FORÆLDREKREDSEN. i Dansk Handicap Forbund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORÆLDREKREDSEN. i Dansk Handicap Forbund"

Transkript

1 FORÆLDREKREDSEN i Dansk Handicap Forbund - en specialkreds for forældre til børn med handicap årgang 13 nr. 1 marts 2011 Formandens ord Kort nyt»tag et billede, det varer længere«boccia Tema om hjemtagning af skolebørn Landsmøde Lifetour Opslagstavlen Redaktionen Invitation til Landsmøde 2011

2 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 3 Indhold Formandens klumme 5 Kort nyt 5 Tag et billede det varer længere 9 Boccia 11 Tema om hjemtagning af skolebørn 13 Tanker om et nordfynsk specialtilbud 13 Hjemtagning af specialbørnene 17 Landsmøde indbydelse 18 Opslagstavlen 19 Lifetour - et kørende aflastningstilbud 20 Bliv medlem 23 Spørg Dansk Handicap Forbund 23 Hvor gik ansvaret for børn med multihandicap hen da Amterne gik ud??? 15 side 13 side 18 side 20

3 FORMANDENS KLUMME Siden sidst Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 5 Siden sidst har Forældrekredsen afholdt en velbesøgt weekend på Sct. Knudsborg med temaet»familierelationer«sct. Knudsborg summede af liv med børn og voksne over det hele og hele tiden. Familieweekenden var vellykket, tror jeg, at man kan sige; de småting og skønhedsfejl, som vi hørte om i evalueringen og efter weekenden, gør vi noget ved næste gang. Og det leder mig frem til en opfordring, om at I bruger Forældrekredsen. Selvom I ikke synes, at I lige nu har ideer, energi eller tid til at kaste jer ind i arbejdet, har vi i bestyrelsen meget glæde af at høre, hvad I mener og forventer aktuelt og på sigt. Jeg vil gerne lige erindre om»sagen tabt arbejdsfortjeneste«. I foråret og forsommeren rumlede Regeringen med en omlægning af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det er rigtigt, at der ikke skete noget i Folketingets sidste samling, men det betyder ikke, at luften er gået ud af den ballon. I midten af oktober fremsatte Socialministeren lovforslaget L28 se Handicaporganisationerne har indgivet meget kritiske høringssvar, men det er vigtigt, at vi som vælgere udøver påvirkning af vore folketingspolitikere og partiorganisationer. I kan se alle organisationernes høringssvar på adressen https:// aspx?hpid= KORT NYT Af Gitte R. Reckendorff Nielsen Ny bog: Hvordan skaber man trivsel i familier med et kronisk sygt barn? Når et barn er født med eller får konstateret en kronisk sygdom, sættes mange ressourcer ind for at hjælpe barnet. Langt mindre fokus har der været på den øvrige familie især de raske søskende, som også pludselig får vendt op og ned på hverdagen. Det råder denne bog bod på. Det kronisk syge barn og livet i familien handler om hele familiens trivsel og behov fra tiden omkring diagnosen med alle de svære følelser chokket, krisen og tabene til den efterfølgende hverdag med ændrede roller og livsvilkår. Hvordan kan man finde ressourcerne til at drage omsorg for sig selv, værne om parforholdet eller til at støtte og anerkende de raske søskende i deres liv, når man samtidig har et barn, der lider af en kronisk og måske smertefuld og dødelig sygdom? Og hvordan forener man som forælder utallige lægeundersøgelser, indlæggelser, omfattende kostomlægninger, afbrudt nattesøvn og konstante bekymringer med et normalt arbejdsliv? Forældre og pårørende til et barn med en kronisk sygdom kan finde øvelser og forslag til, hvordan man kan håndtere sorgen og bekymringerne og finde et nyt ståsted med trivsel og udvikling for alle i familien. Bogens sidste kapitel henvender sig til de mange forskellige fagpersoner som fx læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, lærere, og pædagoger, der indgår i relation til en familie med et barn med en kronisk sygdom. Forord af John Aasted Halse, cand.pæd. og psych. med særlig vægt på børne- og familiepsykologi og socialpsykologi. Henvender sig til forældre og pårørende til et barn med en kronisk sygdom samt fagfolk med relation til kronisk syge børn. Forfatter Charlotte Jensen, Dansk psykologisk forlag, ISBN Her kan man finde forskellige hjælpemidler. Og samtidig har Hjælpemiddeldatabasen nu produceret 12 små videoer, der viser, hvordan man søger efter hjælpemidler, og der er kommet nye emneindgange. Der er mange muligheder for at finde lige præcis det hjælpemiddel, som du leder efter.

4 KORT NYT Af Gitte R. Reckendorff Nielsen Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 7 Den 6. januar stod der på Dansk Handicap Forbunds nyhedside følgende: Dansk Handicap Forbund har modtaget følgende fra to medlemmer af folketingets socialudvalg, Anne Baastrup (SF) og Rene Skau Björnsson (S). Forbundet har arbejdet aktivt for at forhindre vedtagelsen af loven - blandt andet gennem foretræde for folketingets socialudvalg, men nu er den desværre en realitet. Børn med handicap betaler prisen Af Anne Baastrup, folketingsmedlem (SF) og René Skau Björnsson, folketingsmedlem (S) Forældre, der i kærlighed fremover vælger at passe deres barn med handicap eller kritisk syge barn hjemme, får nu en alvorlig økonomisk lussing af regeringen og Dansk Folkeparti. Det står desværre klart efter, at det snævrest tænkelige flertal i Folketinget den sidste arbejdsdag i 2010 besluttede at skære 307 mio. kr. i lønkompensationen, der gives ved tabt arbejdsfortjeneste til disse familier. Hidtil har vi i dansk handicappolitik haft en kompensationspolitik, som har været en succes, som vi kunne være stolte af! Med forslaget kaster regeringen og Dansk Folkeparti dansk handicappolitik mange år tilbage. Alle med forstand og erfaring på området siger samstemmende, at denne gode ordning nu ødelægges fuldstændigt med det forslag, som VKO-blokken har trumfet igennem. Det loft i lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som VKO nu tvinger igennem, rammer forældre med helt almindelige indkomster. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at knap 70 procent af de forældre, der rammes, er forældre med mellemindkomster. Og forslaget betyder, at sygeplejersken, skraldemanden og folkeskolelæreren mister mere end kr. om måneden og af den grund måske ikke længere har råd til at passe sit barn med handicap hjemme. Kræftens Bekæmpelse har også været stærkt bekymret for dette forslag. I Danmark er der nemlig ca.150 børn, der hvert år rammes af kræft, og hvor de ofte gennemgår langvarige behandlingsforløb. I sådanne tilfælde er børnene tvunget til at blive hjemme fra daginstitution eller skolen, fordi deres immunforsvar er så svækket af sygdommen og behandlingen, at ny smitte kan være livstruende. Det er disse børn og deres forældre, der også rammes, når man som regeringen og Dansk Folkeparti vælger at lave nedskæringer på syge og svage børn. Det føles helt urimeligt, at en så sårbar gruppe skal betale for regeringens økonomiske fejldispositioner og skattelettelser, der er givet til samfundets rigeste. Er det virkeligt et samfund vi vil være bekendt? Men ikke nok med at forslaget er direkte usympatisk, det kan samtidig vise sig at blive en lang dyrere løsning for det offentlige på sigt. Har forældrene ikke råd til at passe deres handicappede barn, er alternativet en døgninstitution til en helt anden og meget dyrere pris. På den måde skubber regeringen og Dansk Folkeparti blot ansvaret og en ekstra regning over til kommunerne. Forslaget virker derfor ærlig talt tåbeligt og vil blive rullet tilbage af en ny S-SF regering. Hvor skal vi hen far? Dette er titlen på en roman af Jean-Louis Fournier og den kan anbefales. Cécile Black skrev:»jean-louis Fournier er kendt for at skrive morsomme bøger. Denne bog er en ironisk fortælling om en mands svære skæbne. Efter at have skrevet om sin fars alkoholproblemer og sin angst for at ældes, fortæller han her om sine to stærkt handicappede sønner. Her står Fournier igen foran et valg: enten at være ked af det resten af sit liv eller tage det humoristisk. Han vælger det sidste. Han elsker sine sønner, men kan ikke lade være med at grine ikke ad dem, men ad deres skæbne. Han behøver ikke bekymre sig om deres fremtid De har jo alligevel ikke nogen!!! Det kan lyde barskt, men det er rørende. Man griner uvilkårligt. Et par sider senere kommer man måske til at græde En meget fin bog!«den er udgivet af Forlaget Arvids. Anekaeret Farum.

5 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 9»Tag et billede, det varer længere!«dette er et udtryk, som jeg ofte har tænkt men kun brugt få gange. Min kæreste er født med et fysisk handicap, og det sker, at folk på gaden eller andre steder glor helt uhæmmet. Det er selvfølgelig ubehageligt, og jeg tænker:»så få dog stillet din nysgerrighed!«af: Kristian Kristensen Når folk kigger, kan jeg også føle mig provokeret til at sige:»tag et billede, det varer længere - så kan du tage det frem, når du kommer i tvivl om, hvad det er, du har set«. Man kan undre sig over hvorfor jeg, som ikke har et handicap, reagerer, som jeg gør. Det skyldes formodentligt en beskyttertrang blandet med en dyb foragelse over, hvor lidt pli mange mennesker har. Men måske er det bare sådan, at vi mennesker drages af alt det, der er anderledes, og et menneske med et handicap er ingen undtagelse. Jeg er menneske og af natur nysgerrig, men jeg kigger i smug - tror jeg i hvert fald. Bliver jeg alligevel»opdaget,«så kigger jeg væk eller siger ligefrem»undskyld.«idéen til dette projekt opstod en dag, hvor det pludselig slog mig, at jeg burde tage de billeder, som jeg opfordrer andre til at tage. Jeg er den, der skal formidle tilfredsstillelse til de nysgerrige. Derfor skal jeg lave nogle smukke og enkle billeder af mennesker, som har et handicap. Som det ofte er tilfældet, skaber en idé grundlag for en masse spørgsmål, også i dette tilfælde.»hvad vil jeg med de billeder? Hvem skal se dem? Skal de printes? Og i så fald skal de udstilles?«ja, tankerne var og er mange. Grundliggende handler det om, at jeg vil vise mennesket før handicappet gennem smukke billeder i håb om at mætte beskuerens nysgerrighed og dermed legalisere det at være handicappet. De fleste mennesker med et handicap har under en samtale med andre nok oplevet enten at blive stirret på eller det stik modsatte, at der ingen øjenkontakt var overhovedet. Man må jo ikke stirre vel? I denne bog er det ok at stirre, det er faktisk hele formålet med bogen at få stillet sin nysgerrighed. En idé tager form Ret hurtigt stod det klart for mig, at billederne skulle bruges til en bog. Først var min tanke, at billederne skulle tages som de studiebilleder, jeg plejede at lave, og aldersgruppen skulle være mellem atten og fyrre år. Med tiden er de kriterier blevet ændret mange gange, og den endelige målsætning er personer i alle aldre og med alle mulige handicap. Billederne skal tages i dit eget miljø og i en sådan stil, at de afspejler personens hverdag handicap. Mit mål er at ende med cirka hundrede sider, halvtres modeller og en udstilling sammen med udgivelsen af bogen. Hvordan selve opsætningen og layout bilver, er vel lidt som at afsløre slutningen på en god film. Vil du være med? Det er for mig både spændende og udfordrende at finde medvirkende til dette projekt. Noget af det spændende ved at skabe en bog som denne er drømmen om, at det skal blive en øjenåbner. I bund og grund skal bogen opfattes som svar til de nysgerrige og søgende. Det udfordrende er for mig at skabe kontakten til de medvirkende. Jeg håber, at denne artikel vil være med til at sprede budskabet om mit projekt og dermed skabe kontakten til eventuelle medvirkende, eller kender du måske en, der vil, er det bare at kontakte mig på min mail: Du skal være indstillet på, at alle der ser bogen også ser dig, men det skal du ikke lade dig skræmme af - du bliver en del af noget stort og helt unikt. I mailen skal du blot skrive lidt om dig selv og dit handicap, men også om dine interesser inden for sport eller andet. Hvis du går i skole eller har et arbejde, er jeg ligeledes interesseret i at høre lidt om det. Til sidst skal du huske at medsende et nyere vellignende billede af dig selv. Økonomi Hvordan med penge? Får man som medvirkende løn? Tjener jeg, som fotograf, ikke vildt mange penge på sådan en bog, og hvem skal egentlig betale for udgivelsen? Vigtige spørgsmål med lige så vigtige svar. Jeg kan desværre ikke honorere dig som medvirkende, men ved udgivelsen får du selvfølgelig en bog. Det er ikke billigt at lave sådan en bog, og den største udgift går til trykkeriet og til print af udstillingsbilleder. Endnu er jeg ikke ude at søge økonomisk støtte, men det kan ikke vare længe. Overskuddet af salget vil ubeskåret gå til et alment handicapvenligt formål, og derfor har jeg absolut ingen økonomisk fortjeneste af projektet, men måske får jeg stillet min nysgerrighed. Kilde: Ungdomskredsens blad nr

6 10 I Forældrekredsen * Hjælp til store børn som tisser i sengen Sengevædning Er i langt de fleste tilfælde fysisk betinget. Sengevædning skyldes manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder. Langt de fleste børn vokser fra sengevædningen omkring pubertetsalderen, og sengevædningen kan i mellemtiden behandles. Indtil den rette behandling er fundet og for at undgå besvær og pinlige episoder i barnets hverdag, kan DryNites natbukser og BedMats (engangs-underlagen) være en stor hjælp. Der kan gå lang tid, fra børnene kommer i kontakt med behandlingssystemet, til behandlingen virker ordentligt. I den tid er det essentielt med gode hjælpemidler til at komme lettere gennem hverdagen eksempelvis natbleer, siger Søren Rittig, overlæge på Skejby Sygehus. Gode råd Spørg din læge og få klarlagt årsagen til, at barnet tisser i sengen om natten. Sengevædning kan behandles. Tal med barnet om de natlige uheld og forklar, at han/ hun ikke kan gøre for det. DryNites Natbukser er diskrete absorberende underbukser specielt udviklet til større børn, og de kan bæres under almindeligt nattøj. Når dit barn skal på overnatning, kan DryNites lægges i en pose i bunden af soveposen. Så kan den hurtigt og diskret tages af og på. DryNites Pyjama Pants fås i to størrelser i en drengeog pigemodel: 4-7 år (17-30 kg) 8-15 år (27-57 kg) DryNites BedMats engangs-underlagen er et helt nyt absorberende engangs-underlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. Det er en hjælp til alle, der tisser i sengen, og er specielt udviklet med blik på høj absorbering, beskyttelse og diskretion. BedMats er også velegnet som supplement til små blebørn i rejsesengen, ved vokseninkontinens og henmenstruation. 90cm DryNites finder du i din lokale dagligvarebutik i ble-afdelingen Bestil gratis prøver på Få yderligere information om sengevædning hos patientforeningen Kontinensforeningen eller ring til Kontinensforeningens landsdækkende telefon-rådgivning på telefon , indtal gerne besked Bedmats+Drynites Annoncer Indrykninger DK 2010 (189x263mm).indd 1 15/02/

7 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l bolde og et godt fællesskab Boccia handler først og fremmest om fællesskab og sjov. Det sætter de to benamputerede bocciaspillere Frede Rasmussen og Arvid Westad en tyk streg under. Af Mette Vosgerau»Bare vent og se«og»jeg snupper dig i næste omgang«. Drillerierne ruller lige så kvikt som de røde og blå læderbolde, da de to venner Frede Rasmussen og Arvid Westad kaster sig ud i en duel i boccia. De er henholdsvis kasserer og formand i Middelfart Handicap Boccia Klub. Og det på trods af, at de aldrig har skænket boccia en tanke, før de blev amputerede. - Jeg anede ikke at sporten fandtes. Nu ved jeg slet ikke, hvordan jeg skulle få tiden til at gå uden, siger 60-årige Frede Rasmussen med et smil. Han fik amputeret hele venstre ben i 1993 som følge af kræft. Sammen med sin kone dansede han tidligere folkedans, men det satte amputationen en stopper for. Nu bruger de begge tid på boccia i stedet for. Den problemstilling kender 63-årige Arvid Westad også alt for godt. Han har altid dyrket meget sport og har blandt andet været med til EM i roning fire gange. - Som amputerede kan vi jo ikke spille fodbold, så vi er nødt til at finde en idrætsgren der passer. Og der er boccia rigtig god, siger Arvid Westad, der fik amputeret begge ben under knæet efter en togulykke for 12 år siden. Også hans kone spiller boccia i samme klub. De er begge overbeviste om, at boccia har hjulpet dem til at acceptere sig selv og deres nye situation efter amputationen. - Der kan være meget generthed og en følelse af at man ikke kan eller tør. Men det betyder meget psykisk, at vi kan være med på lige fod med de andre spillere, siger Arvid Westad og fortsætter. - Man opdager pludselig, at ting kan lade sig gøre. Jeg har fået et helt andet syn på mit handicap, siger han. Ny omgangskreds Tilbage ved de to mænds spil, er der en hård kamp om at få placeret boldene så tæt på den lille hvide kugle som muligt. De mange kammeratlige kommentarer lader ingen tvivl tilbage: Det er sjovest at vinde. Men boccia handler om meget andet end sejrens sødme. Både Frede Rasmussen og Arvid Westad spiller først og fremmest boccia på grund af det sociale samvær. Og det er der masser af i Middelfart Handicap Boccia Klub, hvor 25 mennesker hver torsdag tropper op for at sludre, drikke en kop kaffe og få et spil boccia. Boccia Historie: Boccia er et boldspil, der stammer fra Sydeuropa, men i dag er spillet udbredt over hele verden. Det kom til Danmark i 1968 og er et spil der først og fremmest kræver koncentration. Status: Boccia er i dag Danmarks største idræt for handicappede. I inter national sammenhæng klarer de danske bocciaspillere sig godt. Regler: Spillet minder om det populære petanque, men spillet foregår altid indendørs i sportshaller. Hvert hold har seks røde eller blå læderbolde på størrelse med en tennisbold cirka. Når alle 12 bolde er kastet, bliver der givet point til det hold, der har boldene tættest på den lille hvide målkugle, der kastet ud inden spillets begyndelse. Vinderen af en runde er det hold der har opnået flest point. En række særlige hjælpemidler er tilladt, derfor kan boccia spilles af alle fra amputerede til blinde og døve. Rækkerne er opdelt i seks klasser, alt efter hvilke handicap spillerne har. - Når man bliver amputeret, kan det ikke undgås, at man skifter omgangskreds. Mange af dem jeg kendte før var arbejdskammerater, og de falder fra efterhånden. Så der har boccia været vigtigt, fortæller Arvid Westad. Frede Rasmussen er enig. - Det vigtigste for mig er det sociale samvær. Og så er det desuden spændende at spille mod så mange forskellige handicappede til turneringerne, siger Frede Rasmussen. De tager begge ud og spiller turneringer mellem fire og fem weekender om året. Der mødes spillere med alle slags handicap og i alle aldre. Lige fra år og opefter. Turneringerne varer som regel en weekend med overnatning og fest lørdag aften. Dertil kommer fire årlige træningslejre, hvor flere klubber mødes over en weekend. - Det er fantastisk en fan tastisk glæde at se så mange glade mennesker samlet på et sted, siger Frede Rasmussen. Boccia

8 TEMA Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 13 HJEMTAGNING AF SPECIALSKOLEBØRN Dette blads tema sætter fokus på den proces, der pågår i rigtigt mange kommuner lige nu. Børn hjemtages fra deres eksisterende specialtilbud i andre kommuner til kommunale løsninger, hvor det er økonomien der er det drivende element og ikke hvad der gavner og udvikler disse børn. Det kan vise sig at blive til stor skade for børnene og deres familier når de eksisterende specialskolers/-børnehavers muligheder for at opretholde samme høje standard som hidtil svækkes og små specialtilbud med et meget lille elev-/børnegrundlag skyder op hist og pist. Viden og professionalisme vil gå tabt, mens man som familie kan stå og føle sig meget magtesløs på sit barns vegne. Vi har valgt i dette nummer at se på problemerne fra tre synsvinkler, familiens, den professionelle behandler og slutteligt opsummere hvad vi i forældrekredsen mener og oplever omkring dette. Vi er meget interesseret i at høre om emnet hjemtagning af specialbørn fra andre familier i Forældrekredsen. Hvad sker der konkret i jeres kommune og hvordan påvirker det jeres barns og jeres hverdag? Skriv til eller kontakt redaktionen og fortæl jeres historie. Tanker om et nordfynsk specialskoletilbud Af Rikke Jul Andresen Det blev så en af de nætter, hvor jeg ikke kunne sove fordi tankerne kværnede rundt. Mit barn er en torn i øjet på kommunen. Han koster for meget. Han har godt nok også meget at kæmpe med; hjerneskade, spasticitet, generelt tilbage i udvikling, dårligt sprog osv. Forskellige af kommunens politikere har udtalt at de har ondt af ham og hans skolekammerater fra Nordfyn, det er synd for dem fordi de skal køres ud af kommunen hver dag til deres skoletilbud, som ligger i Odense. Jeg er absolut ikke enige med dem og her ej heller med det parti jeg ellers støtter. Da min søn startede på skolen var den en amtslig skole, men under kommunalreformen blev den en kommuneskole under Odense kommune, så nu skal min kommune betale for hans skolegang til Odense og det gør ondt på min kommune. Jeg er ikke så meget inde i de der»afregningskasser«kommunerne imellem, mon jeg bør være det, for at vide om det er rimeligt at min søn får det skoletilbud han får? Jeg har i hvert fald hørt flere politikere og embedsmænd ytre sig om hvor dyrt det er. Når min søn og hans skolekammerater koster så meget, så går det altså i disse tider fra alle de andre normale børns tilbud og det synes jeg også er noget rod, for regeringen har jo sagt at vi skal have en folkeskole i verdensklasse (men så ville de vist alligevel hellere have nogle skattelettelser så får folk jo også bedre råd til at vælge en privatskole). Et eller andet sted så er det vel også et meget usmageligt regnestykke at stille op. Danmark tiltrådte handicapkonventionen i 2009, men siden da er det åbenbart blevet meget normalt at man piller en gruppe handicappede borgere ud og fortæller hvor dyre de er og hvor meget familierne tjener kassen på at score tabt arbejdsfortjeneste, eller hvad? Hvilket parti siger det imod? Jeg synes, at Fyn som helhed er en lille ø i den store verden - der er altså ikke langt til nogen steder på Fyn det er vist kun fynboer der kan synes det! Jeg kan ikke forstå hvorfor så mange af de fynske kommuner nu vil lave deres egne specialskoler med elever, når disse elever i dag er placeret på veletablerede specialskoler med høj faglig viden, dybdegående kendskab til hele behandlerverdenen og årelang erfaring med mange af disse forskellige børns vidt forskellige behov, samt ikke mindst stor erfaring med hele familiesamarbejdet. På min søns skole er der 158 elever. Det giver ca elever på hans egen alder/niveau, så det er her han finder sine legekammerater i skoletiden og SFO en.

9 14 I Forældrekredsen Min kommunen satser på at starte op med 25 elever på den nye specialskole 6 16 år, det er godt nok en lille skole. Mon der var mange forældre der ville synes det var særligt attraktivt at sætte deres barn i en skole med 25 elever i alt, fra 1. til 11. klasse? (ja der står 11, for 11. klasse på min søns skole er udslusningsklasse). Min søns skole ligger tæt på Odense. Skolen har tre busser i garagen, så der kan køres ud f.eks. når der skal handles ind, besøges kulturaktiviteter eller når de skal til den ugentlige svømmeundervisning. Hvor ofte mon der bliver ressourcer til disse aktiviteter i min kommunes specialskole? I budgetoplægget kan jeg læse at beregningerne er lavet ud fra det billigste specialskoletilbud de har kunne finde vi må håbe det holder for dem, men jeg tvivler. Jeg kan kun begræde, at man vil udsulte det gode specialtilbud der er, og ærgre mig over, at Fyn ikke bare blev en storkommune med det samme. Diskussionen har også gået på om disse børn som køres i specialskole ikke savner deres nærmiljø? Var det ikke bedre at specialskolen lå i kommunen og måske endda sammen med en almindelig folkeskole for så kunne børnene da få glæde af hinanden? Den debat følger jeg med stor undren jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det ville være ondt! Hvis nogen tror, at det er disse tanker der skulle få forældrene til frivilligt at flytte deres børn til den nordfynske specialskole, så tro om igen. Min søn taler»sjovt«, går»sjovt«, kan gå i baglås og græde meget højt, driller ofte uden at tænke på konsekvenserne for de andre eller ham selv hvordan ville det gå for ham i et blandet miljø, ville der være ressourcer nok til at yde ham den ekstra støtte det ville kræve for at han kunne begå sig? Ville jeg med sindsro kunne sende ham i skole der og vide, at han havde en god dag uden for mange nederlag? Mon Rasmus fra 4. klasse begynder at ringe og spørge om de skal lege? Der var faktisk et af partierne, der ville lave et besøg på min søns skole, desværre var der ikke tilslutning nok, der var vist 8 tilmeldte, så besøget blev aflyst. Jeg havde ellers meldt mig til, ville gerne have vist min søns klasse og fortalt på børnenes vegne om deres hverdag. Ikke at jeg tror det havde flyttet nogen beslutninger, men så kunne de da i det mindste se hvad de i dag får for pengene. Nu kan det godt være nogen tænker, at jeg da kun egoistisk tænker på mit eget barn, men dertil taler jeg med alt for mange familier, som kæmper med de samme bange anelser som jeg. De har også fået et specielt barn, nogen kender sygehusene alt for godt, de kender alt til diagnoser, søvnløse nætter, at blive kigget på Nogen har været over nederlag i folkeskolen sammen med deres barn, nogen ved at deres barns liv bliver forholdsvist kort, andre ved bare at deres drømme for dette barn aldrig vil kunne indfries, at fremtiden er meget usikker, at barnet som 18-årig bliver førtidspensionist, at, at, at I vores familier ramler tingene af og til og i perioder kan man være meget presset, derfor er det så vigtigt at man kan stole på, at skolen er det bedste tilbud for ens barn, den faste base, der hvor ekspertisen er samlet. Forældre acceptere ikke i dag, at kunne stå på tæer ude ved kommunegrænsen og se et bedre tilbud på den anden side. Måske flytter de så, men det er jo ikke sikkert eller de vender det indad og går måske ned på det, eller de går til kamp i kommunen for et bedre specialtilbud. Så måske er det billigste tilbud ikke altid det billigste, måske ender det med at man har rodet sig ud i noget meget dyrt? Jeg troede vi skulle spare? Ikke bare i år og næste år, men mange år frem.

10 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 15 Hvor gik ansvaret for børn med multihandicap hen, da Amterne gik ud??? Af Birgitte Brandt, Børneergoterapeut i Odense Kære politiker - både dig i folketinget og dig i Odense Kommune! Jeg ved, at du i disse tider står med store udfordringer for at få landets og kommunens økonomi til at nå sammen. Jeg ved, at du må være med til svære prioriteringer og indimellem må gå på kompromis med det, du egentlig ønsker. I øjeblikket skæres der kraftigt ind i budgetterne til specialområdet i Odense og mange andre kommuner. For snart 4 år siden blev et stort ansvar givet videre til blandt andre dig, der sidder i en kommunalbestyrelse. Ansvaret for specialområdet - herunder indsatsen omkring børn med multihandicap - blev givet fra de nedlagte amter til kommunerne. Her lokalt fra Fyns Amt til Odense Kommune. Det var et kæmpe ansvar at løfte og en helt ny og særlig opgave sammenlignet med de kendte opgaver indenfor almenområdet. Sidste år blev FN s Handicap konvention underskrevet af Danmark og mange andre lande. Efter mange års arbejde var det dokument endelig færdigskrevet, som beskriver, hvordan mennesker med handicap skal behandles på lige fod med alle andre og gives de samme muligheder i livet. Som samfund har vi en stor opgave at løse, hvis vi skal kunne opnå Handicap konventionens meget relevante og helt selvfølgelige mål. Opgaven var stor - selv med det udgangspunkt Danmark havde før kommunalreformen i Derfor skaber det endnu større bekymring, at se målet om lige behandling af handicappede forsvinde i det fjerne i lyset af de nedskæringer og tilpasninger, der netop nu sker i bl.a. Odense Kommune. Jeg er bange for: - at de enkelte kommuner trækker opgaver tilbage fra velfungerende specialtilbud uden at kunne tilbyde tilsvarende kvalitet i varetagelsen af opgaven. - at kompetent specialviden, opnået gennem mange års erfaring og faglig udvikling, nu spredes for alle vinde i takt med reduktion og nedlæggelse af specialtilbud. - at der skæres så voldsomt ind til benet i bestående specialtilbud, at personalet ikke får mulighed for at yde den kvalitet i indsatsen, som børn og familier har så stort behov for. - at konsekvenserne på længere sigt betyder dårligere livskvalitet for børnene og deres familier og et øget behov for økonomisk væsentligt tungere løsninger end de oprindelige til følge. Har du: - snakket med fagfolk, der arbejder med børn med multihandicap, og spurgt ind til vilkårene for deres faglige virkelighed og muligheder for at yde den nødvendige indsats? - snakket med de af dine vælgere, der som forældre til børn med multihandicap netop ved hvor skoen trykker? Hvilke behov har de og deres børn, og hvordan varetages de i dag? Det er mit store ønske, at du som ansvarlig politiker giver dig tid til at fordybe dig i denne gruppe sårbare mennesker og gør, hvad du kan for at sikre dem en fremtid, hvor de får en reel mulighed for at udvikle sig optimalt indenfor værdige rammer og med lige den form for specialviden, som de har brug for. Så de på trods af deres multihandicap kan få en reel chance for at få de muligheder i livet, som vi uden handicap betragter som helt naturlige. Det haster...! Jeg mener, at vi der har kræfterne skal løfte byrderne med at få Odenses og Danmarks økonomi til at hænge sammen. Børn med multihandicap hører til den mest sårbare gruppe borgere, de har ikke kræfterne til at løfte og tåler ikke den omfattende forringelse af deres tilbud, som nu er sat i gang.

11 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 17 Hjemtagning af specialskolebørnene Af Gitte R. Reckendorff Nielsen med kilde henvisninger fra Bent Madsens bog:»socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund.«hans Reitzels Forlag 2008 disse er markeret med * Kommunerne skulle spare sidste år, de skal spare i år, til næste år og til næste år igen. Sparerskruen ser ud til at være uden ende. Kommunerne siger, at det blandt andet er løbske udgifter til specialområdet, der giver røde tal på bundlinjen. Mange kommuner har set det som en vej ud af de stigende udgifter, at daginstitutionerne overtager flere af de børn med særlige behov, som tidligere var anbragt i dyre specialtilbud. Derfor indfører man inklusion, som skal klæde pædagogerne på til at rumme disse børn. Men mange steder glemmer man, at det ikke er muligt at spare her og nu ved hjælp af inklusion. Det er tværtimod en investering i fremtiden. Vi ser med bekymring på denne tendens. For det er desværre på bekostning af vores børn. For der har jo været en årsag til, at man har haft dem ude i specialtilbuddene. Ingen ønsker, at have sit barn i et specialtilbud uden en årsag. Men når det så er sagt, så har man som forældre i samarbejde med kommune, PPR, læger og andre specialkonsulenter vurderet individuelt, at det er det bedste tilbud. For os er idealet også, at alle mennesker har ret til at blive inkluderet og deltage aktivt i et fællesskab, som der står i FN s børnekonvention og i Salamanca-erklæringen om menneskerettigheder. Men kommunerne skal jo tænke anderledes i disse tider, så derfor er tendensen også, at man går ud og hjemtager børnene og opretter nye tiltag i egne kommuner, men problemet ligger i, at man ikke har den ekspertise der kræves til de enkelte problematikker.»hvis man vil inklusion, skal man vide, at det faktisk er en investering af samme omfang, som implementeringen af de pædagogiske læreplaner var. For det er en helt ny måde at tænke på pædagogisk. Vil man virkelig arbejde kvalificeret med børn med særlige behov, kræver det, at man kan dele viden, og at man kan samarbejde med eksperter. Det kræver også, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal være til rådighed for pædagogerne og de andre fagpersoner. Og det er ikke nok, at man holder møde med pædagogerne hver tredje måned. PPR skal ud i daginstitutionerne for at støtte op om pædagogernes arbejde hver eneste uge. Og det kræver jo virkelig investeringer«* Men i virkeligheden har man glemt dette og så bliver vores børn hermed kastepinde, og mange gange samtidig offentligt omsorgssvigtede, vil jeg driste mig til at sige. For man kan ikke rumme et barn, der tidligere har krævet specialtilbud bare fordi man sætter rummelighed lig med inklusion. De bliver en brik i et spil, hvor de bliver ekskluderet i det sociale samspil. Hvem skal tage sig af»joakim«i frikvarteret? Hvem skal lige hjælpe ham på toilet? Og så videre. Skal man kunne rumme vores børn uden at undgå ekskludering, og skal vores børn have lige livschancer, så kræver det gode normeringer og et veluddannet personale. Nogle af børnene vil blive taget som gidsler i forhold til deres udvikling. Men det er ikke kun det. For man kan ikke bare blande alle og så når man eksempeltvis når tallet 10. Ja så har man nok til at lave en specialklasse hjemme i kommunen. For de ti kan have vidt forskellige behov og krav til, hvorledes deres undervisning skal være. Og det har de tidligere haft i deres specialtilbud udenfor kommunen. Og nu skal børnene til at opleve et svigt over ikke at kunne slå til i det nye tilbud. Samtidig kan de ikke rummes i et normalt fritidstilbud uden mere normering. Derfor stilles spørgsmålet: Hvad sparer vi egentlig? Er det ikke mere vigtigt at man tænker på den lange front og sørger for at det enkelte barn oplever en god uddannelsesperiode og kommer ud som et helt menneske indeni end det er at man her og nu sparer på ressourcerne, men på længere sigt skal bruge ressourcer på at få dem»hele«igen? FN s handicapkonvention taler om inklusion men det er inklusion i ordets rigtige betydning. Inklusion betyder, en fornemmelse af samhørighed: at føle sig respekteret, værdsat for den man er; føle sig støttet og forpligtet af andre, sådan at man kan udføre sit arbejde bedst muligt. Så man kan altså ikke hjemtage børnene uden en individuel vurdering! Inklusion har betydning på fire niveauer: En politisk vision Alle borgere har ret til at deltage som medborgere i samfundets demokratiske processer - uanset deres særlige behov (Børnekonventionen og Menneskerettighedskonventionen). Et pædagogisk mål Hvor man skaber inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, så alle børn har lige adgang til læring og udvikling (Dagtilbudsloven). Et børneperspektiv Alle børn skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber inden for almeninstitutioners rammer (daginstitution, skole og fritid) - også selvom de er henvist til specialinstitutioner og specialtilbud. Et deltagelsesperspektiv Alle børn skal have mulighed for at være aktive deltagere på de livsarenaer, hvor livschancer fordeles.* Med det i mente kan man undres.

12 18 I Forældrekredsen Invitation til Landsmøde 2011 Landsmødet 2011 er så småt ved at være på plads. Det kommer til at løbe af staben den april på Sct. Knudsborg. Weekenden er tilrettelagt, så der er noget at komme efter for hele familien. Der er relevante og spændende kurser og oplæg for forældrene, samt rig mulighed for at udveksle erfaringer. Vi har et korps af veluddannede hjælpere til at tage sig af børnene, mens forældrene er på kursus. Der vil være underholdning og aktiviteter for børnene, både de handicappede og deres søskende. Så alle er velkomne, men det er selvfølgelig helt frivilligt om man vælger at komme med eller uden børn. Programmet for landsmødet ser foreløbig sådan her ud: Fredag den 1. april Ankomst og indlogering kl Spisning Aftenhygge og præsentation Lørdag den 2. april Morgenmad Oplæg omkring handicapkonventionen Hvordan kan vi som forening ændre politikken på handicapområdet Frokost Landsmøde Underholdning for børn og voksne Aftensmad Hygge og socialt samvær Søndag den 3. april Bisidderordning Rådgivning Evaluering af weekenden Frokost Afrejse Tilmelding kan ske enten via til eller på tlf.: eller ved at udfylde tilmeldingskuponen på næste side og sende den til Lars M. Christensen, Avernakøvej 48, 5700 Svendborg Tilmeldingsfristen er 15. marts 2011

13 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 19 Tilmeldingsskema til Landsmøde Medl.nr.: (skal udfyldes) Telefonnummer: Navne, voksne: Adresse: Postnummer og by: adresse: Børn og eventuelt handicap: (Navn(e)/alder) Børn og eventuelt handicap: (Navn(e)/alder) Børn og eventuelt handicap: (Navn(e)/alder) Børn og eventuelt handicap: (Navn(e)/alder) OPSLAGSTAVLEN! Af Gitte R. Reckendorff Nielsen Husk den 2. og 3. april 2011 holder vi landsmøde, så her åbner vi dørene op til Sct. Knudsborg igen til en hyggelig familieweekend med sjov og spas for alle. Se tilmelding og program her i bladet.

14 20 I Forældrekredsen Life Tour - en anderledes form for aflastning - En»kørende«fynsk institution Af: Rikke Jul Andresen Life Tour ApS - er den eneste privatejede institution af sin art i Danmark. Den blev etableret i 2006 af Leif Kjeld Petersen, som er uddannet socialpædagog, og som i en lang årrække har arbejdet med handicappede børn og unge. I princippet er LifeTour en institution - i henhold til»lov om Social Service 40 stk. 2«- på linie med regionens øvrige aflastningstilbud, men som noget særligt er Life Tour en matrikelløs institution, der tager de handicappede børn og unge med på oplevelses- og aktivitetsture. En»kørende«institution så at sige. Vi har bedt Leif Kjeld Petersen om at fortælle nærmere om hvad Life Tour er for et aflastningstilbud: Når man i mange år, som jeg, har arbejdet med handicappede børn og unge, og har været tæt på mange familier, så ved jeg også at det at have et handicappet barn, ofte betyder at mange ikke kan de ting, familier ofte kan. Gå i biografen, dyrke sport, m.v. Det må mange at undlade at gøre, pga. det store arbejde det er at have et handicappet barn i hjemmet. For mange familier er det også en meget svær, næsten umenneskelig beslutning at bestemme sig for, og erkende at de har brug for aflastning. Når de så kommer frem til at aflastning af ens handicappede barn er en god løsning, både for barnet og familien, så ønsker forældrene den bedste mulige løsning for deres barn. Det er her Life Tour kommer ind i billedet. Life Tour startet for 5 år siden, og har fra start haft et ønske om at styrke børnene og de unges sociale relationer, samt forståelsen af deres handicap. Det at kunne være sammen med ligestillede, skaber ofte grobund for varige venskaber, ja, der er sågar nogle som finder deres partner ved at være med i Life Tour. Børn og unge oplever at knytte venskab, som kan være svært at opnå i ens nærmiljø, grundet handicap og skoler væk fra hjemmet. De bliver styrket i Life Tour socialt. Her får de oplevelser som andre børn. At sove sammen med en ven eller veninde. At bestemme over egne lommepenge, at få en god snak med en ven eller veninde. At få en fælles oplevelse med ligesindet, og derved give dem oplevelsen af fællesskab. Dette giver Life Tours børn og unge følelsen af selvværd, selvtillid og livskvalitet. Dette er med til at styrke dem til deres voksne liv. I Life Tour er vi godkendt til at tage på ture i både indland og udland. Vi tager hensyn til børnene og de unges ønsker og prøver at lave et varieret program, med udgangspunkt i børnene og de unges ressourcer, samt handicap. Som regel er de med en weekend om måneden og to uger medens skolerne har lukket. Vi tager i lejede, velegnede sommerhuse, vi tager i feriecentre rundt omkring i Danmark, overnatter i telt, som altid er opbygget omkring et udarbejdet program og tilrettelagt efter børn og unges handicap. Det betyder at de rette faciliteter er der til vores børn og unge. Det være sig en tur på»bakken«, forskellige badeland, bowling, biograf, sejle i kajak, klatre i træer, lave bål med tilhørende snobrød. o.m.a. Det har også været en tradition at tage på skiferie i Norge eller Sverige, samt en enkelt gang, har vi sågar i efterårsferien været på Tenerife. Disse ture er noget helt specielt. Mange har aldrig været ude at flyve andre har aldrig prøvet at stå på ski, det får de nu mulighed for. Alt dette betyder når forældrene henter deres barn/ung, så møder de et glad barn/ung, fyldt op med gode oplevelser og dette betyder ofte øget trivsel for hele familien. Mor og Far har haft en weekend, med mulighed for at tilgodese andre søskende i familien, samt deres egne behov. De har nu et barn/ ung som allerede her ser frem til næste tur. Life Tour er for hjemmeboende handicappede mellem 7 og 25 år. Alt personale der er ansat er uddannet og yder en professionel ydelse. Det er sagsbehandler i ens kommunen, som der skal bevilge aflastning til forældrene. Leif Petersen, (www.lifetour.dk)

15 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 21 Carolines mor Charlotte Rohde fortæller her hvad Life Tour har betydet for hendes datter: Handicap ingen hindring Min datter Caroline på 10 år, har muskelsvind, som medfører mange daglige smerter og mange operationer hele livet igennem. Carolines hverdag er præget af hovedpine og træthed. Trods dette er hun en pige, der trodser sit handicap. For Caroline betyder dette mange nederlag, og det er svært at være en handicappet før-teenager. Caroline har, som alle andre, behov for venskaber, lyst til fritidsinteresser, oplevelser samt løsrivelse fra forældre. Da vi fik kendskab til Life Tour, fandt vi ud af, at dette måtte lige være det, som Caroline, og os som familie, havde brug for. I Life Tour ville Caroline kunne få sine højeste ønsker opfyldt, og samtidig kunne give hende fornyet livsmod og selvtillid. Efter Caroline er startet i Life Tour, er alle hendes ønsker og behov til fulde blevet indfriet. Caroline glæder sig så meget til hver gang, hun skal af sted. Hendes skole har siden meldt tilbage, at de oplever Caroline meget mere glad og motiveret, og at hendes indlæring er blevet forbedret. Caroline er begyndt at få selvtillid, og hun føler nu, at hun duer til noget. For Caroline, og os som familie, er Life Tour det bedste, der er sket for hende og os i lang, lang tid. Når Caroline er på tur, genfinder jeg overskud, og får her mulighed for at kunne bruge optimal tid på Carolines søskende. Samarbejdet med personalet i Life Tour er optimalt. Det er uvant for Caroline og jeg, at andre, uden de store forklaringer kan træde ind, og hjælpe Caroline, og fornemme hendes behov, som de kan. Al personalet her stor erfaring inden for handicap området, hvilket giver en kæmpe tryghed for os alle. De skaber et kærligt og omsorgsfuldt miljø både for Caroline, hendes søskende og mig. Skønt at opleve min dejlige pige sådan blomstre op - takket være Life Tour og deres syn på handicappede.

16 Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 23 Redaktionen: Formand for Forældrekredsen, Lars M. Christensen (ansv.), tlf , Redaktør Gitte R. R. Nielsen, tlf , Rikke Jul Andresen, tlf , Annoncer: BB Consulting, tlf Layout, produktion og tryk: BB Consulting. Abonnement (gratis v/medlemskab af DHF): Dansk Handicap Forbund, Forældrekredsen, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, tlf , fax , hjemmeside: Forældrekredsen udgives af Forældrekredsen; en specialkreds under Dansk Handicap Forbund. ISSN: Bladet udkommer 4 gange årligt og udsendes til medlemmerne af Forældrekredsen samt til DHF s samarbejdspartnere. Materiale til næste nummer kan sendes til: Gitte R. R. Nielsen, Bogensevej 85, 5464 Brenderup. Deadline for indlevering er 5. maj Spørg Dansk Handicap Forbund Har du spørgsmål om lovgivningen, går din sag i hårdknude, eller har du brug for en, der kan gå med til et møde i sagen? Så har du måske brug for at benytte dig af Dansk Handicap Forbunds korps af rådgivere og bisiddere. Rådgiverne tilbyder støtte og sparring i sagerne - i nogle tilfælde også støtte til ankesager. Bisidderne kan gå med dig, når du fx skal til møde med kommunen. Det kan være svært at have overblik over det hele, når man er personligt involveret. Alle rådgivere og bisiddere har tavshedspligt. Læs mere om muligheden for rådgivere og bisiddere under Det får du på Ønsker du kontakt til en rådgiver eller bisidder så ring på: eller skriv en til: Illustration: Niels Poulsen

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court SIDSTE NYT Hygge på lørdag Årgang 3 Udgave 12 1.holdet debuterer i 1.division... Motionist camp søndag 10.00-13.00 1.holdet debuterer lørdag den 28.oktober kl. 10.00 hjemme...

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Referat fra forældremøde i Life Tour d. 29/4 2013 på Café Klare

Referat fra forældremøde i Life Tour d. 29/4 2013 på Café Klare Referat fra forældremøde i Life Tour d. 29/4 2013 på Café Klare 1. Velkomst 2. Valg af referent & ordstyrer Anja er referent og Elin er ordstyrer 3. Præsentation af nye forældre/ pårørende Præsentationsrunde

Læs mere

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden Problemer i sex og samliv opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt 9 Kærligheden er en kunst At elske hinanden og leve sammen er en stor kunst.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

GRANBOHUS. Granbohus. Et pusterum for familielivet og et fristed for hjemmeboende børn og unge

GRANBOHUS. Granbohus. Et pusterum for familielivet og et fristed for hjemmeboende børn og unge GRANBOHUS Granbohus Et pusterum for familielivet og et fristed for hjemmeboende børn og unge Granbohus er med til at sikre, at barnet kan blive i familien Aflastningstilbud, der giver familien et pusterum

Læs mere