MANUAL TIL MILJØHENSYN OG MILJØREDEGØRELSER I BYGGERI

Transkript

1 MANUAL TIL MILJØHENSYN OG MILJØREDEGØRELSER I BYGGERI Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn 2003

2 Forord Bygge- og anlægsprojekter lægger tilsammen beslag på meget store mængder af de ressourcer, som vi i dag har til rådighed på jorden. I Danmark beslaglægger bygninger alene op imod halvdelen af vores samlede energiforbrug. Dertil kommer det energiforbrug, der følger af bygningernes lokalisering - transport af personer og materialer, den lokale infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv. Det betyder, at ethvert dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt kommer til at udløse unødvendige energiforbrug. Det betyder også, at byggeri, der ikke fra starten er gennemtænkt og projekteret med henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkninger, vil komme til at belaste miljøet mere end nødvendigt. Ethvert bygge- og anlægsprojekt resultere i effekter på miljø, arbejdsmiljø og indeklima. Disse effekter viser sig på mange måder og i et utal af varianter gennem s levetid. Denne manual har til formål at sikre, at miljømæssige overvejelser indgår i beslutningerne forud for et byggeri, samt sikre system og overskuelighed i miljøarbejdet med henblik på at tage højde for, eller imødegå effekter af byggeri og anlæg. Erfaringerne har vist, at mange bygherrer har svært ved at definere omfanget af den miljømæssige indsats i et konkret projekt. Tilsvarende har rådgiverne svært ved at definere ydelsen Miljørigtig Projektering. For bygherren består udfordringen i, med assistance fra sine rådgivere, at få afdækket, hvor de væsentlige miljøpåvirkninger i den givne byggeopgave ligger, samt hvordan disse miljøpåvirkninger kan reduceres, i overensstemmelse med bygherrens krav og ønsker til byggeriet. Vi takker de af medlemmerne, der på møder i har bidraget med idéer til den konkrete formulering af manualen, samt de af medlemmerne, der har givet tilsagn om at afprøve manualen på aktuelle byggeprojekter snarest efter udsendelsen. Sekretariatet bemyndiges til at udsende nye versioner og rettelser til manualen i det omfang det skønnes nødvendigt, samt til at offentliggøre supplerende materiale på klubbens hjemmeside. Bestyrelsen forventer, at manualen skal justeres når der er høstet tilstrækkeligt med erfaringer. Væsentlige ændringer i metodevalg, principper for arbejdet med miljøredegørelser mv, der kan karakteriseres som en ny generation af manualen godkendes af bestyrelsen. Denne manual er 1. udgave. Odense, August 2003 Gert Johannesen, S&I arkitekter A/S, Odense Formand for Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn Side 2 af 38

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord...2 Indledning...4 Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn...5 Miljøredegørelse for et bygge- eller anlægsprojekt...7 Introduktion til miljøhensyn i byggeriet Metodebeskrivelse Fase 1: Program Fase 2: Forslag Fase 3: Myndighedsbehandling Fase 4: Projektering / udbud / kontrahering Fase 5: Udførelse Fase 6: Bygningsdrift og vedligeholdelse Fase 7: Nedrivning Fase 8: Samlet miljøredegørelse Bilag 1: Ordforklaring Bilag 2: Medlemsoversigt Bilag Ordliste Medlemmer af Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn. Forsidebilled: Villa Fairfax, Tommerup. ONV arkitekter Miljø-virkemidler: Selvimprægnerende træsorter, præfabrikerede. bygningsdele, bygningsintegrerede solfangere, optimerede dagslysforhold Side 3 af 38

4 Indledning Denne manual er en enkel metode til at inddrage miljøhensyn i byggeriet på Fyn. Endvidere er manualen værktøjet til udarbejdelse af miljøredegørelser for medlemmer af Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn. Manualen kan anvendes for hele eller dele af byggeprojekter. Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyns mål er, at manualen kan medvirke til at miljø- og ressourcehensyn i fremtiden inddrages i så mange bygge- og anlægsprojekter som muligt på Fyn. Manualen har til formål at inspirere og støtte medlemmer af miljøklubben til at inddrage miljøhensyn i forretningsaktiviteterne. Det er bestyrelsens forhåbning, at manualen og den støtte i form af temaog erfaringsmøder, samt muligheden for støtte fra MiljøForum Fyn, som miljøklubben tilbyder, vil give et vidensløft til gavn for medlemsvirksomhedernes forretningsgrundlag og til gavn for miljøet - og ikke kun på Fyn. De erfaringer, der opbygges blandt medlemmerne forventes at medføre en konkurrencefordel, der gerne må række ud over Fyn. Via miljøklubbens tilknytning til MiljøForum Fyn og dermed Key 2 Green- et partnerskab for miljø og erhverv vil vi arbejde for at erfaringerne med miljøredegørelser for byggeriet efter manualen udbredes og/eller samordnes med andre regioner. Bestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes miljøredegørelser for hele eller dele af et byggeeller anlægsprojekt, hvis byggesummen er større end 10 mio. kr. eks. moms. Mindre projekter må også gerne anvende manualen til udarbejdelse af en miljøredegørelse. Der skelnes ikke mellem nybyggeri, anlægsprojekter, renoverings- og vedligeholdelsesopgaver el. lign. En medlemsvirksomhed kan maksimalt afkræves én miljøredegørelse i de første 3 års medlemskab. Manualen indgår i et ringbind til klubbens medlemmer, hvor der gives nogle generelle redskaber til arbejdet med dele af miljøredegørelsen. Desuden er der en nærmere beskrivelse af og udskrifter fra miljøklubbens virkemiddelkatalog og eksempler på miljømålsætninger. Ringbindet kaldes efterfølgende for Værktøjsdelen og er angivet henvisninger hertil, hvor det findes relevant i manualen. Medlemmerne kan endvidere hente nyeste udgaver af hjælpe- og registreringsskemaer, nøgletal, idéer til hele processen m.m. på Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn hjemmeside som er en del af MiljøForum Fyns hjemmeside. Adressen er 1. udgave af manualen er udarbejdet for Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn i 2003 af S&I arkitekter v/gert Johannesen. Til brug for justering og udbygning af manualen modtages gerne enhver idé, kommentar eller rettelse, der måtte fremkomme i forbindelse med brugen. Gerne pr. e-post: [email protected] eller på telefon Side 4 af 38

5 Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn blev stiftet i oktober 2001 af private og offentlige bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, producenter/leverandører af byggematerialer og forskellige organisationer indenfor bygge- og anlægsbranchen. Klubben er åben for alle firmaer uanset størrelse i relation til byggeriet. Bygherrer: Boligforeningen Højstrup Odense Kommune, Ejendomsafdelingen Odense Andels Boligforening Fyns Amt - Bygningsafdelingen Byfornyelsesselskabet ODENSE Entreprenører: Skanska Byg Fyn Fuge-Madsen ApS Brdr. Barslund Odense ApS Ejvind Hansen, Murer- og Entreprenør Firma ApS Byggesektorens organisationer: Byggefagenes Samvirke Odense Dansk Byggeri Odense Medlemsoversigt, november Yderligere oplysninger om medlemmerne findes bagerst i manualen. Yderligere oplysninger om medlemmernes aktiviteter, involvering i miljøredegørelser mv. findes under faneblad nr. 8. En aktuel oversigt over medlemsvirksomheder og bestyrelsens sammensætning fremgår af miljøklubbens hjemmeside på Klubbens formål er at styrke inddragelsen af miljøaspekter i det fynske byggeri: - En fynsk bygherre bør overveje miljøforholdene før der tages beslutninger om nybyggeri, vedligeholdelse og renoveringer - Arkitekt- og ingeniørfirmaer indenfor byggesektoren bør kunne rådgive om miljøvenligt byggeri Rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer: S&I arkitekter A/S COWI Rambøll Bjørn Hansen, Rådgivende Ingeniører Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma Carl Bro Gruppen Torkild Kristensens Tegnestue A/S Byggevareleverandører: Dansk Træemballage A/S Lundeborg Tømmerhandel Thorvald Pedersen - Per Laulund A/S Vedstårup Teglværk A/S H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S Gamle Mursten-Sydfyn Aps Damson Paint Linolab A/S Velfac A/S - Bygge- og anlægsvirksomheder og byggevareleverandørerne bør også arbejde på at mindske byggeriets miljøbelastning og ressourceforbrug. Formålet søges opnået gennem konkrete samarbejdsprojekter, information, erfaringsudveksling, miljøredegørelser m.v. Der indgår netværkssamarbejde med MiljøForum Fyns øvrige klub- og forummedlemmer. Side 5 af 38

6 Generalforsamlingen har formuleret en række projektmål for klubbens arbejde: - At fremme en dialog og udveksling af erfaringer mellem byggeriets parter og andre - At medlemmerne kendes på, at deres aktiviteter er banebrydende indenfor miljø- og arbejdsmiljøområdet - At regionen er kendt som et centrum for miljømæssig bæredygtighed - At medlemmerne arbejder systematisk med strategisk miljø- og arbejdsmiljøledelse således at de dele af et bygge- eller anlægsprojekt, som medlemmet er ansvarligt for udføres med størst mulig hensyn til miljø og arbejdsmiljøet - At klubben får flest mulige medlemmer. Aktiviteterne skal medvirke til en dynamisk udvikling af medlemmernes miljøkompetencer. Klubbens aktivitetsprogram kan rekvireres i sekretariatet og kan altid ses på hjemmesiden. Klubben har arrangeret udstillinger med miljøvenlige byggematerialer og konferencer om hhv. miljørigtigt byggeri (2001), barriere for miljøhensyn i byggeriet (2002) og miljøvirkemidler (2003). Desuden er der afholdt mange temadage om bl.a. miljøhensyn i nybyggeri og om miljøstyring og affaldsminimering på en byggeplads. Der tilbydes fortløbende miljøprojekter for interesserede medlemsvirksomheder og eventuelt andre samarbejdspartnere. En oversigt over de afholdte arrangementer kan ses på klubbens hjemmeside. Erfaringsudveksling er et vigtigt element; her på en Skanska-byggeplads. Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn er dannet i regi af MiljøForum Fyn. Det er et netværk for private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder på Fyn med interessere for miljø og bæredygtig udvikling. Ved udgangen af 2003 er der i alt 4 miljøklubber i regi af MiljøForum Fyn: - Uddannelsesinstitutionernes Miljøklub Fyn - Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn - Industriens Miljøklub Fyn - Kommunernes Miljøklub Fyn Dertil kommer fonden Sustain Agri, der har til formål at etablere en udstillingsportal for miljøvenlige løsninger indenfor jordbruget. Man kan få hjælp til selvhjælp i form af en miljøkonsulent fra MiljøForum Fyn til udarbejdelse af de første miljøredegørelser efter manualen. En del aktiviteter vil have til formål at støtte op omkring medlemmernes arbejde med miljøredegørelser efter denne manual. Side 6 af 38

7 Miljøredegørelse for et bygge- eller anlægsprojekt Hvorfor miljøredegørelser? Medlemmerne er i henhold til vedtægterne forpligtede til at lade udarbejde en miljøredegørelse for den eller de dele af et bygge- og anlægsprojekt som de er ansvarlige for. Derved sikres en udmøntning af det frivillige og samtidig forpligtende miljøarbejde. En miljøredegørelse for et byggeri skal mindst omfatte: En beskrivelse af projektets overordnede miljøkortlægning En miljøprojektplan De involverede medlemmers miljøpolitik Bygherrens miljømål for projektet Beskrivelse af miljøorganisationen Miljøplan, der viser overvejelserne efter faserne 1-7. Beskrivelse af de virkemidler, der er indarbejdet i forslaget og de der eventuelt er udeladt og årsagerne hertil Beskrivelse af hvordan og dens omgivelser kan drives, vedligeholdes og renoveres, samt nedrives med størst mulig hensyn til miljøet. En fuldstændig oversigt findes afsnit 8. En miljøredegørelse vil medvirke til at profilere den enkelte medlemsvirksomheden og dokumentere dens miljøprofil og evner overfor kunder, ansatte og offentligheden. Markedet efterspørger miljøredegørelser Miljøredegørelserne vil gøre det nemmere for kunderne at formulere ønsker om miljøhensyn i konkrete byggeprojekter og det vil blive synliggjort at der er vurderet og prioriteret miljøhensyn af de involverede parter. Eksempelvis skal offentlige virksomheder og institutioner ved anlæg og drift, dvs. indkøb og forbrug, tage miljøhensyn (Miljølovens 6). For bygge- og anlægssektoren betyder det, at der ved nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger i offentligt regi skal vælges den/de løsninger, der medfører - mindst forurening af luft, vand og jord ved produktionen af byggematerialerne - mindst forurening ved driften af og - mindst forurening ved renovering/bortskaffelse når den tid kommer. Specielt skal der lægges vægt på, at ressourceforbruget begrænses ved f.eks. at anvende genanvendte materialer og at kan adskilles i relevante dele, der muliggør genanvendelse efter nedbrydningen. Som et eksempel har Fyns Amt indført retningslinier for indkøb, hvoraf det fremgår, at der ved et hvert indkøb skal tages hensyn til økonomi, miljø og kvalitet. Af amtets miljøhandlingsplan fremgår, at den mest miljøvenlige varer skal vælges, hvis kvaliteten er lige så høj og prisen ikke er dyrere end de mindre miljøvenlige alternativer. Den miljøvenlige vare skal vælges selv om indkøbsprisen måske er højere, hvis den ikke er dyrere i drift og afskrivning over en årrække. Den sidste retningslinie om, at den miljøvenlige vare skal vælges, hvis en totaløkonomisk beregning viser, at den er fordelagtig, vil ofte kunne drages i anvendelse når der arbejdes med øget miljøhensyn i byggeriet. Det har hidtil været vanskeligt for de offentlige bygherrer og for aktørerne i byggebranchen, at dokumentere forholdene tilstrækkeligt. Det er et mål, at miljørede-gørelser efter denne manual kan medvirke hertil. Fynske uddannelsesinstitutioner, herunder medlemmer af Uddannelsesinstitutionernes Miljøklub Fyn, er i hovedreglen offentlige og er derfor forpligtede af ovenstående lovkrav og forventes at være særligt interesserede i tage miljøhensyn ved anlæggelse og drift. Side 7 af 38

8 Når det offentlige bevilger støtte til byggeri af boliger og byfornyelse kan lovkravet om miljøhensyn videreføres til den private bygherre, der modtager støtten. Private virksomheder har ikke samme formelle forpligtelser til at tage miljøhensyn ved indkøb og drift af bygninger, men en lang række virksomheder har siden starten af 1990`erne indført miljøledelse, der indeholder mål for virksomhedens miljøprofil. Virksomhederne opstiller bl.a. miljøkrav til underleverandørerne. Et eksempel: Vi stiller generelt krav til, at vore leverandører udviser miljøforsvarlig adfærd, samt overholder vore interne instrukser ved levering af serviceydelser til Dalum Papir. Det gælder også i forbindelse med byggeprojekter, Energi- og miljøchef John Tang, Dalum Papir. Miljøredegørelser efter Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn s manual vil gøre det nemmere for disse virksomheder, at inddrage byggerådgivning og opførelse på lige fod med andre underleverandører og dermed overholde egen politik på miljøområdet. De virksomheder, der laver miljøredegørelser og opnår diplomer efter Industriens Miljøklub Fyn s manual, dvs. produktions-virksomheder og landbrug, kan nu også få honoreret miljøkrav, når der bygges nyt eller vedligeholdes. Miljøredegørelser for byggerier kan anvendes i virksomhedernes øvrige profilering på miljøområdet. Hvem skal udføre miljøredegørelsen Denne manual er udformet, så den kan anvendes af alle miljøklubbens medlemmer uanset kategori. Der er i manualen og værktøjsdelen derfor forhold, som ikke vil være relevante for alle, men de er medtaget så materialet fremstår som et hele. Følgende situationer udløser miljøredegørelser : a. Alle involverede i et projekt er medlemmer af Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn. b. Bygherren har krævet projektet udført så denne manual følges af de involverede, der kan være medlemmer og ikke-medlemmer. c. Ingen krav fra bygherren, men én eller flere medlemmer af Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn er involveret i dele af projektet I situation a vil alle parter bidrage med oplysninger i henhold til denne manual og miljøredegørelsen skal sammenfattes af den som bygherren har udpeget, typisk den/de rådgivende firmaer. I situation b, skal der ligeledes foreligge en sammen skrevet miljøredegørelse, idet det dog er op til bygherren at beslutte i hvilket omfang ikke-medlemmerne skal deltage i indsamlingen af data. I situation c påhviler det det enkelte medlem at udfærdige en redegørelse i henhold til manualen for den del af entreprisen som medlemmet er ansvarlig for. Man kan aftale en fælles redegørelse med øvrige deltagende medlemmer ligesom man kan inddrage projektdeltagere, der ikke er medlemmer, men som ønsker at medvirke, i en dækkende miljøredegørelse. Hvis bygherren er medlem af Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn, fastlægger denne hvem, der skal opsummere samtlige delmiljøredegørelser i en samlet miljøredegørelse (Se fase 8). Miljøklubbens sekretariat står til rådighed for en indledende drøftelse af en hensigtsmæssig rollefordeling hvis det ønskes inden arbejdet med miljøredegørelsen igangsættes. Indsendelse og vurdering Den første miljøredegørelse skal senest omfatte den entreprise, der første gang afsluttes 3 år efter indmeldelsen. Dermed at der givet Side 8 af 38

9 mulighed for at virksomheden har tid til at opbygge tilstrækkelig viden, bl.a. via klubbens arrangementer. Miljøredegørelsen skal sendes til Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn og skal være offentligt tilgængelig. Bestyrelsen eller et af bestyrelsen nedsat udvalg, vurderer om miljøredegørelsen opfylder minimums-kravene i denne manual. Opfylder miljøredegørelsen kravene i manualen, anerkendes det udførte arbejde ved udstedelse af miljøklubbens diplom. Alle godkendte miljøredegørelser vil blive annonceret på klubbens hjemmeside og i nyhedsbrevene. I samarbejde med de involverede medlemmer tages stilling til, hvordan miljøtiltagene i de enkelte projekter konkret kan profileres. Udvikling af manualen Bestyrelsen ønskede manualen udviklet i det bredest mulige samarbejde blandt interesserede medlemmer. Derfor blev der i 2002 dannet en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle miljøklubbens medlemskategorier. Private og offentlige bygherrer: - Christian Clement, Boligforeningen Højstrup - John Tangaa, Odense Andels Boligforening - Morten Hallgreen, Fyns Amt Bygningsafdelingen - Lars Bo Johansen, Odense Kommune - Ejendomskontoret Arkitekt- og ingeniørfirmaer: - Gert Johannesen, S&I arkitekter A/S - Annette Grarup, tidl. Carl Bro - Ole Mensbo, COWI - Anders C. Hansen, tidl. Bjørn Hansen a/s Udførende bygge- og anlægsvirksomheder: - Per Grill Laulund, Thorvald Pedersen - Per Laulund A/S Byggevarefabrikanter- og leverandører: - H. Clemmensen, Vedstårup Teglværk A/S - Torben Molme og Thorvald Isager, H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S Organisationer - Bruno Kania, Byggefagenes Samvirke Odense / Forbundet Træ-Industri-Byg - Ole Jensen, Dansk Byggeri Arbejdsgruppen har holdt 3 møder i 2002 og ét i maj Alle miljøklubbens medlemmer har løbende modtaget invitationer til møderne. På det første møde drøftedes forskellige idéer til definition af miljøforhold i bygge- og anlægssektoren og mulige afgrænsninger for klubmedlemmernes miljøredegørelser. På det andet møde blev BY og BYG s Miljødeklarering og -klassificering af bygninger og Metode til miljørigtig projektering fra Praktiserendes Arkitekters Råd gennemgået. Der var enighed om, at de to metoder bruges som udgangspunkt for nærværende manual. På mødet i maj 2003 blev et udkast til nærværende manual gennemgået og kommenteret af deltagerne. Der var enighed om, at det foreliggende udkast, efter supplerende tiltag, kan danne grundlag for medlemmernes arbejde med inddragelse af miljøhensyn i bygge- og anlægsprojekter og som grundlag for miljøredegørelserne. Arbejdsgruppen anbefalede at starte simpelt, dvs. at manualen skal være håndtérbar og kravene til miljøredegørelserne bør ikke være for omfattende. Det skyldes, at miljøarbejdet er nyt for mange virksomheder i bygge- og anlægssektoren. Derudover er det vigtigt ikke at sætte krav til områder, man ikke har reel indflydelse på. Gruppens anbefalinger er indgået i bestyrelsens vurdering og godkendelse af nærværende manual. Kommuneforeningens embedsmandsgruppe vedr. teknik- og miljø udtrykte på et møde i august 2003, at manualen udmærket kan danne grundlag for en vejledende indsats ved byggesagsbehandlingen, bl.a. fordi den findes konkret og håndtérbar. Desuden fandt embedsmændene, at manualen udmærket kan danne grundlag for udmeldinger af krav om miljøredegørelser i forbindelse med byggeri støttet af kommunerne. Deltagerne i arbejdsgruppens møder. Side 9 af 38

10 Introduktion til miljøhensyn i byggeriet Bygge- og anlægssektoren tegner sig for op mod 50 % af samfundets energiforbrug til produktion af byggematerialer, til selve opførelsen og til opvarmning, belysning, ventilation mv. i bygningernes levetid. Desuden bruges ca. 10 mill. tons materialer i Danmark og samtidig har bygge- og anlægssektoren et stort forbrug af sundhedsog miljøbelastende stoffer hvis karakteristika og virkninger i høj grad er ukendte. Det er således vigtigt for miljøet og for samfundet at der inddrages miljøhensyn i nybyggeri og ved renoveringer. Almen beskrivelse af et byggeris miljøforhold "Miljø" defineres som de omgivelser som et bygværk, en virksomhed eller en organisation befinder sig og opererer i. Begrebet anvendes både for indeklima, arbejdsmiljø, sundhed, sikkerhed og ydre miljø - herunder luft, vand, landskab, flora, fauna, mennesker og samfund. Der eksisterer en række generelle lovkrav vedr. miljøforhold. For så vidt indeklimatiske forhold og energiforbrug henvises til Bygningsreglementet. Herudover skal arbejdsmiljøloven overholdes. I arbejdsmiljøloven findes de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis regler og bekendtgørelser overtrædes. Kommune og lokalplaner kan indeholde særlige anvisninger for så vidt hensyntagen til miljø, indeklima og arbejdsmiljø. Energiforbrug Med de energikilder der anvendes i dag, er miljøpåvirkningerne som følge af energiforbrug så langt de væsentligste. Det er den store andel af fossile brændstoffer i den samlede energiforsyning, der i særdeleshed belaster miljøet. Afbrænding af fossile brændstoffer medfører forurening af jord, vand og luft, risiko for drivhuseffekt, forsuring, nedbrydelse af ozon, smogdannelse og sundhedsskader. Ressourceforbrug i øvrigt Udover at medføre ovennævnte påvirkninger af miljøet, udgør det store forbrug af fossile brændstoffer tillige et miljømæssigt problem i kraft af, at denne ressource ikke findes i ubegrænsede mængder - at vi kort sagt lever med risiko for at udtømme de naturlige forekomster af olie og naturgas. Dette problem deler de fossile brændstoffer med en lang række andre råstoffer, som vi også forbruger store mængder af. Miljø- og sundhedsfarlige stoffer Anvendelsen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer udgør selvsagt en miljøbelastning, og angår ligeledes alle faser af en bygnings eksistens. Miljø- og sundhedsfarlige stoffer kan indgå i produktionen af mange forskellige byggevarer, og miljøpåvirkningerne angår på den ene side spild og spredning af stofferne i jord, vand og luft, og på den anden side den sundhedsskadelige effekt på de personer, der håndterer stofferne. Indeklima Tilsvarende sundhedsskadelige effekter, altså ubehag, stress, irritation af øjne og luftveje, hovedpine, allergi og sygdom, kan også opstå som følge af et dårligt indeklima. Indeklimaet omfatter følgende forhold: temperatur og temperatursvingninger, luftfugtighed, luftskifte (og træk), støv, statisk elektricitet samt lydog lysforhold. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er betegnelsen for de vilkår, hvorunder arbejdsopgaver udføres, f.eks. arbejdets organisering, fysiske f.eks. indeklima, ergonomi, ensidigt gentaget arbejde og indretning af arbejdspladsen, såvel som psykiske forhold f.eks. indflydelse på eget arbejde, tidspres, stress, tryghed i ansættelsen. Arbejdsmiljøet skal planlægges således, at bygninger, anlæg, installationer og arbejdsforhold i det hele taget ikke skader helbredet, men fremmer sikkerhed og Side 10 af 38

11 sundhed, både under projektets udførelse og i den senere driftsfase, iht. Arbejdsmiljølovens bestemmelser. Miljøhensyn i projekteringen Det gælder for byggeriet, som for de øvrige sider af samfundslivet, at ønsker vi at opretholde vores velfærd, men samtidig at tage den økologiske udfordring op og gennemføre markante reduktioner af de miljømæssige konsekvenser af vores livsførelse, kræver det omtanke, kreativitet og planlægning. Ovenfor er der redegjort for et bygværks overordnede og almindelige miljøpåvirkninger. Denne manual er en metode, der kan bruges til at prioritere og imødegå miljøpåvirkninger, samt sikre reduktioner i forbrug af råvarer og hjælpestoffer. Essensen af miljøhensyn i projekteringen er i korte træk lig med det arbejde som udføres i de første faser i nærværende manual. Bang & Olufsen, Struer. Arkitekter: KHRAS Miljø-virkemidler: Naturlig ventilation, optimerede dagslysforhold Solgården i Kolding. Arkitekter: Kjær & Richter. Miljøvirkemidler: Bygningsintegrerede solceller Side 11 af 38

12 Metodebeskrivelse Denne manual bygger på principperne i Metode til miljørigtig projektering udgivet af PAR (Praktiserende Arkitekters Råd) februar 2003 og "Håndbog i Miljørigtig Projektering, BPS publikation 121" som beskriver miljørigtig projektering integreret i et projektforløb for et bygværk. 1 Program - beskriver bygherrens miljøpolitik og miljømål på det aktuelle projekt - beskriver overordnet kortlægning og miljøprogram, miljøprojektplan, miljøorganisation og virkemidler - programfase afsluttes med en miljøplan der oplister miljømål- og virkemidler. Bygherre og rådgivere kan bidrage med en miljøredegørelse i denne fase. 2 Forslag - beskriver, med udgangspunkt i de aftalte miljømålsætninger og de heraf afledte virkemidler, hvordan og hvornår virkemidlerne skal eftervises og indarbejdes, samt dokumenterer denne indarbejdning - forslagsfase afsluttes med en opdatering af miljøplanen. Rådgivere kan bidrage med en miljøredegørelse i denne fase. 3 Myndighedsbehandling - beskriver hvorledes myndigheder forholder sig til konkrete myndighedskrav - fasen afsluttes med en opdatering af miljøplanen. Myndigheder kan bidrage med en miljøredegørelse i denne fase. 4 Projektering ring / Udbud / Kontrahering - beskriver, med udgangspunkt i de aftalte miljømålsætninger og de heraf afledte virkemidler, hvordan og hvornår virkemidlerne indarbejdes samt dokumenterer denne indarbejdning. - projekteringsfase afsluttes med en opdatering af miljøplanen. Rådgivere, byggevareleverandører og entreprenører kan bidrage med en miljøredegørelse i denne fase. 5 Udførelse - beskriver hvorledes miljøkrav udføres på byggepladsen. I udførelsesfasen skal entreprenøren redegøre for hvorledes de i udbuddet beskrevne miljøkrav gennemføres. - udførelsesfase afsluttes med en opdatering af miljøplanen. Rådgivere og entreprenører kan bidrage med en miljøredegørelse i denne fase. Side 12 af 38

13 6 Bygningsdrift og vedligehold - beskriver hvilke miljøkrav, der skal indarbejdes i bygværkets brugermanualer. - bygningsdrifts- og vedligeholdelsesfase afsluttes med en opdatering af miljøplanen. Rådgivere og bygherrer kan bidrage med en miljøredegørelse i denne fase. 7 Nedrivning - beskriver en miljømæssig forsvarlig nedrivnings- og bortskaffelsesmetodik. - nedrivningsfase afsluttes med en opdatering af miljøplanen. Rådgivere og entreprenører kan bidrage med en miljøredegørelse i denne fase. 8 Miljøredegørelse - opsummerer byggeriets samlede miljøredegørelse. Bygherre bestemmer hvem, der kan bidrage med den samlede miljøredegørelse. Manualen giver i et konkret projektforløb gennem faserne 1-8, medlemmerne af Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn mulighed for at redegøre for de dele af et projekt, som vedkommende er ansvarlig for eller har indflydelse på. I beskrivelsen af de enkelte faser er mindstekravene til miljøredegørelserne angivet med punkter ( ). Overordnet er det bygherrens ansvar at mindstekravene i de enkelte faser opfyldes. Figuren illustrerer de 8 faser med tilhørende output/dokumenter. Det mellemste lag er dokumenterne i et projekt uden miljøredegørelser. Dokumenter: Side 13 af 38

14 Økohus 99, Skejby. Arkitekter: Vandkunsten. Miljø-virkemidler: Bygningsintegrerede solfangere, passiv solvarme, optimerede dagslysforhold. Dannebrogsgade, København. Arkitekter: Boje Lundgaard og Lene Tranbjerg. Miljørigtige virkemidler: Forvarmet frisklufttiltag, beskyttet udv. klimaskærm Side 14 af 38

15 Fase 1: Program Idéoplæg og planlægning Dette afsnit omfatter de ydelser, som er aktuelle for rådgiveren, såvel i sager, hvor rådgiveren har den direkte kontakt med bygherren, og i sager, hvor rådgiveren er bygherrerådgiver. De beskrevne ydelser integreres i bygværkets programoplæg. Miljøpolitik og målsætninger I idéoplægget handler det for rådgiveren først og fremmest om at afdække bygherrens ønsker om miljøhensyn. Bygherren kan på forhånd have en formuleret miljøpolitik. Har bygherren ikke på forhånd en miljøpolitik eller er den ikke udformet med henblik på byggeri, kan rådgiveren påtage sig at udvikle en sådan i samarbejde med bygherren. Se endvidere værktøjsdelen, faneblad 4. Det gælder også hvis den eksisterende miljøpolitik ønskes uddybet. Endvidere skal niveauet for det miljørigtige arbejde på den givne byggesag fastlægges, og de miljømæssige potentialer skal identificeres. Eksempel på en bygherres miljøpolitik og målsætninger Projekt Hus Fyn Bygherrens miljøpolitik: - Miljøet skal tilgodeses eksternt, således at firmaets produkter belaster miljøet minimalt - Arbejdsmiljøet for firmaets ansatte skal tilgodeses på bedst mulig vis - Gældende miljølovgivning skal som minimum overholdes. Bygherrens miljømål: - Bygningen skal være et gennemført miljørigtigt byggeri med virkningsfulde miljøhensyn integreret i bebyggelsen. - Bygningen skal indpasses i landskabet, så flora og fauna lider mindst mulig skade. - Bygningen skal opføres således, at naboer generes mindst muligt af støj, vibrationer og støv. - I s driftsfase skal forbruget af vand minimeres. - Bortledning af regn- og spildevand til kloaknettet skal minimeres. - Energiforbrug til opførelse af skal minimeres. - Energiforbrug til drift af skal minimeres. - Energiforbrug til fremstilling af byggematerialer skal minimeres. - Bygningen skal så vidt muligt opføres af materialer, der ved ombygning og nedrivning kan genanvendes. - Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis. - Der skal tilvejebringes et optimalt termisk, atmosfærisk, akustisk, lysteknisk og visuelt indeklima. - Brug af farlige stoffer skal undgås Miljøredegørelsen skal indeholde en beskrivelse af bygherrens miljøpolitik og miljømål for det konkrete projekt Side 15 af 38

16 Overordnet miljøkortlægning I afsnittet Introduktion til miljøhensyn i byggeriet blev eksempler på overordnede miljøpåvirkninger og -effekter ved et bygværk beskrevet. De kan anvendes til indkredsning af et projekts miljøpåvirkninger og effekter. Miljøkortlægning betegner etablering af overblik over de miljøpåvirkninger og deraf følgende miljøeffekter, der fremkommer i det konkrete bygværks levetid. Miljøkortlægning af miljøpåvirkninger foregår igennem hele byggesagen (f.eks. også under valget af en given bygningsdel i hovedprojektfasen), men netop fordi opgavens løsning på det indledende stadium stadig er åben, vil den kortlægning, der foretages her, få stor betydning for det videre forløb. Figuren nedenfor viser at alle væsentlige beslutninger vedr. byggeriets design og indhold, herunder de miljømæssige beslutninger træffes i de første faser af et byggeprojekt. lokalisering, bygværkets form og funktion, og bygværkets teknik og materialer. I denne fase er der tale om overordnet miljøkortlægning. Overordnede temaer for byggeriets miljøindsats Miljøministeren, oktober Der skal i fremtidens byggeri anvendes materialer, der giver et ordentligt indeklima og bygningerne skal være lette at opvarme uden unødigt energispild Efter regeringens opfattelse er der 3 vigtige indsatsområder - energiforbruget skal reduceres - affaldsfrembringelsen under byggeri og drift skal nedbringes - kemikalieforbruget i byggebranchen skal mindskes mest muligt., bl. a. af hensyn til indeklimaet. Byggepanellet anbefalede i 2001 derudover, at der sættes fokus på temaerne - vandforbrug og spildevand, samt - det lokale miljø (natur, dyrkning og vand) Der kan lokalt være udmeldt supplerende miljøtemaer i f.eks. region-, kommune- og lokalplaner, der bør medinddrages i den overvejelserne i den overordnede miljøkortlægning. Beslutninger Program Forslag Myndighedsbehandling Projektering Udførelse Drift og Vedligehold Nedrivning Miljøredegørelsen skal indeholde en beskrivelse af projektets overordnede miljøkortlægning, herunder bygherrens overvejelser om o lokalisering o energiforsyning og opvarmning o materialevalg o arbejdsmiljø under opførelsen o indeklima o affaldsminimering under opførelse og drift Brug eventuelt skemaet på næste side som inspiration. Som en del af planlægning og studier til supplering af idéoplæg kan rådgiveren udføre en kortlægning af de områder, hvor der typisk vil være miljøspørgsmål at tage stilling til, vurderet i forhold til bygværkets Side 16 af 38

17 Eksempel på overordnet miljøkortlægning. Hent seneste udgave fra hjemmesiden. Generelt Er der på forhånd intentioner om at gennemføre miljøhensyn i projekteringen? Lokalisering Kræver eks. plangrundlag udarbejdelse af miljørigtig projektering? Skal projektet placeres i nærheden af en tilfredsstillende trafikal infrastruktur? Vil der ved renovering af eksisterende bebyggelse på lokaliteten fremkomme miljøfarligt affald, f.eks. asbest, tjærekomponenter, forurenet jord, blød PVC, trykimprægneret træ eller lign.? Omfatter projektet store jordarbejder? Skal der tages hensyn til sol, vind, eks. beplantning og topografi ved placering af bygninger? Skal der tages hensyn til eks. forsyningsforhold ved placering af bygninger? Andet? Energi Skal energiforbruget optimeres i forhold til gældende lovgivning? Skal energiforbruget optimeres under opførelsen af bygninger? Skal husets form optimeres ift. dagslysforhold? Skal husets form optimeres ift. brug af solenergi? Forventes stort energiforbrug til opvarmning eller køling i drift? Forventes stort vandforbrug i drift? Forventes stort el-forbrug i drift? Andet? Materialer Tænkes der anvendt byggematerialer, der er vanskelige at genanvende ved bortskaffelse? Tænkes der anvendt pvc? Er der specielle materialekrav? Hvis ja beskriv hvilke: På facader anvendes træ som eks. nabobebyggelser Andet? Ja / Nej Bemærkninger Arbejdsmiljø Skal der tages særlige hensyn til sikkert arbejdsmiljø under udførelsen? Skal der tages særlige hensyn til sikkert arbejdsmiljø i driftsfasen? Andet? Indeklima Skal der tages særlige hensyn til indeklima i driftsfasen pga. s funktion? Andet? Affald Skal der arbejdes med kildesortering af byggeaffald herunder nedrivning af eks. bygninger? Andet? Øvrige forhold Skal der foretages en generel miljøvurdering ved opstart af byggeplads? Forudsætter projektet særlig hensyntagen til tilgængelighed? Er der ved det aktuelle projekt øvrige forhold af miljømæssig interesse? Hvis ja beskriv hvilke: Side 17 af 38

18 Miljøprogram Miljøprogrammet beskriver indholdet af det miljøfaglige arbejde og er den del af det samlede byggeprogram for bygværket, der redegør for de konkrete krav til miljøpåvirkninger og miljøeffekter. Miljøprogrammet kan omfatte redegørelse for - projektets miljømæssige karakter og forudsætninger - overordnede miljøpåvirkninger og effekter - bygherrens miljøpolitik, - mål og prioriteringer, - eventuelle interessenters forhold til projektet, samt - tekniske og økonomiske muligheder og begrænsninger - Miljøprogrammet kan endvidere omfatte en miljøprojektplan, hvoraf det fremgår hvem der har ansvaret i projektets enkelte faser. Eksempel på miljøprojektplan. Hent seneste udgave fra hjemmesiden. Hus Fyn Miljøprojektplan plan Udgave A Udarbejdet Revideret Projektfase Kortlægning Udarbejde/ rev. Miljøpr øprogram Byggeprogram BB uge 8 BB uge 9 Status Forslag CC/DD uge 15 BB uge 17 BB uge 19 Myndighedsbehandling BB uge 21 BB uge 25 Projektering Udførelse CC/DD uge 27 BB uge 29 BB uge 38 Bygningsdrift og vedligehold BB uge 40 Nedrivning BB uge 50 Miljøorganisationen på sagen: Projekteringsleder, Anders Andersen (AA) Miljøleder, Bent Bertelsen (BB) Miljøkoordinator arkitektmedarbejder, Carsten Cock (CC) Miljøkoordinator ingeniørmedarbejder, Dorit Danielsen (DD) Auditør Esben Esbensen (EE) Dato Underskrift... Projekteringsleder Side 18 af 38

19 Miljøredegørelsen skal indeholde en beskrivelse af projektets miljøprojektplan. For hver af faserne Program Forslag Myndighedsbehandling Projektering Udførelse Bygningsdrift og vedligehold Eventuelt nedrivning skal angives den/de ansvarlige og tidspunkterne for Kortlægning Udarbejde/ rev. Miljøprogram Status anføres Side 19 af 38

20 Miljøorganisation Miljøprogrammet bør indeholde en grafisk opstilling af miljøorganisationen på projektet. Miljøorganisationen skal angive hvor miljøleder- og evt. miljøkoordinatorer på projektet sidder Eksempel på miljøorganisation: Bygherre Eksterne rådgivere Projekteringsleder Miljøleder Arkitekt Ingeniør Miljøkoordinator Miljøkoordinator Bygning Landskab Indretning VVS El Konstruktioner Miljøredegørelsen skal indeholde en beskrivelse af projektets miljøorganisation, herunder o Projektlederens navn og firma o Øvrige involverede i projektet Side 20 af 38

21 Virkemidler til miljøhensyn Som en naturlig konsekvens af oplistningen af den overordnede miljø-kortlægning, fremkommer der en række virkemidler til afhjælpning af væsentlige miljøpåvirkninger. Disse virkemidler oplistes i en virkemiddelliste som kan udbygges alt efter projektets niveau. Eksempel på forslag til virkemidler ( kun vejledende): Ønsker bygherren eller dennes rådgiver inddraget nogen af nedenstående virkemidler? Lokalisering Placeres bygninger optimeret ift. eks. infrastruktur? Placeres bygninger optimeret ift. forsyningsledninger? Bliver eks. beplantning bibeholdt? Ja / Nej Bemærkninger Energi Generelt Elektricitet, herunder - Belysning - Dagslys?? - Solceller Varme, herunder - Passiv solvarme - Solvarmeanlæg Luft /ventilation??, herunder - solskorsten - solvægge Naturgas Olie Kul Vind Jord Køling - vand - luft Materialer Terræn, herunder - beton Ydervægge, herunder - tegl - beton - træ - stål - andet Indervægge, herunder - tegl - beton - træ - gips - andet Tage, herunder - tegl - beton - træ Side 21 af 38

22 - stål - pap andet Kompletterende dele d ele, herunder - Ydervægge - Vinduer Arbejdsmiljø Skal der tages særlige hensyn til sikkert arbejdsmiljø i udførelsesfasen? Skal der tages særlige hensyn til sikkert arbejdsmiljø i driftsfasen? Indeklima Visuelt Akustisk Termisk Afgasning fra materialer Affald Kildesortering af affald Øvrige forhold Skal der udføres en generel miljøvurdering ved opstart af byggeplads? Driftsfase Virkemiddelkatalog Til brug for medlemmernes arbejde med miljøredegørelser, opbygges et katalog over de virkemidler, der kan overvejes, hvis der ønskes udført byggeri med miljøhensyn. Det enkelte virkemiddel beskrives ud fra følgende: - Bygnings- el. anlægsdel - Effekt på ressource/miljø, både besparende og evt. forøgende effekter oplyses - Relevant at overveje i faserne 1-7, jf. s Økonomi - Leverandør - Kendt anvendelse på Fyn - Miljømål, der understøttes af virkemidlet - Bygningsmyndighedernes vurdering i aktuelle byggesager Formålet med kataloget er, at der kan udskrives oversigter over f.eks. Energibesparende tiltag, Forslag til virkemidler i projekteringsfasen, Kemikalie reducerende foranstaltninger og lignende. Udskrifterne findes under fanen blad 2. Aktuelle oversigter og supplerende muligheder for søgninger i kataloget sker via hjemmesiden. Medlemmerne bidrager med beskrivelser af virkemidler direkte til kataloget eller ved at pege på relevante virkemidler i de enkelte miljøredegørelser. Kataloget vil kunne fungere som inspirationskilde og checkliste for medlemmernes miljøarbejde, men er ikke en facitliste i forhold til bestyrelsens vurdering af de enkelte redegørelser. Miljøredegørelsen skal indeholde beskrivelse af projektets miljøvirkemidler. Side 22 af 38

23 Miljøplan Bygherrens miljømålsætninger for det pågældende projekt omsættes til miljømål, der bør være kvantificerbare. Hvert mål kan opnås ved anvendelse af et eller flere virkemidler. Hvert virkemiddel undersøges nærmere, og nogle forkastes. Nogle virkemidler kan undersøges i de indledende programmerings- og projekteringsfaser, hvorimod andre først kan vurderes senere i projekteringsforløbet. Miljøplanen er det centrale og dynamiske miljøstyringsdokument for projekteringslederen. Det beskriver i dybden, hvilke miljømæssige aktiviteter, der skal udføres i projektets enkelte faser. Alle planlagte og udførte aktiviteter registreres. Det er afgørende, at miljøaktiviteterne planlægges parallelt med og integreret i projektets øvrige aktiviteter, efter at omfanget er aftalt med bygherren. Bygherren skal løbende godkende valg og fravalg af virkemidler. Undersøgelser af virkemidler kan også betyde, at miljømål må revurderes undervejs i processen. Ved projektets afslutning fremstår miljøplanen som den væsentligste del af miljøredegørelsesarbejdet. Miljøplanen beskriver de virkemidler, der er indarbejdet i projektet, samt hvilke andre virkemidler, der har været undersøgt, og hvorfor de er blevet fravalgt. Miljøredegørelsen skal som minimum indeholde: bygherrens miljøpolitik bygherrens miljømål på den pågældende sag overordnet miljøkortlægning miljøprojektplan miljøorganisation forslag til virkemidler miljøplan bygherrens/rådgiverens forslag til forbedringer i programfasen Side 23 af 38

24 Eksempel på miljøplan. Hent seneste udgave fra hjemmesiden. Miljøplan Udgave A Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E.01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Virkemiddel SfB Bygningsdel Generelt (99) Hele Vurderingsmetode Varmetabsberegnin g Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg Energirammeberegn. Solceller (68) El-anlæg Energirammeberegn. Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Vurdering Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Program Resultat og bem. Side 24 af 38

25 Fase 2: Forslag De miljømæssige, funktionelle, arkitektoniske og økonomiske konsekvenser af de opstillede miljøvirkemidler undersøges nærmere, og der udarbejdes en anbefaling til bygherren af, hvilke virkemidler der skal indarbejdes i hovedprojekteringen. Forslagsfasen afsluttes med en opdatering af miljøplanen, hvor det samlede projekt granskes. Der skal fokuseres på, om de i programfasen opstillede miljømål er nået. Det samlede forslag skal kunne danne basis for myndighedsgodkendelse. Eksempel på miljøplan: I forslagsfasen er det hensigtsmæssigt at undersøge om grunden kan være forurenet. Se faneblad 4 i mappen. Miljøredegørelsen skal som minimum indeholde: Opdateret miljøplan Beskrivelse af de virkemidler, der er indarbejdet i forslaget Beskrivelse af hvilke virkemidler der eventuelt er udeladt og årsagerne hertil. Miljøplan Udgave A Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E.01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Virkemiddel SfB Bygningsdel Generelt (99) Hele Vurderingsmetode Varmetabsberegnin g Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg Energirammeberegn. Solceller (68) El-anlæg Energirammeberegn. Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering 25% Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Vurdering Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Forslag Resultat og bem. 25% Side 25 af 38

26 Fase 3: Myndighedsbehandling I myndighedsfasen skal det vurderes om de implementerede miljøvirkemidler er i overensstemmelse med gældende lovgivning. I denne fase er såvel planmyndighederne - Fyns Amt og kommunerne- som den kommunale byggesagsbehandling impliceret. Myndighederne forventes at bidrage med vurderingerne. Brug evt. checklisten overfor. Overholdt: Ja Nej BR-95 BR-S 98 Naturbeskyttelsesloven Arbejdsmiljøloven Jordforureningsloven Jordplan Fyn Kommuneplan Lokalplan Miljøredegørelsen skal som minimum indeholde: Opdateret miljøplan Plan- og byggemyndighedernes vurdering af om der er forhold i projektet som er i strid med gældende lovgivning. Eksempel på miljøplan: Miljøplan Udgave A Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. Træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Virkemiddel SfB Bygningsdel Generelt (99) Hele Vurderingsmetode Varmetabsberegnin g Myndighedsbehandling Resultat og bem. Ingen bemærkninger Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg Energirammeberegn Ingen bemærkninger. Solceller (68) El-anlæg Energirammebereg n. Ingen bemærkninger Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Ingen bemærkninger Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering Ingen bemærkninger U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering Ingen bemærkninger Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Vurdering Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Ingen bemærkninger Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Ingen bemærkninger Side 26 af 38

27 Fase 4: Projektering / udbud / kontrahering Der foretages en beskrivelse af forprojektets overensstemmelse med gældende lovgivning. Beskrivelsen dokumenteres i et notat. Den af bygherren godkendte Miljøplan, med tilhørende miljøvirkemidler, indarbejdes i udbudsmaterialet. I de fleste tilfælde vil der være tale om veldefinerede løsninger, men i nogle tilfælde vil der blive tale om funktionskrav til entreprenørerne. Nogle virkemidler kan udbydes som del- eller tillægspriser, således at bygherren gives mulighed for at opveje miljøgevinst i forhold til pris. Der fremlægges beregninger for bygherren som grundlag for beslutning om tilvalg af virkemidler. Eksempel på ajourført miljøplan: Miljøplan Udgave A Der foretages videregående kortlægning af miljøpåvirkninger og effekter på materialeniveau i forhold til den yderligere detaljering af projektmaterialet, som er foretaget i denne fase. Det kan være hensigtsmæssigt at foretage en vurdering af mulige leverandører af materialer og tjenesteydelser ud fra deres miljøprofil. Se faneblad 4. Projekterings/udbuds/kontraheringsfasen skal som minimum indeholde: Opdateret miljøplan Beskrivelse af de virkemidler, der er indarbejdet i forslaget Beskrivelse af hvilke virkemidler der eventuelt er udeladt og årsagerne hertil. Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Virkemiddel SfB Bygningsdel Generelt (99) Hele Vurderingsmetode Varmetabsberegnin g Projektering Resultat og bem. 25% under BR-95 Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg 10% besparelse Energirammeberegn. Solceller (68) El-anlæg Energirammebereg 10% besparelse n. Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering 25% optimering Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Vurdering Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Side 27 af 38

28 Eksempel på nye eller andre virkemidler afgivet af entreprenører (og vurdering af disse): 1. E01.2 Solvarmeanlæg. VVS-entreprenør har alternativt tilbudt det tyske Wagner-system som har bedre ydeevne end det udbudte danske system. Prisen er den samme. Wagner-systemet blev tilvalgt. 2. E01.3 Solceller. El-installatør har alternativt tilbudt polykrystalinske solceller. Samme ydeevne og samme pris men bedre holdbarhed. Polykrystalinske solceller blev tilvalgt. 3. M01.1 Træfacader. Tømrer har alternativt tilbudt thujatræ til facader i stedet for det udbudte sibirske lærketræ. Tilbud blev afvist idet sibirsk lærk har længere dokumenteret holdbarhed. 4. I01.1 Indeklima. Fugeentreprenør har alternativt tilbudt silikonefugemasse indv. istedet for de udbudte acrylfugemasser. Silikonefugemasser har bedre holdbarhed og vha. tilstrækkelig udtørrings/afgasningstid er det pga. de bedre egenskaber blevet besluttet at tilvælge silikonefugemassen. 5. I01.1 Indeklima. Tømrer har alternativt tilbudt ahornparket i stedet for de udbudte fyrretræsgulve. Ahornparket afgasser mindre pga. materialets hårdhed men er lidt dyrere. Ahornparket blev tilvalgt. Side 28 af 38

29 Fase 5: Udførelse I udførelsesfasen skal det sikres at implementeringen af de aftalte miljøvirkemidler udføres korrekt på byggepladsen. Desuden vejledes i nedrivning og bortskaffelse af eventuelle eksisterende bygnings- og anlægsdele på byggegrunden. For korrekt håndtering af affald skal der tages udgangspunkt i regulativerne for erhvervsaffald og for bygge- og anlægsaffald i den kommune hvor projektet udføres. Der bør etableres trygge arbejdsmiljøforhold, herunder udformes en byggepladsplan (lovpligtig). Se At-vejledning F.1.2, marts 1999 og branchevejledningen Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed fra Branche- ArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg. Se endvidere generel vejledning under faneblad 4. Eksempel på miljøplan: Miljøplan Udgave A Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. Træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold old Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Virkemiddel SfB Bygningsdel Generelt (99) Hele Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg Vurderingsmetode Varmetabsberegnin g Energirammeberegn. Solceller (68) El-anlæg Energirammebereg n. Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Udførelse Resultat og bem. 25% under BR-95 10% besparelse. Problemer med montage på tegltag. Montagebeslag skulle ændres. 10% besparelse Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering Pga. vejrlig blev strygning af træfacader udskudt ca. 1 måned. U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering 25% optimering Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Vurdering Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Side 29 af 38

30 Eksempel for redegørelse og dokumentation for arbejdets udførelse: 1. E01.2 Solvarmeanlæg. Det alternativt tilbudte Wagner-system blev indbygget som tilbudt. 2. E01.3 Solceller. Det alternativt tilbudte polykrystalinske solcelleanlæg blev indbygget som tilbudt. 3. M01.1 Træfacader. Træfacader af sibirsk lærk blev indbygget som tilbudt. 4. I01.1 Indeklima. Huset er blevet udluftet som foreskrevet og materialer har opnået den tilstrækkelige tørhed som foreskrevet. Dokumentation herfor vedlægges som bilag. 5. I01.1 Indeklima. Ahornparket er blevet indbygget som tilbudt. Skriftlig redegørelse samt evt. fotos og tilsynsrapporter. Miljøredegørelsen efter udførelsesfasen skal som minimum indeholde: Opdateret miljøplan Beskrivelse af de virkemidler, der er indarbejdet i forslaget o herunder miljøtiltag ved nedrivning af eksisterende bygninger, hvis dette er aktuelt o beskrivelse af tiltag for minimering af uønskede stoffer og produkter i! hjælpemidlerne under opførelsen! i bygningsmassen! i driftsfasen o optimeringsmetoder for materiale anvendelse, samt o tiltag for minimering af affaldsmængderne Beskrivelse af hvilke virkemidler der eventuelt er udeladt og årsagerne hertil Side 30 af 38

31 Fase 6: Bygningsdrift og vedligeholdelse For at sikre, at drives, vedligeholdes og renoveres som forudsat med de aftalte og indbyggede miljøvirkemidler, er det hensigtsmæssigt, hvis der inden byggeriet afleveres, foreligger en drifts- og vedligeholdelsesplan. Der bør indarbejdes miljøhensyn. økonomiske betragtninger for nybyggeriets første leveår. Værktøjerne er velegnede for bygningsejere og driftsansvarlige, der ønsker en bedre udnyttelse af ressourcerne ved drift, vedligeholdelse og istandsættelser. Der er udviklet diverse arbejdsredskaber til miljøstyret drift af bygninger inkl. information til brugerne i form af en miljøhåndbog og Resultaterne kan bl.a. blive forbedrede indeklimaforhold, besparelser på energi- og ressourceforbruget mv.. Miljøplan Udgave A Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. Træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Virkemiddel SfB Bygningsdel Generelt (99) Hele Vurderingsmetode Varmetabsberegnin g Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg Energirammeberegn. Solceller (68) El-anlæg Energirammebereg n. Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Vurdering Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Bygningsdrift og vedligehold Resultat og bem. Anlæg justeret og løbende vedligeholdt Anlæg justeret og løbende vedligeholdt Anlæg justeret og løbende vedligeholdt Miljøredegørelsen skal som minimum indeholde: Opdateret miljøplan Beskrivelse af hvordan og dens omgivelser kan drives, vedligeholdes og renoveres med størst mulig hensyn til miljøet. Side 31 af 38

32 Fase 7: Nedrivning Denne fase anvendes til at redegøre for hvorledes det planlagte projekt efter brug mest hensigtmæssigt kan adskilles, genanvendes og/eller bortskaffes. I en nedrivningsplan kan der redegøres for hvorledes kan adskilles, de enkelte dele genbruges eller genanvendes osv. Miljøplan Udgave A Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Virkemiddel SfB Bygningsdel Generelt (99) Hele Vurderingsmetode Varmetabsberegnin g Nedrivning Resultat og bem. Ingen bemærkninger Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg Ingen bemærkninger Energirammeberegn. Solceller (68) El-anlæg Energirammebereg Ingen bemærkninger n. Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Ingen bemærkninger Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering Ingen bemærkninger U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering Ingen bemærkninger Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Vurdering Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Miljøredegørelsen skal som minimum indeholde: Opdateret miljøplan Beskrivelse af hvordan kan adskilles og nedrives med størst mulig hensyn til miljøet. Side 32 af 38

33 Fase 8: Samlet miljøredegørelse Det er bygherrens, ellers bygherrens repræsentants, pligt at opsamle alle parters delmiljøredegørelser fra de enkelte faser og indsætte dem kronologisk i dette afsnit. En miljøredegørelse efter manualen skal som minimum indeholde følgende: 0. Aktørernes egne miljøpolitikker. 1. Fra programfasen Bygherrens miljømålsætninger En beskrivelse af projektets overordnede miljøkortlægning, herunder bygherrens overvejelser om o lokalisering o energiforsyning og opvarmning o materialevalg o arbejdsmiljø under opførelsen o indeklima o affaldsminimering under opførelse og drift En miljøprojektplan, der for hver af faserne o Byggeprogram o Forslag o Myndighedsbehandling o Projektering o Udførelse o Bygningsdrift og vedligehold o Eventuelt nedrivning angiver den/de ansvarlige og tidspunkterne for o Kortlægning o Udarbejde/rev. Miljøprogram o Status Beskrivelse af miljøorganisationen Forslag til virkemidler 2. Fra forslagsfasen Beskrivelse af de virkemidler, der er indarbejdet i forslaget Beskrivelse af hvilke virkemidler der eventuelt er udeladt og årsagerne hertil 3. Fra myndighedsbehandlingen Plan- og byggemyndighedernes vurdering af om der er forhold i projektet som er i strid med gældende lovgivning. Side 33 af 38

34 4. Fra projektering / Udbud / Kontraheringsfasen Beskrivelse af hvilke virkemidler der eventuelt er udeladt og årsagerne hertil 5. Fra udførelsesfasen Beskrivelse af hvilke virkemidler der eventuelt er udeladt i udførelsesfasen og årsagerne hertil 6. Fra bygningsdrift og vedligehold Beskrivelse af hvordan og dens omgivelser kan drives, vedligeholdes og renoveres med størst mulig hensyn til miljøet. 7. Nedrivning Beskrivelse af hvordan kan adskilles og nedrives med størst mulig hensyn til miljøet. 8. Miljøplan Opdateret miljøplan. Se de opdaterede miljøplaner fra faserne 1-7. Hvis der undervejs i forløbet er fremkommet forslag til forbedringer af processen/metoden fra f.eks. myndigheder, entreprenører eller andre, kan de angives i slutningen af miljøredegørelsen. Under mappens faneblad 3 findes eksempler på miljøredegørelser, der er godkendt af miljøklubbens bestyrelse. Side 34 af 38

35 Eksempel på en samlet miljøplan: Den samlede miljøplan er en skematisk opsummering af de foretagne miljøhensyn i det aktuelle bygge- eller anlægsprojekt. Miljøplan Udgave A Udarbejdet Revideret Pkt. Miljømål Virkemiddel SfB Bygningsdel Vurderingsmetode Vurderings rings ttidspunkt Vurderingsres. s. Program Forslag Myndigheder Projektering Udførelse Bygningsdrift Nedrivning Ansvar E Energiforbrug E01.1 Energiforbrug til opvarmning i driftsfasen skal ligge 25% under kravet i BR95 E01.2 Minimering af energiforbrug til varmt brugsvand E01.3 Minimering af energiforbrug til el E01.4 Minimering af energiforbrug under opførelse M Materialer M01.1 Facader skal opbygges i selvimpræg. træsorter M01.2 Energiforbrug skal ligge 25% under krav i BR95 I Generelt (99) Hele Solvarmeanlæg (56) Varmeanlæg Varmetabsberegnin g Energirammeberegn. Solceller (68) El-anlæg Energirammebereg n. 25% under BR-95 25% Ingen bemærkninger 10% besparelse Ingen bemærkninger 10% besparelse Ingen bemærkninger Generelt (99) Byggeplads Skemaindberetning Ok Ingen bemærkninger Træfacader (21) Ydervæg Subjektiv vurdering Ingen bemærkninger U-værdier optimeres m. 25% (31.4) Ydervægskom Skemavurdering 25% optimering 25% Ingen bemærkninger 25% under BR-95 10% besparelse 10% besparelse 25% under BR-95 10% besparelse Problemer med montage på tegltag Montagebeslag ændret 10% besparelse Anlæg justeret og løbende vedligeholdt Anlæg justeret og løbende vedligeholdt Anlæg justeret og løbende vedligeholdt Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger 25 % optimering Pga. vejrlig blev strygningg af træfacader udskudt ca. 1 måned 25 % optimering Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Indeklima I01.1 Etablere behageligt indeklima Undgå afgasning fra materialer (99) Hele Vurdering Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger R Råstof- og materialeforbrug R01.1 Minimere råstofforbrug til fremstilling af materialer Anvende genanvendelige byggematerialer (99) Hele Vurdering Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger A Affald A01.1 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Ø Øvrige forhold Kildesortering af affald (99) Byggeplads Skemaindberetning Ingen bemærkninger Ø01.1 Minimere gener fra byggeplads af miljømæssig karakter Miljøvurdering (99) Byggeplads Skemaindberetning Ingen bemærkninger Side 35 af 38

36 Bilag 1: Ordforklaring Audit Ekstern miljøgranskning ved uvildig rådgiver Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøledelse Indeklima Livscyklus Livscyklusanalyse lyse Livscyklusvurdering De vilkår, hvorunder arbejdsopgaver udføres, fysiske (f.eks. indeklima, ergonomi, ensidigt gentaget arbejde og inderetning af arbejdpladsen) såvel som psykiske (f.eks. indflydelse, tidspress, stress, tryghed i ansættelsen). Arbejdsmiljøledelse er en naturlig del af miljøledelse, idet de metoder, som anvendes ved udførelse af miljøledelse, også anvendes ved arbejdsmiljøledelse, f.eks. kortlægning af arbejdsmiljøforhold, udpegning af væsentlige arbejdsmiljøforhold, som virksomheden vil have fokus på og arbejde videre med, samt opstilling af en plan for at etablere gode arbejdsmiljøforhold eller forbedre sådanne. Indeklima betegner de fysiske indendørs forhold i et byggeri og opgøres i termisk indeklima, atmosfærisk indeklima, lydog akustisk indeklima og optisk indeklima. Levetid. Et produkts livscyklus beskrives normalt ved faserne: råvarer (leverandører), produktion, transport/distribution, brug, bortskaffelse. Produktionsfasen afsluttes naturligt med, at produktet forlader virksomheden. Bortskaffelsen af produktet afslutter livscyklus for produktet, og der kan gøres status for miljøbelastningen i hele produktets livscyklus, som kan anvendes ved konstruktionen af et nyt produkt. Afgrænsning af livscyklus, d.v.s. hvor meget man skal have med, er et væsentligt ved alle livscyklusopgørelser. Årsagen til, at mange livscyklusvurderinger af de samme produkter falder forskelligt ud, er, at der er brugt forskellige afgrænsninger. Standard for hvordan livscyklus skal afgrænses findes i ISO En metode til systematisk indsamling af information om og undersøgelse af et bygværks eller dets bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i hele dets livsforløb fra råstof indvinding til bortskaffelse meget detaljeret. En metode til indsamling af information om og vurdering af et bygværks eller dets bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i hele dets livsforløb fra råstof indvinding til bortskaffelse mindre detaljeret. Miljø "Miljø" defineres som de omgivelser som et bygværk, en virksomhed eller en organisation befinder sig og opererer i. Begrebet anvendes både for indeklima, arbejdsmiljø, sundhed, sikkerhed og ydre miljø - herunder luft, vand, landskab, flora, fauna, mennesker og samfund. Miljødeklaration Miljøeffekt Miljøkoordinering ring Miljøkortlægning Miljøledelse / miljøstyring Miljømål Miljømålsætning Miljøplan Miljøpolitik Miljøprogram Miljøpåvirkning Miljøstatus Projektplan Totaløkonomi Virkemidler En bedømmelse af et bygværks miljøpåvirkninger og afledte miljøeffekter på grundlag af en kortlægning af de miljøpåvirkninger bygværket eller dets bestanddele giver anledning til. Effekt på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø. Koordinering af miljøarbejde, f.eks. pr. fagdisciplin, inden for det overordnede styringssystem (se Miljøledelse/miljøstyring) Etablering af overblik over miljøpåvirkninger og deraf følgende miljøeffekter, der fremkommer i et bygværks levetid. Håndtering af et bygværk i hele dets livsforløb på grundlag af et styringssystem, der beskriver procedurer for aktiviteter, fremgangsmåder, metoder m.m., så de opstillede miljømål opnås og dokumenteres. Verificerbare og så vidt muligt kvantitative krav til en virksomheds aktiviteter samt til et bygværk og dets bestanddeles miljøpåvirkning og deraf følgende effekt. Bredt formulerede krav til imødekommelse af miljøpåvirkninger og deraf følgende effekter for en virksomheds aktiviteter eller for et bygværk Plan for de undersøgelser og vurderinger af miljøpåvirkninger og miljøeffekter der skal gennemføres for at opfylde et miljøprogram Overordnede hensigter og principper for miljømålsætningen inden for en organisation eller virksomhed. Den del af det samlede program for bygværket, der redegør for de konkrete krav til miljøpåvirkninger og miljøeffekter. Enhver direkte eller indirekte påvirkning fra et bygværk eller dets bestanddele i hele dets livscyklus der resulterer i miljøeffekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø. Resultat af miljøgranskning udgør sammen med anbefalinger til efterfølgende fase miljøstatus Overordnet plan for redegørelse af ydelser, omfattet af miljørigtig projektering. Indarbejdes i miljøprogram. Opgørelse og dokumentation af omkostninger i forbindelse med et bygværks eller en bygningsdels livscyklus, fra program over projektering, udførelse, drift og vedligehold, til ombygning, nedrivning og bortskaffelse. De tiltag der gennemføres for at regulere miljøpåvirkninger, så definerede mål for miljøeffekter opnås. Side 36 af 38

37 Bilag 2: Medlemsoversigt Bygherrer Adresse Side 37 af 38 Kontaktperson Tlf. nr. Odense Kommune, Slottet, Nørregade 36-38, 5100 Odense C Kjeld Hørup Ejendomsafdelingen Postboks 720 Fyns Amt - Ørbækvej Odense SØ Morten Hallgreen Bygningsafdelingen Byfornyelsesselskabet ODENSE s.m.b.a Overgade 28 B 5000 Odense C Jørn Wistesen Andersen Boligforeningen Højstrup Thomas B. Thriges Gade Odense C Henning Kirk Christensen Odense Andels Boligforening Thomas B. Thrigesgade Odense C Lars Andersen Rådgivende Arkitekter MAA Torkild Kristensens Tegnestue A/S Bjørn Hansen a/s, Rådgivende Ingeniører F.R.I. Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Chr. Winthers Vej 27 B 5230 Odense M Torkild Kristensen Tinghusgade Svendborg Jørgen Bjørn Hansen Østre Stationsvej Odense C. Jørn Henneby Nielsen Rambøll Jernbanevej Odense NV Leif Lagoni S&I arkitekter A/S Buchwaldsgade 35, 2.sal 5000 Odense C - Gert Johannesen Postbox 180 Carl Bro Gruppen Vermehrensvej 14,Boks 5100 Odense C, Henrik Hauberg Postboks 923 Larsen COWI Odensevej 95, Postboks Odense S Ole Mensbo Entreprenører Brdr. Barslund Odense Skibhusvej Odense C. Erik Hansen ApS Barslund Fuge-Madsen ApS Kragsbjergvænget 3, 5000 Odense C. Tommy Madsen Kragsbjerg Skanska Byg Fyn Sivmosevænget Odense SØ Lars Borgstrøm Ejvind Hansen, Murerog Entreprenør Firma ApS Bødkervej Ringe Bjarne Foged Hansen Byggevareleverandør er Lundeborg Tømmerhandel Langgade Hesselager Christian Bidstrup Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup 5600 Faaborg Hardy Vølund Velfac Vinduer Dalumvej Odense SV Henrik Plange Damson Paint Linolab Teknikvej 51,P.O Odense S Jesper Damgaard A/S Hjallese Nielsen Thorvald Pedersen Per Østergade 51, Postboks 5100 Odense C Per Grill Laulund Laulund A/S 164 Vedstårup Teglværk A/S Bogyden Assens H. Clemmesen H.J. Hansen Havnegade Odense C. Hans Henning Genvindingsindustri A/S Haldbo Gamle Mursten - Sydfyn Aps Bodøvej Svendborg Rudi Kragh Organisationer Dansk Byggeri Odense Blangstedgårdsvej Odense SØ Ole Jensen Byggefagenes Samvirke Odense / Forbundet Træ-Industri-Byg Grønnegade 16-18, Postboks Odense C Bruno Kania

38 Side 38 af 38