Danmarks flerårige nationale kontrolplan

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet 27/ HEE/FCL Danmarks flerårige nationale kontrolplan Danmarks flerårige, nationale kontrolplan er udarbejdet i henhold til Kontrolforordningens afsnit 5, art (Forordning (EF) nr. 882/2004) og de retningslinjer, Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med Kontrolforordningens artikel 43, stk. 1 (beslutning af 21. maj 2007 (2007/363/EF)). Den nationale kontrolplan er udarbejdet af Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet i samarbejde med Fiskeridirektoratet, Lægemiddelstyrelsen, Skat, Justitsministeriet og Miljøstyrelsen. Dette dokument beskriver overordnet kontrolmyndighederne, de forskellige planer, kontrakter og kvalitetsstyringssystemer. De konkrete planer og kvalitetsstyringssystemernes procedurer m.v. er den aktive del af den nationale kontrolplan og er tilgængelig på hjemmesiderne eller hos de berørte styrelser/direktorater, disse ændres løbende efter behov, mens nærværende dokument normalt kun ændres en gang årligt.

2 1. Indledning 4 2. Danmarks kontaktpunkt for kommunikation vedrørende planen 4 3. Overordnede nationale strategiske mål 4 4. De kompetente myndigheder og nationale referencelaboratorier De kompetente myndigheder Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet Fiskeridirektoratet SKAT De nationale referencelaboratorier DTU Laboratoriet for Foder- og Gødningsstoffer Organisering og styring af den offentlige kontrol indenfor de forskellige kontrolsystemer Kontrolsystemet for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevarer Kontrolmetoder, kontroltyper m.v Kontrolprioriteter, ressourcefordeling og risikovurdering Kvalitetssikring og intern koordinering Kontrol med planlagte foranstaltninger Beskrivelse af kontrollen på de enkelte områder Fødevarevirksomheder generelt Kontrol med fødevarehygiejne Kontrol med zoonoser Slagtedyrskontrol Kødkontrol Kontrol for kemiske forureninger og lægemidler til dyr Kontrol af mærkning og markedsføring af fødevarer, herunder vildledning Kontrol af økologi (fødevarevirksomheder og akvakultur) Kontrol af kosttilskud Kontrol af tilsætning af vitaminer og mineraler Kontrol af fødevarer til særlig ernæring Kontrol af tilsætningsstoffer til fødevarer, herunder aromaer og enzymer Kontrol med genteknologi, GMO Kontrol med novel foods og bestrålede fødevarer Kontrol af varestandarder (specific food products) Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyresundhed Mærknings- og registreringskontrol af kvæg, får og geder TSE /BSE kontrol (Transmissible Spongiform Encephalopati/ Bovin Spongiform Encephalopati) Kontrol i virksomheder med animalske biprodukter Kontrol i fjerkræ- og visse fjervildt virksomheder (avlsvirksomheder og rugerier) Kontrol på samlesteder og i eksportisolationsstalde Kontrol af rengørings og desinfektionspladser Importkontrol Eksportkontrol Kontrol ved samhandel 56 2

3 5.2 Kontrolsystemet for foder Den én-strengede pesticidkontrol Kontrolsystemet for plantesundhed Kontrolsystemet for økologikontrol i primærsektoren Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol af fisk Koordinering af kontrolaktiviteterne på tværs af kontrolsystemerne og mellem de ansvarlige myndigheder Beredskabsplaner og gensidig bistand Auditering/revision af kontrolmyndighederne Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet - Intern auditering Metoderne til at sikre opfyldelse af kriterierne i art 4 (2), herunder at sikre effektiv og hensigtsmæssig kontrol Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet Fiskeridirektoratet Tilpasning og revision af den flerårige kontrolplan 89 3

4 1. Indledning Kontrolplanens struktur og indhold følger i store træk retningslinjerne i Kommissionens beslutning af 21. maj 2007 om retningslinjer for udarbejdelse af national kontrolplan (2007/363/EF). Det betyder, at der er beskrivelser m.v. for de enkelte direktorater/styrelser spredt ud over flere afsnit. 2. Danmarks kontaktpunkt for kommunikation vedrørende planen Fødevarestyrelsen, Internationalt kontor (9. kontor) 9kontor@fvst.dk 3. Overordnede nationale strategiske mål Fødevareministeriets mission er, at skabe rammer for et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv en ansvarlig forvaltning af naturressourcer fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner. Fødevaresektoren er vigtig for økonomien, naturen og forbrugerne. Ministeriet arbejder for at fødevareerhvervet har gode udviklingsmuligheder, så det kan fastholde og udbygge sin position som et nyskabende, ansvarligt og dynamisk erhverv - lokalt såvel som internationalt. Det sker bl.a. ved yderligere liberalisering af landbrugspolitikken og en bæredygtig fiskeripolitik. Ministeriet arbejder for, at forvaltningen af naturressourcerne og produktionsgrundlaget sker ansvarligt. En indsats for naturen skal sikre miljøet, klimaet og biodiversiteten. Det sker ved langsigtede handlingsplaner for bl.a. vandmiljø og pesticider, skånsomt fiskeri og et højt niveau for dyresundhed og plantesundhed. Ministeriet arbejder for, at forbrugerne kan have tillid til fødevarerne, sunde kostvaner og information, så forbrugeren kan vælge på et oplyst grundlag. Det sker bl.a. med regler for og kontrol med håndtering af fødevarer, så man ikke bliver syg af den mad, som man spiser samt målrettede oplysningskampagner om fødevaresikkerhed og sunde kostvalg. Fødevarerne er vigtige for borgernes sundhed. Med lovgivning, regulering, kontrol, tilskud, forskning og innovation vil ministeriet styrke et udviklingsorienteret fødevareerhverv - i samspil med berørte interessenter. Ministeriet indfrier sine visioner om at forbrugerne kan have tillid til fødevarerne ved en indsats baseret på værdierne: Åbenhed, ansvarlighed, faglighed og engagement. 4

5 Ministeriets kontrolpolitik opstiller rammerne for den kontrol, som planlægges og udøves af Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og FødevareErhverv. Den offentlige kontrol er rettet mod virksomhedernes, jordbrugets og fiskeriets efterlevelse af lovgivningen (nationale og EU-regler). Kontrollen bidrager til mere ensartede vilkår for virksomhederne og medvirker til et mere bæredygtigt jordbrug og fiskeri. Kontrollen medvirker desuden til at hindre spredning af smitsomme plante- og husdyrsygdomme, at forbedre dyrevelfærd for produktionsdyr, samt at hæve fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Ministeriets kontrolpolitik tydeliggør ministeriets holdning til, hvordan borgere og virksomheder bør behandles, og bidrager samtidig til en mere effektiv anvendelse af kontrolressourcerne. Virksomheder, fiskere og jordbrugere har ansvaret for, at reglerne kendes og overholdes. Kun virksomheder, fiskere og jordbrugere kan i det daglige sikre, at reglerne bliver fulgt. Ministeriet arbejder for at udbrede kendskabet til reglerne på en forståelig måde og kontrollerer efterlevelsen af reglerne. Egenkontrollen er en synliggørelse af virksomhedernes ansvar for fødevaresikkerheden og kan hjælpe virksomheder, fiskere og jordbrugere med at overholde reglerne i øvrigt. Egenkontrollen skal dokumenteres. Den offentlige kontrol tager udgangspunkt i egenkontrollen på de områder, hvor der i henhold til lovgivningen opereres med dette koncept og den officielle indsats skal her især ses som en kontrol af, om virksomhederne har gennemført procedurer, som kan sikre den daglige efterlevelse af reglerne. Tildelingen af ressourcer herunder medarbejdere på de enkelte kontrolområder og hos de enkelte kontrolmyndigheder er gennem mange år foregået dels ved de årlige politiske forhandlinger om finansloven, dels ved særlige politiske forhandlinger om enkeltområder. Forhandlingerne foregår normalt på baggrund af oplæg fra myndighederne med beskrivelser af opgaverne, problemerne og risikovurderingerne. Herudover foretages prioriteringer internt hos de enkelte kontrolmyndigheder se senere. 4. De kompetente myndigheder og nationale referencelaboratorier 4.1 De kompetente myndigheder I Danmark er det navnlig Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet, der har ansvaret for kontrollen med fødevare-, dyresundhed- og foderstoflovgivningen i relation til kontrolforordning 882/2004. Derudover er følgende danske nationale myndigheder involveret i den offentlige kontrol med foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne om end i nogle tilfælde i et meget begrænset omfang: Fiskeridirektoratet og FødevareErhverv (Fødevareministeriet) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (Miljøministeriet) Lægemiddelstyrelsen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) 5

6 SKAT (Skatteministeriet) Dyrevelfærdskontoret (Justitsministeriet) Nedenstående figur 4.1 illustrerer de kompetente myndigheder, der er involveret i kontrollen med foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne. I figur 4.2 vises kommunikationsvejene mellem myndighederne 6

7 Figur 4.1: Danske myndigheder involveret i den offentlige kontrol efter kontrolforordningen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriet (FVM) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Miljøministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Fødevarestyrelsen: Kontrol og overvågning med regler vedr. fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Fiskeridirektoratet Dele af hygiejnekontrollen i forbindelse med konsumfiskeri og industrifiskeri FødevareErhverv: - Opdragsgivere til KO-kontrol. Plantedirektoratet: Kontrol og overvågning med regler vedr.: - foderstofproduktion og anvendelse. - planter og planteprodukters oprindelse, sundhed og kvalitet, samt handel med udryddelsestruede plantearter. - regulering af ikke hjemmehørende invasive arter af planteskadegørere - den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer. - bæredygtig anvendelse af landbrugsjorden. SKAT: Toldrelaterede opgaver forbundet med de kontrolopgaver ved import af kontrolpligtige produkter fra tredjelande, som navnlig Fødevarestyrelsen og Plantedirektorat et skal udføre i medfør af fødevare- og foderstoflovgivning Lægemiddelstyrelsen: Kontrol af foderlægemiddelproducenter. Miljøstyrelsen: Regler på pesticidområdet, samt drikkevand Dyrevelfærdskontoret Regler på dyrevelfærdsområdet 7

8 Figur 4.2: Kommunikationsveje mellem kompetente myndigheder: De stiplede pile mellem institutionerne illustrerer de gensidige kommunikationsveje, som både kan være skriftlige og mundtlige. For den mere præcise udmøntning af den gensidige kommunikation og koordinering henvises til kapitel 6. Fiskeridirektoratet Lægemiddelstyrelsen Justitsministeriets kontor for Dyrevelfærd Miljøstyrelsen Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet SKAT FødevareErhverv 8

9 4.1.1 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed for kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Det er en offentlig myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Fødevarestyrelsens beføjelser har hjemmel i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Figur 4.3: Fødevarestyrelsens overordnede organisation Fødevarestyrelsens 3 fødevareregioner er selvstændige myndigheder under Fødevarestyrelsen og varetager Fødevarestyrelsens direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere i regionens område. Fødevareregionernes ansvarsområder og kompetencer er fastsat i bekendtgørelse om fødevareregionerne. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har instruksbeføjelser i forhold til fødevareregionerne. Dette er fastsat i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. 9

10 Fødevarestyrelsens hovedkontors organisering Figur 4.4: Fødevarestyrelsens hovedkontors organisering Direktion I Direktionssekretariat Controllerenheden Kontor for husdyrsundhed (1. kontor) Kontor for kontrolstyring (2. kontor) Kontor for international omsætning (3. kontor) Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse (4. kontor) Kontor for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler (5. kontor) Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring (6. kontor) Kontor for ernæring (7. kontor) Kommunikationssekretariatet (8. kontor) Kontor for jura og international koordination (9. kontor) Økonomikontor (10. kontor) Personalekontor (11. kontor) IT-kontor (12. kontor) hovedkontoret er der følgende med fysisk placering andre steder: - Medicinrejseholdet, hører til i 5. kontor i Mørkhøj og er fysisk placeret i kontrolafdelingen i Ålborg. Se nærmere beskrivelse under afsnit Dyrevelfærdsrejseholdet hører organisatorisk til i 5. kontor i Mørkhøj og er fysisk placeret i kontrolafdelingen i Herning og i Vejle. Se nærmere beskrivelse under afsnit De to rejsehold fusioneres til et i De 3 fødevareregioner Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af tre fødevareregioner. Fødevareregionerne tager sig desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. De tre fødevareregioner består af et sekretariat, et beredskabscenter og et laboratorium samt 2-4 kontrolafdelinger. 10

11 Figur 4.5: Organisationsdiagram for en fødevareregion Der er endvidere to særlige enheder i regionerne Kosttilskudsenheden er en del af det regionale kontrolsystem og er fysisk placeret i kontrolafdelingen i Rødovre. Se nærmere beskrivelse under afsnit og Fødevarekontrollens Rejsehold er en del af det regionale kontrolsystem og er organisatorisk hængt op i Fødevareregion Øst. Rejseholdet er en specialenhed på 14 medarbejdere med baggrund i politi, skattevæsen, fødevarebranche, fødevarekontrol og revisionsvirksomhed. Fire medarbejdere er fysisk placeret i Region Nord, Kontrolafdeling Århus, fire medarbejdere er fysisk placeret i Region Syd, Kontrolafdeling Odense og seks medarbejdere er fysisk placeret i Region Øst, Kontrolafdeling Rødovre. Rejseholdet assisterer kontrolafdelingerne med komplicerede sager, hvor den enkelte kontrolafdeling ikke har mulighed for at gå i dybden med sagen på grund af sagens omfang og/eller kompleksitet. Der er typisk tale om sager, hvor der er behov for efterforsknings- eller regnskabsmæssig indsigt. Kommunikationsveje mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscenter Kommunikationen mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscentre foregår over , telefon, intranet, video- eller telefonmøder samt personlige møder. Som hovedregel sendes al instruktion ud fra Mørkhøj til regionernes e-postkasser med kopi til kontrolafdelingernes postkasser og eventuelt kopi til beredskabscentrenes afdelingspostkasser. Information lægges også på styrelsens intranet under det relevante fagområde. Kontrolstyringskontoret lægger 8 gange om året et internt elektronisk nyhedsbrev på intranettet. Indholdet er blandt andet artikler om nye tiltag, ændrede procedurer, svar på spørgsmål af relevans for flere tilsynsførende og andet med betydning for kontrollens arbejde. Faste møder er beskrevet i afsnit Fødevarestyrelsens ressourcer og journaliseringssystemer Fødevarestyrelsen havde pr. 1. august 2008 ca årsværk. Der var ca. 330 årsværk i hovedkontoret i Mørkhøj. De tre fødevareregioner havde ca årsværk, hvoraf omkring 11

12 halvdelen er beskæftiget med kødkontrol på slagterier og kødproduktvirksomheder. Derudover er der beskæftiget timelønnede dyrlæger i kødkol Fødevarestyrelsen udfører i alt ca kontrolbesøg på fødevarevirksomheder og ca kontrolbesøg på veterinærområdet. Derudover kommer særskilte besøg på begge områder i forbindelse med udstedelse af certifikater ved eksport. Fødevarestyrelsen udtager ca prøver til laboratoriemæssige undersøgelser om året. Ved kontrolbesøg, hvor der skrives digitale kontrolrapporter, medbringer de tilsynsførende en bærbar pc, en printer og en mobiltelefon. Inden kontrolbesøget planlægger den tilsynsførende, via et elektronisk planlægningsværktøj, hvilke virksomheder der skal besøges, og opretter automatisk de sager og akter, der skal bruges ved efterfølgende registrering af kontrolrapporter og data. Oplysningerne synkroniseres over på den bærbare pc. På kontrolbesøget udfyldes kontrolrapporten på pc en, og der udskrives en kontrolrapport til virksomheden. Den tilsynsførende synkroniserer data fra den bærbare pc over i Fødevarestyrelsens database efter afsluttet kontrolbesøg, og resultatet af kontrollen er således journaliseret i ScanJour. Der skrives digitale kontrolrapporter på fødevareområdet. På det veterinære område journaliseres de håndskrevne rapporter i ScanJour, og visse kontrolresultater indtastes. Prøver udtaget til analytisk kontrol registreres i LIMS, hvorfra resultater indskrives og overføres til analyseattester, som registreres i ScanJour. Fødevarestyrelsens laboratorier (udover det nationale referencelaboratorium) Fødevarestyrelsen råder over 3 regionale laboratorier til undersøgelse af fødevarer. Alle 3 laboratorier udfører mikrobiologiske undersøgelser, og 2 af de 3 laboratorier udfører tillige kemiske undersøgelser. Der er beskæftiget ca. 60 og 90 årsværk på henholdsvis de mikrobiologiske og kemiske laboratorier. Fødevarestyrelsen udpeger derudover de laboratorier, der udfører kemiske og mikrobiologiske undersøgelser til brug for den offentlige kontrol af fødevarer. Alle udpegede laboratorier skal udføre disse undersøgelser som akkrediteret prøvning i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025:2005. Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. Anvendes andre laboratorier end Fødevarestyrelsens egne laboratorier, sikrer Fødevarestyrelsen overholdelse af kvalitetskravene ved indgåelse af kontrakt med det pågældende laboratorium. Strategi Fødevarestyrelsen har i november 2008 vedtaget en strategi for årene Nedenunder er nævnt emner indenfor dyrevelfærd, dyresundhed og veterinært beredskab, fødevaresikkerhed og ernæring og forbrugerforhold. Dyrevelfærd Dyrevelfærd er central for at sikre en bæredygtig husdyrproduktion, og den er en integreret del af animalske fødevarers samlede kvalitet. Hensynet til dyrenes velfærd sætter rammer for det ansvar, som erhvervene har ved hold og transport af dyr. Holdningerne til dyrevelfærd bliver påvirket af en lang række interessenter. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet med interessenterne på området i de kommende år. Styrelsen skal bidrage med objektiv information til befolkning, erhverv, forskning og det politiske system om dyrevelfærd i danske husdyrbesætninger og hobbybrug. 12

13 Styrelsen kontrollerer dyrevelfærden hos danske husdyr og dyr til hobbybrug. Kontrollen er stikprøvebaseret for dyr, der befinder sig i besætninger, men omfatter samtlige dyr, der slagtes eller eksporteres. Styrelsen kontrollerer også, at husdyrbrugere gennemfører den lovpligtige egenkontrol og har aftaler om regelmæssige dyrlægebesøg. Det strategiske grundlag for styrelsens indsats på dyrevelfærdsområdet ligger i veterinærforliget fra Formålet med forliget er blandt andet at øge velfærden betydeligt for dyr i besætninger og ved transporter. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil have en tæt og konstruktiv dialog med de vigtigste interessenter samt bidrage med en bred offentlig formidlingsindsats om dyrevelfærden i Danmark. Styrelsen vil sikre, at dyrevelfærd systematisk overvåges for at målrette kontrollen, bidrage til effektiv regelfastsættelse samt større viden om dyrevelfærdsniveauet i Danmark. Styrelsen vil styrke den regionale organisering af dyrevelfærdsområdet og sikre en faglig stærk profil. Styrelsen vil have fokus på en mere enkel, opfølgende sagsbehandling, herunder i særlig grad i forhold til overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Dyresundhed og veterinært beredskab Den internationale omsætning af produktionsdyr og animalske produkter er stigende, hvilket øger risikoen for, at smitsomme husdyrsygdomme spredes over landegrænserne. Samtidig skaber den økonomiske konkurrence behov for at minimere produktionsrelaterede husdyrsygdomme og ad den vej øge både dyrevelfærd og konkurrenceevne i erhvervet. Menneskers helbred er konstant udfordret af zoonoser og medicinresistente bakterier, som kan overføres fra dyr, og de globale klimaforandringer betyder, at nye infektionssygdomme introduceres. Udviklingen stiller krav til styrelsens samarbejde med sine interessenter om at udvikle et tidssvarende veterinært beredskab, der sætter fokus på både dyresundhed og sikkerhed. Veterinærområdets interessenter inkluderer ikke bare det primære husdyrerhverv, men også de fødevarevirksomheder som importerer og eksporterer under de veterinære rammebetingelser. En meget stor del af reguleringen på veterinærområdet er international, hvilket betyder stort fokus på EU, OIE (Verdensorganisationen for husdyrsundhed) og andre internationale fora. At husdyrinfektionerne lejlighedsvis kan spredes til mennesker betyder, at styrelsen og interessenterne må arbejde sammen om holdbare løsninger - også på det humanmedicinske område. Den vigtigste arena vil være EU og implementeringen af den nye Community Animal Health Policy (CAHP), der vil være hjørnestenen i EU s fremtidige arbejde indenfor dyresundheds-området. Implementeringen har konsekvenser inden for smittebeskyttelse og beredskab, sundhed og produktion, zoonoser og medicinresistens. Fødevarestyrelsens strategiske mål: 13

14 Styrelsen vil i de kommende år gøre sig fagligt og politisk gældende i implementering af EU's nye Community Animal Health Policy (CAHP). Styrelsen vil i forhold til smittebeskyttelse opdatere og udarbejde beredskabsplaner i overensstemmelse med krav fra EU. Styrelsen vil samarbejde med landbruget, så landbruget kan honorere nye krav til formelle smittebeskyttelsesplaner. Veterinærforligets intentioner om effektivisering af beredskabet skal implementeres. Styrelsen vil for de produktionsbetingede sygdomme udvikle nye modeller for rådgivningsaftaler. Styrelsen vil for zoonoser videreudvikle og implementere handlingsplaner rettet mod især campylobactor og salmonella. Styrelsen vil udvikle metoder, der sigter mod mere målrettet anvendelse af antibiotika, og være med til at bekæmpe medicinresistens. Fødevaresikkerhed Forbrugernes fødevaresikkerhed har høj prioritet. Globaliseringen og den øgede samhandel og internethandel over grænserne, nye procesteknologier og ændrede forbrugervaner stiller nye krav til styrelsen om at sikre mod risikoen for mikrobiologiske eller kemiske forureninger af fødevarerne. Styrelsen skal både kontrollere og samarbejde med fødevarevirksomhederne og gennem kampagner og informationsvirksomhed bidrage til, at forbrugerne kan hente lettilgængelig viden og information, der gør det muligt for dem at tage medansvar for deres personlige fødevaresikkerhed. Styrelsen skal fortsat have fokus på patogener (blandt andet salmonella), fødevarehygiejne og fødevareberedskab. I forhold til de kemiske forureninger vil styrelsen forebygge risici via information til forbrugerne og forbedringer af virksomhedernes egenkontrol. For begge områder er der behov for større videnskabelig viden om risikofaktorer i forhold til fødevarers sikkerhed. Fødevareforliget fra 2007 fokuserer på risiko- og behovsorienteret kontrol. Indsatsen er målrettet risikovirksomheder, enten som branche eller ud fra den enkelte fødevarevirksomheds forhold. Styrelsens evne til at håndtere komplicerede sager, hvor fødevarevirksomheder hurtigt og effektivt skal tilbagetrække fødevarer fra markedet, skal styrkes, blandt andet gennem styrelsens rejsehold og styrelsens fødevareberedskab. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil målrette indsatsen og ressourceforbruget mod de tiltag, som bedst tjener fødevaresikkerheden, herunder styrke udviklingen af og fornyelse i kontrolmetoderne. Styrelsens indsats skal være forebyggende ved at kontrollere de fødevarevirksomheder, der ikke vil overholde reglerne og vejlede de virksomheder, der ikke kan. 14

15 Styrelsen vil gennem vejledning og oplysning betone erhvervets og forbrugerens eget ansvar for fødevaresikkerhed. Styrelsen vil følge og videreudvikle kvalitetsstrategien for fødevarekontrollen og opnå en ensartet effekt på et højt niveau. Styrelsen vil opnå større viden om risikofaktorer, risikoprofiler og risikovurderinger gennem et større tværinstitutionelt samarbejde med forskningsinstitutioner og erhverv. Styrelsen vil modernisere kødkontrollen med en mere risiko- og behovsorienteret kontrolindsats, forbedret arbejdsmiljø og en række tekniske forbedringer af kontrollen. Ernærings- og forbrugerforhold Styrelsens arbejde med sund mad og motion er en del af Fødevareministeriets ernæringsstrategi fra Styrelsen vil arbejde for at gøre Danmark til et land, hvor det bliver endnu nemmere at producere og spise sund mad, hvilket skal føre til en bedre folkesundhed. Mange interessenter arbejder med disse udfordringer. Det er vigtigt at styrke samarbejdet, og styrelsen ønsker at opbygge flere partnerskaber med interessenterne på ernæringsområdet i de kommende år. I forhold til virksomheders markedsføring af fødevarer er målet at opretholde et gennemsigtigt marked, hvor der er balance mellem erhvervets muligheder for at producere og forbrugernes behov for information. Styrelsen skal udvikle rammerne for produktion og forbrug af kvalitet, herunder anvendelsen af fødevareteknologi, økologi og andre særlige produktionskrav. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil styrke den generelle kommunikation om sund mad og motion, herunder fremme sunde spisevaner blandt børn og unge og understøtte kommunernes indsats på området. Styrelsen vil skabe rammerne for, at de sunde valg bliver de lette valg for befolkningen, herunder fremme produktion og tilgængeligheden af sunde fødevarer. Styrelsen vil arbejde for, at forbrugerne har redskaberne til at træffe et oplyst valg på baggrund af oplysninger om produktionsforhold, herunder tilsætningsstoffer, økologi, teknologi, etik, etc. Styrelsens vil arbejde for, at bevidstheden om kvalitet er et væsentligt parameter i markedsføringen og valget af fødevarer. Styrelsen vil lægge mere vægt på at kortlægge og måle effekterne af indsatsen og bruge vores viden som grundlag for formulering af nye målsætninger. Mission og vision Fødevarestyrelsen skifter mission og vision fra 2009, bl.a. så de passer til Fødevareministeriets nye mission og vision. 15

16 Mission til og med 2008 Fødevarestyrelsens mission til og med 2008 er at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord. Uddybning af missionen Fødevarestyrelsen skal arbejde fra jord til bord. Det betyder, at vi følger fødevarernes tilblivelse hele vejen fra dyret bliver født, eller fisken bliver landet - gennem fødevarevirksomhederne og forretningerne - til forbrugernes bord. Planteproduktion hører dog under Plantedirektoratet. Fødevarestyrelsen kan fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet ved at udforme regler og kontrollere, at de bliver overholdt. Men styrelsen kan ikke sikre fødevaresikkerheden og sundheden fra jord til bord. Det kan kun erhvervene selv. Sikkerhed omfatter dyreværn og sikkerhed mod spredning af husdyrsygdomme og - infektioner. Desuden betyder det sikkerhed mod, at mennesker bliver syge som følge af fødevarernes tilstand eller tilberedning. Sundhed omfatter husdyrenes almindelige trivsel samt fravær af husdyrsygdomme og - infektioner. På fødevareområdet betyder det sunde fødevarer og en sund livsstil med sunde kostvaner og rigtig ernæring. Kvalitet drejer sig om fødevarernes udseende, smag og konsistens samt renhed for giftstoffer og medicinrester. Kvalitet betyder også, at forbrugerne får ordentlig information om fødevarerne, og at der er åbenhed omkring produktion og indhold. Desuden handler kvalitet om produktionsforhold, herunder økologi og etik. Mission fra 2009 Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord. Fødevareproduktion er en vigtig samfundsopgave. Det moderne samfund kræver stor sikkerhed på veterinær- og fødevareområdet, sunde fødevarer og en effektiv og konkurrencedygtig fødevareproduktion. Styrelsen følger fødevarerne fra jord til bord gennem hele forsyningskæden fra landbrug og fiskeri, gennem fødevarevirksomhederne til detailhandlen og videre til forbrugerne. Fødevarestyrelsens opgave er at sætte ind de steder i jord til bord-kæden, hvor effekten og behovet er størst. Veterinærområdet Styrelsen arbejder for, at risikoen for at dyr får smitsomme husdyrsygdomme eller produktionssygdomme, er så lav som mulig. Styrelsen arbejder for, at dyrenes helbredstilstand er god, og at der er et højt niveau af dyrevelfærd og trivsel både i besætninger, under transport og på slagterierne. Fødevareområdet Styrelsen arbejder for, at faren for sundhedsfarlige fysiske, mikrobiologiske eller kemiske fødevareforureninger skal være så lav som mulig. 16

17 Styrelsen arbejder for, at udbuddet af sunde fødevarer er lettilgængeligt, og at borgernes forbrug er præget af fødevarer med god ernæringsmæssig kvalitet og af spisevaner, som i stadig højere grad følger de officielle kostanbefalinger. Vækst Styrelsen arbejder for udvikling og kvalitet i primærproduktionen, fødevareerhvervene og borgernes forbrugsmuligheder. Styrelsen bidrager til at udvide mulighederne for at drive erhverv og gøre det lettere at være forbruger. Styrelsen kan alene fremme sikkerhed, sundhed og vækst, da hverken regulering, kontrol eller oplysning kan sikre disse ting. Det er virksomhederne, der har ansvar for sikkerhed, sundhed og vækst i fødevareproduktion og husdyrhold. Den enkelte forbruger har selv ansvaret for at opbevare og behandle sine fødevarer hensigtsmæssigt samt for at få en varieret og ernæringsrigtig kost. Vision til og med 2008 Der skal være en synlig effekt af vores arbejde: Der skal være færre mennesker, der bliver syge af maden og færre syge husdyr. Det skal være lettere at udvikle sunde kostvaner, flere skal spise sundt, og færre forbrugere skal vildledes, når de handler fødevarer. Vi skal have det bedste beredskab i EU både ved mikrobiologiske og kemiske forureninger og ved forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme og infektioner. Vi skal have fremsynet og betydende indflydelse nationalt og internationalt. Uddybning af visionen Den overordnede hensigt med mission og vision er at skaffe borgerne mest mulig fødevarefaglig effekt for pengene. Sommetider kan udviklingen være svær at dokumentere som en direkte følge af Fødevarestyrelsens indsats, bl.a. fordi andre forhold kan trække den anden vej. Men det skal kunne sandsynliggøres, at styrelsen alt andet lige - har gjort en forskel for menneskers udbytte af fødevarer og udbredelsen af husdyrsygdomme og infektioner. Sandsynliggørelsen kan fx ske ved at se på udviklingen i forekomsten for specifikke sygdomme, der har været sat ind over for. Et moderne beredskab og overvågning er nødvendigt både på fødevareområdet og det veterinære område. På fødevareområdet giver nye produktionsformer og forbrugsvaner hele tiden anledning til overvågning. Det veterinære område er udsat for stadig større farer: på grund af stigende international transport, samhandel og nye produktionsmetoder stiger risikoen for spredning af husdyrsygdomme og infektioner. Det veterinære beredskab skal derfor effektiviseres og moderniseres for at være mere forudseende og parat. Danmarks særlige position som eksportør af animalske produkter til tredjelande stiller særligt høje krav til beredskabet og dokumentation af sundheds- og beredskabsstatus. Fødevarestyrelsen skal være respekteret for sin faglige indsigt og troværdighed og derigennem opnå borgernes tillid. Styrelsen skal skabe det faglige grundlag for en fremsynet dansk fødevarepolitik og skal på både de veterinære og fødevaremæssige emner præge debatten og politikformuleringen i EU og andre internationale fora. 17

18 Vision fra 2009 Fødevarestyrelsen skal med engagerede medarbejdere og i dialog med omverdenen arbejde for: Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Udvidede muligheder for at producere, forhandle og forbruge fødevarer Engagerede medarbejdere Styrelsen fokuserer på iderige og engagerede medarbejdere, der er med til at udvikle arbejdet med de samfundsrelevante opgaver. Udviklingen sker i en tidssvarende virksomhedskultur, hvor medarbejdertrivsel og en fremsynet personalepolitik tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere. Styrelsen arbejder målrettet med kompetenceudvikling, anerkendelse og kommunikation og skaber optimale rammer for prioritering, planlægning og løsning af opgaverne i dialog med omverdenen. Dialog med omverdenen Styrelsen skal medvirke til at skaffe Danmark politisk indflydelse på nationale og internationale regelsæt. Styrelsen skal aktivt og hurtigt opfange signaler fra ministeren og regeringen samt det øvrige politiske system, eksterne interessenter og samarbejdspartnere, blandt andet erhvervene, forbrugerorganisationer, forskningsverdenen og andre myndigheder. Styrelsens succes er afhængig af, at styrelsen formår at indfri samfundets forventninger til en offentlig myndighed. Det betyder, at styrelsen indgår i en konstruktiv dialog med sin omverden og efterlader et indtryk af lydhørhed, samarbejde og kompetence. Styrelsen bruger dialog til at være dagsordensættende indenfor veterinær- og fødevareområdet. Sundere spisevaner og færre mennesker, som bliver syge af maden Styrelsen skal gennem indsatsen på ernæringsområdet påvirke, inspirere og vejlede forbrugerne til stadig sundere og mere varierede spisevaner og derved fremme den almindelige folkesundhed. Styrelsen bidrager til at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt af producere og spise sund mad. Styrelsens kontrol og vejledning af fødevarevirksomheder skal gennem dialog og effektiv formidling få så mange fødevarevirksomheder som muligt til at forstå og følge reglerne, så forbrugertilfredsheden vokser, og færre mennesker bliver syge af maden. Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Styrelsen skal bidrage til, at færre dyr bliver syge. Produktionssygdomme skal minimeres og et effektivt beredskab skal være med til at sikre, at alvorlige smitsomme husdyrsygdomme ikke kommer til Danmark. Hvis husdyrsygdomme alligevel kommer ind i landet, skal styrelsen bidrage til at sygdommene ikke breder sig fra besætning til besætning. Resultatmål I Fødevarestyrelsens resultatkontrakt 2008 er der nævnt forskellige resultatkrav for Se nærmere beskrivelse under punkt

19 Som eksempler på krav indenfor den nationale kontrolplans område kan nævnes Et effektivt beredskab Såfremt der i 2008 opstår omfattende udbrud af smitsomme husdyrsygdomme eller lignende situation, som kræver en omfattende indsats fra beredskabet, skal Fødevarestyrelsens veterinære beredskab håndtere denne krise på en måde, som både styrelsen og departementet i en efterfølgende evaluering finder tilfredsstillende. Såfremt der i 2008 ikke opstår omfattende udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, skal fødevarestyrelsen måles på kvalitetsmål for det veterinære beredskab. Desuden skal Fødevarestyrelsens veterinære beredskab måles på opfyldelsen af overvågningsprogrammer, som styrelsen er pligtig til at udføre, samt afholdelse af beredskabsøvelser. Begge dele ifølge EU lovgivningen. Løsning af de væsentligste kontrolopgaver indenfor husdyrsundhed og dyrevelfærd Fødevareregionerne skal udføre tilsyn med udgangspunkt i reglerne for: a. Krydsoverensstemmelse b. Medicinkontrol hos praktiserende dyrlæger og primærbesætninger c. Dyrevelfærd Implementering af kontrolfrekvensvejledningen Fødevarestyrelsen skal udføre en risiko- og behovsorienteret kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinier, særligt med hensyn til standardfrekvenser og med hensyn til opfølgende kontrolbesøg Flere elitevirksomheder. I 2008 skal andelen af fødevarevirksomheder, der er elitevirksomheder stige Færre brådne kar blandt fødevarevirksomheder I 2008 skal andelen af fødevarevirksomheder, der ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, falde i forhold til 2007 Ændringer på fødevareområdet På fødevareområdet arbejdes der på nogle forenklinger, som forventes at træde i kraft i starten af Som eksempler kan nævnes Virksomheder med lav risiko skal ikke længere udføre egenkontrol. Egenkontrollen skal begrænses til forhold, der har betydning for fødevaresikkerheden. Bagateller skal ikke sanktioneres. Bøder gives efter de almindelige sagsopfølgningsprincipper idet nul-tolerance-instruksen ophæves Ændringer på veterinærområdet I august 2008 blev der indgået et forlig om fremtidens indretning af kontrollen på det veterinære område. Forliget omfatter følgende hovedelementer: Styrket fokus med dyrevelfærd med indførelse af obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for større svine og kvægbesætninger, skærpet kontrol med stordyrspraktiserende dyrlæger samt forbedret kontrol med dyretransporter og samlesteder Et nyt risiko- og behovsorienteret kontrolkoncept for velfærdskontrol i besætningerne, der omfatter iværksættelse af teknikermodel til udførelse af velfærdsbesøg, gult kort ordning i relation til skuldersår og gebyrpålæggelse af opfølgende velfærdsbesøg Dyrevelfærdsrejseholdet og medicinrejseholdet opnormeres og sammenlægges til én enhed, der bl.a. skal varetage tematiserede kontroller Uddannelse og rådgivning rettet mod særlige risikobesætninger. 19

20 Opsamling af erfaringer fra pilotprojekter om opbevaring af selvdøde dyr i kølebrønde og pilotprojekt om teammodel (dyrlæge og tekniker sammen) til udførelse af velfærdsbesøg med særlige udfordringer Juridisk opnormering og forbedret arbejdsdeling i fødevareregionerne Effektiv metodeunderstøttelse og digital understøttelse af den veterinære kontrol og beredskab samt etablering af Web-portal for booking af kontrol på samlesteder. Der er nedsat projektgrupper til at implementere forliget over de næste fire år, således at forliget er fuldt implementeret i Plantedirektoratet Plantedirektoratets ansvarsområder vedrører den første, jordnære del af kæden fra jord til bord, dvs. opgaver der vedrører dyrkning af jorden og den vegetabilske del af kæden fra jord til bord. Plantedirektoratet er ansvarligt for foderkontrolsystemet og plantesundhedskontrolsystemet, samt økologisk jordbrugsproduktion. Direktoratets opgaver og beføjelser er udstedt i( BEK nr 124 af 26/02/2008 ) Bekendtgørelse om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. Plantedirektoratet har endvidere en sektor for EU-kontrol og en sektor for Frø og sædekorn hvis arbejde ikke er omfattet af den flerårige nationale kontrolplan. De to afdelinger arbejder med henholdsvis kontrol for betingelser for EU-støtte til landbrug og certificering af frø og sædekorn, avlsinspektion og sortssbeskyttelse. Figur 4.6: Plantedirektoratets overordnede organisation Plantedirektoratet (hovedkontor (Figuren viser kun i de Sorgenfri) sektorer i Plantedirektoratet, som indgår i den flerårige, nationale kontrolplan) Distrikt Odense Distrikt Viborg Distrikt Odense Distrikt Roskilde Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Odense Vejen Århus Viborg Ålborg Den centrale myndighed i Sorgenfri råder over 6 kontroludførende distrikter, som er under direkte faglig instruktion fra sektorerne i Sorgenfri. 20

21 Plantedirektoratet er en landsdækkende myndighed der udfører i ca kontrolbesøg og udtager ca prøver om året ved landbrug, gartnerier, frø- og foderstofvirksomheder. Plantedirektoratets laboratorier foretager årligt ca analyser af frø og sædekorn, foderstoffer samt planter. Plantedirektoratet har i alt 428 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige sektorer, distrikter, administrative enheder og laboratorier (data fra Økonomikontoret for 2008). Centralt i Sorgenfri råder Sektor for Foder og Gødning over 43 årsværk (uden laboratoriet), i Sektor for Økologi 23 årsværk, i Sektor for Miljø 24 årsværk og Sektor for Planter og Plantesundhed råder over personale, der svarer til 17 årsværk på centralt niveau (uden laboratoriet). KKE råder over 6 årsværk. I Plantedirektoratets 6 distrikter fordeler sektorernes årsværk sig på følgende vis: SFG: ca. 12 årsværk, SØK: 19 årsværk, SMJ: ca. 10 årsværk og SPP: ca. 28 årsværk. Plantedirektoratet er en offentlig myndighed under Fødevareministeriet og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Plantedirektoratets mission inden for den flerårige nationale kontrolplan opdeles i følgende produkter: Overvågning og kontrol af foderstofproduktion og anvendelse For at undgå at foderet medfører problemer med fødevaresikkerheden. For at fastholde foderproducenters og landbrug i deres ansvar for at sikre menneskers og dyrs sundhed samt miljøet. For at skabe gode forudsætninger for fair handel med foderstoffer. Overvågning og kontrol af planter og planteprodukter For at sikre sundhed, kvalitet og oprindelse af plante og planteprodukter. For at skabe forudsætninger for national og international handel med planter og planteprodukter, og for at holde planteskadegørere ude af landet. Overvågning og kontrol af den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer For at sikre forbrugertillid til økologiske produkter. For at sikre en grønnere profil i jordbrugsproduktionen. For at sikre at der er et marked for eksport og import af økologiske produkter, hvor de økologiske regelsæt respekteres. For at sikre at det økologiske regelsæt internationalt harmoniseres og udvikles. Overvågning og kontrol med den bæredygtige anvendelse af landbrugsjorden 21

22 For at sikre at en bæredygtig sammenhæng mellem produktionspraksis og påvirkningen af miljø, natur, sundhed og klimapåvirkning. For at sikre en reduktion af udledningen af næringsstoffer og pesticider. Kontrolkoordineringsenheden (KKE) har til formål at koordinere kontrolarbejdet mellem Plantedirektoratets sektorer og distrikter. Figur 4.7: Plantedirektoratets organisering i Sorgenfri (Figuren viser kun de sektorer i Plantedirektoratet, som indgår i den flerårige, nationale kontrolplan) Plantedirektoratet, Sorgenfri Sektor for Foder og Gødning Sektor for Økologi Sektor for Planter og Plantesundhed Sektor for Miljø Kontrolkoordineringsenheden Kun SFG, SØK, SMJ og SPP er involveret i den flerårige, nationale kontrolplan. Derudover er Kontrolkoordineringsenheden (KKE) også involveret i den flerårige, nationale kontrolplan. Dog er KKE s rolle koncentreret om koordineringsaspektet mellem de forskellige kontroller, mens det faglige ansvar for kontrolområderne påhviler sektorerne selv. Plantedirektoratet har med Fødevareministeriets departement en kontrakt, som overordnet sætter mål og resultatkrav for en flerårig periode. Kontrakten fornys løbende: Kontrakten indeholder blandt andet resultatmål om en evaluering af foderkontrollen. Evalueringen skal indeholde en vurdering af Plantedirektoratets indsats for at forhindre tilfælde, hvor manglende fodersikkerhed resulterer i forgiftninger og sygdomme hos dyr og mennesker. Den internationale evaluering skal afsluttes med et katalog over anbefalinger og forslag til mulige forbedringer af regler og kontrol. Kontrakten indeholder endvidere en række effektiviseringsmål. Link: Resultatkontrakt SFG Sektor for Foder og Gødning er den kompetente myndighed på foderområdet SFG s opgaver og ansvarsområder: Planlægge den risikobaserede kontrol med foderstoffer på virksomheder, landbrug og akvakultur Styre Plantedirektoratets distrikters kontrol af foder, gødning og jordforbedringsmidler Myndighedsudøvelsen i forhold til fodervirksomheder og landbrug. Deltage i det europæiske varslingssystem Rapid Alert 22

23 Udstede eksportcertifikater på foder Føre kontrol med foderstofimportører Registrere og godkende foderstofvirksomheder, herunder landbrug Auditere kvalitetsstyringssystemer på foderstofvirksomheder, herunder landbrug SPP - Sektor for Planter og Plantesundhed Sektor for Planter og Plantesundhed (SPP) er den danske officielle plantesundhedsmyndighed (NPPO i IPPC s sprogbrug). SPP er ansvarlig for udarbejdelse af love og bekendtgørelser for plantesundhedskontrollen, opbygning og administration af de officielle plantesundhedstiltag, etablering og gennemførelse af kontrolmetoder og procedurer herunder o plantesundhedskontrol af alt plantemateriale omfattet af EU s regelsæt, o plantesundhedskontrol ved EU s ydre grænse, o kontrol af plantesundhed, -kvalitet og dokumentation hos planteproducenter og øvrige leverandører, af planter og planteprodukter omfattet af lovgivningen o nationale overvågningsprogrammer for udvalgte planteskadegørere m.h.p. dokumentation og kortlægning af planteskadegøreres udbredelse o kontrol og udstedelse af plantesundhedscertifikater for partier af planter og plantemateriale beregnet til eksport til tredjelande. SØK - Sektor for Økologi er ansvarlig for økologi-autoriserede jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Tildeler jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder økologisk autorisation, der giver tilladelse til brug af det økologiske Ø-mærke og EU s økologimærke på bedriftens/virksomhedens produkter. Kontrol af økologiske bedrifters primærproduktion. Kontrol af forsyningsvirksomheder, der leverer økologiske driftsmidler, som f. eks. såsæd, markfrø, planter, foder, vækstmedier og gødningsstoffer til de økologiske bedrifter. Behandler dispensationsansøgninger i forhold til økologireglerne for jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Sanktionerer ved overtrædelse af økologireglerne bl.a. med indskærpelser eller bøder, evt. inddragelse af autorisation. Udsteder certifikater til eksport af økologiske produkter. Udsteder importtilladelser og kontrolattester for import af økologiske produkter fra 3. lande. Administrerer den økologiske frødatabase. Udfører krydskontrol for Fødevarestyrelsen. Udarbejdelse af love og bekendtgørelser i overensstemmelse med den fælles europæiske økologi lovgivning. Sammen med Fødevarestyrelsen repræsenterer danske interesser i EU-Kommissionens Stående Komite for Økologiske Jordbrugsproduktion. 23

24 SMJ - Sektor for Miljø er ansvarlig for kontrollen med pesticider i jordbruget. Planlægger og udfører i samarbejde med Plantedirektoratets distrikter kontrollen i den énstrengede pesticidkontrol Sanktionerer ved overtrædelser konstateret ifm. den én-strengede pesticidkontrol Regelansvarlig for lov nr. 266 af 6. maj 1993 samt bkg. nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Eftersyn af sprøjteudstyr Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og distrikterne Plantedirektoratets sektorer i Sorgenfri planlægger og fastlægger det faglige indhold i kontrollerne og har ansvaret for koordinering og prioritering af kontrolopgaverne i de 6 kontroludøvende distrikter og jordbrugsafdelinger. Det er endvidere Sorgenfri, der yder distrikterne vejledning om tolkning af reglerne og faglig hjælp. Sektorerne i Sorgenfri foretager mindst én gang årligt et besøg i hvert distrikt. Besøget er et redskab for begge parter til at medvirke til en ensartet kontrolindsats på landsplan. Distriktslederne er ansvarlige for at udføre de konkrete kontrolprogrammer, som sektorerne i Sorgenfri har planlagt og som KKE har koordineret. KKE og sektorerne i Sorgenfri udarbejder kompetenceprofiler for kontrolpersonale og gennemfører i dialog med distrikterne årlige efteruddannelsesprogrammer for kontrolpersonalet. Sektorerne udarbejder ligeledes i samarbejde med KKE hvert år en kontrolinstruks. Distrikterne er ansvarlige for at foretage løbende tilbagemelding til Sorgenfri, hvis de overordnede prioriteringer af kontrollen ikke er hensigtsmæssige, eller hvis der opstår nye problemstillinger. Kommunikationsveje mellem sektorerne i Sorgenfri og distrikterne Sektorerne i Sorgenfri er direkte i kontakt med distrikterne i forbindelse med udførelsen af kontrolopgaver. Tekniske detaljer kommunikeres direkte fra Plantedirektoratets hovedkontor i Sorgenfri. Derudover kommunikeres vigtige meddelelser mellem Sorgenfri og distrikterne via såkaldte DI-meddelelser (Distrikts-meddelelser), som indeholder information og retningslinjer til kontrollørerne. Kontrollørerne mødes regelmæssigt med personalet i Sorgenfri for at udveksle erfaringer. Disse møder er institutionaliseret i de såkaldte ERFA-grupper. Når det er nødvendigt og i hvert fald mindst én gang om året afholdes et instruktionsmøde for alle kontrollører i distrikterne. Plantedirektoratets ressourcer IT-ressourcer Plantedirektoratet har i løbet af 2007 sammen med distrikterne indført det elektroniske sagsbehandlingssystem VAKS (Videndeling-Administration-Kontrol-Sagsbehandling), som er baseret på elektronisk dokumenthåndtering. Det er et krydsfunktionelt system, der binder alle processer sammen i et elektronisk netværk. Kontrolrapporter fra distrikterne overføres elektronisk til Plantedirektoratet, der viderebehandler dem. Rapporter kan også udskrives direkte, hvis der ikke er 24

25 bemærkninger til kontrolresultatet. Det er en følge af regeringens udspil om forenkling af processer på det offentlige område med omlægning til elektronisk sagsbehandling. På laboratoriesiden indføres der ligeledes et nyt IT-system: LIMS. Systemet afløser et ældre krydsfunktionelt IT system, der registrerer prøver og kan udskrive prøverapporter. LIMS dækker samtlige laboratorier i Plantedirektoratet. Plantedirektoratets laboratorier Plantedirektoratets Laboratorium for Foder og Gødning er udpeget som Nationalt Referencelaboratorium indenfor analyser af foderstoffer samt som officielt laboratorium for at udføre analyser i forbindelse med den officielle kontrol af foder. Laboratoriet udfører stort set alle former for kemiske analyser. I alt er der beskæftiget 35 medarbejdere heraf 8 AC. Hvor det findes hensigtsmæssigt, udpeges eksterne laboratorier til at udføre en eller flere analyser. Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted er således udpeget til udførelse af analyser af PCB og dioxin, mens laboratorier i Tyskland og Holland er udpeget til at analysere diverse tilsætningsstoffer. Kravet til de udpegede laboratorier afpasses til analysernes formål. Som udgangspunkt stilles krav på linie med kravene i ISO 17025:2005. Derudover råder Plantedirektoratet over et diagnostisk laboratorium med speciale i planteskadegørere (Laboratorium for Diagnostik i Planter, Frø og Foder). Der er ikke et krav fra EU om, at analyser for planteskadegørere skal udføres i et system med nationale referencelaboratorier, men undersøgelserne skal være officielle Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratets primære opgave er at udføre fiskerikontrol (kontrol af fiskeriet i henhold til fiskeriregler). Fødevarestyrelsen er den primære myndighed vedrørende fødevarekontrol, men Fødevareministeriet har delegeret en del af opgaven til Fiskeridirektoratet. Opgaverne er beskrevet i bekendtgørelse om Fiskeridirektoratets opgaver og beføjelser (nr. 125 af 26. februar 2008) Når fisken er solgt første gang, udføres hygiejnekontrol med fisken af Fødevarestyrelsen. Fiskeridirektoratet udfører hygiejnekontrol i forbindelse med fartøjernes landinger i havn, samt ved inspektion til søs. Ligeledes foretages kontrolbesøg hos førstehåndsopkøbere, herunder fiskeauktioner og samlecentraler. Hygiejnekontrollen indgår som en del af kontrollørernes samlede kontrolopgave. Fiskeridirektoratet udfører således Hygiejnemæssig kontrol med fiskefartøjer, og fartøjer, der høster levende toskallede bløddyr m.m. Kontrollen omfatter ikke fartøjer, der er autoriserede i henhold til fødevareloven, eller EU-retsakter på fødevareområdet (fx fabriksfartøjer). Hygiejnemæssig kontrol med fysiske landingsforhold. Kontrol med at høst af toskallede bløddyr m.m. sker i åbne produktionsområder. 25