Oplæg til kommunale synspunkter om Det Syddanske Vækstforum strategi

Transkript

1 Oplæg til kommunale synspunkter om Det Syddanske Vækstforum strategi Baggrund Det Syddanske Vækstforum skal i løbet af 2011 udarbejde en ny strategi for sit arbejde i perioden Strategien skal udstikke visioner og målsætninger for regionale erhvervsaktiviteter i denne periode. Som sådan har resultatet selvsagt stor betydning for regionens 22 kommuner, og disse har derfor en interesse i samlet at påvirke processen og resultatet mest muligt. Nedenstående er et oplæg til dette. Strategiprocessen blev igangsat på Vækstforums bestyrelses døgnseminar i september Her fastslog Vækstforums bestyrelse, at den ny strategi i vidt omfang vil tage afsæt i den seneste handlingsplan. Strategien må derfor forventes at få en struktur, der vil se nogenlunde ud som nedenstående. Overordnede målsætninger for strategi Vision Kriterier for indsats Strategiske mål Forretningsområder og særlige indsatser Velfærdsteknologi Energi Oplevelseserhverv Klynger Yderområder Det grænseoverskridende samarbejde Oplægget er derfor bygget op efter samme struktur. De overordnede målsætninger for Strategi Vision Vækstforums strategi har indtil videre været båret af en tematisk tilgang til erhvervsudvikling, hvor særlige indsatsområder er valgt ud til at modtage midler fra Vækstforum. Som nævnt ovenfor vil det i udgangspunktet også være hovedprincippet i oplægget til en ny strategi. Den tematiske tilgang har i praksis vist sig, at være centreret omkring nogle få udviklingsområder i regionen. Den tematiske tilgang er ikke fra et kommunalt synspunkt nødvendigvis forkert. En regional erhvervsstrategi er nødsaget til at fokusere på udvalgte udviklingsmuligheder for ikke at udvande indsatsen fuldstændig. Men kommunerne har et anderledes geografisk perspektiv end Vækstforum og er derfor nødsaget til at arbejde for, at der i visionen indarbejdes en balance mellem tema og geografi. I den nuværende vision er følgende allerede formuleret regionens forskelligheder udnyttes til fælles bedste. Alle egne af regionen har gode betingelser for vækst... For kommunerne må det være vigtigt, at visionen fremadrettet fastholder den målsætning, og at den også får praktiske konsekvenser i den egentlige indsats. Kriterier for indsats Vækstforum har i den eksisterende strategi opstillet en række kriterier, der skal lægge til 1

2 grund for samtlige indsatser i strategien. Kriterierne kan være redskaber, der skal anvendes eller udefra kommende betingelser, Vækstforum må reagere på. Et af disse kriterier er fokusering, der betyder, at Vækstforum vil satse på nogle få fyrtårne. Kriteriet er den praktiske konsekvens af Vækstforums tematiske tilgang til erhvervsudvikling. Som sagt er det en udfordring for kommunernes anderledes geografisk betingede interesser. En fastholdelse af den tematiske tilgang bør derfor gå hånd i hånd med en erkendelse af, at der er forskellige forudsætninger for at indgå i satsningsområderne, og at strategien og en efterfølgende handlingsplan skal tage højde for dette. Forslag til løsninger til dette kan være, at Vækstforum inden for alle satsningsområder forpligter sig til at afsætte midler til at kompetenceudvikle virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt har forudsætningerne for at indgå i satsningsområderne, men på længere sigt har et potentiale til at gøre det. Dette er ikke en mulighed i øjeblikket. Desuden bør kommunerne arbejde for, at Vækstforum afsætte en række frie midler i størrelsesorden 10 millioner kroner om året, der kan anvendes til støtte til særligt vigtige subregionale vækstområder eller til særligt perspektivrige forretningsområder, der ikke er omfattet af de regionale satsningsområder. Som et kriterium, der ikke er at finde i den nuværende strategi, bør kommunerne pege på koordinering. Der er i regi af Region Syddanmark vedtaget en række strategier og planer, hvis indhold Vækstforums strategi selvsagt bør være koordineret med. Herunder ikke mindst den Regionale Udviklingsplan, som blandt andet indbefatter infrastrukturbeslutninger, der har direkte betydning for erhvervslivet og erhvervsudviklingsmulighederne. Det skal understreges, at Billund Kommune ikke er enige i det forslag. Den regionale udviklingsplan griber efter Billunds opfattelse for meget ind i den kommunale ret til fysisk planlægning og bør som sådan ikke yderligere legitimeres ved, at kommunerne knytter den og Vækstforums erhvervsstrategi sammen. De strategiske mål Der er i den eksisterende strategi formuleret to overordnede mål. Nemlig en målsætning om en årlig indkomstvækst på 4% og en årlig værdivækst stigende fra 1,2% til 2%. Disse mål bør som udgangspunkt i løbet af strategiprocessen evalueres, diskuteres og om nødvendigt revurderes. Der bør desuden fremgå af strategien, hvilke vurderinger der ligger til grund for de nye strategiske mål. Forretningsområder og særlige indsatser Overordnet IKT som satningsområde. Det ligger ikke umiddelbart i oplægget til strategiproces at diskutere nye indsatsområder, men det foreslås, at kommunerne argumenterer for informations- og kommunikationsteknologi som nyt indsatsområde. Det sker ud fra følgende overvejelser: Ligesom velfærdsteknologi er en indsats, der har til opgave at rationalisere regionens og kommunernes håndtering af udgifter og service på velfærdsområdet, er øget og mere effektiv teknologianvendelse i private virksomheder en indsats, der kan skabe vækst i virksomhederne. 2

3 Kommunerne foreslår, at IKT-anvendelse i private virksomheder (på tværs af brancher) gøres til et særskilt satsningområde, der kan være med til at sikre overlevelse, innovation og vækst i den private sektor. Ligesom velfærdsteknologi gavner den offentlige sektors økonomi, skaber satsningen også vækst i leverandørvirksomhederne. Det samme vil gøre sig gældende på IKTområdet, hvor det for IKT-branchens virksomheder gælder at: IKT-erhvervet skaber høj værdi pr. ansat. Værditilvæksten pr. ansat i IKT-branchen ligger på kr. pr. år til sammenligning er samme tal for landbruget og industrien på hhv kr. og kr. IT-erhvervet står stærkt også i krisetider. IT-erhvervet har oplevet fremgang på trods af og også på grund af den økonomiske krise. Denne udvikling kan f.eks. ses både på e-handelsområdet, på produktionsstyringsog business intelligence-området, hvor IT-virksomheder i disse brancher har oplevet markant fremgang. Eksempler på syddanske, IKT-Gazellevirksomheder: C2it, House4it, Scancommerce, IT Forum Esbjerg, NeoProcess, FlowIT, Medialogic, Team Online og Hedal Kruse Brohus. Det internationale perspektiv. Internationalt samarbejde bør have en mere fremtrædende plads i den kommende strategi. I øjeblikket er der primært tale om en fokusering på det grænseoverskridende samarbejde. Det er ikke nok. Global samhandel, videnstilegnelse og konkurrence har en stor betydning for moderne virksomheder og bør derfor også have det for en regional erhvervsstrategi. Det er derfor vigtigt at regionsgrænsen ikke også bliver grænsen for udsynet. Relevante, internationale samarbejdspartnere bør derfor vægtes positiv i fremtidige bedømmelser af projektansøgninger. Velfærdsteknologi Kommunerne er en af de største aftagere af de ydelser og produkter, der udvikles inden for satsningsområdet. Det er derfor vigtigt for kommunerne, at det fortsat understreges, at projekter skal udvikles via offentligt-privat samarbejde, således muligheden for at øve indflydelse på dem er videst mulig. Det bør samtidig være en strategisk målsætning, at såvel borgere som personale er inddraget i udviklingen af veldfærdsteknologiske værktøjer, og brugerdreven innovation som redskab bør derfor prioriteres. Det er ligeledes vigtigt, at Vækstforum sikrer, at det ikke primært er sundhedsvæsenet, der prioriteres i satsningen, men at også social-området tilgodeses og opdyrkes som en særskilt, velfærdsteknologisk indsats. Den kommunale inddragelse kan øges ved fokus på den post-hospitale indsats - hjemmeplejen, og handicap- og psykiatriindsatsen. Energi Det bør overvejes, om indsatsområdet bør have et bredere genstandsområde. Nemlig klima i stedet for blot energi. Fremtidens udfordringer og dermed potentielle marked er ikke blot energi, men den samlede klimaudfordring. Kommunerne har det lokale ansvar for klimaproblematikker og har derfor også en stærk 3

4 interesse i, at der etablere offentlig-private samarbejder om løsningsmodeller. Oplevelseserhverv Det er bredt anerkendt, at vestlige virksomheder i fremtiden i højere grad skal konkurrere på markedsføring/storytelling i forhold til de produkter, de sender på markedet. Støtte til at blive i stand til det, må derfor anses for at være essentiel for virksomheder i Region Syddanmark. En stor del af den viden kan hentes inden for det såkaldte oplevelsesøkonomiske felt. Vækstforums indsatsområde bør derfor ikke som i øjeblikket kun omhandle design og turisme, men også inddrage ovennævnte felt. Klynger I handlingsplan 2011 har Vækstforum formuleret en målsætning om, at indsatsområdet skal målrettes spirende klynger inden for eksisterende erhverv med lav produktivitet og tilbagegang i beskæftigelsen. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at fastholde en sådan afgrænsning. Bedømmelseskriteriet for en spirende klynge bør være dens fremtidige potentiale og ikke dens nuværende omstændigheder. Det er endvidere problematisk, at Vækstforum kun ønsker at understøtte klynger i deres spirende fase for derefter at overlade det til dem selv at udvikle sig videre. Det vil alt andet lige betyde, at risikoen for, at Vækstforum investerer midler i klynger, der aldrig for alvor indfrier deres potentiale, vil øges betragteligt. Endvidere: Vækstforum bør stille som krav, at de støttede klynger udarbejder og realiserer en plan for en gradvis øgning af den private finansiering af klyngens aktiviteter. Vækstforum bør udarbejde en best practice-baseret forventning til graden af privat medfinansiering af klyngeaktiviteter og gøre denne til en del af basis for vurderingen af klyngeansøgningerne. Hvis virksomhederne er villige til at investere i klyngesamarbejdet, er det en indikation på at klyngen har værdi og dermed bidrager til virksomhedernes udvikling. På denne måde kan der måske findes delvis finansiering af etablerede klynger - idet udgiften til de spirende klynger bliver mindre i kraft af den højere grad af virksomhedsfinansiering. Disse anbefalinger er formuleret af det nationale klyngeforskningsinstitut Reg.X. Det Syddanske Vækstforum bidrager selv til driften af instituttet, hvilke bør være et yderligere argument for at inkorporerer deres anbefalinger i strategien. Yderområder De fem definerede yderområdekommuner Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Ærø og Tønder indtager en særstilling i forhold til Vækstforums indsats. Det er således vedtaget, at 41% af strukturfondsmidlerne skal øremærkes projekter, der er til gavn for yderområderne. Yderområderne er derfor i strategien defineret som et særligt indsatsområde. Det har i den eksisterende periode vist sig at være svært at opfylde den målsætning. Det er derfor nødvendigt, at den kommende strategi mere klart redegør for, hvordan Vækstforum vil forme sin indsats i forhold til yderområderne. 4

5 Strategien bør derfor opstille de overordnede præmisser for, hvordan virksomheder i yderområderne i højere grad end nu knyttes til større projekter under de fire indsatsområder. Strategien skal udtrykke en vision om, at der målrettet arbejdes med at klargøre virksomheder fra yderområderne til at deltage i og bidrage til de regionale satsninger. Det kan blandt andet gøres ved, som tidligere nævnt at afsætte midler i de enkelte projekter til kompetenceudvikling af virksomheder med et potentiale til at deltage. Den af Vækstforum gennemførte screening af ressourcer i yderområderne fastslog, at en generel udfordring for yderområderne er, at der mangler såvel økonomiske som mandskabsmæssige ressourcer til selv at udvikle projekter, men ofte også til at indgå i eksisterende. Vækstforums strategi og en efterfølgende handlingsplan bør derfor udstikke retningslinier for, hvordan man håndtere den udfordring. Det grænseoverskridende samarbejde Samarbejdet på tværs af grænsen er ligeledes defineret som et særligt indsatsområde for Vækstforum. I praksis har det vist sig, at det grænseoverskridende samarbejde mest har haft fokus på det traditionelle grænseområde i regionen. Region Syddanmark er i et europæisk perspektiv imidlertid ikke større, end at hele regionen bør betragtes som et grænseområde. Dette bør klart fremgå af strategien. 5