atomic Force mikroskopet. "Partikelvægt - en metode i Lab-on-a-chip" er et nyt undervisningsforlø på Nanoteket. Elevernes eksperimentelle arbejde på Nanoteket kombineres med et foredrag om nanoteknologi eller et besøg i laboratorier på DTU. III. Undervisningsforløb i samarbejde med inano på Århus Universitet (fysik og kemi) Lokal projektleder: Gunhild Kjeldsen, Marselisborg Gymnasium Der er udviklet materiale til forskellige undervisningsforløb. Disse forløb gennemføres af eleverne, og de deltagende lærere forpligter sig til at medvirke ved udviklingen af undervisningsforløbene. Se de aktuelle tilbud på I skoleåret 2007/2008 er der etableret arbejdsgrupper om undervisningsforløb med følgende arbejdstitler: Vandafvisning og sommerfuglevinger: Naturens materialedesign ved nanostrukturering Selfassembly, sensorer og diagnostik Kvarts Krystal Microbalance som biosensor Skanning Tunneling mikroskopet og Atomic Force mikroskopet 7
8 IV. Undervisningsforløb i samarbejde med DTU Biosys (biologi og kemi) Lokal projektleder: Vibeke Richter Foërsom, Nærum Gymnasium Der er udviklet 4 undervisningsprojekter: a. Find fremtidens antibiotika b. Immunforsvaret og biologisk krigsførelse c. Fra halm til bioethanol, en bioteknologisk udfordring d. Øl verdens første svar på anvendt bioteknologi Benyt følgende link for at se de enkelte projekter: På gymnasiet arbejdes med undervisningsmaterialet, mens den eksperimentelle del foregår på DTU, og det kan suppleres med et foredrag af en studerende om emnet. Der er mulighed for at deltage i et pilotprojekt, hvor der i et samarbejde mellem Biotech Academy og Novozymes skal udvikles et undervisningsforløb om Antimikrobielle peptider. Der orienteres nærmere om dette på den kursusdag, deltagerne inviteres til. Projektets tilbud For deltagere i tilbud I, II og IV bliver der afholdt et éndags kursus på henholdsvis HCØ/DTU i september/oktober måned, og det er gratis at deltage. For deltagerne i projekt III bliver der afholdt et møde på Århus Universitet. Endvidere stiller projektet en Skolekom-konference til rådighed med henblik på udveksling af erfaringer, undervisningsmaterialer mv. Forventninger til deltagerne og skolerne Det forventes, at hver deltagende lærer får 20 timer til kurser/møder og forsøgsreduktion fra sin skole. Endvidere forventes skolen at betale transportudgifter til kurser og møder samt at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. De deltagende lærere skal bruge undervisningsmaterialet og evt. at supplere dette med egne noter, arrangere besøg for eleverne på HCØ, DTU eller i Nano og udføre det eksperimentelle arbejde. Herudover forventes det, at læreren deltager i erfaringsudveksling og kommer med forslag til udvikling af projekterne. Lærerne forventes endvidere at bidrage til evalueringen af indsatsområdet. Moodle JiTT og interaktivitet Projektleder: Signe Kvist Mengel Introduktion Dette udviklingsprojekt henvender sig til lærere, der har lyst til at bruge LMS-programmet Moodle i deres undervisning (LMS: Learning management system). Moodle kan ses som en fleksibel ramme, som stiller en lang række faciliteter til rådighed for den enkelte lærer og dennes elever. Moodle giver bl.a. mulighed for at lave opgaver, som rettes elektronisk med øjeblikkeligt feed-back til eleven og læreren. På figur 1 og 2 ses to simple eksempler på sådanne opgaver. Det er muligt at forsyne opgaverne med billeder, animationer osv. Moodle kan registrere den enkelte elevs resultater og giver overskuelige oversigter til læreren, så denne hurtigt kan danne sig et overblik over den enkelte elevs og klassens samlede resultater. Moodle giver mulighed for, at opgaver kan udveksles, således at lærere i et netværk kan bruge hinandens opgaver. Ligeledes giver Moodle mulighed for at 8
9 importere fra og eksportere opgaver til andre LMS-systemer. Den enkelte elev og læreren opnår adgang til Moodle via internettet, og eleverne kan således afhængigt af computeradgangen arbejde med opgaverne imellem de enkelte undervisningsmoduler eller som en del af undervisningen i det enkelte undervisningsmodul. På er der en samling præsentationsopgaver, som man kan eksperimentere med. Materialet findes under Demomateriale, og brugernavn og adgangskode er gaest2830. Yderligere information om materialet findes under Newsforum efter log-on. Figur 1. Et eksempel på en numerisk opgave, som den ser ud for eleven. Eleven har udfyldt de 3 kasser med tal og herefter trykket på submit. De tre rettetegn, der herved er dukket frem på skærmen, viser eleven, at svarene er korrekte. Figur 2. Et eksempel på en multiple-choice opgave, som den ser ud for eleven. Eleven har sat et hak ved valgmulighed e og herefter trykket på submit. Krydset, der herved er dukket frem på skærmen, viser eleven, at svaret er forkert. Udviklingsprojektet Moodle- JiTT og interaktivitet bygger på pilotprojektet JiTT, der er gennemført af 8 lærere fra 4 skoler samt en specialestuderende fra Center for Naturfagenes Didaktik i skoleåret 2007/2008. Projektbeskrivelsen for pilotprojektet samt dagsordener for de afholdte møder kan findes på hjemmesiden Pilotprojektets titel JiTT står for Just in Time Teaching. Ideen i JiTT er at lade eleverne arbejde med interaktive opgaver som en del af forberedelsen til det enkelte modul og herved give læreren mulighed for at udnytte tilbagemeldingen ang. elevernes niveau under planlægning af den kommende lektion. Tilbagemeldingen kommer just in time, så den kan udnyttes effektivt af både lærer og elev. Ud over at pilotprojektet afklarede, at Moodle er velegnet til at understøtte JiTTundervisningsstrategien, viste pilotprojektet, at Moodle-opgaverne også kan virke godt i den almindelige undervisning. Moodleopgaverne med den øjeblikkelige feed-back til både lærer og elev giver en stor elevaktivitet og engagement. Pilotprojektet viste også, at det er relativt tidskrævende at lave nye Moodle-opgaver, mens tidsforbruget ved udnyttelse af allerede lavede opgaver svarer til tidsforbruget ved at udvælge og evt. tilrette opgaver fra lærebøger etc. Det er således helt centralt, at der opbygges en samling af opgaver, som den enkelte lærer kan trække fra. 9
10 Mål Målet for dette udviklingsprojekt er at give lærere i matematik og de naturvidenskabelige fag mulighed for at bruge, udvikle og integrere Moodle-opgaver i deres undervisning. Det er i den forbindelse et mål at der etableres et netværk af de deltagende lærere, hvor i der kan udveksles erfaringer, og hvor der kan opbygges en samling af Moodle-opgaver. Hvem kan deltage Alle lærere i naturvidenskabelige fag herunder matematik, der har lyst til at inddrage Moodle i mindst en af deres klasser, og som har lyst til at deltage i efteruddannelse og erfaringsudvekslinger, kan deltage. Der er ikke krav om særlig IT-kompetence. Dog er det en forudsætning, at man deltager sammen med mindst én kollega fra ens egen skole. Denne kollega behøver ikke at have samme naturvidenskabelige fag. Indhold Forløbet indledes med et to-dages internatkursus primo september Målet for dette kursus er, at deltagerne bliver fortrolige med Moodle herunder både bliver i stand til at udnytte de allerede udviklede Moodle-opgaver og selv at lave simple opgaver. Herefter inddrager den enkelte lærer Moodle i mindst en af dennes klasser og deltager endvidere i erfaringsudvekslingen på den tilknyttede Skolekomkonference. Via denne konference kan den enkelte deltager også få teknisk support. I november 2008 holdes et opsamlingskursus. I marts 2009 holdes et afslutningsmøde med bl.a. præsentation af deltagernes resultater. Ved skoleårets afslutning evalueres forløbet via elektronisk spørgeskema/ dialog i Skolekomkonferencen. Projektets tilbud: Projektet arrangerer kurserne. Deltagelsen er gratis for deltagerne. Endvidere arrangerer og betaler projektet for Moodle-hosting og for teknisk support til deltagerne. Endeligt stiller projektet Skolekomkonferencen til rådighed. I forbindelse med pilotprojektet er der udviklet en del Moodle-opgaver til matematik, fysik og kemi, som stilles til rådighed for deltagerne. Endvidere arbejdes der på at omforme Systimes professionelle interaktive opgaver i fysik til Moodle-opgaver. Projektet betaler gebyret for brug af disse opgaver. For biologi og naturgeografi kan projektet desværre ikke tilbyde færdige Moodleopgaver men det er forventningen, at deltagerne allerede i forbindelse med internatkurset kan udvikle sådanne. Forventninger til skolerne og deltagerne Det forventes, at hver deltagende lærer får 40 timer til kurser/møder og forsøgsreduktion fra sin skole. Endvidere forventes skolen at betale transportudgiften til de to kurser samt at sørge for, at hver af de deltagende lærere har en Skolekom-adresse. De deltagende lærere forventes: at deltage i kurserne at inddrage Moodle-opgaver i undervisningen i mindst en klasse jævnligt at orientere sig på Skolekom-konferencen samt at bidrage til erfaringsudvekslingen på denne at bidrage med et antal Moodle-opgaver udviklet under projektet til en opgavebank. at deltage i evalueringen af udviklingsprojektet. 10
Udviklingsprojekter 2007/2008
Udviklingsprojekter 2007/2008 I skoleåret 2007/2008 fortsætter de fem udviklingsprojekter, der startede i 2006/2007: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning
Læs mereUdviklingsprojekter 2006/2007
Udviklingsprojekter 2006/2007 Danske Science Gymnasier iværksætter i år 5 udviklingsprojekter: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder
Læs mereUdviklingsprojekter 2009/2010
5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi
Læs mereUdviklingsprojekter 2010/2011
12. april 2010/CPK Udviklingsprojekter 2010/2011 I skoleåret 2010-2011 udbyder Danske Science Gymnasier seks udviklingsprojekter: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske
Læs mereÅrsrapport 2007-2008 August 2008
Årsrapport 2007-2008 August 2008 Styregruppen Rektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium (formand) Studierektor Mogens Enevoldsen, Århus Tekniske Skole Rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds Gymnasium Rektor
Læs mereUdviklingsprojekter 2011/2012
26. april 2011/CPK Udviklingsprojekter 2011/2012 I skoleåret 2011-2012 udbyder Danske Science Gymnasier ni udviklingsprojekter: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske
Læs mere1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk
Læs mereÅrsrapport Juli 2009
Årsrapport 2008-2009 Juli 2009 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Studierektor Mogens Enevoldsen, Århus Tekniske Skole Rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds Gymnasium Rektor Mads Peter Villadsen,
Læs mereSlutrapport
Slutrapport 2006-2009 Februar 2010 Indhold Styregruppen 3 Projektgruppen 3 Forord 3 Sammenfatning 4 Baggrund 7 Rammer 10 Projekter 13 IT i matematikundervisningen 13 Dataopsamling & databehandling 16 Jordobservationer
Læs mereUdviklingsprojekter 2019/2020
Marts 2019 Udviklingsprojekter 2019/2020 I skoleåret 2019/2020 udbyder DASG tre udviklingsprojekter: Computational Thinking i Matematik og Naturfag - i samarbejde med Center for Computational Thinking
Læs mereSkoleledelsernes første år med DASG
Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine
Læs mereSlutrapport til Region Hovedstaden
14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.
Læs mereUdviklingsprojekter 2012/2013
25. april 2012/CPK Udviklingsprojekter 2012/2013 I skoleåret 2012-2013 udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Fagenes identitet,
Læs mereUdviklingsprojekter 2015/2016
Udviklingsprojekter 2015/2016 I skoleåret 2015-2016 udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Matematik, it og fagdidaktik Innovation
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Midtvejsevaluering af "jordobservationer - nedtagning af satellitbilleder" under DASG. Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Holm,
Læs mereMatematik og naturfag. verdensklasse
Projektgruppens sammenfatning af Evaluering af projektperioden 2002-2003 Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen Juni 2003 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Slutevaluering af "Naurvidenskab for alle - naturvidenskabeligt grundforløb" under DASG. Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Madsen,
Læs mereUdviklingsprojekter 2013/2014
15. april 2013/CPK Udviklingsprojekter 2013/2014 I skoleåret 2013-2014 udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning. Fagenes identitet,
Læs mereUdviklingsprojekter 2014/2015
Udviklingsprojekter 2014/2015 I skoleåret 2014-2015 udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Matematik, IT og fagdidaktik Innovation
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereÅrsrapport 2010-2011 Maj 2011
Årsrapport 2010-2011 Maj 2011 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Studierektor Mogens Enevoldsen, Teknisk Gymnasium, Aarhus Tech Rektor Steen Hoffmann, Sct.
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereKOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag
KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereComputational Thinking i de gymnasiale uddannelser
Danmarks Læringsfestival 14. marts 2019 Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser Kai Thor Hansen, projektleder i DASG Adam Etches, akademisk medarbejder på AU og lektor ved Egaa Gymnasium Frode
Læs mereKolding Gymnasiums IT- strategi
Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes
Læs mereGymnasielærerdage. Det rullende Universitet
Gymnasielærerdage Naturgeografi Fysik Matematik Biologi Kemi Idræt Astronomidag Gymnasielærerdag med fokus på teknologi, Ingeniørhøjskolen Gymnasielærerdag med fokus på Nanoscience, inano (?) Tværfaglige
Læs mereNetværk om ny praksis
7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde
Læs mereKursuskatalog efteråret 2010
P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder
Læs mereNye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE. Projektforslag Karen Skriver
Nye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE Projektforslag Karen Skriver Dias 1 Formål Øget rekruttering af højtkvalificerede og motiverede studerende
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereW2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx)
W2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx) Ken Mathiasen (M.Sc.it) Ken Mathiasen, 23-03-2017 13:45-15:00 1 Hvad er NV 101 pixi-udgaven Naturvidenskabeligt grundforløb (i daglig tale NV) aktuelle
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereW1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx)
W1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx) Ken Mathiasen (M.Sc.it) Ken Mathiasen, 23-03-2017 11:30-12:45 1 Hvad er NV 101 pixi-udgaven Naturvidenskabeligt grundforløb (i daglig tale NV) aktuelle
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereBilag 1: Effektkæde for projekter Region Sjælland og Vækstforum Sjælland
Bilag 1: Effektkæde for projekter Region Sjælland og Vækstforum Sjælland Projekttitel: STAR II Effektkæde: 1.1 Erhvervs- og Karrierefortællinger: Målgruppe: Alle regionens elever fra 7.-9 klasse i grundskolen
Læs mereSukkertoppen og Vibenhus 2013/14
Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereDet Tekniske Gymnasium
Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereRammer for delprojekter i edidaktik
Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel
Læs mereMatematik og naturfag. verdensklasse
Projektbeskrivelse Forsknings- og udviklingsprojektet Matematik og naturfag i verdensklasse II 2004-2006 Learning Lab i Hovedstadsregionen Februar 2004 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Læs mereMidtvejsevaluering af delprojektet CAS og IT i matematikundervisningen del i projektet Danske Science Gymnasier
Midtvejsevaluering af delprojektet CAS og IT i matematikundervisningen del i projektet Danske Science Gymnasier Af Mette Andresen, juni 2007 Indhold: 1. Indledning.2 2. Mål og intentioner 2 3. Projektets
Læs mereHvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner
Hvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner Øget samspil med det biologisk område mindre med fysik i dag Kemi bør arbejde på bedre samspil med fysik (især B-niveauerne) uden at miste samarbejdet
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereResultatmål 2017/ 18
Resultatmål 2017/ 18 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereÅrsrapport 2011-2012 Maj 2012
Årsrapport 2011-2012 Maj 2012 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen, Aarhus Tekniske
Læs mereAktuelt om naturgeografi
Aktuelt om naturgeografi Regionalmøder forår 2014 Fagkonsulent Lars Andersen Udviklingsplanen fase III Fokus på samarbejde mellem fag, mellem ledelse og lærere med fokus på elevernes udvikling fagligt
Læs mereUdviklingsprojekt BroKom. Christine J. Morgan 13. Maj 2013
Udviklingsprojekt BroKom Christine J. Morgan 13. Maj 2013 Projektramme: 3 år til. Samarbejde med og kendskab til gymnasiemålgruppen Fornyelse af gymnasierettede tilbud i Forsker for en dag/5 institutter
Læs mere3 årig STX uddannelse
3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereHTX. Tættere på virkeligheden
TEKNISK GYMNASIUM HTX Tættere på virkeligheden Unikt studiemiljø Tættere på hinanden $ Velkommen til HTX I denne brochure kan du læse om HTX Lillebælt og den studentereksamen, du kan tage hos os. At uddanne
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereUdviklingsprojekter 2017/2018
Marts 2017/CPK Udviklingsprojekter 2017/2018 I skoleåret 2017/2018 udbyder DASG fire landsdækkende udviklingsprojekter: Matematik differentialligninger fra andre fag Innovation i naturvidenskab i samarbejde
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe på HF:
Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen
Læs mereMatematik og naturfag i verdensklasse II
Matematik og naturfag i verdensklasse II Slutrapport 2004-2006 August 2006 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd Projektgruppen
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereScience in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B
Science in Action en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Hvem er Science in Action for? Science in Action er for alle med interesse for naturvidenskab, teknik, teknologi og innovation Man behøver
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereProgrammering i folkeskolen
Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,
Læs merePÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling
Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015
Læs mereBilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereTilmelding til skoleåret 2010/2011
Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science
Læs mereTil kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereSlutevaluering af Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder under DASG
Slutevaluering af Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder under DASG Hanne Lillemose Sørensen, Lene Møller Madsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Indhold
Læs mereEvalueringsrapport ILOO 8. semester. Studienævn for IT og Læring.
Evalueringsrapport ILOO 8. semester Studienævn for IT og Læring. Forår 2013 Evalueringsrapport, ILOO 8. semester forår 2013 Om evalueringsundersøgelsen: Evalueringsskemaet er udsendt til 17 studerende
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereBiologi A stx, juni 2010
Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2015 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik A Niveau A Emil Hartvig emh@skivets.dk 1bhtx13 Oversigt over gennemførte
Læs mereNGG Studieretning X: MA-FY-KE
Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.
Læs mereSTUDIERETNINGER PÅ CG 2018
STUDIERETNINGER PÅ CG 2018 Generelt om CG s studieretninger: CG s ni studieretninger præsenteres på de følgende sider: tre naturvidenskabelige, tre sproglige, to samfundsfaglige og én kunstnerisk. Fælles
Læs mereSpørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering
Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereMatematikkommission Læreplaner og it
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG, KU Matematikkommission Læreplaner og it Matematikkommissionsrapport CAS indtager imidlertid for matematik en særstilling blandt de digitale teknologier: CAS er entydigt matematisk,
Læs mereMatematik og naturfag. verdensklasse
Projektgruppens sammenfatning af Evaluering af projektperioden 2000-2002 Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen Juni 2002 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns
Læs mereUdviklingsprojekter 2018/2019
Marts 2018 Udviklingsprojekter 2018/2019 I skoleåret 2018/2019 udbyder DASG seks udviklingsprojekter: Computational Thinking - i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet og It-Vest Kursus for faggruppekoordinatorer
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform
Læs mere