ÅRSRAPPORT. projekt UDENFOR

Transkript

1 ÅRRAPPORT 2001 projekt UDENFOR

2 Adresse, telefon og internet projekt UDENFOR Frederiksborggade 42, I København K. Tlf: Fax:

3 Indhold: 1 Forord... side 4 2 Overvejelser og tanker om projekt UDENFOR... side 6 3 Aktiviteter på gaden... side Gadefolksprojektet 3.2 Den Mobile Café 3.3 ygepleje på Hjul 4 Analyser... side Psykisk syge indvandrere i Brøndby kommune 4.2 Hjemløse i Roskilde 5 Forskning... side Gadetiggeri 5.2 Hjemløse - Misbrugere - indslidende 6. Formidling og netværk... side Internationalt samarbejde... side Mål... side Medarbejdere i projekt UDENFOR i side Bestyrelsen i projekt UDENFOR... side Modtaget støtte fra... side Økonomiske nøgletal... side 22

4 1. Forord. projekt UDENFOR nærmer sig nu sin 5 års fødselsdag. Vi etablerede os i de lokaler, der stadig danner basis for gadearbejdet og det forskningsmæssige og teoretiske arbejde. projekt UDENFOR er i dag stadig en lille organisation, men vi har mange kontakter over hele landet og desuden kontakter til personer, projekter og organisationer over hele Europa. Med nogle er det netop kun en kontakt, men med en del er der tale om et egentligt samarbejde. Det har ikke forandret ved, at det er vort mål at arbejde for at forbedre forholdene for samfundets mest udstødte. Det skal blandt ske ved at søge at afdække og dokumentere udstødende faktorer i samfundet for derigennem om muligt at forhindre yderligere udstødelse at formidle viden om udstødende faktorer gennem praktisk arbejde direkte søge at forbedre forholdene for de mennesker, der allerede er udstødte at fungere som en eksperimenterende aktivitet at have kontakt med andre gadeplansarbejdende projekter såvel her i landet som rundt omkring i Europa at udvikle metoder inden for socialt arbejde og sundhedsarbejde på gadeplan og være med til at formidle disse metoder til andre gadeplansarbejdende projekter indenfor og udenfor eksisterende offentlige institutioner samt til studerende om tidligere har det direkte sociale arbejde i projekt UDENFOR også i det forløbne år været udført tværfagligt og altid ude på gaden og ud fra en stadig revideret viden om hvordan livet leves på gaden, om hvem der færdes der, hvilke problemer der er de mest presserende og hvilke andre organisationer, der arbejder der. 4

5 Også i det forløbne år har vi altovervejende arbejdet der, hvor det offentliges tilbud ikke eller kun sporadisk når ud, men således at det så vidt muligt er foregået i et tæt samarbejde med de offentlige systemer såvel på det praktiske, det administrative som på det politiske niveau. 5

6 2. Overvejelser og tanker om projekt UDENFOR Den udvikling, der har fundet sted i projekt UDENFOR i løbet af de første 5 år af projektets levetid og som i særlig grad - mener vi - har været synlig i det sidste par år viser vi, at vi kan leve op til de kvalitetskrav, vi selv har stillet ved etableringen af projektet: projekt UDENFOR har formået at sprede sine aktiviteter udover hele Danmark. Det udgående arbejde udgør basis i et milieu, hvor der sker en vedvarende udvikling af nye arbejdsmetoder og en tilsvarende beskrivelse af de nye tiltag. projekt UDENFOR har været med til at forbedre tilværelsen for samfundets svageste bl.a. ved at sikre at der på baggrund af en daglig kontakt med de mest marginaliserede sker en formidling videre af den således indsamlede viden til de højere administrative og politiske niveauer. projekt UDENFOR har været med til at sikre Danmark en position på det europæiske landkort i forhold til viden, udvikling og formidling indenfor området. projekt UDENFOR har på baggrund af sin praktiske erfaring og teoretiske viden været med til at yde en formidlende indsats ved undervisning på alle niveauer fra det helt basale til universitetsniveau. projekt UDENFOR har formået at fastholde en tværfaglige medarbejdersammensætning (socialarbejdere, sundhedsarbejdere, forskere) og sin tværfaglige funktion (gadearbejde, metodeudvikling, undervisning, formidling og forskning). 6

7 3. Aktiviteter på gaden 3.1. Gadefolksprojektet Denne del af projekt UDENFORs aktiviteter er ført videre fra sidste år, som den del af vores indsats, der som hovedmålgruppe har de mennesker, der holder til eller lever på gaden, uanset hvad årsagen til det er, eller uanset hvad deres problemer er. Hovedopgaven er at møde nye mennesker, der er massivt udstødte, at skabe kontakt og derefter over en periode fungere som støtte-kontaktperson i forhold til personen. Det gøres uden hensyn til om personen er misbruger, sindslidende eller hvad der nu kan være af dianogstiske problemkomplekser. Det er altså ikke en bestemt diagnose der afgør kontakten, men den sociale problemstilling at personen er hjemløs og sat så meget udenfor, at det offentlige eller private foranstaltninger ikke når vedkommende. Arbejdet er i 2001 udført af én medarbejder som også har haft opgaver i forhold til posefolksprojektet og den mobile cafe. Fra sommeren 2001 har projektet også påtaget sig opgaven at have en praktikant, en socialpædagogstuderende, der i en i en 6-måneders lønnet praktikperiode er tilknyttet projektet. Erfaringerne med den første praktikant har været så gode, både set fra vores position og set fra praktikantens og seminariets synspunkt, at det er besluttet at videreføre ordningen, således at vi fremover har planlagt at have en praktikant i to perioder årligt. Projektet har til stadighed kontakt til personer. Dels i samarbejde med ygepleje på hjul, dels som aleneopgaver. Af disse er ca. 10 psykisk syge, mens resten altovervejende har forskellige former for misbrugsproblemer, og alle med komplekse sociale problemer. Projektet har i samarbejde med Hjemløsehuset og boligselskabet KAB været involveret i oprettelsen af og støtte til campingbyen i Vermlandsgade på Amager. Gadefoksprojektets medarbejder har været på studietur til tockholm og deltaget i en temadag om gadeplansarbejde i Vejle. Der har været faste rutiner om deltagelse i relevante møder lokalt med politiet, andre 7

8 gadeplansmedarbejdere og behandlere. ærligt skal nævnes: tøtte og KontaktPerson-projektet Københavns Kommune. Hjemløsehuset undholm. Kofoeds skole Maria Kirken Mændenes Hjem Reden Park og Vej i Københavns Kommune ocialkontorerne i Københavns Kommune Distriktpsykiatrien Den mobile Café. Fra foråret 2001 har vi takket været en stor gruppe frivillige kunne køre ud med mad, kaffe, en god snak, kontakt og hvad ellers en ordentlig café bør kunne byde på, de fleste af ugens eftermiddage / aftener. kulle det nu være nødvendigt at give gratis mad til hjemløse? Har de ikke en indtægt i form af enten en pension eller kontanthjælp, så de selv kan købe deres mad? - kan man høre nogle spørge. Eller: Er det ikke en uværdig gang almisse at køre ud og dele madpakker ud? Burde man ikke gøre noget for at hjælpe disse mennesker til et andet liv? Er det ikke blot at holde dem fast, når man gør livet for nemt? - fortsætter spørgerne. Nej, det er for så vidt ikke nødvendigt at give gratis mad. Gadens folk får også, uden at de får det foræret, mad hver dag. Men ofte er det mad af en af ernæringsmæssig ringe kvalitet. Vores café kan de fleste dage levere alsidige kolde retter fra gode kantiner eller seriøse sandwich som vi selv smører. God mad betyder bedre helbred, mener vi. tørre modstandskraft overfor infektioner og lignende. Og mere energi såvel fysisk og psykisk. Men lige så vigtig som maden er den kontakt, der bliver etableret og vedligeholdt når man aften efter aften mødes og får en snak. Vi har gjort den erfaring at det at gøre livet nemmere og bedre for andre som regel medfører, at de selv tager udfordringen op og selv tager initiativ til at forandre. 8

9 Efterhånden vil vi gerne have andre af de bestanddele, der hører cafelivet til med ud. En opslagstavle med informationer og beskeder fra den ene til den anden, artikler og blade. Og vi vil gerne i endnu højere grad forbinde det med vores sociale og sundhedsmæssige gadeplansarbejde - ikke for at gøre det hele til en terapiforanstaltning, men for at vores café kan levere alt det der efterspørges, under former, der er både seriøse, afslappede og hyggelige. Og det har vist sig, at god mad, gode samtaler og ind i mellem professionel kontakt er det der efterspørges. Om cafeen: - Nu er cafeen ude 5-6 gange om ugen, fra ved tiden til omkring kl Cafeen har holdeplads forskellige steder i overvejende det indre København. - Den bemandes af ca. 20 frivillige, der hver især er ude en gang om ugen eller sjældnere - Der 2 frivillige med ude hver gang - Maden får vi som gave fra to kantiner - Cafeen holder til i den Berlingo, som om dagen bruges i vort sociale gadeplansarbejde - Indtil nu har vi kunne klare driften for næsten ingen penge - Og det vi alligevel bruger stammer fra gaver ygepleje på Hjul. Projektet ygepleje på Hjul, der er finansieret af Egmont Fonden, som et 5 årigt eksperimenterende projekt, havde i 2001 sit tredje år i funktion. Der er to medarbejdere tilknyttet projektet, begge sygeplejersker. ygepleje på Hjul har i årets løb haft kontakt med i alt 200 personer og har konstant en gruppe på omkring 50 personer, som der er en relativ tæt kontakt med. En del af disse bruger såvel ygepleje på Hjul som Gadefolks-projektet. Udover den åbne kontakt i ygepleje-bilen har der i årets løb været arbejdet med særlig sygeplejebaseret støtteforanstaltninger i forbindelse med brugernes kontakt med sundhedsvæsenet, et såkaldt brobygningsarbejde. Der har i 2001 været fast holdeplads for sygeplejebilen i Ørstedsparken og derudover i perioder på Hovedbanegården, Campingbyen, Nyhavn og Hjemløsehuset. I forbindelse med den primært selvbestaltede bo-foranstaltning campingby, ( På sporet ) har ygepleje på Hjul deltaget i samarbejdet omkring støtten sammen med Hjemløsehuset 9

10 og boligselskabet KAB med særlig viden om sundhedsforhold og sygdomsprofylakse. I samarbejde med Lungeklinikken på Gentofte Amtssygehus har ygepleje på Hjul haft et Tuberkulose-projekt og sikret information og opsøgen blandt hjemløse. 15 personer er blevet undersøgt på Lungeklinikken. Derudover har der været fokuseret på behandling af tænder. Der har været etableret samarbejde med en privat tandklinik. 15 personer har fået tænderne undersøgt og behandlet i forbindelse med denne aktivitet. ygepleje på Hjuls gamle bil nåede at blive helt nedslidt og blev i sommeren 2001 udskiftet med en ny bil, som blev indrettet i lighed med den gamle. Bilen kunne købes takket været donationer fra Anker Jørgensen Fonden og fra Byfornyelsesselskabet og hvad angår indretningen fra Hjemløsehuset. ygepleje på Hjul har i løbet af de første 3 år været evalueret af Univesitetshospitalernes Center For ygepleje- og Omsorgsforskning (UCF). Evalueringsrapporten forelå i begyndelsen af november Det konkluderes bl.a. at ygepleje på Hjul udover at have har haft en direkte betydning for dem, der har brugt tilbuddet, også har haft en betydning for udviklingen af den samlede sundhedsfaglige indsats for hjemløse i København og endelig for udviklingen af metoder i gadesygeplejen generelt. Eller sagt med rapportens egne ord: at ygepleje på Hjul indtil nu har haft en betydning, der for konkrete brugere, for indsatsen i København (og andre steder) og for udviklingen af gadesygeplejen - rækker ud over dette konkrete projekt. ygepleje på Hjul har været nævnt i Folketinget den 8. februar 2002 af Line Barfoed (El) der omtaler projekt UDENFOR og udtaler: De gør en stor indsats for dem, der er udstødte. De har sat»ygepleje på hjul«i gang, hvor man kommer rundt til de udstødte og hjælper dem osv. De taler om, hvad kan man gøre for at forbedre deres vilkår. Det er jo noget helt andet end at forebygge, at nogle bliver udstødte, for det handler f.eks. om det boligsociale arbejde, før folk overhovedet bliver hjemløse, det handler om en bedre indsats over for børn, inden de overhovedet kommer så langt ud, at de begynder at få et narkomisbrug osv. Udover de direkte brugerorienterede aktiviteter har ygepleje på Hjul været involveret i undervisning: Fast 1 gang månedligt har vi undervist studerende, der har vist interesse eller har 10

11 skullet skrive opgave om hjemløse. Ca. 20 forskellige sygeplejestuderende og pædagogstuderende har været med i dagspraktikker. Phd.- studerende fra Center for Rusmiddelforskning har lavet 2 ugers feltarbejde. Kandidatsygeplejerske lavet feltarbejde i 1 uge. Forskellige samarbejdspartnere har fået undervisning og været med i det opsøgende arbejde, både fra jælland, Jylland og Fyn. Undervist socialarbejdere fra Estland Undervist tandlæger Undervist medarbejdere og overordnede i Helsingør kommune Undervist psykiatriske sygeplejersker på deres efteruddannelse Oplæg på UCF 10 års jubilæumsdag Praktikbesøg fra både norske og svenske kolleger. Undervist og været med i det opsøgende arbejde. desuden undervist folkeskoleelever, sygeplejestuderende, pædagogstuderende, socialrådgiverstuderende, journaliststuderende. Vi har også fundet det relevant at informere generelt og har valgt at bruge pressen. Vi har således været i kontakt med: Freelancejournalister, der skrev til italiensk dagblad; P1, Uland; Politiken; ygeplejersken; Go Morgen Danmark; Radioavisen; Københavns Radio tudiebesøg: Hamborg: Efteråret. Besøge Mobile Hilfe. (Caritas) Begge sygeplejersker og evaluator var med. Målet var erfaringsudveksling med et nærmest identisk projekt tockholm: Efteråret. ygeplejerske og pædagog afsted. tudere forholdene og tilbudene til de hjemløse i tockholm. Følge opsøgende gadeteams. Portugal: EATI - Kursus om kokain. ygeplejerske og sekretær fra Narkotikarådet. Deltagelse i temadag i Vejle om opsøgende arbejde. Medarbejdere i P.U. Der har været faste rutiner om deltagelse i relevante møder lokalt med: ygeplejersker fra sygeplejeklinikkerne, undholm og Mændenes Hjem; ygeplejerskerådgiver fra Venereaklinikken; Hjemløsehuset; ocial vicevært i Campingbyen undby Nord; ocial- og sundheds assistenter; Københavns Kommunes KP-opsøgende medarbejdere 11

12 4. Analyser Projekt UDENFOR har i år 2001 gennemført projekter efter anmodning fra kommunale myndigheder Brøndby Kommune: Indvandrer-socialpsykiatri Preben Brandt har fungeret som konsulent på et socialpsykiatrisk projekt om indvandrere/indvandrerfamilier med psykiske problemer i Brøndby Kommune. Der blev ydet rådgivning af faglig karakter i forhold til sikring af kvaliteten i koordination og forløb. Rådgivningsperioden blev afsluttet ved afholdelse af en temadag med deltagelse af tværfagligt sammensat gruppe, hvor der gennem et Audit-forløb blev gjort overvejelser om krav til den fremtidige indsats 4.2. Roskilde Kommune: Et projekt om hjemløse og udstødte I perioden 1. december marts 2001 gennemførte projekt UDENFOR for Roskilde Kommune et opsøgende gadeprojekt der havde til formål: at undersøge og kortlægge antallet af mennesker der lever og/eller opholder sig en væsentlig del af deres tid på gader og pladser i Roskilde. at indsamle ønsker og behov hos målgruppen. at igangsætte og deltage i opbygning af et netværk for en eventuel kommende gadeplansmedarbejder. at påbegynde et egentligt gadeplansarbejde og dermed kunne videregive den viden om metoder og arbejdsformer i gadeplansarbejde, som er udviklet i projekt UDENFOR. at fremkomme med forslag til fremtidige indsatser. 12

13 Overordnet set er projektets målgruppe hjemløse og socialt udstødte mennesker i Roskilde Kommune. Mere konkret er målgruppen: Mennesker der er hjemløse og opholder sig på gader og pladser i Roskilde, samt mennesker der på trods af egen bolig lever det meste af deres tid på gaden (funktionelt hjemløse). I perioden blev der taget kontakt til alle relevante myndigheder, institutioner og enkeltpersoner som på en eller flere måder skønnes at have berøring med og kendskab til hjemløse og socialt udstødte mennesker i Roskilde. Til at følge og løbende at drøfte erfaringerne og udviklingen i projektet var der nedsat en følgegruppe der blandt andet består af socialdirektør Karl Jessing, Roskilde Kommune og projektleder Preben Brandt, Projekt UDENFOR. Den 1. maj 2001 blev der afleveret en rapport til ocialudvalget i Roskilde Kommune indeholdende en beskrivelse af forløbet, samt forslag til fremtidige indsatser i forhold til målgruppen. 13

14 5. Forskning 5.1. Gadetiggeri Gennem det sidste 1½ år har projekt UDENFOR i samarbejde med ociologisk Institut ved Københavns Universitet arbejdet med en undersøgelse af det moderne tiggeri. Undersøgelsen er bestilt - og finansieret - af ocialministeriet. Undersøgelsen består af en sociologisk undersøgelse udført af Lotte angstad og en erfaringsopsamling udført af Preben Brandt. Den sociologiske undersøgelse er udført i København. Erfaringsopsamlingsdelen beskriver forhold omkring tiggere i danske storbyer og i tockholm, Oslo, London, Bruxelles og Hamburg. Undersøgelserne publiceres af projekt UDENFOR i to selvstændige bøger, der udkommer ultimo februar En undersøgelse af indsatsen over for Hjemløse, Misbrugere og indslidende. ocialministeriet udsendte i november 2000 udbudsmateriale, hvor man ønskede tilbud på evaluering af området: Hjemløse, misbrugere og sindslidende. projekt UDENFOR, Preben Brandt og AKF, Kjeld Høgsbro fik sammen opgaven at lede dette evalueringsprojekt i et konsortium, der udover disse to, består af Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, Frank Esben, Center for Forskning i ocialt Arbejde og Ole Thomsen, Formidlingscenter torkøbenhavn. Den grundlæggende idé i det efterfølgende projektdesign er at der udvælges en række regionale områder i Danmark, hvor hver region repræsenterer en typisk model for den sociale indsats overfor misbrugere, hjemløse og sindslidende. Med udgangspunkt i disse regioner gennemføres en undersøgelse der omfatter samtlige niveauer af offentlig forvaltning, brugernes tilfredshed og sociale netværk og områdets private og frivillige initiativer. Konsortiets medlemmer forestår praktisk konceptudvikling og anvendt forskning som to sider af en stadig stræben efter at forstå vores vilkår og muligheder i det moderne samfund. Forskning og praksis er således tæt forbundne, idet praksis er det felt hvor vores forståelse prøves, og forskningen er det felt hvor mulighederne for at generalisere og begrebsliggøre 14

15 erfaringerne undersøges. Målgruppen defineres som hjemløse, misbrugere og sindslidende som er kendetegnet ved en risiko for at blive isoleret med ringe social kontakt til andre mennesker og eventuelle problemer med kontakt til relevant støtte og behandling. Dette er i overensstemmelse med designets særlige fokus på det opsøgende og kontaktskabende arbejde. Det stiller samtidig store krav til designet for at undersøgelsen ikke bare bliver talerør for de professionelles forhåndsforståelse. Den teoretiske baggrund for undersøgelsen etableres i en indledende fase i foråret 2001 hvor forskningsledelsen etablerer et internationalt overblik over de modeller der findes for integration af særligt marginaliserede sindslidende, misbrugere og hjemløse. Dette internationale overblik danner baggrund for analyse, diskussion og sammenligning af de modeller som kommer til syne i det empiriske materiale. elve den empiriske undersøgelse vil finde sted i perioden august 2001 til juni Analyse og af-rapportering finder sted i efteråret Læs eventuelt mere om dette på: 15

16 6. Formidling og netværk Projekt UDENFOR har fortsat et bredt netværk såvel herhjemme som i udlandet. medlem af organisationen Mental Health Europe og deltagere i udvalgsarbejde. Preben Brandt har holdt talrige foredrag og forelæsninger i udlandet og herhjemme Medarbejderne i projekt UDENFOR har holdt foredrag om gadearbejde og udstødelse rundt omkring i landet. Der har været afholdt månedlige undervisnings- og oplysningsarrangementer i projektets lokaler for studerende og elever I samarbejde med Formidlingscentret for socialt arbejde i Esbjerg afholdt projekt UDENFOR torsdag d. 22. november 2001 en temadag om opsøgende socialt arbejde. Man kan læse et kort resume af dagen på Det er vores håb, at dagen har givet anledning til et fremtidigt samarbejde i Danmark - og med aktiviteter i andre europæiske lande - omkring netværk og andre udviklingsstrategier i forhold til denne form for socialt arbejde. 16

17 7. Internationalt samarbejde: Projekt UDENFOR har i 2001 været medstifter af foreningen anté Mentale Exclusion ocialé - Europa (ME-Europa, læs eventuelt mere på organisationens hjemmeside: der tæller medlemmer i ca. 10 europæiske lande. Foreningen vil beskæftige sig med hjemløse og udstødte mennesker med socialpsykologiske og socialpsykiatriske problemer Formand for foreningen er italieneren Luigi Leonori, mens Preben Brandt er næstformand. Foreningen har hjemsted i Belgien. Projekt UDENFOR er medlem af Mental Health Europe med hjemsted i Bruxelles og deltager aktivt i udviklingen, dialogen og projekter i den internationale forskning. Projekt UDENFOR har været dansk deltager i den tværeuropæiske undersøgelse To live in Health & Dignety. Undersøgelsen udspringer af den europæiske græsrodsorganisation Mental Health Europa (MHE). Under MHE sorterer en række stående arbejdsgrupper heriblandt Mental Health ocial Exclusion.(MHE). To live in Health & Dignety er et det nyeste eksempel på et af de analyse- og forskningsprojekter MHE står for. Undersøgelsen er foregået i følgende 10 hovedstæder: Athen, Berlin, Brussels, Helsinki, København, Lissabon, London, Madrid, Rom og Paris. Rapporten blev færdigskrevet i foråret 2001 og blev publiceret medio Preben Brandt er, som repræsentant for organisationen MENTAL HEALTH EUROPE blevet valgt til medlem af EUROPEAN DIABILITY FORUM's "ocial Policy Committee": Komitéen beskæftiger sig med følgende politiske områder: diskrimination, social udstødelse, social beskyttelse samt retten til beskæftigelse og uddannelse. 17

18 8. Mål Der er ved afslutningen af 2001 lagt en strategiplan for de kommende år, hvor vi vil videreføre det arbejde, vi er godt i gang med: Opsøgende og eksperimenterende gadeplansarbejde overvejende i det storkøbenhavnske område, men gerne også i samarbejde med nye gadeplansprojekter andre steder i landet. Der er altid tale om blandet socialt og sundhedsarbejde. Udover det egentlige individorienterede gadeplansarbejde, skal medarbejderne indgå i udvekslingprojekter med lignende projekter i Europa. Derudover skal medarbejderne udføre uddannelsesmæssige opgaver som fx stadig at have praktikanter med i arbejdet Det arbejde vi selv udfører skal beskrives og vurderes i et strategisk og analytisk sammenhæng - og i samarbejde mellem projektets praktikere og forskere. amtidig skal vi i samarbejde med andre institutioner, som universiteter og andre forskningsenheder udføre forsknings- og udviklingsopgaver, såvel nationalt som internationalt. Der skal udgå mindst 3 større eller mindre publikationer fra projektet om året. Der skal opbygges en informativ og vidensindeholdende hjemmeside, hvor såvel vor egen som andres rapporter kan hentes. I forbindelse hermed skal der oparbejdes en database for den grå litteratur, der foreligger, men altovervejende spredt rundt omkring i form af små lokale rapporter, årsrapporter og studerendes opgaver. Viden skal formidles gennem foredrag, konferencedeltagelse og arrangement af temadage og seminarer. Aktivt deltage i udviklingen indenfor emneområdet i Europa gennem deltagelse i internationalt samarbejde på såvel det praktiske plan (seminarer og udveksling af medarbejdere) som på det forskningsmæssige og det organisatorisk/politiske niveau. 18

19 9. Medarbejdere i projekt UDENFOR 2001: Preben Brandt, projektleder, dr. med. Gitte onntag, socialpædagog Line Ervolder, sygeplejerske Nina Brünés, sygeplejerske Ulla Munksgaard, bogholder/administrator Mogens Winther, projektsekretær Ninna Hoegh, sekretær, fra Mette Kirk, etnolog, fra Abdul Rezaq Janjua, altmuligmand 19

20 10. Bestyrelsen for projekt UDENFOR Formand: Jens Elbirk, direktør Næstformand: Aksel Beldring, konsulent Best. medlem: Nanna Walther, sekretær Best. medlem: Lone Jeppesen, sygeplejerske Best. medlem: Henrik ælan, embedslæge Best. medlem: Mette Thorvildsen, arkitekt Best. medlem Kaja Neumann, formand 20

21 11. Modtaget støtte fra: Projekt UDENFOR har i 2001 modtaget støtte fra følgende private og offentlige fonde/puljer: - ocialministeriet, atspuljen kr - ocialministeriet, Tiggerrapporten kr - Egmontfonden kr - Robinsohn Fonden kr - Københavns Byfornyelsesselskab kr - Københavns Kommunes Frivillighedspulje kr - ygekassernes Helsefond kr - Anker Jørgensen Fonden kr - Kashmir kr - Dansk Røde Kors kr - Novo Nordisk kr Derudover har vi modtaget penge- og naturaliegaver fra østerloge nr. 50 Cassiopeia, Christians kirken og flere private personer. 21

22 12. Økonomiske nøgletal: Resultatopgørelse 1. januar december 2001 Balance 31. december 2001 (t.kr.) (t.kr.) Omsætning Ændring hensatte indtægter kr kr Aktiver Omsætningsaktiver Bruttoresultat kr Likvid beholdning kr 147 Debitorer kr 38 Anlægsaktiver kr 333 Direkte projektomkost. kr 244 Aktiver i alt kr 518 Personaleomkostninger kr Lokaleomkostninger kr 158 Passiver Egenkapital Adm. omkostninger kr 491 Fondskapital kr 50 Autodriftsomkostninger kr 245 Overført fra tidl. år kr 78 Årets resultat kr 23 Udgifter i alt kr Egenkapital i alt kr 151 Resultat før renter kr 113 Henlæggelser kr 100 Afskrivning kr 105 Renter, netto kr -15 Kortfristet gæld Feriepengeforpligtelser kr 184 Diverse kr 10 kyldige A-skat m.v. kr 73 Kortfristet gæld i alt kr 267 Årets resultat kr 23 Egenkapital og gæld i alt kr