akademisk kvarter Romaerne på fælleden Om at krydse globale fortællinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "akademisk kvarter Romaerne på fælleden Om at krydse globale fortællinger"

Transkript

1 02. Forår 2011 on the web Om at krydse globale fortællinger Ph.D., Lektor ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet. Hendes forskning fokuserer på kulturel identitet såsom national, etnisk, europæisk med fokus på grænsedragning, overskridelse, repræsentation og magt. Indledning I forsommeren 2010 var danske medier præget af historier om tilrejsende grupper angiveligt fra Østeuropa som begik forskellige former for kriminalitet i Danmark. Opmærksomheden samledes hurtigt om nogle små grupper, der slog sig ned på Amager Fælled og andre steder, hvor campering og overnatning er ulovlig, og hvis tilstedeværelse blev opfattet som generende af omgivelserne, dels på grund af affald og dels fordi den var ledsaget af øget forekomst af tyverier fra en nærliggende haveforening. De generende campister blev på dette tidspunkt omtalt både som romaer og sigøjnere og også mere generelt som østeuropæere. Snart blev det dog konstateret, at det drejede sig om romaer fra Rumænien. Den 6. juli fulgte Københavns overborgmester, Frank Jensen, mediedækningen op med krav om handling, og justitsminister Lars Barfoed bakkede op. Allerede dagen efter blev 23 personer anholdt for husfredskrænkelse og ulovlig campering og udvist med indrejseforbud i Danmark i to år. Udvisningen skete med henvisning til hensynet til den offentlige orden og sundhed. 1 I kølvandet på de danske udvisninger begyndte medierne at rapportere om udvisninger andre steder i EU, særligt i Frankrig, hvis omfattende udvisninger satte gang i en europæisk debat om diskrimination og racisme. Debatten blev skudt i gang af EUs justitskommissær Viviane

2 Redings bemærkning om, at det var en situation, hun ikke havde troet, at Europa skulle opleve igen efter Anden Verdenskrig en kommentar hun måtte trække tilbage efter højlydte protester fra den franske præsident Sarkozy. 2 Også i Danmark blev udvisningerne mødt med anklager for diskrimination og racisme fra flere sider, og de førte til en klage fra European Roma Rights Center (ERRC), på vegne af 10 af de udviste. 3 Anklagerne blev begrundet med, at romaerne blev udvist som gruppe, snarere end på baggrund af individuelle lovovertrædelser, og at udvisningerne derfor i praksis var udtryk for diskrimination af en bestemt befolkningsgruppe, begrundet i stereotype forestillinger om romaer som kriminelle. Det er diskrimination at behandle en hel gruppe mennesker som kriminelle, fordi man har en formodning om, at nogle af dem er det. 4 Set i det lys, måtte henvisningerne til ulovligt ophold forstås som et forsøg på at bortforklare den virkelige hensigt, som var at slippe af med en befolkningsgruppe, som er og historisk har været uvelkommen og diskrimineret i hele Europa. Uanset hvad motiverne for udvisningerne var, kan det konstateres, at omtalen af romaerne fokuserede på deres etnicitet. Normalt omtales tilrejsende, hvad enten de er turister, immigranter, midlertidig arbejdskraft eller hjemløse, med henvisning til deres oprindelsesland. Det er sjældent, at etniske kategorier under eller på tværs af nationalstaterne gøres relevante, og når det sker, er det som oftest fordi etniciteten tillægges en særlig relevans. En basker fra Spanien ville således næppe blive omtalt som basker, hvis han var hjemløs i København. Der imod er det sandsynligt at betegnelsen basker ville blive brugt, hvis han var mistænkt for en terrorhandling, fordi den etniske betegnelse nemt skaber associationer til ETA i denne situation. 5 Så hvad var det, der gjorde det relevant at nævne, at de hjemløse på fælleden var romaer? Hvad er det for en betydningsposition, romaerne indtager, som gjorde etnicitetsbetegnelsen relevant for beskrivelsen? Hvordan kan man forstå roma som kulturelt tegn? David Mayall skriver, at Gypsies cross at least two mental maps: as foreigners or aliens, and as travellers or nomads (Mayall 2004: 276). Han peger dermed på, at de udfordrer den nationale idé om tilhør, idet de opfattes som outsidere, og de udfordrer forestillingen om, at bofasthed er den normale livsform, idet de opfattes som

3 nomader. Disse to mental maps er, hvad jeg vil kalde globale fortællinger. Mit fokus i det følgende følger delvis Mayalls opdeling. Dog vil jeg argumentere for, at debatten i Danmark i sommeren 2010 indebar en forskydning af disse to fortællinger, idet den sammenhæng, der historisk har været mellem ideen om bofasthed og ideen om tilhør, ikke er så enkel i en tid, hvor den nationale fortælling har fornyet politisk kraft, samtidig med at globalisering er en uomgængelig overskrift. Selvom man kan argumentere for, at globalisering er en gammel nyhed, som i hvert fald skriver sig tilbage til opdagelsesrejserne, og at nationen er opstået mere som et produkt af grænseoverskridelser end som et fravær af dem, så er forholdet mellem den globale og den nationale fortælling forrykket med den konsekvens, at bevægelse over grænser står i et mere ambivalent forhold til den nationale fortælling, end det historisk har været tilfældet. Jeg vil hævde, at romaerne, med Mayalls formulering, krydser to globale fortællinger. Fortællingerne er globale, ikke på grund af deres udbredelse, men på grund af den ontologiske status, de har i vores del af verden: På trods af, at de i høj grad er både historisk og politisk kontingente, fungerer de mere som selvfølgelige konstateringer af, hvordan verden er end som mulige bud på en forståelse af verden. De tilbyder grundlæggende fortolkningsrammer for forståelsen af spørgsmål om legitimitet, menneskeværd, identitet, kultur og tilhør. Den første fortælling vil jeg kalde den fri bevægelighed. Den handler om globalisering og den liberale økonomis positive konsekvenser i form af en åben verden. Konkret fokuserer jeg her på henvisningerne til EUs regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Den anden vil jeg, inspireret af Liisa Malkki (1992), kalde den sedentaristiske metafysik. Den handler om den nødvendige sammenhæng mellem identitet og territorium i form af en idé om bofasthed som den naturlige tilstand. De to fortællinger står i forvejen i et spændingsforhold, idet idealet om bevægelighed udfordrer naturliggørelsen af bofasthed. Romaerne udfordrer imidlertid begge to. Dette gør de ikke så meget i kraft af deres konkrete migrationsmøstre og strategier for overlevelse, som næppe afviger afgørende fra andre fattige migranter i Europa. Udfordringen ligger i kombinationen af disse handlinger og strategier og det, jeg vil kalde sigøjnermytologien, dvs. de historiske fortællinger om det

4 eksotiske vandrende folk, som vender sig bort fra det omgivende samfund, og som ernærer sig ved tyveri, spådomskunst og andre former for plattenslageri. I kraft af mytologien udfordrer de den sedentaristiske metafysik, og denne udfordring forstærkes af, at de praktiserer den forkerte form for mobilitet. Denne artikel diskuterer sommerens mediedækning i lyset af de to fortællinger. Jeg inddrager forskellige medier (aviser, inkl. netudgaver, radio og tv) og forskellige genrer og stemmer (nyheder, reportager, debatter, mv.) Først vil jeg dog se nærmere på romaernes historiske placering i en europæisk betydningssammenhæng med henblik på at udforske i hvilken udstrækning og hvordan de forestillinger, som historisk har omgivet romaerne, spiller med i danske medier anno Romabilleder Romaerne har historisk indtaget en marginaliseret og forkætret position i Europa. I den følgende korte præsentation bruger jeg betegnelsen sigøjnerstudier, 6 fordi det er en pointe, at forskningen dækker det brede felt af mennesker, som historisk er blevet betegnet sigøjnere og ikke bare de, der i dag omfattes af de mest brugte betegnelser roma og sinti. Sigøjner afspejler derfor også bedre de forestillinger, som nutidens romaer støder imod. Sigøjnerstudier har ligesom den øvrige minoritetsforskning undergået en kraftig forvandling indenfor de seneste årtier, i takt med at den kultur- og etnicitetsforståelse, som forskningen tidligere i høj grad tog for givet, er blevet problematiseret. Vendingen mod en konstruktivistisk forståelse af kultur og etnicitet har medført, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved en stor del af den etablerede viden om sigøjnere herunder selve ideen om, at de udgør ét folk med en fælles oprindelse, sprog og kultur. 7 Dermed problematiseres også formodningen om, at forfædrene til nutidens sigøjnere indvandrede til Europa fra Indien for ca år siden. Wim Willems (1997) påpeger, at betegnelsen sigøjner historisk har været brugt om talrige grupperinger, som har ernæret sig på måder, som indebærer en omvandrende livsstil. Hvem der har været omfattet af betegnelsen har varieret efter omstændighederne, men den løse afgrænsning af gruppen har ikke forhindret, at den er blevet omfattet af ret stabile forestillinger om, hvad der karakteriserer den. Willems peger her særligt på den tyske historiker

5 Heinrich Grellmann, som i 1783 udgav bogen Die Zigeuner, hvor han samlede datidens viden om forskellige omrejsende folk under navnet sigøjnere og udstyrede gruppen med en kollektiv historie. Grellmanns fremstilling er ifølge Willems blevet reproduceret, ikke blot i folkelige forestillinger, men også i høj grad i videnskabelige studier, som har taget blandt andet sigøjnernes orientalske oprindelse og omrejsende livsstil for givet. Sigøjnere er historisk blevet set på af omverdenen med en blanding af angst og fascination som uciviliserede halvkriminelle tiggere, men også som et eksotisk og kreativt folk. Denne ambivalens er fortsat til i dag. Kritiske forskere påpeger imidlertid, at det ikke er muligt at pege på kulturelle fællestræk mellem de grupper, det drejer sig om, ligesom medlemskab af kategorien heller ikke nødvendigvis er forbundet med en nomadisk livsstil. 8 Sigøjnere opfattes i vid udstrækning som et vandrende folk på trods af, at de alt overvejende er fastboende. Dette har konsekvenser for deres livsmuligheder i og med, at den europæiske virkelighed er præget af et nationalt defineret landskab, hvor entydigt tilhør er et normalitetskrav. Dette er blot et af de elementer, der indgår i den eksklusion, som romaer er udsat for, og som går igen i analyser af deres vilkår i Europa i dag. 9 Historisk er sigøjnere en forfulgt minoritet i Europa, og henvisningen til en etnisk identitet som sigøjner udgør her et tveægget sværd. Ideen om, at sigøjnere udgør et folk med fælles kultur og oprindelse, er historisk forbundet med opkomsten af nationalstaten og den dermed forbundne idé om folket, dvs. en forståelse, hvor folket defineres ved fælles historie, sprog og kultur. Denne parallelle forståelse af det nationale og det etniske er et vigtigt element i den kamp for rettigheder, som blandt andet har ført til, at sigøjnere er blevet anerkendt som nationalt mindretal i flere europæiske lande. Bagsiden er imidlertid, at når man henviser til en særlig kultur som argument for rettigheder, så bidrager man samtidig til at fastholde kulturelle stereotyper, som kan virke diskriminerende. Lige som andre etniske kategorier er også kategorien sigøjner en fleksibel størrelse, og i den udstrækning, sigøjnere i dag opfatter sig selv og opfattes som etnisk gruppe, handler det derfor mindre om oprindelse end om nutidige kategoriseringer og identifikationer. Disse er historisk produceret, men de kan ikke føres tilbage til en oprindelig gruppe med tilhørende kultur. Fordi det at være

6 sigøjner ikke er forbundet med et bestemt statsborgerskab eller andre former for entydig registrering, veksler det anslåede antal sigøjnere i forskellige europæiske lande, afhængig af sammenhængen og af hvilke konsekvenser det, at antage en identitet som sigøjner, har i den konkrete sammenhæng. Den fri bevægelighed Mediedækningen i Danmark i sommeren 2010 viste fra begyndelsen to væsensforskellige måder at forholde sig til sigøjnerproblemet på. Nando Sigona (2005: 742) påpeger, at betegnelsen sigøjnerproblemet er flertydig: Drejer det sig om de problemer, som sigøjnerne står over for, eller drejer det sig om det problem, som de udgør for dem, der omtaler problemet? Er der med andre ord tale om et socialt problem eller et styringsproblem? Op til udvisningen var det romaerne som problem for os som et ordensproblem (de svinede og stjal) og som et styringsproblem (politiet var magtesløse) der dominerende mediedækningen. Nogle beskrivelser trak direkte på fordomme om sigøjnere og brugte denne betegnelse. For eksempel kunne man på ekstrabladet. dk finde små videoklip af forladte lejre under overskrifter som så ulækkert boede sigøjnerne. 10 EUs regler om fri bevægelighed blev i denne sammenhæng omtalt som årsag til problemet, og det, der blev efterspurgt, var en løsning i form af en fjernelse af de problematiske grupper ikke i form af en fjernelse af disse gruppers problem. Ikke alle fokuserede dog udelukkende på styringsproblemet. Især efter udvisningerne blev det dominerende billede i medierne hurtigt et dobbelt fokus på romaerne som både styringsproblem og socialt problem i form af et fokus på den fattigdom, som bragte romaerne her til, og de problemer i form af diskrimination, fordomme og udelukkelse fra herberger og anden hjælp, som de oplevede. Ifølge styringsoptikken var romaernes EU-borgerskab alene en forhindring for styring. Problemet var her, at EUs regler om arbejdskraftens fri bevægelighed blev udnyttet af kriminelle elementer, som ikke var interesseret i at arbejde. Der er altså nogle typer af borgere og dermed også nogle former for mobilitet, der er mere velsete end andre. Aftalerne om arbejdskraftens fri bevægelighed forudsætter, at den mobile arbejdskraft kan tilbyde noget, som er efterspurgt i modtagerlandene. De forudsætter altså, at arbejdskraften er mobil på de rigtige måder, dvs. på måder, som kan

7 rummes indenfor de europæiske staters økonomiske organisering. Vi har et indre marked for arbejdstagere, vi har jo ikke et indre marked for folk der vil tigge eller tyvebander og den slags ting. 11 De romaer, som midlertidigt eller permanent har slået sig ned omkring de vesteuropæiske storbyer, og som er blevet udsat for udvisninger i større målestok, udgør skoleeksempler på Zygmunt Baumans (1999) teori om globaliseringens konsekvenser i form af produktionen af to væsensforskellige mobile klasser: på den ene side en elite, som bevæger sig frit på tværs af grænser, og på den anden side en klasse af vagabonder af overflødiggjorte og uvelkomne migranter, som kastes hid og did i deres forsøg på at skabe sig et bedre liv og som må gribe de muligheder, der åbner sig, men som ikke selv kan bestemme, hvorhen rejsen går. Romaerne overskrider imidlertid denne skelnen, fordi de på ét centralt punkt afviger fra den typiske fattige og uønskede migrant. EUs grænser fungerer som sorteringssted mellem ønskede og uønskede tilrejsende og gør det muligt at ignorere de uønskede, så længe de ikke når ind over grænserne til Europa. I kraft af, at de er europæiske borgere, har romaerne en uafviselig juridisk eksistens, som gør dem væsentligt sværere at afvise end andre migranter. 12 De befinder sig på grænsen mellem to kategorier af migranter: på den ene side den legitime, velkomne unionsborger, som er kulturelt genkendelig og besidder de rigtige kvalifikationer, og på den anden side den fattige, kulturelt fremmedartede og uvelkomne 3. verdensmigrant. Romaerne er upassende europæere, fordi de er mobile på den forkerte måde. Dermed viser de ikke blot grænseløshedens grænser, men også omridset af den ideelle unionsborger. Romaernes forkerte mobilitet blev i debatten dog ikke kun koblet til spørgsmål om manglende kompetencer og ulovligt ophold. Sigøjnermytologien spillede også i høj grad med. Etnificering og nomadificering Tilhængerne af udvisningerne afviste beskyldningerne for racisme som fuldkommen grundløse og forsvarede udvisningerne med, at personer, som opholder sig ulovligt, kan udvises. Som justitsminister Lars Barfoed formulerede det: Hvis vi ikke sørger for at sende dem hjem, viser vi, at Danmark er et sted, hvor man bare kan campere rundt omkring i parker og forladte bygninger

8 Det var altså individernes kriminelle handlinger, som gav anledning til udvisningerne, ikke deres etnicitet. Argumentationen for udvisningerne blev imidlertid ofte ledsaget af forklaringer, som trak mere på historiske stereotyper om sigøjnere end på de berørte romaers opførsel. Venstres retspolitiske ordfører Kim Andersen udtalte således, at det drejede sig om et folk der er kommet hertil som... for mange mange år siden... og som har indisk blod i årene, og som er jo et nomadefolk, og som i høj grad lever om natten, og som ikke er interesseret i at tilpasse sig et velfærdsamfund og et retssamfunds normer. De... selvom vi tilbød dem forskellige kurser og arbejdsmarkedsindskoling og hvad ved jeg, vi kunne finde på, så var de jo ikke interesseret i det. 14 Mere generelt kan man konstatere, at de udviste blev omtalt ved etnicitet frem for nationalitet, uden at relevansen af etniciteten blev begrundet. Inspireret af Michael Billigs (1995) begreb om banal nationalisme, kan man sige, at der var tale om en banal etnificering, fordi romaernes etniske tilhørsforhold blev en del af grundfortællingen om problemets karakter, netop i kraft af at den optrådte som en upåfaldende konstatering i sammenhænge, som fremstod som neutrale nyhedsrapporteringer. Det samme gælder i nogen grad fortællingen om det vandrende folk. Denne fortælling havde to væsensforskellige funktioner i mediernes dækning. Den første var eksplicit, som når Naser Khader (MF, K) udtalte, at Romaer er ikke en fastboende minoritet. De er nomader, som slår sig ned forskellige steder og ikke slår rødder i generationer. 15 Denne fortælling fandtes også i forbindelse med kritikken af udvisningerne: Romaernes livsform er anderledes. De er nomader, og dem og andre rejsende folk er der mindre og mindre plads til i vores tætte og friserede velfærdssamfund. 16 Den anden var i form af en banal nomadificering, som f.eks. optrådte i avisernes faktabokse, hvor det blev noteret, at romaer er eller oprindeligt var et nomadefolk, der er udvandret fra Indien. Det nomadiske blev altså ikke nødvendigvis brugt som forklaring på nutidens problemer. Til tider blev det endda direkte afvist i form af en påpegning af, at de fleste romaer i dag er fastboende. Men det blev gjort relevant som baggrundsviden på linje med oplysningen om, at romaerne har været forfulgt i Europa i århundreder, og at flere hundrede tusind blev myrdet i nazisternes koncentrationslejre

9 Nomadefortællingen var imidlertid også til stede som klangbund i en mere subtil forstand, særligt i beretninger om romaernes lejre. I Danmark eksisterer der ikke permanente eller semi-permanente lejre, beboet af romaer, sådan som der gør i andre europæiske lande. I Danmark har lejrene været begrænset til små gruppers særdeles midlertidige ophold på Amager Fælled og andre uautoriserede steder. Ikke desto mindre trak omtalen af lejrene på den historiske fortælling om det vandrende folk, bestående af tyve og plattenslagere som i ekstrabladet.dks farverige beretning om, hvordan man måtte trænge igennem buskadset for at finde frem til lejrene, som gang på gang viste sig at være forladte, således at man kun fandt skidt og møg og efterladte effekter, som ledte tankerne hen på tyvekoster. 17 Sådanne beretninger reflekterer tilsigtet eller ej den mytologiske fremstilling af et folk, som ikke kan fastholdes, og som lever og bevæger sig efter deres egne regler. Det er et velkendt dilemma, at man ikke kan tilbagevise fordomme uden at gentage dem. Styrken i fortællingen om det nomadiske og andre stereotyper fremgår således ikke blot af de sammenhænge, hvor de blev fremført som forklaringer på romaernes adfærd eller som begrundelse for den førte politik. Både den journalistik, der var eksplicit kritisk og den, der var tilstræbt neutral, illustrerer styrken i fortællingen dels i form af det journalistiske arbejde, som gik med at mane stereotyperne i jorden, og dels i form af de oplysninger, der blev behandlet som relevante. Den omfattende reference til og gøren op med fordomme peger dermed på den plads, romaerne indtager i den offentlige betydningsdannelse. Den sedentaristiske metafysik Nomadefortællingens vedholdenhed placerer romaerne i konflikt med den anden globale fortælling, jeg vil fokusere på: fortællingen om den naturlige sammenhæng mellem identitet og sted. Denne fortælling er knyttet til ideen om nationen og det 19. århundredes Europas nationalromantiske ideer om folket og folkekarakteren. Romaernes position som vandrende folk i Europa er ambivalent forbundet med denne fortælling. Nutidens romaer lever med det paradoks, at de opfattes og i nogen grad også opfatter sig selv som folk i overensstemmelse med den nationale logik, og denne opfattelse er ikke tilfældig set i relation til nationalstatens historie, men et produkt af denne. Samtidig falder de imidlertid igennem i

10 forhold til denne logik på grund af fortællingen om det nomadiske. Som Kim Andersen (MF, V) formulerede det:.. de er et nomadefolk. De, de har ikke en national selvfølelse, som de fleste borgere i EU trods alt har. 18 Ifølge Nikolaj Bang (K), gør det ønsket om anerkendelse som nationalt mindretal absurd, fordi en befolkningsgruppe med egen kultur og normer, som ligefrem bryster sig af ikke at være en del af et land eller et samfund, og som tilsyneladende slet ikke ønsker at være statsborgere, måske nok ikke falder ind under betegnelsen nationalt mindretal. 19 At det kun er en mindre del af romaerne, der er eller har været nomader, og at disse ofte har været det mindre af lyst eller kulturel tilbøjelighed end af nød, mindsker ikke i sig selv styrken af fortællingen om det vandrende folk. Dermed udfordrer romaerne i kraft af selve deres eksistens som den kommer til syne i denne fortælling den nationale idé om overensstemmelse mellem identitet og sted. Sammen med jøderne har de begået the unforgettable and hence unforgivable sin of the late entry (Bauman 1991: 59): Når nationen hviler på en fortælling om at have eksisteret altid, så udgør vandrende folk en udfordring og en trussel mod selve grundlaget for nationen. Når Liisa Malkki kalder fortællingen om sammenhængen mellem identitet og sted for den sedentaristiske metafysik, peger hun på den status af omfattende verdensforståelse, som ideen om den naturlige bofasthed har fået. Samtidig understreger Malkki, at sedentarismens forbundethed med den nationale forestilling om homogene folk med fælles kultur indebærer, at forestillingen om at høre til ikke blot har en fysisk side et sted. Den har også en kulturel side, således at kultur, sted og identitet forventes at være forbundet. Det kalder hun den nationale tingenes orden. Det er selvfølgeligheden i denne orden, der udgør dens styrke, og det er denne selvfølgelighed, banaliseringen og dermed selvfølgeliggørelsen af det nomadiske kolliderer med i romaernes tilfælde. Når vi ved at det naturlige er at høre til et sted, samtidig med at vi ved at romaerne er karakteriseret ved netop ikke at høre til, så er de udpeget som problem allerede forud for deres handlinger. Malkki har udforsket konsekvenserne af denne metafysik for mennesker, der ikke passer ind i billedet såsom flygtninge og nomader. Hun pointerer blandt andet den konsekvens, at mennesker, der ikke er det sted, hvor de burde være ifølge den seden

11 taristiske metafysik eller mennesker, som slet ikke kan gøre krav på at høre til et sted, kan man tilføje patologiseres. I bedste fald opfattes de som syge eller potentielt psykologisk truede. I værste fald opfattes de som en trussel. Som indrejseforbuddene vidner om, så var de meget beskedne lejre, som de udviste romaer beboede, nok til at skabe et billede af en nødsituation, som krævede særlige foranstaltninger. Selv i Danmark, hvor de erfarede problemer begrænsede sig til noget svineri og nogle formodede småtyverier, blev romaerne objekt for en sikkerhedsliggørelse (Wæver 1995), idet deres tilstedeværelse blev artikuleret som et sikkerhedsproblem, som retfærdiggjorde en særlig resolut handlekraft. Sigøjnermytologiens fortælling om den selvvalgte marginale eksistens, det nomadiske og det flygtige liv i uhygiejniske lejre, som desuden forbindes med kriminalitet og anden dubiøs adfærd, bidrager altså til i særlig grad at gøre romaer til objekt for en fysisk eksklusion, såvel som for en diskursiv Andetgørelse, som nemt kan radikaliseres i en fremstilling af dem som en trussel for samfundet og dermed fungere som argument for særforanstaltninger og nødværge der skal ikke være nogen blødsødenhed, som Lars Barfoed formulerede det forud for udvisningerne. 20 blev muligvis ikke udvist fordi de var romaer, men henvisningen til, at de var netop romaer, var heller ikke en uskyldig og neutral konstatering. Analysen viser, på hvilke måder roma fungerer som kulturelt tegn i og med, at fortællingen om det vandrende folk gives forklaringskraft uafhængigt af, om de berørte menneskers livsform eller selvforståelse understøtter fortællingen. De 23 udviste rumænske borgeres forkerte mobilitet blev fortolket i lyset af sigøjnermytologien, som bandt dem til nomadefortællingen og dermed installerede en kulturel forklaring, som tolkningen af de konkrete problemer med fattigdom, udstødelse, hjemløshed og kriminalitet blev filtreret igennem. Som kulturelt tegn blev de dermed placeret i et krydspunkt mellem to globale fortællinger uden at kunne passes ind i den ene eller den anden. Noter 1 Udlændingeservice Citeret fra Kongstad

12 3 Klagen kan ses på: 4 Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty International. Deadline De mest almindelige undtagelser fra den generelle brug af oprindelsesland ved omtalen af tilrejsende er at henvise til religion (når det er muslimer) eller til bredere regionale betegnelser som østeuropæere. Disse betegnelser fungerer, ligesom betegnelsen roma, som kulturelle tegn, der samler sæt af ofte problematiske betydninger 6 Gypsy Studies 7 Betegnelserne veksler fra sprog til sprog, og det samme gør de bibetydninger, der forbindes med betegnelserne. Desuden er det ikke alle grupper af dem, vi kalder romaer, der selv opfatter sig som del af samme folk 8 Af kritisk historisk forskning i Gypsy Studies bør især nævnes Willems 1997, Lucassen et al og Mayall Se f.eks. Kabachnik 2009 og 2010, Sigona 2003 og 2005 og Tileaga Søgaard Morten Messerschmidt, MEP, DF. Deadline Borgere fra Rumænien og Bulgarien er dog underlagt undtagelsesbestemmelser, som betyder, at de lettere kan udvises end andre EUborgere 13 Ifølge Ledende artikel, Information P1 debat Citeret i Broberg Ledende artikel. Politiken Andersen P1 debat Bang Ifølge Thomsen

13 Referencer Andersen, H. S., og F. Wallberg, Videoklip til, Kommunen: Vi kan hegne fælleden ind. Ekstrabladet.dk, 20. maj Bang, N., Romaer Bauman Z., Globalisering. De menneskelige konsekvenser. Gylling: Hans Reitzels Forlag, Bauman, Z., Modernity and ambivalence. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press, Billig, M., Banal Nationalism. London: Sage, Broberg, M. B., Forslag: Gør sigøjnere til nationalt mindretal. Jyllands-Posten 22. juli Deadline 22.30, DR2 8. juli Kabachnik, P., To choose, fix, or ignore culture? The cultural po litics of Gypsy and Traveler mobility in England, Social & Cultural Geography, 10(4) Kabachnik, P., Place Invaders: Constructing the Nomadic Threat in England, The Geographical Review, 100(1) Kongstad, J., EU: Franske udvisninger er en skændsel. Jyllands- Posten, 15. sept., Ledende artikel, Information, 30. August Ledende artikel, Politiken, 9. Juli Lucassen, L., et al., Gypsies and Other Itinerant Groups. A Socio- Historical Approach. Basingstoke: Macmillan, Malkki, L., National Geographic: The Rooting of Peoples and the Territorialization of National Identity Among Scholars and Refugees, Cultural Anthropology, 7(1) Mayall, D., Gypsy Identities From Egypcyans and Moonmen to the Ethnic Romany. London: Routledge, P1 debat, Danmarks Radio P1, 8. juli Sigona, N., How Can a Nomad be a Refugee?: Kosovo Roma and Labelling Policy in Italy, Sociology, 37(1) Sigona, N., Locating The Gypsy Problem. The Roma in Italy: Stereotyping, Labelling and Nomad Camps, Journal of Ethnic and Migration Studies, 31(4) 2005 Søgaard, J., Amager: Så ulækkert boede sigøjnerne, Ekstrabladet. dk, 6. juli 2010:

14 Thomsen,C. B., København vil af med romaerne, Politiken, 6. juli Tileaga, C., Representing the Other : A Discursive Analysis of Prejudice and Moral Exclusion in Talk about Romanies, Journal of Community & Applied Social Psychology, 16(1) 2006 Udlændingeservice, Pressemeddelelse 7. juli nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/nyheder/udlaendingeservice/2010/juli/us-afviser-23-romaer.htm. Willems, W., In Search of the True Gypsy: From Enlightenment to Final Solution. London: Frank Cass, Wæver, O., Securitization and Desecuritization. In: R. D. Lipschutz, ed. On Security. New York: Columbia University Press,

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Den fremmede, byen og nationen

Den fremmede, byen og nationen Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 243/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Anders Boelskifte, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Af Pernille Hviid, cand. psyk.

Af Pernille Hviid, cand. psyk. Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1 Flygtninge fra Afghanistan 08.03.2011 Side 1 Side 2 Side 3 Afghanistan siden 1979 > 1979-1988: Sovjets invasion > 1988-1996: Borgerkrig > 1996: Taleban overtager magten i Kabul, erobrer 90 % af landet

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 316/2010 A (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 08.01.2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling MEDBORGERSKAB ANNO 2015 Verdensborger Stats- og unionsborger Medborger Medmenneske Mig selv STATS- OG MEDBORGERSKAB 1776 STATS- OG MEDBORGERSKAB 2015 STATSBORGERSKAB MEDBORGERSKAB Juridiske rettigheder

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere