Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren"

Transkript

1 Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2011

2

3 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: hygiejne, beklædning, arbejdstøj Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: juni 2011 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Det Borgernære Sundhedsvæsen, 8. juni 2011 Arbejdsgruppe: Tove Rønne, overlæge, Tyra Grove Krause, assisterende læge, Asja Lemcke, assisterende læge, Anne Dalhoff Pedersen, sygeplejerske, Sundhedsstyrelsen. Anne Vinther Kjerulf, afdelingslæge, Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge, Marie Stangerup, hygiejnesygeplejerske, Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut. Dorte Harning, Arbejdstilsynet Arbejdsgruppen har modtaget rådgivning fra Mangfoldighedsnetværket, der er en forening, der består af sundhedspersonale med anden etnisk baggrund end dansk i Danmark. Denne publikation kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og i Retsinformation (VEJ nr af 07. juni 2011) Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2

4 Forord Denne vejledning er blevet til efter ønske fra forskellige dele af sundheds- og plejesektoren og henvender sig til ledelse og personale inden for hele sundheds- og plejeområdet. Vejledningens overordnede formål er at reducere forekomsten af infektioner hos både patienter/borgere og personale i sundheds- og plejesektoren. Sundhedsstyrelsen ønsker med vejledningen at sikre et ensartet sundhedsfagligt grundlag for sundheds- og plejepersonalets brug af arbejdstøj samt at anvise i hvilke situationer egentlig arbejdsdragt ( uniform eller kittel) bør benyttes. Da begreber vedrørende arbejdstøj kan opfattes meget forskelligt, defineres de brugte begreber indledningsvis i vejledningen. Der bruges således begreberne arbejdstøj, arbejdsdragt, udendørs arbejdsdragt, overtøj samt personlige værnemidler. Hernæst beskrives det sundhedsfaglige grundlag for regelsættet, der er uddybet i et særligt bilag, som kan læses på Statens Serum Instituts hjemmeside. Sundhedsstyrelsen opstiller tre generelle hygiejniske krav, der bør være opfyldt for alle ansatte, der har kontakt med patienter/borgere, deres udskillelser eller deres nærmiljø, nemlig at de ansatte 1) har let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne, 2) bærer tøj med korte ærmer og 3) har let adgang til at kunne bruge relevante personlige værnemidler. Selve regelsættet handler om, hvem, herunder hvornår og hvor, der bør bruge arbejdsdragt, samt hvordan arbejdsdragten udformes, bruges og behandles, herunder vaskes. Arbejdsdragt bør stilles til rådighed af arbejdsgiver på følgende arbejdssteder: sygehuse, plejeboliger/centre og lignende bosteder, hjemmesygepleje, hjemmepleje, ambulancetjeneste samt klinikker, hvor arbejdsprocedurer kræver tæt kontakt med patienter/borgere, eller hvor der regelmæssigt er brug for personlige værnemidler i forbindelse med patientkontakt (fx tandlægeklinikker og kirurgiske klinikker). Det er Sundhedsstyrelsens ønske, at anvisningerne så hurtigt som muligt efterleves, dog kan nyanskaffelse af arbejdsdragter, der lever op til vejledningens anvisninger, afvente arbejdsstedets førstkommende nye indkøbsaftale for arbejdsdragter. Arbejdsgiverne skal i denne forbindelse være opmærksomme på, at der skal være et rimeligt opsigelsesvarsel i forhold til at fratage personalet et overenskomstfastsat tillæg til dækning af slitage og vask af eget tøj ved indførelse af arbejdsdragter udleveret af arbejdsgiver. Vejledningen træder i kraft 8. juni 2011 Jean Hald Jensen Konstitueret enhedschef Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 3

5 Indhold 1 Baggrund Nuværende praksis 5 2 Formål og målgruppe Formål Målgruppe 6 3 Definitioner Arbejdsdragt Udendørs arbejdsdragt/overtøj Personlige værnemidler 7 4 Sundhedsfaglig baggrund Om håndhygiejne Om forurening og smitteoverførsel via arbejdstøjet 8 5 Generelle hygiejniske krav 9 6 Hvem bør bruge arbejdsdragt i sundheds- og plejesektor? Hvornår bør bruges arbejdsdragt? Hvor bør bruges arbejdsdragt? Øvrige arbejdssteder og situationer 9 7 Arbejdsdragten Udformning Brug Materiale Vask Udendørs arbejdsdragt Ure og smykker 12 8 Standarder og arbejdsdragter 12 9 Overgangsordning Ikrafttrædelse 13 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 4

6 1 Baggrund Behovet for at forebygge smitte i sundheds- og plejesektor vokser i takt med, at der kommer flere kronisk syge, og der kommer flere resistente bakterier, herunder methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) 1. De korte indlæggelsestider stiller større krav til kommunerne, der også helst skal undgå ekstraindlæggelser pga. infektioner erhvervet i forbindelse med pasning og pleje, ligesom hospitaler også gerne skal undgå at udskrive patienter med nye infektioner, der kan sprede sig i samfundet. Vigtigst er dog hensynet til den enkelte borger/patient. Den direkte anledning til, at Sundhedsstyrelsen nu indsender denne vejledning, er, at Sundhedsstyrelsen har modtaget mange henvendelser fra sundheds- og plejesektor, hvor man efterlyser mere ensartethed i krav til arbejdsdragters brug og udformning. 1.1 Nuværende praksis I dag har de fleste sygehuse en uniformspolitik, og i sygehusvæsenet stiller arbejdsgiveren som regel også arbejdsdragten til rådighed og står for vedligeholdelse og vask. På nogle specialafdelinger anvendes der ikke altid arbejdsdragt/uniform fx på psykiatriske afdelinger og børneafdelinger. I primærsektoren, dvs. sundheds- og plejesektor uden for sygehuse, er der ingen retningslinjer for udformningen af sundhedspersoners arbejdsdragt. I kommunerne er det op til kommunen at tage stilling til og udarbejde sådanne retningslinjer. Tilsvarende er det op til hver enkelt faglig organisation at udarbejde en uniformspolitik for fx klinikker (praktiserende læger eller speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter etc.). Endeligt gælder, at nogle personalegrupper modtager en økonomisk kompensation i form af et overenskomstfastsat tillæg til dækning af slitage og vask af eget tøj. 2 Formål og målgruppe 2.1 Formål Det overordnede formål med vejledningen er at reducere forekomsten af infektioner hos både patienter/borgere og personale i sundheds- og plejesektoren. Sundhedsstyrelsen ønsker med vejledningen at sikre et ensartet sundhedsfagligt grundlag for sundheds- og plejepersonalets brug af arbejdstøj samt at anvise i hvilke situationer egentlig arbejdsdragt (se senere) bør benyttes. Vedrørende arbejdsdragtens udformning er der alene taget stilling til de infektionshygiejniske aspekter, ikke til fx ergonomi eller udseende. 1 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, Sundhedsstyrelsen: Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 5

7 Endelig er det Sundhedsstyrelsens ønske at øge opmærksomheden på betydningen af korrekt udført håndhygiejne af hensyn til både patient-, borger- og personalesikkerhed. 2.2 Målgruppe Vejledningen henvender sig til ledelse og personale inden for hele sundheds- og plejeområdet, dvs. sygehussektor, plejesektor, kommunal sundhedstjeneste samt klinikker uden for sygehuse herunder alment og andre praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter etc. Ved primærsektor forstås sundheds- og plejesektor uden for sygehuse. Ved sekundær sektor forstås sygehussektor. Vejledningen skrives i medfør af Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Epidemiloven), LBK nr. 814 af 27. august Definitioner Ordet arbejdstøj benyttes bredt om det tøj, man har på, når man arbejder. Endvidere benyttes begreberne arbejdsdragt, overtøj og personlige værnemidler, der defineres nedenfor. 3.1 Arbejdsdragt En arbejdsdragt er den beklædning, man har iført sig eller eventuelt taget ud over sit eget tøj for at reducere risikoen for overførsel af smitte. Ved en almindelig arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren forstås en beklædning, man ved arbejdets start tager på og umiddelbart efter endt arbejdsdag tager af og lægger til vask, og som typisk består af bukser, tunika, T-shirt og/eller kjole ( uniform ) eller en lukket kittel ud over privat tøj. Hvis der er behov for supplerende beklædning som bælter, kortærmede trøjer/sjælevarmere og veste samt tørklæder, bør det indgå som en del af arbejdsdragten. Arbejdsdragten opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet. Arbejdsdragten er ikke at betragte som et personligt værnemiddel (se efterfølgende afsnit herom) og er ikke beregnet til at beskytte ved særlige procedurer. Speciel beklædning og udstyr, der benyttes ved særlige procedurer, som fx kirurgi, forholder denne vejledning sig ikke til. 3.2 Udendørs arbejdsdragt/overtøj For visse personalegrupper er overtøj (til udendørs brug) en del af arbejdsdragten, idet mange af arbejdsopgaverne nødvendigvis udføres udendørs. Dette betegnes som en udendørs arbejdsdragt. Overtøj, der blot benyttes som sådan, er ikke at betragte som en del af arbejdsdragten. Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 6

8 3.3 Personlige værnemidler Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler 2, forstås ved et personligt værnemiddel alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte mod én eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet, samt ethvert tilbehør, der tjener dette formål. Personlige værnemidler beskytter mod forurening af arbejdsdragten og mod stænk og sprøjt i ansigtet eller huden i øvrigt og udgøres typisk af beskyttelsesforklæde, overtrækskittel, maske, handsker eller briller. Kitler, der fx er specielt imprægneret mod vandgennemtrængning, er således et personligt værnemiddel og skal opfylde kravene til disse. Som tidligere nævnt, anses almindelige kitler for at være en arbejdsdragt og ikke et værnemiddel. Hvornår der anvendes værnemidler i forbindelse med smitteforebyggelse er endvidere detaljeret beskrevet af Central Enhed for Infektionshygiejne 3. 4 Sundhedsfaglig baggrund Patienter i behandlingssystemet og borgere, der modtager pleje må formodes at være særligt modtagelige for infektioner. Endvidere vil en del selv bære sygdomsfremkaldende, evt. antibiotikaresistente mikroorganismer. Omfanget af smitte i sundheds- og plejesektor, der kan tilskrives arbejdstøjet kendes ikke. Hvad angår indlagte, anslås samlet, at i alt 8-10 % af patienterne pådrager sig en infektion under indlæggelsen. I det almindelige hverdagsliv forurenes tøjet også i løbet af dagen både af mikroorganismer fra personen selv og fra omgivelserne. Dog må det formodes, at raske mennesker alt andet lige bedre kan tåle en sådan forurening. Også i den almindelige befolkning er det dog vigtigt at opretholde en god almen hygiejne, herunder håndhygiejne og regelmæssig tøjvask. Dette gælder både i husstanden og på arbejdspladsen, ikke mindst i børne- og andre institutioner 4 samt andre steder, hvor mange mennesker er tæt sammen. Vejledningen drejer sig dels om udførelse af korrekt håndhygiejne, dels om forhold, der betinger forurening og smitteoverførsel direkte via arbejdstøjet. Nedenfor beskrives de faglige forudsætninger, vejledningen har taget afsæt i. I et særligt bilag, der findes på Statens Serum Instituts hjemmeside, redegøres for den videnskabelige litteratur. 2 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation, CEI, SSI Hygiejne i daginstitutioner, 4. udgave, Sundhedsstyrelsen 2009 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 7

9 4.1 Om håndhygiejne Korrekt udførelse af håndhygiejne er den bedst dokumenterede handling, der kan forebygge smitte til en selv eller andre. Håndhygiejne skal i sundheds- og plejesektor udføres før rene og efter urene procedurer samt efter handskebrug. Man kan anvende hånddesinfektion med alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel % og/eller håndvask med vand og sæbe. Hånddesinfektion anbefales som første valg, idet det er effektivt, hurtigt at anvende og skåner huden mod udtørring. Generelt gælder følgende: Hvis hænderne er tørre og synligt rene vælges hånddesinfektion. Hvis hænderne er våde eller synligt forurenede, eller hvis patienten/borgeren har smitsom diaré, skal der udføres håndvask, efterfulgt af hånddesinfektion. Det er vigtigt at desinficere/vaske både håndflader, imellem fingre, fingerspidser, tommelfingre, håndrygge og håndled. Hvis underarmene har været i kontakt med patienten og således kan være blevet forurenede, skal disse også desinficeres/vaskes. Lange ærmer hindrer udførelse af korrekt håndhygiejne. Metoder er nærmere beskrevet i Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren 5 samt i et interaktivt program Om forurening og smitteoverførsel via arbejdstøjet Arbejdstøjet bliver forurenet med mikroorganismer fra patienten/borgeren, dennes nærmiljø samt fra personen selv i løbet af en arbejdsdag, herunder særligt med hudbakterier. Forureningens grad afhænger af omfanget af arbejdsprocedurer, der kræver tæt kontakt 7 med patienter/borgere. De mest forurenede områder på arbejdstøjet er området svarende til maveregion, lommer og ærmer ved håndled. Opsmøgning/nedrulning af lange ærmer indebærer risiko for forurening og genforurening af såvel hænder og ærmer. Lange ærmer øger risikoen for overførsel af smitstof (især via ærmets nederste del). Tøj, der ikke skiftes på arbejdsstedet ved arbejdets start/ophør, øger risiko for overførsel af smitte mellem hjem (eller andet opholdssted) og arbejde. Smitstof fra tekstil kan overføres til personer, der efterfølgende håndterer tekstilet i forbindelse med vask. 5 Statens Serum Institut: 6 Statens Serum Institut: 7 Ved tæt kontakt forstås berøringskontakt (ud over håndtryk o. lign.) samt udsættelse for dråbesmitte (hoste, nys og opkast). Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 8

10 5 Generelle hygiejniske krav Alle ansatte i sundheds- og plejesektor, der har kontakt med patienter/borgere, deres udskillelser, deres nærmiljø, eller deres ting bør have let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne bære tøj med korte ærmer, dvs. over albue (med mindre der er andre specielle krav) have let adgang til relevante personlige værnemidler. 6 Hvem bør bruge arbejdsdragt i sundheds- og plejesektor? 6.1 Hvornår bør bruges arbejdsdragt? Overordnet gælder, at personale, der undersøger, behandler eller plejer syge eller svækkede, og hvor personalets tøj kan komme i direkte kontakt med personen selv, personens udskillelser eller ting, som personen har tæt berøring med, som fx sengetøj, bør bruge arbejdsdragt. Hertil kommer personale, der udfører opgaver, som kræver høj grad af renhed ( rene opgaver ), fx steril produktion eller håndtering af rent vasketøj i vaskeri samt personale, der udfører urene opgaver, som fx rengøring, skyllerumsarbejde, håndtering af urent vasketøj, affald eller andre kontaminerede materialer fx i et laboratorium. 6.2 Hvor bør bruges arbejdsdragt? Arbejdsdragt bør stilles til rådighed af arbejdsgiver på følgende arbejdssteder: sygehuse plejeboliger/centre og lignende bosteder hjemmepleje hjemmesygepleje ambulancetransport klinikker, hvor arbejdsprocedurer kræver tæt kontakt med patienter eller, hvor der regelmæssigt er brug for personlige værnemidler, fx tandlægeklinikker og kirurgiske klinikker. Arbejdsdragten opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet. 6.3 Øvrige arbejdssteder og situationer Sundhedspersonale, der har kontakt med raske, og ikke svækkede personer, behøver ikke at anvende arbejdsdragt, fx sundhedsplejersker, skolelæger, personale på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og voksenpsykiatriske afdelinger, hvor patienter/borgere er selvhjulpne og i øvrigt raske. Hjemmehjælpere, der udelukkende varetager opgaver, hvor de ikke undersøger, behandler eller plejer Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 9

11 syge eller svækkede, fx hjemmehjælpere, der udelukkende gør rent eller køber ind for borgerne, behøver heller ikke anvende arbejdsdragt. Dog bør de tre forudsætninger, omtalt indledningsvist til dette kapitel, være opfyldt: håndhygiejne, korte ærmer, adgang til værnemidler. Dette gælder også for alle, der tager på hjemmebesøg. 7 Arbejdsdragten 7.1 Udformning Arbejdsdragten skal være kortærmet/over albueniveau af hensyn til at kunne udføre korrekt håndhygiejne samt for at undgå forurening af den nederste del af ærmet, som ofte kommer i kontakt med omgivelserne. Bæres eget tøj under arbejdsdragten skal denne være lukket og eget tøj være dækket. Arbejdsdragtens udformning i øvrigt skal tage hensyn til de arbejdsopgaver, som brugeren skal udføre. Hygiejnisk set er det vigtigt, at arbejdsdragten kommer mindst muligt i kontakt med omgivelserne i forbindelse med sengeredning o. lign. Dette betyder, at arbejdsdragten skal være så tætsiddende som muligt under hensyntagen til komforten. Arbejdsdragten må ikke kunne berøre gulvet under arbejdet. Bælter må ikke hænge løst således, at de kan komme i kontakt med omgivelserne. Brug af trøjer med lange ærmer ud over arbejdsdragten skal indskrænkes til det allermest nødvendige og må ikke anvendes i forbindelse med direkte patientkontakt eller direkte kontakt med særligt rent (rent vasketøj, mad) eller særligt urent materiale (blodprøver, urene instrumenter). Trøjer/sjælevarmere med korte ærmer og veste skal, hvis de anvendes, kunne vaskes, skiftes og opbevares på samme vis som arbejdsdragten. Tørklæder, der tildækker håret og når til skulderniveau, kan anvendes, så længe der ikke er stof, der hænger løst og dermed risikerer at komme i kontakt med patient/borger eller deres nærmeste omgivelser eller særligt rent eller urent materiale. I øvrigt de samme hensyn, der skal tages, når man har langt hår. 7.2 Brug Skift af tøj foregår på arbejdsstedet og under hygiejniske forhold. Ved arbejdets start tages en ren arbejdsdragt på og umiddelbart efter endt arbejdsdag tages arbejdsdragten af og lægges til vask. Under arbejdet skiftes arbejdsdragten ved synlig forurening. For personale i hjemmeplejen/hjemmesygepleje er der ikke alle steder adgang til omklædningsfaciliteter på arbejdsstedet, eller arbejdet påbegyndes direkte fra eget hjem. Personalet kan i sådanne situationer opbevare arbejdsdragter, der er udleveret rengjorte og emballerede af arbejdsstedet, i kortere tid i hjemmet. Arbejdsdragter, Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 10

12 der skal vaskes, opbevares og bringes til arbejdsstedets tøjvaskeenhed i lukkede plastposer. Hvis der bruges eget overtøj uden på arbejdsdragten må man være særlig opmærksom på, at arbejdsdragten ikke forurenes, fx ved at bruge overtrækskittel, når situationen kræver det. 7.3 Materiale Der er flere infektionshygiejniske forhold, som har betydning for valg af materiale, dels bakteriers evne til at adhærere til/overleve på forskellige typer af tøjfibre samt tøjets gennemtrængelighed for bakterier. Generelt har bomuld den laveste bindingsgrad og den korteste overlevelsestid for bakterier sammenlignet med forskellige kunstfibre. Derimod er polyester mindre gennemtrængeligt over for bakterier end bomuld. Begge materialer kan anbefales til arbejdsdragter og kan anvendes i kombination med hinanden i sundhedssektoren. Det er endvidere væsentligt, at materialet tåler tilstrækkelig høj vasketemperatur. 7.4 Vask Vask og håndtering af arbejdsdragter består af mange delprocesser, der omfatter: opbevaring af det urene tøj, vaske/desinfektionsprocessen, opbevaring af det rene tøj, forholdsregler i forbindelse med håndtering samt transport af urent som rent linned. Det er afgørende under disse processer, at det rene tekstil ikke forurenes. Vask og håndtering af arbejdsdragter er således på lige fod med vask og håndtering af andre tekstiler fra sundhedsvæsenet en professionel opgave, hvor der bør stilles krav om kontrol og dokumentation af processen. Alle delprocesser beskrives meget detaljeret i Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren: Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug og bør anvendes i forbindelse med kvalitetssikring af hele processen (se afsnit om standarder). For at overholde standardkrav kræves vask ved mindst 80 C i 10 minutter eller en desinfektionsmetode med samme effekt. I tandlægeklinikker og andre mindre klinikker i primærsektoren kan evt. anvendes 60 C, hvilket dog kræver længere vasketid, dvs. min. 1 time, og ingen genbrug af vaskevand. Dokumentation for renholdelse af arbejdstøj i et privat hjem anses ikke for at være mulig. 7.5 Udendørs arbejdsdragt I forbindelse med arbejdsopgaver, der udføres udendørs fx af ambulancepersonale, er det nødvendigt, at arbejdsdragten også skal beskytte personalet mod kulde og vejrlig i øvrigt. Ud over at dette stiller andre krav til arbejdsdragtens udformning Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 11

13 og materiale, stiller det også særlige krav til adgang til værnemidler og ikke mindst til, at arbejdsdragten kan skiftes ved behov i løbet af arbejdstiden. I øvrigt er det nødvendigt ved udførelse af visse arbejdsopgaver at overholde Arbejdstilsynets krav til advarselsklæder fx for at undgå påkørsel Ure og smykker Ure, ringe og andre smykker, må ikke anvendes på hænder eller underarme. Eventuelle andre smykker må ikke kunne komme i kontakt med omgivelserne. 8 Standarder og arbejdsdragter Statens Serum Institut har i samarbejde med bl.a. de faglige selskaber og de infektionshygiejniske enheder udarbejdet en række hygiejnestandarder inden for en række delområder. Standarderne er, så vidt det har været muligt, evidensbaserede og udgives af Dansk Standard 9. Standarderne har ikke noget myndighedskrav. I Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren: Del 2: Krav til håndhygiejne, er der i den nyligt reviderede (og endnu ikke publicerede) standard indføjet ærmelængde på arbejdsdragter og uniformer som et kritisk styringspunkt. Der står: ærmer på arbejdsdragter og uniformer skal være til eller over albueniveau hos personale, der har patientkontakt, eller som udfører rene eller urene procedurer/opgaver. Følgende note er tilføjet: den mikrobielle flora adhærerer til stof og kan dermed udgøre et reservoir for mikroorganismer fra personale, patienter og fra miljøet. Ærmer under albueniveau kan udgøre en smitterisiko i pleje, undersøgelses- og behandlingssituationer, da det hindrer udførelse af korrekt håndhygiejne. I Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren: Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug beskrives kritiske styringspunkter inden for brug, transport, vask og opbevaring af tekstiler. Eksempler på anbefalinger er: Vasketemperaturen skal være minimum 80 o C i 10 minutter, eller der skal anvendes en desinfektionsmetode med mindst samme effekt. Rene tekstiler skal opbevares i et rent og lukket rum, og organisationen skal fastsætte en holdbarhedstid. Håndhygiejne skal udføres før håndtering af rene tekstiler og efter håndtering af urene tekstiler. Egnede handsker skal anvendes i forbindelse med håndtering af urene tekstiler. 9 Overgangsordning Nyanskaffelse af arbejdsdragter, der lever op til vejledningens anvisninger, kan afvente arbejdsstedets førstkommende nye indkøbsaftale for arbejdsdragter. 8 Advarselsklæder Vejledning om brug af tydeligt synlige advarselsklæder. VEJ nr af 1. september Dansk Standard: Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 12

14 En række arbejdsgivere har hidtil betalt økonomisk kompensation i form af et tillæg til personale, der ikke får udleveret arbejdsdragt af arbejdsgiveren. Her skal arbejdsgiverne være opmærksomme på, at der skal være et rimeligt opsigelsesvarsel i forhold til at fratage personalet dette tillæg ved indførelse af arbejdsdragter udleveret af arbejdsgiver. 10 Ikrafttrædelse Vejledningen træder i kraft den 8. juni Sundhedsstyrelsen, 7. juni 2011 Jean Hald Jensen Konstitueret enhedschef / Tove Rønne Overlæge Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 13

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Indikator 4.1 Hygiejne

Indikator 4.1 Hygiejne Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Teknisk drift Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 RENGØRING OG HYGIEJNE... 3 6.1.1 Forebyggelse og

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2014 Center for Kultur, Idræt og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er bygget op omkring artiklen Hygiejne

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Færdselsregler på C-op

Færdselsregler på C-op Personaleinformation Færdselsregler på C-op Normer for påklædning/adfærd Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og Operationsafdelingen Normer for påklædning/adfærd Alt personale, der arbejder på C-op, skal tage

Læs mere

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Beklædningspolitik Formål Hvem er omfattet af beklædningspolitikken Etiske retningslinjer

Beklædningspolitik  Formål Hvem er omfattet af beklædningspolitikken Etiske retningslinjer Formål Beklædningsordningen har det formål, at medarbejderne repræsenterer Rebild Kommune på en præsentabel og genkendelig måde, hvor den faglige ydelse overfor borgerne har første prioritet. Ved beklædningen

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima

Læs mere

6. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

6. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg R E F E R A T Emne 6. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato 10. januar 2012 Sted Deltagere Allan Petersen, Dansk Ambulanceråd Anne Dalhoff Pedersen, BOFO, Anne-Marie Plesner, ELI HVS, Anni Juhl-Jørgensen, DS

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne Dansk standard DS 2451-2 2. udgave 2011-01-03 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne Infection control in the health care sector Part 2: Requirements for hand hygiene

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser lommekort Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser Det er vigtigt, at du kender til retningslinjer, politikker

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Hygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus

Hygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus på Sydvestjysk Sygehus Afdeling/Afsnit: Radiologisk afdeling Dato: 21-5-14 Starttidspunkt: Kl. 9.05 Sluttidspunkt: Kl. 10.30 Auditor(er): Hygiejnesygeplejerske Maria Skovbjerg og hygiejnesygeplejerske

Læs mere

2. E-Dok og hjemmeside 3. 3. Instrukser og retningslinjer...3. 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5

2. E-Dok og hjemmeside 3. 3. Instrukser og retningslinjer...3. 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5 Januar kvartal 2010 1. Siden sidst Influenza A (H1N1)v 2 2. E-Dok og hjemmeside 3 3. Instrukser og retningslinjer.......3 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej...... 5 5. Nyt fra Hygiejneudvalget

Læs mere

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. 978-87-89148-03-8 Indholdsfortegnelse Forord 4 NIR om Håndhygiejne 6 Definitioner

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Hygiejneindsatsen i Køge Kommune

Hygiejneindsatsen i Køge Kommune Hygiejneindsatsen i Køge Kommune Køge Kommune i tal Ca. 58.000 indbyggere Kommunens samlede areal er på 25.600 ha. Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Udvikling Betina Paaske Social- og Sundhedsdirektør

Læs mere

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse 2009/1 BSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S), Karen

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Sankt Lukas Stiftelsen Lindely. Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup. Kommune: Gentofte. Leder: Inge Steenberg

Tilsynsrapport 2013. Sankt Lukas Stiftelsen Lindely. Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup. Kommune: Gentofte. Leder: Inge Steenberg Tilsynsrapport 2013 Den 21. oktober 2013 5-2211-992/1 Sankt Lukas Stiftelsen Lindely Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Kommune: Gentofte Leder: Inge Steenberg Telefon: 25 22 87 15 E-post: lindely@sanktlukas.dk

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier 3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier At sikre at vi har de nødvendige utensilier og lægemidler/vacciner Forebygge at patienter og pårørende og personale pådrager sig infektioner i

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE Embedslægeinstitutionen har siden 1. juli 2002 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på boenhederne i handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver

Tilsynsrapport 2012. Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver Tilsynsrapport 2012 Rønnebo 4. september 2012 J.nr. 5-2211-737/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Adresse:

Læs mere

MRSA i Køge Kommune. Omong Mortensen 4.december 2014 Roskilde

MRSA i Køge Kommune. Omong Mortensen 4.december 2014 Roskilde MRSA i Køge Kommune Omong Mortensen 4.december 2014 Roskilde Fakta om Køge Kommune Det begyndte med Organisering i Køge Kommune Forløbet med fokus på infektionshygiejne Indsats formidling af informationer

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Plejeboligerne Parkvænget. Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro. Kommune: Holstebro. Leder: Plejeboligleder Heike Pedersen

Tilsynsrapport 2012. Plejeboligerne Parkvænget. Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro. Kommune: Holstebro. Leder: Plejeboligleder Heike Pedersen Tilsynsrapport 2012 J.nr. /5-2211-848/1 Plejeboligerne Parkvænget Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 VINDERUP PLEJEHJEM. Adresse: Grønningen 44, 7830 Vinderup. Kommune: Holstebro. Forstander: Gitte Frantzen.

Tilsynsrapport 2013 VINDERUP PLEJEHJEM. Adresse: Grønningen 44, 7830 Vinderup. Kommune: Holstebro. Forstander: Gitte Frantzen. Tilsynsrapport 2013 VINDERUP PLEJEHJEM 3. september 2013 Sagsnr. 5-2211-1778/1 Embedslægeinstitutionen Nord Langelandsvej 8 8940 Randers Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post senord@sst.dk Adresse: Grønningen

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere