Resumé generalforsamling Landsbrancheklubben for Privat rengøring maj 2014

Transkript

1 Resumé generalforsamling Landsbrancheklubben for Privat rengøring maj 2014 Marianne Henriksen bød velkommen til generalforsamling og i øvrigt også et godt, fagligt døgn. Hun rettede en særlig velkomst til gæsterne fra de øvrige Landsbrancheklubber og FFL. Herudover også til Lise Lotte Hansen fra RUC, som vi stifter nærmere bekendtskab med i morgen. Vi har haft et hæsblæsende år på det private rengøringsområde; der er godt nok stadig meget kritisabelt i branchen! - Vi har forhandlet overenskomster, og vi har fået et JA. - Vi har en aktionsdag lige om hjørnet. - Og vi har et hav af faglige sager. Jeg vender tilbage til de emner lidt senere, når vi kommer til beretningen. Allerførst vil jeg nemlig lige komme ind på det eller de valg vi skal stemme til på søndag, den 25. maj. Det er, i mine øjne, mindst lige så vigtigt et valg som til Folketinget. Danskerne har over de sidste 3 årtier stemt ja til at EU skal have mere indflydelse, eller magt om man vil. Spørgsmålet er, om danskerne helt har vidst i hvor stort et omfang, den indflydelse ville række? 3F s hovedbestyrelse har besluttet en valgkamp, der hedder Stem EU på fair hænder. Om man er tilhænger eller modstander er sekundært, der mangler i den grad en social og menneskelig dimension i den der EU-loge; efter min mening. Jeg tror, at mange 3F medlemmer undlader at stemme måske ikke af modvilje, men fordi de ikke aner, hvad de skal mene om det hele specielt patentdomstolen. Efter min mening er det en katastrofe, at Morten Messerschmidt nu står til at blive valgets helt store stemmesluger oven i købet på den konto, at han skulle være særlig arbejdervenlig! Et godt eksempel er, at netop Morten Messerschmidt har stemt for at begrænse strejkeretten, og stemte heller ikke for vores krav om kædeansvar begge dele i EU regi! Så hvor er lige hans helhjertede arbejderstemme? Om godt 1 år skal vi også have et Folketingsvalg det er samme sag og derfor er det 2 helt lige vigtige valg og beslutninger, vi som vælgere skal træffe. I eftermiddag, når selve generalforsamlingen er overstået, får vi besøg af Anne Sina, som er medlem af Folketinget for socialdemokraterne. Hun vil introducere os for hvad gør vi i DK for at modtage flygtninge/indvandrere og for at informere dem om det danske arbejdsmarked og deres rettigheder? Det gør vi, fordi bestyrelsen har drøftet, hvordan vi kan organisere de etniske kolleger bedre. Dels for at de kan undgå at blive snydt, og dels fordi vi heller ikke vil have social dumping, som er med til at trykke vores hårdt tilkæmpede vilkår/rettigheder. Vi har det kommende døgn til at diskutere og planlægge.

2 2 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning 4. Valg til bestyrelsen a. Else Warming modtager genvalg (2 år) b. Birthe Christensen modtager genvalg (2 år) c. Walther Bak modtager genvalg (2 år) d. Annemette Frederiksen modtager genvalg (2 år) e. Firuta Dam, konstitueret jan. 14 ønsker valg (2 år) f. 1 ledig bestyrelsesplads nyvalg (2 år) g. 1 ledige bestyrelsesplads nyvalg (1 år) 5. Udtalelse 6. Eventuelt Ad dagsordenens punkt 1: Walther Bak blev valgt uden modkandidat. Ad dagsordenens punkt 2: Til stemmeudvalg blev følgende valgt: Birthe Thorenfeldt, Holstebro Jonna Nielsen, Bornholm Finn Jenne, Frederikshavn Ad dagsordenens punkt 3: Marianne indledte beretningen. Vi har haft overenskomstforhandlinger i år, og det var en meget underlig oplevelse. Ikke desto mindre fik vi forhandlet et resultat på plads, som medlemmerne har stemt ja til. Vores stemmeprocent: 35 % (privat rengøring) Antal JA: 84 % Antal NEJ: 16 % Vi havde som sædvanligt forberedt os grundigt, involveret tillidsfolk til vores OK-konferencer og sikret god repræsentation i selve forhandlingsudvalget. Kort sagt fik vi det som Transportområdet forhandlede hjem, og ingen særlige tiltag for rengøringsassistenterne. Hvad fik vi så? 6,75 på lønnen over en 3-årig periode. Bedre muligheder for at uddanne sig under ansættelsen, og så at fritvalgskontoen blev fordoblet fra 1 til 2 %. Vi ville meget gerne have haft en seniorordning - det var en af vores højeste prioriteringer. Men det som DI ville have til gengæld var, at der skulle indføres indslusningsløn for nyansatte i op til 1 år. Det var for høj en pris, og vi har aldrig nogen sinde i fagbevægelsen gået ind for indslusningsløn. Vi er sådan set ikke stolte af forliget, selv om vi forsvarer det muliges kunst. Havde vi ikke indgået forlig, havde vi formentlig heller ikke fået fritvalgs-stigningen og uddannelsesmulighederne. DI ønskede også en anden stor forringelse nemlig at fjerne bestemmelsen om, at afløsere skal tilbydes fastansættelse inden 6 måneder. Arbejdsgiverne har brug for fleksibel arbejdskraft. Men vi har rigelig fleksibilitet i overenskomsten! Det er nok en af de mest fleksible overenskomster, der findes. I forvejen er der bare så mange grelle eksempler på snyd

3 3 og omgåelse, og tendensen om, at vikarer og løst ansatte vinder frem, har allerede nået grænsen. Danskerne har i forvejen den meste fleksible arbejdsstyrke flexicurity-modellen, som vi jo er verdensberømte for. Fint nok, det hænger til dels sammen med, at vi har en høj levestandard, der jo igen hænger sammen med høje leveomkostninger. Til gengæld ser det ud til, at vi har fået sat social dumping på danskernes nethinde for alvor. Det er i hvert tilfælde det største tema i denne EU-valgkamp, og alle kandidater har også en mening om det. Forleden hørte hun nogle politikere og debattører diskutere, hvad social dumping egentlig er. Et par af dem mente, at det sådan set bare er konkurrence. Fordi arbejdsgivere i hele Danmark har interesse i at få billigst mulig arbejdskraft. Det er jo hele meningen med EU sagde de, og ja det var jo det, hun sagde i sin velkomst. Det handler om kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed. Hvem har nu størst interesse i det? Arbejdsgiverne selvfølgelig. Man kan være helt sikker på, at både Liberal Alliance, Konservative, Venstre, Radikale og Dansk Folkeparti arbejder og stemmer hen imod mere og mere fri bevægelighed og fri konkurrence. Slå op i Fagbladet hver eneste gang er der flere historier og eksempler på, at arbejdsgivere kynisk udnytter både danske regler, men også udnytter de mennesker, der dybest set bare gerne vil tjene penge til at forsørge deres familier. Vi siger det dagligt og hele tiden: Vi har ikke noget problem med østeuropæere i Danmark, overhovedet. De skal bare arbejde på lige vilkår som os andre. At det så er ved at være så stort et problem, at nogle af politikerne er ved at få en dårlig smag i munden for det går jo også ud over fx danske vognmænd det er en ny og anerledes snak end de sidste 30 år. For hende at se, er social dumping ikke konkurrence det er bevidst og systematisk underbetaling af løn eller øvrige vilkår, som er gældende i Danmark. Bendt Bendtsen, Konservatives spidskandidat i EU sagde forleden i en anden debat, at det aldrig har været meningen, at konkurrencen skulle ødelægge det for danskerne. Derudover skamroste han Den danske model og bad fagbevægelsen om at komme op på dupperne, for at forsvare den danske model. Det var til at falde bagover at høre ham sige det for hvem husker ikke at også, at han stod i kø for at spise stegt flæsk og persillesovs hos Amin Skov i Vejle? Altså når nu projektet hele tiden har skullet være for den fri bevægelighed hvad har de så forestillet sig skulle ske? Det er bare for naivt. Dertil kommer, at de samme arbejdsgivere tillader sig at søge EU midler (som vel burde gå til de fattigste lande) og misbruge pengene til netop at flytte arbejdspladser ud af landet. Vi har lige nu eksemplet omkring Coloplast, der flyttede en stor produktion til Ungarn med 45 mio. kroner i EU støtte. Nej overenskomsterne er og bliver helt afgørende for vores levestandard og det samme gør uddannelse. Hvis vi skal holde arbejdsstyrken konkurrencedygtig, så skal vi altså bruge vores ret til samme. Det nytter ikke, at vi ignorerer det. Vi har uddannelser i mange retninger også serviceassistentuddannelsen fx og det skal vi konkurrere på. For vores egen skyld. Det vil både hjælpe jer, jeres kolleger, kunder, patienter, hygiejnen og fagstoltheden. Sidstnævnte taler vi ofte om, når vi er sammen, og vi har haft meget gruppearbejde om, hvordan vi kan styrke fagstoltheden. En af de helt store forskelle på os og stilladsarbejderne er ud over kønnet også, at de ved, at de er uundværlige. Tænk på hvor mange milliarder, der hvert år bruges på at bygge og renover. Det er altid med i prognoser for op- og nedture i økonomien, fordi der er penge i det. Den samme følelse af at være uundværlig skal hænge sammen med, at vi selv udfører den bedste kvalitet, bruger de bedste midler og redskaber, kender systemerne og arbejdstakt 130 til hudløshed, og på den måde kvalitetsmærker vores eget arbejde. Det sker bedst gennem uddannelse se bare på mange andre håndværksfag: De er stolte og kan tale om deres fag/uddannelse i én uendelighed. Det er i øvrigt også 3F s helt store sats, når vi taler organisering af unge. Da går vi netop ud på de tekniske skoler og tager fat i elever og lærlinge.

4 4 Kongressen besluttede, at der nu skal gøres en ekstra indsats for at organisere vores arbejdspladser. Derfor er der nedsat et udvalg, hvor også FFL-formanden sidder. Vores gruppe har besluttet, at vi tager fat i hospitalerne og fastfood-kæderne i den kommende periode. Det vil I høre meget mere om til næste generalforsamling, for vi skal lige i gang. Vi har masser af potentielle medlemmer på rengøringsområdet i Danmark og vi skal i fællesskab få dem organiseret. Vi har for tiden medlemmer i privat rengøring, der bliver betalt pension for personer, og ifølge Beskæftigelsesministeriet var der i december 2013 ikke mindre end mennesker ansat i privat rengøring. Ina fortalte om FFL (Faglige Fælles Lands- og Landsbrancheklubber), som er en paraplyorganisation over alle lands- og landsbrancheklubber i 3F. I FFL er de også blevet pålagt besparelser, så nu er de nede på kun at holde 1 formandsmøde om året. Bestyrelsesmøderne har de også måttet lave om på, således at det kun holdes som 1 dags møder. De prøver fortsat at holde bestyrelsesmøderne rundt om i 3F-afdelingerne for at være synlige, men de kommer desværre ikke længere ud på så mange virksomhedsbesøg som før, da det mest er 1 dages møder, de nu afholder. På formandsmødet, som blev afholdt i november, var det gennemgående tema organisering. De havde inviteret Jane Korczak, som holdt et oplæg om organiseringsindsatsen og Harald Fabricius, som holdt et oplæg om piratkørsel 2 virkelig spændende oplæg. Et andet tema på årsmødet var social dumping, og hér holdt Tina Møller Madsen samt Rikke Lauritzen fra Høje Tåstrup et oplæg. På kongressen havde de igen en stand, som blev flittigt besøgt, og igen var det en succes, at de havde kold juice, som man kunne hente om morgenen. På kongressen fik FFL også tildelt en plads i styregruppen for organisering, og hele bestyrelsen var enige i, at den gik til deres formand Else Marie Pettersen. Afslutningsvist orienterede Ina om, at FFL afholder årsmøde den juni 2014 på Langsøhus. Else Wøhlk sidder i forhandlingsudvalget for særbestemmelserne for togservice og har gjort det i mange år. Ofte forhandler de efter de 2 store områder. Som regel sker der ikke meget, og det gjorde der heller ikke denne gang. Man ved aldrig, hvor længe forhandlingerne varer, og ISS havde da også en forventning om, at det var hurtigt overstået, da den person, de sendte ingen beføjelser havde. Efter nogle timer ville arbejdsgiverne pludselig snakke seniorordning, som vi har prøvet at få igennem i mange år. Det undrede hende, og det blev heller ikke til noget. De fik blot de stigninger, som allerede var aftalt på transport og de øvrige områder. Birthe Christensens forhandlinger på Skadeserviceområdet gik ligesom Elses der skete ikke de store ting. De forhandlede i 12 timer og fik forhandlet et godt resultat. Firmaet ville gerne over på SBA-overenskomsten, men havde 12 punkter, de ville have pillet ud. Det endte med, at de bliver omfattet af SBA-overenskomst, men med en tillægsaftale, hvor de bibeholdt de goder, de hidtil har haft. Walther fortalte om nytårskuren i januar, som alle PSHR-gruppens landsbrancheklubber inviteres til at deltage i. Man mødtes efter frokost, hvor der skulle være et interaktivt skuespil for faglige politiske mennesker, der vil være forandringsagenter og ambassadører for retfærdighed. Skuespillerne meldte desværre afbud en halv time før på grund af akut opstået sygdom. Derfor måtte planlæggerne finde på en god måde at få 2 ½ time til at gå på. Tillidsfolkene fik udleveret et stykke papir og besked på at skrive mindst 3 spørgsmål til afdeling eller forbundet. Hvert spørgsmål blev derefter udleveret til en fra afdeling/forbund til besvarelse.

5 5 Herudover evaluerede vi 2013 og planer/visioner for 2014, hvad der var misundelsesværdigt hos de andre mv. Herudover orienterede Walther om, at Landsbrancheklubben har en side på Facebook. Hér er der mulighed for hurtig kontakt, og for at sende besked ud til rigtig mange mennesker både til landsbrancheklubberne og på tværs af alle klubber. Der er indslag, der giver en god griner, og der er indlæg af faglig karakter. Landsbrancheklubben også en hjemmeside på adressen til meddelelser/nyheder af mere blivende karakter, fx referater/indkaldelser til møder/g generalforsamlinger mv, og nyheder specielt for rengøringsbranchen. Blot kunne han ønske, at 3F s IT-afdeling var mere fremme i skoene hvad angår opdatering, så han kunne komme på hjemmesiden - også når hans egen computer var opdateret med ny browser. Det bliver formentlig ikke bedre han ved, at han må leve med det. Han opfordrede til at tilmelde sig på Landsbrancheklubbens hjemmeside, hvor der er mulighed for at modtage et nyhedsbrev, når der er noget at skrive om. Adressen på hjemmesiden er Annemette fortalte, at for nogle år siden var parolen for kommunerne 30 % udlicitering obligatorisk og næsten selvfølgeligt valgte man oftest Park og Vej samt Rengøring. Kravet er sidenhen blevet sløjfet, men kommunerne fortsætter ufortrødent, så for 2 år siden blev alle i Holbæk udliciteret til et privat rengøringsfirma. Konsekvensen er tydelig: Mange overdragede er holdt op/afskediget, og som værende på sin 13 ende serviceleder oplever vi gentagne dumpekarakterer fra kommunens controllere på grund af manglende kommunikations- og forventningsafstemninger mellem kommune og firma. Det giver naturligvis mange frustrationer og stress hos firmaet, men det er rengøringsassistenterne, der i sidste ende står for skud. Denne licitering førte hende dog også til denne bestyrelse samt forhandlingsudvalget for OK 2014, som medlem af liciteringsgruppen. Hér var ét af de spørgsmål, vi stillede os selv: Hvad er godt ved udlicitering? Svaret for hende er helt enkelt: At det førte hende til den hér gruppe, og denne her forsamling med arbejde og aktiviteter, som hun aldrig troede, hun skulle deltage i. At være uprøvet i sådanne opgaver, men alligevel få mulighed for at deltage og tale for andre, er afgjort noget af det bedste, hun har oplevet, herunder folkene bag. Hele forhandlingsprocessen samt det at være med i Dansk Industri og se resultaterne også dem, der ikke kom med i overenskomsten, men som måske kan videreudvikles til fælles nytte - giver en vis fortrøstning om, at nogle af de problemer, der opstår i liciteringsfasen måske kan afbødes, hvis firmaer og kommuner lytter til os på gulvet. Herudover vil det også mindske stress-niveauet for de berørte medarbejdere og på sigt også være nyttige for firmaernes økonomi. Hun kunne kun håbe, at hendes arbejde og indsats i hendes udliciteringsproces og OK-arbejde måske kan være medvirkende til at aflaste de kollegaer, der i fremtiden vil stå i en lignende situation, hvad enten man er rengøringsassistent og/eller tillidsvalgt. Britta fortalte, at 3F i 2011 udbød en ambassadøruddannelse, som i store træk går ud på at blive klædt på til at motivere vores kollegaer på uddannelse og kurser. Else Warming og hun tog ambassadøruddannelsen sammen med andre rengøringsfirmaer. Gennem hele forløbet havde de hver især en kontaktperson i afdelingen, som de kunne sparre med. Da de var færdiguddannede, var det med at komme i gang med at få kollegaerne på uddannelse og kurser. For 1 år siden - altså 2 år efter uddannelsesambassadøruddannelsen har hun 4 kolleger, der er kompetenceafklaret til rengøringstekniker men de er endnu ikke kommet på uddannelse. Herudover er der 3 personer, der gerne vil have et dansk-kursus,

6 6 hvilket de er blevet screenet til. Da de begyndte uddannelsesambassadøruddannelsen, havde hun forståelsen af, at det ville ISS gerne, men der er ikke sket noget endnu! Hendes ledelse vil ikke have noget med det at gøre. I forhold til dansk-kurser og andre kurser siger hendes daglige leder, at hun skal henvende sig til kundechefen, men han trækker det i langdrag. I dag står de i den situation, at ISS fortsat ikke er afklaret med, om medarbejderne har ret til kurser eller ej. Og dette til trods for, at medarbejderne allerede er blevet kompetenceafklaret. I forbindelse med, at en kollega blev fyret, afholdt afdelingen, hun og ISS et møde, hvor det kom frem, at ISS havde lagt spørgsmålet om uddannelse over i Dansk Industri. Det var på grund af, at kundechefen skulle have driften til at køre, for han kunne ikke overskue, at nogle kolleger skulle på kurser 1 gang om ugen i 3 timer over 10 uger. Hun har i begyndelsen af maj flere gange kontaktet kundechefen både pr. telefon og mail, men har stadig intet hørt. Afdelingen og hun er i fællesskab blevet enige om for sidste gang at sende en mail til kundechefen, så vi kan få løst dette uddannelsesspørgsmål. Afslutningsvist havde Marianne en meddelelse omkring ISS, der - som bekendt - er verdens største rengøringsselskab, og har moderselskabet her i Danmark. I 30 år har der været en klar aftale om, at der er 2 fællestillidsrepræsentanter henholdsvis 1 hos 3F, og 1 hos Serviceforbundet. ISS har altid opsagt aftalen op til overenskomstforhandlingerne, det er helt normalt. Men denne gang har de sagt, at de vil halvere aftalen og det står så til forhandling lige nu. Marianne syntes, det er helt utilstedeligt. De vil spare 2 tillidsrepræsentanter, og hvad kan de spare på det? Hvis man i øvrigt regner lidt på hvad de 2 tillidsrepræsentanter sparer ISS for i forhold til at løse problemer, før de bliver til sager ja, så er det simpelthen småligt Hvis man forestillede sig en tilsvarende situation hos Danfoss, Lego, Novo Nordisk eller andre giganter på størrelse med ISS så havde der for længst lydt et ramaskrig. Folk havde simpelthen ikke fundet sig i at stække tillidsmandsinstitutionen, som tilfældet er her. ISS har oven i købet formandsskabet i arbejdsgiverforeningen. Og det faktum, at de er så store, gør, at andre selskaber jo hele tiden ser op til ISS. Hos Forenede Service kæmper de som gale for bare at få valgt almindelige tillidsrepræsentanter. Marianne fandt ikke, at vi kan leve med, at det skal ødelægges, og slipper de af sted med en halvering, så får vi det aldrig igen - eller rettere: Tillidsrepræsentanterne får det aldrig igen. Når man samtidig tænker på hvor mange 1. assistenter, der ansættes rundt omkring ja så er det godt nok langt ude, at man vil skære på det her. Bestyrelsen har talt om det i går, og de har besluttet at agere nu for aftalen udløber den 1. juni, altså lige om lidt. Gruppeformanden skal holde møde med ISS på mandag, men derfor kan vi/i jo godt agere og sende ISS-ledelsen et signal om, at det vil vi bare ikke acceptere. Det her handler jo hverken om de involverede personer i Samarbejdssekretariatet det handler om en hårdt tilkæmpet ret for alle ISS rengøringsassistenter. Debat: Der blev spurgt om, hvornår den lokalaftale, som SkadeserviceDanmark har lavet og som følger transportområdet omkring fratrædelse træder i kraft. Hertil er svaret den 1. august Omkring opsigelsen af Samarbejdssekretariatet blev der givet udtryk for, at det er uanstændigt og manglende respekt af ISS at opsige aftalen. Man ville gerne høre den reelle begrundelse. I disse tider, hvor der er så mange problemer, er det måske ikke det rigtige tidspunkt at opsige aftalen. Herudover blev der opfordret til at lægge pres på ISS. Flere steder har man oplevet, at arbejdsmiljørepræsentanten skal dække flere sygehuse og områder.

7 7 På de sidste 2 generalforsamlinger har vi talt meget om ISS også at de langer advarsler ud i ét væk. Dette er et angreb på tillidsmandsinstitutionen og helt grotesk. Som branche skal vi sende et signal om, at det er uanstændigt. Gerne via et brev til ISSledelsen, men som samlet branche. Det er et angreb på den danske model. Der blev opfordret til at inddrag offentligheden også via den lokale presse. Konklusionen blev, at vi sender et brev til ISS-ledelsen, men vi er nødt til at vente til efter mandag, når Tina har forhandlet med ISS for at bibeholde det gode forhandlingsmiljø. Der er lavet et udkast til brev fra tillidsfolk i ISS det kan eventuelt sendes ud mandag aften. Det blev forslået, at hvis det ikke lykkes at beholde de 2 tillidsrepræsentanter i sekretariatet, kan vi give 16. juni et ekstra twist i forhold hertil. Sidste år informerede vi SBA om aktionsdagen, og at det ikke var en demonstration, men en dag, hvor vi gerne ville gøre opmærksom på beslutningstagernes og politikernes halsløse beslutninger. Jens Peter: Spørgsmålet er, om vi er klar til at tage konsekvensen. Det skal man gøre sig klart. På mødet på mandag vil Tina igen understrege, at vi under ingen omstændigheder vil have noget som helst om, at det skal være en deltidsaftale. Og ISS skal være klar over, at det arbejde, de 2 tillidsrepræsentanter har lavet, skal de nu selv løse, og at der fremover vil komme langt flere sager, som tillidsrepræsentanterne har løst tidligere, før det blev til sager. Beretningen blev godkendt. Ad dagsordenens punkt 4: Valg a. Else Warming modtager genvalg. Der var ingen modkandidater. Else blev valgt for 2 år b. Birthe Christensen modtager genvalg. Der var ingen modkandidater. Birthe blev valgt for 2 år c. Walther Bak modtager genvalg. Der var ingen modkandidater. Walther blev valgt for 2 år. d. Annemette Frederiksen modtager genvalg. Der var ingen modkandidater. Annemette blev valgt for 2 år e. Firuta Dam ønsker valg. Der var ingen modkandidater. Firuta blev valgt for 2 år f. 1 bestyrelsesplads nyvalg. Følgende blev foreslået: Anja Lykke Larsen Elite Miljø Søren Møller Elite Miljø Der var ikke yderligere kandidater: Der var enighed mellem de 2 kandidater, at Anja ønskede posten for 2 år, og Søren ønskede posten for 1 år. Birthe Thorenfeldt plæderede for, at man forsøgte at finde flere deltagere fra Nord- og Midtjylland, således at vedtægterne kunne følges, hvori der står, at det skal tilstræbes en geografisk spredning. Marianne var helt enig, og herudover ville det også være godt med køn og etnicitet. Walther orienterede om, at følgende er på valg i 2015: Britta Jensen - genopstiller ikke Gerda Siig Pedersen - genopstiller Else Wøhlk genopstiller

8 8 Det betyder, at der er 1 ledig bestyrelsespost for 2 år. Så kan man allerede nu begynde at finde eventuelle kandidater. Ad dagsordenens punkt 5: Udtalelsen fra generalforsamlingen var følgende: Landsbrancheklubben for Privat Rengøring har holdt generalforsamling fredag den 23. maj tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter fra hele landet har diskuteret erfaringerne omkring ud- og indlicitering. Vi har en enkel anbefaling til det politiske Danmark; såvel statsligt som regionalt og kommunalt. Stop den endeløse og ideologiske udlicitering af serviceopgaver! Vi og vores kolleger arbejder i et tempo hvor selv de mest adrætte idrætsfolk ville bukke under. For i og med at tempoet bliver sat op, sættes de ansatte ned i tid samtidig med at det bliver op til den enkelte rengøringsassistent at vurdere behovet. Konkurrencen om at vinde konkrete opgaver er i dag SÅ hård og barsk, at selv de etablerede rengøringsselskaber undlader at afgive bud de ved at de ikke kan vinde opgaven/entreprisen, uden at dumpe prisen, og dermed lønnen. Kvalitet og pris hænger sammen det ved vi alle sammen som forbrugere hvorfor gælder det ikke når kommunerne, regionerne og staten sætter serviceopgaver i udbud? Hvorfor er det at politikere og beslutningstagere tror på at kvaliteten er prima, når prisen halveres? Og endda vel vidende at en privat virksomhed samtidig skal tjene penge?!?! Vi ønsker en kritisk tilgang til udlicitering, sådan at kvaliteten sikres og de ansatte fortsat kan leve et anstændigt liv i hvilken som helst gren af servicebranchen. Den private rengøringsbranche har masser af snu og kyniske arbejdsgivere, der udhuler og underminerer branchens ry og fair konkurrence. Vi kræver tempo vi kan holde til timer vi kan leve af rent ud sagt RESPEKT! Smålandshavet, Karrebæksminde den 23. maj 2014 Kontaktinfo: Marianne Henriksen, fmd. for Landsbrancheklubben marianne.henriksen@3f.dk Ad dagsordenens punkt 6: Der var intet til punktet. Hermed sluttede generalforsamlingen og vi overgik til temaerne for resten af dagen.

9 9 Integration og debat Jane bød velkommen til Anne Sina, som sidder i udvalget for udlændinge- og integrationspolitik. Anne Sina takkede for invitationen. Hun er forbrugerordfører for S, men sidder også i dette udvalg. At tage godt imod de folk, der har lyst til at komme og arbejde i vores samfund må være vores overordnede grundholdning. Det har vi alle et ansvar for. S har gjort meget for at styrke modtagelsesindsatsen. Bl.a. har de lavet en lovændring, som betyder, at man skal have tilbudt en individuel integrationsplan inden for 3 måneder samt en helbredsmæssig vurdering hos en læge også inden for 3 måneder. Der er mange flygtninge, der ofte har ar på krop og sjæl, fordi de har været igennem et hårdt forløb. Nogle vil måske synes, at det er at blande sig i folks liv, men det er vigtigt, at folk føler sig trygge, når de kommer hertil, og derfor er det godt med en udstrakt hånd. Fra salen blev der givet udtryk for, at kernen må være at give dem en orientering om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, og hvad deres rettigheder og pligter er. Har man overvejet det? Hertil svarede Anne, at som det er nu, er der ikke noget debatten har mere gået på hvor mange og hvem og der ingen konkrete planer om at lave et sådant kursus, men hun har forståelse for behovet for det. I den indsats, man lægger i social dumping er dette værd at tage med i betragtningerne. Herudover blev der nævnt sagen om den indiske kok en sag, som vi aldrig nogensinde ville komme til at opdage, hvis ikke han havde henvendt sig til fagforeningen. Der skal gøres noget ved de udlændinge, der kommer hertil på arbejdsgiverens initiativ. Anne tager det gerne med hjem. Det skal naturligvis sikres, at de lever og arbejder under ordnede forhold. Hun tror på, at den måde, vi allerede har indrettet os på med overenskomster er det, der virker. Herudover udfordrede salen Anna til at gøre noget for at sikre den danske model og give os nogle redskaber i forhold til de gule fagforretninger i forhold til fradragsretten. Det vil Anne gerne, og hun kunne fortælle, at det ligger i støbeskeen forhåbentlig i denne regeringsperiode. I forhold til EU-valget på søndag understregede Anna, at det er meget vigtigt, at vi får nogle flere socialdemokrater i EU, så vi sikrer arbejdstagernes interesser. Den branche, der samlet set har flest østeuropæere, er rengøring, så det er naturligvis relevant at tage fat på. De, der kommer herop for at arbejde en kortere eller længere periode, har ikke den samme opfattelse af fagforeninger, som vi har og ej heller arbejdsmarkedet. Fagforeningerne gør meget for at være synlige på arbejdspladserne, og den indsats er der brug for. Fra regeringens side har man forsøgt at gøre noget for at finde nogle kontrolredskaber, så man kan komme dette til livs, men der kan sagtens gøre mere. Derudover skal det også sikres, at kommunerne har nogle flere klausuler med, når de hyrer rengøringsselskaberne. Tina replicerede, at det ikke er nok, idet det ikke sikrer, at underleverandører bruger illegal arbejdskraft. Det er ikke noget nyt, at vi har etniske minoriteter på arbejdspladserne. Vi har i mange år arbejdet med integration. Fra salen blev der givet udtryk for, at EU er den største trussel mod den danske model. Anne var ikke i tvivl om, at konstruktionen af EU er god nok, men det er et spørgsmål om, hvad man putter ind i den. EU har hidtil koncentrereret sig om handel og at give arbejdsgiverne mulighed for at reagere hurtigt og rundt om i landene. Sammenhold i rengøringsbranchen Lise Lotte Hansen RUC - er i gang med et forskningsprojekt omkring solidaritet og sammenhold i rengøringsbranchen.

10 10 Traditionelt et kvindeområde, men nu er det også et område, hvor der er mange etniciteter og migranter. Der er mange udliciteringer og arbejdsgivere, der ser stort på reglerne på arbejdsmarkedet. Herudover er der en stor udskiftning, og ofte arbejder man alene eller har svært ved at mødes. Derfor er det interessant at se på området. Hun ville meget gerne høre, hvad forsamlingen har af erfaringer på arbejdspladserne. Hun tænker solidaritet på baggrund af en masse forskning. Solidaritet ud fra den samfundsmæssige vinkel er bl.a. Septemberforliget (klassekompromiset), som er med til at skabe et område, hvor konflikter/interesser kan løses. Og hvis det er truet, hvad sker der så rent samfundsmæssigt. Herudover ser hun på, hvad der sker med individerne, når de ikke følger normerne, men tænker selv. Hvordan skaber man politisk identitet, og hvad bygger den på? Hvordan opstår den? Arbejder-kollektivet på arbejdspladsen er ikke nødvendigvis det samme som en fagforening, men skabes gennem fælles normer og traditioner samt uretfærdighed. Det opstår ikke af sig selv det skabes gennem fagforeninger/tillidsrepræsentanter/meningsdannere. På fagforeningsniveauet ser hun på fornyelsesstrategier demokratiudvikling, bygge samarbejde op, organisering, netværk mv. Hun bad forsamlingen drøfte 3 spørgsmål: 1. Hvad skaber fællesskab på arbejdspladsen? Hvad forhindrer det? Hvad gør I? 2. Hvilke ord vil I sætte på fællesskabet i LBK og i 3F? 3. Hvad er solidaritet for jer? Tilbagemeldingerne var bl.a.: Forskelsbehandling på medarbejderne. Svært at mødes efter fyraften og få kontakt til kollegerne Ved udlicitering fx på skoler har det konsekvenser for personalet, fordi de er ansat i et andet firma Lise Lotte ville meget gerne høre, hvad forsamlingen har drøftet under de andre punkter, og opfordrede forsamlingen til at sende hende en mail på adressen: liselh@ruc.dk Mangfoldighedsorganisering v/birthe Thorenfeldt og Jan Mathisen Birthe Thorenfeldt, 3F Holstebro, fortalte, at hun for 1 år siden havde et møde med et medlem og en polsk tolk, hvor hun udtrykte sit store ønske om at etablere en polsk klub. Der er ca polakker i Holstebro Kommune 1 procent er organiseret i afdelingen, så der var et godt potentiale. Tolken lavede et godt arbejde for hende, da han har en stor berøringsflade til polakkerne. Der blev indkaldt til møde via FB, hvor der kom 30 polakker. Her stiftede man klubben, og det er planlagt i løbet af i år at afholde 7-8 møder. Én af grundene til, at hun synes, det var vigtigt med klubben, er, at hun har erfaret, at polakkerne er hinandens værste fjender. De gør alt for at stjæle hinandens arbejde. Derudover har de meget ringe kendskab til deres rettigheder. De har ingen tillid til hinanden. De magter heller ikke at sætte sig ind i reglerne omkring arbejds- og opholdstilladelse. De har heller ingen forståelse for at være organiseret.

11 11 I dag er 14 medlem af afdelingen, 3 af NNF, 1 af HK og 1 af BUPL. Men uanset hvor, de er organiseret, er de medlem af klubben. På de kommende møder vil de gennemgå rengøringsoverenskomsten og Den danske model. Derudover vil hun gerne forsøge at få dem til at enes og tro på hinanden. Af deres interne Facebook-gruppe fremgår det, at de er meget glade for 3F og den hjælp og støtte, de har fået af 3F Holstebro. Afdelingen har overvejet at lave klubber for andre folkeslag også men det tager frygtelig lang tid at passe klubberne, så der skal være overskud til det. De har fået dækket nogle af deres udgifter til tolken via FIU-ligestilling. Jan Mathisen, 3F København, fortalte, at de i starten af 90 erne sloges med rengøringsmafiaen. Danske stuepiger blev erstattet af piger fra Thailand, Philippinerne mv. Dengang havde de selv klubber, som kørte rigtig godt. Det system har vi ikke i dag, fordi pigerne er blevet for velintegreret. Det giver nogle helt nye udfordringer, at der nu er stuepiger fra stort set alle lande, hvilket også gælder rengøringspersonalet. Mellemlederne ansætter kun personale fra deres eget land, hvilket betyder, at nogle bliver presset ud. Det er svært at organisere ud fra dette og skabe et fælles niveau. Der er ingen facitliste, men det er vigtigt, at vi kender den faglige styrke på arbejdspladserne. Ingen er bedre til at organisere end kollegerne. Afdelingen har valgt at være organiserende frem for servicerende, således at medlemmerne får oplevelsen af at kunne klare problemerne selv på arbejdspladsen. Det skaber sammenhold. Afdelingen har 4 faglige sekretærer, som udelukkende laver opsøgende arbejde. De kan se et voldsomt opsving de steder, hvor de sætter indsatsen ind. Afdelingen har også sprogklubber, som de har gode erfaringer med. Hér er det igen ildsjælene, der bærer klubberne. Afdelingen har bl.a. et samarbejde med BJMF, fordi mændene er håndværkere, og kvinderne er rengøringsassistenter. Dermed kan de gå i den samme klub frem for 2 forskellige. I forhold til diskussionen om solidaritet, kan man ikke snakke sig til solidaritet. Det er et spørgsmål om erfaring. Og hvis man ikke har den erfaring, at sammenhold skaber styrke, kan det være lige meget. Det er den største udfordring vi står over for. Retfærdig Rengøring v/jane Egholm Afslutningsvist fortalte Jane om aktionsdagen Retfærdig Rengøring, som finder sted den 16. juni for 2. år i træk verden over målrettet rengøringsassistenter i den private sektor. Men alle er velkomne til at deltage uanset hvilken branche man arbejder i. Aktionsdagen er blevet til i UNI-regi, hvor alle verdens lande er repræsenteret. I år bliver det omkring hospitaler, som har udliciteret rengøringen: Skejby, Rigshospitalet samt Kolding Sygehus. Det hele koordineres via forbundet, men de respektive afdelinger omkring hospitalerne er meget involveret. Herudover har vi fået henvendelser fra andre forbund, som meget gerne ville være med også. Aktionsdagen starter kl. 10 og præcis kl. 13 bliver der verden over sendt et hav af lilla balloner med den gule handske på til vejrs.

12 12 Der findes en Facebook-side, hvor man kan følge kampagnen: Retfærdig Rengøring Herudover orienterede Jane om, at der i uge 36 afholdes brancheuge september. Det er faglige dage med forskelige temaer, hvor organisering er ét af temaerne. Afslutning og evaluering Fra forsamlingen blev der givet udtryk for, at det har været en god generalforsamling, som det plejer. Omkring organisering har det været godt at høre, hvordan de gør andre steder. Fra de nye deltagere blev der givet udtryk for, at man har fået en god fornemmelse af fællesskab og bagland. Det er et åbent og meget aktivt forum, og man har lært meget. Der blev opfordret til ikke at vente med at åbne op for debatten til efter beretningen. Herudover forstod man ikke valgproceduren. Man stiller ikke op mod nogen bestemt, som det blev lagt op til i går. Det må være dem, der får flest stemmer, der bliver valg til bestyrelsen. Den 24. maj 2014 Annette Rømer