Danmarks flerårige, nationale kontrolplan

Transkript

1 Danmarks flerårige, nationale kontrolplan Danmarks flerårige, nationale kontrolplan er udarbejdet i henhold til Kontrolforordningens afsnit 5, art (Forordning (EF) nr. 882/2004). Den nationale kontrolplan er blevet til i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet. Selve kontrolplanens struktur og indhold følger de retningslinjer, Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med Kontrolforordningens artikel 43, stk. 1 (seneste version: Rev: 8 version 2) 1. Dette betyder, at nummereringen og afsnittenes opbygning følger disse retningslinjer, og at planen derfor lidt atypisk indledes med afsnit 4.1 og ikke 1.1. Visse henvisninger til hyperlinks i planen er henvisninger til interne sider på henholdsvis Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets intranet, og disse sider vil derfor ikke kunne aktiveres i forbindelse med umiddelbar gennemlæsning af planen. 4.1 Titel: Danmarks flerårige, nationale kontrolplan Danmarks samlede flerårige nationale kontrolplan er gældende for perioden 2007 til Danmarks kontaktpunkt for kommunikation vedrørende planen: Fødevarestyrelsen, Internationalt kontor (9. kontor) 9kontor@fvst.dk 1 Kommissionens retningslinjer er dog endnu ikke formelt vedtaget og foreligger derfor endnu ikke offentligt. 1

2 Indholdsfortegnelse: Sidetal Overordnede nationale strategiske mål De kompetente myndigheder, nationale referencelaboratorier og delegation af kontrolopgaver a Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets kompetenceområder b Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets ressourcer (overordnet) c De nationale referencelaboratorier d Hvordan det sikres, at de nationale referencelaboratorier lever op til deres ansvar e Laboratoriernes kvalitetsstyringssystemer f Planlægning af præstationsprøvninger g Uddelegerede kontrolopgaver Organisering og styring af den offentlige kontrol a Fødevarestyrelsen: den kompetente myndighed for fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed b Fødevarestyrelsens hovedkontors organisering c De 3 fødevareregioner d Kommunikation mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrol-afdelinger og beredskabscentre e Fødevarestyrelsens ressourcer f Fødevarestyrelsens laboratorier (udover det nationale referencelaboratorium) g Plantedirektoratet: Den kompetente myndighed for foder og plantesundhed h Plantedirektoratets organisering i Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og distrikterne j Kommunikationsveje mellem sektorerne i Sorgenfri og distrikterne k Plantedirektoratets ressourcer l Plantedirektoratets laboratorier (andre end de nationale referencelaboratorier) 22 De forskellige kontrolsystemer q Kontrolsystemet for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevarer Kontrolmetoder 23 - Kontrolprioriteter, ressourcefordeling og risikovurdering 24 - Supervision og verifikation af planlagte arrangementer - inkl. afrapporteringssystemer r Kontrolsystemet for foder 40 - Kontrolprioriteter, ressourcefordeling og risikovurdering 41 - Kontroltyper og kontrolmetoder 42 - Supervision og opfølgning på planlagte aktiviteter - inkl. afrapporteringskanaler 43 - Kontrol af økologireglerne for foder 44 - Den én-strengede pesticidkontrol 45 2

3 4.3.3.s Kontrolsystemet for plantesundhed 46 - Prioritering af plantesundhedskontrollen og fordeling af ressourcer 46 - Delegation af opgaver 47 - Uddannelse af medarbejdere 47 - Procedurer for opgaver vedrørende plantesundhed 48 - Strukturen for det nationale overvågningsprogram t Koordinering af kontrolaktiviteterne på tværs af kontrolsystemerne og mellem de ansvarlige myndigheder Beredskabsplaner og gensidig bistand Intern auditering Metoderne til at sikre opfyldelse af kriterierne i art 4 (2), herunder at sikre effektiv og hensigtsmæssig kontrol Tilpasning og revision af den flerårige kontrolplan 67 3

4 4.3.1 Overordnede nationale strategiske mål 2 Familie- og forbrugsministeriets og Fødevareministeriets mission er bl.a. at sikre rammerne for sunde og sikre fødevarer, trygge forbrugere og god forbrugerinformation samt at fremme et bæredygtigt grundlag for fremtidens fødevarer. Ministerierne indfrier deres visioner om at være i spidsen for fødevaresikkerhed og kvalitet ved en indsats baseret på værdierne: Åbenhed, ansvarlighed, faglighed og engagement. Ministeriernes kontrolpolitik er udarbejdet i overensstemmelse med ministeriernes missioner, visioner og værdigrundlag og opstiller rammerne for den kontrol, som planlægges og udøves af Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og Direktoratet for FødevareErhverv. Den offentlige kontrol er rettet mod virksomhedernes, jordbrugets og fiskeriets efterlevelse af lovgivningen (nationale og EU-regler). Kontrollen bidrager til mere ensartede vilkår for virksomhederne og medvirker til et mere bæredygtigt jordbrug og fiskeri. Kontrollen medvirker desuden til at hindre spredning af smitsomme plante- og husdyrsygdomme, at forbedre dyrevelfærd for produktionsdyr, samt at hæve fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Ministeriernes kontrolpolitik tydeliggør ministeriernes holdning til, hvordan borgere og virksomheder bør behandles og bidrager samtidig til en mere effektiv anvendelse af kontrolressourcerne. Ansvarsfordeling Virksomheder, fiskere og jordbrugere har ansvaret for, at reglerne kendes og overholdes. Kun virksomheder, fiskere og jordbrugere kan i det daglige sikre, at reglerne bliver fulgt. Ministerierne arbejder for at udbrede kendskabet til reglerne på en forståelig måde og kontrollerer efterlevelsen af reglerne. Egenkontrol Egenkontrollen er en synliggørelse af virksomhedernes ansvar for fødevaresikkerheden og skal hjælpe virksomheder, fiskere og jordbrugere med at overholde reglerne i øvrigt. Egenkontrollen skal dokumenteres. Den offentlige kontrol tager udgangspunkt i egenkontrollen og skal især ses som en kontrol af, om virksomhederne har procedurer, som kan sikre den daglige efterlevelse af reglerne De kompetente myndigheder, nationale referencelaboratorier og delegation af kontrolopgaver I Danmark er det navnlig Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet, der har ansvaret for kontrollen med fødevare- og foderstoflovgivningen. Derudover er følgende danske nationale myndigheder involveret i den offentlige kontrol med foderstof- og fødevarelovgivnin- 2 Hentet fra Fødevareministeriets kontrolpolitik, anno juni

5 gen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne om end i nogle tilfælde i et meget begrænset omfang: Fiskeridirektoratet og Direktoratet for Fødevareerhverv (Fødevareministeriet) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (Miljøministeriet) Lægemiddelstyrelsen (Indenrigs- og Sundhedsministeriet) SKAT (Skatteministeriet) Dyrevelfærdskontoret (Justitsministeriet) Nedenstående figur 1 illustrerer de kompetente myndigheder, der er involveret i kontrollen med foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne: 5

6 Figur 1: De danske myndigheder involveret i den offentlige kontrol med foderstof- og fødevarelovgivningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Fødevareministeriet (FVM) Familie- og Forbrugerministeriet (MINFF) Miljøministeriet Skatteministeriet Justitsministeriets dyrevelfærdskontor SKAT: - Register over importører og importerede foderstoffer, fødevarer, planter m.v. til Danmark. - Dokumentkontrol i forbindelse med import. - Behjælpelige med tilbageholdelse af særlige produkter. Lægemiddelstyrelsen - Kontrol af foderlægemiddelproducenter. - Grænseflade om kosttilkud. - Grænseflade i forhold til brug af veterinære lægemidler. Plantedirektoratet Kontrol og overvågning med regler vedr.: - foderstofproduktion og anvendelse. - planter og planteprodukters oprindelse, sundhed og kvalitet. - den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer. - den bæredygtige anvendelse af landbrugsjorden. Direktoratet for Fødevareerhverv - Opdragsgivere til KO-kontrol. Fødevarestyrelsen Kontrol og overvågning med regler vedr. fødevarer, veterinære forhold, dyrevelfærd og dyresundhed. Miljøstyrelsen Ansvar for udarbejdelse af regler på pesticidområdet. Skov- og Naturstyrelsen - Kontrol af handel med vilde dyr og planter. - Regelansvarlig for fosfor i fiskefoder. Ansvarlig for reglerne på dyrevelfærdsområdet. Fiskeridirektoratet Kontrolansvarlig for konsumfiskeri, hygiejnekontrol og industrifiskeri. 6

7 Figur 2: Kommunikationsveje mellem de relevante myndigheder: De stiplede pile mellem institutionerne illustrerer de gensidige kommunikationsveje, som både kan være skriftlige og mundtlige. For den mere præcise udmøntning af den gensidige kommunikation og koordinering henvises til afsnit t, side Fiskeridirektoratet Lægemiddelstyrelsen Justitsministeriets kontor for Dyrevelfærd Miljøstyrelsen Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet SKAT Skov- og Naturstyrelsen Direktoratet for Fødevareerhverv 7

8 Figur 3: Fødevarestyrelsens overordnede organisation Fødevarestyrelsens 3 fødevareregioner er selvstændige myndigheder under Fødevarestyrelsen og varetager Fødevarestyrelsens direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere i regionens område. Fødevareregionernes ansvarsområder og kompetencer er fastsat i Bekendtgørelsen om Fødevareregionerne. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har instruksbeføjelser i forhold til fødevareregionerne. Dette er fastsat i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Figur 4: Plantedirektoratets overordnede organisation (Figuren viser kun de sektorer i Plantedirektoratet, som indgår i den flerårige, nationale kontrolplan) Plantedirektoratet (hovedkontor i Sorgenfri) Distrikt Odense Distrikt Viborg Distrikt Odense Distrikt Roskilde Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Odense Vejen Århus Viborg Ålborg 8

9 Den centrale myndighed i Sorgenfri råder over 6 kontroludførende distrikter, som er under direkte instruktion fra Sorgenfri (se også afsnit h Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og distrikterne ) a Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets kompetenceområder Fødevarestyrelsens ansvarsområder dækker fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Fødevarestyrelsens beføjelser har hjemmel i Bekendtgørelsen om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Plantedirektoratets ansvarsområder vedrører den første, jordnære del af kæden fra jord til bord, dvs. opgaver der vedrører dyrkning af jorden og den vegetabilske del af kæden fra jord til bord. Plantedirektoratet er ansvarlig for foderkontrolsystemet og plantesundhedskontrolsystemet. Direktoratets opgaver og beføjelser er udstedt i (BEK nr. 813 af 13/07/2006): Bekendtgørelse om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser b Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets ressourcer (overordnet) Fødevarestyrelsen: Fødevarestyrelsen har knap ansatte. Der er ca. 330 ansatte i hovedkontoret i Mørkhøj. De tre fødevareregioner har ca ansatte, hvoraf omkring halvdelen er beskæftiget med kødkontrol på slagterier og kødproduktvirksomheder. Derudover er der beskæftiget timelønnede dyrlæger i kødkontrollen. 2007: finanslovens nettobevilling på 541,0 mio. kr. Fødevarestyrelsen udfører i alt ca kontrolbesøg og udtager ca prøver til laboratoriemæssige undersøgelser om året. Plantedirektoratet: Plantedirektoratet er en landsdækkende myndighed med fysisk kontrol fra 6 distriktskontorer samt forsøgsgården Lønsgård og udfører i alt ca kontrolbesøg og udtager ca prøver om året ved landbrug, gartnerier, frø- og foderstofvirksomheder. Plantedirektoratets laboratorier foretager årligt i alt ca analyser af frø og sædekorn, foderstoffer samt planter (PD s årsrapport 2005). Plantedirektoratet har i alt 419 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige sektorer, distrikter, administrative enheder og laboratorier (data fra Økonomikontoret for 2006). Centralt i Sorgenfri råder Sektor for Foder og Gødning over 47 årsværk (uden laboratoriet), i Sektor for Økologi 26 årsværk, i Sektor for Miljø 29 årsværk og Sektor for Planter og Plantesundhed råder over personale, der svarer til 17 årsværk på centralt niveau. KKE råder over 6 årsværk. I Plantedirektoratets 6 distrikter fordeler sektorernes årsværk sig på følgende vis: SFG: ca. 13 årsværk, SØK: 15 årsværk, SMJ: ca. 5 årsværk og SPP: ca. 28 årsværk. 9

10 4.3.2.c De nationale referencelaboratorier Tabel 1: Liste over nationale referencelaboratorier: Nationale referencelaboratorier Danmarks Fødevareforskning Bülowsvej København V. Tlf. (+45) Fax (+45) Den kompetente myndighed Fødevarestyrelsen Udvalgte analytiske aktiviteter Analytiske opgaver i relation til den offentlige kontrol med fødevarer i Danmark: - referencelaboratorium for mælk og mælkeprodukter. - referencelaboratorium for analyser og test af zoonoser(salmonella) - referencelaboratorium for overvågning af marine biotoxiner - Reference laboratory for monitoring the viral and bacteriological contamination of bivalve molluscs - Reference laboratory for Listeria monocytogenes - Reference laboratory for Coagulase positive Staphylococci, including Staphylococccus aureus - Reference laboratory for Escherichia coli, including Verotoxigenic E. Coli (VTEC) - Reference laboratory for Campylobacter - Reference laboratory for parasites (in particular Trichinella, Echinococcus and Anisakis) - Reference laboratory for antimicrobial resistance - Reference laboratories for residues of veterinary medicines and contaminants in food of animal origin - Reference laboratory for transmissible spongiform encephalopathies (TSEs) - Reference laboratory for genetically modified organisms (GMOs) - Reference laboratory for material intended to come into contact with foodstuffs - Reference laboratories for residues of pesticides (b) Food of animal origin and commodities with high fat content (c) Fruits and vegetables, including commodities with high water and high acid content (d) Single residue methods 10

11 Laboratoriet for Foder og Gødningsstoffer Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: (+45) Fax: (+45) Plantedirektoratet - Reference laboratory for heavy metals in feed and food - Reference laboratory for Mycotoxins in food - Reference laboratory for Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) - Reference laboratory for dioxins and PCBs in feed and food - Reference laboratory for classical swine fever - Reference laboratory for African horse sickness - Reference laboratory for avian influenza - Reference laboratory for Newcastle disease - Reference laboratory for swine vesicular disease - Reference laboratory for fish diseases - Reference laboratory for bivalve mollusc diseases - Reference laboratory for monitoring the effectiveness of rabies vaccination - Reference laboratory for bluetongue - Reference laboratory for African swine fever - Reference laboratory for zootechnics - Reference laboratory for foot-and-mouth disease - Reference laboratory for Brucellosis - Analyse af foder og gødning i forbindelse med gældende lovgivning. - Nationalt Reference Laboratorium for: - analyser af zoonoser (salmonella) - animalsk protein i foderstoffer - tilsætningsstoffer til brug i dyrefoder - GMO - pesticidrester - foderkorn og andre foderstoffer - tungmetaller i foder - dioxin og PCB i foder - Mykotoksiner i foder d Hvordan det sikres, at de nationale referencelaboratorier lever op til deres ansvar Danmarks Fødevareforskning (DFVF): Den formelle uddelegering af referencelaboratorieopgaverne sker ved en samarbejdsaftale underskrevet af såvel Fødevarestyrelsen som Danmarks Fødevareforskning. Samarbejds- 11

12 aftalen fastlægger karakter og omfang af de opgaver, der skal løses af Danmarks Fødevareforskning under Fødevarestyrelsens ansvar. Opfølgning og auditering af opgavevaretagelsen sker via kvartalsvise indberetninger på relevante områder samt opfølgende møder mellem forskningschefer og kontoret for kontrolstyring (link til aftale indsættes senere). Med udgangen af 2006 er der med Danmarks Fødevareforskning indgået aftale om varetagelse af referencelaboratoriefunktionen for de kemiske analyser, der udføres i henhold til kontrolforordningen. For så vidt angår det mikrobiologiske område er der indgået aftale om varetagelse af referencelaboratorieopgaven for Salmonella, VTEC og antibiotika resistensbestemmelse. Placeringen af referencelaboratorieopgaven for øvrige analyseparametre og områder er under forhandling med Danmarks Fødevareforskning. Samarbejdet mellem DFVF og DTU er beskrevet i brev af 12. december Laboratoriet for Foder- og Gødningsstoffer: Laboratoriet er administrativt en del af SFG og dermed tæt knyttet til den kompetente myndighed. Ved ugentlige ledelsesmøder i sektoren planlægges og følges op på aktiviteter og indsatsområder for gennemførelse af den vedtagne kontrol; herunder laboratorieaktiviteter. Laboratoriet har et tæt samarbejde med de udnævnte CRL (Community Reference Laboratories), således at Kommissionens ønsker og krav til metoder og laboratorier er velkendt. Samarbejdet med de nationale laboratorier (se også afsnit l), der udfører analyser af foder, sker dels gennem Plantedirektoratets Metodeudvalg, der mødes jævnligt og sikrer, at der er velegnede metoder til at udføre analyser af foder, og dels gennem en etableret autorisationsordning, der sikrer, at de deltagende laboratorier arbejder med den nødvendige kvalitetssikring og dokumentation e Laboratoriernes kvalitetsstyringssystemer: Danmarks Fødevareforskning: Kvaliteten af de analyser, der i øjeblikket varetages af referencelaboratorierne ved Danmarks Fødevareforskning, sikres ved, at disse udføres som akkrediteret prøvning i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025:2000. Som led i denne kvalitetssikring er referencelaboratoriet forpligtet til jævnligt at deltage i præstationsprøvninger udbudt af relevante EU-referencelaboratorier samt FAPAS på det kemiske område og Livsmedelsverket på det mikrobiologiske område. Laboratoriet for Foder og Gødningsstoffer har udarbejdet et kvalitetsstyringssystem, som beskriver og dokumenterer arbejdsgange i laboratoriet. Laboratoriet er akkrediteret af DANAK til alle rutineanalyser. Kvalitetssikringssystemet og derved kvalitetshåndbogen er udarbejdet således, at systemet er akkrediteret efter retningslinierne i DS/EN ISO/IEC 17025: f Planlægning af præstationsprøvninger Danmarks Fødevareforskning: Laboratorier, der er udpeget til at forestå analytiske opgaver i relation til den offentlige kontrol med fødevarer i Danmark, skal som minimum deltage i de præstationsprøvninger, der 12

13 på det kemiske område udbydes af Food Analysis Performance Scheme (FAPAS), MAFF, England, og på det mikrobiologiske område af Biologiska Enheten, Livsmedelsverket, Sverige. Analyseparametre og frekvens er afhængig af udbyder, men som udgangspunkt skal hvert parameter underkastets præstationsprøvning én gang årligt. Laboratoriet for Foder- og Gødningsstoffer: Udover deltagelse i de nationale præstationsprøvninger, der afholdes i forbindelse med autorisationsordninger, er der krav om, at de deltagende laboratorier kan dokumentere deres kvalitetssikring gennem deltagelse i nationale og/eller internationale præstationsprøvninger. 13

14 4.3.2.g Uddelegerede kontrolopgaver Tabel 2: Delegation af kontrolopgaver til kontrolorganer Den ansvarlige kompetente myndighed Kontrolorgan Uddelegerede kontrolopgaver Fødevarestyrelsen Overholdelse af de retslige krav til delegationen BEK nr 227 af 01/04/2005 Fiskeridirektoratet Hygiejnekontrol af fisk på visse fiskefartøjer Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver til Fiskeridirektoratet. Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet Plantedirektoratet Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet fører kontrol med alle primærproducenter i forhold til at efterse disses GMP- baserede egenkontrolsystemer (FHF), herunder: - at træffe afgørelser, offentliggøre kontrolresultater, - at udstede administrative bødeforlæg og at opkræve betaling. FVST kontrollerer virksomheder for bi/restprodukter, som påkrævet i Foderhygiejneforordningen (183/2005). 1) Kontrol med overholdelse af artikel 6 og 7 og med bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne. 2) Afgørelser, herunder påbud og forbud. 3) Adgang uden retskendelse, der er nødvendig for varetagelsen af kontrollen og tilsynet. 4) Fastsættelse af straf med bøde. 5) Tilkendegivelse af, at en sag kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af bødeforelæg. 6) Offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater. 7) Opkrævning af betaling for kontrol. Miljøstyrelsen Plantedirektoratet Plantedirektoratet har fået delegeret kontrolkompetencen til eftersyn og kontrol samt kontrol med: Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver til Plantedirektoratet BEK. nr. 799 af 13/07/2006 Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver til Fødevarestyrelsen BEK. nr. 812 af 13/07/ april 2006 trådte ændringsbekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2006 om 14

15 Justitsministeriet Den ansvarlige kompetente myndighed Fødevarestyrelsen Kontrol af hygiejne og mærkning på engrosvirksomheder, der sorterer/pakker frisk frugt og grønt beliggende på primærbedrifter Kontrol af hygiejne på grovvarevirksomheder, der også har fødevareaktiviteter Fødevarestyrelsen - opbevaring - besiddelse - anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på jordbrug. - træffe afgørelser, der ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. ændring af bkg. om bekæmpelsesmidler i kraft. Fødevarestyrelsen Dyreværnsbestemmelser Bekendtgørelse af dyreværnsloven Planlagt fremtidigt kontrolorgan Plantedirektoratet Plantedirektoratet Planlagte uddelegerede kontrolopgaver Forår 2007 Forår 2007 Tidsplan 15

16 Afsnit Organisering og styring af den offentlige kontrol a Fødevarestyrelsen: Den kompetente myndighed for fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed Fødevarestyrelsen er en offentlig myndighed under Familie- og Forbrugerministeriet og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af tre fødevareregioner og deres kontrolafdelinger og beredskabscentre. Fødevareregionerne tager sig desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. Der er ca. 330 årsværk i Fødevarestyrelsen i Mørkhøj. I de tre fødevareregioner er der ca årsværk, heraf er mere end 700 årsværk tilknyttet kødkontrollen på slagterier og kødproduktvirksomheder. Den mere detaljerede beskrivelse af styrelsen opgaver er beskrevet i disse to bekendtgørelser: Bekendtgørelsen om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelsen om fødevareregionerne b Fødevarestyrelsens hovedkontors organisering Figur 5: Fødevarestyrelsens hovedkontors organisering 16

17 I systemet er der følgende særlige enheder: - Medicinrejseholdet (hører organisatorisk til i 5. kontor i Mørkhøj og er fysisk placeret i kontrolafdelingen i Ålborg) - Dyrevelfærdsrejseholdet (hører organisatorisk til i 6. kontor i Mørkhøj og er fysisk placeret i kontrolafdelingen i Herning) - Kosttilskudsenheden (er en del af det regionale kontrolsystem og er fysisk placeret i kontrolafdelingen i Rødovre) Fødevarekontrollens rejsehold (er en del af det regionale kontrolsystem og er fysisk placeret i Fødevareregion Øst, kontrolafdelingen i Rødovre). Fødevarekontrollens rejsehold er oprettet som led i regeringens nul-toleranceplan på fødevareområdet. Det er en specialenhed på 6 medarbejdere med baggrund i politi, skattevæsen, fødevarekontrol og revisionsvirksomhed. Rejseholdets opgave er som assistance til kontrolafdelingerne og at lave en dybdegående kontrol i udvalgte fødevarevirksomheder med fokus på regnskaber og papirer. Målet er at opklare svindel i fødevarebranchen. 17

18 4.3.3.c De 3 fødevareregioner Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af tre fødevareregioner. Fødevareregionerne tager sig desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. De tre fødevareregioner består af et sekretariat, et beredskabscenter og et laboratorium samt 2-4 kontrolafdelinger. Figur 6: Organisationsdiagram for en fødevareregion d Kommunikationsveje mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscenter Kommunikationen mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscentre foregår over , intranet og personlige møder. Som hovedregel sendes al instruktion ud fra Mørkhøj til regionernes e-postkasser med kopi til kontrolafdelingerne og beredskabscentrene. Information lægges også på styrelsens intranet. Derudover foregår kommunikationen som beskrevet under punkt q e Fødevarestyrelsens ressourcer Der anvendes ca årsværk til det praktiske kontrolarbejde. Ved kontrolbesøg, hvor der skrives digitale kontrolrapporter, medbringer de tilsynsførende en bærbar pc, en printer og en mobiltelefon. Inden kontrolbesøget planlægger den tilsynsførende, via et elektronisk planlægningsværktøj, hvilke virksomheder der skal besøges, og opretter automatisk de sager og akter, der skal bruges ved efterfølgende registrering af kontrolrapporter og data. Oplysningerne synkroniseres over på den bærbare pc. På kontrolbesøget udfyldes kontrolrapporten på pc en, og der udskrives en kontrolrapport til virksomheden. Den tilsynsførende synkroniserer data fra den bærbare pc over i Fødevarestyrelsens database efter afsluttet kontrolbesøg, og resultatet af kontrollen er således journaliseret i ScanJour. Der skrives digitale kontrolrapporter på fødevareområdet. På det veterinære område journaliseres de håndskrevne rapporter i ScanJour. 18

19 4.3.3.f Fødevarestyrelsens laboratorier (udover det nationale referencelaboratorium) Fødevarestyrelsen råder over 3 regionale laboratorier til undersøgelse af fødevarer. Alle 3 laboratorier udfører mikrobiologiske undersøgelser, og 2 af de 3 laboratorier udfører tillige kemiske undersøgelser. Der er beskæftiget 60 og 91 årsværk på henholdsvis de mikrobiologiske og kemiske laboratorier. Fødevarestyrelsen udpeger derudover de laboratorier, der udfører kemiske og mikrobiologiske undersøgelser til brug for den offentlige kontrol af fødevarer. Alle udpegede laboratorier skal udføre disse undersøgelser som akkrediteret prøvning i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025:2005. Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. Anvendes andre laboratorier end Fødevarestyrelsens egne laboratorier, sikres overholdelse af kvalitetskravene ved indgåelse af kontrakt med det pågældende laboratorium g Plantedirektoratet: Den kompetente myndighed for Foder og Plantesundhed Plantedirektoratet er en offentlig myndighed under Fødevareministeriet og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Det er Plantedirektoratets opgave at skabe rammerne for: fodersikkerhed kvalitet, sundhed og sikkerhed i landbrugets og gartneriets vegetabilske produktion bæredygtig anvendelse af jorden et statsgaranteret økologimærke korrekt grundlag for udbetalingen af EU's landbrugsstøtte et udviklingsorienteret erhverv inden for planter, frø, foder og økologi et højt myndighedsberedskab og en politikforberedelse på forkant på Plantedirektoratets virksomhedsområde h Plantedirektoratets organisering Plantedirektoratet består af 6 faglige sektorer med tilhørende laboratorier. Sektorernes arbejdsområder er: Foder- og Gødningsstoffer (SFG) Frø og Sædekorn (SFS) Planter og Plantesundhed (SPP) Miljø (SMJ) EU-kontrol (SEU) Økologi (SØK) Kontrolkoordineringsenheden (KKE) har til formål at koordinere kontrolarbejdet mellem Plantedirektoratets sektorer og distrikter. 19

20 Figur 7: Plantedirektoratets organisering i Sorgenfri (Figuren viser kun de sektorer i Plantedirektoratet, som indgår i den flerårige, nationale kontrolplan) Plantedirektoratet, Sorgenfri Sektor for Foder og Gødning Sektor for Økologi Sektor for Planter og Plantesundhed Sektor for Miljø Kontrolkoordineringsenheden Kun SFG, SØK, SMJ og SPP er involveret i den flerårige, nationale kontrolplan. Derudover er Kontrolkoordineringsenheden (KKE) også involveret i den flerårige, nationale kontrolplan. Dog er KKE s rolle koncentreret om koordineringsaspektet mellem de forskellige kontroller, mens de faglige beskrivelser af kontrolområderne påhviler sektorerne selv. Plantedirektoratet har med Fødevareministeriets departement en kontrakt, som overordnet sætter mål og resultatkrav for en flerårig periode. Kontrakten fornys løbende: Plantedirektoratets resultatkontrakt SFG Sektor for Foder og Gødning er den kompetente myndighed på foderområdet SFG s opgaver og ansvarsområder: Udfører i samarbejde med Plantedirektoratets distrikter kontrol af foder, gødning og jordforbedringsmidler Planlægger den risikobaserede kontrol med foderstoffer på virksomheder, landbrug og akvakultur Deltager i det europæiske varslingssystem Rapid Alert Udsteder certifikater Fører kontrol med foderstofimportører Registrerer og godkender foderstofvirksomheder, herunder landbrug Auditerer kvalitetsstyringssystemer på foderstofvirksomheder, herunder landbrug SPP - Sektor for Planter og Plantesundhed Sektor for Planter og Plantesundhed (SPP) er den danske nationale myndighed (NPPO i IPPC s sprogbrug). SPP er ansvarlig for udarbejdelse af love og bekendtgørelser for den officielle nationale plantesundhedskontrol, opbygning og administration af de officielle plantesundhedstiltag etablering og gennemførelse af kontrolmetoder og procedurer herunder 20

21 o plantesundhedskontrol af alt plantemateriale omfattet af EU s regelsæt, o plantesundhedskontrol ved EU s ydre grænse, o kontrol med planteskadegørere hos planteproducenter og plantehandlende, o nationale overvågningsprogrammer for udvalgte planteskadegørere både hos producenter og andre steder, o fastlæggelsen af områder, som er frie for specifikke planteskadegørere, eller hvor der er næsten frihed for disse planteskadegørere i produktionen, og o kontrol og udstedelse af plantesundhedsattester for partier af planter og plantemateriale beregnet til eksport til tredjelande. SØK - Sektor for Økologi er ansvarlig for økologi-autoriserede jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Tildeler jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder økologisk autorisation, der giver tilladelse til brug af det økologiske Ø-mærke og EU s økologimærke på bedriftens/virksomhedens produkter. Kontrol af økologiske bedrifters primærproduktion. Kontrol af forsyningsvirksomheder, der leverer økologiske driftsmidler, som f. eks. såsæd, markfrø, planter, foder, vækstmedier og gødningsstoffer til de økologiske bedrifter. Behandler dispensationsansøgninger i forhold til økologireglerne for jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Sanktionerer ved overtrædelse af økologireglerne bl.a. med indskærpelser eller bøder, evt. inddragelse af autorisation. Udsteder certifikater til eksport af økologiske produkter. Administrerer den økologiske frødatabase. Kontrollerer import af økologisk foder, såsæd m.v. Udfører krydskontrol for Fødevarestyrelsen. SMJ - Sektor for Miljø er ansvarlig for kontrollen med pesticider i jordbruget. Planlægger og udfører i samarbejde med Plantedirektoratets distrikter kontrollen i den én-strengede pesticidkontrol Sanktionerer ved overtrædelser konstateret ifm. den én-strengede pesticidkontrol Regelansvarlig for lov nr. 266 af 6. maj 1993 samt bkg. nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Eftersyn af sprøjteudstyr i Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og distrikterne Plantedirektoratet i Sorgenfri planlægger og fastlægger det faglige indhold i kontrollerne (sektorerne) og har ansvaret for koordinering og prioritering af kontrolopgaverne i de 6 kontroludøvende distrikter og jordbrugsafdelinger. Det er endvidere Sorgenfri, der yder distrikterne vejledning om tolkning af reglerne og faglig hjælp. Sektorerne i Sorgenfri foretager mindst én gang årligt et besøg i hvert distrikt. Besøget er et redskab for begge parter til at medvirke til en ensartet kontrolindsats på landsplan. 21

22 Distriktslederne er ansvarlige for at udføre de konkrete kontrolprogrammer, som sektorerne i Sorgenfri har planlagt samen med KKE. KKE og sektorerne i Sorgenfri udarbejder kompetenceprofiler for kontrolpersonale og gennemfører i dialog med distrikterne årlige efteruddannelsesprogrammer for kontrolpersonalet. Sektorerne udarbejder ligeledes i samarbejde med KKE hvert år en udførlig kontrolinstruks. Distrikterne er ansvarlige for at foretage løbende tilbagemelding til Sorgenfri, hvis de overordnede prioriteringer af kontrollen ikke er hensigtsmæssige, eller hvis der opstår nye problemstillinger j Kommunikationsveje mellem sektorerne i Sorgenfri og distrikterne Sektorerne i Sorgenfri er direkte i kontakt med distrikterne i forbindelse med udførelsen af kontrolopgaver. Tekniske detaljer kommunikeres direkte fra Plantedirektoratets hovedkontor i Sorgenfri. Derudover kommunikeres vigtige meddelelser mellem Sorgenfri og distrikterne via DI-meddelelser, som indeholder information og retningslinjer til kontrollørerne. Kontrollørerne mødes regelmæssigt med personalet i Sorgenfri for at udveksle erfaringer. Disse møder er institutionaliseret i de såkaldte ERFA-grupper. Når det er nødvendigt og i hvert fald mindst én gang om året afholdes et instruktionsmøde for alle kontrollører i distrikterne (se også afsnit under uddannelse af personale, der udfører offentlig kontrol) k Plantedirektoratets ressourcer Plantedirektoratet råder samlet over ca. 419 årsværk (se i øvrigt afsnit b De centrale myndigheders ressourcer (overordnet). Plantedirektoratet råder over 6 kontroludførende distrikter. IT-ressourcer Plantedirektoratet har i løbet af 2006 sammen med distrikterne indført det elektroniske sagsbehandlingssystem VAKS (Videndeling-Administration-Kontrol-Sagsbehandling), som er baseret på udelukkende elektronisk dokumenthåndtering. Det er et krydsfunktionelt system, der binder alle processer sammen i et elektronisk netværk. Kontrolrapporter fra distrikterne overføres elektronisk til Plantedirektoratet, der viderebehandler dem. Rapporter kan også udskrives direkte, hvis der ikke er bemærkninger til kontrolresultatet. Det er en følge af regeringens udspil om forenkling af processer på det offentlige område med omlægning til elektronisk sagsbehandling. På laboratoriesiden indføres der ligeledes et nyt IT-system: Laboratorierne i Plantedirektoratet indfører gradvist det nye LIMS. Systemet afløser et ældre krydsfunktionelt IT system, der registrerer prøver og kan udskrive prøverapporter. LIMS dækker samtlige laboratorier i Plantedirektoratet l Plantedirektoratets laboratorier (andre end nationale referencelaboratorier) Plantedirektoratets Laboratorium for Foder og Gødning er udpeget som Nationalt Referencelaboratorium indenfor analyser af foderstoffer samt som officielt laboratorium for at udføre analyser i forbindelse med den officielle kontrol af foder. Laboratoriet udfører stort set alle former for kemiske analyser. I alt er der beskæftiget 35 medarbejdere heraf 8 AC. Hvor det findes hensigtsmæssigt, udpeges eksterne laboratorier til at udføre en eller flere 22

23 analyser. Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted er således udpeget officielt laboratorium til udførelse af analyser af PCB og dioxin, mens officielle laboratorier i Tyskland og Holland anvendes til analyse af diverse tilsætningsstoffer. Kravet til de udpegede laboratorier afpasses analysernes formål. Som udgangspunkt stilles krav på linie med kravene i ISO 17025:2005. Derudover råder Plantedirektoratet over et diagnostisk laboratorium med speciale i planteskadegørere (Laboratorium for Diagnostik i Planter, Frø og Foder). Der er ikke et krav fra EU om, at analyser for planteskadegørere skal være nationale referencelaboratorier. De forskellige kontrolsystemer q Kontrolsystemet for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevarer Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning dækker områderne: fødevarekontrol, kontrol med dyresundhed og kontrol med dyrevelfærd. Der er vedhæftet lister over gældende mere detaljerede vejledninger, cirkulærer, skrivelser m.m., der instruerer regionerne om kontrolarbejdet inden for områderne fødevarekontrol, kontrol med dyrevelfærd og dyresundhed (link indsættes senere). Kontrolmetoder: Kontrolmetoder på fødevareområdet Audit Kontrolbesøg gennemføres hovedsageligt som audit for at understrege, at kontrollen gennemføres med udgangspunkt i virksomhedens egenkontrolprogram og resultater. Ud over audit findes andre kontrolmetoder og værktøjer defineret i kontrolforordningerne. Fødevaremyndighederne gør brug af disse metoder og værktøjer for at gennemføre en effektiv kontrol, f.eks. tilsyn, verifikation og fysisk kontrol. Ved kontrolbesøgene vil disse kontrolværktøjer også blive anvendt som supplement til audit. Kontrol ved tilsyn(fysisk kontrol): Autorisations- og registreringsbesøg Fysisk kontrol Kontrol af enkelt områder i forbindelse med f.eks. import. Kontrolkampagner Projekter/kampagner kan være regionalt styret eller centralt styret. Alle projekter/kampagner skal være beskrevet efter fastsatte retningslinier 23

24 Prøveudtagning, analyser og verifikation: Alle prøver udtages i projekter. Også rutineprøver udtages i projekter. Der udtages kemiske prøver og mikrobiologiske prøver. Til alle projekter anvendes en projektskabelon, der ligger på Intranettet, hvor alle de beskrevne projekter også findes. Som et led i audit på en virksomhed udtages prøver som et led i verifikationen af virksomhedernes egenkontrol. Mørkhøj har valgt at styre dette ved at udarbejde vejledninger, projektskabeloner og skabeloner for evaluering af projekterne, samt en oversigt over kontrolemner, der er egnet til denne type af kontrol. Rejsehold og særlige enheder: Kontrollen i de særlige enheder foregår med særlig fokus på bestemte problemstillinger og en dybdegående kontrol inden for et afgrænset område. Enhederne er nævnt i punkt b Kontrol med dyrevelfærd Kontrollen udføres hovedsageligt som tilsyn. Kontrol med dyresundhed Kontrollen udføres hovedsageligt som overvågning og suppleres med udtagning af prøver og tilsynsbesøg. Kontrolmetoder er beskrevet i: - Kontrolfrekvensvejledningen - Kontrolvejledningen - Specifikke vejledninger til forskellige kontrolemner, f.eks. hygiejnevejledningen, autorisationsvejledningen, egenkontrolvejledningen, der er nogle af de største. Kontrolprioriteter, ressourcefordeling og risikovurdering Fødevarestyrelsen har et system til risikovurdering og behovsorientering af audit i fødevarevirksomheder. Vejledningens formål er at sikre, at fødevareregionerne følger ensartede principper for fastsættelsen af det årlige antal kontrolbesøg gennemført som audit i fødevarevirksomheder, der er autoriserede, registrerede eller har registrerede aktiviteter i henhold til Autorisationsbekendtgørelsen. Vejledningen opdateres hvert år forud for årsskiftet og er en vigtig del af Fødevarestyrelsen aktive del af den nationale kontrolplan. 24

25 Vejledningen omfatter vejledende frekvenser for kontrolbesøg gennemført som audit. Frekvenserne er fordelt på brancher af fødevarevirksomheder (bilag 1) fastsættelse af frekvens for kontrolbesøg gennemført som audit i den enkelte engrosvirksomhed med behandling (bilag 2) vejledning om kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder (bilag 3) beskyttelse af dyr under transport beskyttelse af dyr til landbrugsformål dyreværnsmæssige forhold i forbindelse med slagtning og aflivning af dyr Virksomheder i Grønland er ikke omfattet af vejledningen. De fastlagte vejledende frekvenser for kontrolbesøg, hvor der skal gennemføres audit i de forskellige brancher af fødevarevirksomheder medvirker til at sikre ensartet praksis for antallet af audit på landsplan. Velfærdskontrol i besætninger med landbrugsdyr og heste I henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 2003 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål, kontrollerer Fødevarestyrelsen 5% af besætninger, der huser 10 eller flere af følgende dyrearter: svin, kvæg, får, geder, heste, pelsdyr, høns, slagtekyllinger, ænder, kalkuner og gæs. Besætningerne udpeges dels efter formodede risikoparametre og dels tilfældigt, således at de valgte risikoparametre kan evalueres årligt. Kontrollen integreres så vidt muligt med anden kontrol. Får og geder I henhold til Kommissionens forordning (EF) Nr. 1505/2006 af 11. oktober 2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår mindstekrav til kontrollen i forbindelse med identifikation og registrering af får og geder udvælger Fødevarestyrelsen hvert år minimum 3% af de danske fåre- og gedebesætninger indeholdende minimum 5% af den samlede danske fåre- og gedepopulation til kontrol på baggrund af en risikoanalyse. Risikokriterierne vælges ud fra en analyse af indberetninger fra producenterne til CHR, således at producenter med risikoadfærd udvælges til kontrol. Risikoanalysen justeres årligt på baggrund af resultaterne af sidste års kontrol, og fejlprocenten vurderes løbende med henblik på, om kontrolfrekvensen skal øges. Der fremsendes årligt en rapport til Kommissionen med forløbet af den udførte kontrol. Kontrol med skiftende lovgivningsområder: Fødevarestyrelsen har udarbejdet et princip om, at der er tre lovgivningsområder, der altid skal kontrolleres på et kontrolbesøg. Hygiejne, egenkontrol og ophængning af kontrolrapport. Derudover skal der vælges et 4. område, kaldet den 4-pind. Aktuelle kontrolplaner for 2007 fremgår af: Kontrolfrekvensvejledningen

26 Erfaringer med kontrolfrekvensvejledningen udveksles på chefmøder og i diverse ERFAgrupper. Supervision og verifikation af planlagte arrangementer inkl. afrapporteringssystemer. Overordnet foregår styringen således. Fødevarestyrelsen indgår hvert år en resultatkontrakt med Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender. Kontrakten omfatter, jf. Finansministeriets koncepter for resultatkontrakter i statslige styrelser, konkrete mål for de vigtigste faglige opgaver, som styrelsen skal løse i løbet af året De vigtigste mål- og resultatkrav i styrelsens resultatkontrakt vedrører audit- og tilsynsaktiviteten. Resultatkontrakten er den aktive del af Fødevarestyrelsens nationale kontrolplan. Resultatkontrakten fornys hvert år. I resultatkontrakten er der angivet antal audit, der skal udføres fordelt på kategorier af fødevarevirksomheder og antal tilsyn med dyrevelfærd fordelt på forskellige slags besætninger. Den samlede resultatkontrakt, som indgås med ministeriet for hele styrelsen, bliver nedbrudt i regionale resultatkontrakter mellem den centrale styrelse og hver af fødevareregionerne. Disse kontrakter indgås også hvert år. Resultatkontrakterne mellem den centrale styrelse og fødevareregionerne indeholder de samme mål for antal audit og tilsyn, som findes i den centrale resultatkontrakt med ministeriet. Men derudover indeholder de regionale resultatkontrakter også en række mål- og resultatkrav vedrørende kvaliteten af audit- og tilsynsarbejdet. Controllerenheden står for opfølgning og styring internt i Fødevarestyrelsen af styrelsens mål- og resultatstyring i form af kontraktstyring. Til brug herfor udarbejdes kvartalsrapporter, der forelægges styrelsens koncernledelse (direktion + regionschefer) og tilsendes ministeriet, som der holdes et opfølgende møde med ved slutningen af hvert kvartal (kvartalsmøde). Den endelige afrapportering af resultatkontrakten ved årets afslutning sker i en årsrapport, der udarbejdes efter et fast koncept fra Finansministeriet for statslige styrelser. Controllerenheden refererer direkte til Fødevarestyrelsens direktør. Kravene i resultatkontrakten udgør sammen med de planer, der er nævnt under punkt q, kontrolplanerne for et aktuelt år. Kvartalsindberetninger: Der indkaldes indberetninger fra kontrolafdelingerne. På intranettet findes en beskrivelse af indberetninger fra kontrolafdelingerne til Mørkhøj og fra Mørkhøj til EU. Af beskrivelsen fremgår bl.a. navn på indberetningen, hvad den anvendes til, hvor ofte der skal indberettes, og hvem der er ansvarlig. 26

27 Specifikke kontrolplaner/kampagner: Der planlægges hvert år centralt koordinerede projekter. Projekterne kan være med eller uden analyser, og de kan have formålene kontrol, overvågning og kortlægning. I kontrolvejledningen er principperne for centralt koordinerede projekter beskrevet. Der er udarbejdet procedurer for sagsgangen i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de centralt koordinerede projekter. Procedurerne findes på intranettet De årlige planer og projektbeskrivelser findes også på intranettet. Ved kontrolbesøg i detailforretninger skal bl.a. lovgivningsområderne hygiejne og egenkontrol altid kontrolleres. For at sikre, at alle lovgivningsområder kontrolleres i detailleddet over en 3-årig periode, udarbejdes der planer for kontrollen, og der udarbejdes projektbeskrivelser. Der er beskrevet procedurer for planlægning og evaluering. Materialet findes på intranettet Chefmøder: Direktionsmøder: Direktionen består af Fødevarestyrelsens direktør, vicedirektøren for fødevareområdet, vicedirektøren for levende dyr og vicedirektøren for det administrative område. Direktionen mødes én fast dag om ugen. Direktionen er ansvarlig for styrelsens samlede virksomhed og udvikling, herunder at sikre en samordnet opgavevaretagelse i hele styrelsen årlige hovedmål og indsatsområder for Fødevarestyrelsen at der udarbejdes strategier og øvrige udviklingsorienterede projekter at der sker en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne på baggrund af en samlet prioritering af styrelsens opgavevaretagelse at der sker den fornødne uddelegering af kompetence og ansvar til det underliggende ledelsesniveau samt medarbejdere Direktionen træffer overordnede beslutninger vedrørende planlægning, gennemførelse og opfølgning. Direktionsmøderne forberedes af et direktionssekretariat. Beslutningsoplæg leveres af kontorer i Mørkhøj. Koncernledelsesmøder: Koncernledelsen består af direktionen og de tre regionschefer. Fødevarestyrelsens koncernledelse mødes hver anden mandag. Koncernledelsen involveres i emner vedrørende samordnet opgavevaretagelse i styrelsen, årlige mål og indsatsområder, udarbejdelse af strategier og øvrige udviklingsorienterede projekter. Koncernledelsesmøderne forberedes af et direktionssekretariat. Beslutningsoplæg leveres af kontorer i Mørkhøj. Fagchefmøder: Chefer og souschefer fra alle faglige kontorer i Mørkhøj, Fødevarestyrelsen, kommunikationssekretariatet og internationalt kontor mødes én fast dag om ugen til gensidig udveksling af information og generel faglig koordinering. Møderne forberedes af direktionssekretariatet. Administrative chefgruppe: Chefer og souschefer fra alle administrative kontorer i Mørkhøj, Fødevarestyrelsen, mødes én fast dag om ugen til gensidig udveksling af information og generel koordinering. Møderne forberedes af direktionssekretariatet. 27

28 Beredskabs- og kontrolchefmøder: Alle kontrolchefer og cheferne for relevante kontorer mødes en gang om måneden til udveksling af information, generel koordinering og drøftelse af faglige spørgsmål med relation til offentlig kontrol og beredskab. ERFA-grupper: ERFA-grupper er det forum, hvor kontrolafdelingerne drøfter kontroltekniske og faglige emner for kontrolarbejdet. Der deltager foruden repræsentanter fra kontrolafdelingerne også repræsentanter fra de faglige kontorer i Mørkhøj. For at styre det mere kontroltekniske og kontrolprincipper i praksis, er det en person fra kontrolstyringskontoret, der er sekretær i ERFA-grupperne. Projektorganisation: Intern styring og koordinering af faglige områder sker bl.a. i Fødevarestyrelsens projektorganisation. Næsten alle i de faglige kontorer i Mørkhøj har fået kurser i at være projektmedarbejdere eller projektledere. Der eksisterer et antal projekt- og koordinationsgrupper. Disse grupper har et kommissorium og er styrende på deres område. Supervision af regionerne: Mørkhøj foretager løbende supervision af regionerne. Ved supervision undersøger og sikrer det centrale niveau, at de interne retningslinier følges. Supervisionen foregår på enkeltområder ved overvågning og vejledning af regionernes arbejde. Én gang om året foretager Mørkhøj supervisionsbesøg i regionerne. På disse besøg gennemgås en række spørgsmål, der undersøger, om regionerne følger de interne retningslinier samt har deres ansvarsområder under styring. Der skrives rapport over resultaterne af supervisionsbesøgene, og der foretages efterfølgende en opfølgning på disse resultater. Disse dokumenter lægges på styrelsens Intranet. Der lægges en samlet supervisionsrapport på styrelsens hjemmeside. Kvalitetsstyring i regionerne: Fødevarestyrelsen har udarbejdet en kvalitetsstrategi, der skal sikre, at det kontrolarbejde, der udføres af kontrolafdelingerne, løbende er under kvalitetsmæssig vurdering. Nedenstående er en kort gennemgang af de enkelte kontrolområder i Fødevarestyrelsen. Efter beskrivelsen af det enkelte kontrolområde er beskrevet de aktuelle kontrolplaner for det aktuelle kalenderår. Sammen med dette punkt udgør planerne, sammen med kravene i resultatkontrakterne, Fødevarestyrelsens aktive del af den flerårlig nationale kontrolplan. 28

29 Kontrol af dyrevelfærd Justitsministeriet er ansvarlig for lovgivningen vedrørende dyrevelfærd, mens Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne forestår kontrollen, både i besætninger, under transport, samt på slagterier, samlesteder og markeder. Velfærdskontrollen omfatter såvel nationale regler, som Kommissionens direktiver: 91/630/EØF (svin), 91/629/EØF (kalve) og 1999/74/EØF (høner). Resultater af velfærdskontrollen vedrørende æglæggere, kalve og svin indberettes årligt til Justitsministeriet. Justitsministeriet indberetter kontrolresultaterne hvert 2. år til EU, jf. Rådets direktiv 98/58/EF. Velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr. Grundlaget for transportkontrollen er Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november Kontrollen med bestemmelsernes overholdelse er delegeret ud dels til politiet dels til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for autorisation af transportvirksomheder, der transporterer hvirveldyr i kommercielt øjemed over længere afstande end 50 km. Fødevareregionerne kontrollerer og godkender ruteplaner for udførselstransporter, når transporten er af mere end 8 timers varighed og vedrører dyrearterne: Kvæg, får, svin, geder og heste. I besætningerne kontrolleres kvæg, får, geder og svin for transportegnethed indenfor 24 timer forud for udførsel. Øvrige dyr, der kræver sundhedscertifikat, kontrolleres indenfor 48 timer forud for udførsel. På samlesteder og slagterier kontrollerer embedsdyrlæger tillige dyrene for transportegnethed, når de ankommer. På slagterier foretages denne kontrol indenfor 24 timer efter dyrenes ankomst, hovedparten kontrolleres ved aflæsningen i forbindelse med ankomsten. Fødevareregionerne gennemfører, foruden tilfældig stikprøvekontrol af køretøjer, årligt mindst 250 risikobaserede stikprøvekontroller ved afgang fra besætninger, markeder og samlesteder. Kontrollen foretages af indladningsforhold (håndtering af dyrene, pladskrav, transportmidlernes indretning og ledsagedokumenter). Kontrollen kan være rettet mod alle elementerne eller typisk i kampagneform. Fødevarestyrelsen videregiver resultater af transportkontrollen til Justitsministeriet, der årligt rapporterer til EU. Slagterier: På slagterier fører Fødevarestyrelsen kontrol med velfærd i relation til opstaldning, fremdrivning, bedøvelse og aflivning af dyr. Kontrollen udføres efter de dyreværnsmæssige bestemmelser forankret i Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december Aktuelle kontrolplaner for 2007 fremgår af: Plan for velfærdskontrollen (Kontrolstrategi link indsættes senere) Kontrolfrekvensvejledning, bilag 4 (link indsættes senere) Plan for velfærdskontrollen Plan for velfærdskontrollen (kontrolfrekvensvejledning, bilag 3). Resultatkontrakten 29