Unge-Teamet. Venner? hvem er jeg? stoffer? ner. Morten Sophus Clausen. en institution under

Transkript

1 Venner? hvem er jeg? stoffer? ner Morten Sophus Clausen

2 Brug af tegning sammen med den unge.

3 Stofedukation - at undervise den unge i emner, der er relateret til den unges rusmiddelbrug

4 Hvorfor bruge tegning med de unge? # Ikke sprogbundet Mange af de unge har svært ved at formulere sig. De har svært ved at nuanceret deres sprog. De kan være ordfattige. Kan let opleve de kommer til kort overfor alle de velmenende voksne de har haft inde på livet, og som hele tiden vil snakke om tingene. # Flytter fokus lidt Tegningen bliver omdrejningspunkt for dialogen mellem den unge og pædagogen. For mange af de unge kan det være rart, at fokus bliver flyttet lidt væk fra dem. Det bliver mere ufarligt at tale om, når fokus er på et stk. papir. Den unge og pædagogen taler med andre ord om det fælles tredje.

5 Hvad kræver det? # At både den unge og pædagogen kan tænke kreativt/i billeder. # At pædagogen kan tegne tændstikmænd, kasser, cirkler og pile. Hvad kræver det ikke? # At man er god til at tegne. Der findes ingen rigtige eller forkerte tegninger!

6 Hvem er de unge?

7 2 grupper af unge # Velfungerende unge Main-stream unge # Sårbare unge - eller marginaliserede unge, udsatte unge, svage unge, antisociale unge

8 Faktorer der definerer main-stream unges familier # Emotionelt støttende Lærer at forstå og håndtere både egne og andres følelser # Videns/kompetencemæssigt støttende Hjælper med lektier. Forældre lærer fra sig # Socialt støttende Hjælper i forhold til mobning i skolen blandt venner # Opbyggende i forhold til selvværd/tillid Meninger, behov, følelser er legitime og vigtige

9 Faktorer der definerer main-stream unges familier # Giver den unge oplevelse af betydningsfuldhed Jeg er vigtig Jeg er elsket # Interesseret og kontrollerende Ved hvor den unge er Ved hvem den unge er sammen med # Servicerende Hjælper den unge med praktiske ting (privatchauffør m.m.) Aflaster den unge

10 Forventninger, krav eller pres # Forældre håber på den unges succes Forældre og unge har i varierende grad ambitiøse uddannelsesplaner men altid en plan # Krav om social synlighed og position Bedre at være ekstrovert end introvert # Krav om at kunne performe Skal være noget kunne noget. Gerne noget der gør mig unik Popstarssyndromet

11 Main-stream unge er: # Aktive # Deltagende # Vidende # Kritiske # Selvbevidste # Ikke autoritetstro

12 Main-stream unge er også: # Usikre # Forvirret # Selvoptagede # Pressede og stressede # Overoptaget af social position/identitet # Bange for fremtiden

13 De sårbare unge hvem er de? Rask Sårbar Syg Den sårbare unge ligger i området mellem det sunde og det syge Der er ingen faste grænser Ikke målgruppe for ungdomspsykiatri Ikke velfungerende, deltagende og i udvikling

14 Faktorer der definerer de sårbare unges familier # Dysfunktionel familiebaggrund Ofte manglende faderfigur problem for især drengene Ofte ingen troværdig moderfigur problem for især pigerne # Ringe forældrekontrol og interesse Ingen ved hvad jeg laver og hvem, jeg er sammen med # Ringe vidensmæssig støtte Dårlig eller ingen forberedelse på skolelivet

15 # Ringe social støtte Unge-Teamet Dårlig eller ingen støtte i forhold til problemer/mobning # Ringe støtte i etablering og vedligeholdelse af sociale relationer/venskaber Ingen eller få venskaber der strækker sig over flere år/hele livet # Ringe psykologisk støtte Ligeglad med mig ikke elsket # Ringe støtte i fht. negative skemaer Jeg dur ikke til noget, gennemfører ikke noget, ved ikke noget # Ringe støtte i fht. affektregulering og anden emotionel bearbejdning Følelser i et vakuum. Følelser anerkendes ikke

16 # Dårlig kommunikation Vi snakker ikke sammen vi råber # Diffuse magtrelationer De voksne tror de kan bestemme over mig # Misbrug Min mor drikker selv flere kartoner hvidvin hver dag # Vold Jeg bankede min far, fordi han bankede min mor

17 De sårbare unge: # Diffust selvbillede/identitetsproblemer # Kronisk tomhedsfølelse # Selvmedicinering # Misbrug opleves og beskrives som selvvalgt # Risiko for kriminalitet # Ingen/ringe tilknytning til alm. ungdomsaktiviteter

18 Gruppens betydning

19 Gruppens betydning for main-stream unge # Nogen at sige hej til Du har venner, du bliver genkendt. # Nogen at gøre noget med Fælles om et projekt, en aktivitet, en opgave. # Fortrolige # Gruppen bruges som spejl Den unge orienterer sig mod gruppen, men som individ.

20 Gruppens betydning for sårbare unge # Søger identitet i fællesskaber med andre unge i samme situation # Gruppen har en kompenserende funktion/skaber tilhørsforhold Vi overfor eller modsat de andre. Mine venner er min familie. Bange for at miste gruppen og dens kompenserende funktion. # Høj grad af respekt Hvis den unge overholder gruppens normer.

21 # Problemfrit område Unge-Teamet Ingen spørger om de problemer de (måske) ved jeg har. Jeg kan være i fred uden at blive kritiseret. # Høj grad af forudsigelighed giver høj grad af tryghed Jeg ved hvad der skal ske: Hash, Playstation, video, Coca Cola. # Ingen almindelige kompetencekrav Så som aktiv i skole og fritid. # Kan honorere gruppens kompetencekrav God til at mixe, til at stole på, en der altid er der for vennerne.

22 Hvilket stof appellerer til hvilke unge?

23 Hvilket stof appellerer til mainstream unge? Tanker om mig selv og andre +++ (positive) Fremtid +++ (positive) Fortid +++ (positive) Familierelationer +++ (positive)

24 Hvilke stoffer appellerer til mainstream unge? Det gør stoffer der giver den unge (endnu mere): - overskud, selvtillid, styr på tingene og gør den unge mere udadvendt. Hvad er det for stoffer? - de såkaldte hurtige stoffer. Handelskole dope. Dvs. amfetamin, ecstacy, kokain m.m.

25 Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Tanker om mig selv og andre --- (negative) Fremtid --- (negative) Fortid --- (negative) Familierelationer --- (negative)

26 Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Det gør stoffer der giver den unge: - ro, som dulmer, sløver og lægger låg på negative tanker og følelser. Hvad er det for stoffer? - Det vil ofte være hash der bliver brugt effektivt. Det kan også være rygeheroin, heroin, opium, opløsningsmidler, GHB (fantasy), PCP (englestøv), alkohol og benzodiazepiner m.m.

27 Hvordan kan man tegne det for en ung? Når en sårbar ung ryger hash. Det går nok Tanker om mig selv og andre --- (negative) Fremtid --- (negative) Fortid --- (negative) Familierelationer --- (negative)

28 Hvordan kan man tegne det for en ung? Når en main-stream unge ryger hash. Det hele bliver mærkeligt når jeg ryger hash. Rusen er underlig.før var jeg mig selv og nu er jeg ikke. Tanker om mig selv og andre +++ (positive) jj Fremtid (positive) Fortid +++ (positive) Familierelationer +++ (positive)

29 Hvordan snakke identitetsudvikling, misbrugsidentitet og misbrugsophør med den unge? Ved at tegne, selvfølgelig

30 Identitetsudvikling & misbrugsidentitet

31 Hvad er forskellen på et menneske og en kanin? En kanin lever bag sin næse. Den ved ikke hvor den kommer fra, hvem der er dens mor, at der er noget der hedder i går og i morgen. Den ved simpelthen ikke at den er en kanin. Dvs. den har ikke en identitet (selvopfattelse) som vi mennesker MORTEN SOPHUS CLAUSEN

32 Identitetsudvikling. # Identiteten udvikles og fastholdes i forholdet mellem at gøre noget og refleksion. REFLEKSION AT GØRE NOGET MORTEN SOPHUS CLAUSEN

33 Identitetsudvikling. Peter 16 år Forældre Søskende Kammerater Skole Fodbold MORTEN SOPHUS CLAUSEN

34 Peter møder Jens der ryger hash hver dag. Hash Jens Den gamle Jens Forældre MORTEN SOPHUS CLAUSEN Søskende Kammerater Skole Fodbold

35 Misbrug og identitetsudvikling Hash- Peter Den gamle Peter God hash/dårlig hash Hvor har du købt det? PlayStation Video Hvordan kom du hjem? Kriminalitet Hash- Jens Den gamle Jens MORTEN SOPHUS CLAUSEN Hvad er du glad for? Hvad er du ked af? Hvad vil du med livet?

36 IdentitetsAFvikling Eller udviklingen af en alternativ identitet og kompetence. GOD TIL AT MIXE EN GOD KAMMERAT SNYDER ALDRIG VENNERNE TIL AT STOLE PÅ HOLDER SAMMEN DELER ALT NÅR JEG HAR VENNER ER MIN FAMILIE LEVER HER & NU FÆRDIG MED 9. KL. GÅR PÅ HG HAR KÆRESTE SPILLER FODBOLD HAR INTERESSER FAMILIEN ER MIN FAMILIE FREMTIDEN ER VIGTIG MORTEN SOPHUS CLAUSEN

37 Kompetent i to verdener Nogle unge er psykologisk og socialt så kompetente, at de magter to verdener sideløbende

38 Den parallelle identitet Misbrug, kriminalitet, misbrugende venner Familie, skole, venner, kæreste,fritidsaktiviteter, fritidsjob

39 Den negative spiral Psykiske og sociale problemer Øget brug af rusmidler Isolation i misbrugskultur og udstødning Brug af rusmidler Forværring af psykiske og sociale problemer Andre unge er så socialt og psykologisk belastet, at de løber en langt større risiko, når de eksperimenterer med rusmidler. Rusmidlerne starter en negativ spiral, og forværrer de problemer, man prøver at dulme.

40 Øvelse Gå sammen i 4-5 mandsgrupper. En af Jer er pædagog på Egmontgården. En anden af Jer er Søren, der nu har været indskrevet på Egmontgården i 2 mdr. Søren vil gerne snakke om hans brug af stoffer. Han har røget hash dagligt i godt 1 år nu. Resten af gruppen er observatører. Som pædagog skal du afprøve nogle af de tegninger, som I har fået vist i dag. Prøv at tegne/lave stofedukation for Søren om, hvad det er, der typisk sker med ens identitet, når man tager stoffer. Det gælder for mange unge, at Der sker typisk det, at. Spørg først derefter specifikt til, hvordan det er for Søren. Kan du genkende noget af det jeg fortæller? Hvordan ser det ud for dig? Den der spiller Søren kan lade sig inspirere af en konkret ung, og spille Søren ud fra de fakta, der er på denne unge eller bruge sin fantasi frit. Der er afsat 20 min. til øvelsen. Derefter er der 10 minutters tilbagemelding fra observatørerne.

41 Når man stopper med misbruget

42 Ophør med misbrug Ved ophør er Peter isoleret mellem tidligere misbrugsvenner og dem han gerne vil være en del af. Misbrugs-venner Peter Dem Peter gerne vil være en del af Hash- Jens Fantom-identitet Per Identitet MORTEN SOPHUS CLAUSEN

43 Fantomidentitet og fantomsmerter - højrisikosituationer, trang og tilbagefald - # Misbrugsidentitetet er skåret væk. # Den gamle identitet er blevet slap. Skal genoptrænes. # Genoptræning tager tid. # Der er risiko for fantomsmerter. Dvs. stoftrang, højrisikosituationer og tilbagefald. MORTEN SOPHUS CLAUSEN

44 Øvelse Gå sammen i 4-5 mandsgrupper. En af Jer er pædagog. En anden spiller Søren. Resten af Jer er observatører. Søren er holdt med at ryge hash for 1 mdr. siden. Han vil gerne snakke med dig, fordi han synes det er svært. Han kan ikke finde ud af, hvem han er og han føler sig ensom. Som pædagog skal du tegne/lave stofedukation for Søren om, hvilket besvær unge typisk oplever, når de holder med stoffer. Det gælder for mange unge, at Der sker typisk det, at Spørg først derefter specifikt til hvordan det er for Søren. Kan du genkende noget af det jeg fortæller? Hvordan ser det ud for dig? Den der spiller Søren kan lade sig inspirere af en konkret ung, og spille Søren ud fra de fakta der er på denne unge eller bruge sin fantasi frit. Der er afsat 20 min. til øvelsen. Derefter er der 10 minutters tilbagemelding fra observatørerne.

45 Opfølgning På misbrugsprofil

46 Diskussion Brug 20 min. på at diskutere følgende spørgsmål i 4-5 mandsgrupper: # Hvad var svært ved at skulle lave afdækning med misbrugsprofilen? # Er der nogle af områderne i misbrugsprofilen du oplever som særlig vigtige i fht. de unge på Egmontgården? # Hvordan kan misbrugsprofilen bruges i Jeres arbejde? # Giver det mening at bruge hele misbrugsprofilen, eller dele af den? I så fald hvilke dele?